Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Transkript

1 Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1

2 Status og udbredelse Gråkragen er en almindelig ynglefugl, jævnt udbredt over hele landet. Sortkragen er langt mere fåtallig og yngler fortrinsvis i den sydlige del af landet, Sønderjylland, de sydfynske øer og Lolland-Falster. Gråkragen har østlig og nordlig udbredelse, fra Skandinavien (og Irland og Nordvestskotland), og med en linje ned igennem Østeuropa, Italien og videre ind over Rusland, Tyrkiet, Centralasien og Sibirien, fra øst for det Kaspiske Hav og fra midt Centralasien/Sibirien (er fraværende i Nord og Nordøstsibirien) overtager sortkragen igen. Sortkragen i Europa har en langt mindre udbredelse, der strækker sig fra Spanien ind over Vesteuropa til og med Tyskland, samt England og den sydøstlige del af Skotland. De to arter overlapper ned igennem Europa i en zone på ca. 100 km, og i den sydlige del af Danmark (overlapzonen i Sønderjylland er omkring 60 km og har været stabil i mange år. I den sønderjyske overlapzone er der i den centrale del ca. 30% hybridpar. Den europæiske bestand (begge arter) der udgør 25-49% af verdenspopulationen, anslås til et sted imellem 21 og 51 millioner individer (Birdlife Int., der betragter gråkrage og sortkrage som en art). (Gråkrage/sortkrage vil videre i teksten blive benævnt med fællesbetegnelsen krage) Data for gråkrage og sortkrage Længde Vingefang Vingelængde Ældste Ynglepar i Art Vægt (g)* (cm) (cm) (cm) (år)** DK*** Status# Gråkrage YS/TG/VG Sortkrage ( ) YT/SG *Hanner er de største (yderpunkter) ** Fund af ringmærkede individer (gråkrage kun danske fund) ***2014 Eget estimat ud fra DOF data og ynglefugleindex #Status: YS-ynglestandfugl, YT-yngletrækfugl, TG-Trækgæst, VG-Vintergæst, SG-Strejfgæst Slægtsskabsforhold Kragefuglene hører til spurvefuglene, der udgør omkring halvdelen af samtlige fuglearter. Der regnes med godt 120 arter kragefugle, fordelt på 26 slægter (f.eks. skader, alliker, nøddekriger alpealliker etc.) Kragefuglene har oprindeligt udviklet sig i området Sydøstasien og Indien, og er, sideløbende med, at nye arter har udviklet sig, spredt sig til alle kontinenter, bortset fra Antarktis. Spredningen til Amerika antages at være sket over Beringsstrædet. Der regnes i dag med omkring 120 arter kragefugle. Nøddekrige Skovskade Stamformen til kragefuglene er med al sandsynlighed en spurvefugl, der et stykke ind i tertiærtiden er vandret fra Australien til sydøstasien/indien Kragefuglene hører til spurvefuglene, som opstod i i den antartiske/australske del af Gondwanaland, og det antages, at en spurvefugl, på et tidspunkt har formået at vandre fra det australske område til Sydøstasien og Indien. Fra denne spurvefugl har kragefuglene så udviklet sig, og har spredt sig i stort set alle retninger, til resten af Asien, Mellemøsten, Europa, Afrika og Amerika. Stamfaderen/fædrene til de amerikanske kragefugle formodes at være indvandret over Beringsstrædet, og har derfra bredt sig over både det nordamerikanske og det sydamerikanske kontinent. Pilene, der skitserer spredningen, har forskellige farver for at illustrere de mange slægter og arter der er kommet til. Stamformerne til de første spurvefugle er formentlig opstået umiddelbart efter kridttiden i tertiær, og kragefuglene noget senere. Fuglehåndbogen på nettet Ravn 2

3 Kragerne hører til Corvus slægten som omfatter omkring 45 arter, arterne er spredt over alle kontinenter, bortset fra Antarktis. Illustrationen oven for skitserer kragefuglenes oprindelse og spredning. Kragefuglene regnes for at være opstået fra en tidlig spurvefugl, der et stykke tid inde i tertiærtiden har formået at bevæge sig fra det australske kontinent til Sydøstasien og Indien. Her har kragefuglenes stamfader så udviklet sig, og med tiden har spredt sig, og er blevet til de ca. 120 arter kragefugle der nu eksisterer. Som nævnt under udbredelse går der en skillelinje ned igennem Østeuropa, med sortkragen mod vest, og gråkragen mod øst. De mødes i en ca. 100 km bred zone, hvor de danner hybridpar, og hvor afkommet desuden yngler med andre hybrider, men også krydser tilbage til enten grå eller sortkrage. Mange af de sortkrager man ser i den sydlige del af Danmark, har ofte større eller mindre spor af gråkrage, i form af spredte grå fjer (f.eks. billedet øverst i artiklen). Genetiske undersøgelser har vist, at det stort set kun er de gener der styrer farvemønstrene der afviger fra hinanden, de to arter imellem, men denne forskel er tilstrækkelig til, bortset fra den godt 2000 km lange og ±100 km brede hybridzone, at hindre, at de to arter blandes (de er for nyligt blevet splittet op i to arter, hvor de tidligere blev betragtet som racer af samme art. Helt oprindeligt beskrev Linné dem dog som to arter, da man på det tidspunkt udelukkende lagde morfologien til grund for artsadskillelsen, senere, da man opdagede, at de dannede hybridpar, besluttede man at betragte dem som én art, hvilket som nævnt nu igen er ændret). Det forholder sig desuden sådan, at sortkrager og gråkrager i grænseområdet genetisk er mere lig hinanden, end sortkrager fra Tyskland og sortkrager fra Spanien. Gråkrage/sortkrage eksemplet, viser hvor svært det kan være at definere en art (læs evt. mere om artsdannelse i artiklen Hvad er en art ). Det er med overvejende sandsynlighed seksuel selektion, hvor sortkrager, på trods af at de undertiden danner hybridpar med gråkrage, foretrækker rene sortkrager fremfor hybrider, og på samme måde med gråkrager, der opretholder den stabile hybridzone, og at de forbliver adskilte arter. Tysk sortkrage Genetisk forskellighed Iberisk sortkrage Tysk gråkrage Tysk sortkrage Gråkrage Sortkrage Gråkrager og sortkrager blev indtil for kort tid siden betragtet som underarter af samme art (oprindeligt blev de dog beskrevet som to arter). Corvus corone cornix (gråkrage) og Corvus corone corone (sortkrage). De er nu blevet til to selvstændige arter Corvus cornix (gråkrage) og Corvus corone (sortkrage). Gråkragen er den østlige art, og sortkragen den vestlige. De to arter mødes i et ca. 100 km bredt bælte ned igennem Østeuropa (inklusive det sydlige Danmark), hvor de danner hybridpar, som får levedygtig unger, der også er fertile, og kan danne par med andre hybridfugle eller en af de to stamarter. Adskillelsen imellem de to arter sker formentligt igennem seksuel selektion, hvor sortkrager foretrækker rene sortkrager fremfor hybrider og gråkrager ligeledes foretrækker rene gråkrager, som partnere. Hybridzonen har været konstant igennem længere tid, og ser ikke ud til at udvikle sig. Det er sandsynligvis et istidsfænomen, hvor forskellige populationer er blevet adskilte, og nu igen er kommet i kontakt. De har i isolationsperioden udviklet sig så forskelligt, at de nu kan betragtes som to selvstændige arter. Genetisk er de dog meget lig hinanden, og for de tyske gråkrager og sortkrager i grænsezonen er det stort set kun generne for farvemønstret der er forskellige. Det forholder sig i øvrigt sådan, at sortkrager fra Tyskland og den Iberiske Halvø, genetisk er mere forskellige fra hinanden end tysk gråkrager og sortkrager i overlapzonen. Træk og vandringer Fuglehåndbogen på nettet Krager er standfugle i langt den største del af deres udbredelsesområde, kun i Sibirien er de overvejende trækfugle. 3

4 Territorium Kragefugle er territoriale, illustrationen neden for skitserer forholdet hos kragerne. Kragefuglene er imidlertid også sociale, men der er mest de ikke territorieholdende individer par og unge fugle, der opholder sig i flokke, og natraster socialt i forbindelse med andre kragefugles natrastepladser, fortrinsvis alliker og råder. Kragerne samles i smågrupper, før de begiver sig til den egentlige natrasteplads, ligger sådan et samlingssted inden for en territoriegrænse, er der, uden for yngletiden, ingen aggressivitet fra territorieejerne side. Andelen der overnatter i fællesskab varierer med årstiden, som nævnt overnatter parrene i yngletiden i territoriet, men fra august og til december kan nogle territorieholdende fugle dog også overnatte sammen med andre krager. Fuglehåndbogen på nettet Kerneterritorium Æglægning og rugning Større territorium i yngletiden Stort territorium udenfor yngletiden Territorier Krager er som ynglefugle territoriale, forstået således at etablerede ynglepar forsvarer et territorium. Det forsvarede territorie varierer i årets løb. Det største er uden for selve yngletiden, og det mindste er i ruge og redeungetiden. 1. Uden for yngletiden et stort territorium måske over 50 hektar, som i nogen grad overlapper med andre territorier, og hvor grænserne ikke forsvares aggressivt overfor nabopar, men dog mod fremmede individer 2. I yngletiden under redebygningsfasen og forberedelser til æglægning reduceres arealet til omkring 35 ha. 3. Under æglægning og rugning reduceres territoriet yderligere til under, ofte til under 10 ha, for så siden medens ungerne er i reden at igen at øges til omkring 20 ha. Disse kerneterritorier forsvares mod alle indtrængende fugle, også naboer. 4. Endeligt er der hvad man kan kalde aktivitetsområder, som strækker sig ud over territoriegrænserne, men som parret regelmæssigt bruger. Begge individer i et par deltager i territorieforsvaret, men det er hannen der er vigtigst. Forsøger et par at trænge ind for eventuelt at overtage et etableret pars territorium, går hannen efter den indtrængende han, og hunnen efter den indtrængende hun. Territoriestørrelser kan variere meget, og er afhængige af bl.a. fødetilgængelighed, og antallet af ikke ynglende fugle. Så ovenstående er kun ét eksempel. Fra januar til udgangen af februar/begyndelsen af marts falder andelen af socialt overnattende par gradvist til nul. Territorieholdende par vil for det mest fouragere alene eller sammen, hvor ikke territorieholdende individer eller par ofte vil ses fouragere i småflokke. Ud over de lokale krager, kommer der om vinteren ofte gæster nord og øst fra, og de vil ofte blandes med de ikke territorieholdende fugle. 4

5 Ynglebiologi Kragerne bliver ynglemodne som toårige, men begynder sjældent at yngle før de er 3-5 år gamle. De er livslangt monogame, og de holder til i det samme territorium år efter år, hvor de i mange tilfælde genbruge eksisterende reder. Reden anlægges i mange forskellige træer, både løv og nåletræer, i en grenkløft eller tæt på stammen, på gren i den øverste del af kronen. Det kan være i enkeltstående træer, i smålunde eller i skovbryn og lysninger i skoven. Til venstre kragerede i grenkløft, og til højere fodring af udfløjen unge (midt juli). Det er først og fremmest hunnen der bygger reden, og en ny rede bygges på omkring 20 dage. Den består af fire lag, hvor det yderste er grene og kviste, der fyldes derefter op med et lag af barkstykker og græs, dernæst laves en skål af mudder, der eneligt fores med bløde materialer, som fjer, dun og hår. Yngleforløbet hos gråkrage/sortkrage Gråkragerne har et årligt kuld men lægger om hvis kuldet ødelægges. Omlægning kan foregå til helt hen i begyndelsen af juni, men kuldene bliver mindre. Det er hunnen alene der ruger, men bliver fodret af hannen. Ungerne fodres af både han og hun, men i begyndelsen er det hovedsagligt hannen der bringer føden. Der er en forholdsvis lange redetid. *Føringstiden er omkring to måneder, men familien holder ofte sammen til hen på vinteren. Kuldestørrelsen er på 3-6 æg Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 4-7 dage Rugning: dage Klækning: 2-3 dage Redetid: ca. 1½ måned Føringstid: *Ca. 3-6 måneder Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Ved omlægninger er kuldene mindre. Marts April Maj Juni Juli August September Fuglehåndbogen på nettet Æglægningen begynder for det meste i slutningen af marts, for det meste lægges 4-5 æg med et døgns mellemrum. Det er kun hunnen der ruger, men hannen bringer føde til hende i rugeperioden, og de er 5

6 Fælles om at bringe føde til ungerne, men i begyndelsen bliver hunnen for det meste ved reden for dels at varme ungerne, og dels for at beskytte mod røveri, ofte fra andre krager, den største naturlige årsag til tab af æg eller unger er faktisk røveri fra andre krager. Tager man et gennemsnit producerer et par omkring 1½ unge pr. kuld, nogle lidt mere, men mange når slet ikke at få udfløjne unger. Ungerne opholder sig i reden i ca. seks uger, og opvartes derefter i tre til seks måneder, og de kan eventuelt blive i området ind i den følgende ynglesæson, hvor de så fungerer som hjælpere for forældrefuglene. Føde Kragerne er det man betegner omnivore (altædende), planteføde, animalsk føde fra hvirvelløse dyr som insekter, snegle, orm, muslinger, krebsdyr mm., til hvirveldyr, som fugle, fugleunger, fugleæg, gnavere, harekillinger, etc. De ynder også ådsler og affald. Kragefugle er generelt opfindsomme, og er fødeemnerne hårdskallede som f.eks. muslinger, flyver de op, og kaster dem ned på sten. Deres australske slægtninge er endnu mere sofistikerede, og kan tilvirke redskaber til at fiske føde ud fra steder, hvor de ikke kan nå den med næbbet alene. Hovedparten af føden bliver taget på jorden men, i fuglenes yngletid fourageres også i træer og buske efter æg og unger. Den søger føden både fra luften og ved at bevæge sig rundt på jorden. Som flere andre kragefugle, gemmer kragerne også forråd, men for det meste kun for nogle dage. Der er eksempler på, hvordan krager har samlet muslinger ved lavvande, og gemt dem over højvandslinjen, for at fortære dem nogle dage senere. Territorieholdende fugle søge først og fremmest føde på territoriet, enkeltvis eller sammen partneren. Ikke territorieholdendende fugle og vintergæster ses ofte fouragerende i småflokke. Toprovdyr Gråkrage Gråkragen er omnivor (altædende). Animalsk og vegetabilsk, såvel som ådsler og affald indgår i udvalget. Insekter, larver, orme, snegle etc. Hvirveldyr som fugleunger, smågnavere, og svækkede større dyr. Røver ofte reder for både æg og unger. Ved stranden krebsdyr etc. i opskyl. Det placerer gråkragen på tre niveauer, som planteæder og rovdyr på første og andet niveau. Rovdyr Rovdyr Planteædere Primærproduktion Planter Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Levested/habitat Kragerne findes stort set i alle landskabstyper, men som ynglehabitat foretrækker de åbne eller halvåbne områder med spredte træer, smålunde, hegn, skovbryn eller større lysninger i skoven. Der skal være åbent land, marker og enge, i nærheden, hvor de kan søge føde. Er også indvandret til byen, hvor de lever i parker etc. 6

7 Fældning De voksne fugle har en fuldstændig fældning, som oftest begynder i slutningen af yngleperioden, og varer til september/oktober. De ikke ynglende fugle begynder før de ynglende individer, og hannen begynder normalt først. Ungfuglene begynder deres delvise fældning i en alder af ca. syv uger. Det er kropsfjerene og vingedækfjerene der fældes. Gråkrage i fældning tidligt september Alder og dødelighed Den ældste kendte vildlevende krage (sortkrage) blev 19 år. Generationslængden ligger omkring 5 år. Dødeligheden er stor i løbet af det første år, i området 60-70%, derefter falder den til 25-30%, men er lokalt meget afhængig af efterstræbelse og jagt, som er den hyppigste dødsårsag. 7

8 8