Studieordning for masteruddannelsen i Material Science ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Transkript

1 Studieordning for masteruddannelsen i Material Science ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Aarhus Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet April 2003

2 Struktur Kapitel 1: Introduktion Kapitel 2: Formål Kapitel 3: Kompetenceprofil Kapitel 4: Uddannelsens tilrettelæggelse Kapitel 5: Adgangskrav Kapitel 6: Undervisningsformer Kapitel 7: Særlige studieforudsætninger Kapitel 8: Almene eksamensbestemmelser Kapitel 9: Samlet oversigt over masteruddannelsens fag/prøver Kapitel 10: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner Kapitel 11: Merit Kapitel 12: Dispensation Kapitel 13: Klager over eksamen mv Kapitel 14: Ikrafttræden Kapitel 1: Introduktion Ved Aarhus Universitet udbydes en masteruddannelse i Material Science. Kandidaterne får titlen Master i Material Science/Master of Material Science. Masteruddannelsen i Material Science er en akademisk uddannelse som udbydes i henhold til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videreuddannelse for voksne (Lov nr. 488 af 31. maj 2000) og Bekendtgørelse om visse masteruddannelser ved universiteterne (Bekg. nr. 682 af 16. august 2002). Uddannelsen hører under Studienævnet for 2-fagsuddannelser, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Studieordningen er udarbejdet i samarbejde med studielederen og er godkendt af studienævnet og Fakultetsrådet. 2

3 Kapitel 2: Formål Uddannelsens formål er at imødese et behov hos danske virksomheder og offentlige organisationer for ny viden om materialevidenskab, uorganisk kemi, optik og elektronik. Områderne er i rivende udvikling og der er til stadighed brug for kompetente medarbejdere med opdateret viden. I de kommende år skal danske virksomheder for at kunne bibeholde deres position på verdensmarkedet med løbende udvikling af innovative produkter sikre sig, at de er på forkant med den nyeste viden og knowhow. Masteruddannelsen i Material Science skal ses som en mulighed for virksomhederne og deres medarbejdere for at være med helt fremme, hvor den nyeste viden skabes og udvikles. Hertil kommer, at deltagerne vil opnå en større forståelse for anvendelsen af de nye materialer og teknologier i den direkte produktintegration. Masteruddannelsen i Material Science giver kandidaterne indsigt i den nyeste forskning inden for materialevidenskaben. Samtidig opnår deltagerne metoder til efterfølgende selvstændigt at følge med i udviklingen og opsøge ny viden inden for området. Deltagerne sættes i stand til at erkende og anvende den naturvidenskabelige tankegang bag problemstillinger inden for materialevidenskaben. Kapitel 3: Kompetenceprofil En gennemført masteruddannelse giver deltagerne en generel indføring i Material Science. Gennem uddannelsesforløbet opnår deltagerne følgende kompetencer: viden om nye materialers muligheder, hvilket gør deltagerne i stand til at træffe de rigtige materialevalg i konkrete situationer kendskab til moderne synteseteknikker til fremstilling af nye materialer viden om analyse af strukturen af nye materialer forståelse for samspillet mellem materialers struktur herunder mikrostruktur og deres egenskaber indsigt i hvordan materialers egenskaber kan optimeres i specifikke anvendelser evne til af følge med i den internationale litteratur inden for området omkring nye materialer Kapitel 4: Uddannelsens tilrettelæggelse Masteruddannelsen har et omfang svarende til 1 årsværk (60 ECTS-point). Uddannelsen består af 5 moduler. Hvert modul vægter 12 ECTS-point. Der er mulighed for at tage hvert modul som enkeltfag. Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsuddannelse over 2½ år. Den maksimale uddannelsestid for en hel masteruddannelse er 6 år. For studerende som alene er indskrevet til et enkeltfag/modul er den maksimale uddannelsestid 2 år pr. enkeltfag/modul. 3

4 Undervisningen er tilrettelagt i form af 4 weekendseminarer á to dage pr. semester. Heri er inkluderet eventuelle øvelser og forsøg. Der kan desuden indgå et antal gæsteforelæsninger. Mellem weekendseminarerne foregår kontakten mellem studerende og undervisere som internetbaseret fjernundervisning Kapitel 5: Adgangskrav Følgende uddannelser er adgangsgivende til masteruddannelsen: Naturvidenskabelige bacheloruddannelser med fysik eller kemi Diplomingeniøruddannelsen: Elektro- og maskinretningen Civilingeniøruddannelsen Desuden skal man som minimum have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Aarhus Universitet kan på grundlag af en individuel vurdering dispensere fra adgangskravet, hvis ansøgeren skønnes at have tilsvarende forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring kan dog ikke fraviges. Kapitel 6: Undervisningsformer Undervisningen vil bestå af forelæsninger, øvelser, gruppeforelæggelser og forsøg. Der kan desuden indgå et antal gæsteforelæsninger. Mellem seminarerne foregår kontakten mellem studerende og undervisere som internetbaseret fjernundervisning. Kapitel 7: Særlige studieforudsætninger I forbindelse med undervisningen forudsættes det, at den studerende har gode læsefærdigheder i engelsk, idet en del af undervisningsmaterialet er på engelsk. Kapitel 8: Almene eksamensbestemmelser Eksamen afholdes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og bekendtgørelse nr. 537 af 28. juni 2002 om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved disse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 4

5 Prøverne bedømmes enten med intern eller ekstern censur. Interne prøver bedømmes af Eksaminator, eventuelt ved brug af interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en eller flere ministerielt beskikkede censorer. Ved prøverne anvendes enten karakterskala (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikkebestået, jf. karakterskalabekendtgørelsen, nr. 513 af 22. juni Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve og gruppeprøve, som normalt højst kan omfatte 4 deltagere, og hvor hver enkelte deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. Bedømmelsen af en prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1.juli,ved vintereksamen senest 1.februar. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for 2- fagsuddannelser kan ved dispensation tillade indstilling en fjerde og en femte gang, hvis usædvanlige forhold gør sig gældende. Ved sygdom under eller i forbindelse med en eksamen kan der bevilges sygeeksamen. En lægeerklæring er en nødvendig, men ikke altid tilstrækkelig forudsætning for bevilling af sygeeksamen. Studienævnet for 2-fagsuddannelserne afgør på grundlag af de foreliggende oplysninger i hvert enkelt tilfælde, om sygeeksamen skal bevilges. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. Kapitel 9: Samlet oversigt over masteruddannelsens fag/prøver Masteruddannelsen i Material Science er modulopbygget. Uddannelsen består af 5 moduler. Modulerne i masteruddannelsen er opdelt i henholdsvis grundfag og specialiserede moduler. Der er i alt tre grundfag, som er obligatoriske, mens man kan vælge sit 4. modul blandt fire specialiserede moduler. Det afsluttende projekt er obligatorisk, hvis man ønsker en hel masteruddannelse. Modul 1-3 udgør grundfagene, mens modulerne 4-7 udgør de specialiserede moduler. Under forudsætning af den fornødne deltagerinteresse vil der blive afviklet undervisning i hvert af de specialiserede moduler. Det garanteres, at der gennemføres undervisning i mindst et af de specialiserede moduler i det pågældende semester. Modulerne kan i princippet tages uafhængigt af hinanden. Der kan dog være tale om en anbefalet rækkefølge alt efter den studerendes forudsætninger. Modulerne er tilrettelagt så det er muligt at inddrage deltagernes egne joberfaringer og faglige viden. 5

6 Oversigt over masteruddannelsens fag/prøver Fagets/prøvens navn Vægtning Forudsætninger Materialer 12 ECTS Obligatorisk modul Organisk polymerkemi 12 ECTS Obligatorisk modul Organisk materialekemi 12 ECTS Obligatorisk modul Halvlederteknologi 12 ECTS Valgfrit modul Materialekarakterisering 12 ECTS Valgfrit modul Bløde materialer 12 ECTS Valgfrit modul Optik, fotonik og 12 ECTS Valgfrit modul nanooptik Afgangsprojekt 12 ECTS Obligatorisk modul, hvis man ønsker en hel masteruddannelse Kapitel 10: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner GRUNDFAG Modul 1: Materialer (Tværfagligt grundkursus med elementer fra både fysik og kemi) Modulet giver en generel beskrivelse af forskellige typer materialers egenskaber og anvendelsesmuligheder. Via materialernes termodynamik og kinetik opnår deltagerne en nødvendig teoretisk forståelse for syntese og processering af nye materialer. Desuden behandles sammenhængen mellem materialernes mikrostruktur og deres fysiske og kemiske egenskaber. faste stoffers struktur polymerer, glasser, keramer og metaller materialers termodynamik og fasediagrammer kinetik i forbindelse med massetransport og fasetransformationer materialers mekaniske egenskaber processer og formgivningsoperationer i forbindelse med fremstilling af materialer forbedring af styrken og sejheden af strukturelle materialer ved manipulation af mikrostrukturen bl.a. bratkøling, anløbning, udskillelseshærdning korrosion og slid beskyttende belægninger fremstilling af metastabile materialer og deres egenskaber amorfe metallegeringer, nanokompositter og multilag. Modul 2: Organisk polymerkemi Modulet giver de fornødne forudsætninger for forståelse af polymerernes opbygning, fremstillings- og karakteriseringsmetoder, og fysiske egenskaber, som især vedrører deres stabilitet og nedbrydning. Modulet vil også beskrive polymerernes nyere 6

7 anvendelsesmuligheder, især inden for udvikling af elektrooptiske materialer (f.eks. elektroluminescens/ledende polymerer samt ikke-lineær optiske materialer). Emnerne er følgende: indledende organisk kemi polymerstruktur syntese karakteriseringer ved optiske metoder egenskaber anvendelser. Modul 3: Uorganisk materialekemi Modulet giver en beskrivelse af fundamentale begreber og teknikker indenfor uorganisk materialekemi. Der gives en kort introduktion til røntgendiffraktion og dens anvendelse til analyse af krystallinske materialer. Herefter skal detagerne arbejde med fortolkning og anvendelse af fasediagrammer, termiske analysemetoder, samt syntese og karakterisering af udvalgte uorganiske forbindelser. Desuden gives eksempler på moderne materialer (herunder nanomaterialer) med specielle kemiske og fysiske egenskaber. Der vil blive lagt speciel vægt på relationer mellem struktur og egenskaber. Emnerne udgør bl.a.: nye materialer med specielle funktioner, f.eks. katalysatorer, termoelektriske materialer, superledere synteseteknikker karakteriseringsmetoder. SPECIALISEREDE MODULER Inden for modulerne 4-7 er nævnt flere eksempler på semesterforløb. Modulerne kan sammensættes ud fra deltagernes forudsætninger og interesser. Modul 4: Halvlederteknologi (intro til nanoteknologien) Dette modul giver et grundlæggende kendskab til syntese af materialer af relevans for halvlederteknologien, især de binære og ternære halvlederforbindelser, oxider, og silicider, men også halvleder-nanostrukturer. Der vil især være fokus på de epitaksielle deponerings- og dyrkningsteknikker som MBE (molecular-beam epitaxy) og CVD (chemical-vapour deposition). Emnerne er følgende: generel introduktion til halvlederfysik- og teknologi (inklusiv dioden og transistorens fysik) epitaksielle deponerings- og dyrkningsteknikker 7

8 eksempler på komponenter baseret på disse dyrkningsteknikker (f.eks. den lysemitterende diode og halvlederlaseren) halvleder-nanoteknologi. Modul 5: Materialekarakterisering Modulet giver en grundlæggende forståelse for anvendelse af elektron- og røntgendiffraktion til karakterisering af materialers struktur. Mulighederne og begrænsningerne ved henholdsvis elektronmikroskopi og røntgendiffraktion diskuteres. Desuden gennemgås måling af den kemiske sammensætning af et materiale ved hjælp af detektion af røntgenstråling og ved ionstråleanalyse. Emnerne er som følger: transmissions elektronmikroskopi: o elektroners bevægelse i krystallinske strukturer o elektron diffraktion krystallinsk struktur o billeddannelse defekter, kornstørrelser o kemisk analyse af små volumener ved detektion af røntgenstråler scanning elektronmikroskopi overfladeundersøgelser ved hjælp af Rutherford spredning og kernereaktioner måles den kemiske sammensætning af materialet som funktion af afstanden fra overfladen røntgendiffraktion identifikation af krystalstrukturer og måling af mikrostrukturen. Modul 6: Bløde Materialer Modulet giver deltagerne et indblik i, hvordan den kemiske struktur af molekyler og stoffer, sammenholdt med systemernes indre vekselvirkninger, giver anledning til de specielle egenskaber, som bløde materialer besidder. De forskellige materialegrupper samt metoder til deres karakterisering gennemgås, således at deltagerne bliver i stand til at læse og forstå den videnskabelige litteratur indenfor området. Følgende emner dækkes: polymerer, surfaktanter, emulsioner, membraner og flydende krystaller Deres struktur, syntese, karakteristiske egenskaber og anvendelser metoder til karakterisering: Krystallografi, småvinkelspredning af røntgen og neutroner, lysspredning, NMR, rheologi, m.v. Modul 7: Optik, fotonik og nanooptik Moderne optik finder i dag anvendelse i mange teknologiske sammenhænge rækkende fra fiber-optiske kommunikationssystemer, over optiske sensorer til anvendelse af lasere til medicinske formål. 8

9 Moderne optiske systemer er primært baseret på lasere og små integrerede optiske komponenter. Modulet giver deltageren indsigt i moderne anvendelser af optik og etablerer en faglig grundviden, der giver deltageren mulighed for også at arbejde med fremtidens optiske systemer. grundlæggende optik (en lille genopfriskning) moderne laser optiske sensorer optisk kommunikation optisk materiale bearbejdning lasermikroskoper og nanooptik 8. Projekt Det afsluttende projekt er obligatorisk, hvis man ønsker en hel masteruddannelse. Optagelse på projektet forudsætter, at modul 1-4 er bestået. Den studerende skal selvstændigt beskrive, analysere og udvikle løsninger i forhold til et relevant aspekt inden for uddannelsens fagområder. Projektopgaven kan udarbejdes med udgangspunkt i deltagerens egen joberfaring og særlige jobrelaterede fokusområder, som deltageren ønsker at gå i dybden med. Kapitel 11: Merit Ansøgere, der ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført til Master i Material Science, bedes kontakte Studienævnet for 2-fags uddannelserne. Studienævnet tager i hvert enkelt tilfælde konkret stilling til, hvorvidt fag fra andre uddannelser kan meritoverføres til Masteruddannelsen i Material Science. Kapitel 12: Dispensation Studienævnet for 2-fagsuddannelserne kan dispensere fra de i studieordningen fastsatte regler i det omfang, det er foreneligt med reglerne i bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne og bekendtgørelse nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (med senere ændringer). Ansøgning om dispensation fra de almindelige regler, herunder f.eks. om sygeeksamen, om meritoverførsel, om særlige eksamensvilkår, om tilladelse til 4. eksamensforsøg m.v., indsendes skriftligt til studienævnet bilagt eventuel relevant dokumentation. Kapitel 13: Klager over eksamen mv Reglerne om indgivelse af eksamensklager m.v. fremgår af kapitel 5 i eksamensbekendtgørelsen (Bekg. Nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under 9

10 Undervisningsministeriet). Afgørelser, der er begrundet i faglige vurderinger, eller som vedrører administrative forhold, træffes endelige af Studienævnet for 2-fagsuddannelserne. Afgørelser angående retlige spørgsmål kan efter universitetslovens 11 indbringes for dekanen for Det naturvidenskabelige Fakultet. Stadfæster dekanen studienævnets afgørelse, kan klagen videresendes til rektor, der enten kan ændre afgørelsen eller videresende sagen til ministeriet. Kapitel 14: Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september Alle de i studieordningen nævnte love og bekendtgørelser findes på: 10