Referat af møde i FØJO's brugerudvalg

Transkript

1 Referat af møde i FØJO's brugerudvalg Torsdag den 7. juni 2007 Forskningscenter Bygholm Til stede Henrik Refsgaard (HR, formand), Gert Holst Hansen (GHH), Johannes Nebel (JN), Thomas Roland (TR), Klaus Loehr-Petersen (KLP), Bruno Sander Nielsen (BSN), Michael Tersbøl (MIT), Mette Meldgaard (MM), Erik Steen Kristensen (ESK), Lars Elsgaard (referent). I mødet deltog desuden Hugo Alrøe (HA) og Per Sørup (PS) på vegne af FØJO s sekretariat. Thomas Harttung (TH), formand for FØJO s bestyrelse, deltog i mødet til og med punkt 4. Afbud Ole Bloch Engelbredt, Jesper Lund-Larsen Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Bemærkninger til referat fra mødet den 25. januar Meddelelser: 3.a Formidlingstiltag i relation til FØJO III projekter 4. Vidensyntesen om vækst og udvikling i dansk økologi - herunder referat og opfølgning på møderne i arbejdsgrupperne 1+4 og 2 henholdsvis den 31. maj og den 1. juni Orientering om og diskussion af CORE Organic projekterne 6. Orientering om "Vision Camp Research" juni 2007 / ved Johannes Nebel og Mette Meldgaard 7. Orientering om den økologiske forsøgsstation 8. Orientering om budget for FØJO 2007 og Eventuelt Formanden startede mødet med at byde velkommen og præsentere udvalgets to nye medlemmer Mette Meldgaard fra Økologisk Landsforening og Jesper Lund-Larsen fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd. Førstnævnte, der var til stede, gav en kort præsentation af sin baggrund, og efterfulgtes af Hugo Alrøe (HA) fra FØJO s sekretariat og Per Sørup (PS), der er på sabbatical fra en stilling som afdelingschef i EU-Kommissionens Fælles Forskningscenter i Sevilla (Spanien). 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden ændringer. 2. Bemærkninger til referat fra mødet den 25. januar 2007 Ingen bemærkninger. 3. Meddelelser ESK oplyste om det nye formidlingstiltag i relation til FØJO III projekterne, hvor der er indgået en samarbejdsaftale med Landbrugsavisen. FØJO og DLBR leverer på skift en artikel til bagsiden første uge i hver måned. Herudover leverer FØJO en række notitser om aktuelle forskningsresultater. TR spurgte til effekten af en placering på bagsiden i forhold til fx at placere det økologiske stof som nyheder i de øvrige sektioner i avisen. GHH hilste samarbejdet med Landbrugsavisen velkomment og mente at netop bagsiden var et godt udstillingsvindue for økologien. MIT oplyste at aftalen med Landbrugsavisen sigtede på en stor faglig dybde, og - 1 -

2 at den nuværende aftale løber frem til årsskiftet. Herefter vil alle erfaringer blive inddraget i en evaluering af formidlingen. 4. Vidensyntesen om vækst og udvikling i dansk økologi - herunder referat og opfølgning på møderne i arbejdsgrupperne 1+4 og 2 hhv. d 31. maj og d. 1. juni 2007 ESK gennemgik det udsendte oplæg for vidensyntesen, der udføres for Fødevareministeriet/ DFFE, som har bedt FØJO om at gennemføre et udredningsarbejde med det formål at syntetisere viden om muligheder og barrierer for fortsat vækst i den økologiske produktion. Ud over planerne i det udsendte oplæg fremhævede ESK hovedpunkterne fra de første møder, der er holdt i de nedsatte arbejdsgrupper. Under orienteringen var der en løbende diskussion, hvor blandt andet betydningen af mælkeproduktionen som drivkræft for den økologiske vækst blev drøftet. Ligeledes var der en diskussion af de markedsmekanismer, der ligger bag salget af økologiske mælkeprodukter. Udviklingen og fastholdelsen af en differentieret økologisk produktion blev fremhævet som vigtig, samtidig med at blandt andet strukturudviklingen og krav til øget produktivitet indebærer en mulighed for, at der opstår en mere ensartet produktionsform på det økologiske og det konventionelle område. Der var enighed om, at fokus på udviklingen i de økologiske malkekvægsbrug er et vigtigt bidrag til at sikre den fortsatte økologiske vækst. ESK afsluttede sin orientering med et samlet oplæg til de foreløbige strategiske overvejelser, der kan medvirke til at sikre fortsat vækst i den danske økologi sektor (se bilag 1). Formanden takkede ESK for orienteringen og lagde op til den efterfølgende diskussion med at minde om, at vidensyntesen er et bestillingsarbejde fra Fødevareministeriet, hvilket er vigtigt at holde sig for øje. Selve produktet, der forventes, er en hvidbog, der beskriver den bedst mulige viden på området. TH præciserede, at der ikke skal være tale om en ny aktionsplan, men et arbejde, der er uafhængigt og frit skal kunne bruges af bestilleren. JN tilkendegav, at der var tale om et spændende og godt oplæg, som dog var præget af en lidt for traditionel tilgang med brug af fagspecialister, et for snævert dansk perspektiv og en begrænset inddragelse af interessenter. TH nævnte, at interessenter i vidt omfang inddrages gennem et to-dages møde i september, der afgør, hvor den efterfølgende hovedvægt i arbejdet skal lægges. Den traditionelle tilgang med fagspecialister er valgt i første omgang for at levere delresultater forud for mødet i september og afspejler ikke nødvendigvis strukturen på det endelige arbejde. Med hensyn til de internationale aspekter er de tænkt ind i oplægget, men måske ikke formuleret tilstrækkelig eksplicit. HR fandt ved en gennemgang af de nedsatte arbejdsgrupper, at der var tale om afbalanceret sammensætning af faggrupper. MEM gik tilbage til udgangspunktet og fandt det vigtigt at holde sig for øje, hvad det er for en vækst, der sigtes på i vidensyntesen. For eksempel kan importens betydning for det danske marked også have en positiv påvirkning. Som led i at kvantificere konsekvenserne af øget import eller eksport foreslog MEM at spørge branchens aktører om deres forventninger til import og eksport. MEM efterlyste ligeledes et fokus på udviklingen i selve forarbejdningsleddet, hvilket eventuel kan kortlægges gennem interviews hos forarbejdningsvirksomheder. MIT fandt, at vidensyntesen er et spændende initiativ. De beskrevne tre strategier er ikke nødvendigvis konkurrerende, men det er vigtigt at økologien ikke gør sig for afhængig af - 2 -

3 strategien beskrevet som hovedstrøm, da der ikke er garanti for, at den nuværende udvikling på området vil blive fastholdt gennem de store supermarkedskæder. Herudover nævnte MIT, at nogle barrierer knytter sig til mulighederne for organisering af landmænd i lokalområder. For eksempel omkring etablering af biogasanlæg, hvor det er afgørende, at det kan ske i kooperationer. Derfor er det vigtigt at tænke ud over gården og tænke i fællesskaber for at løse økologiens udfordringer. PS gav sit syn på oplægget til vidensyntesen. PS hæftede sig blandt andet ved at oplægget ikke i tilstrækkelig grad rummer en analyse af de internationale rammebetingelser for udviklingen i den danske økologi-sektor, blandt andet konkretiseret ved betydningen af tiltag i WTO, CAP reformen og de nye EU medlemslande. På den baggrund foreslog PS at inkludere en række fremtidsscenarier for markedsudviklingen i Danmark og internationalt. De to hovedbudskaber fra PS var således at fremtidssikre vidensyntesen gennem inddragelse af et mere internationalt og et mere politisk-analytisk udgangspunkt. Herudover nævnte PS vigtigheden i at sætte ind på produktområdet og sikre en høj differentiering mellem de økologiske og de konventionelle produkter for at sikre fremdriften i det økologiske marked. GHH foreslog, at der inddrages overvejelser om økonomiske konsekvensberegninger af de forslag, der måtte udgå fra arbejdet med vidensyntesen. Som eksempel nævnte GHH de økonomiske konsekvenser forbundet med et eventuelt krav om at økologiske kalve skal opfedes og leve økologisk hele livet. Et andet eksempel kunne være de økonomiske konsekvenser, hvis besætningerne skulle overgå til 100 procent græsfodring. TR udtrykte tilfredshed med oplægget til vidensyntesen, men fremhævede at forbrugernes krav ikke må opfattes som statiske. Derfor er det vigtigt også at se på, hvordan forbrugernes krav og ønsker ændres. TR henviste til de ni skitserede kapitler/oplæg og mente ikke at de nødvendigvis skal udgøre de endelige kapitler, men at der skal kunne rummes en fleksibilitet under vejs i forløbet. MIT spurgte til sammensætningen og planen for den 5. arbejdsgruppe, der skal arbejde med de tværgående strategi-forslag i vidensyntesen. ESK svarede, at denne gruppe ikke var dannet endnu, men nedsættes af FØJO s bestyrelse. JN nævnte, at det er essentielt at se på hvilke komparative fordele og ulemper Danmark har på økologiområdet i internationalt perspektiv. Faktorer som jordpriser og konkurrence om jord betyder, at vi på en rækkeområder ikke kan konkurrere internationalt. Undtagelserne er mælkeområdet og måske kød hvor, der kan være positive eksportmuligheder. Samtidig gjorde JN opmærksom på behovet at fortætte en dialog frem til mødet i september og på nyttigheden af en øget inddragelse af interessenter. BSN pointerede vigtigheden af at kigge på de økonomiske rammer for økologiens udvikling og de omstændigheder, der kan skabe nye muligheder for samhandel. Arbejdsgrupperne skal i første omgang have frihed til at arbejde, men bør derefter have et systematisk feedback fx fra FØJO s brugerudvalg. BSN nævnte også at der må tages højde for samspillet mellem regler og forbrugernes købsmotiver, så man i sidste ende kan medvirke til at varetage de dansk producenters interesse. Med hensyn til inddragelse af interessenter nævnte JN de positive erfaringer fra Bichel udvalget. TH pointerede, at dette arbejde beslaglagde ressourcer af en helt anden dimension end det der er til råde for FØJO s vidensyntese. TH betonede, at ikke alt kan lade sig gøre inden for de rammer, der ligger til grund for vidensyntesen, men opfordrede enkeltpersoner såvel som sektorens insidere til nøje at følge den åbne proces tæt over de kommende

4 måneder. Vidensyntesen bygger således på en interaktiv proces, hvor arbejdet kan følges og kommenteres via projektets hjemmeside på EcoWiki ( TH opfordrede derfor brugerudvalget til at sørge for, at vidensyntesen bliver diskuteret i de fora, hvor medlemmerne alligevel mødes med andre inden for branchen. KLP udtrykte, at diskussionen i brugerudvalget havde været nyttig i forhold til at udfolde de tanker og muligheder, der ligger i arbejdet med vidensyntesen. Han mente, at forbrugernes holdninger er til for at kunne påvirkes og ikke nødvendigvis skal være bør opfattes som styrende for økologiens udvikling. TH opsummere det samlede perspektiv og de strategiske overvejelser i hvordan arbejdet med vidensyntesen med størst mulig effekt kan bidrage til et gennembrud for den økologiske sektor. Dette indebærer blandt andet, at der skal ske en hård prioritering i forhold til at afgrænse hvilke sten det er, vi endnu ikke har fået flyttet, og som kræver en særlig målrettet indsats. TH takkede afslutningsvis brugerudvalget for de gode kommentarer og inspiration til den videre proces, herunder opfordringen til at se nærmere på de internationale rammebetingelser for udviklingen af den danske økologi-sektor. På baggrund af brugerudvalget diskussion og behandling af vidensyntesen om vækst og udvikling i dansk økologi har FØJO s sekretariat efterfølgende udarbejdet en kondenseret opsummering som angivet i bilag Orientering om og diskussion af CORE Organic projekterne ESK orienterede om igangsættelsen af den transnationale økologiforskning i EU-projektet Core Organic, der fra dansk side finansieres med 14 mio. kr. gennem FØJO III. Antallet af støtteværdige projekter var større end den finansielle ramme tillod at imødekomme, hvilket afstedkom en prioritering blandt en række gode projekter. ESK fremhævede, at der havde været tale om en tilfredsstillende proces, der set fra dansk side resulterede i deltagelse i syv ud af de otte igangsatte projekter. Det betyder, at den danske finansiering er blevet gearet til at repræsentere en forskningsindsats, der beløbsmæssigt svarer til fem gange det der investeres. Som eneste ulempe ved etableringen af det transnationale forskningsprogram nævnte ESK, at der havde været et stort administrativt arbejde forbundet med processen. JN spurgte til, hvorvidt gearingen af den danske forskningsindsats i alle tilfælde resulterer i forskning, der vil kunne uddrages til brug under danske forhold. ESK anførte, at netop variationsbredden i de gennemførte undersøgelser kan medvirke til en øget forståelse af betydningen af fx geografiske og klimatiske forskelle mellem resultater opnået i forskellige lande. Ligeledes giver samarbejdet i sig selv en række nye muligheder for mere direkte adgang til viden fra de øvrige lande. Formanden konkluderede, at det er meget tilfredsstillende, at FØJO er kommet med i så mange gode Europæiske projekter både i forhold til at udnytte FØJO s nuværende styrke og i forhold til FØJO s fremtidige muligheder. ESK nævnte afslutningsvis, at hvert af de nye Core Organic projekter får oprettet deres egen hjemmeside, der vil kunne tilgås fra hovedhjemmesiden Her bliver det muligt at følge med i fremdriften i de nye projekter

5 6. Orientering om "Vision Camp Research" juni 2007 / ved Johannes Nebel og Mette Meldgaard Vision Camp Research" mødet i Frankrig, hvor JN og MM deltog tidligere på måneden, var et led i et forsøg på at etablere en teknologiplatform på økologiområdet, der kan medvirke til at påvirke EU s dagsorden i retning af mere fokus på økologiens rolle i samfundet. Mødet var arrangeret på initiativ af IFOAM EU gruppen og en række forskere på økologi-området. JN deltog på opfordring af ESK. Oplægget til mødet var at forsøge at indkredse de goder og fordele økologien kan bidrage med i 2025, herunder aspekter omkring såvel miljø og natur, fødevarer og samfundet bredt set. JN og MM gennemgik forskellige emner og indtryk fra mødet og henledte opmærksomheden på den videre tidsplan i arbejdet, herunder en sammenskrivning af diskussionen fra mødet. Formanden foreslog, at de skriftlige resultater af mødet kan rundsendes til medlemmerne i FØJO s brugerudvalg, når de foreligger. Brugerudvalget diskuterede perspektiverne i det forelagte og fandt at Det Økologiske Fødevareråd vil være det rigtige forum til at gøre ministeriet opmærksom på arbejdet med og behovet for at systematisere en lobbyisme til fordel for de økologiske initiativer i EU. Brugerudvalget foreslog derfor, at de blandt udvalgets medlemmer, der sidder i Det Økologiske Fødevareråd, tager punktet op på et kommende møde. 7. Orientering om den økologiske forsøgsstation Som opfølgning på mødet i brugerudvalget d. 25. januar 2007 gav ESK en kort orientering om forløbet vedrørende placering af de fremtidige økologiske forsøgsfaciliteter ved DJF. Situationen er endnu uafklaret, men det forventes, at der træffes beslutning om fremtiden for Bygholm og den økologiske forsøgsstation på mødet i bestyrelsen for det Nye Aarhus Universitet den 13. juni Brugerudvalget diskuterede det mulige udfaldsrum og konkluderede, at det er vigtigt, at en ændring i de nuværende forsøgsfaciliteter medfører en klar forbedring af de fysiske rammer, således som det oprindeligt fremgik af DJF s offentlige principbeslutning fra maj 2006 om at styrke forskningen inden for økologi. Brugerudvalget fastholder i den forbindelse sine synspunkter om størrelse, dyrehold og fuldgyldig økologi i forbindelse med fremtidige forsøgsfaciliteter, som beskrevet i referatet fra mødet i brugerudvalget d. 25. januar Det er i den forbindelse mindre afgørende for brugerudvalget, hvor disse faciliteter etableres. 8. Orientering om budget for FØJO 2007 og 2008 Det udsendte budget til orientering blev taget til efterretning. 9. Eventuelt GHH nævnte at Dansk Landbrugs Økologiudvalg planlægger at afholde en dyreværnskonference i løbet af efteråret 2007 sandsynligvis i november. Datoen for næste møde i brugerudvalget blev diskuteret og forslaget faldt på torsdag d. 30. oktober Formanden afsluttede dagsordenen og takkede for et inspirerende møde

6 Bilag 1 Foreløbige strategiske overvejelser til at sikre fortsat vækst i den danske økologisektor Strategierne Alternativ bevarende og Alternativ Innovativ bør fremmes mest muligt i hele fødevarekæden for at fastholde troværdigheden og maksimal innovation. I forarbejdning, distribution og afsætningen er hovedstrøms strategien derimod vigtig og komplementerede Økologisk mælkeproduktion er motoren for væksten i dansk økologi de seneste års specialisering kan være ødelæggende. Hvordan sikres integriteten og fortsat innovation? Hvordan udnyttes det store potentiale i oksekødsproduktionen? Hvordan sikres konkurrencedygtighed og innovation i de mindre animalske og vegetabilske driftsgrene og forarbejdningsvirksomheder? Hvordan opnås større selvforsyning med foder, næringsstoffer og energi? Hvad er potentialet for omlægning og hvad er de væsentligste barrierer? Opsummering fra Brugerudvalgsmødet den 7. juni 1) Der er allerede nu behov for at undersøge mulighederne for eksport og import(truslen?) fra Østeuropa. 2) Rammebetingelserne for international handel og regulering af økologisk produktion bør inddrages mere eksplicit. 3) Vigtigt at interessenterne inddrages så meget som muligt ved stormødet den september ) Enighed om behovet for at skabe bedre overblik over markedet og forbrugernes købsmotiver, men fremhævede også at købsmotiverne kan og bør påvirkes. 5) Enighed om at økologisk mælkeproduktion er motoren i dansk økologi og at de seneste års strukturudvikling i mælkesektoren bevirker at afgræsning bliver mere besværlig og formentlig formindsker miljøværdier og dyrevelfærd. Vi bør også undersøge virkningen af mere afgræsning/kløvergræs og at alt opdræt skal forblive økologisk hele livet. 6) Enig i behovet for mere kendskab til barrierer og muligheder hos landmænd og virksomheder, herunder betydningen af samarbejde og organisering i lokalområder