Et flyverhjemmeværn i takt med tiden

Transkript

1 Magasin for Nr. 11 Nov årgang Et flyverhjemmeværn i takt med tiden EC stævne Hvem er eskadrillechefen? Militær udfordring i Alperne Høje uddannelseskrav Hvor kan man finde historien Vi blev dus med himlens falke

2 Oberst Kurt Refsgaard Inspektør for flyverhjemmeværnet Hvor tiden dog går utroligt hurtigt i godt og udviklende selskab For godt tre år siden satte jeg mig i stolen som chef for flyverhjemmeværnet. Et job og en udfordring, jeg med respekt havde set frem til. Nu hvor jeg er på vej til at overdrage stafetten til min afløser oberst Søren Poulsen med pilotnavnet POM må jeg erkende, at udfordringerne har været overvældende, men kan også konstatere, at vi alle i fællesskab i flyverhjemmeværnet har deltaget og arbejdet ihærdigt på at overvinde udfordringerne, som vi har overvundet. Men vi er ikke i slutmålet, idet udviklingen i samfundet og dermed vore udfordringer aldrig stopper jf. vores fælles kærneværdi vi er dynamiske vi følger samfundsudviklingen med mod og vilje til rettidigt at gennemføre forandringer og udvikling. Hvad har vi nået Vi har i fællesskab ændret nedgang i den aktive struktur til fremgang gennem nyhvervning og reaktivering fra reservestrukturen; vi har fået klarlagt vore opgaver; samarbejdsaftaler og støtteaftaler er indgået specielt med flyvevåbenet; men også med andre interessenter; uddannelserne af såvel enkeltmand som enhedstræning er intensiveret, så vore kapaciteter bedre besidder de kompetencer, som vores samarbejdspartnere efterspørger; vi har udviklet nye kapaciteter med det formål at udvikle de netop efterspurgte kapaciteter, og inspektionsvirksomheden har været under løbende udvikling med det formål at kunne råde og vejlede eskadrillerne bedst muligt. Sammenfattende har vi i fællesskab gennemført en "turn around" af flyverhjemmeværnet med klare opgaver for alle eskadriller inden for såvel Distrikt Øst som Distrikt Vest og Bornholm; vi har skabt fremgang i den aktive struktur og kompetente kapaciteter, der har medført, at flyvevåbenet og vores interessenter igen har tiltro til og efterspørger vores kompetencer og kapaciteter. Derfor skal vi også fastholde en anden af vore kerneværdier vi er troværdige vi er kompetente, udviser ansvarlighed og selvstændighed i forhold til formål og opgaver med respekt for den enkelte. Udfordringer, der venter Vi må og skal holde fast i den udvikling der allerede har givet flyverhjemmeværnet et gennembrud; kun derigennem kan momentum fastholdes. Forsvarsforliget vil give flyverhjemmeværnet nye udfordringer, hvilket gør, at vi inden for såvel den faste struktur som den frivillige struktur skal tænke udviklende og se muligheder. For nærværende er der en lang række forligsarbejdsgrupper, der skal fremkomme med oplæg til styregruppen og hjemmeværnets øverste ledelse. Oplæg, som vi i visse situationer måske ikke synes om, og andre som vi til fulde kan tiltræde. Men det ligger fast, at vi fortsat har et flyverhjemmeværn med egen identitet, der lægger op til vores tredje kerneværdi vi er engagerede vi tager ansvar, ser muligheder og gør en forskel gennem meningsfulde aktiviteter. Afslutningsvis vil jeg udtrykke en stor tak til hver enkelt for den støtte og tillid I hver især har ydet og vist mig. Tag godt imod min afløser, og hold fast i udviklingen. Sammen er vi stærke, lad ingen knække os. Indhold s. 3 Indsættelser s. 16 Høje uddannelseskrav s. 3 Ny konkurrence s. 17 LU kalender s. 4 Terror i lufthavnen s. 18 Hvor kan man finde historien s. 7 EC Stævne s. 19 Vi blev dus med himlens falke s. 8 Hvem er eskadrillechefen? s. 20 FHV med friske øjne s. 10 Hvem er delingsføreren i FFD s. 21 Kort nyt s. 12 FHV internationalt dine muligheder s. 22 FHV bliver 75 år 2 s. 14 Nyt fra flyvevåbnet s. 23 AKOS Side 19 består af ca frivillige soldater fordelt på 31 eskadriller, der er uddannede i militære og beredskabsmæssige færdigheder. har sit navn, da det specielt løser opgaver for det danske flyvevåben, men ellers støtter det civile samfund som det øvrige hjemmeværn. For mere information: Mission: bidrager til beskyttelsen af Danmark ved at opstille troværdige, frivillige militære enheder, der tilgodeser flyvevåbnet og det øvrige samfund.

3 Af Tuf Krenchel Informationschef Oberst Søren Poulsen (med pilotnavnet POM) tiltræder som flyverhjemmeværnets inspektør d.1. december Med denne udnævnelse sætter der sig en vaskeægte pilot i cockpittet for flyverhjemmeværnet. POM startede sin karriere i forsvaret i Han blev uddannet på helikopter på Fort Rucker Alabama i 1984, omskolet til S-61 i 1988 på Kirtland Airforce Base i New Mexico. Siden da har han varetaget en lang række chef- og stabsfunktioner. Senest som chef for Helikopter Wing Karup og kommandant for Flyvestation Karup. Umiddelbart inden POM tiltræder, vil han have fungeret som Chief Governance ved NATO s sydlige hovedkvarter i Kandahar i Afghanistan. POM har især stiftet bekendtskab med flyverhjemmeværnet gennem sin tid på Flyvestation Karup. Velkommen til ny inspektør Bekræftede forlydender fra Afghanistan beretter, at den kommende inspektør glæder sig til sit nye job og er begyndt at spekulere på, hvordan han kan gøre det endnu mere interessant og tiltrækkende at være i flyverhjemmeværnet. Fra redaktionen af dette magasin skal der lyde et stort velkommen til Søren Poulsen og i samme åndedrag en respektfuldt tak for indsatsen til den aftrædende flyverhjemmeværnsinspektør Kurt Refsgaard. Læs mere om Søren Poulsen på hjv.dk/fhv og i det kommende nummer af HJV-magasinet. Hverve-konkurrencen Så er hverve-konkurrencen ved at gå ind i sin afsluttende fase Teambuilding for hele eskadrillen Side 18 Hvem skal ha sin eskadrille med til en dag med sjov og udfordringer til sommer? Sidste års vindere fra Karup har lagt sig i spidsen, men bliver tæt fulgt af flere andre. Den endelige afgørelse vil blive annonceret ultimo marts 2010, når alle ansøgninger fra 2009 er blevet behandlet. Ansvarshavende redaktør: Oberst Kurt N. Refsgaard Flyverhjemmeværnsinspektør Tlf Chefredaktør: Tuf Krenchel Informationschef Tlf Mobil Mail: flyver@hjv.dk Postadresse: Magasin for ICH FHV Hjemmeværnskommandoen Generalstok, Kastellet København Ø. Oplag: stk. Layout/produktion: GB Grafisk Reklamebureau Tryk: CS Grafisk Abonnement: Ved ændringer, ring venligst til FHDØ tlf eller til FHDV tlf Forsidefoto: Advice Topstillingen indtil videre: HVE Kontrakter Ansøgninger 1. HVE 277 Karup HVE 283 Trekanten HVE 230 Midt- og Vestsjælland HVE 227 Københavns Lufthavn HVE 221 Arresø HVE 225 Roskilde HVE 274 Østjylland HVE 282 Kongeåen HVE 280 Billund HVE 232 Sydsjælland-Møn 3 8 FHV hvervebarometer Hvervetallet er antallet af underskrevne kontrakter i 2009 og indeholder altså ikke antallet af ansøgninger, der ligger til behandling. 88 FHV hvervetal

4 Af kaptajn Pia Clemmensen, uddannelsesofficer, Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest og Ole Ries, eskadrillechef, HVE 286 Alssund Terror i lufthavnen På antiterrorøvelse med politiet og Jægerkorpset I terminalen var der nogle terrorister, der pludselig begyndte at skyde vildt omkring sig og tage nogle passagerer som skjold Billund lufthavn mens politi og hjemmeværnets figuranter gør klar til antiterrorøvelsen. Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest blev i starten af august kontaktet for, om vi kunne støtte politiet i uddannelse af deres aktionsstyrke. Vi gik straks i gang med at advisere vore eskadriller. Da den endelige anmodning med rammer tilgik, skaffede vi 23 mand, som sammen med hærhjemmeværnets 15 mand drog til Billund d. 25. august Personellet skulle stille fra kl , og de ville blive forplejet. Her et lille referat fra en af personerne, der deltog: Vi skulle møde op i Billund lufthavn kl iført civilt tøj og have ørepropper og C-øvelsesmaske med. Vi mødtes i Billund lufthavns gamle passagerterminal. På parkeringspladsen nær ved stod der 5 Fennec helikoptere. Kl. 13 blev vi instrueret om, hvad der skulle ske. Da vi drog hjemmefra, troede vi, at vi skulle sidde i et fly og blive befriet, men sådan blev det ikke. Alt skulle foregå inde i den gamle passagerterminal. Alt imens vi fik vores instruktioner, kunne vi se og høre Fennec helikopterne flyve ind over bygningen og sætte folk af. Vi skulle være flypassagerer, der gik rundt i terminalen. I terminalen var der nogle terrorister, der pludselig begyndte at skyde vildt omkring sig og tage nogle passagerer som skjold. Det næste, der skete, var, at der blev skudt med farvepatroner, hvorfor vi så skulle have C-øvelsesmaske på. Derefter skulle politiet øve sig i at føre en VIP person gennem terminalen. De skulle lave en korridor, hvor VIP en skulle igennem. Da en VIP blev ført igennem, skulle en prøve at tage fat i VIP en, og en anden skulle prøve at skyde VIP en. På et senere tidspunkt blev nogle af os sendt op på 1. sal, hvor aktionsstyrken blev sat af på taget for derefter at skulle befri gidslerne. Da politiaktionsstyrken var færdig, tog Jægerkorpset over. Med dem øvede vi de samme ting. De var lidt hårde; man kunne godt se, at nu var det militæret, der tog over. I alt var det en meget spændende dag, hvor vi fik et indblik i, hvordan politiaktionsstyrken og Jægerkorpset arbejdede. Med denne beskrivelse af dagen modtog jeg så denne mail fra politiet, som er videregivet til eskadrillecheferne: Tak for den fine assistance, dine folk leverede til vores øvelser i Billund. De tilkendegav, at de havde haft en god dag, så vi kommer måske med en forespørgsel i god tid til næste år. Tak for indsatsen, og tak dine folk fra politiet. 4

5 Af Charlotte Baun Drejka Jounalist Hjemmeværnskommandoen EC-stævne Et flyverhjemmeværn i takt med tiden En ny målrettet strategi skal være med til at få flyverhjemmeværnet på niveau med de behov, flyvevåbnet anno 2009 stiller til sin frivillige lillebror. En række udpegede fokusområder med helt faste mål er ingredienserne i en ny strategi for flyverhjemmeværnet frem til Strategien skal sikre udviklingen af et flyverhjemmeværn, der er i takt med tiden og de behov for kapaciteter, som flyvevåbnet efterspøger. Vejen frem til et anvendt og dynamisk flyverhjemmeværn gør det nødvendigt hele tiden at være på forkant og fokuseret på, at vi opstiller de helt rigtige kapaciteter med veluddannede frivillige. Den nye strategi med dens fokusområder indeholder de redskaber, der skal til for at omsætte vores vision til handling, forklarer flyverhjemmeværnsinspektør oberst Kurt Refsgaard. Han præsenterede strategien for de frivillige eskadrillechefer, da de mødtes til eskadrillechefstævne i slutningen af oktober på Flyvestation Skrydstrup. Seks udvalgte fokuspunkter Den nye strategi indeholder seks udvalgte fokusområder: hvervning, ledelse og kommunikation, samarbejdsaftaler, personel og integration, uddannelse samt enhedstræning og indsættelser. For hvert område er der udpeget en række nøje udvalgte målbare succeskriterier, som eskadrillerne skal arbejde hen imod i de kommende år. Når det gælder hvervning, så fastslår strategien, at eskadrillerne skal ud og rekruttere minimum 300 nye medlemmer i flyverhjemmeværnet årligt. Desuden skal de varme op under reserven og hvert år få 31 til igen at blive aktive. I dag tæller flyverhjemmeværnet cirka medlemmer, hvor af godt står i den aktive struktur. Stringent og professionelt Kurt Refsgaard lægger ikke skjul på, at strategien lægger op til et mere stringent og professionelt flyverhjemmeværn. Det er ikke ligegyldigt, hvem vi går ud og hverver. Det er heller ikke ligegyldigt, hvilke type uddannelser du som eskadrillemedlem skal gennemføre. Det er afgørende, at vi uddanner og hverver til netop de opgaver, flyvevåbnet gerne vil have vores hjælp til. Vi skal kunne levere varen, og det stiller selvfølgelig krav til eskadrillecheferne om hele tiden at holde sig strategiens mål for øje, siger Kurt Refs- Inspektør for flyverhjemmeværnet oberst Kurt Refsgaard og øverste chef i flyvevåbnet generalmajor Henrik Dam er enige om, at det fremtidige samarbejde mellem de to lyseblå værn tegner lyst. gaard, der snart kan kalde sig for forhenværende flyverhjemmeværnsinspektør. Med udgangen af november går han på pension, så det bliver hans afløser, oberst Søren Poulsen, der skal holde snor i strategiens levedygtighed. Større krav Obersten er klar over, at processen med at omsætte strategien til virkelighed i de enkelte eskadriller kan være vanskelig. Især da, hvis der i en eskadrille trives lidt for meget strøm fra fordums dage, hvor flyverhjemmeværnet primært observerede fly fra luftmeldetårnene højt til vejrs. Den går bare ikke længere. Vi skal være vågne og dynamiske. Hvis efterspørgslen ændres, skal vi være så fleksible, at vi også kan matche nye krav, siger Kurt Refsgaard, hvis ledelsesfilosofi er helt i trit med en moderne virksomhedstankegang. En af gulerødderne i strategien kan til gengæld være udsigten til flere større nationale øvelser, som er skitseret i fokusområdet "Enhedstræning og indsættelser". Men mon ikke også der i sig selv ligger et klart incitament, når chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik Dam, på eskadrillechefstævnet i meget utvetydige vendinger gjorde klart, at flyvevåbnet har masser af opgaver til flyverhjemmeværnet og endnu flere, hvis flyverhjemmeværnet fortsætter uddannelsen og træningen af sine kapaciteter. EC Stævne fortsat 5

6 EC-stævne Håndfaste mål er lige mig Eskadrillechef Jens Østrup fra Østjylland er helt på det rene med, at krav og faste mål er vejen frem i flyverhjemmeværnet. Den 51-årige eskadrillechef Jens Østrup fra den østjyske Eskadrille 274 Østjylland hører til dem, der er krøbet ud af sit flyverskjul efter mange års dvale i reserven og nu har sagt ja til det frivillige chefjob, fordi flyverhjemmeværnet i dag er oppe på beatet og i omdrejninger. Sådan har det bestemt ikke altid været, mener Jens Østrup. Men forandringen til et mere professionelt drevet værn er i dag til at få øje på. Det tiltaler den østjyske eskadrillechef, der har omkring 35 aktive i sin fold og et par hundrede i reserven. Derfor er han også helt på det rene med, at flyverhjemmeværnets nye strategi frem mod 2012 med fokusområder og succeskriterier lægger op til en række håndfaste krav, der skal opfyldes, for at kursen bliver mere i øjenhøjde med samfundsudviklingen. Helt ærligt tidligere var der for meget flipsi flapsi. I dag bliver der stillet krav, og vi har nogle reelle opgaver at løse. Så nu gider jeg godt igen bruge min tid på flyverhjemmeværnet. Den moderne ledelsesstil med en professionel og målrettet tilgang til opgaverne, som flyverhjemmeværnsinspektør oberst Kurt Refsgaard står for det er lige mig, siger Jens Østrup, der driver eskadrillen i tæt parløb med en gammel bekendt, som er næstkommanderende. I den civile verden er han regionschef i en stor international finansiel koncern. Støtter uddannelse af piloter Den østjyske eskadrille støtter aktivt flyvevåbnet i uddannelsen af dets piloter i det, der også kaldes Combat Search and Rescue, forkortet CSAR. Uddannelsen handler om at træne piloterne, så de kan håndtere en situation, hvis deres fly skulle falde ned i fjendeland. Mellem fire og seks gange årligt deltager eskadrillen i CSAR-øvelserne på Flyvestation Karup, hvor de stiller med op til 60 figuranter, der blandt andet agerer fjender. Det stiller krav til os om at være professionelle og troværdige i samarbejdet ellers vil flyvevåbnet jo ikke bruge os, siger Jens Østrup. Han mener, at øvelsessamarbejdet med flyvevåbnet er et godt eksempel på, hvordan man i dag tiltrækker nye medlemmer til flyverhjemmeværnet. Især de unge efterspørger ifølge Jens Østrup både krav og udfordringer i deres hjemmeværnsvirke. I hans periode som chef er der blevet tegnet otte nye kontrakter. Jeg ser den nye strategi som et alle tiders værktøj til at drive eskadrillerne frem i den rigtige retning. Den bygger videre på vores vision og har givet os nogle særdeles brugbare redskaber i vores arbejde, siger Jens Østrup. Chefer og fastansatte i flyverhjemmeværnet rammet ind af efterårsfarver til eskadrillechefstævnet på Flyvestation Skrydstrup 6

7 Eskadrillecheferne Jens Østrup og Søren G. Jørgensen (th.) mener begge, at de konkrete mål for deres eskadriller er realistiske og motiverende. Arresø-chef har fastsat egne produktionsmål Søren G. Jørgensen, der er chef for den nordsjællandske Arresø-eskadrille, har allerede formuleret egne produktionsmål med udgangspunkt i ny strategi for flyverhjemmeværnet. s nye strategi falder i god jord blandt de frivillige eskadrillechefer. De meget konkrete mål, som er beskrevet for hvert fokusområdet, tiltaler i hvert fald helt klart 39-årige Søren G. Jørgensen, der leder Arresø-eskadrillen i Nordsjælland med 72 aktive og knap 150 i reserven. Søren G. Jørgensen har allerede opstillet egne produktionsmål for hans eskadrille, der i 2010 for eksempel skal hverve 14 nye medlemmer og overbevise tre personer fra reservebænken om fordelen ved at gå over i de aktives rækker. Jamen, jeg er typen, der helst vil have den slags håndfaste mål, så jeg ved, hvad jeg har at rette mig efter. Det gør det nemmere at være chef med synlige mål. De skal selvfølgelig være realistiske, men det synes jeg bestemt også eksempelvis hvervemålene er, siger Søren G. Jørgensen, der har stået spidsen for den nordsjællandske eskadrille siden februar Så han er helt på linje med sin østjyske kollega, Jens Østrup, der også bifalder den nye strategi frem mod Alle skal tage ejerskab Den meget synlige strategi har efter Søren G. Jørgensens mening også den klare fordel, at den er meget nemmere at anskueliggøre og markedsføre over for de menige medlemmer, som han er overbevist om vil være med til at tage ejerskab for strategien. For at den kan rodfæste sig i eskadrillen, samler Søren G. Jørgensen i nær fremtid sit nøglepersonel til en drøftelse og konkretisering af de lokale produktionsmål for Arresøeskadrillen. Vi vil pinde de overordnede mål op i delmål, som vi kan forholde os til, siger Søren G. Jørgensen, der i øvrigt også glædeligt noterede sig, at flyvevåbnets øverste chef, generalmajor Henrik Dam fra Flyvertaktisk Kommando, på eskadrillechefstævnet talte om vi i flyvevåbnet med henvisning til, at flyverhjemmeværnet klart er en del af flyvevåbnet. I den forbindelse er den nye strategi ifølge eskadrillechefen det helt rigtige værktøj, for at flyverhjemmeværnet kan opfylde sin vision om at blive anvendt hver dag af samarbejdspartnere. Netop flyvevåbnet har med Henrik Dams ord tydeligt vist interesse for den frivillige støtte. Eskadrillechefen karakteriserer i øvrigt Arresø-eskadrillen som meget all round. Den har såvel STO-delinger som bevogtningsdelinger og desuden nogle meget kompetente folk, når det gælder CBRN altså medlemmer, der har stor viden i håndteringen af farlige stoffer. Vi har faktisk fået henvendelser fra flyvevåbnet, som gerne vil trække på vores kompetencer inden for netop CBRN, siger Søren G. Jørgensen, der ser frem til at få den nye strategi ført ud i livet. 7

8 TEMA [EC] Af kaptajn Pia Clemmensen Uddannelsesofficer Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest Hvem er chef i en eskadrille? Chefen for en eskadrille kunne sagtens være chef for en mindre virksomhed! Eskadrillechefen er direkte underlagt distriktschefen, som har mange andre bolde i luften. Det er derfor en nødvendighed, at en chef skal være meget selvstændig. Ikke dermed sagt, at han/hun bliver ladt alene overhovedet ikke. Det er ikke tanken, at distriktschefen skal fortælle chefen, hvad han/hun skal gøre. Chefen skal derfor være en person, der tør tage beslutninger og drage konsekvenserne heraf, hvilket ikke altid er lige sjovt. Livet i en eskadrille er ikke statisk, hvorfor det kræver sin mand at skulle ændre organisation og opgaver i forhold til interessenters behov. Det er derfor vigtigt, at chefen er visionær og har nogle ideer og tanker omkring sin eskadrilles formåen. I samarbejde med sit nøglepersonel skal chefen kunne omsætte disse visioner til handlinger og samtidig sikre sig, at der er accept omkring de iværksatte aktiviteter. Det er derfor også vigtigt for en chef, i samarbejde med næstkommanderende, at have en plan over afløsere klar til samtlige nøgleposter, så der er mulighed for indsættelse af førere, hvis nogle vælger at gå en anden vej. Ud over overblikket for den samlede eskadrille er det vigtigt for en chef, at denne har selvindsigt. De fleste mennesker vil i dag gerne have en chef, der inddrager dem i beslutninger, der vedrører dem og deres opgaver, og som er god til at informere, kommunikere og delegere samt meget andet. En chef skal give rum og mulighed for kompetenceudvikling. Chefen skal derfor kunne reflektere over sig selv og sin ledelsesstil, så den enkelte og eskadrillen hele tiden udvikles hen mod den overordnede strategi. Kanonkongen til lands, til vands og i luften Af Jesper Svenningensen Jounalist Hjemmeværnskommandoen Han kan godt lide at have overblikket og ser sig selv som et serviceorgan. Lasse Jensen er 26 år og ny eskadrillechef i Hjemmeværnseskadrille 260 Vendsyssel. I sin tid var det kammeraterne, der fik Lasse med i hjemmeværnet som 18-årig, og ud over den aktive fritid er netop det tætte sammenhold stadig en af de ting, der holder Lasse Jensen til ilden. Det er både hyggeligt og spændende. Vi har et kæmpe netværk, og nu skal jeg snart til mit første chefseminar som eskadrillechef. Det glæder jeg mig til, og så bliver netværket jo endnu større, siger Lasse. 8

9 Lasse Jensen er den nye eskarillechef i Hjemmeværnseskadrille 260 Vendsyssel Før Lasse Jensen den 1. august i år gik fra at være gruppefører til at være ny eskadrillechef, har han været igennem meget uddannelse, og et af de vigtigste elementer i hans nye rolle er kommunikation. Alle er velkomne til at kontakte mig om alt muligt. Hvis jeg ikke kan svare på spørgsmålene, kan jeg da i hvert fald finde ud af, hvem der kan, siger den unge chef. Da den tidligere ledelse valgte at trække sig og overtage andre opgaver, tog både Lasse Jensen og en ny næstkommanderende imod udfordringen og får god opbakning fra de erfarne. Vi hjælper alle hinanden, men der må selvfølgelig heller ikke være tvivl om, hvem der tager de endelige beslutninger. Hold kontakten Når det kommer til nye medlemmer, oplever Lasse faktisk, at mange henvender sig af sig selv. De ved noget i forvejen, men vil gerne vide mere. Interesseret i alle elementer Lasse Jensen er selvsagt interesseret i luftbårne maskiner, men ud over en interesse for jagt er også det våde element med til at fylde hans tid ud. Jeg dykker og sejler en del, og mange mener, at jeg da burde være i marinehjemmeværnet. Men da mine kammerater var hos flyverne, var det også dér, jeg landede. Men jeg synes også, at vi får nogle spændende opgaver, og specielt ved Radarhoved Skagen, som vi samarbejder med, bliver vi taget imod med kyshånd, fortæller Lasse Jensen, der også går under navnet Kanonkongen. Det navn har han fået, fordi han tidligere var værnepligtig og sergent ved Kongens Artilleriregiment ved Sjælsmark Kaserne. Faktisk tog han orlov fra hjemmeværnet under værnepligten, men tog alligevel med på hjemmeværnsøvelser, når han var hjemme på weekend. Styr på administrationen Lasse Jensen vil gerne have styr på alt og kan lide at sætte sig ind i alle delene. Skal der reorganiseres? Hvem mangler at tage nogle uddannelser? Er det tid til medarbejdersamtaler? Det er nogle af de spørgsmål, den nye eskadrillechef skal stille sig selv. Der er meget administration, der skal ordnes, men jeg kan godt lide det, siger Lasse Jensen, der også vil prøve at få nogle af medlemmerne i reserven tilbage i den aktive struktur. Mange er måske gået i reserven, fordi de har fået børn og er så ikke kommet tilbage, selvom de måske har lysten til at give den en skalle igen. Om ikke andet skal de i hvert fald informeres om, at de stadig skal tage den resterende lovpligtige uddannelse, selvom de er i reserven. Der har aldrig været så stor opbakning i samfundet, som der er nu. Jeg tror, det er, fordi hjemmeværnet er forandret det er mere up to date. Der kan desværre gå op til 3-4 måneder, fra ansøgningen er skrevet, til de bliver optaget, så det gør jeg meget ud af at fortælle dem. Og i mellemtiden sørger vi for at invitere dem med til noget, der kan holde dem til ilden dog ikke decideret øvelser. Gode lederværktøjer Uddannelserne i hjemmeværnet, og nu også lederuddannelser, kommer Lasse Jensen til gode i hans jobrelationer. Han er mekaniker og kører som autohjælp, og i den forbindelse er han ind imellem ude til et færdselsuheld. Her kan han ofte bruge førstehjælpsuddannelserne overfor dem, der er kørt galt, fordi han ved, hvad han kan spørge ind til og mindst lige så vigtigt: hvad han ikke skal spørge ind til. Med sine nye lederuddannelser føler han sig også godt klædt på til at komme med input på arbejdspladsen. Et nyt hus, en datter på fem måneder og et forestående bryllup næste år giver den nye eskadrillechef i Vendsyssel nok at se til. Hans kommende hustru er ikke medlem i hjemmeværnet, men bakker ham op i det på trods af det omfattende timeforbrug. Faktisk gav det lidt ekstra goodwill, da den nye chef for Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest, Jan Gert Andersen, roste hendes mand for hans arbejde. Han er sådan en flink mand, ham Jan, sagde hun bagefter, slutter Lasse Jensen. EC Ledighedsoversigt Hvor er der brug for en ny EC er lige nu: HVE 273 Ikast HVE 275 Djursland 9

10 TEMA [DF] Kaptajn Morten Larsen Operationsofficer Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst Hvem er delingsføreren i en flyvende deling Funktionen som delingsfører i en flyvende deling kræver både overblik og indsigt i flyvning. Overblikket er nødvendigt for at holde styr på alle de forhold, der gør sig gældende ved indsættelse af fly i enten øvelser eller skarpe opgaver. Derudover skal delingsføreren holde styr på op til 4 grupper bestående af 4 piloter, 4 navigatører og 8 observatører. Det kræver også indsigt i flyvning; derfor kræver funktionen, at stillingsindehaveren har virket som pilot, men ikke nødvendigvis at han stadig er aktiv pilot. De generelle opgaver for delingsføreren er, at han på vegne af eskadrilleledelsen skal tilrettelægge underlagt personels funktionsuddannelse og skal i det hele taget varte uddannelses- og øvelsesvirket for delingen. Delingsføreren skal tilsikre, at de opgaver, der pålægges den flyvende deling, bliver løst tilfredsstillende og efter de gældende procedurer. Opgaver, der skal være styr på, kunne være støtte til forsvaret og civile myndigheder f.eks. politiet og beredskabet i form af overvågning og eftersøgning over land og vand. Delingsføreren er ansvarlig for, at indsættelse af fly bliver afrapporteret op i systemet; heri ligger også, at de funktionsrelaterede timer bliver registreret i aktivitetsmodulet på hjv.dk. Der er for nuværende ingen ledige stillinger som delingsfører ved de flyvende delinger. Piloten fik overtalt sin kone til at være med Af Jesper Svenningensen Jounalist Hjemmeværnskommandoen Esben Nielsen troede, han skulle være menig pilot i de flyvende delinger, men nu er han på kort tid blevet delingsfører. Og hans kone ja, hun er også blevet flyver Efter kun at have været med i s Flyvende Delinger (FFD) i to år blev Esben Nielsen delingsfører 1. april i år. Men selvom det har kostet tid meget tid, har han ikke fortrudt. Vi har været igennem en opbygningsfase, fordi vi har flyttet base fra Esbjerg til Vamdrup, så jeg har brugt stort set al min fritid på det, siger Esben Nielsen, og det skal tages bogstaveligt. I lang tid har Esben kastet sig over flyverarbejdet, når han kom hjem, og ikke stoppet, før dagen udrandt. Oven i det er mange weekender også brugt, så de sidste mange må- 10

11 Esben Nielsen mener, at de mange timer, han bruger i den flyvende deling, er det hele værd. neder kunne det næsten virke, som om hans civile job som it-projektchef i Gråsten faktisk var hans fritidsinteresse. Gik målrettet efter flyene Esben har i ti år haft certifikat til motorfly, så det var oplagt at søge direkte ind til FFD. Jeg havde hørt om opbygningen af de flyvende delinger i medierne, meldte mig og kom med. Og nu kan jeg næsten ikke undvære det, siger Esben Nielsen og fortæller om en taktisk smart manøvre. Min kone syntes jo, at jeg brugte meget tid på det, men hun var egentlig også lidt interesseret, så jeg overtalte hende til at søge ind, og nu har hun været observatør i en besætning i et halvt år. Så er det lidt lettere at bruge så meget tid på det. Da Esben blev spurgt, om han ville være delingsfører, vidste han, at det ville kræve meget tid, men tog alligevel udfordringen op. Timetallet er nu ikke helt så højt mere, for meget mere bliver uddelegeret, og tingene begynder at fungere. Der er gode resultater, når folkene er ude, og det giver en god fornemmelse, at vi kan høste frugten af arbejdet. Vi havde også for nylig en øvelse med marinehjemmeværnet, og det samarbejde giver god mening, siger Esben Nielsen. Vi kan være hurtigt fremme og give dem nogle præcise koordinater, så de kan sejle hen og løse resten af opgaven. Høje krav tiltrækker Mange tror måske stadig, at hjemmeværnet bare er en hyggeklub, men Esben Nielsen oplever, at holdningen hos mange faktisk er ændret til et syn på værnet som mere professionelt. Nye medlemmer opdager, at vi har et højt niveau og stiller store krav, og jeg tror, at de kvaliteter kan tiltrække flere medlemmer. Vi har ikke lavet en målrettet hvervning, da vi allerede har god kontakt til piloterne på flyvepladserne. Men vi kan godt bruge flere navigatører og observatører. For at varetage en af de to funktioner, behøver man ikke at være pilot, selvom flere af de nuværende navigatører faktisk er piloter. Ud over hjemmeværnets lovpligtige uddannelse gennemgår man både teoretisk og praktisk uddannelse. Som navigatør indgår man i et tæt samarbejde med piloten, da man gennemgår tjeklister og også håndterer indtil flere knapper på instrumentbrættet. Observatøren assisterer pi- lot og navigatør og skal blandt andet betjene videokamera og have kontakt til for eksempel flådefartøjer. God synergi De ledermæssige kvalifikationer, Esben får gennem sit virke som delingsfører og den uddannelse, der følger med - kan han overføre direkte til sit civile job. Jeg er stadig ved at tage dele af uddannelsen på Hjemmeværnsskolen, og jeg lærer at få projekter til at køre, så det er jo en direkte bonus for min arbejdsplads. Og jeg må sige, at man lærer meget om samarbejde og udveksling af erfaringer, ud over at der er et godt kammeratskab både på tværs af delingerne og eskadrillerne. FAKTA om De Flyvende Delinger En besætning består af pilot, navigatør og to observatører. En deling består af op til 19 personer: Fire besætninger og en delingstrop bestående af delingsfører, næstkommanderende og en hjælper. Som pilot skal man - ud over at tage hjemmeværnets lovpligtige uddannelse - supplere sit eget pilotcertifikat med en uddannelse som hjemmeværnspilot. Det sker ved at gennemgå en brevskole og en uddannelse på Flyvestation Skrydstrup, hvor fire forskellige missionstyper læres: Observation: der flyves med politi om bord for at foretage f.eks. fartmålinger på motorvejen. Rekognoscering af f.eks. broer eller jernbaner. Asymmetrisk flyvning: den flyvende deling indgår som moment for krigsskibe under øvelser. SAR: ved search and rescue søges efter personer eller sunkne skibe. 11

12 Af najor Claus Bouet Forbindelsesofficer Flyvertaktisk Kommando internationalt dine muligheder har p.t. følgende muligheder for udsendelse: Udsendelse med hjemmeværnets bevogtnings- deling til Camp Price i Afghanistan. Tre fra flyverhjemmeværnet er klar til udsendelse med hold 8. MOTINF-uddannelse afholdes af HHV. Orienteringsmøder afholdes før opstarten af hvert hold. Hold øje med eller meld dig på forhånd ved dit distrikt. Udsendelse med Combat Support Wing (CSW) til Af- ghanistan. OMLT (se artikel s ) Udsendelse med United Nations Interim Force Liba- non (UNIFIL). Hele UNIFIL består af mand. Styrkens mandat går ud på at overvåge de væbnede styrker i området og hjælpe den libanesiske hær med at få kontrol med den sydlige del af landet. Missionen har kørt siden 1978, men blev forstærket i 2006, efter at Israel og den shiamuslimske milits, Hizbollah, udkæmpede en kort krig i det sydlige Libanon. Flyvevåbnet stiller i alt 300 mand fra Combat Support Wing fordelt på 2 hold. Endnu ikke fastlagt udsendelse i 2010 med CSW til Afghanistan. Flightline Security på Kandahar Airfield. Der er visse vilkår og krav, der går igen, hvis du vil udsendes: Under 60 år. Man kontraktansættes med lønvilkår svarende til den grad, der er knyttet til funktionen Træningstilstandsprøve skal gennemføres. Læge- og tandlæge-check samt vaccinationsprogram gennemføres. Missionsorienteret Uddannelse (MISU) gennemføres normalt med løn. Uddannelseskravene ved udsendelse til bevogtnings- opgaver er normalt MOTINF-kurser samt MISU. Noget af denne uddannelse kan evt. godskrives, såfremt tilsvarende haves (f.eks. BEVASS) For øvrige funktioner kan det afdækkes individuelt. Dog altid MISU. 4-5 måneders ansættelse, heraf 2 ½ - 4 måneders udsendelse. Resten MISU. Hvis man opgør, hvem i FHV der i denne sammenhæng har relevant uddannelse i forhold til de kvalifikationer (Q), som efterspørges, og som kan danne grundlag for videre uddannelse frem mod MISU, ser det således ud (se skema øverst side 13). Alle de nævnte kvalifikationer er meget efterspurgte. Som det fremgår, er der et stort behov for at målrette den enkeltes uddannelse i relation til INTOPS. Uddannelsen er langt hen ad vejen den samme, som kræves i de nationale opgaver, så det er absolut relevant at få gjort sin grund- og funktionsuddannelse færdig, hvis man har udlængsel i maven. Har du før været udsendt, skal du stadig påregne at gennemgå MISU. har aftalt med CSW, at eksakte krav til personellet ved udsendelse sammen med CSW skal afdækkes først i det nye år. Det er forventningen, at FHV primære opgave i en international sammenhæng herefter vil være for CSW. Henvend dig ved dine foresatte og dit distrikt for at få oplyst, hvilke krav netop du skal leve op til, hvis du vil gøre en forskel ude i den store verden. Har du en af de ovenfor nævnte kvalifikationer, kan du over en kortere eller længere periode gøres klar til MISU og efterfølgende udsendelse. 12

13 Funktion Slut Q Status Norm Bem. Bevogtningsassistenter Ej fastsat Trafikreg. Force Protectionpersonel MOTINF 0 4 DEL +1GRP Ny kapacitet. 15 personer under udd. Særlige krav Menigt sikringspersonel Ej fastsat Tidligere STODEL. Nu SIKDEL Befalingshavende sikringspersonel (STO) Ej fastsat Tidligere STODEL. Nu SIKDEL CBRN-officerer Ej fastsat HIAS-kursis CBRN-specialister Ej fastsat HIAS-kursus Sanitetspersonel GRP SYHJ/SYPAS ved FSU Forplejningspersonel Ej fastsat Evt. kursus v. MHV Funktionelle specialister Håndværkere Ej opgjort Ej fastsat Til lejropbygning m.v. Skema over relevant uddannelse i forhold til de kvalifikationer (Q) som efterspørges, samt grundlaget for videre uddannelse frem mod MISU. Internationale operationer forbered dig nu! Kaptajn Morten Larsen Operationsofficer Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst venter på de konkrete opgaver i forbindelse med internationale opgaver (INTOPS) som støtte til flyvevåbnet, men der er allerede en hel del interesserede soldater som spørger, hvad de kan gøre i ventetiden. Nøgleordet er forberedelse gennem uddannelse og træning. Dette kan eventuelt foregå i samarbejde med ens gruppe, deling eller hjemmeværnseskadrille Vejen til INTOPS Hvis du er interesseret i at blive udsendt, er der en hel del, du allerede kan gøre. Først og fremmest er flyverhjemmeværnsdistrikterne blevet bedt om at afdække, hvem blandt de frivillige som er interesserede i at komme i INTOPS, samt at spørge ind til forskellige kompetencer, som kan forudses brugbare i forbindelse med en udsendelse. Det er vigtigt, at du får dig skrevet på listen over interesseret personel via din egen eskadrille. Du kan allerede nu forberede din fysiske form, som skal være i orden for at komme i betragtning til INTOPS. Du skal blandt andet kunne gennemføre forsvarets træningstilstandsprøve (TTP); basiskravene kan findes på Internettet eller via dit distrikt. Derudover skal der uddannelse til, enten det er at holde sine kompetencer vedlige eller at tilegne sig det nye. Det kan eksempelvis være indenfor bevogtning, kørselstjeneste, forplejning, forsyning m.v. Når den nye Force Protection (FP) uddannelse er på plads, vil denne kompetence være et godt afsæt til INT- OPS. Indtil da kan en uddannelse indenfor motoriseret infanteri (MOTINF) være et godt alternativ, da FP uddannelsen nok kommer til at ligge tæt op ad denne. Så opfordringen skal være: Forbered dig nu, der er meget, der kan gøres allerede nu for den soldat, der vil være velforberedt til INTOPS med flyvevåbnet. 13

14 NYT FRA FLYVEVÅBNET Combat Support Wing står i spidsen for et mentorteam til Afghanistan. En ny og spændende, men også belastende NATO-opgave. Mentor for afghanerne Af Jette Elkjær Kommunikationsleder Combat Support Wing Selv om Combat Support Wing er Parent Unit for opgaven, påpeger Claus D. Bloch, at det er en fællesopgave for alle tre værn og de funktionelle tjenester i forsvaret. Combat Support Wing har fået til opgave at opstille, uddanne og udsende et dansk mentorteam til Afghanistan. Teamet skal vejlede den afghanske nationale hær i genopbygning og drift af en lejr i Helmandprovinsen. Første team er netop vendt tilbage til Danmark med gode resultater. - Da opgaven ikke er et flyspecifikt bidrag, er det nok naturligt, at Combat Support Wing er udpeget som Parent Unit. Vi er jo den støttende enhed i flyvevåbnet, forklarer oberstløjtnant Claus D. Bloch, næstkommanderende fra Combat Support Wing. Sidemandsoplæring Flyvertaktisk Kommando udpegede i juli 2008 Combat Support Wing til at have ansvaret for et dansk Garrison HQ Operational Mentoring and Liason Team (OMLT). Teamet skal i perioden 2009 til 2012 støtte Afghan National Army (ANA) i deres bestræbelser på at overtage ansvaret for Shorobak lejren. En lejr, der i dag drives af de amerikanske styrker, og som næsten kun ligger et ejendomsmæglers stenkast fra Camp Bastion. - Der er tale om en helt ny og spændende NATO-opgave for Combat Support Wing, idet OMLT skal vejlede ANA i driften af en kaserne på områder som driften af cafeteria, skydebaner og infirmeri, forklarer oberstløjtnant Claus D. Bloch. Støtten og vejledningen vil ske ved hjælp af sidemandsoplæring, hvor de danske mentorer får ansvaret for at guide og lære fra sig på et specifikt fagligt område. De rette personer Mentorteamet vil bestå af 13 mand, som udpeges af forsvaret. Ud over at have de rette fagspecifikke kompetencer er det vigtigt, at de har den rette indstilling til det at indgå i et team. Og ikke mindst til at være mentor. - Ud over at de soldatermæssige og faglige færdigheder skal være i orden, så lægger vi meget vægt på, at de personer, der bliver udpeget, er nogen, der kan fungere som mentor. I og med at mentorrollen skal ske via en tolk, kræver det visse helt specifikke personlige egenskaber, 14 Oberstløjtnant Søren Frausig under den første tur til Afghanistan med det danske mentorteam.

15 Med den rette uddannelse og kompetencer har soldater i flyverhjemmeværnet også mulighed for at komme til Afghanistan og hjælpe med genetableringen af landet påpeger Claus D. Bloch. Han fremhæver især, at det er vigtigt, at alle mentorer er tålmodige af natur, at de har prøvet at undervise, og at deres engelsk er på et rimeligt niveau. Men nok så vigtigt er kulturforståelse og det at få skabt tillid mellem afghanerne og mentorteamet. En belastende opgave - Det er utroligt vigtigt, at vi kommer godt fra start med OMLT, da det er et vigtigt led både i NATOs og i den danske regerings Afghanistan-strategi, hvor vi skal til at lægge mere vægt på, at afghanerne selv skal være med til at opbygge deres land, fortæller Claus D. Bloch og fortsætter: - Det er ikke novicer, vi skal ned og være mentorer for. De har prøvet at være i krig og har i de sidste to år kæmpet mod Taliban, så vi skal ikke nedvurdere det, de allerede kan. Så selv om danskerne skal ned og vejlede og støtte, så vil det ikke overraske ham, hvis vi danskere kan få ny lærdom med hjem fra den spændende opgave, der også vil kunne mærkes hjemme i Danmark. Af major Steen Jeffers s Uddannelsescenter Militær udfordring i Alperne GRENADIER 26 JUN 02 JUL 2010 I 2010 vil flyverhjemmeværnet sende 2 hold til Østrig for at deltage i den internationale militære konkurrence GRENADIER. Hvad er GRENADIER? GRENADIER er en international militær konkurrence, der foregår i et bjergrigt område i Kärnten i den sydlige del af Østrig. Konkurrencen er meget krævende. Inden for en uge vil alle få undervisning på infanterivåben i den østrigske hær, have deltaget i en bjergmarch (Edelweiss march) og konkurreret i forskellige militære færdigheder. Den grundlæggende idé er at samle soldater fra forskellige lande til træning og konkurrence. Desuden lægges der stor vægt på kammeratskabet. I 2009 deltog hold fra 10 nationer, nemlig USA, Tyskland, Tjekkiet, Schweiz, Finland, Holland, Grækenland, Italien, Østrig og Danmark. De deltagende hold er både professionelle, reservister og hjemmeværnssoldater. Og bare fordi man kun er hjemmeværnssoldat, kan man godt gøre sig gældende. I 2009 vandt en gruppe fra patruljekompagniet HHD VEJ den samlede konkurrence foran bl.a. 4 hold fra Hærens Officersskole. Hvem kan deltage? Konkurrencen foregår i 3-mands hold. Deltagerne skal findes blandt: Bevogtningsassistenter Force Protection enheder Hvordan kommer I med? Har I et eller flere hold, der gerne vil med, skal I allerede nu begynde den fysiske træning. I starten af 2010 kommer der en indbydelse gennem eskadrillerne med bevogtningsassistenter og Force Protection delinger. I weekenden APR gennemfører s Uddannelsescenter en udtagelseskonkurrence mellem de hold, der melder sig som deltagere. Udtagelseskonkurrencen bliver afholdt i Midtjylland og vil indeholde elementer, der er kendt fra GRENADIER. Prøverne vil være fysisk meget krævende. 15

16 UDDAnnelse Høje uddannelseskrav Af major Steen Jeffers s Uddannelsescenter Hvorfor er uddannelseskravene så høje på s Uddannelsescenter? s Uddannelsescenter (FHV-UDC) er samplaceret med Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole i Karup. FHV-UDC gennemfører uddannelserne af bevogtningsassistenterne (BEVASS) i flyverhjemmeværnet og s Flyvende Delinger (FFD). De uddannelser, der gennemføres ved FHV-UDC, stiller større krav til den enkelte kursist end de almindelige hjemmeværnsuddannelser. Der stilles krav til fysik, boglige evner og det holdningsmæssige. Og fælles for uddannelserne er, at soldaten skal bestå kontrolprøver for at fastholde sit Q og have lov til at virke enten som besætningsmedlem i FFD eller som BEVASS. Består soldaten ikke kontrolprøven, bliver vedkommende erklæret ikke-operativ, indtil en ny prøve er bestået. Som udgangspunkt er der kun ét ekstra forsøg. Hvis det ikke lykkes at bestå kontrolprøverne, vil soldaten blive overført til en anden funktion. Er det nu nødvendigt at være så streng? Ja det er! BEVASS skal kunne indgå på et vagthold på lige fod med flyvevåbnets ansatte BEVASS og skal derfor også opfylde samme høje krav som dem. Besætningerne i FFD skal kunne løse de pålagte opgaver på en så professionel måde, at vores samarbejdspartnere til stadighed betragter FFD som det naturlige supplement til flyvevåbnet. For at opnå den professionalisme er det desværre også nødvendigt at skære hårdt igennem, hvis en kursist ikke lever op til de stillede krav. Derfor er der tit mandefald undervejs i kursusforløbet. For at undgå for stort frafald er det derfor vigtigt, at alle gør sig klar, hvad der kræves før, under og efter uddannelsen. Alt for mange får en dårlig oplevelse ved at møde frem på kursus med den tro, at man får lov til at fuldføre en uddannelse uden at kunne leve op til de fastsatte krav. Valg af funktion og uddannelse er et samarbejde mellem den enkelte soldat og dennes foresatte i eskadrillen. Alle fortjener at få den bedst mulige uddannelse, der passer til den enkelte. Hjælp derfor hinanden med at vælge rigtigt. Vær ærlig nok til at fortælle, hvis en er ved at vælge forkert. Hvis du vil se mere om uddannelserne til BEVASS og besætningsmedlem i FFD, kan du finde uddannelsesdirektiver og fagplaner på 16

17 NY KONKURRENCE uddannelse En action dag Kalender for: Lovpligtig uddannelse Eskadrillen med flest færdiggjorte lovpligtige uddannelser vinder en oplevelsesdag sandsynligvis med Jægerkorpset. For at motivere flest mulige medlemmer til at færdiggøre deres Lovpligtige Uddannelse (LPU) udskriver flyverhjemmeværnet en konkurrence, hvor man kan vinde en oplevelsesdag for eskadrillen. Vi arbejder i øjeblikket på at få Jægerkorpset til at arrangere dagen. LPU består af grunduddannelsen og den resterende lovpligtige uddannelse (RLU) Det der vil blive målt på er, hvor mange der har gennemført grunduddannelsen (tæller 5 point) og følgende 5 moduler af RLU en (der hver tæller 1 point): Brand (8 timer) Redning (14 timer) Miljø (5 timer) Almindelig hjælp til politiet (8 timer) Opmærksomhedsuddannelse terror (2 timer) Konkurrencen slutter med udgangen af 2010, hvor HVE samlede antal gennemførte grunduddannelser og RLU moduler blandt alle medlemmer i forhold til den aktive styrke opgøres. Eksempel på opgørelse: HVE 290 har den 31 DEC medlemmer i den aktive struktur. Pr 31 DEC 2010 har HVE gennemførte grunduddannelser og 350 Q er inden for de fem RLU moduler. NOVEMBER 04. Miljøuddannelse TFRS 06. Miljøuddannelse TFRS 07. Miljøuddannelse TFRS 11. Redningsuddannelse TFRS Redningsuddannelse TFRK 08 Miljøuddannelse TFRK 05. Opmærksomhedsuddannelse TFRK Redningsuddannelse TFRK Miljøuddannelse TFRK DBH Redningsuddannelse TFRK DBH 21. Orienteringsuddannelse TFRSJ Bevogtningsuddannelse TFRSJ Almindelig hjælp til politiet TFRSJ JANUAR 24. Signaltjeneste TFRN Skadestedslære+redning TFRN 23. Almindelig hjælp til politiet TFRN FEBRUAR Grunduddannelse komplet TFRM RLU komplet TFRN Grunduddannelse komplet TFRN 02. Elementær branduddannelse TFRK 21. Miljøuddannelse TFRK Redningsuddannelse TFRK 21. Almindelig hjælp til politiet TFRK 26/2-25/4 RLU komplet, 5 weekends TFRS MARTS 18. Opmærksomhedsuddannelse TFRK Skadestedslære+miljø+brand TFRN Skadestedslære+miljø+brand TFRN Skadestedslære+miljø+brand TFRN Resultat for HVE 290 bliver: 97 x 5 point (for grunduddannelse) point (for RLU moduler) 100 medlemmer x 10 point (max point pr. medlem) = 83,5% Se hvor og hvornår du kan tage den del af den lovpligtige uddannelse du mangler! 17

18 Af kaptajn Kjeld Petersen Historiker Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst Hvor kan man finde historien? Historisk arbejde i flyverhjemmeværnet Historien om Danmarks frivillige forsvar er i mange henseender en afgørende del af den nationale historie og en vigtig del af vores kulturelle arv. Derfor er registrering og formidling af hjemmeværnets organisatoriske og kulturelle udvikling gennem tiderne kerneopgaver for det historiske arbejde. Uddannelsen til historisk medarbejder i flyverhjemmeværnet er derfor sammensat af tre hovedområder: Indsamling, registrering og formidling. s historie foregår og skrives på alle niveauer, og den historiske virksomhed er som udgangspunkt lokalt forankret. I dag er der udpeget en eller flere historiske medarbejdere ved hver underafdeling. Hjemmeværnets historiske database Historiske effekter registreres i hjemmeværnets centrale database: HISTOREG. Men de forbliver fysisk hos den enhed, der ejer dem. Registrering og søgning i HISTO- REG foregår online via Internettet. Det er således også muligt for folk uden for hjemmeværnet at arbejde med vores historie via hjemmeværnets hjemmeside: www. hjv.dk i Hjemmeværnets Historiske Kommission (HHK) Kommissionen har til formål overordnet at varetage det historiske arbejde samt rådgive om historisk virksomhed på alle niveauer. Kommissionen refererer direkte til Hjemmeværnsledelsen. Udover en repræsentant fra Hjemmeværnsledelsen består HHK af en repræsentant fra hver af de fem totalforsvarsregioner, flyverhjemmeværnet, marinehjemmeværnet, virksomhedshjemmeværnet og fra Hjemmeværnsmuseet i Frøslev. HHK indkalder hvert andet år til et historisk seminar, hvor der på tværs af geografi og tilhørsforhold arbejdes bredt med historiske emner. Seminaret har sidst været afholdt i september Eksempler på det historiske arbejde Arkivalier fra det gamle Luftmeldedistrikt Viborg er registreret i HISTOREG og opbevares ved hjemmeværnsudstillingen på Holstebro Museum. Effekter fra Kvindeligt Flyverkorps s historie er udstillet på Flyvevåbenmuseet i Stauning. Her er også udstillet en luftmeldepost og plottebordet fra den tidligere luftmeldecentral i Odense. Bestemmelser og befalinger fra luftmeldedistrikterne København og Nykøbing F er bevaret og findes i dag digitalt tilgængelige. På Flyvevåbnets Historiske Samling i Karup findes forskelligt materiel fra Flyvestationskorpset og Kvindeligt Flyverkorps. Langelandsfortet og Forsvarsmuseet i Rønne har begge udstillet forhenværende luftmeldeposter. På Hjemmeværnsmuseet i Frøslev findes en Flyverhjemmeværnsudstilling og mange flyverhjemmeværnssoldater tager en tørn som kustoder i Frøslev. Adskillige eskadrillehistorier både fra FSK, LMK og KFK er skrevet. Hele FSK s historie er også på vej. Så der er masser af muligheder for at opleve flyverhjemmeværnets historie 18

19 Af Marian Stagelund, HVE 273 Ikast støttede NATO-øvelsen Bold Avenger 2009 (BAR09) omkring Flyvestation Karup. Vi blev dus med Himlens Falke I løbet af de 14 dage, BAR09 varede fra lørdag den 12. september til lørdag den 26. september, deltog flyverhjemmeværnet med personel fra HVE 280 Billund, HVE 277 Karup, STHVE 210, HVE 240 Odense, HVE 275 Djursland og HVE 273 Ikast. Den primære opgave bestod af adgangskontrol og bevogtning for at hindre spionage, tyveri og ulovlig indtrængen. Vores security var NATO confidential, og gæster skulle cleares for at komme ind i det, der blev kaldt Jensen Town, og som var en container-by bygget op af 46 containere og en kontorbygning. Vi skulle også kontrollere, at ingen havde deres mobiltelefoner med ind. Opgaven krævede 2 m/k fra og 1 m/k nattevagt fra Søndagen havde næsten alle andre fri, men ikke flyverhjemmeværnet, så ud over at passe vagten kunne vi også hygge os og have lidt socialt samvær i form af DVD-kig og kortspil på vores vagt i Jensen Town. Mandag den 21. sep. var en STOR dag for flyverhjemmeværnet. Da var vi 6 m/k på vagt på BAR 09. Denne dag kom der også en 4 stjernet general fra Tyskland igennem vores kontrol. Vi var altid præsentable og med nypudsede støvler. Og engelsk var en nødvendighed, for vi skulle hjælp mange udenlandske gæster. Denne opgave, som flyverhjemmeværnet havde fået, krævede 6 m/k med 12 timers vagt og 12 timers hvile. Vi var 3-4 m/k pr. døgn, så hvile blev det til, men søvn var en by i Rusland. Der stilles store krav til den enkelte, og FHV m/k erne på BAR09 havde svært ved at få vagtlisten til at hænge sammen, fordi vi var for få folk. Men belønningen var den anerkendelse, vi fik af flyvevåbnet for vores indsats. FAKTA Bold Avenger (BAR09) med deltagelse fra 14 lande var den største NATO-øvelse for kampfly i Formålet med øvelsen var at øve samarbejdet mellem de forskellige NATO-landes enheder i forbindelse med forskellige faser af en international indsættelse. Der deltog 37 F-16 kampfly af dansk, norsk, hollandsk, portugisisk, tyrkisk, polsk, græsk og belgisk oprindelse, Mirage 2000 kampfly samt transport fly - i alt 48 fly. 800 soldater deltog, hvoraf de 20 var piger. Endvidere 200 servicepersonel som køkkenpersonale, skrallemænd, rengørings- og IT-medarbejdere mm. 19

20 Af major Jan G. Andersen Chef for Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest FHV med friske øjne Hvad er det dog jeg har sagt ja til, tænkte jeg efter nogle uger som chef for Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest en stor genopbygningsopgave i et fjendtligt miljø? Jeg troede, at jeg oplevede et lille og svagt flyverhjemmeværn under pres på flere niveauer fra et meget dominerende og stort hærhjemmeværn. Jeg troede også, jeg havde overtaget et modløst distrikt, der fortvivlet forsøgte at gennemføre nogle ukoordinerede genopbygningsprojekter i en atmosfære af ikke at have nogen operative opgaver. Men jeg tog heldigvis fejl som jeg oplever så mange andre stadig gør, når de ikke har sat sig ordentligt ind i flyverhjemmeværnets virke. I dag er jeg i stedet imponeret over, hvor langt flyverhjemmeværnet er kommet på den korte tid der er gået, siden korpsene blev nedlagt det har været en stor udfordring. Rundt om i distriktet oplever jeg flere steder et godt lokalt samarbejde med de andre hjemmeværnsgrene. Især på underafdelingsniveau, men også på distrikts- og regionsniveau. Jeg er dog opmærksom på, at der rundt om i hjemmeværnet er enkeltpersoner, der ikke fuldt ud tænker flyverhjemmeværnet med, når der skal løses totalforsvarsopgaver. Her er det min opgave at sikre, at flyverhjemmeværnets kapaciteter inddrages i planlægningen sikre at der flere steder reelt tænkes i et hjemmeværn, når der tales totalforsvar. Det er samtidig eskadrillernes opgave, at kapaciteterne er klar og synlige for nabo-flotiller og kompagnier samt for distriktsniveauet, så vi fremstår som den troværdige samarbejdspartner, vi ønsker at være. Øvelse Gjallerhorn 2009 (distriktsledet alarmeringsøvelse ved FHDV) viste, at vi har et stort og parat potentiale, selv i reserven, til indsats i totalforsvarsopgaver. Derfor udvikler vi øvelseskoncepten yderligere i 2010 som en del af FHV vision og FHV strategi se frem til at blive udfordret. På mit gammelmands netværk i flyvevåbnet oplever jeg stor interesse, stort behov og respekt for vores indsats som støtte for flyvevåbnet i mange forskelligartede roller fra kaffebrygning til skarp bevogtningsindsats af flyvevåbnets skarpe kapaciteter. Samtidig er operationsofficererne ved vores distrikter gode til at samarbejde på tværs af bælterne at og tænke Bornholm med, når der planlægges, så flyverhjemmeværnets fulde potentiale kan komme i spil. Det jeg ser ved eskadrillerne, er drive samt vilje til at lære, udvikle og blive udfordret både hos unge og ældre. Min opgave er i denne sammenhæng at fastholde eskadrillernes fokus på målet samt skabe trænings- og øvelsesscenarier, hvor alle vores kapaciteter kan holdes operative; og ikke mindst at holde eskadrillerne fri af mest muligt papirnusseri. Som afslutning vil jeg gerne understrege, at jeg ikke bare går FHI ærinde og gentager nogle forslidte hurra-ord. Jeg kommer udefra og betragter flyverhjemmeværnet med en flyvevåbenofficers øjne jeg vurderer Det Nye Flyverhjemmeværn med friske øjne. er lige nu få, men fremsynede og fornyende. 20

21 kort nyt Tag med til Berlin Der er mulighed for at opleve det historiske og kulturelle Berlin sammen med andre fra flyverhjemmeværnet den maj Pris for transport med bus og ¼ pension: kr. Oven i dette skal lægges ca. 200 kr. til entreudgifter og 560 kr., hvis eneværelse ønskes. Der vil være mulighed for opsamling i Aalborg, Viborg, Vejle, Haderslev og Padborg. Bussen har plads til 52 personer. Tilmeldingsfrist er den1. februar Tilmelding til Linda Nielsen, der også gerne sender yderligere information og program for turen. Tlf: mail: bln@bbsyd.dk Fisketur for HVE 277 Eskadrille HVE 277 Karup var på fisketur i august som vinder af hvervekonkurrencen Turen gik fra Ebeltoft i høj sol ud i Kattegat. Eskadrillechef Elise Christensen fortæller: Selvom vi ikke havde meget held i fiskesprøjten, havde vi en pragtfuld tur Forsvarsforliget Som de fleste i flyverhjemmeværnet ved, vil forsvarsforliget have betydning for hvordan flyverhjemmeværnet fremover vil blive organiseret. Så snart der er nogle konkrete beslutninger at forholde sig til, vil de blive kommunikeret ud via dette magasin. Indtil da anbefaler redaktionen, at man kontakter sin eskadrillechef, hvis man har nogle spørgsmål. Er flyverhjemmeværnet noget for dig? (Giv blanketten til en ven, et familiemedlem eller en kollega)! JA, jeg vil gerne kontaktes for at høre mere om flyverhjemmeværnet. Evt. kan jeg komme til at besøge den lokale eskadrille. Navn Adresse Postnr. By Telefon Kontakt mig helst: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag i tidsrummet: 21

22 Af B. Aalbæk-Nielsen bliver 75 år Fra frivillig luftmeldetjeneste til flyverhjemmeværn Det var den legendariske statsminister Thorvald Stauning, der for 75 år siden nærmere betegnet den 30. november 1934 satte sin underskrift på fødselsattesten for det, der dengang hed Den frivillige Luftmeldetjeneste, senere Luftmeldekorpset og i dag. Og selv om Den frivillige Luftmeldetjeneste dengang var organiseret som en civil forening hvad der jo var helt naturligt her i det land, der ofte betegnes som foreningernes hjemland så var det nu alligevel ikke nogen helt almindelig forening, der med statsministerens underskrift blev en realitet efter et for- arbejde, der havde været i gang gennem nogle år. Den havde nemlig et noget specielt formål. Baggrunden for ønsket om at oprette en luftmeldetjeneste skal findes i den militære udvikling under og efter den første verdenskrig. Det var specielt to nye våbentyper, man var opmærksomme på: flyvemaskinen og giftgassen, og ikke mindst på de muligheder, der lå i at kombinere disse to våbentyper, og som man tidligt så som den største trussel mod såvel militære styrker som mod det civile samfund i en eventuelt kommende krig Læs resten af den spændende artikel på hjv.dk/fhv I anledning af 75-årsdagen åbnes der en særudstilling om Luftmeldekorpset i Hjemmeværnsmuseet i Frøslev lørdag den 28. november! Kastellet 82 Generalstok, 2100 København Ø Sjælland USF B

23 T 1. O 2. T 3. F 4. L 5. S 6. M 7. T 8. O 9. T 10. F 11. L 12. S 13. M 14. T 15. O 16. T 17. F 18. L 19. S 20. M 21. T 22. O 23. T 24. F 25. L 26. S 27. M 28. T 29. O 30. T 31. december F 1. L 2. S 3. M 4. T 5. O 6. T 7. F 8. L 9. S 10. M 11. T 12. O 13. T 14. F 15. L 16. S 17. M 18. T 19. O 20. T 21. F 22. L 23. S 24. M 25. T 26. O 27. T 28. F 29. L 30. s januar 2010 februar 2010 M 1. T 2. O 3. T 4. 1 F 5. L 6. S 7. 6 Chef-møde Karup M 8. T 9. CH/NK møde, UDO FYN 46 Øvelse Gjallerhorn O 10. Distriktrådsmøde T 11. CH/NK møde, UDO KBH 2 F 12. L 13. S M 15. Distriktrådsmøde T 16. CH/NK møde, UDO SJ 47 O T 18. OSA N, M og S møde 3 F 19. L 20. S Operationsseminar Flyvestation Aalborg M 22. T 23. O 24. T 25. CH møde, F 26. L 27. S 28. FHV Rådsmøde Bevogtningsassistent, del 4, kontrol- og sikkerhedstjeneste Bevogtningsassistent, del 3, Pistoluddannelse Nytårsparole 36 HJK FHV FHDE FHDV FHAB M 1. T 2. O 3. T 4. F 5. L 6. S 7. M 8. T 9. O 10. T 11. F 12. L 13. S 14. M 15. T 16. O 17. T 18. F 19. L 20. S 21. M 22. T 23. O 24. T 25. F 26. L 27. S 28. M 29. T 30 O 31. marts 2010 Taktisk efteruddannelse Info møde Ophold, FSN FHV STUPER Signalkursus I Omskoling, MAN OPI HVE 240 Bevogtningsassistent, del 5, adgangs-, opholds- og udgangskontrol, del Vagttelefon i tilfælde af akut behov for kontakt ved f.eks. virksomhedslukning: FHDV: , FHDE:

24 Eskadriller i flyverhjemmeværnet ID-nr Find eskadrillerne på nettet. Fx: hve277.dk HVE 260 Vendsyssel FHD VEST STHVE 250 Stabseskadrille HVE 266 Aalborg FHA BOR HVE 205 Bornholm HVE 261 Limfjorden vest HVE 265 Hvidsten HVE 277 Karup HVE 275 Djursland HVE 272 Vestjylland HVE 273 Ikast FHD ØST HVE 274 Østjylland HVE 221 Arresø HVE 281 Vestkysten HVE 280 Billund HVE 283 Trekanten HVE 220 Nordvestsjælland HVE 225 Roskilde HVE 223 Værløse MUHVE Jonstrup STHVE 210 Stabseskadrille HVE 227 Kbh. Lufthavn HVE 228 Kbh. Lufthavn HVE 282 Kongeåen HVE 284 Skrydstrup HVE 286 Alssund HVE 240 Odense HVE 242 Sydfyn HVE 230 Midtsjælland HVE 231 Stevns HVE 232 Sydsjælland/Møn FHVDEL Ærø HVE 243 Langeland HVE 233 Lolland-Falster Læs meget mere om flyverhjemmeværnet på vores hjemmeside: Læs mere på Næste nummer udkommer februar 2010 Ændringer vedr. abonnement ring venligst til FHDØ tlf eller til FHDV tlf