danske studier Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C. A. Reitzels Forlag København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "danske studier Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C. A. Reitzels Forlag København"

Transkript

1 danske studier 1986 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C. A. Reitzels Forlag København

2 Danske Studier 1986, 81. bind, syvende række 9. bind Universitets-Jubilæets danske Samfund nr. 500 Omslag og typografi: Knud A. Knudsen Printed in Denmark by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISSN ISBN 87: Udgivet med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd

3 Indhold Poul Lindegård Hjorth, professor, dr.phil., Københavns Universitet. Poul Andersen 8. juni juli Karen Thuesen, lektor, mag.art., Uppsala Universitet. Tabte folkeviseoptegnelser fra det 16. århundrede. Et bidrag til folkevisens ældste skriftlige overleveringshistorie 11 Per Salling, scholarstipendiat, stud.mag., Københavns Universitet.»Den drukner ey som henges skal«. En analyse af Ludvig Holbergs»Den ellefte Junii«25 Henrik Hansen, adjunkt, mag.art., Horsens Statsskole. En jegfortællers historie 50 Marita Akhøj Nielsen, adjunkt, cand.theol. et mag., Greve Gymnasium. Teksthistoriske og ortografiske iagttagelser i B. S. Ingemanns»Valdemar Seier« Finn Hauberg Mortensen, lektor, lic.phil., Odense Universitet. Slægten og familierne, 'den dumme Phantasie' og døden -»Den lille Idas Blomster«i biedermeicrkulturen 72 Thyge Svenstrup, cand.mag., Rigsarkivet. Det moderne Jeg. Om Georg Brandes' forhold til positivismens personlighedsfilosofi. 95 MINDRE BIDRAG Morten Axboe, forskningsrådsstipendiat, mag.art., Virum. Brisingamen - også et arkæologisk problem 116 Carsten Bregenhøj, mag.art., Nordic Institute of Folklore. Turku, Finland. Runo-metrisk digtning og den germanske mytologi Karsten Christensen, fuldmægtig, cand.phil., Københavns Universitet. Lidt om det rentzelske visehåndskrifts overlevering og tilblivelse 132 C. J. Ballhausen, professor, dr.phil., Københavns Universitet. En aftenunderholdning i 1832 og»slaget på Rhedcn«137 Harry Andersen, lektor, dr.phil., København. Til Drachmann's»Natten. En Radering«140 Harry Andersen, lektor, dr.phil., København. Til Thøger Larsens»Jens Højby«141

4 ANMELDELSER Karl Martin Nielsen, professor, dr.phil., København. Ulrich Hunger: Die Runenkunde im Dritten Reich. Ein Beitrag zur Wissenschafts- und Ideologiegeschichte des Nationalsozialismus Mogens Brøndsted, professor, dr.phil., Odense Universitet. Iørn Piø: Nye veje til Folkevisen 153 Flemming Lundgreen-Nielsen, lektor, dr.phil., Københavns Universitet. Erik A. Nielsen: Holbergs komik 158 Finn Hauberg Mortensen, lektor, lic.phil., Odense Universitet. Frans Gregersen og Simo Køppe: Videnskab og lidenskab

5 Poul Andersen 8. juni juli 1985 Poul Andersens død i sommeren 1985 kom ikke uventet for hans nærmeste og for hans venner og arbejdsfæller, næppe heller for ham selv; hans helbredstilstand var i forårets løb blevet stedse ringere, og han havde jo nået en høj alder. Det tjener intet formål at gå i rette med døden, men det er i dette tilfælde svært at frikende den for den anklage, at den dog kom for tidligt: han var midt i et stort arbejde, havde haft den glæde at se 1. bind af Sydsamsisk færdigtrykt og var næsten færdig med manuskriptet til 2. og sidste bind, hvis udgivelse nu er sikret, men som han ikke får lov at tage i sin hånd. Nu vil han blive mindet i adskillige nekrologer, hvor hans vidtfavnende videnskabelige virke vil blive kyndigt vurderet. Her i Danske Studier skal han fortrinsvis mindes i to egenskaber, som alle, henholdsvis en betydelig del af Danske Studiers læsere har kendt ham i: som en drivende kraft i Universitets-Jubilæets danske Samfund gennem mere end et halvt århundrede og som universitetslærer i næsten lige så lang tid. Fynboer fødes, ligesom poeter. Og når sandheden skal frem, var Poul Andersen ikke fynbo, men født og opvokset i København og på Frederiksberg. Hans forældre var dog fynboer, og han havde fra barnsben nær forbindelse med deres fødeø og med de dialekter, som senere skulle blive hans kæreste studieobjekt. I øvrigt gik han i Niels Ebbesensvejens kommuneskole og senere Henrik Madsens skole, hvor især lektor Th. A. Muller fik betydning for ham, og i 1919 blev han så matematisk student, en vanskæbne, der inden for humaniora næsten kun åbner adgang til et professorat i dansk, hvad han da også fik, om end det tog sin tid. At det tog tid, skyldtes naturligvis bl.a., at han meget hurtigt blev hvirvlet ind i et utal af gøremål, som hans faglige dygtighed i forbindelse med hans rige administrative og pædagogiske evner gjorde ham selvskreven til at varetage. Allerede i studietiden, hvor han også havde erhvervsarbejde i et sagførerfirma, blev han knyttet til Udvalg for Folkemaal (nu: Institut for dansk Dialektforskning), og da han i 1926 var blevet magister i nordisk filologi, blev han udvalgets sekretær, daglig

6 6 Poul Lindegård Hjorth leder af dets kontor og redaktør af dets meget levende forbindelsesled til meddelere og andre dialektinteresserede, Danske Folkemaal. Men tillige blev han fra første færd stærkt inddraget i Acta Philologica Scandinavicas Bibliography of Scandinavian Philology. Og i 1929 blev han så ydermere undervisningsassistent ved universitetet. Det er karakteristisk for ham, at han trofast holdt ud i alle disse funktioner i mange, mange år. Leder af dialektinstituttet var han til 1971, og han havde fortsat sin arbejdsplads der lige til sin død. Danske Folkemaal redigerede han til 1974, han blev medredaktør af Acta Philologica Scandinavica i 1952 og tog sin tørn ved tidsskriftets bibliografi til Ved universitetet blev assistentstillingen langt om længe afløst af fastere tilknytninger: han blev lektor i 1942 og videnskabelig assistent i 1947, men først i 1959 blev han professor i dialektologi, til gengæld da i et professorat, der var oprettet til ham og det første i sin art i Norden. Den trofaste udholdenhed i de hverv, der blev ham betroet, kom også til udtryk i hans forhold til Universitets-Jubilæets danske Samfund. Han blev medlem af Samfundets styrelse allerede i 1930 og havde sæde der til sin død, som Samfundets sekretær. UJDS' styrelse kan ikke med rimelighed beskyldes for at være præget af gennemtræk, men selv på den baggrund tør det rolig hævdes, at Poul Andersen og Johs. Brøndum-Nielsen, hans formand gennem det meste af tiden, har sat rekorder, som ikke vil blive slået, Brøndum- Nielsen som formand i 53 år, Poul Andersen som sekretær i 50. Imidlertid måles indsats jo ikke alene i åremål. Til nærmere belysning af Poul Andersens virke skal det derfor først siges, at sekretæren i hans tid var både sekretær og kasserer. I den sidste egenskab kunne Poul Andersen trække på erfaringerne fra sit arbejde på sagførerkontoret. Han havde regnskabsteknisk indsigt, forstod sig på noget så gådefuldt som dobbelt bogholderi, men havde i det hele sans for tal og var udstyret med, hvad man måske kunne kalde økonomisk fantasi. Det var en æstetisk nydelse at overvære hans regnskabsaflægningcr, når han virtuost jonglerede med tallene, så at styrelsen - der dog nok som helhed var et taknemmeligt offer - snart fattede håb om en gylden fremtid, snart hensattes i sort mismod. Det har sikkert aldrig været let at drive et lille privat udgiverselskab, og det er i al fald ikke blevet lettere i de senere år; men Poul Andersen var utrættelig, når det gjaldt at finde bevillingsmæssige udveje.

7 Poul Andersen 7 é&-jådit Poul Andersen

8 8 Poul Lindegård Hjorth Som sekretær havde han opgaver både indadtil og udadtil. Indadtil, i forholdet til medlemmerne, blev han vel i mange år den, der personificerede UJDS. Hans virke udadtil blev afgørende pranget af, at han foretrak at forhandle med mennesker i stedet for med institutioner. Selvfølgelig skrev han på embeds vegne mængder af ansøgninger, indhentede tilbud osv.; men samtidig lagde han - snarere som udslag af en holdning, en disposition i sindet, end som resultat af bevidst planlægning - vægt på at vide, hvilke personer der tog sig af UJDS' anliggender, hvad enten det nu drejede sig om de bevilgende instansers sagsbehandlere eller trykkeriernes sættere og faktorer; og han opnåede et nært, ofte hjerteligt forhold til mange af disse forbindelsesled, givetvis til stor gavn for UJDS. Hvordan kompetencefordelingen mellem Brøndum-Nielsen og Poul Andersen i UJDS' styrelse egentlig var, er ikke let at sige. Givet er det, at Brøndum-Nielsen aldrig blev blot en topfigur; der var til det sidste brug for hans styrke til at træffe beslutninger, hans mod, ja letsind, når nye foretagender skulle søsættes. Men lige så givet er det, at Poul Andersen handlede med stor selvstændighed, når han loyalt førte styrelsens beslutninger ud i livet, smidig, opfindsom og ukuelig - og unægtelig hjulpet godt på vej af en charme, som var svær at modstå. Poul Andersen spillede en afgørende rolle ved gennemførelsen af en række af UJDS' største foretagender: afslutningen af Danmarks gamle Folkeviser og genoptrykningen af hele værket; genudgivelsen af Kalkars ordbog; udgivelsen af Sydslesvigs Stednavne, så langt det nu lykkedes at komme; osv. Formodentlig har han også hovedæren for, at den forpligtelse over for»almuesmaalene«, som UJDS fra begyndelsen havde vedkendt sig og da også ærligt arbejdet for at indfri, førte til, at Udvalg for Folkemaals skrifter kom til at udgøre en integrerende del af UJDS' udgivelser, til gavn og glæde for begge parter. Og man skal ikke lede langt i forord til UJDS' andre udgaver for at få en fornemmelse af, hvor stor betydning Poul Andersen gang på gang havde som fødselshjælper og uegennyttig støtte. Mange vil vide, at han var meget musikalsk, færre måske, at han efter sin studentereksamen vaklede i valget mellem musik og dansk som fag. Hvorom alting er: han var et menneske med åbne sanser for skønheden i musik, i litteratur, i billedkunst, i Danmarks omvekslende natur - og i godt håndværk: smukke bogbind, gamle glas og god typografi. Når man ser tilbage på UJDS' skrifter i hans regeringstid, må man vel erkende, at de i mangt og meget følger tidernes skiftende

9 Poul Andersen 9 bogtrykkeræstetik, men også, at de dog er præget af hans formvilje. At vi i de senere år, paradoksalt nok i takt med den stigende velstand, har måttet gå på akkord m.h.t. vore udgivelsers typografiske standard, var ikke let for ham at acceptere. Poul Andersen var ikke bare UJDS' embedsmand, men også en af dets mest aktive udgivere. Han leverede de forbilledlige udgaver af Peder Jacobsens monografi over Flemløse-målet ( ) og Rasmus Rasks arbejde om de fynske bønders sprog (1938); han indlagde sig betydelig fortjeneste ved sin indledning til Jens Peerszøns merckelige og grundfeste disputatz (1952), for han var også en indsigtsfuld sproghistoriker; hans egen, ikke mindre bemærkelsesværdige og absolut grundfæstede disputats om fonemsystemet i østfynsk (1958) er et af højdepunkterne i vor skriftserie; den fik følgeskab af hans udgave af Jens Christensens erindringer om nordfynsk landsbyliv (1958), senere af hans udgaver af ømålstekster i Danske Dialekttckster II og IV (1973 og 1975); og som nævnt nåede han, sammen med Inger Ejskjær, i sine sidste leveår også at få en del af sine mangeårige studier over sydsamsisk tilrettelagt til offentliggørelse. Jeg hører til de lykkelige, der havde Poul Andersen som lærer i fonetik og dialektologi. I fonetisk transskription debuterede jeg med 31 fejl, men det var såmænd ikke så ringe endda, og jeg husker ingen sønderknusthed i den anledning, for Poul Andersen tog ikke modet fra en. Han var en fortræffelig lærer, grundig, klar og rolig, venlig og morsom. Det kan ikke være nogen overdrivelse at sige, at vi alle holdt af ham, og at i al fald de fleste af hans elever bevarede livslang hengivenhed for ham, hvad han da også fik lejlighed til at mærke, bl.a. når han som censor ved lærereksamen mødte gamle elever rundt om i landet. Nutidens unge vil sikkert se et helt overbevisende vidnesbyrd om hans tiltrækningskraft som lærer i den omstændighed, at vi trofast sluttede op om hans undervisning, skønt den normalt var placeret lørdag formiddag fra kl. 9; det var der nu ikke noget påfaldende i dengang. Mere notabelt er det måske, at undervisningsdeltagelsen ikke led under de meddelelser om aflysning, der ikke ganske sjældent kunne møde én, når man indfandt sig i den årle morgen; vi forstod, at det kunne være svært at forene assistentstillingen ved universitetet med lederstillingen ved Udvalg for Folkemaal, og på anden måde nød vi godt af den stillingskombination, generelt naturligvis derved, at vor lærer til stadighed havde levende forbindelse med arbejdet i marken, mere specielt

10 10 Poul Lindegård Hjorth derved, at kombinationen var en vigtig forudsætning for afholdelsen af de uforglemmelige dialektekskursioner. I øvrigt åbnede Poul Andersens dobbeltstilling også adgang til i undervisningen at benytte tekniske hjælpemidler, som universitetet ganske afgjort ikke stillede til rådighed på den tid, nærmere bestemt et apparat, der allerede dengang forekom noget antikt, og som i dag ville være en lækkerbisken for Teknisk Museum, eller med andre ord: en særpræget grammofon, der i påkommende tilfælde samvittighedsfuldt blev transporteret af fuldmægtig Møller Madsen fra udvalgets kontor til auditorium 5, og som faktisk var i stand til at give hørbar lyd fra sig. Grundlaget for fonetikundervisningen var endnu i min studietid Jespersens Modersmålets fonetik, men allerede da introducerede Poul Andersen sin ordtypelære, som senere muliggjorde den meget konsekvente fremstilling af dansk fonetik i Nordisk Lærebog for Talepædagoger (1954). Dialektundervisningen stemte i mangt og meget med den grundbog, der senere fremkom stencileret, Orientering i dansk Dialektologi (1954). Hvorfor dette fremragende arbejde skulle udsendes i en så beskeden form, har jeg aldrig forstået. Vi blev gode fonetikere, og den grund, der blev lagt i dialektologi, var så solid, at ikke få valgte at skrive speciale inden for dette område. Men også i studiets større sammenhæng var Poul Andersens undervisning yderst værdifuld. Mere end nogen anden var han den, der lagde bund under de lydhistoriske ræsonnementer, som udgjorde hovedparten af datidig sproghistorie. Og kyndigt og fordomsfrit indførte han os i sprogvidenskabelig metode. Strukturalismen var dengang i fremtrængen, men intet i vor forudgående uddannelse havde forberedt os på den, og vi havde vist alle uden undtagelse meget svært ved at forstå dens tankegang; men i Poul Andersens indføring var den til at komme på talefod med. Dette skulle jo ikke være et portræt i fuld størrelse, blot et bidrag til fastholdelse af sider' af Poul Andersens rige menneskelighed og frugtbare virke. Og det skulle ikke være privat-personligt, men det skal dog siges, at vi er mange, der står i gæld til Poul Andersen for råd og støtte i afgørende situationer; han var en god ven. Vi er taknemmelige for, hvad han har været og virket. Vi vil savne ham. Poul Lindegård Hjorth

11 Tabte folkeviseoptegnelser fra det 16. århundrede. Et bidrag til folkevisens ældste skriftlige overleveringshistorie. Af Karen Thuesen Studiet af de ældste folkeviseoptegnelsers indbyrdes forhold hører til de forholdsvis uopdyrkede områder inden for folkeviseforskningen. Den usikkerhed, der kendetegner vor viden på dette område, har både ved udgivelsen af Danmarks gamle Folkeviser (DgF) og i folkeviselitteraturen i almindelighed givet sig udslag i fejlvurderinger af de enkelte håndskrifters betydning. I det følgende skal et ret upåagtet slægtskab mellem tre gamle folkevisebøgers optegnelser belyses i en undersøgelse, der samtidig vil inddrage enkelte andre manuskripter. Først og fremmest behandles dog forholdet mellem to af de ældste visebøger, Karen Brahes Folio (KBF) og Rentzels Håndskrift (R), og - det noget yngre - Større stockholmske Håndskrift (STH). Karen Brahes Folio (Karen Brahe E 1,1), der opbevares i Landsarkivet for Fyn i Odense, betragtes almindeligvis som det ældste af de tre manuskripter. Med godt to hundrede oprindelige viseoptegnelser, hvoraf DgF har optaget ikke færre end 199, hører det til de mest omfattende kilder til den ældste danske balladetradition. KBF er blevet underkastet mere indgående studier end noget andet folkevisehåndskrift, uden at det dog er lykkedes at komme til fuldstændig klarhed over dets baggrund. I året 1583 indfører den jyske adelskvinde Margrethe Lange (t 1622) og hendes tilkommende ægtemand, skåningen Knud Brahe ( ), deres navnetræk på en tom plads midt i bogen. Selv om Knud Brahe tilhørte de to stærkt folkeviseinteresserede adelsslægter Brahe og Bille, gør sprogets stærke præg af jysk det sandsynligt, at det er Margrethe Lange, der da har været bogens ejer. Det er aldrig lykkedes at identificere den ganske smukke, regelmæssige hånd, der med tidens typiske overlæssede ortografiske norm har indført samtlige optegnelser. Man har tænkt sig, at Margrethe Lange kunne have arvet håndskriftet efter sin første mand, Jens Kaas, der ligeledes var jyde; men meget tyder på, at hun selv har ladet værket udfærdige. Det kunne da være kommet til i årene op mod hendes forlovelse

12 12 Karen Thuesen med Knud Brahe, måske netop i perioden , hvor hun som ung enke menes at have opholdt sig på herregården Engelsholm ved Vejle, som hun sammen med broderen, Erik Lange, havde arvet efter faderen. Rentzels Håndskrift (GkS 2397, 4to) tilhørte oprindelig historikeren Anders Sørensen Vedel ( ), der lod det udarbejde i forbindelse med sine historiske studier. Det har sammen med hans andre visebøger dannet grundlag for den første trykte danske folkevisesamling»it Hundrede vduaalde Danske Viser...«, den såkaldte»hundredvisebog«fra På indre kriterier dateres optegnelserne til 1580erne. Ifølge Agnes Agerschous afhandling om Vedels visebog har fjorten forskellige skrivere været virksomme ved udarbejdelsen, og også Vedel selv har indført viser. Håndskriftet har fået sit navn efter en ellers ukendt person, der på dets første side med prangende skrift har noteret:»hielp Gud dw min styrke, oc min Lijffz Krafft ær: Valentinn Rentzill«. Man har ment, at Valentin Rentzel kunne være navnet på en af Vedels skrivere, en teori, der forekommer usandsynlig, når ordenes placering og iøjnefaldende form tages i betragtning. Andre har tænkt sig, at denne person kunne have ejet håndskriftet. Helt nye undersøgelser har imidlertid kastet lys over de Vedelske håndskrifters ejerforhold og viser klart, at Rentzel i det mindste ikke har været i besiddelse af håndskriftet efter Vedels død. 1 Tilbage bliver da alene en formodning om, at han har haft bogen, før den kom Vedel i hænde, og samtidig sættes der focus på spørgsmålet om optegnelsernes proveniens. Dette problem vil vi siden vende tilbage til. Endelig hviler der over Det større stockholmske Håndskrift (Vitterhet Dan. K 10, fol.) en fuldstændig mystik. Dette manuskript, der ejes af Kungliga Biblioteket i Stockholm, er hverken forsynet med årstal, oprindelige cjernavne eller andet, der kan lede til en identificering. Håndskriftet er helt igennem dansksproget, og flere skrivere har bidraget. I skriftbilledet og optegnelsernes slægtskab med andre tekster har man fundet indicier for, at værket er østdansk og skrevet i første halvdel af 1600taIIet. At der mellem Karen Brahes Folio, Rentzels Håndskrift og Det større stockholmske Håndskrift findes en overleveringsmæssig.forbindelse, er et forhold, der hidtil er blevet yderst dårligt belyst. Ifølge DgF er fem af de viser, der forekommer i alle tre håndskrifter, varianter af samme opskrift. Det gælder DgF 114 Aabc, 138 Bade, 291 Cabc, 299 Aabc og 377 Babc. I de kommentarer, DgF knytter til hver enkelt

13 Tabte folkeviseoptegnelser 13 tekstredaktion, hersker der imidlertid en del forvirring omkring slægtskabets præcise karakter, og det er tydeligt, at ikke alle detaljer i forholdet er gjort til genstand for lige indgående studier. Hakon Griiner Nielsen kommer ganske flygtigt ind på emnet i sin afhandling»om Paalideligheden af Visehaandskriftet Karen Brahes Folio«, der behandler værkets anvendelse af kildematerialet. Nogen definitiv redegørelse får problemet ikke. I gennemgangen af tekststoffet til»danske Viser fra Adelsvisebøger og Flyveblade «(bd. VI) er Grimer Nielsen også opmærksom på de bredere berøringsflader mellem R og STH. I forbindelse med omtalen af sidstnævnte skriver han:»hskr. er... i høj Grad beslægtet med den første Del af Rentzels Hskr.«. 2 Kildebeskrivelsen i DgF bd. XII underbygger ikke Griiner Nielsens iagttagelser. Tværtimod udtaler Erik Sønderholm her under omtalen af STH:»Griiner Nielsen mener at kunne konstatere et vist slægtskab med Rentzells håndskrift, men en sammenligning af de to håndskrifters tekstredaktioner synes ikke at underbygge denne hypotese.«3 En undersøgelse af de fem nævnte viser, der alle tilhører R's første del, røber ikke desto mindre en så stor lighed redaktionerne imellem, at man ikke på forhånd kan affærdige, at der findes et slægtskab mellem disse optegnelser. De har en påfaldende verbal overensstemmelse, strofeantallet er stort set det samme, og den indre opbygning er helt identisk i fire af de fem viser. Alene DgF 114 har mindre divergenser i handlingsforløbet, som vi finder det i a-redaktionen (KBF) over for b/ c-redaktionerne (R/STH). Til gengæld er denne noget specielle tekst kun overleveret i de nævnte håndskrifter, hvilket - trods de mindre indbyrdes variationer- i sig selv kunne antyde, at der er en forbindelse mellem de tre kilder. Størst lighed mellem tekstredaktionerne har i dette materiale R og STH, der indeholder en mængde fælles afvigelser fra KBF-teksten. I DgF 114 har fx både R og STH (dele af) stroferne, der svarer til KBF 3 og 4, placeret som nr. 8 og 9. I DgF 138 indeholder R og STH en fælles strofe 17, som ikke forekommer i KBF 4, hvorimod dette håndskrifts str. 23 (jf. DgF) mangler i R/STH. I DgF 299 har R og STH samme strofefølge i str. 8 og 9, mens de i KBF optræder i omvendt orden. At der såvel i de større som i de mindre træk er tale om utallige forskelle mellem R og STH på den ene side og KBF på den anden, viser at hverken Rentzels Håndskrift eller Det større stockholmske Håndskrift kan være skrevet af efter Karen Brahes Folio.

14 14 Karen Thuesen Men heller ikke R og STH har nogen direkte forbindelse med hinanden. Dels har deres tekster en del indbyrdes afvigende skrivemåder, hvor snart den ene, snart den anden stemmer overens med KBF-versionen, dels tager STH som det yngste af de to manuskripter overhovedet ikke hensyn til de notater og rettelser, som Anders Sørensen Vedel før udgivelsen af»hundredvisebogen«forsynede sit tekstmateriale med. Mens vi kan forklare de forholdsvis få divergenser mellem R og STH som individuelle ændringer i forhold til deres forlæg, udgør deres fælles fejltyper et yderligere bevis på i hvor nært et forhold de står til hinanden. I DgF 138, visen om Sune Folkesøn, indeholder begge redaktioner som nummer 13 en næsten enslydende, men stærkt korrumperet strofe. Heller ikke i KBF er denne strofe for øvrigt normal. I DgFudgavens b/c-variant er den sat op som en sekslinjet form i den ellers firlinjede vise. Sune Folkesøn-balladen rummer det berømte omkvæd:»der ligger de heilede vejen«, der genfindes i str. 12, hvor det indgår som første linje. KBF har her mest forståeligt ordlyden:»der for bleff Dy heeilder wicnn,/(saa wydde Offuer Suerigs lieed)«, mens R og STH henholdsvis skriver»der ligger de heliige theriis wey«og»der Ligger de Heilede deris Weye«. I STH er fejlen ret besynderlig, eftersom dette håndskrift har omkvædet korrekt:»der Ligger de heilede weyett«. I R-omkvædets»Der liger thj helle theriis wey«finder vi endnu et bevis på, at fejlene må stamme fra et fælles forlæg. Mens meget således taler for, at R og STH er afskrifter af samme forlæg - i det følgende omtalt som»x«- er KBF's forhold til X mere problematisk. H. Grimer Nielsen antyder i sin afhandling om Karen Brahes Folio, at dette håndskrift kan have hentet sit materiale i et forlæg ældre end det, der er benyttet af R og STH: en fælles arketype for KBF og X. Forslaget skyldes den iagttagelse, at R og STH undertiden har en fælles bedre læsemåde end den vi finder i KBF. 5 KBF's forhold til forlæggene er i folkeviseforskningen blevet gjort til genstand for flere, ret udførlige studier. Noget af glansen er berøvet dette værk, som Svend Grundtvig oprindelig betragtede med største veneration og meget ofte anbragte på DgF-redaktionernes mest glorværdige plads: A-opskriftens. Både Ernst von der Recke og Grimer Nielsen taler i deres beskrivelser af håndskriftet med hårde ord om dets ændringer og tildigtninger. Von der Recke anser KBF for»noget nær det sletteste af alle (Haandskrifter).«6 Grimer Nielsen mener, at det»i det hele er en Kilde, der i Enkeltheder maa betragtes med Mistillid.«7 Dog har Ernst Frandsen siden forsvaret værkets ophavsmand. Bag de

15 Tabte folkeviseoptegnelser 15 mange rettelser finder han»et jævnt menneskeligt Ansigt, i hvis Træk man ikke læser de forbryderiske Tendenser, KBF er blevet anklaget for.«8 På trods af de vanskeligheder det frembyder at sammenligne disse - med eller uden forbryderiske hensigter - ofte stærkt redigerede tekster med R/STH-redaktionen, er det langtfra umuligt at finde vidnesbyrd om forholdets særlige karakter. I DgF 114 forekommer et eksempel, der antyder, at også KBF-versionen kan være afledt direkte af X. Her optræder i den atypiske folkevise den tyske hertug Henrik af Brunsvig, der drager på»ørselfærd«for at kæmpe for kristendommens sag. I det hellige land tages han til fange af hedningene og tvinges under fangenskabet til at udføre markarbejde. Både KBF og STH fortæller (str ), at hertugen spændes i»hare og plov«, hvorimod R uden mening for sammenhængen spænder sin hertug i»harnsk og plov«(str. 11). Forlægget har uden tvivl haft det til KBF/STH svarende dialektale hare for ordet»harve«, og R-skriveren har misforstået formen. I DgF 291 finder vi i KBF og R den oplysning, at»fru Ellind buor y Seellannd/ hun er en frue seeleff (R: sielff)«(str. 1). STH har ændret»selv«til»saa finnd«. Men sandsynligvis gengiver KBF/R her et fælles forlægs fejl for adjektivet»sæl«. KBF har gennemgående været på vagt over for foreliggende uregelmæssigheder, og mange af forlæggets fejl får ikke lov at passere. I enkelte opskrifter har KBF's ophavsmand (eller -kvinde, som foreslået af Ernst Frandsen) dog ikke bearbejdet ordlyden i nævneværdig grad. DgF 377 er således et eksempel på, hvordan de tre manuskripter kan rumme en næsten enslydende visetekst. Når KBF her har en enkelt fejl i sin gengivelse af glosen»ottesang«som orte sang og wrrtte sang (str. 2-3), hvor såvel R som STH har deri korrekte form, kan forskellen forklares enten som individuelle rettelser af forlægget i R og STH eller som en afspejlning af KBF-skriverens dialektale norm i dette håndskrift. I øvrigt synes KBF's afvigelser fra R/STH stort set alle at kunne beskrives på den måde, Ernst Frandsen når frem til efter studiet af et bredere parallelmateriale, jf.»folkevisen«kap. I. Der forekommer i KBF en række læsemåder, som må tolkes som restitutionsforsøg i forhold til det langtfra fuldkomne forlæg. Intentionen er at skabe et mere korrekt sprog og en mere folkeviseagtig tone. Men rettelserne er hverken præget af objektivitet eller konsekvens. De er flydt den skrivende hastigt i pennen, og resultatet er ofte blevet det stik modsatte af hensigten.

16 16 Karen Thuesen En sammenligning af håndskrifternes ortografi giver et broget indtryk og næppe mulighed for en mere præcis beskrivelse af forlæggets norm, som kun i ringe grad synes at have påvirket afskriverne. Ingen fælles træk røber baggrund i en retskrivning meget forskellig fra eller ældre end den, vi møder i KBF og R. Vi befinder os med disse håndskrifter stadig - to-tre årtier efter de tidligste optegnelser - i den skriftlige visetraditions første fase, og denne periode har X også tilhørt, uden at det med sikkerhed kan fastslås, hvornår dette tabte håndskrift blev til. Sikrere antydninger af forlæggets proveniens får vi til gengæld i de fælles dialektale sprogformer, der hist og her afsløres gennem håndskrifternes ortografi. Og samtidig rummer disse eksempler yderligere beviser for redaktionernes nære forbindelse. Karen Brahes Folio er, sådan som det er beskrevet af Marius Kristensen, et håndskrift med en stærk dialektal tone. I hans indgående undersøgelse af værkets sprogform stedfæstes dets»dialektfarvede Rigssprog«med stor sandsynlighed til Nørrejylland, mere tvivlsomt måske helt snævert til Vejleegnen, Margrethe Langes hjemstavn. Også Rentzels håndskrift har et gennemgående jysk præg, omend langt mindre fremtrædende end det, vi møder i KBF. I R forekommer en del eksempler på apokope, diftongeringer af de lange vokaler e og o: mier»mere«, sien»sen«, guod»god«, stuor»stor«, - a-omlydte former: boffue»bue«, hoff»hu«, stoffue»stue«, - former som alier»aldrig«, anten»enten«, fram»frem«- og enkelte gange: nagen»nøgen«, løste»læste«, suar»sværd«og seffn»søvn«.genususikkerheden synes mere udbredt end i KBF. Selv om en del eksempler kan være overtaget fra forlæggene, gør deres udbredelse det sandsynligt, at værkets baggrund helt igennem er vestjysk. Anders Sørensen Vedel boede i Ribe i 1580'erne, da han indsamlede stoffet til sin trykte visebog, og der er intet i håndskriftets gennemgående dialektale former, der modsiger den hypotese, at det er udfærdiget af ripensiske skrivere. STH har ikke tilsvarende dialektpræg. De sporadiske dialektale former, der forekommer i håndskriftet, repræsenterer snarere end skrivernes standard de forskellige forlægs norm, eftersom de ikke har noget fælles præg. Der er således ingen sproglig støtte for teorien om håndskriftets specielt østdanske proveniens. Mens der næppe findes spor af ikke-jyske dialekter i Karen Brahes Folio og Rentzels Håndskrift, har Det større stockholmske Håndskrift i disse optegnelser enkelte former, der ikke stemmer overens med det

17 Tabte folkeviseoptegnelser 17 ellers så gennemførte rigssprogspræg. KBF og R har i de fem viseopskrifter ret mange fælles dialcktformer. Ikke mindst findes der i manuskripterne en del ord, hvor en diftongering af den lange vokal er betegnet. Både i KBF og R ses (med forskellige ortografiske variationer): dierls»deres«(138 ad 16, 377 ab 10), Hege»lege«(299 ab 23), sier»ser«(291 ab 19), stien»sten«(138 ad 21), guod»god«(138 ad 14.18, 291 ab , 299 ab 13, 377 ab 7.8) og stuor»stor«(138 ad 4, 291 ab 26). I DgF 114 str har KBF en forskrevet form»jaren Mett«over for R-håndskriftets»iermedtt«, som A.S. Vedel har følt sig nødsaget til at forklare over linjen, hvor han skriver»eremite«. Disse varianter antyder, at diftongeringen har tilhørt forlægget. Af andre fælles dialektformer kan nævnes: alder»aldrig«(138 ad 10), anten»enten«(114 ab 1, 299 ab 23), igiemmel»igennem«(114 ab 20) og fram»frem«(114 ab 22). Har den slags dialektale stavemåder tilhørt X i videre udstrækning, må de normalt være korrigeret i det dialektløse STH. Selv den hævdvundne folkeviseform af adjektivet»megen«, møgen (299 ab 8.34) er i STH»oversat«til den rigsdanske form. Helt er det dog ikke lykkedes STH's forskellige skrivere at komme forlæggets indflydelse til livs. I DgF 299 c finder vi således (som i a/b) tienlthien for»ten«, i 377 c flere gange formen dieris»deres«(str ), og adjektivet»god«, der normalt staves goed eller god, forekommer ikke mindre end syv gange spredt ud over materialet i formen guod (138 e 18, 299 c 25.32, 377 c 7.8 & omkv. ved str. 8.9). De fleste af disse eksempler har sidestykke enten i KBF eller i R, nogle oven i købet i begge manuskripter. - Af andre jyske former indeholder STH et alier»aldrig«(291 c 2) og et fram»frem«(114 c 14.15), begge gloser, der ellers aldrig forekommer i den form i håndskriftet. Apokope er et ret udbredt fænomen både i KBF og R. Også i STH findes flere eksempler i dette materiale: wngh»unge«(138 e 2), glad»glade«(138 e 16), min»mine«(291 c 2), stij»stige«(377 c 3). Apokopen er ikke ukendt uden for jysk, og formerne kunne desuden tilskrives almindelig sjusk, som STH ikke er fri for, hvis ikke hver enkelt af de nævnte eksempler havde parallel i mindst ét af de øvrige manuskripter. At dette - oftest jyske - dialekttræk har været udbredt i X antydes også i DgF 114 str Her er der uenighed håndskrifterne imellem angående udlæsningen af et ord, som i KBF gengives harrrel heerre, i R herre/ heer og i STH hær/ her. For så vidt kan både»herre«og»hær«bruges i sammenhængen, der fortæller om hertug 2 Danske studier 1986

18 18 Karen Thuesen Henriks kamp mod den hedenske»herre«eller»hær«; men glosens rimord er»værre«, hvilket antyder, at KBF (og R?) har den rette tolkning. Forlæggets form har formentlig været den apokoperede, vi finder i STH, hvor den til overmåde rimer på det ligeledes dialektale werl wær. Som følgende opstilling vil vise, er slægtskabet mellem manuskripterne ikke begrænset til de fem opskrifter, der forekommer i alle tre visebøger: X KBF R STH DgF (10) (13) Abc 141 Cac 138 Bade 140 A,D 79 Ca,A 293 Aab 114 Aabc 9Eab lobab DV 5 ab 316 Aab 299 Aabc 362 Ba,Ab 23 Bad 363 Aac 29 B,Abc 199 Abc 18Bab 329 Bab 377 Babc 291 Cabc 455 Aab 194 Aah 153 Aab 298 Ba,C

19 Tabte folkeviseoptegnelser 19 Som det fremgår af ovenstående skema, indeholder ret store dele af de tre håndskrifter, KBF, R og STH, samme visemateriale. DgF's tekstgruppering viser, at der for alle disse optegnelsers vedkommende næsten udelukkende er tale om en nært beslægtet tradition, men igen er kommentarerne upræcise. Den verbale overensstemmelse, som Grundtvigs iagttagelser bygger på, er naturligvis - som det er demonstreret ovenfor - et indicium for, at der findes berøringspunkter mellem redaktionerne. Men i de tilfælde, hvor en tekst kun er bevaret i to kilder, og hvor den ene ydermere er stærkt overarbejdet, svigter indiciernes bærekraft. For disse optegnelsers vedkommende udgøres beviset for en indbyrdes afhængighed ikke alene af den fælles ordlyd, men nok så meget af den hidtil oversete omstændighed, at viserne i alle tre kilder optræder i samme eller næsten samme rækkefølge. Dette forhold udelukker, at der kan være tale om varianter baseret på en skriftlig eller mundtlig tradition af mere tilfældig karakter. Samtidig antyder den faste orden, at det fælles forlæg ikke kan have bestået af løse optegnelser, men må have haft form af en visebog. Det er ikke på grundlag af det foreliggende materiale muligt at danne sig et helt nøjagtigt overblik over det tabte håndskrifts omfang. Som skemaet viser, kan det dog med nogenlunde sikkerhed bestemmes, at X må have indeholdt de femogtyve viser, der er fælles for mindst to af de tre kilder. Men håndskriftet kan udmærket have været mere omfangsrigt. Materialet her giver os en enestående mulighed for at følge folkevisesamlernes arbejde på nært hold. Det fordeler sig typologisk over DgF-indholdet på følgende måde: fem viser er såkaldte kæmpeviser (X 8, 9, 14, 16, 18), én tilhører de naturmytiske viser (X 5), en er defineret som en legendevise (X 7), fem er historiske viser ( X 1, 2, 3, 4, 24), tolv er ridderviser af forskellig slags (X 6, 11, 12, 13, 15, 17, 19,20,21,22, 23, 25), og én vise tilhører ikke balladegcnren (X 10), men er i øvrigt også historisk. - Ingen X-optegnelse er ifølge DgF en romanvise, en sen lyrisk vise eller en efterslætsvise. Vi har med andre ord i X et forholdsvis repræsentativt udsnit af den centrale danske balladetradition, om end med en lille overvægt af kæmpeviser og historiske viser. De tre håndskrifter har nærmet sig dette udvalg på forskellig måde. I Karen Brahes Folio finder vi på dette overordnede plan atter tegn på en kraftig redigering. Kun tre af X-håndskriftets viser er ikke medtaget i KBF; men i visse tilfælde har samleren foretrukket andre tekstredaktioncr end dem, der kunne hentes i denne kilde. Helt udskudt er 2*

20 20 Karen Thuesen Kristiern d. II's Klage (X 10, DV 5), der ikke er digtet i balladestil, hvilket tilsyneladende har været et absolut krav for samlerens accept. At visen om Ulf van Jærn (X 9, DgF 10) ikke medtages kan ses i en bredere sammenhæng. Visse ting tyder på, at den traditionelle kæmpevise, dvs. den vise, hvor netop kampen er det centrale, ikke hører til hendes (?) favoritter. Heller ikke Kong Didrik og Løven (X 8, DgF 9) og Svend Vonved (X 18, DgF 18), begge kæmpeviser, har i første omgang fundet nåde for hendes øjne. De findes sammen med enkelte andre ballader af samme kategori helt sidst i den store samling som nr. 201 og 203, og her er det andre forlæg der er benyttet. Udeladelsen af XII, DgF 316,»Den skaanske Bjørn«fældet, der handler om blodhævn, skal måske ses i samme lys. At KBF's ophavsmand har rådet over et meget stort materiale fremgår af, at hun har udskudt X 1, X 2 og X 19, eftersom hendes samling i forvejen rummede disse viser, om end i andre versioner. Hun har i det hele taget været opsat på at undgå gentagelser i sit omfangsrige værk: af bogens to hundrede numre forekommer kun et par stykker to gange. Måske har hun også i de problematiske numre X 4, X 5, X 13 og X 25 benyttet andre kilder eller eventuelt samarbejdet flere. I alle tilfælde er der her store afvigelser mellem tekstredaktionerne, og det eneste bevis for, at disse opskrifter oprindelig har tilhørt X, er den omstændighed, at de optræder i samme orden i KBF, R og STH. KBF's holdning til materialet vidner om et yderst bevidst arbejde fra samlerens side. Og samtidig røber det sikre valg af ballader i traditionel folkevisestil samme klare fornemmelse for visens egenart, som genfindes i hendes engagement i opskrifternes mindre detaljer, en virksomhed, der - trods fejl og mangler - har en så skuffende lighed med den»ægte vare«, at en fremtrædende visekender som Svend Grundtvig lod sig besnære. Enklere er på flere måder det forhold til forlægget, vi finder i Rentzels Håndskrift. X er benyttet i første del af R, dvs. i næsten alle de opskrifter, der er optegnet af R-manuskriptets skriverhånd nr. I. Denne del af håndskriftet er betydningsfuld, når det gælder diskussionen omkring visebogens oprindelige tilhørsforhold. Man har nemlig hævdet, at den ukendte Rentzel kunne have anlagt samlingen, en tanke, der atter tages op i Karsten Christensens artikel i dette nummer af Danske Studier. Ideen er tiltalende, eftersom den forklarer signaturen på håndskriftets første side naturligt og logisk. Men det udvalg, håndskriftet foretager i X-samlingens viser, synes imidlertid at antyde, at

Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning:

Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning: Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning: i det episke bliver selve historien fortalt det dramatiske ligger i replikkerne omkvædet angiver stemningen og har

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

134 TijdSchrift voor Skandinavistiek

134 TijdSchrift voor Skandinavistiek Recensies 133 H.C. Andersen. Rejseskitser 1826-1872. Billedbog uden Billeder. Et Besøg i Portugal 1866. København: DSL & Borgens Forlag, 2003. 235 s. & 98 s. [Danske Klassikere] Efterskrift og noter ved

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet

Læs mere

Herman Bang. Dramatik

Herman Bang. Dramatik Herman Bang Dramatik Herman Bang Dramatik Udgivet med indledning, kommentarer og ordforklaringer af Knud Arne Jürgensen Syddansk Universitetsforlag 2016 Udarbejdet og udgivet med støtte fra Carlsbergfondet

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv Erindringer Skrevet af John Lykkegaard Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv udgivet marts 2008 e-bog udgivet september 2011 Forside: Maleri af af det

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI DIGTNINGE OM DANMARK 1940 Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI INDHOLDSFORTEGNELSE I. PAA AARETS TÆRSKEL AXEL JUEL: HVAD EVNER ORD? Skrevet til

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Niels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde.

Niels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde. Nordentoft. Tarp familien Ølgod har sine aner i Varde, hvor vi finder brødrene Jens og Oluf Nielsen, som ejer Nis Tuesens Gods i Adsbøl Strellev(efter Niels Tuesen Bild d. Ældre). Adkomst 1537-231 mm.

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 - Vi rækker vore hænder frem 728 Du gav mig O Herre 321 - O kristelighed, v 6 O kærlighed

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Raymond Queneau. Litteraturens grundlag

Raymond Queneau. Litteraturens grundlag Raymond Queneau Litteraturens grundlag Efter at have overværet en forelæsning i Halle af Wiener (ikke Norbert, selvfølgelig) om Desargues og Pappus teoremer mumlede David Hilbert tænksomt, mens han ventede

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Torbens Datter og hendes Faderbane kendes nedskrevet fra 1641 1, men da den er to-linjet ville man typisk betegne visen som en ældre folkevise. Dvs at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem det tidspunkt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

Uddrag fra Min lillebror en morgen i himlen, i

Uddrag fra Min lillebror en morgen i himlen, i Uddrag fra Min lillebror en morgen i himlen, i hvert fald i det grønne Eksemplarisk læsning Jimmi Michelsen (5 ns.) 5 Christel Wiinblads Min lillebror en morgen i himlen, i hvert fald i det grønne (2008)

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER 2017 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 28,309,443,388,10 Ja, påskens budskab

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 754 Se nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 33 Han som har hjulpet hidindtil - på Et trofast hjerte 245 - Opstandne Herre, du vil gå - på Det dufter

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791014 Skolens navn: Viborg Private Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere