Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E September 2001 Senest revideret august 2007

2 STUDIEORDNING FOR MAGISTERKONFERENSUDDANNELSEN I KUNSTHISTORIE Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i Kunsthistorie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Kunsthistorie, Studienævnet for Kunsthistorie. 2. Den humanistiske magisterkonferensuddannelse, herunder den kunsthistoriske, skal kvalificere de studerende til at beherske fagets videnskabelige metoder med henblik på at gennemføre selvstændige studier inden for dets problemområder og udføre opgaver i tilknytning hertil, der i særlig grad er baseret på selvstændig forskning. Den kunsthistoriske magisterkonferensuddannelse kvalificerer til varetagelse af erhvervsfunktioner ved kunstmuseer og lignende institutioner samt forskning og undervisning ved videregående uddannelsesinstitutioner. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 3. En magisterkonferensuddannelse i Kunsthistorie er normeret til 3 årsværk. 4. Adgangskravet til magisterkonferensuddannelsen i Kunsthistorie er en bestået bacheloruddannelse med grundfag i Kunsthistorie 5. Studerende, der er indskrevet på magisterkonferensuddannelsen, kan ikke samtidigt være indskrevet som ph.d.-studerende. 6. Magisterkonferensuddannelsen er tilrettelagt således, at en eventuel efterfølgende indskrivning som ph.d.-studerende ved en humanistisk forskeruddannelse kun sker for 2 år. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 7. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 8. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Kunsthistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 9. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 2

3 10. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. Prøver, der ikke udtrykkeligt er angivet som bundne, er frie. 12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal i almindelighed ved sommereksamen foreligge første uge i juli og ved vintereksamen første uge i februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, meritoverføres som dele af uddannelsen. Ved meritoverførsel af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) de enkelte uddannelseselementers andel af uddannelsen, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Stk. 2. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. 18. Studienævnet for Kunsthistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 3

4 Kapitel 4: Generelle faglige mål 19. Det kræves, at eksaminanden kan vise et bredt kendskab til det kunsthistoriske genstandsfelt ud fra analytiske, historiske og æstetiske samt pædagogisk-didaktiske synsvinkler. Yderligere må den studerende selvstændigt kunne formulere og løse faglige opgaver på videnskabeligt niveau. Det er ønskeligt, at den studerendes værkkendskab, når det gælder europæisk kunst, i videst muligt omfang er baseret på selvsyn. Ved bedømmelse af samtlige skriftlige opgaver, herunder magisterkonferensuddannelsens speciale skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Kapitel 5: Undervisningsformer 20. Undervisningsudbudet er til hver en tid afhængigt af de til rådighed stående økonomiske midler. Der vil i undervisningen blive afholdt forelæsninger, mundtlige og skriftlige oplæg af såvel underviser som studerende samt foregå fælles diskussioner. Der kan ligeledes undervises i seminarform og i projekter. Magisterkonferensuddannelsen må dog i stort omfang påregnes at være baseret på selvstudium under lærervejledning. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 21. Det forventes, at den studerende har tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne læse den relevante faglitteratur. Fagets forskningstradition gør gode læsefærdigheder i engelsk, tysk og mindst et romansk sprog nødvendige. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 22. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan Analyse og metode I int. 15 best./ikke best. 1. sem. Konferensemne I int trinsskalaen 1. sem. Konferensemne II int trinsskalaen 2. sem. Teoretisk Museologi int trinsskalaen 2. sem. Analyse og metode II int trinsskalaen 3. sem. Feltstudium ekst trinsskalaen 3. sem. 4

5 Konferensprojekt int trinsskalaen 4. sem. Konferensspeciale. ekst. 60 best./ikke-best. 6. sem Konf.forelæsning ekst. 05 best./ikke best. 6. sem Prøverne kan afvikles i vilkårlig rækkefølge med følgende undtagelser: Teoretisk museologi, Feltstudium og Konferensprojektet skal aflægges i nævnte rækkefølge. Konferensforelæsningen vil altid ligge sidst. 24. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 25. Analyse og metode I Der arbejdes med for faget centrale metodiske teoridannelser i forbindelse med billed- og arkitekturanalyse, idet både det historiske overblik, mangfoldigheden i teoridannelserne og mere dybdegående punktundersøgelser skal tilgodeses. Der lægges vægt på eksemplificering af metodernes praktiske anvendelighed. Det gælder for disciplinerne Analyse og metode og Konferensemne I eller II, at den studerende efter eget ønske kan arbejde med et samlet større kunsthistorisk og analytisk felt eller emneområde, der efter forud givet godkendelse fra studienævnet og de implicerede undervisere vil kunne udmøntes i de to eksaminer under hensyntagen til de bestemmelser, der gælder for hver enkelt disciplin. Studienævnet kan også udbyde et større, integreret undervisningsprojekt. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har erhvervet fortrolighed med en eller flere væsentlige teoridannelser i forbindelse med billed- og arkitekturanalyse samt har kendskab til den bredere historiske sammenhæng, hvori den eller de valgte teorier indgår. Eksaminationen tager udgangspunkt i et selvstændigt udarbejdet synopsis, der maksimalt må omfatte 5 sider. Dette skal indleveres 10 dage før prøvens afholdelse. Forberedelsestid: Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Der gives ikke forberedelsestid. Der eksamineres i 45 min. inkl. censur. Intern censur med bedømmelsen bestået/ikke-bestået. 15 point. 5

6 26. Konferensemne I Der arbejdes med et område og/eller en problemstilling inden for primært dansk kunst. Der kan tilstræbes et samarbejde mellem disciplinerne Analyse og metode I og Konferensemne I eller II, således at der skabes relevante forbindelser mellem tematiske perspektiver og metodisk-analytiske problemstillinger. Se yderligere 25. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået videnskabelig færdighed i at løse problemstillinger af selvstændig karakter inden for det valgte område eller den valgte problemstilling. Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave, der maksimalt må omfatte 20 sider. Prøven er individuel. 15 point. 27. Konferensemne II Der arbejdes med et område og/eller en problemstilling inden for primært europæisk kunst (eller kunst inden for den europæiske kulturkreds). Se yderligere 26. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden er i stand til at arbejde selvstændigt og kritisk med videnskabelige problemer af mere kompleks karakter inden for det valgte emne. Prøven er en skriftlig hjemmeopgave, der maksimalt må omfatte 20 sider. Prøven er individuel. 15 point. 28 Teoretisk museologi Der arbejdes med centrale både institutionshistoriske og teoretiske områder inden for det museologiske felt, idet både et bredt historisk overblik og indsigt i aktuelle problemstillinger skal tilgodeses. 6

7 Der fordres et indgående kendskab til centrale museologiske problemstillingers historiske udvikling og aktuelle status. Der opgives et på forhånd godkendt pensum. Forberedelse: Hjælpemidler: Prøven er bunden mundtlig eksamination. Prøven er individuel. Der gives 15 min. forberedelsestid. Der bruges ikke hjælpemidler under forberedelsen. Der eksamineres i 45 min. inkl. censur. 15 point. 29. Analyse og metode II Der arbejdes med historiske og aktuelle problemstillinger inden for Kunsthistorieskrivningens historie med særligt henblik på bærende kunst- og historiesyn. Der kræves et dybtgående kendskab til en eller flere problemstillinger inden for kunsthistoriografien. Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave, der maksimalt må omfatte omfang 20 sider. 15 point. 30. Feltstudium Feltstudiet skal give den studerende lejlighed til at foretage en selvstændig, kritisk reflekterende undersøgelse af en kunst- eller kulturinstitutionel problemstilling. Undersøgelsen skal forankres i en konkret dansk eller udenlandsk kunst- eller kulturinstitution, organisation eller privat virksomhed. Undersøgelsen kan udfoldes i forbindelse med et praktikophold, men kan også gennemføres i form af kortere eller længere feltstudie i den/de pågældende institution/er. Stk. 2. Faglige mål Ved prøvens skal det godtgøres, at eksaminanden er i stand til 1) at formulere en relevant kunstinstitutionel problemstilling; 2) at eksaminanden er i stand til at gennemføre en videnskabeligt funderet feltundersøgelse under inddragelse af relevant empirisk materiale fra den valgte institution; og 3) at eksaminanden kan formidle og perspektivere resultaterne af sin undersøgelse. 7

8 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Eksaminanden indleverer på baggrund af sin undersøgelse en skriftlig arbejdsrapport. Rapportens omfang er max 15 sider per studerende. Arbejdsrapporten danner grundlag for en mundtlig evaluering af undersøgelsen. Rapporten afleveres 10 dage før prøvens afholdelse. Rapporten kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af rapporten, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt rapporten er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Forberedelsestid: Skriftlig og mundtlig. Individuel prøve Der gives ikke forberedelsestid 45 min. inkl. censur Ekstern censur. 7-trinsskala 15 ECTS 31. Konferensprojekt Konferensprojektet er en videreudbygning af den forudgående undervisning, idet projektet skal have en mere syntesedannende, videnskabelig karakter. Dog således at den studerende vælger at afvikle konferensprojektet indenfor rammerne af enten A: Den museologiske linje eller B: Den teoretiske linje. A: Den museologiske linje. Der bygges videre på Teoretisk museologi og Feltstudium med en ny selvstændig videnskabelig undersøgelse. Undersøgelsen kan foregå på den samme feltstudieinstitution som tidligere eller der kan vælges en ny. Se yderligere 30. B: Den teoretiske linje. Der arbejdes med et selvstændigt valgt område og/eller problemstilling indenfor det kunsthistoriske fagområde i bred forstand. Det valgte emne skal behandles udfra en kunstteoretisk, analytisk-metodisk og/eller historisk synsvinkel. Ved prøven skal godtgøres, at eksaminanden har opnået videnskabelig færdighed i selvstændigt at behandle og formidle egen forskning i et selvvalgt emne. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på følgende måder inden for hver af de to linjer: A: Den museologiske linje. Prøven består i gennemførelsen af en videnskabelig undersøgelse. I forbindelse med undersøgelsen indleveres en skriftlig arbejdsrapport, der maksimalt må omfatte 15 sider med 8 sider ekstra for hver eksaminand udover en, vedlagt bilag af et større selvstændigt udarbejdet materiale godkendt af vejleder. Projektet danner grundlag for arbejdsrapporten og 8

9 den mundtlige evaluering. Arbejdsrapporten skal indleveres 10 dage før prøvens afholdelse. Rapporten kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af rapporten, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt rapporten er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Forberedelsestid: Prøven er skriftlig og mundtlig. Den skriftlige og den mundtlige del vægtes hver med 50 %. Individuel prøve. Der gives ikke forberedelsestid. Der eksamineres i 45 min. inkl. censur. 25 point. B: Den teoretiske linje. Prøven kan aflægges på følgende måder: a) En mundtlig prøve i form af et kort indlæg fra den studerende efterfulgt af en længere diskussion mellem denne og eksaminator. Spørgsmålet gives udfra et af faglærer godkendt pensum (vejl. omfang 3000 sider). Der lægges vægt på evnen til på lige fod at indgå i en faglig diskussion og på evnen til forskningsorienteret reflektion over pensum. Forberedelsestid: Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Der gives 30 min. forberedelsestid. Der eksamineres i 60 min. inkl. censur. 25 point. b) En mundtlig diskussion, der tager afsæt i det skriftlige materiale udarbejdet i relation til et oplæg afholdt på et seminar, som eksaminanden har arrangeret og deltaget i. Ønsker flere at benytte denne eksamensform, arrangerer de i fællesskab seminaret. Emnet for indlægget/indlæggene aftales med faglæreren, der er tilstede ved fremlæggelsen. Der udarbejdes et manuskript samt en arbejdsrapport, der maksimalt må omfatte 10 sider. Arbejdsrapporten skal indeholde overvejelser over indlæggets didaktiske opbygning. Det skriftlige materiale skal indleveres 10 dage før prøvens afholdelse. Forberedelsestid: Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Der gives ikke forberedelsestid. Der eksamineres i 45 min. inkl. censur. 25 point. 32. Konferensspeciale Magisterspecialet består i en selvstændig behandling af et emne eller en teoretisk problemstilling inden for det kunsthistoriske fagområde. 9

10 Magisterspecialet skal vise, at den studerende er i stand til at gennemføre selvstændig videnskabelig forskning under anvendelse af for faget relevante teorier og metoder. Magisterspecialet må maksimalt omfatte 100 sider eksklusive bilag. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest 3 måneder efter den fastsatte afleveringsdato. Magisterkonferensuddannelsens speciale skal indeholde et resumé på engelsk eller et andet fremmedsprog godkendt af Studienævnet. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens resumeet kan indgå modificerende. Prøven er individuel. Ekstern censur med bedømmelsen bestået/ikke-bestået. 60 point 33. Konferensforelæsning Der forelæses over et bundet emne i tilknytning til specialeafhandlingens emne. Til udarbejdelse af forelæsningen gives der 8 dages forberedelse. Forelæsningen skal vise, at den studerende kan præsentere en faglig problemstilling. Prøven er individuel. 45 min. ekskl. censur. Ekstern censur med bedømmelsen bestået/ikke-bestået. 05 point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 34. Ordningen træder i kraft De enkelte prøver meritoverføres som følger: Overbygningsuddannelsen (1988) Magisterkonferens (2001) 19 Analyse og metode 25 Analyse og metode I 24 Åbent temastudium 26 Konferensemne I (dansk kunst) eller 27 Konferensemne II (europæisk kunst) 10

11 Kandidatuddannelsen (1996) Magisterkonferens (2001) kun gældende for linie A og B 39 Analyse og metode 25 Analyse og metode I 40 Åbent temastudium 26 Konferensemne I (dansk kunst) eller 27 Konferensemne II (europæisk kunst) Magisterkonferens (1998) Magisterkonferens (2001) 25 Analyse og metode I 25 Analyse og metode I 26 Konferensemne I 26 Konferensemne I 27 Konferensemne II 27 Konferensemne II 28 Konferensemne III og 31 Teoretisk museologi II 31 Konferensemne III 29 Analyse og metode II 29 Analyse og metode II 30 Teoretisk museologi I 28 Teoretisk museologi Meritoverførsel fra magisterkonferensuddannelsen (1988) til magisterkonferensuddannelsen (2001) vil blive vurderet individuelt. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD JUNI IKRAFTTRÆDEN 1. SEPTEMBER Ændring af 32, stk. 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Redaktionel ændring af 22 foretaget januar Ændring af 17 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Redaktionel ændring af 22 foretaget maj Redaktionel ændring af 22 foretaget december Ændring af 4 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 22 og 28, stk. 3 godkendt af Dekanen marts Ikrafttræden 1. april Ændring af 17, tilføjelse af 17 stk. 2 godkendt af Dekanen juli Ikrafttræden 1. august Ændring af 30 stk. 1, stk. 2 og stk. 3 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 10, 12, 22, 25 stk. 2, 26 stk. 2 og 3, 27 stk. 2 og 3, 28 stk. 2 og 3, 29 stk. 2, 30 stk. 2 og 3, 31 stk. 2 og 3, 32 stk. 2 og 33 stk. 2 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september