Udvidelsesforslag - Budget

Transkript

1 Udvidelsesforslag - Budget Hele kr. Forslag Udvalg Budget Budget Budget Budget ØKONOMIUDVALGET ØU 1U Borgerrådgiver ØU 2U Nedsættelse af dækningsafgift mod job og praktikpladser (Hænger sammen med BEU 1U) forslagsbeskrivelse mangler KULTUR-, FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET KFI 1U Bredde i Fritidsvejledningen - understøttelse af kommunens foreninger KFI 2U Effektuering af fritidspolitikken - idrætskommune BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET BEU 1U Nedsættelse af dækningsafgift mod job og praktikpladser (Hænger sammen med ØU 2U) forslagsbeskrivelse mangler SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET SSU 1U Delvis kommunal finansiering af Fontænehuset Furesø SSU 2U Styrket indsats vedr. hjerneskaderehablitering Udvidelse af driftsbudgettet (excl. tekniske korrektioner)

2 UDVIDELSESFORSLAG 2

3 ØU 1U Borgerrådgiver Effektivisering Budgetreduktion X Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2015 og overslagsårene Hele kr./ 2014-priser Budgetforslag Udgifter Reduktioner Investeringer Indtægter Netto Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Forslagets effekt og konsekvenser Etablering af en borgerrådgiverfunktion skal hjælpe borgere, der oplever problemer i dialogen med kommunen. Borgerrådgiveren skal bidrage til, at sager, der går på tværs i forvaltningen, løses hurtigt og effektivt. Borgerrådgiveren har samme karakter som en ombudsmand og supplerer gældende klagemuligheder og lovpligtige tilsyn på det kommunale område. Formålet med en borgerrådgiver er At styrke borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling At sikre borgerne den gode service, de har krav på At hjælpe borgerne gennem det kommunale system og sikre, at de bliver hørt At fremme åbenhed og gennemsigtighed i byrådets og forvaltningens arbejde En borgerrådgiver kan blandt andet give uafhængig rådgivning og vejledning af borgerne hjælpe borgeren med at få genskabt dialogen med kommunen mægle mellem borgeren og kommunen hjælpe borgeren med at forstå afgørelser fra kommunen og vejlede i klagesager FORSLAG TIL BUDGET

4 En borgerrådgiver kan ikke behandle klager over det faglige indhold i kommunens afgørelser de politiske beslutninger, for eksempel om serviceniveau m.m. ansættelsesforhold i kommunen forhold som andre klageinstanser tager sig af Alle borgere i Furesø Kommune skal kunne bruge borgerrådgiveren og rådgivningen skal være gratis. Borgerrådgiverens virke, opgaver og kompetence vil nærmere skulle fastsættes i en Styrelsesvedtægt for borgerrådgiveren, som godkendes af byrådet. 2. Forslagets faglige fundament Omkring 20 kommuner har de seneste år etableret og gjort sig erfaringer med en borgerrådgiverfunktion, herunder København, Hillerød, Egedal, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk og Helsingør. Fire jyske kommuner har valgt at samarbejde om en fælles borgerrådgiverfunktion. Borgerrådgiverfunktionen kan organiseres inden for rammerne af styrelseslovens 65 e, hvorefter borgerrådgiveren ansættes direkte af byrådet og kun kan afskediges og instrueres af denne. En forankring af en borgerrådgiverfunktion direkte under byrådet medfører, at borgerrådgiveren er uafhængig af politiske udvalg, borgmester og forvaltning. Alternativt kan borgerrådgiverfunktionen organiseres som en del af den almindelige kommunale forvaltning og borgerrådgiveren kan have reference til for eksempel kommunaldirektøren eller til direktionen. 3. Præsentation af forslaget det konkrete indhold og implementeringen Såfremt byrådet godkender indeværende budgetforslag, vil forvaltningen forelægge et beslutningsoplæg for byrådet med en nærmere beskrivelse af de forskellige modeller for organiseringen af en borgerrådgiverfunktion, herunder muligheder for et samarbejde med andre kommuner, samt fordele og ulemper ved de forskellige modeller. 4. Økonomiske konsekvenser Ansættelse af en borgerrådgiver koster op til kr. afhængig af om borgerrådgiverfunktionen etableres i Furesø Kommune eller i samarbejde med andre kommuner. 5. Personalemæssige konsekvenser Der ansættes en borgerrådgiver. FORSLAG TIL BUDGET

5 6. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes strategi og politikker Etablering af en borgerrådgiverfunktion understøtter Furesø Kommunes vision om at være en omsorgsfuld og effektiv kommune. Det fremgår således af Budgetaftale , at Furesø Kommune med afsæt i Vision Furesø vil have fortsat fokus på at sikre en god sagsbehandling og god borgerdialog, nedbringelse af svartider og styrket borgerrådgivning, så borgerne hjælpes med at finde vej rundt i forvaltningen. Etablering af en borgerrådgiverfunktion understøtter ønsket om styrket borgerrådgivning. Ledelsesmæssigt ansvar Omkostningssted/PSP-element Skema udarbejdet af FORSLAG TIL BUDGET

6 ØU 2U Nedsættelse af dækningsafgift mod job og praktikpladser Effektivisering Budgetreduktion X Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2015 og overslagsårene Hele kr./ 2014-priser Budgetforslag Udgifter Reduktioner Investeringer Indtægter Netto Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Forslagets effekt og konsekvenser Furesø Kommune vil indgå en aftale med erhvervslivet, arbejdsgiverne og fagbevægelsen om, at kommunen nedsætter dækningsafgiften i takt med at der lokalt oprettes flere job- og praktikpladser til furesøborgere der pt. er ledige på primært dagpenge og kontanthjælp. I udgangspunktet lægges der i forslaget op til at kommunen nedsætter dækningsafgiften med virkning fra 2015 fra 8,5 til 7,5 promille. Provenutabet forventes dækket ved at erhvervslivet varigt opretter 29 job- og praktikpladser samt lærepladser og voksenlærlingeforløb. Dette er nærmere beskrevet i BEU 1U. 2. Forslagets faglige fundament Erhvervslivet bedømmer, ifølge målinger af det lokale erhvervsklima i 2013, at omkostningsniveauet ved at drive erhverv i kommunerne er en udfordring, blandt andet som følge af kommunernes opkrævning af dækningsafgifter. Niveauet for kommunens personskatter fremhæves også som en barriere for virksomhederne. 3. Præsentation af forslaget det konkrete indhold og implementeringen Det foreslås, at Furesø Kommune indgår en aftale med Furesø Erhvervsforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Furesø Industriforening samt LO. I aftalen skal der lægges vægt på, at aftalen er udgiftsneutral for kommunen, nøgletal for hvor mange der kommer i beskæftigelse eller uddannelse samt en årlig evaluering af om parterne oplever fremdrift i jobskabelsen i forhold til kommunens forpligtigelse til at sænke dækningsafgiften yderligere. FORSLAG TIL BUDGET

7 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget samt Byrådet behandler et udkast til en aftale i august 2014, og denne vil efterfølgende indgå i budgetforhandlingerne om budget Økonomiske konsekvenser Forslaget betyder, at kommunen vil opkræve dækningsafgift af erhvervsejendomme med 7,5 promille i 2015 og frem. I 2014 opkræves 8,5 promille. Det svarer til en mindreindtægt fra dækningsafgifter på 2,0 mio. kr. fra 2015 og frem. Mindreindtægten modsvares fuldt ud af mindreudgifter til overførselsudgifter til ledige som kommer i beskæftigelse eller uddannelse, jf. udvidelsesforslag BEU 1U. 5. Personalemæssige konsekvenser Der er ingen personalemæssige konsekvenser som følge af forslaget 6. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes strategi og politikker Styrelsesloven, Bekendtgørelse om kommunal og regional ejendomsskat, lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Ledelsesmæssigt ansvar Omkostningssted/PSP-element Skema udarbejdet af Lene Mårtensson, Flemming Sommer mipu FORSLAG TIL BUDGET

8 KFIU 1U Bredde i Fritidsvejledningen Understøttelse af kommunes foreninger Effektivisering Budgetreduktion _x Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2015 og overslagsårene Hele kr./ 2014-priser Budgetforslag Udgifter Reduktioner Investeringer Indtægter Netto Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. Dette udvidelsesforslag kobler sig til besparelsesforslaget BSU 10 En fremskudt og sammenhængende ungeindsats 1. Forslagets effekt og konsekvenser Furesø Fritidsvejledning (FV) har siden 2011 givet foreningsløse og foreningsuvante børn tilbud om adgang til foreningslivet gennem målrettet vejledning til passende aktiviteter samt kontingentstøtte i en afgrænset periode, hvor det er nødvendigt. Dette forslag sikrer, at FV er for alle Furesø Kommunes børn og unge ikke kun de udsatte. Alle skal kunne få råd og vejledning. Placeringen under Kultur og Idræt sikrer en tæt kobling til foreningslivet og giver tilbuddet et frivilligt præg. Således har FV et godt overblik over de fleste foreninger i Furesø, og familierne oplever ikke at blive klientgjort, når de møder fritidsvejlederne. FV har en anderledes og hurtigere sagsbehandling end fx Børn og Familie afdelingen, hvilket betyder, at et barn i bedste fald kan være i aktivitet samme dag, som henvendelsen kommer. FV råder over de muligheder både økonomisk og ressourcemæssigt, som Børn og Familie ikke dækker. FV kan rådgive foreningerne ift., hvordan de bedst muligt får indlemmet de nye medlemmer i foreningen, da FV ofte får et indgående kendskab til familiernes udfordringer. FV kan igangsætte aktiviteter i samarbejde med skoler og foreninger for at sætte fokus på fritidsaktivitet samt modne foreningsløse børn og unge, så de er parate til at indgå i fællesskabet i foreningen. FORSLAG TIL BUDGET

9 2. Forslagets faglige fundament Fritidsvejledning og kontingentstøtte som metode er blevet anvendt i kommuner siden 2007, og der foreligger solid dokumentation for, at det er muligt at aktivere foreningsløse børn og unge ad den vej. FV er indlejret i begreber som forebyggelse og fritidsinteresser og dermed også et centralt begreb som social integration. Succesfuld integration til foreningsaktivitet kan ifølge tidl. professor fra SFI Per Schultz Jørgensen i bedste fald medføre øget sundhed, trivsel og positiv selvopfattelse for barnet, som kan udmøntes i lyst til skole/uddannelse og dermed mønsterbrydning. Det kan give en stor økonomisk besparelse på fremtidige sociale ydelser som konsekvens. FV s arbejdsmetoder er netop udarbejdet efter Per Schultz Jørgensens tanker, hvor makkerskab og anerkendelse er centralt. Ved at involvere forældrene ud fra deres ressourcer arbejder FV også ud fra tanker om empowerment. I perioden er næsten 200 og unge, som tidligere var foreningsløse, blevet aktiveret i kortere eller længere tid med positive oplevelser til følge. Derudover har FV aktiveret op imod 600 børn og unge, som ellers ikke ville være blevet aktiveret. 3. Præsentation af forslaget det konkrete indhold og implementeringen Da FV allerede er etableret og kører som projekt i kommunen, så kræver det ingen særlig indsats at realisere. FV er allerede en integreret del af Kultur og Idræt, og FV anbefaler, at det fortsætter sådan. FV er dog, qua sin status som satspuljemiddelprojekt, underlagt de muligheder og begrænsninger, som projektbeskrivelsen lægger op til. Her kan den afsluttende evaluering pege på, hvilke ændringer, som vil være hensigtsmæssige at lave, hvis FV skal videreføres. Det kunne bl.a. være at se på målgruppen samt de nærmeste samarbejdspartnere. Der er allerede etableret gode samarbejdsrelationer med skolerne, med sundhedsplejersker og i foreningslivet, og der er således masser af velvilje at bygge videre på. Vælger man at videreføre FV, så kan overgangen til drift ske uden videre. Ved en evt. omorganisering af kommunens ungeindsats i en fremskudt enhed, vil den del af FV, der vedr. aktivering og kontingentstøtte til de stærkt udsatte børn og unge, naturligt ligge som et af flere ben i denne organisering. Med en sådan enheds store fokus på netop aktiveringen af kommunens unge og som en del af en samlet ungeindsats vil FV ikke kunne favne hele bredden og slet ikke sikre den nødvendige koordinering og opfølgning i kommunens foreninger, som vil sikre en øget succesrate for assimileringen af foreningsløse i kommunens rige foreningsliv. Suppleres en fremskudt ungeenhed med dele af FV integreret heri med en bredere FV med fokus på bredden og foreningerne, vil dette understøtte denne assimilering. FORSLAG TIL BUDGET

10 4. Økonomiske konsekvenser En videreførelse af en FV med et bredt fokus, vil kræve ca kr. årligt fordelt på løn til fritidsvejleder og aktivitetsmidler. Derudover anbefales det, at der frikøbes fx lærer/pædagog/ sundhedsplejerske to timer pr. uge på minimum skolerne omkring Farum Midtpunkt og Langhuset i Værløse, således at den lokale forankring kan sikres, hvor børnene er. De respektive Centre vil ideelt set betale for denne del. 5. Personalemæssige konsekvenser FV vil bestå af en fritidsvejleder, som vil sidde i Foreningssekretariatet og være en del af Kultur og Idræt. Vedkommende vil derfor være opdateret på idræts- og fritidsområdet og være tæt på foreningslivet, hvilket er en stor fordel for kommunens samlede indsats på Fritids Vejledningen. Derudover vil der være tilknyttet ovennævnte ressourcepersoner på skolerne, så fritidsvejlederen den vej har adgang til børnene. 6. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes strategi og politikker Forankringen af FV ligger fuldt i tråd med Fritidspolitikken og afsnittet om særlige målgrupper. Udover de udsatte børn og unge så er FV også for alle andre børn og unge, og FV kan være en del af det arbejde, som kan binde skole og foreningsliv sammen i fremtiden. En bredde i kommunens Fritidsvejledning vil samtidig skabe det fundament, som vil kan være med til at sikre en nominering som årets idrætskommune. Ledelsesmæssigt ansvar Omkostningssted/PSP-element Skema udarbejdet af PRO LAK FORSLAG TIL BUDGET

11 KFIU 2U Effektuering af Fritidspolitikken - Idrætskommune. Personaleressourcer Effektivisering Budgetreduktion _x Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2015 og overslagsårene Hele kr./ 2014-priser Budgetforslag Udgifter Reduktioner Investeringer Indtægter Netto Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Forslagets effekt og konsekvenser Igangværende projekter (fra tidligere års budgetter) samt ønsket om at kunne implementere Furesø Kommunes Fritidspolitik samt sikre grundlag for mulig nominering som årets idrætskommune, kræver en øget ressourceallokering til Kultur- og Idrætsområdet. Kommunen vil med forslaget kunne profilere sig på et endnu rigere kultur- og idrætsliv og fremstå som en attraktiv aktiv og fremadsynet bosætningskommune. Ydermere vil kommunen kunne gøre sig gældende i kampen om at blive nomineret og måske kåret til Årets Idrætskommune udvalgt af Danmarks Idrætsforbund. Borgerne vil opleve en udvikling på idræts- og kulturområdet i form af flere nye og bredere aktivitetstilbud og opførelse af nye anlæg (anlægsbevillinger i nuværende budget) samt opkvalificering af eksisterende anlæg. Udviklingen af Flyvestationen og et nyt idrætsanlæg ved Søndersø er eksempler herpå. Borgerne vil desuden opleve sammenhæng mellem det vi siger, og det vi gør. Samråd, foreninger og frivillige vil opleve et højere serviceniveau og forenklede arbejdsgange som påskønnelse af deres store arbejde. Foreningslivet vil også opleve ændringer i arbejdsgange, hvilket på kort sigt kan virke som en byrde, men som på lang sigt kan bidrage til en stærkere kobling mellem forening og administration. Her tænkes bl.a. på en bedre udnyttelse af idrætsfaciliteter til gavn for både borger, kommune og foreninger. FORSLAG TIL BUDGET

12 2. Forslagets faglige fundament Hvis kommunen vil effektuere indholdet i Fritidspolitikken og aspirere til at blive Årets Idrætskommune, så er man nødt til at opruste på medarbejdersiden. Furesø har allerede et rigt foreningsliv og høj deltagelse og fik en fornem samlet 10. plads i DIF s store undersøgelse af Idrætsforeningers rammer og vilkår fra Men i forhold til undersøgelsens punkt om frivillighed, så landede Furesø på en skuffende 77. plads, så der er absolut et udviklingspotentiale i at forbedre rammevilkårene for de frivillige i kommunen. De kommuner, som i de seneste år er blevet kåret til Årets Idrætskommune, har alle ansat 2-3 nye medarbejdere for at arbejde med at udvikle specifikke områder. Tidligere vindere af Årets Idrætskommune har brugt prisen til at styrke det videre interne udviklingsarbejde med idrætten. I Ballerup og Viborg er man ikke i tvivl om, at en markant profil på idræts- og fritidsområdet har betydning for bosætningen og tilmed nye arbejdspladser i kommunen, og de brander sig i høj grad på Årets Idrætskommune prisen. 3. Præsentation af forslaget det konkrete indhold og implementeringen Til at sikre det nødvendige fokus på dels igangværende større opgaver samt sikre løbende koordinering af aktiviteter med kommunens foreninger øges Kultur-, Idræts- og Fritidsforvaltningen fra nuværende 3,5 medarbejdere til 5,5 medarbejdere. Udvidelsen vil ske med akademikere, der kan håndtere sagsbehandling, projektledelse samt drive de processer, der er nødvendige i samarbejde med kommunes foreninger. 4. Økonomiske konsekvenser Forslaget vil kræve en budgetudvidelse på ca. 1 mio. pr år til to årsværk samt drift. 5. Personalemæssige konsekvenser Kultur og Idræt udvides med to årsværk. 6. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes strategi og politikker Forslaget understøtter ønsket om udrulning af Fritidspolitikken samt ønsket om nominering til Årets Idrætskommune. Ledelsesmæssigt ansvar Omkostningssted/PSP-element Skema udarbejdet af PRO LAK FORSLAG TIL BUDGET

13 BEU 1U Nedsættelse af dækningsafgift mod job og praktikpladser Effektivisering Budgetreduktion X Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2015 og overslagsårene Hele kr./ 2014-priser Budgetforslag Udgifter Reduktioner Investeringer Indtægter Netto Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Forslagets effekt og konsekvenser Furesø Kommune vil indgå en aftale med erhvervslivet, arbejdsgiverne og fagbevægelsen om at kommunen nedsætter dækningsafgiften i takt med at der lokalt oprettes flere job- og praktikpladser til furesøborgere der pt. er ledige på primært dagpenge og kontanthjælp. I udgangspunktet lægges der i forslaget op til at kommunen nedsætter dækningsafgiften med virkning fra 2015 fra 8,5 til 7,5 promille. Se endvidere ØU 2U. Provenutabet forventes dækket ved, at erhvervslivet varigt opretter 29 job- og praktikpladser samt lærepladser og voksenlærlingeforløb. 2. Forslagets faglige fundament Erhvervslivet bedømmer, ifølge målinger af det lokale erhvervsklima i 2013, at omkostningsniveauet ved at drive erhverv i kommunerne er en udfordring, bland andet som følge af kommunerne opkrævning af dækningsafgifter. Niveauet for kommunens personskatter fremhæves også som en barriere for virksomhederne. Hvis dækningsafgiften nedsættes forventes det at det styrker virksomhedernes incitament til at placere sig i Furesø Kommune, og giver virksomhederne et incitament til at ansætte ledige borgere. Det forudsættes ad nedsættelsen af dækningsafgiften kan finansieres ved at 29 borgere varigt kommer i job- og praktik ( 19 borgere) samt lærepladser og voksenlærlingeforløb (10 borgere). FORSLAG TIL BUDGET

14 3. Præsentation af forslaget det konkrete indhold og implementeringen Det foreslås, at Furesø Kommune indgår en aftale med Furesø Erhvervsforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Furesø Industriforening samt LO. I aftalen skal der lægges vægt på at aftalen er udgiftsneutral for kommunen, nøgletal for hvor mange der kommer i beskæftigelse eller uddannelse samt en årlig evaluering af om parterne oplever fremdrift i jobskabelsen i forhold til kommunens forpligtigelse til at sænke dækningsafgiften yderligere. Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget samt Byrådet behandler et udkast til en aftale i august 2014, og denne vil efterfølgende indgå i budgetforhandlingerne om budget Økonomiske konsekvenser Forslaget betyder, at kommunen vil opkræve dækningsafgift af erhvervsejendomme med 7,5 promille i 2015 og frem. I 2014 opkræves 8,5 promille. Det svarer til en mindreindtægt fra dækningsafgifter på 2,0 mio. kr. fra 2015 og frem. Mindreindtægten modsvares fuldt ud af mindreudgifter til overførselsudgifter til ledige som kommer i beskæftigelse eller uddannelse. 5. Personalemæssige konsekvenser Der er ingen personalemæssige konsekvenser som følge af forslaget 6. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes strategi og politikker Styrelsesloven, Bekendtgørelse om kommunal og regional ejendomsskat, lov om aktiv beskæftigelsesindsats Ledelsesmæssigt ansvar Omkostningssted/PSP-element Skema udarbejdet af Lene Mårtensson, Flemming Sommer mipu FORSLAG TIL BUDGET

15 SSU 1U Delvis kommunal finansiering af Fontænehuset Furesø Effektivisering Budgetreduktion X Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2015 og overslagsårene Hele kr./ 2014-priser Budgetforslag Udgifter Reduktioner Investeringer Indtægter Netto Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Forslagets effekt og konsekvenser Fontænehusets arbejde har stor betydning for den gruppe borgere, der er omfattet af målgruppen. Fontænehusets fokus på arbejde og uddannelse og den model, hvorefter medarbejderne styrker den enkeltes kompetencer og understøtter den enkeltes udvikling, er et tilbud, som ikke kan sammenlignes med de kommunale tilbud i socialpsykiatrien og hovedsagligt for en anden målgruppe. 2. Forslagets faglige fundament Fontænehuset Furesø udarbejdede i september 2013 en midtvejsevaluering Fontænehuset Furesø at komme sig i fællesskab. Fontænehuset har i marts måned 2014 udarbejdet en rapport, der er en kvantitativ opfølgning til midtvejsevalueringen og er forarbejdet til en afsluttende evaluering af fontænehuset. Den kvantitative opfølgning baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt husets medlemmer samt data, der belyser den foreløbige målopfyldelse for Fontænehuset Furesø. Der har i projektperiodens to første år været 69 potentielle medlemmer på besøg, hvoraf 60 har ønsket at starte på et introduktionsforløb. 42 har truffet endelig beslutning om medlemskab. Der er foreløbig 21 afsluttede forløb, hvoraf ni medlemmer er kommet videre i aktivitets- og uddannelsesforløb. Resultater af spørgeskemaundersøgelsen viser, at over 50 % af respondenterne føler sig bedre rustet til at starte på arbejdsmarkedet, end inden de begyndte i Fontænehuset Furesø. FORSLAG TIL BUDGET

16 Over 60 % af respondenterne oplever, at huset har spillet en afgørende rolle i deres personlige udvikling af selvtillid, selvværd, motivation og personlig styrke og dermed været med til at øge deres livskvalitet betragteligt. Over 60 % af respondenterne beskriver, at Fontænehuset Furesø spiller en afgørende rolle i udviklingen af deres sociale kompetencer. 95 % af respondenterne vurderer, at Fontænehuset Furesø spiller en afgørende rolle i deres recoveryproces. 3. Præsentation af forslaget det konkrete indhold og implementeringen Fontænehuset Furesø indgik i 2011 i et partnerskab med Furesø Kommune og Fontænehusene Danmark i et treårigt projekt fra finansieret af Socialministeriets satspuljemidler. Fontænehuset Furesø er et rehabiliteringstilbud til mennesker mellem år med en psykisk funktionsnedsættelse eller psykiske problemer, hvor der arbejdes efter klubhusmodellen. Klubhusmodellen fokuserer på at styrke og udvikle den enkeltes kompetencer på det sociale, faglige og personlige område gennem arbejde og uddannelse. De overordnede succeskriterier for Fontænehuset, aftalt med kommunen, er: At mennesker med psykiske problemstillinger, som ønsker at komme tilbage på arbejdsmarkedet eller få en chance på arbejdsmarkedet, kan få tilbud gennem støtte af Fontænehuset. At Fontænehuset formår at skabe tilbud til unge med psykiske vanskeligheder i et tæt samarbejde med kommunens Ungecenter. At brugerne oplever en forøgelse af livskvaliteten gennem kontakten med Fontænehuset. Fontænehuset er ikke en konkurrent til kommunes velfungerende aktivitets- og samværstilbud Lyspunktet. Der skal således kunne skelnes mellem 2 forskellige målgrupper, hvor tilbuddet i Lyspunktet er for førtidspensionister med meget begrænsede ressourcer, mens Fontænehuset er et tilbud for mennesker med generelt flere ressourcer, og hvor forsørgelsesgrundlaget kan være sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller førtidspension. 4. Økonomiske konsekvenser Furesø Kommune medfinansierer Fontænehuset fra 1. januar Budgettet er således i 2015: kr. fra budgettet til førtidspensioner kr. for salg af ressourceforløb til Jobcenteret kr. for salg af tilbud til andre kommuner. FORSLAG TIL BUDGET

17 Forvaltningen vurderer, at en systematisk henvisning af unge fra kommunens institutioner kan forebygge etablering af STU-forløb. Fra 2016 er medfinansieringen således kr. fra budgettet til førtidspensioner og kr. fra budgettet til STU-forløb. 5. Personalemæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. 6. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes strategi og politikker Vision Furesø: En omsorgsfuld og effektiv kommune med fokus på borgernes behov En kommune, hvor alle børn og unge får mulighed for at udvikle og uddanne sig maksimalt Ledelsesmæssigt ansvar Omkostningssted/PSP-element Skema udarbejdet af FLSO/ KPM FORSLAG TIL BUDGET

18 SSU 2U Styrket indsats vedr. hjerneskaderehabilitering Effektivisering Budgetreduktion _X Budgetudvidelse (sæt kryds) Økonomiske konsekvenser i Budget 2015 og overslagsårene Hele kr./ 2014-priser Budgetforslag Udgifter Reduktioner Investeringer Indtægter Netto Note: - (minus) = indtægt eller mindreudgift og + (plus) = udgift eller mindreindtægt. 1. Forslagets effekt og konsekvenser Center for Social og Sundhed har i årene modtaget kr. fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til projektet Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Projektet afsluttes med udgangen af Projektet har haft særlig fokus på den gruppe af voksne, der har kontakt til arbejdsmarkedet. Projektet har i perioden august 2012 marts 2014 koordineret indsatsen omkring 38 borgere med erhvervet hjerneskade med behov for en særlig koordineret indsats. Erfaringerne fra projektet viser, at der er behov for forløbskoordinering og neurofaglig viden, rådgivning og vejledning, når personer rammes af en erhvervet hjerneskade. Hjerneskaderehabilitering fra 2015 Ifølge Socialstyrelsen er der årligt ca. 125 borgere i Furesø Kommune, der får en erhvervet hjerneskade. Heraf har borgere tilknytning til arbejdsmarkedet. Af de 125 borgere har 100 borgere behov for en koordineret rehabilitering. Der ses et behov for at udvikle indsatsen for den større gruppe af borgere, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Hjerneskadekoordinering vil fra 2015 indeholde følgende elementer: Furesø Kommune vil højne kvaliteten i forløbskoordineringen for alle borgere med komplekse behov - udvikling af praksis og tilførsel af viden. Koordineret rehabilitering, hvor der fx skabes sammenhæng mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet allerede tidligt i forløbet, efter at skaden er sket, vil øge borgernes tryghed og livskvalitet Tilbud om rådgivning og vejledning af borgere og pårørende, der understøtter dem i at være aktive i eget forløb og mestre situationen. FORSLAG TIL BUDGET

19 Opfølgning: Dokumentere patienttilfredshed og egen læges tilfredshed med den kommunale hjerneskaderehabilitering gennem spørgeskemaundersøgelse Kommunerne i region SydDanmark laver costbenefit beregninger vedr. hjerneskaderehabilitering. Forvaltningen vil, når disse foreligger, beskrive Furesø kommunes indsats ud fra disse. 2. Forslagets faglige fundament I høringsudkast til Sundhedsaftale 3 indgår, at borgeren selv skal opleve høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen. Dette skal sikres gennem koordination i det samlede forløb. Samtidig skal borgere og pårørende være aktive samarbejdspartnere. For at kunne honorere disse krav skal indsatsen skærpes for alle borgere med erhvervet hjerneskade. I de forløbige resultater fra Forskningsprojektet Bio-psyko-sociale effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering fra Aalborg Universitet beskrives, at formålet med rehabilitering er at: bevare eller fremme livskvaliteten genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højst mulig funktionsevne opnå ligestilling i forhold til øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i samfundslivet Omfanget af indsatserne i rehabiliteringsforløbet vil være afhængigt af den enkelte persons værdier, ressourcer samt samfundets mulighed for at imødekomme den enkeltes behov. Effekter af koordination: Viden om effekt af koordination er størst i forhold til vocational case coordination altså arbejdsrettet koordination. Her er der er påvist en positiv effekt i forhold til at få borgere med erhvervet hjerneskade tilbage til arbejde En tidlig og koordineret indsats (gerne i den akutte fase/under hospitalsindlæggelsen) har påvist effekt i forhold til en glidende overgang til hverdagslivet igen (inklusion). 3. Præsentation af forslaget det konkrete indhold og implementeringen Ansvaret for den koordinerende hjerneskaderehabilitering forankres i Center for Social og Sundhed Sundhedsfremmegruppen. Her er tillige forankret øvrige forløbsprogrammer og dermed skabes der sammenhæng og synergieffekt. FORSLAG TIL BUDGET

20 Hjerneskaderehabilitering indeholder: Neurofaglig rådgivning og vejledning for borgere og pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade Koordinering af den samlede rehabiliteringsindsats for den enkelte borger Personale med specialviden ifht. neurofaglig viden og rehabilitering Fortsat udvikling af den koordinerede indsats for borgere med hjerneskade og deres pårørende. Furesø Kommune deltager i mellemkommunale og regionale samarbejder på hjerneskadeområdet. 4. Økonomiske konsekvenser En videreførsel af projektet Styrket indsats for borgere med erhvervet hjerneskade indebærer, at der afsættes 0, 58 mio. kr. i 2015 og 0,43 mio. kr. i Personalemæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. 6. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes strategi og politikker Sundhedsaftale Vision Furesø: Sundt og aktivt liv hele livet Omsorgsfuld og effektiv kommune med fokus på borgernes behov Ledelsesmæssigt ansvar AJS Omkostningssted/PSP-element Skema udarbejdet af SUJE FORSLAG TIL BUDGET