STUDIEORDN ING for Geografi. og Historie CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDN ING for Geografi og Historie I CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes henhow ti bekendtgørel.se nr af 16. december 2013 om bach&.or- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgøretsen) med senere ændringer og Fæliesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formår 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 TiteL 1.6 Studienævn 1.7 CensorkorpstiLknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens e[ementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 SpeciaLe 4. UddanneLsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 AnbefaLet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. GenereLLe bestemmelser 6.1 Titmetding/frametding og omprøve 6.2 Særlige prøvevi[kår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 BeståeLseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 KLageadgang 8. lkrafttrædelses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden 8.2 OvergangsregLer 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbachetoruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannel.sen Kandidatuddannelsen cand.scient. Geografi og Historie er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Geografi udgør fag i og Historie udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Historie er at videreudvikte den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for arbejdet med de tids-rumlige dimensioner af kultur og samfund under anvendelse af relevante geografiske og historiske metoder. Uddannelsen giver den studerende praktiske, vidensmæssige, metodiske og teoretiske forudsætninger for selvstændigt at kunne foretage analyser, undersøge, formidle og forvalte kulturhistoriske interesser i landskabet (på landet såvel som i byer). Den studerende tilegner sig viden om politiske og sociale processers samspil, dynamik og konsekvenser for menneskers tevevilkår i forskellige rumtige skalaer. Den studerende får forståelse for kulturelle og historiske processers betydning for menneskers identitetsdannelse, forhold til sted og levevis i globalt-lokale kontekster. Den studerende introduceres til teorier og metoder til analyse af kulturarv, kulturmitjøer, erindrings-steder og historiebrug samt den idé/faghistoriske baggrund for begreber som rum, tid, sted, natur, landskab, identitet. Den studerende skat på et tværvidenskabeligt grundlag blive i stand til at omsætte viden til analyser med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for museumsområdet, kutturforvaltningen, biblioteker og arkiver, i kommuner, regioner, statslige myndigheder, rådgiverbranchen og NGO er samt arbejde i forsknings og undervisningssektoren Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Historie giver den studerende følgende kompetencer: : om hvorledes historiebrug, kulturarv og repræsentationer spiller sammen med udviklingen af samfundets kulturgeografiske dimensioner. om sociale og politiske aspekter af den samfundsmæssige udvikling og om hvordan landskaber, rum og steder produceres, konsumeres og mobiliseres gennem geografiske repræsentationer. Indsigt i den nyeste internationale forskning indenfor geografien og denne forsknings relevans og betydning i en kulturhistorisk kontekst. Herunder den idé/faghistoriske baggrund for begreber som rum, tid, sted, natur, landskab, identitet. Har viden om længere historiske udviklingslinier indenfor både ældre og nyere perioder og i relation til både dansk/nordisk og europæisk/global historie Indsigt i teorier og metoder til analyse af kulturarv, kulturmiljøer, erindrings-steder og historiebrug. Skal på videnskabeligt grundlag kunne vurdere og reflektere over anvendelse af fagenes teorier i udvikling og implementering af helhedsorienterede formidtingsplaner og strategier, der går på tværs af sektorer. : Kan udvælge og anvende begreber og metoder inden for geografi og historie i analyser af udviktingstiltag og kan omsætte disse til konkrete løsningsmodeller. i at anvende avancerede kutturgeografiske teorier og metoder i relation til bl.a. historiebrug og kulturmøder. 3

4 i at anvende historiefagets videnskabelige teorier og metoder til selvstændig formulering og kritisk analyse af kuiturhistoriske problemstillinger i at formidle og forvalte kulturhistoriske interesser i landskabet (på landet såvel som i byer). Kan anvende og formidle sin viden i kulturinstitutioner. Herunder at organisere og implementere undervisningsforløb i gymnasieskolen mv. Kan indsamle, vurdere og behandle viden og data fra såvel videnskabelige som andre relevante kilder til formidling, planlægning og design at konkrete løsninger. Kan formidle forskningsbaseret viden og indgå i dialog med såvel eksperter som lægfolk i formulering af problemstiltinger og i opstilling og vurdering af tøsningsforslag og handtestrategier. Kompetencer: Kan organisere professionelt samarbejde og udarbejde konkrete forslag til forvaltningen af kulturhistoriske interesser. Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt arbejde. Herunder styre og lede tværfaglige projekter og påtage sig professionelt ansvar. Kompetencer tit at kunne identificere, formidle, og kommunikere med relevante målgrupper, interessenter og aktører, i deltagelses- og konfliktsituationer. Samarbejde fagligt og tværfagligt inden for skæringsfladen mellem geografi og historie og kan på baggrund heraf udarbejde konkrete løsningsmodeller. Tilrettelægge og evaluere museumsformidling, kulturforvaltning, planlægning mv. i relevant rumlig kontekst. Tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddanne[seselementerne for Historie hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering KombinationskandidatuddanneLsen cand.scient. i Geografi og Historie er en 2-årig uddannelse normeret tit 120 ECTS. 1.5 Titel. cand.scient. i Geografi og Historie Master of Science (MSc) in Geography and History 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Planlægning og Geografi. 1.7 Censorkorpsti[knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for geografi. Uddannelsesetementer for Historie hører under censorkorpset for historie. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 4

5 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgarelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jt. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannetseselementer. Godkendelse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks, ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af to rhå ndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillingen, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-8 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfonløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforleb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det 5

6 projektorienterede praktikforløb opnâr faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en Længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Spectale 30 ECTS FAG i FAG I FAG 2 SECTS IOECTS I5ECTS FAG 2 3OBCTS FAGI 30 ECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester Kursus: Geografiske processer (5 ECTS) Kursus: Kritisk urban geografi (5 ECTS) VaLgkursus: Videregående geografisk tema i (5 ECTS). Fagprojekt (15-ECTS) 2. semester Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) Kursus: Historie og teori (5 ECTS) Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) 3. semester Geografi: Specialiseringskursus i (5 ECTS) FeLtkursus (10 ECTS) Historie: Projekt i Historie (15 ECTS) 4. semester SpeciaLe (30 ECTS) 6

7 5. Uddannelsen semester Fo rmå I 1. semester har til formål at give den studerende de praktiske, vidensmæssige, metodiske og teoretiske forudsætninger for selvstændigt at kunne foretage analyser, undersøge og formidle geografiske problemstillinger. Semesteret videreudvikler den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for arbejdet med de rumlige dimensioner af kultur og samfund under anvendelse af relevante geografiske teorier og metoder. Den studerende skal kunne omsætte relevante teorier og metoder til analyser af geografiske problemstillinger inden for fagets forskellige genstands- og praksisfelter, hvilket blandt andet demonstreres semesterets projektarbejde. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus: Geografiske processer (5 ECTS) Kursus: Kritisk urban geografi (5 ECTS) Valgkursus (5 ECTS). Enten inden for: Videregående geografisk Metode (5-ECTS) Eller inden for: Videregående geografisk Tema (5-ECTS) Fagprojekt (15 ECTS) Eller: Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) Titel. Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømme Is es kriterier Overordnet indhold. Geografiske processer (Geografi) Obligatorisk kursus 5 ECTS Den studerende skal opnå avanceret viden om geografiske processer og begreber i et omverdensperspektiv. Den studerende skal kunne arbejde med forskningsbaseret viden om geografiske processer på forskellige rumlige skalaer. Den studerende får dybere indsigt i hvordan geografiens dimensioner sammen bidrager til at konstituere et rumligt fænomen i dets kontekst. Den studerende kan anvende begreber og viden fra geografien i løsningen af videnskabelige problemstillinger. Den studerende kan vurdere og reflektere over forskelle i geografiens... dimensioner og tage kritisk stilling til betydningen af geografisk kontekst. Den studerende kan formidle forståelsen af komplekse rumlige sammenhænge, deres vidensgrundlag og praktiske perspektiver og/eller løsninger. Kompetencer Den studerende kan selvstændigt systematisere komplekse rumlige problemstillinger og inddrage relevante geografiske begreber. Den studerende kan udvælge og begrunde geografiske dimensioners relevans for bredere samfundsmæssige problemstillinger. Den studerende kan efter endt kursus mestre relevante faglige begreber til brug i forbindelse med geografisk analyse i en praktisk kontekst. Kurset giver indsigt i centrale dimensioner af geografi på et videregående niveau,.... med særlig vægt pa dimensionernes historie og anvendelighed. Kurset sigter mod i

8 I at give den studerende en solid erfaring med geografien som en kontekst og omverdensvidenskab. Kurset giver den studerende dybere indsigt i, hvad geografi bidrager med når man studerer og analyserer et givent fænomen. Kurset præsenterer det geografiske bidrag som et grundlæggende omverdensperspektiv med præcisering af betydningen af såvel fænomenets og vidensproduktionens relation til kontekst. dette kursus præsenteres en række af geografiens centrale teorier og begreber og disses anvendelighed og begrænsninger i praksis. Undervisnings- og arbejdsform Ved hver kursusgang udforskes hvordan disse fænomener/begreber indgår i det geografiske omverdensperspektiv, og reflekteres over, hvordan de indgår i forskellige måder at Lave geografi på. Forelæsninger, læsekredse og øvelser. Portfolio-eksamen. Den studerende skal løbende udarbejde 6 mindre skriftlige arbejder, der danner baggrund for den endelige bedømmelse. Hver af disse skal være en refleksion over den enkelte kursusgang. Der foretages en samlet bedømmelse af de 6 skriftlige arbejder. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Censur Omfangskravet for et mindre skriftligt arbejde er 1-2 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side. Indleverer de studerende ikke en portfolio der lever op til kraven, eller vurderes prøven som ikke bestået udgør omprøven en essayopgave med et omfangskrav på normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, hvor relevant kursuslitteratur inddrages. Individuel prøve Bestået/Ikke bestået Ingen Tite[ Undervisningssprog Type ECTS-normering Kritisk urban geografi (Geografi) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Forskningsbaseret viden og kritisk indsigt i hvordan økonomiske, politiske og kulturelle processer skaber rum. om hvordan samfundets udvikling hænger sammen med rumlige processer på lokale, nationale og globale niveauer. om hvordan samfundets geografi formes og forandres gennem henholdsvis strømme, mobilitet og materialitet. Læringsudbytte/. Kan arbejde tværfagligt og foretage avancerede analyser af geografiske bedømmelseskriterier problemstilligner. Kan anvende relevante geografiske begreber og viden i et kritisk perspektiv og omsætte viden til løsningsforslag på problemstillinger, der relaterer sig til byudvikling og andre geografiske problemstitlinger. Kompetencer Kan organisere fagligt samarbejde omkring tøsningsmodeller på komplekse problemstillinger retateret til relevante geografiske begreber på forskellige skalaer. 8

9 Kan fremstille rumlige problemsti[linger samt formidle vidensgrundlag, handlemuligheder og sammenhænge analysen af geografiske problemstillinger. Kurset giver dybere indsigt og viden om by, kultur og mobilitet i en kultur- og samfundsgeografisk kontekst. Formålet med kurset er at udvikle en kritisk indsigt, herunder en forståelse for hvordan økonomiske, politiske og kulturelle processer skaber rum, og hvordan forandringer hænger sammen med globale, nationale og lokale rumlige dimensioner. Overordnet indhold ljndervisnings- og arbejdsform Kurset giver den studerende kvalificeret og kritisk indsigt i centrale politiske og sociale problemer, bla. i en bymæssig kontekst, samt indsigt i, hvordan globale økonomiske, kulturelle og politiske relationer sætter præg på vores byer og lokalsamfund. Kurset baserer sig på cases og dykker dybere ned i konkrete geografiske temaer. Forelæsninger, læsegrupper og workshops Opgaven består i, gennem udarbejdelse af en skriftlig review opgave, at diskutere dele af kursuslitteraturen samt, at relatere det til enten semesterets projekarbejdes problemformulering eller til en selvvalgt problemstilling uden for projektarbejdet, men med udgangspunkt i kurset. Følgende punkter kan med fordel indgå i Reviewopgaven: Motivation af valget af den/de teorier, begreber og tilgange/ metoder, der inddrages i review opgaven. Gennemgang og diskussion af teorier og begreber, deres udsagnskraft, styrker og svagheder, kontekstualitet, samt relation til andre beslægtede teorier. En kritisk diskussion af teoriernes og begrebernes analytiske frugtbarhed, udsagnskraft og relevans i forhold til projektets problemfelt/det selvvalgte problem. Prøveform Skitse til eller overvejelser over teorier og begrebers konkrete anvendelse i projektet/det selvvalgte problem, herunder gerne hvorledes en uddybet analyse kan bygges op fx i form af en uddybet og kommenteret disposition. Omfang af opgaven baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag er følgende: i person max 8 normalsider 2 personer max 14 normalsider 3-4 personer max 20 normalsider Gruppeprøve eller individuel prøve individuel 5 og derover max 25 normatsider Review opgaven er individuel, men kan udformes gruppevis, hvis de individuelle bidrag klart angives. Review opgave skrevet i grupper kan have fælles indledning og afslutning Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang. Omprøven er identisk med den ordinære prøve. 7-trins-skalaen 9

10 Censur Intern Tite[ Type ECTS-normering Videregående geografisk metode (Geografi) Valgkursus 5 ECTS Den studerende tilegner sig viden om specifikke geografiske metoder og får forståelser for disse metoders anvendelse og begrænsninger i analysen af geografisk relevante problemstillinger. Den studerende kan anvende relevante geografiske metoder i analysen af rumlige data. Læringsudbytte/ Den studerende kan argumentere for valget at metoder og arbejdsgange bedømmelseskriterier i relation til konkrete erkendelsesopgaver. Den studerende kan selvstændigt vurdere relevante geografiske metoders anvendelighed i løsningen af rumlige spørgsmål. Kom petencer Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografiske analyse ved hjælp af relevante metoder. Den studerende kan selvstændigt udføre undersøgelser at rumlige problemstillinger under inddragelse af relevante geografiske metoder. Metodiske valgkurser på 1. semester indfører den studerende i en eller flere at geografiens metoder og redskaber. Overordnet indhold Kurserne giver på et videregående niveau den studerende en teoretisk såvel som praktisk forståelse at baggrunden for en eller flere at geografiens metoder. Kurserne giver ligeledes den studerende værktøjer til selv at anvende disse metoder i deres opgavetøsning såvel som redskaberne til at kunne anvende disse i relevante arbejdsfunktioner. Det konkrete udbud og indhold i semesterets metodekursus(er) kan findes på kursus.ruc.dk Undervisnings og arbejdsform kan findes på kursus.ruc.dk for de i hvert semester Undervisnings- og arbejdsform. udbudte, valgfrie kursusaktiviteter. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Censur Prøveformen er en skriftlig opgave på normalsider (af 2400 anslag inkl. mellemrum) hvor den studerende udvælger og demonstrerer anvendelse at tillærte metoder, samt reflektion herover. Omfanget er inklussiv produkter at de anvendte metoder. Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang. Omprøven er identisk med den ordinære prøve. 7-trins-skalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Videregående geografisk tema (Geografi) Valgkursus 5 ECTS Læringsudbytte/ Med udgangspunkt i geografiens dimensioner tilegner den studerende bedømmelseskriterier sig viden om geografiske problemstiltinger og får en forståelse for disse problemstillingers kompleksitet og kontekst. 10

11 Den studerende får viden indenfor og erfaring med ny og relevant geografisk forskning. Den studerende kan med udgangspunkt i relevante geografiske teorier begrebsliggøre og kontekstualisere komplekse rumlige pro b le mst i [Ii nge r. Den studerende kan kritisk forholde sig til, redegøre og argumentere for, rumlige problemstilbnger på tværs af rumlige skalaer. Den studerende kan selvstændigt analysere en geografisk problemstilling med inddragelse af relevant litteratur og teori. Kompetencer Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografiske analyser ved hjælp at relevante teorier og begreber. Den studerende kan selvstændigt udføre undersøgelser af rumlige problemstillinger under inddragelse at relevante geografiske teorier og begreber. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Indførelse i en eller flere at geografiens dimensioners teorier og begreber på et avanceret niveau. Forelæsninger, øvelser og gruppearbejde Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Censur Eksamen består i en bunden skriftlig essay-opgave på 8-12 normalsider af 2400 anslag pr side (inkl, mellemrum). Kursuslitteratur skal inddrages i besvarelsen at det skriftlige essay. Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang Ompraven er identisk med den ordinære prøve. Hjælpemidler knytter sig til bestemt kursus. 7-trins-skalaen Ingen Titel. Type ECTS-normering Fagprojekt (Geografi) Projekt 15 ECTS Gennem arbejdet med en selvvalgt geografisk relevant problemstilling opnår den studerende viden om den nyeste internationale forskning på højeste niveau og dennes praktiske anvendelighed i analysen at emnet. Den studerende opnår viden om muligheder og begrænsninger i geografiske metoders anvendelighed i analysen af rumlige problemstillinger. om geografisk relevante dataproduktionsmetoder og om hvordan man kan identificere og diskutere analysens datamateriale. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Kan selvstændigt, og pa et tværvidenskabeligt grundlag gennemføre en undersøgelse at en geografisk problemstilling med enten et mere teoretisk-analytisk eller et mere praktisk-anvendelsesorienteret sigte. Kan udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse at relevante faglige begreber og i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer. Kan formidle og diskutere projektets resultater og forslag på en videnskabelig måde. Kompetencer 11

12 Kompetencer til selvstændigt at begrunde og diskutere den valgte faglitteraturs relevans og værdi i forhold til belysningen af den valgte problemstilling og den valgte case. Kompetncer til selvstændigt at kunne identificere og diskutere indholdet i analyser eller designs og datamateriale. Kompetencer til til at demonstrere anvendelse af geografiske redskaber og metoder. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Den studerende skat omsætte relevante teorier og metoder til analyser inden for fagets forskellige genstands- og praksisfelter. Det tilstræbes at projektet refaterer sig til de særlige faglige tilgange, der er knyttet til kombinationsuddannelsen kombinationsfag. Gruppearbejde, vejledning. Projektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks. 5 minutters varighed, med udgangspunkt i et individuelt udleveret spørgsmål, i relation til projektet. Omfang af projektrapporten, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er følgende: Prøvefo rm 1 person max 60 normalsider 2 personer max 75 normatsider 3 personer max 90 normalsider 4 Personer max 105 normalsider 5 og derover max 120 normatsider Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeeksamen Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Hjælpemidler tit eksamen Censur alle 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Projektorienteret prakti k (Geografi) praktik forløb 15 ECTS Gennem praktikforløbet tilegner den studerende sig faget teorier, begreber og metoder til at beskrive, forstå, analysere, vurdere relevante... rumlige problemstiuinger i praksis.. Den studerende opnar dybere indsigt i mødet mellem fagets teorier, metoder og begreber sammenholdt med fagområdets praksis. 12

13 Den studerende opnår praktiske færdigheder til at kunne beskrive, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af fagets teorier, begreber og metoder. Den studerende tilegner sig færdigheder i at kunne finde, vurdere og anvende relevante kilder og litteratur til løsning at konkrete problemstiltinger. Den studerende opnår praksiserfaring i at kunne formidle viden, planlægge og indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktører omkring udførelse af konkrete opgaver under inddragelse af geografisk viden og metode. Kompetencer Den studerende opnår praksisrettet kompetence til at kunne indgå i udarbejdelse af løsningsstrategier med udgangspunkt i kritisk anvendelse af geografiens teorier og metoder. Overordnet indhold Praktikstedet kan være en virksomhed, en offentlig forvaltning, en organisation eller lignende, der beskæftiger sig med opgaver, der er relevante for kandidatuddannelsen, og som repræsenterer en mulig erhvervsfunktion. Studienævnet fastsætter nærmere regler for forløbet. Studieleder skat godkende praktikstedet forud for praktikkens begyndelse. Praktikken skat minimum have omfang af 360 timer. Den studerende tilrettelægger selv forløbet inden for studleordningens rammer. Forløbet foregår under vejledning på såvel praktiksted som på uddannelsen og afsluttes med udarbejdelse at en praktikrapport. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Praktik og vejledning Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl votering. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og medbedommer. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikrapporten. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger de(n) studerende et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et selvvalgt afgrænset tema i relation til praktikfortøbet. Omfanget af praktikrapporten, basseret på 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side, er på sider. Praktikrapporten bygges op på samme måde som en traditionel projektrapport, hvor vægtningen at operationaliseringen af teorier og metoder er i centrum. Der ud over afsluttes rapporten med en refleksion over Læringsudbytte ved praktiktorløbet. Det anbefales at den studerende i praktikrapporten inddrager metoder og teorier fra begge fag, dog med hovedvægt i Geografi. Ved gruppepraktik forhøjes antallet af sider med 1,5 gang pr. gruppemedlem. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige præstation. Individuel prøve eller gruppeprøve afhængig af om det er gruppe- eller individuel Gruppeprøve eller individuel prøve praktik Hjælpemidler til eksamen Censur alle Bestået/Ikke bestået Intern semester Formål 2. semester har til formål at indføre og træne de studerende på videregående niveau i det videnskabelige arbejde med historiske problemstillinger og historiefaglige teorier og tilgange. 13

14 Uddanne[seselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016 Kursus: Lange linjer før 1750 (5 ECTS) eller kurset Lange linjer efter 1750 (5 ECTS) Kursus: Historie og teori (5 ECTS) Valgkursus: Aktuel historieforskning (5 ECTS). Studienævnet udbyder to kurser i Aktuel historieforskning, som den studerende vælger imellem. Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange Linjer før 1750 (5 ECTS) og Aktuel historieforskning (5 ECTS) skal i stedet tage kurset Lange Uner før 1750 (10 ECTS), jf. overgangsreglerne i afsnit 8.2. Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2016 eller senere Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) *eller kurset Lange linjer efter 1750 (10 ECTS) Valgkursus: Historie og teori (5 ECTS), Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC fag end Historie, hvis dette kursus fremgår at studienævnets liste over godkendte va[gkurser for Historie (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Projekt: Historie før 1750 (15 LCTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Titet Lange linjer før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/, bedømmelseskriterier Dansk Obligatorisk kursus 10 ECTS Har kronologisk forankret viden om centrale udviklingslinjer og processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie før 1750 Har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger at historiske udviklingslinjer og processer i førmoderne samfund... Kan analysere og forsta historiske begivenheder og problemstillinger deres bredere kronologiske sammenhæng Kan identificere og indplacere forskellige fortolkninger at historiske processer i fermoderne samfund i deres historiografiske sammenhæng Kompetencer Kan tage ansvar for egen læring Kan tilegne sig ny viden på fremmede stofområder Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og... processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode før Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan omfatte andre undervisnings og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg og peer feedback Prøveform Mundtlig prøve: Éndags opgavekonference med visuelle præsentationer i grupper. 14

15 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Ompreve: Individuel bunden mundtlig prøve uden forberedelse. Prøvens varighed: max. 20 min. inkl votering. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tite[ Historie og teori (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Dansk Valgkursus 5 ECTS Har viden om væsentlige forskningsområder, teoretiske positioner og arbejdsmåder i det historiefaglige felt i det 19. og 20. århundrede Har viden om klassiske og aktuelle historiefaglige debatter og metodediskussioner Har viden om historiefagets brug af teorier, begreber og arbejdsmåder fra andre fag Kan identificere og indplacere konkrete historiske forskningsbidrag i en bredere historiografisk kontekst Kan forstå og sondre mellem forskellige historiefagtige, herunder. tværfagligt orienterede, arbejdsmader og brug af teorier Kan omsætte forskellige historiefaglige teorier og arbejdsmåder i egne konkrete forskningsstrategier Kompetencer Kan selvstændigt tilegne sig principper i forskellige videnskabelige tilgange og arbejdsmåder Kan reflekteret vælge relevante videnskabelige tilgange og arbejdsmåder i forhold til konkrete arbejdssituationer og problemstillinger Kan læse og tilegne sig store mængder informationstung tekst Overordnet indhold Kurset er en teoretisk overbygning på historisk metode og kildekritik. Det giver de studerende et overblik over væsentlige teoretiske og metodiske tilgange og perspektiver, som historikere har anvendt og diskuteret gennem det århundrede, herunder påvirkninger fra andre samfunds- og kulturvidenskaber. Kurset er praksisorienteret og skal sætte de studerende i stand til selvstændigt og eksemplarisk at reflektere over og anvende de behandlede tilgange på konkrete historiske emner. Kurset kombinerer forelæsninger med praktiske aktiviteter og øvelser, der træner Undervisnings- og arbejdsform. den reflekterede anvendelse af teorier og arbejdsmader Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Skriftlig bunden hjemmeopgave, 7 dage, 10 normalsider å 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Intern 15

16 Titel Historie før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Projekt 15 ECTS Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før 1750 Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans Læringsudbytte/ Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant bedømmelseskriterier forskningslitteratur og kildemateriale Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektfortøb under overholdelse af deadlines Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse ar bej dss itu at ion er Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk.. problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig... sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider å 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl, noter: 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 16

17 . begivenheder Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Censur 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektiogbog, og (c) individuelle refteksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og togbog indgår i bedømmelsen af projektrapporten. ALLe 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Lange [injer efter 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte! bedømmetseskriterier Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Dansk Kursus 10 ECTS har viden om centrale politiske, sociale og kulturelle begivenheder og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global historie efter har viden om forskellige tilgange tit og fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden. kan analysere og fortolke centrale politiske, sociale og kulturelle og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global historie efter kan indplacere forskellige fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden i deres historiografiske sammenhæng. Kompetencer kan på grundlag af den anbefalede Litteratur og kursusundervisningen indptacere og fortolke et givet problem i en relevant kronologisk og historiografisk sammenhæng. Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og... processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en Længere periode efter Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan desuden omfatte mundtlige fremlæggelser og oppositioner. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Kurset bedømmes ved individuel bunden mundtlig prøve. Prøven varer 20 minutter inkl votering. Individuel prøve Ingen Bestået/Ikke bestået Ingen Titel. Historie efter 1750 (Historie) 17

18 Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Projekt 15 ECTS Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling. Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og leder aktuelle samfundsmæssige relevans. Læringsudbytte/ Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant bedømmelseskriterier forskningslitteratur og kildemateriale. Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder. Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist. Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektfor[øb under overholdelse af deadlines. Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse ar b ejd ss itu at i one r. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk... problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermoder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig... sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl, noter: 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 18

19 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Censur 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skat forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af projektrapporten. Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Geografi og Historie. Formål 3. semester har tit formål at give den studerende kompetencer til at forholde sig videnskabeligt reflekteret tit en selvvalgt geografisk problemstilling inden for et særligt område at geografien og videreudvikle den studerendes kompetencer til at arbejde med geografiske teorier og metoder og disses praktiske anvendelighed. Semesteret indfører og træner den studerende i anvendelsen at historiefaglige arbejdsmåder i professionsrettede og forskningsmæssige sammenhænge. Den studerende skal selvstændigt være i stand til at gennemføre og planlægge og strukturere geografisk dataproduktion ved hjælp af relevante metoder, og herudfra udarbejde analyser inden for et geografisk problemfelt, i relation til Histories faglighed, og indenfor dette kunne syntetisere og fortolke enkeltdete tit helheder. Den studerende skat endvidere være i stand til at arbejde tværvidenskabeligt reflekteret og metodisk avanceret med en geografiens problemstillinger og udarbejde samlede analyser og lesningsmodeller under indtagelse af sin viden om Historie. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Geografi: Valgkursus: specialiseringskursus (5 ECTS-point) Fettkursus (10 ECTS-point) Historie: Projektarbejde (15 ECTS-point) Eller: Projektorienteret praktikfortøb (15 ECTS-point) Titel Type ECTS-normering Specialiseringskurser (Geografi) Kursus 5 ECTS Med udgangspunkt i geografiens dimensioner tilegner den studerende sig avanceret viden om geografiske problemstillinger og får en videregående forståelse for disse problemstillingers kompleksitet og kontekst. Læringsudbytte/,. Den studerende far avanceret viden indenfor og erfaring med ny og bedømmetseskriterier. relevant geografisk forskning. Den studerende kan med udgangspunkt i relevante geografiske teorier begrebsliggøre og kontekstualisere komplekse rumlige problemstillinger på et akademisk selvstændigt niveau. 19

20 Den studerende kan kritisk forholde sig til, redegøre og argumentere for, rumlige problemstillinger på tværs af rumlige skalaer. Den studerende kan selvstændigt analysere en geografisk problemstilling med inddragelse at relevant litteratur og teori på et avanceret niveau. Kompetencer Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografiske analyse ved hjælp at relevante teorier og begreber. Den studerende kan selvstændigt udføre undersøgelser af rumlige problemstillinger under inddragelse af relevante geografiske teorier og begreber. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Specialiseringskurser arbejder med dimensionsspecifikke problemstillinger, temaer og metoder hvorigennem den studerende fordyber sig i geografiens diemensioners teorier og begreber på et avanceret niveau. Studienævnet udvælger i forlængelse at uddannelsens overordnede formal de for uddannelsen relevante valgfrie specialiseringskurser. Specifikt indhold kan findes på kursus.ruc.dk for de konkrete aktiviteter Forelæsning, øvelser og gruppearbejde Eksamen består i en bunden skriftlig essay-opgave på 8-12 normalsider at 2400 anslag pr side (inkl, mellemrum). Kursuslitteratur skal inddrages i besvarelsen. Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang. Omprøven er identisk med den ordinære prøve. Individuel Kursusspecifik 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Type ECTS-normering Fe[tkursus (Geografi) kursus 10 ECTS Den studerende tilegner sig viden om brugen at feltmetoder til dataproduktion ved analysen at geografiske problemstillinger. Den studerende tilegner sig avanceret viden om dataproduktionsprocessen som en del af den samlede analyseproces. Den studerend får viden om samspillet mellem teori, empiri og metode i en konkret geografisk kontekst. Den studerende får indsigt i kontekstbegrebet, casebegrebet, kompleksitetsbegrebet og disse begrebers betydning for det geografiske feltarbejde. Læringsudbytte/,. Kurset skaber forstaelse for muligheder og begrænsningerne i bedommelseskriterier. feltmetoder og tilgange konkret-kontekstuelle studier. Den studerende kan efter endt kursusdeltagelse mestre metoder indenfor kvalitativ som kvantitativ dataproduktion ligesom den studerende vil have indgående færdigheder i forbindelse med kortlægn ingen at egne observationer. Den studerende kan formidle og diskutere empiriske resultater på en videnskabelig måde. Den studerende kan argumentere for valget at metoder og arbejdsgange i relation til konkrete erkendelsesopgaver. 20

21 Studerende kan anvende begreberne repræsentation, rumliggørelse og kompleksitet i analysen at geografiske kontekster, herunder anvende kort til organisering at egne observationer, Kompetencer Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografisk dataproduktion ved hjælp at relevante metoder. Den studerende kan selvstændigt planlægge og gennemføre en afgrænset undersøgelse at et relevant geografisk problem i en given rumlig kontekst. Den studerende udvikler kompetencer til at tilrettelæge, udføre og efterbearbejde af egne feltstudier. Overordnet indhold Kurset sigter mod at give studerende en forståelse tor nødvendigheden at tværfagligt samarbejde ved analyse at, og planlægning i forhold til, komplekse samfundsproblemer. Den studerende skal opnå en solidt baseret forståelse at hvorledes egen faglighed og metoder bidrager til løsningen at konkrete analyseopgaver hhv. planlægningsopgaver. Gennem kurset arbejdes der med videregående kvantitative og kvalitative geografiske metoder, ligesom der arbejdes med kortlægning at resultater og data. Geografisk feltkursus afholdes i gang om året. Undervisning, vejledning og feltophold. Der arbejdes gennem kurset i grupper. Kursus består at to ligevægtede dele: En forberedelsesdel og et feltophold. Forberedelsesdelen afholdes i og omkring RUC. mens feltopholdet foregår på en anden lokalitet, typisk i udlandet. Undervisnings- og arbejdsform Gennem kurset arbejdes med videregående kvantitative som kvalitative dataproduktionsmetoder i geografieri ligesom der arbejdes med kortlægning at resultater og data. Den studerende arbejder gennem forberedelsesdelen dels med selvvalgte problemstillinger og dels med bunde metoder og opgaver. Under feltopholdet arbejdes udelukkende med selvvalgte problemstil[inger, men der arbejdes med krav om metodemangfoldighed. Specifikt indhold og undervisningsform kan endvidere findes på kursus.ruc.dk for de konkrete aktiviteter. Der arbejdes med to indstillingsbetingelser for at gå til eksamen: Forudsætninger tor at kunne gå til eksamen i. Deltagelse i feltkurset. 2. aflevering at tre bundne metodeopgaver. De bundne opgaver besvares hver især med opgavebesvarelser at 3-4 siders tekst (at 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side). Til hver af de tre bundne opgavers besvarelse knytter der sig yderligere specifikke krav, som fx. aflevering at kort, skitser eller noter. Alle opgavebesvarelser skal indeholde overvejelser om de anvendte metoders brugbarhed i relation til ovelsen. Bundne opgaver afleveres og evalueres efter tor berede Isesfo r le b et. Kurset afprøves ved en gruppeopgave der indeholder en formidlingsdel, metaformidling og et mundtligt oplæg ved kursets afslutning. Gruppeopgaven skal baseres på gruppens selvstændigt indsamlede empiri. Prøveform Formidlingsdelen kan indleveres i valgfrit medium og kan udover tekst indleveres som fotos, illustrationer, kort eller film. Formidlingsdelen må maksimalt andrage sig til 15 normalsider svarende til 2400 anslag pr. side inkl, mellemrum. Et egenproduceret fotografi svarer til 1/2 normatside. Et minuts egenproduceret film 21

22 svarer tit 2 normatsider tekst. Et minuts egenproduceret tyd svarer tit 1 normatsider tekst. Metaformidtingsdeten er af et omfang 6-7 normatsider. Metaformidtingen skat redegøre for de metodiske overveje ser i retation til den empiriske fettformidtingsdel Gruppeoptæg af 20 minutter hvor gruppen præsenterer formidtings og meta formidtingsdelen, Optægget finder sted ved kursets afslutning, og der foretages en idividuet bedømmetse ud fra den samtede besvaretse. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler tit eksamen Censur alle Bestået/I kke bestået Ingen Tite[ Projekt (Historie) Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Projekt 15 ECTS Har uddybende kronotogisk forankret viden om et setvvatgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk etter gtobal historie Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte probtemstiliing Kan selvstændigt formutere en historisk probtemstitting og begrunde dens faglige og /etter aktuetle samfundsmæssige retevans Kan selvstændigt indsamte, bearbejde og kritisk analysere retevant Læringsudbytte/ forskningslitteratur og kitdemateriate bedømmelseskriterier Kan anvende og kritisk reftektere over retevante teorier og metoder Kan formidle faglig viden og resuttater af egne undersøgelser tevende og præcist Kan formidle systematisk og kritisk overbtik over et historisk forskningsfelt retateret til projektets problematik Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadtines Kan samarbejde med forskellige fagtigheder i komplekse ar bej dss itu a tio ne r Overordnet indhotd Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemptarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende yderligere udbygger og dokumenterer deres færdigheder i selvstændigt og reftekteret at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, setvvalgt historisk problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skrifttig projektrapport. Som ted i forløbet udarbejder de studerende en projektiogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper på 2-6 studerende. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermeder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig sparring om udvikting og afgrænsning af problemstilling, om vatg og anvendetse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. 22

23 Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider å 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl noter: i studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af projektrapporten. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Projektorienteret praktikforløb (Historie) Dansk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Har viden om praktikstedet som en historiefaglig arbejdsplads Har indsigt i en historiefaglig profession og dens praksis Har forståelse at brug at fortid i en professionsorienteret sammenhæng. Kan redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan historie og fortid anvendes i professionsmæssig sammenhæng Kan anvende historie og fortid i professionsmæssig sammenhæng Kompetencer 23

24 Kan se og anvende sin historiefagtighed professionsmæssig sammenhæng Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne ga til. eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Censur I praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som dem han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag af arbejdet med en selvvalgt historiefaglig. problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets historiefaglige praksis, reflekterer over forholdet mellem den historiefaglighed og praksis, der knytter sig til universitetsstudiet og den historiefaglighed og praksis, der knytter sig til praktikstedet. Som led i forløbet udarbejder den studerende en praktikprojektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Arbejdsform: vejtedermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i praktikprojektrapport, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Praktikprojektarbejdet evalueres undervejs i forløbet ved intern evaluering med deltagelse af den studerende, vejleder, opponentgruppe og opponentvejleder. Deltagelse i intern evaluering. I tilfælde af, at man er forhindret i at deltage i den. interne evaluering, kan evatueringen undtagelsesvis afløses med 3-5 siders skriftligt feedback pa opponentgruppens oplæg Praktikprojektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamen tages der udgangspunkt i den studerendes praktikprojektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor praktikprojektarbejdets faglige område. n er en samlet bedømmelse af praktikprojektrapporten og den studerendes mundtlige præstation. Projektrapportens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl. mellemrum), inkl, noter: 25 sider. Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skat forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en projektlogbog, og (c) refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af projektrapporten. Der er afsat 30 minutter tit eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsættes 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for hver yderligere studerende op tit maksimalt 4 studerende. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester - specia Let Speciatet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Geografi og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Geografis undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skat godkende opgaveformuteringen for speciatet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. 24

25 medmindre Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru ppe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og speciatisering. Specialeafhandlingen må maksimalt udgøre 80 sider + 15 sider pr. studerende (2400 anslag, inkl, mellemrum pr. side), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, resumé, litteraturliste og bilag. Resumét skal fylde 1-3 sider. Ved bedømmelse at specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag at specialet, eller 2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. sformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller at en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret tor de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog tormuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik tunktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. GenereDe bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. regelsamling/uddanne[se/ 25

26 og fastsættes 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvætgetses kriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + i år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og k[ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat at studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. 26

27 lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsreg[er Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange linjer før 1750 (5 ECTS)* og Aktuel historieforskning (5 ECTS) skal i stedet tage kurset Lange liner før 1750 (10 ECTS)*. * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for Planlægning og Geografi d. 17. februar 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk, Naturvidenskabelig eller Samfundsvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Geografi og Historie, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Geografi og Historie (cand.scient. i Geografi og Historie). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Geografi og Historie, skal du søge ind på kandidatuddannetsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 27

28 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bache[oruddanne[ser FiLosofi og skabsteori og Geografi Historie og Fiosofi og skabsteori Historie og Geografi Historie og Sociavidenskab Historie og Internationale Studier Humanistisk-teknologiske bache[oruddanne[ser Geografi og Plan, By og Proces Geografi og Socialvidenskab Geografi og Kultur og Sprogmødestudier Geografi og Internationale Studier Geografi og kommunikation Geografi og Teksam Geografi og Miljobiologi Teksam og Plan, By og Proces NaturvidenskabeLige bacheloruddannelser Geografi og Kommunikation Geografi og Plan, By og Proces Geografi og Socialvidenskab Geografi og Kultur og Sprogmødestudier Geografi og Internationale Studier Geografi og Teksam Geografi og Miljøbiologi Teksam og Plan, By og Proces SamfundsvidenskabeLige bacheloruddannelser Geografi og Plan, By og Proces Geografi og Socialvidenskab Socialvidenskab og Historie Geografi og Kultur og Sprogmedestudier Geografi og Socialvidenskab Geografi og Internationale Studier Geografi og kommunikation Geografi og Teksam Geografi og Miljebiologi Teksam og Plan, By og Proces 9.3 Adgangsgivende bache[oruddannetser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) 28

29 Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Antropologi Geografi Geografi og Geoinformatik Sociologi Samfundsfag Statskundskab Syddansk Universitet (SDU) Historie Aarhus Universitet (AU) Antropologi Historie Aalborg Universitet (AAU) Geografi Historie Sociologi By-, Energi og Miljøp[antægningGlobale Forretningssystemer Kommunikation og digitale medier Language and International studies Samfundsfag Det Kongelige Danske Kunstakademis Sko er for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheoruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskoen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskoten Kolding Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbachel.oruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Læreruddannelsen med Unjefag i Geografi 9.5 Ansøgere uden adgangsgvende bacheloruddanne[ser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannetse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannetsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 29

30 96 Ansøgere uden bachetoruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 30