2. Godkendelse af referat fra 46. møde i bestyrelsen den 4. september 2014

Transkript

1 16. oktober 2014 en D A G S O R D E N til 47. møde i bestyrelsen torsdag den 23. oktober 2014 kl Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra 46. møde i bestyrelsen den 4. september 2014 Drøftelse: 3. Status for skolebyggeri 4. Frafald og fastholdelse Til beslutning: 5. Nyt skolenavn 6. Udsmykning af den ny social- og sundhedsskole 7. Godkendelse af regnskab for 3. kvartal 2014 Herunder balance pr og likviditetsbudget Lukket punkt 8. Fremtidige samarbejdsmuligheder mellem SOSU-skolerne i Østjylland Orientering: 9. Formandens beretning 10.Direktørens beretning a) EUD-reformen b) EUD 10 c) Budgetovervejelser i forhold til 2015 d) Kantinen e) Skills og SOSU-Skills Orientering fra elevrådet 12. Mødeplan foråret Eventuelt 1

2 16. oktober 2014 en D A G S O R D E N til 47. møde i bestyrelsen torsdag den 23. oktober 2014 kl Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra 46. møde i bestyrelsen den 4. september 2014 Bilag nr :./. Vedlagt: Udkast til referat af 46. møde i bestyrelsen 4. september Drøftelse: 3. Status for skolebyggeri Bilag nr :./. Vedlagt: Nyhedsbrev udsendt til personalet: Status på byggeriet af den ny skole. Bilag nr :./. Vedlagt: Orientering om byggeregnskab oktober I øvrigt henvises til likviditetsbudget se bilag til pkt. 7 Bilag nr Indstilling: Direktøren indstiller til bestyrelsen, at byggeriet følger planen. 4. Frafald og fastholdelse På bestyrelsesmødet den 26. juni 2014 var handlingsplan for øget gennemførelse fremsendt til bestyrelsen. Handlingsplanen blev taget til efterretning og det blev aftalt, at en nærmere drøftelse af frafald/fastholdelse skulle på et kommende bestyrelsesmøde. Skolen har igennem mange år arbejdet med frafald/fastholdelse som et prioriteret indsatsområde i form af projekter, undervisningstiltag, støtteforanstaltninger og fokuserede indsatser mv. Som det fremgår af den seneste Handleplan for øget gennemførelse, 2014 var frafaldet på grundforløbet under ét på knap 23 procent. På hovedforløbet social- og sundhedsuddannelsen (SOSU) fordelte frafaldet sig på henholdsvis 25 procent på social- og sundhedshjælperuddannelsen (SSH) og 11 procent på Social- og Sundhedsassistentuddannelsen (SSA), mens frafaldet på det andet hovedforløb Pædagogisk Assistentuddannelse (PA) udgjorde cirka 11 procent. 2

3 På grundforløbene er der især frafald på to af skolens grundforløbstilbud. Det er på skolens skole-/praktikhold som er et 40 ugers tilbud, der retter sig mod helt unge ofte udsatte elever og på 20+-holdene, som er for elever over 20 år. Begge tilbud retter sig mod elever, der ofte er udfordret af faglige, personlige og/eller psykosociale problematikker. Når skolen etablerer tilbud til unge med problemstillinger af denne karakter, betragter skolen det som et vilkår, at det også kan aflæses i skolens frafaldsstatistik. På hovedforløbene er der især fokus på de 25 procents frafald på SSH, hvor den ene halvdel falder fra i 1. skoleperiode og den anden halvdel i 1. praktikperiode. Frafald er med andre ord både en udfordring for skolen og praktikstederne, hvilket resultaterne fra rapporten Årsager til uddannelsesophør mellem 3. og 6. måned for elever på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og trin 2. dokumenterer. Også blandt SSH-eleverne findes der mange, der er udfordret af faglige, personlige og/eller psykosociale problematikker. Bilag nr /. Vedlagt er tal frafald for udvalgte skoler for årene Som det fremgår, er frafaldet på skolens grundforløb (23 % i ) på linje med landsgennemsnittet og på niveau med de skoler, der sammenlignes med, bortset fra SOSU-skolen i Silkeborg, som har et frafald på 16 % på grundforløbet. På social- og sundhedshjælperuddannelsen er skolens frafald på 25 % i højere end landsgennemsnittet på 20 %. En anden storbyskole som SOSU C har et frafald på 22 %, SOSU-Randers har det laveste frafald på 14, mens Silkeborg og SOSU Nord ligger omkring landsgennemsnittet. Hvad angår social- og sundhedsassistentuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelse har også her Århus og SOSU C højere frafald end landsgennemsnittet (omkring 11 % mod 7-8 % på landsplan). Som det ses er der for begge uddannelser forholdsvis store udsving fra niveauet i til Udsvingene hænger for begge uddannelser bl.a. sammen med, at der er tale om forholdsvis små uddannelser, hvorfor en antalsmæssig lille stigning procentvist slår stærkt igennem. En opstramning hos praktikstederne med hensyn til tidligere opsigelser kombineret med, at nogle få elever har afbrudt for at gå over på en anden uddannelse, kan for pædagogisk assistentuddannelse forklare stigningen fra til Frafaldet for skoleåret forventes at falde til tidligere niveau. Heller ikke på social- og sundhedsassistentuddannelsen er stigningen udtryk for en stor stigning i antallet af afbrudte. Skolen og praktikstederne arbejder med fastholdelse som et prioriteret indsatsområde - i hvert sit regi og i fællesskab for at fastholde SSH-eleverne. Både vores lokale erfaringer og de mere undersøgelsesbaserede erfaringer viser, at problematikken om frafald- og frafaldstruede elever er behæftet med høj kompleksitet. Her skal nævnes nogle centrale: Rambøll-rapporten fra 2011 udarbejdet for KL og FOA dokumenterede, at den primære årsag til elevernes frafald eller overvejelser om frafald på SOSU-uddannelsen er personlige problemstillinger cirka 20 procent af eleverne er frafaldstruede på grund af personlige problemstillinger. Dette er et billede, vi både kan genkende fra skolens elevtilfredshedsundersøgelser, som viser, at 3

4 de fleste elever er meget tilfredse med deres uddannelsesforløb, og fra vores daglige arbejde med frafaldstruede elever. Skolen har i dag en række indsatser, der direkte sigter imod at fastholde frafaldstruede elever i uddannelse herunder mentorstøtte, faglige støtte, opsøgende/opsporende virksomhed og tidlig indsats mod fravær samt et koordineret samarbejde med de praktikansvarlige i kommuner og region. Skolen fremlægger på mødet yderligere om sine indsatser og overvejelser. Uddannelseschef for social- og sundhedsuddannelsen Maria Dyhrberg deltager under punktet, som særligt vil fokusere på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Bestyrelsesmedlemmerne opfordres til at reflektere over, hvad man fra hver sin platform kan bidrage med i forhold til øget gennemførelse. Til beslutning: 5. Nyt skolenavn På bestyrelsesmødet den 4. september drøftede bestyrelsen skolens ønske om i forbindelse med flytning at ændre navn til SOSU Aarhus, alternativt blot at ændre stavemåden for Århus i skolens nuværende navn til Aarhus. Der var en hurtig runde på ønsker til navne og det blev besluttet at udsætte beslutning til dagens møde, for at give bestyrelsen mulighed for at overveje og komme med bud på navne med henblik på beslutning. Som det fremgik af bestyrelsesmødet den 4. september skal selve navneskiftet først træde i kraft til juli 2015, når det nye byggeri tages i brug. Når beslutningen om nyt navn forelægges bestyrelsen til beslutning allerede nu, skyldes det dels, at skolen i forbindelse med ændring af adresse m.v. ønsker en ny designmanual/ny visuel identitet, nyt logo m.v. for at markere skiftet for skolen. Navnet er her et betydningsfuldt element, da det skal være besluttet, inden bureauer kan komme med bud på ny design-linje. Dels indebærer navneskift en ændring i vedtægterne, vedtaget af bestyrelsen og at institutionens navn skal godkendes af Undervisningsministeren. På baggrund af drøftelserne på bestyrelsesmødet indbød skolen elever og ansatte til inden bestyrelsesmødet at komme med input og inspiration til nyt navn. Ved deadline var der indkommet mange sjove og kreative bud - ud over SOSU Aarhus eksempelvis SOP-Aarhus, OSP Aarhus, Aarhus Uddannelsescentral Omsorg, sundhed og pædagogik, Sundhedsakademiet, SOSUPÆDA og SOSU Metropol Aarhus. Skolen finder, at følgende kriterier bidrager til at gøre et nyt navn velegnet: Det er mundret, nemt at huske og nemt at stave. Det fortæller kort og præcist, hvad skolen laver og hvor den geografisk er placeret. Det kan nemt indgå i et logo og som del i grafiske materialer. Det kan ikke forveksles med andre uddannelsesinstitutioner. Det skal være muligt at erhverve sig tilhørende domæner til hjemmeside, mailadresser m.v. 4

5 Skolen finder, at SOSU Aarhus opfylder en række af de ovennævnte kriterier - det anvendes allerede i dag ofte som forkortet betegnelse for skolen, det ligger i forlængelse af navne på andre SOSU-skoler (SOSU Nykøbing F, SOSU Nord, SOSU Sjælland f.eks.) og skolen anvender allerede i dag domænet sosuaarhus.dk til hjemmeside og mailadresser, hvilket eliminerer behovet for at skulle skifte disse. Med inde i skolens overordnede strategiske overvejelser har også været SOSU Østjylland for at pege på, at skolen også servicerer andre samarbejdende kommuner, Odder, Favrskov, Samsø og Syddjurs. Skolen vælger at pege på SOSU Aarhus ud fra en betragtning om, at heller ikke SOSU Østjylland vil give et retvisende billede, ligesom ministeriet ikke forventes at give tilladelse til navnet. For at tage højde for, at SOSU Aarhus ikke direkte angiver aktiviteterne på det pædagogiske område, foreslås, at der i logo m.v. tilføjes en tagline under selve navnet Sundhed, pædagogik, omsorg - for at afspejle det hovedområde, som skolens uddannelser henhører under efter EUD-reformen. Indstilling: Formandskabet for bestyrelsen og skolen anbefaler, at skolens officielle navn ændres til SOSU Aarhus. I logo m.v. tilføjes: Sundhed, pædagogik, omsorg - for at afspejle skolens uddannelsesområder. Skolen iværksætter proces for ny designlinje og ændring af navn i forhold til vedtægter og Undervisningsministeriet. 6. Udsmykning af den ny social- og sundhedsskole Bestyrelsen har udpeget Ole Lauth og Marianne Z. Svenningsen til at påbegynde processen omkring kunstudsmykning af den nye social- og sundhedsskole. Der har været afholdt møde i udvalget med Asbjørn Kurup Christensen og Bo Munk-Hansen som skolens repræsentanter. På mødet vil Ole Lauth give en tilbagemelding fra udvalget. I forbindelse med Marianne Z. Svenningsens udtræden af bestyrelsen bedes bestyrelsen overveje, hvordan udvalget fremover skal bemandes. 7. Godkendelse af regnskab for 3. kvartal 2014 Herunder balance pr og likviditetsbudget Bilag nr :./. Vedlagt: Forventet resultat pr med kommentarer. Der er tale om et forventet regnskabsresultat, da skolen endnu ikke har modtaget den endelige opgørelse af åben uddannelse fra Undervisningsministeriet. Det endelige resultat udleveres på bestyrelsesmødet. Bilag nr :./. Vedlagt: Balance pr og likviditetsbudget Indstilling: Bestyrelsen godkender regnskabet for 3. kvartal

6 Lukket punkt: 8. Fremtidige samarbejdsmuligheder mellem SOSU-skolerne i Østjylland Punktet indledes med kort oplæg ved Niels Brun Madsen. På bestyrelsesmøderne den og havde bestyrelsen indledende drøftelser af fremtidige samarbejdsscenarier for skolen. Formandskabet og skolens ledelse har efterfølgende drøftet mulighederne. Formandsskabet for bestyrelsen og skolens ledelse ønsker at drøfte fremtidige samarbejdsmuligheder mellem SOSU-skolerne i Østjylland. Århus Social- og Sundhedsskole er en på mange måder velkonsolideret og anerkendt uddannelsesaktør, der udfylder sin mission og opgave som uddannelsesinstitution for SOSU-uddannelsen, PA-uddannelsen, de dertil hørende grundforløb samt efteruddannelsesaktiviteter. Formandsskabet og ledelsen har fokus på, hvordan skolen skal placere sig i det fremtidige erhvervs- og ungdomsuddannelsesmiljø med henblik på at varetage udviklingen af skolens kerneaktiviteter bedst muligt herunder især, hvilke samarbejdsmuligheder, der kan realiseres mellem social- og sundhedsskolerne i Randers og Silkeborg samt Horsens-afdelingen af Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle Horsens. Erhvervsuddannelsesreformen aktualiserer behovet for, at bestyrelsen drøfter disse samarbejdsmuligheder, samtidig med, at der fortsat udvikles på samarbejde med de øvrige erhvervsskoler og naturlige samarbejdspartnere lokalt og regionalt. Fremover skal erhvervsuddannelse af voksne over 25 år i høj grad tilrettelægges/skræddersyes efter den enkeltes forudgående kompetencer og uddannelserne skal rumme talentspor, EUX, erhvervsrettede grundforløb og EUD10 mv. Det forudsætter, at skolen udvikler og tilbyder endnu flere forskellige tilbud og kombinationer. I sammenhæng med dette får skolen flere specialiserede opgaver omkring især vejledning og realkompetencevurdering. EUD-reformen betyder derudover færre men bredere indgange/hovedområder og skolen forventer derfor et mere differentieret uddannelsestilbud, hvoraf nogle volumenmæssigt er små. Fællesnævneren for ovenstående er, at forskellige tilbud til forskellige grupper af elever forudsætter et vist elevvolumen kritisk masse for at kunne tilbyde et højt kvalitetsniveau til alle. Skolen kan og vil løfte disse opgaver, men vil blive udfordret på den nødvendige kobling mellem elevvolumen, økonomi/ressourceforbrug og uddannelseskvalitet. For netop at sikre de optimale udviklingsbetingelser og uddannelseskvalitet i skolens uddannelsestilbud, finder formandsskabet og ledelsen det derfor relevant at undersøge nye samarbejdsmuligheder. Endvidere skal det fremhæves, at en række andre mere generelle udviklingsbehov også taler for at undersøge ovennævnte samarbejdsmuligheder eksempelvis: 6

7 Stigende krav til uddannelsernes kvalitet sammenholdt med faldende taxameter/elev. Skabelse af en stor, fleksibel og effektiv efter- og videreuddannelsesafdeling, der matcher medarbejderes og aftageres behov for løbende kvalificering og efteruddannelse. De erhvervsrettede social- og sundhedsuddannelser skal matche VIA s ditto. Proaktiv og løbende innovation og omstilling af uddannelserne og efteruddannelserne med henblik på at imødekomme behovene hos fremtidens ældre og udnytte de velfærdsteknologiske muligheder til gavn for brugerne. Indstilling: Bestyrelsen bedes tage stilling til følgende forslag: a) Skolen stopper afsøgningen af mulige samarbejdspartnere. b) Formandskabet inviterer til møde med formandskabet for bestyrelserne for skolerne i Randers og Silkeborg samt Horsens-afdelingen af Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle Horsens med henblik på indledende drøftelse af mulighederne for udvidelse af samarbejdet. Orientering: 9. Formandens beretning Proces for udpegning af selvsuppleret medlem efter at Marianne Z. Svenningsen har meddelt bestyrelsen, at hun udtræder af bestyrelsen Orientering om kommende medlemsmøde i SOSU-B (bestyrelsesforeningen for SOSU-skolerne) den 3. november. 10. Direktørens beretning a) EUD-reformen Skolen er i færd med at drøfte, hvad den nye organisering af uddannelserne betyder for skolens muligheder for organisering af undervisningen, holddannelse m.v. De nye grundforløb 1 og 2 medfører, at flere skal gennemføre grundforløbene, en del af undervisningen i grundfag rykkes ned på grundforløbet samtidig med, at grundforløb 2 hægter sig på hovedforløbene, der kommer unge- og voksenspor, der sondres mellem de helt unge, de 19-25årige og de over 25-årige, ligesom også betydningen af det større omfang af realkompetencevurdering, som følger af voksensporet (EUV) er i fokus. Skolen har som tidligere fortalt nedsat en central EUD-gruppe, som arbejder med reformen på skoleniveau. Det lokale uddannelsesudvalg (LUU) nedsætter en arbejdsgruppe mellem skole og praksis for hvert af hovedforløbene. Arbejdsgrupperne skal bidrage med inspiration fra praksis til arbejdet. Som en del af overvejelserne i forbindelse med EUD-reformen drøfter skolens ledelse også behovene for organisatoriske ændringer til støtte for intentionerne i reformen. 7

8 Bekendtgørelser: Hovedbekendtgørelsen, bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag m.v. samt bekendtgørelsen om optagelse til hovedforløbene og EUX er nu udstedt. Fagretninger på grundforløb: Skolerne skal senest den have indmeldt, hvilke fagretninger den enkelte skole vil operere med i Grundforløb 1. Hovedforløb: De faglige udvalg er i oktober gået i gang med beskrivelse af det enkelte hovedforløb i nye bekendtgørelsesrammer. Bekendtgørelsen om optagelse til hovedforløbene angiver for de enkelte uddannelser krav til optagelse for så vidt angår viden om og færdigheder inden for det enkelte område, kompetencer, gennemførte grundfag (niveau og karakterkrav), certifikater o.l. Varighed af grundforløb 2 er som udgangspunkt 20 uger, varighed af skoleundervisningen på de enkelte uddannelser er som udgangspunkt som hidtil, dog er der lagt op til, at dele af grundfagsundervisningen flyttes til grundforløbet. De faglige udvalg skal derudover bl.a. definere kriterier for afgørelser om to års relevant erhvervserfaring, standardmeritter for erhvervserfaring og uddannelse og i forhold til voksenspor skal de beskrive varighed af det standardiserede hovedforløb skal som hovedregel være mindst 10 pct. kortere end skoleundervisningen i erhvervsuddannelse for unge. De faglige udvalg skal indsende bekendtgørelsesudkast til ministeriet senest , hvorpå ministeriet færdigbearbejder med henblik på udsendelse af uddannelsesbekendtgørelser for de enkelte uddannelser inden udgangen af 1. kvartal De faglige udvalg skal udarbejde uddannelsesordninger, som giver skolerne detaljerede rammer og mål for fag også her kommer nye rammer. Uddannelsesordningerne forventes at være færdige i umiddelbar forlængelse af udstedelsen af uddannelsesbekendtgørelserne. Uddannelsesordningerne kommer i direkte høring på skolerne. I forlængelse af uddannelsesordningerne udarbejder skolerne lokale undervisningsplaner. EUX-bekendtgørelsen: Bekendtgørelsen er endnu ikke sendt i høring. Det fremgår af de allerede udsendte bekendtgørelser, at der ikke igangsættes EUX-forløb på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelse i første omgang. På konference i september forlød det fra PASS, at man forventer at igangsætte EUX-forløb for de to uddannelser i Kombineret ungdomsuddannelse: Bekendtgørelse om kombineret ungdomsuddannelse er kommet i høring. Der er ikke fri adgang til uddannelsen. Den er for unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Gennem uddannelsen skal de udvikle faglige kompetencer, kompetencer til at varetage ufaglærte job på kvalificeret grundlag, kompetencer til fortsat uddannelse, 8

9 personlige kompetencer og arbejdsmarkedsforståelse. Uddannelsen varer maksimalt to år og er bygget op i fire dele af et halvt års varighed. Der er mulighed for på- og afstigning undervejs. Den giver titlen erhvervsassistent inden for et bestemt jobområde, som ofte vil være lokalt præget. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) foretager målgruppevurderingen af de unge, der kan komme i betragtning bl.a. i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen i 10. klasse, hvis unge er faldet fra en anden ungdomsuddannelse eller har været ude af uddannelsessystemet efter 9. eller 10. klasse. En række forskellige institutionsformer skal indgå i et forpligtende institutionsfællesskab for at søge om udbud af den kombinerede ungdomsuddannelse. Skolen regner med at vores aktiviteter på området vil være yderst begrænsede. Kampagnen Erhvervsuddannelserne muligheder i virkeligheden : Ministeriet igangsætter kampagnen i uge 43 der sendes kampagnematerialer ud til skolernes kommunikationsafdelinger via skoleforeningerne for at give mulighed for lokalt at koble sig på kampagnens virkemidler og budskaber. Skolen deltager derudover i en fælles SOSU-skolekampagne, som løber i to faser for at gøre opmærksom på SOSU-uddannelserne med henblik på reformen og udbudsrunden i Udbudsrunde 2 faser: Undervisningsministeriet har til skolerne udsendt nærmere orientering om forløbet i forbindelse med godkendelser til udbud af grund- og hovedforløb under EUD-reformen. Reformen gennemføres i to faser: Fase 1. Overgangsperiode fra 1. august 2015 til 31. juli 2017: Alle nuværende godkendelser til at udbyde grund- og hovedforløb opretholdes. Erhvervsskolerne fortsætter med at udbyde de uddannelser, de udbyder i dag. På grundforløbets 1. del kan skolen i overgangsperioden udbyde fagretninger, som sigter på uddannelser i den hidtidige fælleindgang Sundhed, omsorg og pædagogik og til uddannelser, som skolen har udbudt grundforløbsundervisning til. Skolen beslutter fagretninger i forhold hertil. Ligeledes kan skolen udbyde grundforløbets 2. del til de samme hovedforløb som hidtil, men ikke til andre uddannelser. Fase 2: Udbud af erhvervsuddannelser fra 1. august 2017 og fremefter: Alle hidtidige godkendelser tilbagekaldes med virkning fra I perioden fra til primo oktober 2016 gennemføres ny udbudsrunde, som får virkning fra Fra kan alle skoler ansøge om at blive godkendt til at udbyde: 1. Grundforløb 1 inden for et eller flere af de 4 nye hovedområder 1) Omsorg, sundhed og pædagogik. 2) Kontor, handel og forretningsservice. 3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser. 9

10 4) Teknologi, byggeri og transport. 2. Grundforløb 2 i en eller flere uddannelser. 3. Hovedforløb i en eller flere uddannelser. Skolerne indsender begrundet ansøgning med præcisering af, hvilket geografisk område, udbudsgodkendelsen skal dække. Regionsrådet koordinerer uddannelsesindsatsen i regionen med hensyn til den stedlige placering af Grundforløb 1 og 2 for at sikre sammenhæng i udbuddet, herunder i forhold til geografisk placering, kapacitet og varieret uddannelsesudbud. Regionsrådene afgiver indstilling til ministeriet om grundforløb 1 og 2, det samme gør Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser (REU). Skolernes ansøgninger bliver vurderet på baggrund af kriterier, der tager udgangspunkt i målene for reformen: 1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. 2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. 3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Ministeriet har igangsat arbejdet med at konkretisere og opgøre reformens mål til anvendelse i vurderingen. Det forventes, at de hidtidige kriterier for tildeling af udbud indgår som en delmængde i de fremtidige. De hidtidige tildelingskriterier er sikring af fagligt bæredygtigt uddannelsesmiljøer (underopdelt i hidtidigt frafaldsniveau, uddannelseskvalitet og beskæftigelsesfrekvens) samt geografisk dækkende udbud. b) EUD 10 Der har 30. september været afholdt møde mellem erhvervsskolerne og Børn og Unge i Aarhus Kommune om mulighederne for at tilknytte EUD10 på hver enkelt erhvervsskole med start Ifølge den nye EUD-lovgivning skal minimum 30 % af et EUD10 ligge på erhvervsskolerne. Aarhus Kommune er gået nysgerrigt ind i drøftelserne, men af hensyn til sagsbehandlingstiden vil evt. EUD10 på erhvervsskolerne først kunne påbegyndes august c) Budgetovervejelser i forhold til 2015 Der vil på mødet blive redegjort for overvejelserne. d) Kantinen Der været afholdt opfølgende møde med Aarhus Kommune angående kantineudbud på den nye skole. I skolens overvejelser indgår, at man i udbudsmaterialet kan medtage, at evt. forpagter skal være indstillet på at opfylde sociale forpligtelser i omfanget af 4-6 borgere ansat på særlige vilkår, men at skolen ikke vil lægge sig fast på, hvordan en ny forpagter vil håndtere dette. Skolen har samtidig med kommunen drøftet andre muligheder for at ansætte borgere på særlige vilkår. Skolen har netop annonceret efter interesserede operatører til prækvalifikation i forhold til opgaven. Materialet ligger på skolens hjemmeside. 10

11 e) Skills og SOSU-Skills 2015 De regionale mesterskaber i SOSU-Skills 2014 blev afholdt i Herning den 2. oktober med deltagelse af 2 hold fra hver af de deltagende skoler Herning, Silkeborg og Aarhus. Regionsmestre blev et hold fra Silkeborg, skarpt forfulgt af Amalie Møller og Andrea Greve fra Aarhus, som blev nr. 2 i en tæt afgørelse. Stephanie Sejling Clausen og Sofie Corfitsen fra Social og Sundhedsskolen i Silkeborg skal sammen med vinderne fra de øvrige regioner deltage i DM i Skills 2015 i København den januar Orientering fra elevrådet 12. Mødeplan foråret 2015 Følgende mødeplan for foråret 2015 foreslås: Torsdag den 5. februar kl Torsdag den 26. marts kl Årsrapport, Handlingsplan for øget gennemførelse - Samme aften er der SOSUrevy. Torsdag den 7. maj - Bestyrelsesseminar kl : EUD-reformen Indhold - hvilke udbud/nye uddannelser kan det være hensigtsmæssigt for skolen at satse på m.v. Torsdag den 25. juni kl , På mødet drøftes, om bestyrelsen allerede nu ønsker, at der fastlægges mødedatoer for efteråret Eventuelt 11