RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. november 2002 (27.11) (OR. en) 14702/02 POLGEN 67

Transkript

1 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. nvember 2002 (27.11) (OR. en) 14702/02 POLGEN 67 FØLGESKRIVELSE fra: frmandskabet til: delegatinerne Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅD I BRUXELLES DEN 24. OG 25. OKTOBER 2002 FORMANDSKABETS KONKLUSIONER Hermed følger til delegatinerne den reviderede udgave af frmandskabets knklusiner fra Det Eurpæiske Råd i Bruxelles (den 24. g 25. ktber 2002) /02 aa/fh/fh

2 Det Eurpæiske Råd hldt møde i Bruxelles den 24. g 25. ktber Frud fr mødet gav frmanden fr Eurpa-Parlamentet Pat Cx en redegørelse, der blev efterfulgt af en udveksling af synspunkter m de vigtigste punkter på dagsrdenen. Knventets frmand Valéry Giscard d'estaing aflagde rapprt til Det Eurpæiske Råd m knventets arbejde. På baggrund af denne rapprt udvekslede Det Eurpæiske Råd synspunkter m frløbet af drøftelserne. I. UDVIDELSEN 1. Den histriske prces, der blev igangsat i København i 1993 fr at vervinde skellene på det eurpæiske kntinent, er ved at bære frugt. Det er takket være kandidatlandenes g medlemsstaternes visiner g indsats, at den største udvidelse af EU ngensinde nu er inden fr rækkevidde. I denne frbindelse hilste Det Eurpæiske Råd det psitive resultat af den irske flkeafstemning velkmmen. Resultatet har banet vejen fr, at ratificeringen af Nice-traktaten kan afsluttes, således at traktaten kan træde i kraft i begyndelsen af næste år. På denne baggrund traf Det Eurpæiske Råd en række beslutninger, der vil gøre det muligt fr EU at frelægge frhandlingspsitiner fr kandidatlandene m alle udestående punkter senest i begyndelsen af nvember med henblik på at afslutte udvidelsesfrhandlingerne med de første lande på Det Eurpæiske Råds møde i København i december. Det Eurpæiske Råd fastlagde gså retningslinjer fr frtsættelsen af prcessen med de lande, der ikke kmmer med i den første udvidelse. SAMLET VURDERING 2. EU giver sin tilslutning til Kmmissinens knklusiner g henstillinger, ifølge hvilke Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Plen, Den Slvakiske Republik g Slvenien pfylder de plitiske kriterier g vil være i stand til at pfylde de øknmiske kriterier g påtage sig de frpligtelser, der er frbundet med medlemskab, fra begyndelsen af /02 aa/fh/fh 1

3 3. På baggrund af venstående g ligeledes i betragtning af de samlede fremskridt, der er gjrt i tiltrædelsesfrhandlingerne samt i msætningen g gennemførelsen af gældende fællesskabsret g de tilsagn, sm kandidaterne har givet under frhandlingerne, bekræfter EU, at det er fast besluttet på at afslutte tiltrædelsesfrhandlingerne med disse lande på Det Eurpæiske Råds møde i København den december g at undertegne tiltrædelsestraktaten i Athen i april EU gentager, at det helst ser et genfrenet Cypern tiltræde EU på grundlag af en samlet løsning, g appellerer til lederne af det græsk-cypritiske g det tyrkisk-cypritiske samfund m at gribe lejligheden g nå frem til en aftale inden afslutningen af tiltrædelsesfrhandlingerne i år. EU vil frtsat yde fuld støtte til den betydelige indsats, sm De Frenede Natiners generalsekretær gør fr at pnå en løsning, der er i verensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds reslutiner. EU vil respektere vilkårene fr en sådan samlet løsning i tiltrædelsestraktaten på linje med de principper, der udgør grundlaget fr EU. Findes der ingen løsning, vil de afgørelser, der skal træffes i december af Det Eurpæiske Råd i København, blive baseret på de knklusiner, der blev fastlagt af Det Eurpæiske Råd i Helsingfrs i EU tilslutter sig Kmmissinens evaluering af de fremskridt, sm Bulgarien g Rumænien har gjrt. På baggrund af udvidelsesprcessens inklusive g irreversible karakter g på grundlag af Kmmissinens strategidkument pfrdres Rådet g Kmmissinen til i nært samråd med Bulgarien g Rumænien at frberede de nødvendige afgørelser på Det Eurpæiske Råd i København vedrørende først g fremmest detaljerede køreplaner, herunder tidsplaner, g øget førtiltrædelsesbistand, således at tiltrædelsesprcessen med disse lande kan fremmes. Det Eurpæiske Råd udtrykker sin støtte til Bulgarien g Rumænien i deres bestræbelser på at nå målet m medlemskab i /02 aa/fh/fh 2

4 6. EU ser med tilfredshed på de vigtige skridt i retning af at pfylde de plitiske kriterier fra København, sm Tyrkiet har taget, g på, at landet har gjrt fremskridt med hensyn til de øknmiske kriterier g tilpasningen til gældende fællesskabsret, sm anført i Kmmissinens peridiske rapprt. Dette har været fremmende fr, at der kan indledes tiltrædelsesfrhandlinger med Tyrkiet. EU tilskynder Tyrkiet til at frtsætte sin refrmprces g tage yderligere knkrete skridt i retning af implementering, hvilket vil fremme Tyrkiets tiltrædelse efter de samme principper g kriterier sm dem, der anvendes ver fr de øvrige kandidatlande. Rådet pfrdres til med henblik på Det Eurpæiske Råd i København at tilvejebringe grundlaget fr, at der kan træffes afgørelse m næste fase i Tyrkiets kandidatur på grundlag af Kmmissinens strategidkument g i verensstemmelse med knklusinerne fra Det Eurpæiske Råds møder i Helsingfrs, Laeken g Sevilla. OVERVÅGNING OG BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER 7. EU tilslutter sig Kmmissinens frslag i strategidkumentet vedrørende frtsat vervågning efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten. Kmmissinen vil følgelig seks måneder før den planlagte tiltrædelsesdat frelægge Rådet g Eurpa-Parlamentet en rapprt m de yderligere fremskridt, sm de tiltrædende lande har gjrt med hensyn til vertagelse, gennemførelse g håndhævelse af gældende fællesskabsret i verensstemmelse med deres tilsagn /02 aa/fh/fh 3

5 8. Endvidere tilslutter EU sig Kmmissinens frslag m, at der i tiltrædelsestraktaten ud ver en generel øknmisk beskyttelsesklausul skal indsættes t specifikke beskyttelsesklausuler vedrørende det indre markeds funktinsmåde, herunder alle de sektrplitikker, der vedrører øknmiske aktiviteter på tværs af grænserne, g mrådet retlige g indre anliggender. I indtil tre år efter tiltrædelsen kan en beskyttelsesklausul gøres gældende på begrundet anmdning af en medlemsstat eller på Kmmissinens initiativ. Franstaltninger i henhld til den generelle øknmiske beskyttelsesklausul kan vedrøre enhver medlemsstat. Franstaltninger i henhld til de t specifikke beskyttelsesklausuler kan kun rettes md nye medlemsstater, der har undladt at pfylde tilsagn, der er givet under frhandlingerne. En beskyttelsesklausul kan gøres gældende allerede inden tiltrædelsen på grundlag af vervågningsresultater g træde i kraft den første tiltrædelsesdag. Sådanne franstaltninger kan strække sig ud ver treårsperiden. De kmpetente rganer udarbejder EU's hldning vedrørende dette spørgsmål i tiltrædelsesfrhandlingerne. Kmmissinen rienterer Rådet i gd tid, inden den phæver beskyttelsesfranstaltninger. Den tager behørigt hensyn til eventuelle bemærkninger fra Rådet i den frbindelse. 9. EU giver sin tilslutning til Kmmissinens frslag m, at der skal stilles en særlig vergangsfacilitet til rådighed til institutinspbygning, således at pbygningen af de nye medlemsstaters administrative g retlige kapacitet kan frtsættes. Budgetmæssige g finansielle spørgsmål ( ) 10. Det lft fr udvidelsesrelaterede udgifter, sm Det Eurpæiske Råd i Berlin fastsatte fr årene , skal verhldes. 11. EU's udgifter skal frtsat tilgdese både kravet m budgetdisciplin g udgiftseffektivitet g behvet fr at sikre, at det udvidede EU råder ver tilstrækkelige midler til at sikre en velrdnet udvikling af sine plitikker til gavn fr alle brgere /02 aa/fh/fh 4

6 a) Direkte betalinger 12. Uden at det fregriber fremtidige afgørelser m den fælles landbrugsplitik g m finansieringen af Den Eurpæiske Unin efter 2006 eller eventuelle resultater sm følge af gennemførelsen af punkt 22 i knklusinerne fra Det Eurpæiske Råds møde i Berlin, g uden at det berører de internatinale frpligtelser, sm Den Eurpæiske Unin har indgået, bl.a. i frbindelse med iværksættelsen af Dha-udviklingsrunden, vil der blive indført direkte betalinger i verensstemmelse med følgende plan fr stigninger udtrykt i prcent af niveauet fr disse betalinger i EU: 2004: 25% 2005: 30% 2006: 35% 2007: 40% g derefter med 10%-stigninger, så det sikres, at de nye medlemsstater i 2013 når det støtteniveau, der til den tid er gældende i det nuværende EU. Herudver finder rdningen fr mindre landbrugere ikke anvendelse. Indfasningen vil finde sted inden fr en ramme af finansiel stabilitet, hvr de samlede årlige udgifter til markedsrelaterede udgifter g direkte betalinger i et EU med 25 medlemsstater - i periden ikke må verstige det beløb i faste priser, der i Berlin blev fastsat sm lft fr udgiftsmråde 1A fr året 2006 fr EU-15, g det freslåede tilsvarende udgiftslft fr de nye medlemsstater fr året Det samlede nminelle beløb til markedsrelaterede udgifter g direkte betalinger fr hvert af årene i periden skal hldes under dette 2006-tal frhøjet med 1% m året. De behv, sm prducenterne i dårligt stillede reginer i det nuværende EU har, skal tilgdeses; multifunktinelt landbrug skal bevares i alle dele af Eurpa i verensstemmelse med knklusinerne fra Det Eurpæiske Råds møde i Luxemburg i 1997 g i Berlin i /02 aa/fh/fh 5

7 b) Samlet niveau fr bevillingerne til strukturfranstaltninger 13. De samlede frpligtelsesbevillinger til strukturfndene g Samhørighedsfnden, der skal tilføjes under udgiftsmråde 2 med henblik på udvidelsen, skal udgøre i alt 23 mia. EUR i periden, frdelt mellem de nye medlemsstater i verensstemmelse med de relevante fælles EUhldninger, der er vedtaget med kandidatlandene. c) Egne indtægter g uligevægt på budgettet 14. Gældende fællesskabsret vedrørende egne indtægter finder anvendelse på de nye medlemsstater fra tiltrædelsen. Hvis den frventede likviditetsbalance ver fr Fællesskabets budget sammenlignet med 2003 skulle være negativ fr enkeltstående kandidatlande i årene , vil der blive tilbudt midlertidig budgetkmpensatin. Dette mfatter frud fastsatte, degressive g midlertidige betalinger på EU-budgettets udgiftsside. Beløbene vil blive fastsat inden afslutningen af frhandlingerne på basis af den metde, der blev fastlagt af Rådet den 22. ktber 2002, g medtaget i tiltrædelsesakten. Disse kmpensatiner skal hldes inden fr de årlige lfter fr frpligtelses- g betalingsbevillinger i frbindelse med udvidelsen, der blev fastsat i Berlin. 15. Den generelle indsats fr budgetdisciplin, sm der blev truffet beslutning m på Det Eurpæiske Råds møde i Berlin, bør frtsættes i den peride, der begynder i /02 aa/fh/fh 6

8 16. Det Eurpæiske Råd gdkendte de øvrige elementer, der er nødvendige fr at fastlægge EU's fælles hldninger, g sm Rådet (almindelige anliggender g eksterne frbindelser) er nået frem til under frberedelserne, jf. bilag I. II. KALININGRAD 17. Det Eurpæiske Råd bekræfter knklusinerne fra mødet i juni 2002 i Sevilla. Det Eurpæiske Råd, der nterer sig målet m at videreudvikle det strategiske partnerskab mellem EU g Rusland, er enigt m at gøre en særlig indsats fr at tilgdese alle de invlverede parters ønsker vedrørende den fremtidige persntransit mellem Kaliningrad-reginen g andre dele af Rusland. Det Eurpæiske Råd understreger, at alle parter fuldt ud skal respektere enhver stats suveræne ret til at beskytte sine brgeres sikkerhed ved at kntrllere sine grænser samt persners g varers bevægelser ind i, på g gennem sit territrium. Det Eurpæiske Råd fremhæver, at enhver stat har ret til at indføre visa, herunder gså transitvisa. Det Eurpæiske Råd erkender Kaliningrad-reginens helt specielle situatin sm en del af Den Russiske Føderatin. Det Eurpæiske Råd gdkender de knklusiner m Kaliningrad, sm Rådet (almindelige anliggender g eksterne frbindelser) vedtg den 22. ktber /02 aa/fh/fh 7

9 III. FORBINDELSERNE MELLEM EU OG NATO 18. Det Eurpæiske Råd har gdkendt retningslinjerne fr gennemførelse af Nice-bestemmelserne (jf. bilag II) m inddragelse af de eurpæiske medlemmer af NATO, der ikke er medlemmer af EU. Gennemførelsen af Nice-bestemmelserne m inddragelse af de eurpæiske medlemmer af NATO, der ikke er medlemmer af EU, vil kunne ske gennem de relevante afgørelser m frbindelserne mellem Den Eurpæiske Unin g NATO. 19. Ved denne lejlighed erindrede Det Eurpæiske Råd m, at disse retningslinjer g afgørelser g gennemførelsen af dem til enhver tid skal respektere bestemmelserne i traktaten m Den Eurpæiske Unin, navnlig bestemmelserne vedrørende målene g principperne fr FUSP, jf. artikel 11 i TEU 1. De skal gså respektere de relevante knklusiner g tekster, der er gdkendt af Det Eurpæiske Råd (jf. punkt 22). 1 "1. Uninen fastlægger g gennemfører en fælles udenrigs- g sikkerhedsplitik, der dækker alle mråder inden fr udenrigs- g sikkerhedsplitikken g har følgende mål: beskyttelse af Uninens fælles værdier, grundlæggende interesser, uafhængighed g integritet i verensstemmelse med principperne i De Frenede Natiners pagt styrkelse af Uninens sikkerhed i alle henseender bevarelse af freden g styrkelse af den internatinale sikkerhed i verensstemmelse med principperne i De Frenede Natiners pagt samt principperne i Helsingfrs-slutakten g målene i Paris-chartret, herunder de principper g de mål, der vedrører de ydre grænser fremme af det internatinale samarbejde udvikling g befæstelse af demkratiet g retsstatsprincippet samt respekt fr menneskerettighederne g de grundlæggende frihedsrettigheder. 2. Medlemsstaterne støtter aktivt g ufrbehldent Uninens udenrigs- g sikkerhedsplitik i en ånd af lyalitet g gensidig slidaritet. Medlemsstaterne samarbejder fr at styrke g udvikle deres gensidige plitiske slidaritet. De afstår fra enhver handling, sm strider imd Uninens interesser, eller sm kan skade dens effektivitet sm en sammenhængende faktr i internatinale frbindelser. Rådet påser, at disse principper verhldes." 14702/02 aa/fh/fh 8

10 20. Der er gså enighed m, at der ikke vil blive iværksat ngen aktin, sm krænker principperne i De Frenede Natiners pagt, herunder pagtens principper m prethldelse af mellemflkelig fred g sikkerhed, bilæggelse af tvistigheder ved fredelige midler g afhldelse fra trussel m magtanvendelse eller brug af magt, eftersm både traktaten m Den Eurpæiske Unin g den nrdatlantiske traktat bygger på disse principper, der således gælder fr alle medlemmer. 21. Det Eurpæiske Råd erindrede gså m, at EU's plitik ikke berører den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- g frsvarsplitik, jf. artikel 17 i TEU. Frmandskabet nterede sig, at Danmark henviste til prtkl nr. 5 til TEU m Danmarks stilling. 22. Det Eurpæiske Råd har givet generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier Slana mandat til at tage de nødvendige skridt på baggrund heraf, således at der kan pnås en aftale mellem EU g NATO snarest muligt. 23. Frmandskabet vil sammen med generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier Slana aflægge rapprt m resultatet af disse bestræbelser m t-tre uger. På baggrund af resultatet vil Den Eurpæiske Unin træffe de nødvendige afgørelser. IV. DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN 24. I frtsættelse af drøftelserne mellem generalsekretæren/den højtstående repræsentant g præsident Trajkvski bekræftede Det Eurpæiske Råd på ny, at det er rede til at vertage NATO's militærperatin i Den Tidligere Jugslaviske Republik Makednien pr. 15. december. Det anmdede Den Eurpæiske Unins relevante rganer m at undersøge alle de ptiner, der er nødvendige fr at nå dette mål. Det Eurpæiske Råd bemærkede, at denne pfølgningsperatin vil finde sted sm led i den partnerskabsånd på krisestyringsmrådet, der er indført mellem EU g NATO, hvis der kan indgås en aftale i tide. V. TERRORANGREBET I RUSLAND 25. Det Eurpæiske Råd vedtg erklæringen i bilag III /02 aa/fh/fh 9

11 BILAG I RESULTATET AF ARBEJDET I RÅDET (ALMINDELIGE ANLIGGENDER OG EKSTERNE FORBINDELSER) Budgetmæssige g finansielle spørgsmål: a) Samlet niveau fr bevillingerne til strukturfranstaltninger 1. Kandidatlandene bør intensivere g fremskynde deres frberedelser fr at sikre, at de kan indgive deres ansøgninger til Kmmissinen m bistand, prgrammeringsdkumenter g samhørighedsfndsprjekter, således at de kan vedtages senest i begyndelsen af Kmmissinen g medlemsstaterne vil frtsætte med at yde al mulig bistand med henblik herpå. Kmmissinen vil sikre, at gdkendelsesprceduren fr prgrammeringsdkumenter g anmdninger m betalinger bliver så hurtig sm mulig. 2. Fr at pfylde de betydelige behv fr ny infrastruktur på transprt- g miljømrådet, der er knstateret i kandidatlandene, vil en tredjedel af den samlede bevilling til strukturfranstaltninger blive afsat til Samhørighedsfnden. 3. Den frskudsbetaling, der skal ske i henhld til gældende fællesskabsret, vil blive fretaget i det første år efter tiltrædelsen med et beløb på 16% af strukturfndenes samlede bidrag ver periden EU frventer betalingsbevillinger i 2004 svarende til 3% af de gennemsnitlige årlige frpligtelser under strukturfndene g 3% af frpligtelserne under Samhørighedsfnden. 1 1 Betalinger i 2004 til strukturfranstaltninger i de nye medlemsstater vil ikke få indvirkning på de betalinger, der skal indarbejdes i 2004-budgettet til de nuværende medlemsstaters strukturfranstaltninger /02 aa/fh/fh 10 BILAG I

12 b) Samlet niveau fr bevillingerne til de interne plitikker 4. På baggrund af Litauens bekræftelse af, at Ignalina-kernekraftværkets reaktrenhed 1 vil blive lukket inden 2005, g landets tilsagn m, at reaktrenhed 2 vil blive lukket senest i 2009, vil der blive fastlagt et prgram til støtte fr aktiviteterne i frbindelse med nedlæggelsen af Ignalina-kernekraftværket. De frventede frpligtelsesbevillinger til dette prgram vil beløbe sig til 70 mi. EUR 1 fr hvert af årene 2004 til Det erkendes, at nedlæggelsen af Ignalina-kernekraftværket vil skulle strække sig ud ver de nuværende finansielle verslag, g at denne pgave udgør en ekstrardinær finansiel byrde fr Litauen, der ikke står i et rimeligt frhld til landets størrelse g øknmiske styrke. Den Eurpæiske Unin bekræfter derfr i slidaritet med Litauen, at den er parat til at yde passende yderligere fællesskabsstøtte til nedlæggelsen ud ver Til frtsættelse af den førtiltrædelsesstøtte, der er planlagt under Phare til nedlæggelse af Bhunice-kernekraftværket i Slvakiet, påregnes der 20 mi. EUR 1 sm frpligtelsesbevillinger fr hvert af årene 2004 til Aktiner, der er påbegyndt under Phare til støtte fr institutinspbygning i de nye medlemsstater, vil blive frtsat indtil Til dette frmål vil de frventede frpligtelsesbevillinger beløbe sig til 200 mi. EUR i 2004, 120 mi. EUR i 2005 g 60 mi. EUR i Niveauerne fr udgiftsmråde 3 bør fastsættes således, at de vigtigste budgetpster under dette udgiftsmråde bibehldes, g der afsættes tilstrækkelige midler til, at eksisterende prgrammer kan udvides til de nye medlemsstater. 1 De anslåede tal skal m nødvendigt revideres på basis af udgiftsprfilen fr nedlæggelsesaktiviteterne i Ignalina- g Bhunice-nedlæggelsesfndene. Phare-tilsagn er ver frventningerne fr Ignalina g under frventningerne fr Bhunice /02 aa/fh/fh 11 BILAG I

13 c) Cypern: Prgram fr den nrdlige del 8. Med henblik på gennemførelsen af en plitisk løsning i Cypern vil Rådet fastlægge et prgram, der navnlig skal sætte den nrdlige del af øen i stand til at indhente efterslæbet. Der påregnes frpligtelsesbevillinger på i alt 39 mi. EUR i 2004, 67 mi. EUR i 2005 g 100 mi. EUR i d) Den Eurpæiske Udviklingsfnd 9. De nye medlemsstater tiltræder EUF fra g med den nye finansprtkl (10. EUF). e) Det Eurpæiske Kul- g Stålfællesskab 10. De nye medlemsstater deltager i Kul- g Stålfrskningsfnden fra tiltrædelsesdaten. De nye medlemsstater betaler de respektive bidrag til fnden. De nye medlemsstaters bidrag til fnden indbetales i fire rater begyndende i 2006 (2006: 15%, 2007: 20%, 2008: 30%, 2009: 35%). INSTITUTIONELLE SPØRGSMÅL a) Overgangsfranstaltninger Rådet Ved de rådsafgørelser i periden mellem tiltrædelsesdaten g den 31. december 2004, sm kræver kvalificeret flertal, vægtes medlemmernes stemmer sm fastlagt i tabellen i bilag 1. Rådsakter vedtages med mindst 88 stemmer fr, når de i henhld til traktaten skal vedtages på frslag af Kmmissinen. I andre tilfælde vedtages rådsakter med mindst 88 stemmer fr, afgivet af mindst t tredjedele af medlemmerne /02 aa/fh/fh 12 BILAG I

14 Hvis færre end ti nye medlemsstater tiltræder Den Eurpæiske Unin under den kmmende tiltrædelsestraktat, træffer Rådet afgørelse m fastsættelsen af tærsklen fr det kvalificerede flertal, således at dette kmmer til at ligge så tæt sm muligt på 71,26% af det samlede antal stemmer. Eurpa-Parlamentet Fra tiltrædelsesdaten g indtil valgene til Eurpa-Parlamentets valgperide fastsættes det samlede antal medlemmer af Eurpa-Parlamentet g frdelingen af medlemmer fra hver medlemsstat efter samme metde, sm anvendes til den nuværende frdeling af pladserne. b) Stemmevægtning i Rådet g tærskel fr kvalificeret flertal Ved de rådsafgørelser, sm kræver kvalificeret flertal, vægtes medlemmernes stemmer fra 1. januar 2005 sm fastlagt i tabellen i bilag 2. Fra samme dat skal rådsakter vedtages med mindst 232 stemmer fr, afgivet af et flertal af medlemmerne, når de i henhld til traktaten skal vedtages på frslag af Kmmissinen. I andre tilfælde vedtages rådsakter med mindst 232 stemmer fr, afgivet af mindst t tredjedele af medlemmerne. Når Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan et medlem af Rådet kræve, at det kntrlleres, m de medlemsstater, der udgør dette kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62% af EU's samlede beflkning. Hvis det viser sig, at denne betingelse ikke er pfyldt, er den pågældende afgørelse ikke vedtaget. Hvis færre end ti nye medlemsstater tiltræder Den Eurpæiske Unin under den kmmende tiltrædelsestraktat, træffer Rådet afgørelse m fastsættelsen af tærsklen fr det kvalificerede flertal, idet der anvendes en strengt lineær, aritmetisk interplering, der rundes p eller ned til den nærmeste stemme, mellem 71% fr et Råd med 300 stemmer g det venfr fr EU-25 frudsete niveau (72,27%) /02 aa/fh/fh 13 BILAG I

15 c) Eurpa-Parlamentet Fra begyndelsen af Eurpa-Parlamentets valgperide tildeles hver medlemsstat et antal pladser, der udgør summen af: i) de pladser, den er blevet tildelt i erklæring nr. 20 til slutakten til Nice-traktaten g ii) de pladser, der fremkmmer ved frdelingen af de 50 pladser, der ikke vil blive brugt af Bulgarien g Rumænien, g sm vil blive frdelt efter bestemmelserne i Nice-traktaten. Det samlede antal pladser, der herved fremkmmer, skal være så tæt på 732 sm muligt, g tildelingen af pladser skal fretages under verhldelse af den balance mellem de nuværende medlemsstater, der blev fastlagt i Nice. Samme frhldsmæssige metde anvendes ved tildeling af pladser til de nye medlemsstater. Metden skal desuden være retfærdig g respektere balancen mellem alle medlemsstater. Anvendelsen af denne metde må ikke resultere i, at ngen af de nuværende medlemsstater får flere pladser, end de har i øjeblikket. d) Frmandskabet fr Rådet I henhld til EF-traktaten udøves frmandshvervet på skift af hver medlemsstat i Rådet. Fr at give de nye medlemsstater tid til at frberede sig til deres frmandskaber bekræfter Rådet, at den nuværende rtatinsrækkefølge vil frtsætte indtil udgangen af Rådet træffer afgørelse m spørgsmålet m rækkefølgen af frmandskaberne fra 2007 g fremver så hurtigt sm muligt g senest et år efter de første nye medlemsstaters tiltrædelse /02 aa/fh/fh 14 BILAG I

16 Bilag 1 til BILAG I STEMMEVÆGTNING I RÅDET FOR PERIODEN MELLEM TILTRÆDELSEN OG DEN 31. DECEMBER 2004 MEDLEMSSTATER STEMMER Tyskland 10 Det Frenede Kngerige 10 Frankrig 10 Italien 10 Spanien 8 Plen 8 Nederlandene 5 Grækenland 5 Den Tjekkiske Republik 5 Belgien 5 Ungarn 5 Prtugal 5 Sverige 4 Østrig 4 Slvakiet 3 Danmark 3 Finland 3 Irland 3 Litauen 3 Letland 3 Slvenien 3 Estland 3 Cypern 2 Luxemburg 2 Malta 2 EU I ALT /02 aa/fh/fh 15 Bilag 1 til BILAG I

17 Bilag 2 til BILAG I STEMMEVÆGTNING I RÅDET FRA 1. JANUAR 2005 MEDLEMSSTATER STEMMER Tyskland 29 Det Frenede Kngerige 29 Frankrig 29 Italien 29 Spanien 27 Plen 27 Nederlandene 13 Grækenland 12 Den Tjekkiske Republik 12 Belgien 12 Ungarn 12 Prtugal 12 Sverige 10 Østrig 10 Slvakiet 7 Danmark 7 Finland 7 Irland 7 Litauen 7 Letland 4 Slvenien 4 Estland 4 Cypern 4 Luxemburg 4 Malta 3 I ALT /02 aa/fh/fh 16 Bilag 2 til BILAG I

18 BILAG II ESFP: GENNEMFØRELSE AF NICE-BESTEMMELSERNE OM INDDRAGELSE AF DE EUROPÆISKE ALLIEREDE, DER IKKE ER MEDLEMMER AF EU Visse EU-medlemsstaters verhldelse af deres NATO-frpligtelser 1. I traktaten m Den Eurpæiske Unin står der i artikel 17, stk. 1, følgende: "Uninens plitik i denne artikels betydning berører ikke den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- g frsvarsplitik g skal verhlde de frpligtelser, sm visse medlemsstater, hvis fælles frsvar fregår i Den Nrdatlantiske Traktats Organisatin (NATO), har i henhld til den nrdatlantiske traktat, g skal være frenelig med den fælles sikkerhedsg frsvarsplitik, der er fastlagt inden fr denne ramme." 2. Fr de pågældende medlemsstater betyder dette, at de aktiner g afgørelser, sm de frpligter sig på inden fr rammerne af EU's militære krisestyring, til enhver tid skal være i verensstemmelse med alle deres traktatmæssige frpligtelser sm NATO-allierede. Det betyder gså, at ESFP under ingen mstændigheder - heller ikke i en krisesituatin - vil blive brugt imd en allieret, ligesm NATO's militære krisestyring ikke må indebære ngen aktin imd EU eller EU-medlemsstaterne. Der vil heller ikke blive iværksat ngen aktin, sm krænker principperne i De Frenede Natiners pagt. Deltagelse af de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, i ESFP-knsultatiner i fredstid 3. Sm aftalt på Det Eurpæiske Råds møde i Nice vil EU føre permanente g løbende knsultatiner med de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, m alle spørgsmål vedrørende sikkerhed, frsvar g krisestyring. Der vil blive hldt supplerende 15+6-møder efter behv. Knsultatinerne vil navnlig, hvr det er relevant, mfatte supplerende møder i sammensætningen EU + 6 frud fr møder i PSC g EUMC, hvr der eventuelt vil blive truffet afgørelser m spørgsmål, der berører sikkerhedsinteresserne hs de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU. Frmålet med knsultatinerne skal være, at EU g de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, kan udveksle synspunkter g drøfte bekymringer g interesser, sm de allierede giver udtryk fr, så EU kan inddrage dem i vervejelserne. Gennem disse knsultatiner vil de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU - ligesm det er tilfældet inden fr FUSP - kunne bidrage til den eurpæiske sikkerheds- g frsvarsplitik g tilslutte sig EU-afgørelser, -aktiner g -erklæringer m ESFP /02 aa/fh/fh 17 BILAG II

19 4. Knsultatinerne mellem EU g de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, skal frberedes grundigt, bl.a. gennem knsultatiner mellem frmandskabet, rådssekretariatet g repræsentanterne fr de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, g gennem udsendelse af relevante dkumenter. Møderne skal følges behørigt p bl.a. ved, at rådssekretariatet udsender et referat af drøftelserne. Hensigten med disse franstaltninger er at sikre, at knsultatinerne bliver både mfattende g dybtgående møderne vil sm fastsat i Nice-rdningerne blive befrdret gennem udpegelse af faste kntaktled til PSC. Fr at sikre en dialg med EUMC g fremme frberedelsen af møderne på militærkmitérepræsentantniveau kan de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, gså udpege kntaktled til Militærkmitéen. De udpegede kntaktled til de frskellige EU-rganer skal løbende kunne ptage bilaterale kntakter, hvilket vil underbygge de regelmæssige 15+6-knsultatiner. Frbindelserne til EU's Militærstab g de natinale militærstabe, der er invlveret i EU-ledede peratiner 6. NATO's rdninger fr EU-medlemsstater, der ikke er medlemmer af NATO, vil blive brugt sm udgangspunkt fr udfrmningen af passende rdninger fr de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, i frbindelse med EU's militære strukturer, idet der tages hensyn til frskellene mellem de t rganisatiners militære strukturer. Hvis den perative planlægning fregår i NATO-regi, vil de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, blive invlveret fuldt ud. Hvis den perative planlægning fregår i en af de eurpæiske strategiske militærstabe, vil bidragydende eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, blive pfrdret til at sende fficerer til den pågældende militærstab. Deltagelse i EU-ledede øvelser 7. EU agter ikke at afhlde militærøvelser under styrkehvedkvarterniveau (FHQ). Øvelser under dette niveau vil frtsat være medlemsstaternes ansvar. 8. EU lægger vægt på dialg, knsultatin g samarbejde med de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, g disse rdninger vil gså skulle tilgdeses i frbindelse med relevante øvelser. 9. De rdninger, der vil blive fastlagt fr de pågældende allieredes deltagelse i EU-øvelser, vil være en kpi af de rdninger, der er fastlagt fr deres deltagelse i EU-ledede peratiner. De eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, vil kunne deltage i EU-øvelser, der invlverer brug af NATO-aktiver g -kapacitet. Eftersm de gså vil kunne deltage i EU-ledede peratiner, der ikke invlverer brug af NATO-aktiver g -kapacitet, er der behv fr, at de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, kmmer til at deltage i relevante øvelser, g at EU fastlægger rdninger med henblik herpå. De eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, bør indbydes til sm bservatører at vervære andre relevante øvelser, sm de ikke deltager i /02 aa/fh/fh 18 BILAG II

20 Nærmere vilkår fr deltagelse i EU-ledede peratiner 10. EU skal i sine vervejelser ver de frskellige ptiner fr reaktin på en krise, herunder en eventuel EU-ledet peratin, inddrage interesserne g bekymringerne hs de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, g knsultatinerne mellem EU g disse allierede skal være tilstrækkeligt dybtgående til at sikre, at dette er tilfældet. 11. Er der tale m en EU-ledet peratin, der invlverer brug af NATO-aktiver g -kapacitet, kan de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, hvis de ønsker det, deltage i peratinen, g de vil blive inddraget i planlægningen g frberedelsen efter de prcedurer, der er fastlagt i NATO. 12. Er der tale m en EU-ledet peratin, der ikke indebærer brug af NATO-aktiver g -kapacitet, vil de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, blive pfrdret til at deltage på grundlag af en afgørelse truffet i Rådet. Når Rådet træffer afgørelse m deltagelse, tager det hensyn til de sikkerhedsmæssige bekymringer, sm de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, måtte give udtryk fr. Hvis en af de eurpæiske allierede, der ikke er medlem af EU, i et specifikt tilfælde udtrykker bekymring ver, at en påtænkt selvstændig EU-peratin vil blive gennemført i gegrafisk nærhed af en eurpæisk allieret, sm ikke er medlem af EU, eller at en påtænkt peratin kan påvirke en sådan allierets natinale sikkerhedsinteresser, knsulterer Rådet den pågældende allierede g beslutter på baggrund af udfaldet af disse knsultatiner, m den pågældende allierede skal deltage, under hensyntagen til den venfr citerede relevante bestemmelse i traktaten m Den Eurpæiske Unin g til teksten i punkt 2. Inddragelse i frberedelsen, planlægningen g styringen af en EU-ledet peratin knsultatinerne skal være et frum fr de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, sm ptentielle bidragydere til EU-ledede militære peratiner, der skal inddrages i en dialg med EU fra en krises allerførste stadier g knsulteres under udtænkningen af EU's planer. 14. Kntakterne med de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, vil blive intensiveret på alle niveauer, efterhånden sm førkrisestadiet udvikler sig, gennem 15+6-knsultatiner g andre franstaltninger. Denne prces vil være vigtig fr drøftelser m freløbige militære bidrag fra de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, i fasen inden den perative fase g m relevante militære faktrer under udviklingen af de strategiske militære ptiner med henblik på at præge den planlægning g frberedelse, sm Rådets afgørelse m at iværksætte en EU-ledet peratin vil blive baseret på. Derigennem vil Rådet kunne tage hensyn til de synspunkter, sm de eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, giver udtryk fr, navnlig deres sikkerhedsmæssige bekymringer, g høre deres mening m, hvrdan EU skal reagere på krisen, før der træffes afgørelse m en militær ptin /02 aa/fh/fh 19 BILAG II

21 15. Siden hen skal knsultatinerne videreføres i 15+6-frummet, herunder gså på PSC- g EUMC-niveau, med henblik på at drøfte udfrmningen af peratinsknceptet g dermed beslægtede spørgsmål såsm kmmand- g styrkestrukturer. De eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, skal have mulighed fr at udtale sig m peratinsknceptet g m deres ptentielle deltagelse, før Rådet beslutter at påbegynde den detaljerede planlægning af en peratin g træffer afgørelse m frmelt at pfrdre ikke-eu-medlemsstater til at deltage. Så snart der er truffet afgørelse m ikke-eu-medlemsstaters deltagelse, vil bidragydende eurpæiske allierede, der ikke er medlemmer af EU, blive pfrdret til at deltage i den perative planlægning. Knsultatinerne i 15+6-frummet skal mfatte den igangværende detaljerede planlægning af peratinen, herunder udkastet til peratinsplan. 16. Når Rådet har truffet afgørelse m at iværksætte en militær peratin g lancere en "frce generatin"-knference, vil Bidragyder-Kmitéen blive prettet g indkaldt til møde fr at drøfte færdiggørelsen af de indledende perative planer g de militære frberedelser til peratinen. 17. Sm fastlagt i Nice skal Bidragyder-Kmitéen spille en væsentlig rlle i den daglige ledelse af peratinen. Det er det vigtigste frum, hvr de bidragydende stater i fællesskab vil kunne frhlde sig til spørgsmål m anvendelsen af deres styrker i en peratin. Kmitéen skal drøfte rapprter fra peratinschefen g tage stilling til spørgsmål, sm denne rejser, g m nødvendigt rådgive PSC. Bidragyder-Kmitéen træffer afgørelse ved knsensus m den daglige ledelse af peratinen g fremsætter anbefalinger m eventuelle justeringer i den perative planlægning, herunder eventuelle justeringer af målene. PSC tager hensyn til udtalelserne fra Bidragyder-Kmitéen, når den tager stilling til spørgsmål vedrørende den plitiske ledelse g den strategiske styring af peratinen. Rådssekretariatet udfærdiger et referat af drøftelserne på de enkelte møder i Bidragyder-Kmitéen, g dette sendes til PSC- g EUMC-repræsentanterne frud fr de næste møder i de respektive kmitéer. 18. Operatinschefen aflægger rapprt m peratinen til Bidragyder-Kmitéen, så den kan udøve sit ansvar g spille sin væsentlige rlle i den daglige ledelse af peratinen /02 aa/fh/fh 20 BILAG II

22 BILAG III ERKLÆRING FRA DET EUROPÆISKE RÅD Det Eurpæiske Råd er frfærdet g chkeret ver den gidseltagning, der pågår på teatret i Melnikv-gaden i Mskva. Vre tanker g hjerter er med de mange civile, der hldes sm gidsler, deres pårørende, den russiske beflkning g den russiske regering. At tage uskyldige civile sm gidsler er en fej g kriminel terrrhandling, der ikke kan frsvares eller retfærdiggøres under ngen mstændigheder. Det Eurpæiske Råd frdømmer på det skarpeste denne terrrhandling g støtter fuldt ud den russiske regerings bestræbelser på at løse krisen g at sikre, at gidslerne frigives hurtigt g sikkert. Den civiliserede verden står samlet i kampen md terrrismen. Det Eurpæiske Råd er parat til at videreudvikle sit strategiske partnerskab med Den Russiske Føderatin, gså i kampen md terrrismen. Vi ser frem til at træffe afgørende beslutninger med henblik herpå på det kmmende tpmøde mellem Rusland g EU i København /02 aa/fh/fh 21 BILAG III