OL) I. Lå -I. ø 00

Transkript

1 r O OL) Lå -I.111 ø 00 -I. i. 1 L) z z

2 Denne studieordning udstedes i henhod ti bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bacheor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fæliesreger af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 FormåL 1.2 Kompetenceprofit 1.3 HovedområdetiLknytning 1.4 Normering 1.5 TiteL 1.6 Studienævn 1.7 CensorkorpstiLknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 SpeciaLe 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 AnbefaLet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - speciatet 6. GenerelLe bestemmelser 6.1 TiLmetding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevi[kår 6.3 FagLige udvælgelsesknitenier 6.4 BeståeLseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og ktageadgang 7.1 Dispensation 7.2 KLageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 OvergangsregLer 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannetser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. i og Globale studier er en tværfaglig uddannelse, som består at studier at to selvstændige fag, hvoraf udgør fag i og Globale studier udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i og Globate studier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for historiefagets og Globale studiers genstandsfelt, teorier og metoder med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for beskæftigelse inden for gymnasiet, højskoler, museer, biblioteker, arkiver, kulturarvsforvattning, analyse- og udviklingsarbejde samt planlægnings- og evalueringsopgaver i erhvervsorganisationer, konsulenthuse, internationale organisationer og offentlige myndigheder med base såvel nationalt som internationalt. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke ru dd anne lse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i kompetencer: og Globale studier giver den studerende følgende : Har viden om længere historiske udviklingslinier indenfor både ældre og nyere perioder og i relation til både dansk/nordisk og europæ-isk/global historie Har indsigt i historiefaglige forskningstraditioner og arbejdsmåder og i historiefagets relation til beslægtede samfunds- og kulturvidenskaber Har forståelse at forholdet mellem historie som videnskabelig praksis og brug af fortid i samfund og kultur Har viden om international politisk styring, international udvikling, global social forandring, regionale integrationsprocesser og transnationale økonomiske dynamikker Har indsigt i og forståelse at samspillet mellem danske samfundsforhold og internationale og globate forandringsprocesser : Kan anvende historiefagets videnskabelige teorier og metoder til selvstændig formulering og kritisk analyse af historiske problemstillinger Kan identificere, sammenligne og kontrastere teoretiske og metodiske tilgange indenfor feltet for globale studier Kan indsamle, systematisere og kritisk vurdere store informationsmængder Kan arbejde tværfagligt med inddragelse af teorier og metoder fra andre samfunds- og kulturvidenskaber i analyser at historiske og globale problemstillinger Kan placere aktuelle samfundsmæssige, kulturelle og globale problemstillinger i en historisk kontekst og diskutere dem fra et historisk per-spektiv Kan formidle forskningsbaseret viden om historiske og internationale forhold med klarhed og præcision og diskutere historiefaglige og inter-nationale problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer: Kan tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektforløb og arbejdsprocesser, der forudsætter nye løsningsmodetler Kan iværksætte og konstruktivt indgå i faglige og tværfaglige samarbejder Kan reflektere over og selvstændigt tage ansvar for udvikling og specialisering af egen faglighed indenfor historie og globale studier 3

4 1.3 Hovedområdeti[knytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Globale studier hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i og Globale studier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.mag. i og Globale studier Master of Arts (MA) in History and Global Studies 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorpsti[knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for historie. Uddannelseselementer for GLobale studier hører under censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og global studies. 2. Adgangs krav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannetseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannetsesbekendtgøretsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadga ngsbe kendtgø retsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en det af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. GodkendeLse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. 4

5 Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannel.sens ei.ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfor[øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikfor[øb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Specia[e Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en [ængerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 5

6 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale ECTS FAGI FAGI FAG2 FAG2 5ECTS IOECTS 5ECTS 1OECTS FAG 2 3OECTS FAG i 30 ECTS 4.2 Anbefalet studiefortøb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester (): Kursus i Lange linjer før 1750 (10 ECTS) Valgkursus i og teori (5 ECTS) Projekt i før 1750 (15 ECTS) 2. semester (Gtobale studier): Grundkursus i Global Politik (5 ECTS) Grundkursus i Global Sociologi (5 ECTS) Grundkursus i Global politisk økonomi (5 ECTS) Projekt 1: Perspektiver (15 ECTS) 3. semester ( og Globate studier): Kursus i Anvendt historie (5 ECTS) Seminar i Praktisk historiografi (10 ECTS). Specialiseringskursus (10 ETCS). Videregående metoder (5 ETCS) De studerende vælger mellem de specialiseringskurser, der er udbydt i det aktuelle semester. Studiernævnet beslutter, hvor mange kurser, der udbydes hvert semester. Listen af kurser bliver offentliggjort på kursus.ruc.dk Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktiktorløb i (15 ECTS) i stedet for kurset Anvendt historie (5 ECTS) og Seminaret Praktisk historiografi (10 ECTS). 4. semester (): Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give de studerende overblik over længere historiske udviklingslinier og indføre og træne dem på videregående niveau i det videnskabelige arbejde med historiske problemstillinger og historiefaglige teorier og tilgange. Uddanne[seselementer i 1. semester Semesteret omfatter: 6

7 Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016 Kursus: Lange linjer før 1750 (5 ECTS) *eller kurset Lange linjer efter 1750 (5 ECTS) Kursus: og teori (5 ECTS) Valgkursus: Aktuel historieforskning (5 ECTS). Studienævnet udbyder to kurser i Aktuel historieforskning, som den studerende vælger imellem. Projekt: før 1750 (15 ECTS) Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange linjer før 1750 (5 ECTS)* og Aktuel historieforskning (5 ECTS) skal i stedet tage kurset Lange liner før 1750 (10 ECTS)*, jf. overgangsreglerne i afsnit 8.2. * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) stedet for projekt i historie før Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2016 eller senere Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) *eller kurset Lange linjer efter 1750 (10 ECTS) Valgkursus: og teori (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC fag end, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Projekt: før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Titel. Lange Linjer før 1750 () Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/, bedømmelseskriterier Overordnet indhold. Dansk Obligatorisk kursus 10 ECTS Har kronologisk forankret viden om centrale udviklingslinjer og processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie før 1750 Har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger af historiske udviklingslinjer og processer i førmoderne samfund.... Kan analysere og forsta historiske begivenheder og problemstillinger i deres bredere kronologiske sammenhæng Kan identificere og indplacere forskellige fortolkninger af historiske processer i førmoderne samfund i deres historiografiske sammenhæng Kompetencer Kan tage ansvar for egen læring Kan tilegne sig ny viden på fremmede stofområder Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og... processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode før Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan omfatte andre undervisnings Undervisnings- og arbejdsform. og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg og peer feedback Prøveform Mundtlig prøve: Éndags opgavekonference med visuelle præsentationer i grupper. 7

8 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Omprøve: Individuel bunden mundtlig prøve uden forberedelse. Prøvens varighed: max. 20 min, inkl. votering. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen TiteL og teori () Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Valgkursus 5 ECTS Har viden om væsentlige forskningsområder, teoretiske positioner og arbejdsmåder i det historiefaglige felt i det 19. og 20. århundrede Har viden om klassiske og aktuelle historiefagtige debatter og metodediskussioner Har viden om historiefagets brug af teorier, begreber og arbejdsmåder fra andre fag Kan identificere og indptacere konkrete historiske forskningsbidrag i en bredere historiografisk kontekst Læringsudbytte/. Kan forsta og sondre mellem forskellige historiefaglige, herunder bedømmelseskriterier. tværfagligt orienterede, arbejdsmader og brug at teorier Kan omsætte forskellige historiefaglige teorier og arbejdsmåder i egne konkrete forskningsstrategier Kompetencer Kan selvstændigt tilegne sig principper i forskellige videnskabelige tilgange og arbejdsmåder Kan reflekteret vælge relevante videnskabelige tilgange og arbejdsmåder i forhold til konkrete arbejdssituationer og problemstillinger Kan Læse og tilegne sig store mængder informationstung tekst Overordnet indhold Kurset er en teoretisk overbygning på historisk metode og kildekritik. Det giver de studerende et overblik over væsentlige teoretiske og metodiske tilgange og perspektiver, som historikere har anvendt og diskuteret gennem det århundrede, herunder påvirkninger fra andre samfunds- og kulturvidenskaber. Kurset er praksisorienteret og skal sætte de studerende i stand til selvstændigt og eksemplarisk at reflektere over og anvende de behandlede tilgarige på konkrete historiske emner. Kurset kombinerer forelæsninger med praktiske aktiviteter og øvelser, der træner Undervisnings- og arbejdsform. den reflekterede anvendelse at teorier og arbejdsmader Prøveform Gruppepreve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Skriftlig bunden hjemmeopgave, 7 dage, 10 normalsider å 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og eventuelle bilag. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. Alle 7-trins-skalaen Intern 8

9 Titel. før 1750 () Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Projekt 15 ECTS Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvatgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før 1750 Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /etter aktuelle samfundsmæssige relevans Læringsudbytte/ Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant bedømmelseskriterier forskningslitteratur og kildemateriale Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadtines Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse a rbej dss itu at io ner Overordnet indhold. Undervisnings og arbejdsform. Prøveform Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk.. problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejtedermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig.. sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normatsider å 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl, noter: 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 9

10 .... Gruppeprøve eller individuel, prøve Gruppeprøve 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen fagug udvikung under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af p roj e ktra ppo rten. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Lange Linjer efter 1750 () Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedommelseskriterier Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Dansk Kursus 10 ECTS har viden om centrale politiske, sociale og kulturelle begivenheder og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global historie efter har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger at centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden. kan analysere og fortolke centrale politiske, sociale og kulturelle begivenheder og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global historie efter kan indplacere forskellige fortolkninger at centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden i deres historiografiske sammenhæng. Kompetencer kan på grundlag at den anbefalede litteratur og kursusundervisningen indplacere og fortolke et givet problem i en relevant kronologisk og historiografisk sammenhæng. Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode efter Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan desuden omfatte mundtlige fremlæggelser og oppositioner. Prøveform Kurset bedømmes ved individuel bunden mundtlig prøve. Prøven varer 20 minutter inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen Bedømmelse Bestået/Ikke bestået Censur Ingen Titel. efter 1750 () 10

11 Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Projekt 15 ECTS Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling. Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans. Læringsudbytte/ Kan indsamte, bearbejde og kritisk analysere relevant bedømmelseskriterier forskningslitteratur og kildemateriale. Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder. Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist. Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadlines. Kan samarbejde med forskellige fagtigheder i komplekse arbejdssituationer. Overordnet indhold. Undervisnings og arbejdsform. Prøveform Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk.. problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast tit afsnit i projektrapport, kritisk faglig... sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningstitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider å 2400 enheder (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl, noter: 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 11

12 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af p roj ektra ppo rten. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål Formålet med det første semester er at give de studerende grundlæggende viden om de tre temaer: Global Politik, Global Sociologi og International politisk økonomi. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Grundkursus: Global Politik (5 ECTS) Grundkursus: Global Sociologi (5 ECTS) Grundkursus: Global politisk økonomi (5 ECTS) Projekt 1: Perspektiver (15 ECTS) Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte!. bedømme Ises kriterier Grundkursus i Global. Politik (Foundation course GLobal Politics) (Globale studier) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Historisk-baseret forståelse for betydninger og praksisser ved staters suverænitet samt kritikken af disse; om de globale magtforhold, regeringsinstitutioner og politisk stabilitet; Kendskab til globale juridiske problemstillinger og forklaringsrammer; Kendskab til de centrale politiske diskussioner og teoretiske tilgange inden for globalisering og globale styreformer i at identificere og formulere magtrelationernes politiske karakter i at anvende og relatere en større mængde litteratur til globale problemstillinger i at identificere og vurdere mulighederne for at påvirke eller inddæmme konsekvenserne af globaliseringen i at formidle komplekse globale problemstillinger og aktuelle begivenheder både mundtligt og skriftligt Kompetence Kompetencer til at mestre nye studieområder og faglige begreber 12

13 Kompetencer til at formulere klare og præcise argumenter på baggrund heraf Kompetencer til at arbejde i et multikulturelt og flersproget miljø Grundkurset i Global Politik analyserer globaliseringens betydning for magtrelationer, den politiske stabilitet og de globale styringsformer og dynamikker i det internationale system. Dette indebærer en nytænkning af statens rolle samt betydningen af ikke-statslige aktører, tværnationale netværk og regionale eller internationale institutioner. Der vil være fokus på legitimiteten og udviklingen af internationale regler, regimer og organisationer, såvel som deres relation til andre ikke-statslige aktører og de suveræne stater. Stigningen i og intensiveringen af de globale relationer og interaktioner har øget den gensidige afhængighed imellem en række forskellige begreber og aktører af politisk, sikkerhedsmæssig og ideologisk karakter. Overordnet indhold. Kurset beskæftiger sig med det centrale statssuverænitetsbegreb i dets mange forskellige former med henblik på at forstå nutidens globale politiske dynamikker. Udover at give et overblik over statslige og ikke-statslige aktører, internationale organisationer og strukturer, globale ideer og normer, så vil vi også analysere specifikke geografiske regioner for at afdække de globale politiske dynamikker og relationer til andre regioner. Fremkomsten af regionale og internationale organisationer har ændret måden, hvorpå international ret fastsættes og diptomati udøves. Sikkerhed er igen blevet en afgørende faktor i internationale politik, selvom betydningen er blevet bredere. Grundkurset kombinerer standardforelæsninger med aktiv deltagelse baseret på Undervisnings- og arbejdsform... diskussioner at det pensum, der bliver fastsat til hver undervisningsgang. Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om Globale Studier Forudsætning for deltagelse.., svarende til, det der undervises i pa bacheloruddannelsen Internationale Studier. Eksamen består at en individuel, mundtligt prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en varighed af 30 minutter inklusive votering. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende et spørgsmål fra en pulje at spørgsmål, som er blevet udmeldt på forhånd. De studerende inviteres til at komme med forslag til denne pulje at eksamensspørgsmål. Det udtrukne Prøveform, spørgsmal danner udgangspunkt for eksaminationen, hvor den studerende forventes at præsentere og diskutere spørgsmålet på baggrund at pensum. Der kan ved eksaminationen spørges ind til hele kursets pensum. I eksamenslokalet er noter i begrænset omfang tilladt. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ingen 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Grundkursus i GI.oba[ Socio[ogi (Foundation course: GLobal. Sociology) (GLobate studier) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Læringsudbytte/ Historisk-baseret forståelse af sociologiske tilgange til analysen at bedømmelseskriterier globale problemstillinger såsom det civile samfund, aktivisme, religion, nationalisme, ideologi, byer og massemedier; 13

14 Kendskab til centrale sociologiske debatter omkring det globale samfund; Kritisk forståelse at, hvordan magtrelationer samt politiske og kulturelle identiteter konstrueres og udfordres. i at bruge sociologisk teori i studiet af internationale problemstillinger i behandlingen af en omfattende mængde litteratur; i at identificere og analysere de måder, hvorpå de lokale institutioner og konkrete politikker bliver påvirket af staten, magtfulde internationale aktører og sociale bevægelser. i formidlingen at komplekse globale problemstillinger og aktuelle begivenheder både mundtligt og skriftligt. Kompetence Kompetencer til at mestre nye studieområder og faglige begreber Kompetencer til at formulere klare og præcise argumenter på baggrund heraf Kompetencer til at arbejde i et multikulturelt og flersproget miljø Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Kurset introducerer de studerende til en sociologisk tilgang til globale problemstillinger såsom det civile samfund, aktivisme, religion, nationalisme, ideologi, byer og massemedier, I de senere år er disse emner i stigende grad blevet udfordret af alternative og ikke-vestlige synspunkter, og er blevet taget op til revision fra et mere polycentrisk perspektiv. De studerende vil få indblik i sociologiske diskussioner om verdenssamfundet, der går tilbage til de første teorier om modernisering, men kursets fokus vil særlig være på udviklingen siden slutningen af 1980 erne og afslutningen på den kolde krig, hvor de verdensomspændende interaktioner at økonomisk, politisk, social og kulturel karakter steg kraftigt i omfang, intensitet og hastighed. Det overordnede mål med kurset er at give de studerende mulighed for at bruge sociologisk teori i studiet af globale problemstil[inger. Kurset undersøger, hvordan magtrelationer og politiske og kulturelle identiteter konstrueres og udfordres. Det undersøger interaktionen imellem stat og civilsamfund og de måder, hvorpå lokale institutioner og politikker bliver påvirket af statslige og magtfulde internationale aktører samt af sociale bevægelser. Kursets teorier og metoder kan bruges tit at analysere samspillet mellem forskellige anatytiske niveauer fra det lokale til det globale. Temaerne omfatter en sociologisk-teoretisk indføring i globalisering og modernitet samt den sociologiske disciplins øgede fokus på den globale dimension af sociale bevægelser, aktivisme og civilsamfundet, medier, religion og politisk tænkning Grundkurset kombinerer standardforelæsninger med aktiv deltagelse baseret på.. diskussioner af det pensum, der bliver fastsat til hver undervisningsgang. Forudsætning for deltagelse Preveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Det forventes, at de studerende har en grundlæggende viden om Globale Studier svarende til det der undervises i på bachelorfaget Internationale Studier. Eksamen består af en individuel 48-timers skriftlig opgave. Besvarelsen må maksimalt fylde anslag inkl, mellemrum. Omfang af opgaven er baseret på anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Omprøve følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Ingen 7-trins-skalaen - -i 14

15 Censur ngen Tt i e. Undervisningssprog Type ECTS-normering Grundkursus i Global Politisk økonomi (Foundation course: GlobaL Potitical. Economy) (GLobale studier) Engelsk Obhgatorisk kursus 5 ECTS Historisk-baseret forståelse både af den globale politiske økonomis oprindelse i det 19. århundrede samt dens efterfølgende udvikling op igennem det 20. århundrede; Kendskab til centrale diskussioner om og teoretiske tilgange til den internationale politiske økonomi; Kritisk forståelse af de globale økonomiske uligheder med fokus på ulighed som et relationelt begreb samt fokus på årsagerne til fordelingen af velstand, indkomst og beskæftigelse både internt og på tværs af landene; i at identificere og placere centrale teoretiske og Læringsudbytte/ konceptuelle diskussioner i forskningsfeltet om international politisk bedømmelseskriterier økonomi; i at forstå og forholde sig kritisk til en omfattende litteratur; i at identificere og forklare hvem der vinder og hvem taber som en konsekvens af globaliseringen både indenfor landegrænser og på tværs af lande; i at formidle komplekse internationale problemstitunger og aktuelle begivenheder både mundtlige og skriftligt; Kompetencer Kompetencer til at mestre nye studieområder og faglige begreber; Kompetencer til at formulere klare og præcise argumenter på baggrund heraf; Kompetencer til at arbejde i et multikulturelt og flersproget miljø; Grundkurset i Global Politisk økonomi sammenholder perspektiver fra international politisk økonomi med perspektiver fra økonomisk geografi og økonomisk udvikling. Kurset anlægger et holistisk perspektiv på den globale politiske økonomi, der ikke kun fokuserer på, hvilke institutioner og aktører der styrer, former og anfægter den eksisterende økonomiske orden, men også inddrager hvordan disse processer påvirker den økonomiske udvikling. Overordnet indhold Den globale økonomi og den økonomiske udvikling hænger uløseligt sammen, men på en dynamisk og ikke-lineær måde. økonomisk udvikling former alle lande, og mulighederne for at skabe vedvarende økonomiske udvikling og stigende levestandarder afhænger af landenes placering og muligheder for at deltage i den internationale økonomi. En rød tråd i kurset er spørgsmålet om, hvem der drager fordel af den økonomiske orden. Hvem er vinderne og taberne, både indenfor landegrænserne og på tværs at landene? Kurset diskuterer global ulighed som relationelt begreb, og fokuserer på at forklare fordelingen af velstand, indtjening og beskæftigelse. Kurset dækker centrale teoretiske og konceptuelte diskussioner indenfor den globate politiske økonomi, og giver et historisk fundament for forståelsen af den nutidige globale politiske økonomi gennem et studie af, den globale politiske 15

16 økonomi oprindelse i det 19. århundrede samt dens efterfølgende udvikling op igennem det 20. århundrede. Undervisnings- og arbejdsform. Grundkurset kombinerer standardforelæsninger med aktiv deltagelse baseret på.. diskussioner at det pensum, der bliver tastsat til hver undervisningsgang. Forudsætning tor deltagelse. Prøveform * Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om Globale Studier.. svarende til det der undervises i pa bachelorfaget Internationale Studier. Eksamen består af en tre timers skriftlig stedprøve. Eksamen baseres på spørgsmål udvalgt at underviseren. Den studerende får udleveret 4-5 spørgsmål. hvorat der skal vælge og svares på 2 spørgsmål indenfor de tre timer. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum. Omtang. at opgaven er baseret pa anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv torside, indhotdstortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven atvises tra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Omprøven har samme form som den ordinære prøve. Alle. De studerende må dog ikke kommunikere under eksamen. 7-trins-skalaen Ingen Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Projekt 1: Perspektiver (Project 1: Perspectives) (Globale studier) EngeLsk Projekt 15 ECTS Specialiseret viden om et emne inden for grundkurset; Bredt funderet viden om forskellige teoretiske og metodiske tilgange i relation til det valgte emne og deres betydning tor de torskellige argumenter og konklusioner i den faglige litteratur; i at identificere den teoretiske tilgang til et konkret forskningsområde, at sammenligne forskellige teoretiske tilgange, og at påpege betydningen at teoretiske antagelser og konceptuelle rammer for forskellige tagtolks konklusioner og generaliseringer; Læringsudbytte/ i at kategorisere og karakterisere den metodiske tilgang til bedømmelseskriterier et konkret forskningsområde, at sammenligne forskellige metodiske tilgange, og at påpege betydningen at, hvilken type spørgsmål, der stilles og hvilken slags data der anvendes; i teamwork og projektledelse; i at anvende og udvikle passende formidlingsformer; Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at planlægge og udarbejde en avanceret akademiske opgave indenfor torudbestemte tidsrammer; Kompetencer til at tage lederskab i deltager-ledede b es lu tn i ngs processer; Kompetencer til at styre og lede komplekse projekter; Formålet med projektet er at opnå større viden om et emne indenfor grundkurset. Overordnet indhold Projektet omfatter følgende tre delelementer: 16

17 1. Identificere og kategorisere de store teoretiske ti[gange inden for den faglige litteratur om emnet, derefter sammenligne dem og påpege betydningen af de forskellige måder at forstå og begrebsliggøre dette emne i litteraturen. 2. Identificere og kategorisere de vigtigste metodiske tilgange inden for den faglige litteratur om emnet, derefter sammenligne dem samt påpege betydningen af de forskellige metoder for resultatet. 3. Identificere og kategorisere mangler i litteraturen og ubesvarede spørgsmål. Projektarbejdet foregår i grupper på 2-6 studerende. Projektgrupperne får Undervisnings- og arbejdsform vejledning, som afholdes i form af workshops. Forudsætning for deltagelse Det er et krav, at de studerende er tilmeldt grundkurset i Globale studier, før de afleverer projektet. Den mundtlige gruppeeksamen er baseret på projektet. Hver studerende opfordres til at fremlægge en præsentation af en problemstilling relateret til projektet af 2-3 minutters varighed pr. studerende. Præsentationen koordineres med de øvrige studerende i gruppen. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten på en måde, der gør det muligt at bedømme dem individuelt. Prøveform Tiden til eksamen inklusiv votering er følgende: 2 studerende: 45 minutter 3 studerende: 60 minutter 4 studerende: 75 minutter 5 studerende: 90 minutter 6 studerende: 105 minutter Projektet må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til tredive normalsider. Omfang af projektet er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Projektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Der gives én fælles karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Omprøve: Omprøven har samme indhold som den ordinære prøve. Den studerende har mulighed for at revidere projektet Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både og Globale studier. Formål 3. semester har for faget s vedkommende til formål at indføre den studerende i anvendelsen af historiefaglige arbejdsmåder i pro-fessionsrettede og forskningsmæssige sammenhænge. Der lægges vægt på brug at fortid og historie i professioner udenfor universitetet og på udvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med afdækning og beskrivelse at historiefaglige forskningsfelter. For faget Global studiers vedkommende har 3. semester til formål at udbygge viden, metodiske og teoretiske færdigheder og kompetencer indenfor et tema i Globale Studier (global politik, global sociologi, global politisk økonomi), samt at give de studerende en grundig indføring i avancerede 17

18 metoder. De studerende opnår færdigheder i at vælge teorier inden for et specifikt fagligt område, og bliver i stand til at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater i forbindelse med specialiseringskurset. Det videregående metodekursus giver de studerende kendskab tit centrale begreber i kvalitativ og kvantitativ dataindsamling. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: 3. semester ( og Global studies): Kursus: Anvendt historie (5 ECTS) Seminar: Praktisk historiografi (10 ECTS) Kursus i Videregående metode (5 ECTS) Specialiseringskursus (10 ECTS). De studerende kan vælge mellem specialiseringskurserne, der er udbudt i det aktuelle semester. Studienævnet beslutter hvor mange specialiseringskurser, der udbydes hvert semester. Listen af kurser offentliggøres på kursus.ruc.dk. Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb i (15 ECTS) i stedet for kurset Anvendt historie (5 ECTS) og Seminaret Praktisk historiografi (10 ECTS). Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Anvendt historie () Dansk Valgkursus 5 ECTS Har viden om brug af historie og fortid i professioner, samfund og kultur Har viden om historiefaglige professioner og deres praksis Læringsudbytte/ Kan redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan historie og fortid bedømmetseskriterier anvendes i professionsmæssige sammenhænge Kan anvende historie og fortid i professionsmæssige sammenhænge Kompetencer Kan se og anvende sin historiefaglighed i en samfunds- og/eller professionsmæssig sammenhæng Overordnet indhold... Kurset Undervisnings- og arbejdsform Kurset indfører de studerende i brug af historie og fortid i forskellige samfundssfærer og professioner uden for universitetet, feks. i uddannelsessystemet, i journalistik, i turisme og byplanlægning, på arkiver,... museer og oplevelsescentre, i film, medier, reklamer og politisk kommunikation, i forbindelse med festivaler og events, i private virksomheder (konstruktion af varemærker og virksomhedsidentitet), mv. er case-orienteret og praksisrettet og kombinerer forelæsninger, ekskursioner og studenteroplæg inkl. peer feedback. Skriftlig portfotie-eksamen, afleveres ved kursets afslutning. Indholdet af portfolien bestemmes af kursusholder og kan feks, bestå af øvelsesbesvarelser, talepapirer til præsentation og feedback, refleksion over de gennemførte kursusaktiviteter og egen faglighed i forhold til en professionspraksis, overvejelser Prøveform.... over hvordan den studerende vil kunne kvalificere sig i forhold tit et professionsfelt, eller analyser af fortidsbrug i samfund og kultur. Omprøve: Skriftlig bunden hjemmeopgave, 48 timer, 5 normalsider å 2400 enheder. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Intern Titel Praktisk historiografi () 18

19 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Dansk Seminar 10 ECTS Har viden om metoder og fremstillingsformer ved udarbejdelse af forskningsoversigter Har dybtgående viden om et specifikt selvvalgt forskningsfelt Kan finde, analysere og vurdere forskningsbidrag med relevans for et givent historiefagligt emne eller problem Kan læse og give fagligt funderet kritik pa historiefaglige forskningsbidrag Kan formidle systematisk og kritisk overblik over et givent historisk forskningsfelt i overensstemmelse med fagets formkonventioner Kompetencer Kan selvstændigt finde, overskue og sammenfatte viden og store mæn gderinformation Kan give og modtage kritisk feedback Seminaret er et specialeforberedende forløb, der lærer den studerende at afdække og beskrive et historiefagligt forskningsfelt. Seminaret handler således om at kunne finde, læse, evaluere og systematisere forskningsbidrag (videnskabelige artikler, monografier, rapporter mv.) med relevans for et selvvalgt historisk emne eller problem, som den studerende ønsker at arbejde med i specialet, og om at kunne formidle dette materiale i kritisk diskuterende skriftlig oversigtsform (historiografisk / debatreview artikel). Seminaret kombinerer oplæg fra underviser med væsentlige elementer af aktiv Undervisnings- og arbejdsform studenterdeltagetse i form af workshops, øvelser, skriftlige og mundtlige fremlæggelser og peer feedback Prøveform. Skriftlig bunden hjemmeopgave: affattelse af historiografisk oversigtsartikel, som skrives undervejs og afleveres senest en uge efter seminarets afslutning.. Omfang: normalsider a 2400 enheder. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Intern Tite[ Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Projektorienteret prakti kfor[øb () Dansk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Har viden om praktikstedet som en historiefaglig arbejdsplads Har indsigt i en historiefaglig profession og dens praksis Har forståelse af brug af fortid i en professionsorienteret sammenhæng. Kan redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan historie og fortid anvendes i professionsmæssig sammenhæng Kan anvende historie og fortid i professionsmæssig sammenhæng Kompetencer 19

20 Kan se og anvende sin historiefaglighed i professionsmæssig sammenhæng Overordnet indhold.. problemstilling, Undervisnings- og arbejdsform. Deltagelse Forudsætninger for at kunne ga til. eksamen Prøveform praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som dem han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag af arbejdet med en selvvalgt historiefaglig... problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets historiefaglige praksis, reflekterer over forholdet mellem den historiefaglighed og praksis, der knytter sig tit universitetsstudiet og den historiefaglighed og praksis, der knytter sig til praktikstedet. Som ted i forløbet udarbejder den studerende en praktikprojektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Arbejdsform: vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i praktikprojektrapport, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning at om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresuttater. Praktikprojektarbejdet evalueres undervejs i forløbet ved intern evaluering med deltagelse af den studerende, vejleder, opponentgruppe og opponentvejleder. i intern evaluering. I tilfælde at, at man er forhindret i at deltage i den. interne evaluering, kan evalueringen undtagelsesvis afløses med 3-5 siders skriftligt feedback pa opponentgruppens oplæg Praktikprojektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamen tages der udgangspunkt i den studerendes praktikprojektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor praktikprojektarbejdets faglige område. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at praktikprojektrapporten og den studerendes mundtlige præstation. Projektrapportens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl. mellemrum), inkl, noter: 25 sider. Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skat forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en projektlogbog, og (c) refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen at projektrapporten. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsættes 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for hver yderligere studerende op tit maksimalt 4 studerende. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Tt i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Va[gkursus: Specialiseringskursus (Optional. course: Advanced study course) (Globale studier) Engelsk Valgkursus 10 ECTS. Specialiseret viden om et bestemt emne indenfor en at de tre søjler i Globale Studier 20

21 i Avanceret viden om faglige og metodiske diskussioner relateret til emnet i at udvælge relevante teorier til at undersøge et valgt område indenfor det overordnede tema for seminaret; i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater i forbindelse med seminaret Kompetencer Konipetencer til at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfætlers tæring ved aktivt at deltage i rundbordssamtaler Kompetencer til kritisk, selvstændigt og kreativt at identificere og formulere en kort skriftlig opgave indenfor temaet for seminaret Formålet med specialiseringskurset er at give de studerende specialiseret viden indenfor et specifikt forskningsområde indenfor et af de tre temaer i Globate Studier: International Politik, Global Sociologi eller International Politisk økonomi. Desuden giver specialiseringskurset de studerende mulighed for at arbejde med metodiske problemstillinger i forbindelse med et specifikt emne indenfor Globale Studier. Der er fire specialiseringskurser forbundet til hvert emne (se nedenfor). Hvert semester udbydes mindst ét af specialiseringskurserne under hvert tema. Det er ikke garanteret, at alle fire kurser indenfor hvert emne vil blive tilbudt til de studerende i løbet af deres studietid, men kursusudbuddet vil skifte hvert semester. Global Politik: Internationale statslige organisationer og global Governance Overordnet indhold Regionalisering og regional integration i international politik International sikkerhed International ret og menneskerettigheder Global Sociologi: International mobilitet og informationsflow Internationale politiske bevægelser og sociale forandringer Internationalt civilsamfund, ret og forsvar Omstridte identiteter og nye globale aktører Global Politisk økonomi: Arbejde og Globalisering Naturressourcer og Geo-Politik Handel, investeringer og globale produktionsnetværk International Finansøkonomi Undervisnings- og arbejdsform. Kurset er baseret på aktiv deltagelse gennem diskussion og interaktive forelæsninger. Formen kan for eksempel være et rundbordsmøde, hvor underviseren og de studerende diskuterer litteraturen, der er fastsat til hver. undervisningsgang; og/eller blended-learning, hvor de studerende delvist lærer gennem undervisning og indhold via digitale platforme. Forudsætning for deltagelse Prøveform Det forventes at de studerende har kendskab til Globale Studier svarende til det der undervises i på Grundkurserne. Kurset afsluttes med en skriftlig prøve i form af et research-paper, som udarbejdes løbet af 14 dage umiddelbart efter kursusafstutningen. Den studerende skal selv lave problemformulering og litteraturtiste, som skal godkendes af underviserne inden kurset afsluttes. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, 21

22 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel indholdsfortegnelse, litteraturtiste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Omprøven består af en bunden skriftlig opgave med besvarelse af i eller flere spørgsmål. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste og evt, bilag. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Videregående metode (Advanced methods seminar) (Gtobate studier) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Kendskab til centrale kvantitative og kvalitative begreber i forbindelse med indsamling og behandling at data; i at identificere og evaluere valg af forskningsmetode(r) i akademiske studier af globate problemstillinger; i at anvende kvalitative værktøjer, metoder og tilgange i forbindelse med analysen af globale problemstillinger og empiriske studier; Læringsudbytte/ i at anvende metoder relateret til globale bedømmelseskriterier problemstiltinger på egne data; i at systematisere og kategorisere de faglige debatter i Globale Studier; Kompetencer Kompetencer til at indgå gruppebaseret samarbejde om anvendelsen at forskellige kvantitative og kvalitative metoder til relevante globale probtemstillinger og forskningsområder; Kompetencer til at tage ansvar for egen læring ved selvstændigt at udarbejde metodedesign for et større forskningsprojekt inden for GlobaLe Studier. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Dette kursus har til formål at gøre de studerende i stand til at arbejde med empiriske data fra både en kvalitativ og en kvantitativ tilgang indenfor globale problemstiltinger i deres speciale. Vi forventer, at de studerende allerede er bekendt med grundlæggende samfundsvidenskabelig metode. Dette er et videregående kursus med fokus på, at de studerende både skal kunne generere ny data eller anvende eksisterende data i analysen at globale problemstillinger på et højt fagligt niveau. Individuelle kursusgange kan indbefatte, hvordan man kan trække på forskellige databaser, dykke ned i arkiver, benytte sig at statistiske tests, håndtere avancerede interviewteknikker samt etnografisk dataindsamling. Kursusformen kombinerer traditionelle forelæsninger med praktiske øvelser. Det forventes, at de studerende har indsigt i grundlæggende samtundsvidenskabelig metode svarerende til de kvalitative og kvantitatve metodekurser, som udbydes på den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse. Eksamen består at en individuel skriftlig metodeopgave, som diskuterer og problematiserer forskellige mulige metodiske tilgange til det forestående speciale. Metodeopgaven skal bestå af en kort introduktion til det forventede 22

23 forskningsområde, en tilbundsgående vurdering af den mulige relevans at både kvantitative og kvalitative metoder til belysningen at dette forskningsområde, samt en detaljeret beskrivelse at de metoder, der forventes anvendt. Opgaven skal uploades senest en uge efter sidste kursusgang. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til ti normalsider. Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Intern semester - specia let Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i og kan være tværfagligt. Specialet skrives på s undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. titmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specia[earbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik pà en akademisk må Igru p pe. Komp eten cer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialearbejdet foregår i grupper på 2-6 studerende eller enkeltvis. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i specialet, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Specialeafhandlingens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl, mellemrum), inkl, noter: i. studerende 75 sider, 2 studerende 100 sider, 3 eller flere studerende 125 sider. Omfang (antal enheder) anføres på specialeafhandlingen. Overskrides det maksimale sidetal, afvises specialeafhandtingen. 23

24 og fastsættes medmindre Bedømme se Ved bedømmelse at specialet kan følgende bedømmelsestormer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag at specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig at, om specialet er udarbejdet at en gruppe eller at en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller tiere studerende i gruppen ønsker at tå specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret tor de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet atholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen toretages som en samlet bedømmelse at specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeathandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog tormuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og tormuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler tor klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. tindes på universitetets hjemmeside. regelsamling/uddannelse/ 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jt. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, tramelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus m.m., end der er pladser, benyttes tølgende udvælgelseskriterier: Lodtrækning. 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 24

25 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + i år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før i. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eu.er 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og lnternationa(isering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbninges for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmetser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den i. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregter Kandidatstuderende optaget pr. i. september 2015 til 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange linjer før 1750 (5 ECTS)* og Aktuel historieforskning (5 ECTS) skal i stedet tage kurset Lange liner før 1750 (10 ECTS)*. * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studleordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Ændringerne af i. september 2016, træder i kraft i. september

26 Godkendt i Studienævn for Kultur og Identitet d. 14. marts 2015 Godkendt at Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i og Globale studier, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i og Globale studier (cand.mag. i og Globale studier). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i og Globale studier, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Arbejdslivsstudier og Socialvidenskab Engelsk og Dansk Engelsk og Filosofi Engelsk og Engelsk og Kommunikation Engelsk og Performance-design Engelsk og Psykologi Filosofi og Dansk Filosofi og Geografi Filosofi og Kommunikation Filosofi og Kultur- og Sprogmødestudier Filosofi og Psykologi Filosofi og Pædagogik Filosofi og Socialvidenskab og Dansk og Filosofi og Geografi og Kommunikation og Kultur- og Sprogmødestudier og Socialvidenskab 26

27 Journalistik og Dansk Journalistik og Journalistik og Kommunikation Journalistik og Kultur- og Sprogmødestudier Journalistik og Politik og Administration Journalistik og Virksomhedsstudier Journalistik og Socialvidenskab Journalistik og International Studies Journalistik og Datalogi Kommunikation og Socialvidenskab Kultur- og Sprogmødestudier og Dansk Kultur- og Sprogmødestudier og Engelsk Kultur- og Sprogmødestudier og International Studies Kultur- og Sprogmødestudier og Kommunikation Kultur- og Sprogmødestudier og Psykologi Kultur- og Sprogmødestudier og Pædagogik Kultur- og Sprogmedestudier og Socialvidenskab Psykologi og Socialvidenskab Pædagogik og Socialvidenskab Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier og Socialvidenskab Humanistisk-tekno[ogiske bacheloruddannetser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bacheloruddannelser og Fysik Samfundsvidenskabelige bachetoruddannelser og Politik og Admnistration 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Antropologi med følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Filosofi med følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Religionsvidenskab med følgende tilvalg (min. 30 ECTS): 27

28 Samfundsfag med følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Sociologi med følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Statskundskab med følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Syddansk Universitet (SDU) Bacheloruddannelse med hovedfag eller bifag i Filosofi med følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Journalistik med følgende titvatg (min. 30 ECTS): Retigionsvidenskab med følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Samfundsfag med følgende tilva[g (min. 30 ECTS): Sociologi og kulturanalyse med følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Statskundskab med følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Aarhus Universitet (AU) Antropotogi med følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Filosofi med følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Idehistorie med følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Religionsvidenskab med følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Statskundskab med følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Aalborg Universitet (AAU) Bacheloruddannelse med hovedfag eller bifag i Samfundsfag med følgende tilvatg (min. 30 ECTS): Politik og Administration med følgende tilvalg (min. 30 ECTS): 28

29 Sociologi med følgende tilvalg (min. 30 ECTS): Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektsko[en Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbache[oruddannelser For at blive optaget med en professionsbache[or skat du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vii universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannetsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTSpoint på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 29