Årsrapport 2013 sundhedstjenesten

Transkript

1 Årsrapport 2013 sundhedstjenesten

2

3 Indholdsfortegnelse Gravide... 3 Udvikling i gennemsnitsalderen for førstegangsfødende... 3 Graviditetsbesøg... 3 For tidligt fødte børn (præmature)... 4 Småbørnsfamilierne... 5 Antal ambulante fødsler... 5 Barselsbesøg... 6 Handicapteams... 6 Rygere... 6 Amning... 6 Den første kontakt til familierne... 7 Få familier har ikke kunnet træffes telefonisk indenfor 3 dage... 8 Det sidste besøg hos familierne BOEL-test... 8 Forgæves besøg hos familierne... 8 Behovsbesøg hos småbørn... 9 Eksempler fra behovsbesøg hos småbørnsfamilier Vægstopgruppe til nybagte mødre Efterfødselsreaktioner PREP kurser til småbørnsfamilierne Seksuel sundhed for nybagte forældre Åbent hus arrangementer Konsulentrollen i dagpleje og institutioner Eksempel på konsulentbesøg i en institution: Konsulentrollen i SFO/klubber Hygiejnetilsyn i dagpleje og institutioner Motorikkonsulentens ydelser for de 0-6 årige Motorikkonsulentens overordnede funktion Kontakt ved bekymring om et barns motoriske udvikling Skoleeleverne Henvisning til praktiserende læge eller speciallæge Udeblivelser til sundhedssamtaler/undersøgelser Indskoling Motorisk screening i børnehaveklasserne Synsprøve Høreprøve Særlig opmærksomhed på ungdomsskolen Behovskonsultationer hos skolebørn Sociale medier/it-udstyr Uge sex Hygiejneugen uge Rygere Vægtstop gruppeforløb til overvægtige klasse elever Børne-og ungeteams Samarbejde med Hospitalerne i Regionen Studerende Utilsigtede hændelser

4 Indledning Sundhedstjenestens målgruppe er gravide, småbørnsfamilier og skoleelever. Sundhedstjeneste har generelt som formål at styrke forældre og børn til selv at varetage deres udvikling og sundhed. I barnealderen er tilbuddet rettet mod forældrene, som har den primære omsorg for barnet. Gradvist er det barnet og den unge selv, der er i centrum for sundhedstjenestens tilbud. Når det drejer sig om sundhedsfremme og forebyggelse, er der særlig grund til at fokusere på de nybagte forældre, småbørnene og de unges livsstil. Vi ved, at de usunde vaner, der grundlægges tidligt i livet, både er mere skadeligt for kroppen, idet den ikke er fuldt udviklet, men også har tendens til at blive fastholdt i voksenlivet. Sundhedsfremme defineres som en sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetencer. I det sundhedsfremmende arbejde vendes opmærksomheden væk fra sygdom og risici og over mod sundhed. Sundhedsfremmende indsatser er deltagerorienterede og dialogbaserede og kan være målrettet såvel enkelte børn/familier som grupper af børn/familier Forebyggelse defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Sundhedsplejerskens rolle er at fungere som ekspert eller proces konsulent alt afhængigt af den konkrete situation. Med den seneste vejledning fra Sundhedsstyrelsen er der kommet øget fokus på de sundhedspædagogiske aktiviteter i skolen. Derudover har afdelingen fokus på forebyggelsespakkerne fra sundhedsstyrelsen. Det sundhedsfremmende arbejde handler om at styrke barnet, den unge og familien til at træffe sunde valg. Blandt andet i forhold til kost, rygning, alkohol, motion og stress (KRAMS). Desuden fokuseres der på sundhed og trivsel i relation til arbejdsmiljø, familiedannelse, brug af egne ressourcer samt brug af netværk. Sundhedsplejersken søger gennem forskellige pædagogiske metoder at bevidstgøre familien om barnets behov samt støtte dem i at ændre holdninger og adfærd, som styrker forældrekompetencerne og fremmer barnets udvikling og trivsel. Ligeledes arbejder sundhedsplejersken med at give den unge selvindsigt og viden samt ændre uhensigtsmæssige holdninger og adfærd. Det forebyggende arbejde består i at opspore mistrivsel eller bekymrende udvikling hos et barn samt agere i forhold til dette så tidligt som muligt med henblik på at sikre indsatsen bliver så lidt indgribende som muligt i barnets liv. Det kan bl.a. være gennem henvisning til børneteams, læge og speciallæge, eller gennem øget indsats fra sundhedsplejersken selv. Nina Rasch Leder af sundhedstjenesten Egedal kommune 2

5 Gravide Udvikling i gennemsnitsalderen for førstegangsfødende Gennemsnitsalder Årstal 31,3 år ,5 år ,4 år ,0 år ,0 år ,7 år 2013 De nybagte mødres alder svinger fra (47) år i Egedal kommune. Der var 20,6 % hvor de nybagte mødre var over 35 år. Og 0,6 % som var under 20 år. Den gennemsnitlige alder for fødende kvinder i Danmark var på 30,9 i 2011 og 2012 og der var 21,4 % hvor mødrene var over 35 år.(fødselsstatistikken 2012 sundhedsstyrelsen). %20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Registre/Fodselsregisteret/f%C3%B8dselsstat istikken2012_vers%204.ashx Graviditetsbesøg 21 gravide har taget kontakt til sundhedstjenesten og fået graviditetsbesøg af en sundhedsplejerske i gravide har modtaget 2 besøg Udvikling i behovene for graviditetsbesøg Graviditetsbesøg Årstal 12 % % % % % 2013 Hyppige årsager til henvendelserne: Efterfødselsreaktioner efter første fødsel Depressive gravide Usikre gravide efter opfordring fra jordemoder eller egen læge (tidlig indsats) Mødre med OCD, ADHD, hvor egen læge henviser 3

6 Eksempler fra graviditetsbesøg En jordemoder retter telefonisk henvendelse til sundhedstjenesten. Hun ønsker, at vi aflægger et graviditetsbesøg til en 20 årig 1.gangsfødende med indvandrebaggrund. Ellers ingen oplysninger om parret. Det viser sig senere, at moderen har røget hash til 2. graviditets måned og at faderen har et dagligt misbrug af hash. Han tager til Christiania inden han kommer hjem. Mor er på kontanthjælp. Sundhedstjenesten skriver en underretning. En jordemoder retter telefonisk henvendelse til sundhedstjenesten. Hun ønsker, at der aflægges et tidligt graviditetsbesøg til mor, som venter sit 4.barn med en ny mand. Faderen til det fælles barn har fra tidligere forhold 3 delebørn. Mor fik sit første barn som 18 årig og fødte det hjemme. Fødslen var uventet og barnet var lille. 2.barn blev også født hjemme. Mor ønsker at føde hjemme igen. Jordemoderen giver udtryk for, at moderen er meget usoigneret og ser sølle ud. Mor er undervægtig og vejede før graviditeten 40 kg. Jordemoderen ser tegn på, at det er en tung familie. Mor er på kontanthjælp. For tidligt fødte børn (præmature) 2012 (%) 2013 (%) Født før 37 uge 6 % 7 % Født før 38 uge 15 % 12 % En for tidlig fødsel er fødsel mindst 3 uger før den forventede fødsel, terminen. Terminen fastlægges som 40 uger fra sidste menstruations første dag, derved er for tidlig fødsel defineret som fødsel før udgangen af 37. graviditetsuge. På landsplan var der 5,7 % som fødte før uge 37 og 11 % før uge 38 %20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Registre/Fodselsregisteret/f%C3%B8dselsstat istikken2012_vers%204.ashx Nogle familier med præmature børn, har fået ét eller flere behovsbesøg, da det ofte giver større udfordringer at have et barn der er født for tidlig. Sundhedsplejerskerne laver en individuel vurdering ud fra familiens ressourcer og behov. Årsagerne til behovsbesøgene har ofte været: Kost Barnets udvikling Trivsel og familieliv En del af årsagerne til ekstra behov besøg kan klart understøttes ud fra undersøgelse som viser: Risiko for cerebrale senfølger er størst for de mest for tidligt fødte børn. 25 % må leve med et egentligt handicap og yderligere 25 % får problemer, som også ses hos ikke præmature børn - men som belaster børnene, bekymrer forældrene og kræver en særlig pædagogisk indsats både i børnehave og skole. 4

7 Man har sporet en % øget risiko for behov for specialundervisning hos børn der er født så lidt som 1-.2 uger før tiden. Et for tidligt født barn som udvikler sig langsomt og måske har lav intelligens kvotient kan gå ubemærket gennem de første skoleår Indlæringsvanskeligheder er tit koblet til vanskeligheder med at orientere sig i komplicerede sociale sammenhænge og med at fokusere opmærksomhed. Det bliver først opdaget når barnet er kommet langt bagefter og har lidt sine nederlag. Ved meget for tidligt fødte børn (< uge 32) har sundhedsplejerskerne ofte deltaget i en udskrivningskonference på sygehuset med familie og neonatal afdeling. Småbørnsfamilierne Der blev født 380 børn i 2013, hvortil der lægges 31 tilflyttere (under 8 måneder). Ingen har fravalgt sundhedsplejerskens besøg, dermed har tilslutningen været 100 % i Målsætningen for tilslutning til sundhedsplejens tilbud om hjemmebesøg til børn 0-8 måneder er 95 %. Dette er dermed opfyldt. Der tilbydes de nybagte familier følgende faste besøg: Etableringsbesøg 1-2 uger efter etableringsbesøget 7-9 uger efter fødslen 4-4,5 måneder efter fødslen 8 måneder efter fødslen Derudover vurderer sundhedsplejersken i samråd med familien om der er behov for yderligere besøg. Antal ambulante fødsler I de sidste fem år er indlæggelsestiden efter en fødsel faldet markant. Det er kommet faste standarder vedrørende fødsler: Flergangsfødende tilbydes ambulant fødsel - mor og barn udskrives direkte fra fødegangen fire til seks timer efter fødslen Førstegangsfødende er typisk indlagt på barselsgangen i 48 timer efter fødslen Den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet fra 3,5 dage i 2005 til 2,8 dage i 2010 på hospitalerne i Region Hovedstaden. Der har på landsplan været en stigning på 16 %, i perioden , i antallet af genindlagte nyfødte inden for de første 28 dage efter fødslen ( Årsagerne til genindlæggelserne har været dehydrering, gulsot og ernæringsproblemer. I Egedal er der i de sidste 5 år, set en stigning på 60 % i de ambulante fødsler, som medfører tidligere besøg af en sundhedsplejerske. 5

8 Barselsbesøg Sundhedsstyrelsen har revideret anbefalingerne for barselsperioden, som trådte i kraft 1. oktober De nye anbefalinger indgår i den samlede beskrivelse af de regionale og kommunale opgaver i forbindelse med graviditet og barsel og erstatter således kapitel 15 i Sundhedsstyrelsen Anebefalinger for svangre omsorgen fra Anbefalingerne er blevet reviderede for at fremme en god start for forældrene og det nyfødte barn, og forebygge, at nyfødte bliver genindlagt på grund af manglende trivsel og gulsot. De nye anbefalinger for barselsperioden indeholder blandt andet et tidligt besøg af en sundhedsplejerske på 4-5 dagen efter fødslen til alle familier der er udskrevet indenfor 72 timer. Sundhedstjenesten har implementeret barselsbesøg på følgende måde: Sundhedsplejersken tager telefonisk kontakt med familien senest på 3. dagen efter fødslen og vurderer i samråd med familien og ud fra et fagligt skøn om behov for et barselsbesøg, som tilrettelægges i løbet af ugen (mandag - lørdag). Handicapteams To Sundhedsplejersker har deltaget i handicap teams efter Serviceloven 32 til 2 familier, hvor der er bevilget økonomisk støtte til hjemmetræning af deres handicappede barn. Familierne har modtaget ca. 6 besøg i deres hjem med henblik på vurdering af det handicappede barn og dets udvikling. Sundhedsplejersken udarbejder efter hvert besøg en fyldestgørende rapport. Rygere 2 % af de nybagte familier har oplyst at deres nyfødte barn udsættes for røg på grund af forældrenes rygning i hjemmet (2012 og 2013). På landsplan ryger 4,7 % af de nybagte forældre. Sundhedsplejerskerne erfarer, at de der ryger, ofte holder op med at ryge, når de venter/ får et lille barn. Amning Om en mor ammer sit nyfødte barn, afhænger af mange både indre og ydre faktorer. Fuld amning vil sige, at barnet udelukkende ernæres af modermælk, eventuelt suppleret med vand og maksimalt ét måltid med modermælkserstatning om ugen. Det er dokumenteret, at hvis barnet ammes fuldt i mindst fire måneder styrkes barnets immunsystem, og der er både ernæringsmæssige, udviklingsmæssige og psykologiske fordele for barnet forbundet med det. Amning virker beskyttende for barnet overfor: Udvikling af overvægt og fedme Immunsystemet og beskytter derfor mod infektioner Udvikling af astma og allergi Udvikling af type 1 diabetes og muligvis også type 2 diabetes 6

9 Udvikling af leukæmi i barndommen Desuden er amning muligvis fremmende for den kognitive præstation. Amning virker beskyttende for moderen overfor: Udvikling af kræft i bryst og æggestok Type 2 diabetes Amning har således betydning for en vid række af helbredsmål for mor og barn. De nævnte helbredsmål er af stor betydning både for individ og for samfund. På baggrund af ovenstående er sundhedsplejerskens arbejde med at bistå ved etablering og vedligeholdelse af amning af væsentlig betydning for folkesundheden. Sundhedsplejerskerne har en afgørende indflydelse på om amningen lykkes, og der er behov for en særlig indsats overfor grupper af mødre, der har problemer med at amme. Ved sammenligning af tal fra 14 kommuner i databasen Danmarks Børn 2009 ses det: At andelen af mødre under 20 år der ammer fuldt er 28 % Flere end dobbelt så mange mødre mellem 30 og 40 år der ammer fuldt er 66 % Mødre over 40 år der ammer fuldt i mindst 17 uger er 65 % Enlige mødre med højst ti års skolegang der amning fuldt er 35 % At amme procenten ved 4 mdr. er 59,1 % og ved 6 mdr. 12 % I Egedal var der 60,1 % der ammede ved 4 måneder og 12 % ved 6 måneder. En sundhedsplejerske er med i Kompetencecenter for Amnings professionelle netværk pr Der er møder 4 eftermiddage om året. Den faglige viden ajourføres hermed og alle de nybagte forældre vejledes i amning ud fra et højt fagligt niveau. Den første kontakt til familierne Alle nybagte familier er blevet forsøgt kontaktet af en sundhedsplejerske telefonisk indenfor 3 dage efter udskrivelse med henblik på et barselbesøg eller etableringsbesøg. 1. besøg (etableringsbesøget) i procent Aflagt besøg Inden 4. dag dag dag Efter 10. dag Årsager til at familierne får aflagt det 1. besøg forskelligt efter fødslen Præmature børn er indlagt længere tid Nybagte familier hvor kvinden føder torsdag og kommunen først får fødselsanmeldelsen om mandagen Fødselsanmeldelser der ikke kommer frem. Den nybagte familie ringer selv til sundhedstjenesten og spørger efter et sundhedsplejerskebesøg 7

10 En del familier skal til ambulant hørescreening og PKU-prøve og har derfor ikke tid til at modtage besøg af en sundhedsplejerske før efter flere dage I de tilfælde hvor sundhedstjenesten ikke havde modtaget fødselsanmeldelsen fra hospitalet, blev der oprettet en utilsigtet hændelse, som hospitalets risikomanager skal reagere på. Få familier har ikke kunnet træffes telefonisk indenfor 3 dage Årsagerne har været: Familiens telefonnummer ikke har været noteret på fødselsanmeldelsen Familien har haft hemmeligt telefonnummer Familierne er efterfølgende blevet kontaktet pr. brev, og har de ikke reageret indenfor få dage, har sundhedsplejersken aflagt familierne et besøg på bopælen og tilbudt besøg ud fra kvalitetsstandarden for småbørn. Det sidste besøg hos familierne BOEL-test Det sidste besøg som sundhedsplejerskerne udfører hos småbørnsfamilierne er ved 8 måneders alderen. Ved besøget bliver der også udført en BOEL-test på barnet. BOEL = Blik Orienteret - Efter - Lyd BOEL-testen er en screeningstest (14 vurderinger), der foretages når barnet er 8-10 måneder. Det er en prøve, hvor sundhedsplejersken danner sig et indtryk af barnets samspil, opmærksomhed og reaktion overfor bestemte syns- og lydindtryk og forhold, der har betydning for barnets udvikling. Testen er konstrueret til at opfange børn med kontaktforstyrrelser, høre- og synsproblemer, utilfredsstillende miljøstimulation og hæmmede udviklingsfaktorer, der alle kan forhindre normal kontakt. 83 % børn, klarede Boel - testen optimalt. Hovedparten af de børn der ikke klarede boeltesten drejede det sig om 1-2 ud af de 14 vurderingerne. Det kunne f.eks. være sikker hovedkontrol og øjenkontakt. Børnene havde i disse tilfælde problemstillinger med kontakt, motoriske vanskeligheder, forkølelse eller dårlig hørelse. 3,4 % af de børn der fik lavet en BOEL test 2 gange, havde halvdelen stadig problemer og blev henvist til egen læge/ ørelæge. Forgæves besøg hos familierne Der har været 16 forgæves besøg hos småbørnsfamilierne, hvor sundhedsplejersken måtte tilbyde nyt besøg. Ved 2 af de forgæves besøg var det gentagne gange. Det svarer til 0,7 % af alle hjemmebesøg. Årsagerne til de forgæves besøg: Familien var ikke hjemme Familien var syg Familien havde glemt at melde afbud 8

11 Behovsbesøg hos småbørn Der blev udført 247 behovsbesøg i 2013 af en sundhedsplejerske, udover de faste besøg, som tilbydes ud fra kvalitetsstandarden for småbørn i sundhedstjenesten. Behovsbesøg er blevet tilbudt i de tilfælde, hvor sundhedsplejersken har vurderet, at familierne ikke har kunnet henvises til Åbent hus eller vente til næste faste besøg. Generelle årsager, ud fra sundhedsstyrelsen vejledning, til at en sundhedsplejerske aflægger ekstra besøg: Amning: At fremme mors evne til at amme så tæt på barnets 6. levemåned som muligt. Det kan være følgende emner som sundhedsplejerske vil vurdere og drøfte med familien under besøget: Ammeteknik, ammestillinger, kompliceret ammehistorik, ømme brystvorter, sår og revner, svamp, brystvorteeksem, stramt tungebånd, indadvendte brystvorter, fysiologisk brystspænding, mælkestase, tilstoppede mælkegange, inflammation i brystvævet, brystinfektion, absces, mælkeproduktionen, for lidt mælk, for meget mælk, forsinket laktogenese, relaktation, afvisning af brystet, luftgener og gylp, at holde op med at amme før ønsket, brystimplantation, brystreduktion. Ernæring: At vurdere om barnet får sufficient ernæring og fremme en sund opvækst. Det kan være følgende emner som sundhedsplejerske vil vurdere og drøfte med familien under besøget: Herunder Modermælkserstatning, vægt, flaskegivning, tilberedning og hygiejne, alderssvarende mad, vejledning vedr. kost, fejlernæring, spisemønstre, få/for mange måltider, forstoppelse. Kontakt og samspil: At sikre tilsyn og fremme forældrenes evne til at tolke og stimulere barnet. Det kan være følgende emner som sundhedsplejerske vil vurdere og drøfte med familien under besøget: Gråd/uro/kolik, relationer, kontaktsvagt barn, svært ved at aflæse barnets signaler, tilknytning, forældres omsorgsadfærd, søskendejalousi, opdragelse, omsorgssvigt, vold, misbrug, dårlig begavelse, psykiske problemer, sårbare forældre Sygdom: At vurderer barnets almentilstand. Rådgive og vejlede om almindelige sygdomme: dehydrering, icterus, asymmetrisk hovedfacon, trøske, bleudslet, ganespalte, galdevejsatresi, allergiske sygdomme, arp, brok, øjenbetændelse, børnesår, diarre, børneorm, falsk strubehoste, feber, forkølelse, halsbetændelse, influenza, kramper, mellemørebetændelse, opkast, kronisk eller livstruende sygdom, hjerte/kromosomfejl, misdannelse, fysisk handicap, hyppig sygdom. Udvikling og trivsel: At sikre tilsyn med barnet og fremme forældrenes evne til at mestre udfordringer, vanskeligheder og støtte barnets udvikling og trivsel. Det kan være følgende emner som sundhedsplejerske vil vurdere og drøfte med familien under besøget: Grov og finmotorik, søvn/søvnmønstre, døgnrytme, ro og stimulation, hypoton/hyperton, sensomotorisk regulering, sociale kompetencer, leg og fælles opmærksomhed, skelen, præmature, adoptivbørn. 9

12 Udviklingen i antal behovsbesøg hos småbørn Der er sket et fald i antallet af behovsbesøg efter at sundhedstjenesten har arbejdet bevidst på at effektivisere standard-og behovsbesøgene og har henvist flere behovsfamilier til åbent hus. Fordeling af behovsbesøg på alder hos småbørn måned 26 % 28 % 29 % 1-2 måneder 12 % 22 % 24 % 2-4 måneder 23 % 12 % 15 % 4-6 måneder 13 % 15 % 16 % 6-8 måneder 16 % 7 % 7 % Mere end 8 måneder 10 % 16 % 9 % Problematikker ved ekstra besøg aflagt barnets 1.år Emne 2013 Amning 23 Ernæring 30 Kontakt og samspil 5 Sygdom 5 Udvikling og trivsel 37 Eksempler fra behovsbesøg hos småbørnsfamilier En mor med en kendt psykisk sygdom føder. Moderen har ved et graviditetsbesøg oplyst at hendes sygdom er velbehandlet og i ro på medicinsk behandling. Familien får besøg efter fødslen og alt ser fint ud, både mor, far og barn har det godt, barnet ammes og trives. To dage efter besøget kontakter faderen sundhedsplejersken på telefon, da moderen er blevet meget dårlig og indlagt på psykiatrisk afdeling. Moderen skal forblive indlagt i længere tid og være adskilt fra sit barn. Faderen rådgives om flaske ernæring og pleje af det lille barn. Der er efterfølgende en række ekstra besøg for at støtte faderen i omsorgen for det lille barn. Faderen er i krise og har brug for hjælp til en række ting såsom psykisk støtte, hjælp med at planlægge aflastning via familie og venner, så han kan besøge sin hustru, kontakt til egen læge, formidle kontakt til sagsbehandler for at få styr på orlovsregler med mere. En familie får sit første barn. Barnet ammes og trives fint. Moderen har mistet en del blod efter fødslen og er meget træt. Barnet er meget grædende og ammes hyppigt. Faderen har 14 dages orlov og er en god støtte, men da han starter arbejde igen føler moderen sig usikker og utilstrækkelig. Ringer og sms er en del med sin sundhedsplejerske omkring det urolige barn, og hendes egen uro for, om der er noget galt med barnet. Barnet undersøges af egen læge, der finder alt i orden. Der tilbydes en del behovsbesøg for at støtte moderen. Ved screeningen for efterfødselsreaktion viser det sig, at moderen har en mild efterfødselsreaktion. Hun ønsker ikke at modtage kommunens gruppetilbud, hvorfor hun bliver tilbudt ekstra besøg af sin sundhedsplejerske. 10

13 Vægstopgruppe til nybagte mødre Vægtstopgruppe tilbydes mødre med BMI > 30. Oplysning om BMI fås fra fødselsmeddelelsen. Mødrene kontaktes pr brev. Gruppen startes op i Stenløse, og derefter holdes det i de private hjem, efter ønske fra mødrene. Der arbejdes ud fra en metode, der kaldes Små skridt. Det handler om at finde de mindste og samtidigt mest effektive skridt, som hjælper mødrene til at komme af med nogle kilo eller stoppe vægten i at stige. Man begynder der, hvor man er nu, i sine egne vaner og muligheder. Der er ikke nogen bestemt plan eller bestemte ændringer. Derimod kommer man til at være mere bevidst om, hvad man spiser og man vil give sin mad og madvalg mere opmærksomhed. Små skridt handler om at få motivationen til at lave små ændringer, der giver mening for en selv. Ændringer der få ens hverdag til at hænge sammen og samtidig kan øge ens sundhed. Gruppeforløbet består af 12 møder á 2 timer fordelt over 15 måneder. Arbejdsformen i gruppen veksler mellem oplæg fra vægtstoprådgiveren, gruppediskussion, øvelser og individuelt arbejde. Vægtstopgruppen med opstart i 2012 sluttede gruppeforløbet i juni Af forskellige årsager (personlig krise, ny graviditet) var gruppen skrumpet ind til 4 mødre. Alle har haft et vægttab på mellem 7 10 kg på det forløbne 1½ år. De har fået et stærkt netværk sammen, og bruger hinanden. De ses stadig, selvom gruppeforløbet er slut. I januar startede der endnu en gruppe. 8 tilmeldte sig, men over et par måneder var gruppen nede på 3 mødre. Begrundelserne for frafald var bl.a. manglende tid (urolig nyfødt), transporttid og flytning. De resterende 3 mødre er alle fra Ølstykke og har fået et godt netværk sammen. De holder madaftner sammen, og hele familien er inddraget i de små skridt. En af mødrene fortæller, at gruppeforløbet har hjulpet hende til at få lavet madplaner. Dette var vigtigt, da familien inden de fik deres barn, for det meste levede af fastfood. Nu får familien hjemmelavet mad, og mor tænker f.eks. på at inddrage anbefalingerne vedr. fisk og grønt til deres barn. Efterfødselsreaktioner Sundhedstjenesten danner i samarbejde med familieafdelingen et team der består af en sundhedsplejerske og en familiekonsulent fra familieafdelingen, som leder en samtalegruppe for mødre med efterfødselsreaktion. Formålet er, at forebygge efterfødselsreaktioner hos mødre, således at vi fremmer den tidlige relations dannelse mellem mor og barn, og derved forebygger fysiske, følelses- og adfærdsmæssige problemer hos såvel mødre som børn. At få et barn medfører store ændringer i en families liv, og det er naturligt, at krop og psyke reagerer på det. Nogle gange kan ændringerne opleves mere omfattende og føre til, at moderens selvopfattelse ændres. Dette kan resultere i at kvinden udvikler en efterfødselsreaktion. En efterfødselsreaktion er en tilstand, hvor kvinden, enten mens hun venter sig eller i tiden efter fødslen, bliver trist på en måde, der griber negativt ind i hendes og familiens liv. Under ét kan tilstanden beskrives som en overbelastning, der giver sig udslag både følelsesmæssigt, tankemæssigt og fysisk. 11

14 Eksempler på efterfødselsreaktion kan være: At kvinden føler sig utilstrækkelig, at hun ikke synes, hun er god nok, at hun føler skyld og oplever at have modsatrettede følelser over for sit barn eller føler sig nedtrykt og deprimeret. At kvinden kan føle sig træt, svimmel, søvnløs, energiforladt og opgivende. Hun kan have mistet appetitten, eller måske trøstespiser hun. Hun græder måske mere end hun plejer, og måske har hun mistet lysten til sex. Sundhedsplejerskerne vurderer og indstiller mødrene til samtalegruppen, efter mødrene under vejledning af en sundhedsplejerske, har udfyldt et Edinburgh og Gotlands-skema ved 7-9 ugers besøget og når deres score ligger for højt. Der tilbydes et visiteringsmøde med både mor og far i eget hjem, som varetages af den sundhedsplejerske og familiekonsulent, som varetager gruppe-forløbet. Alle fædre tilbydes på lige fod med mødrene, en screening med Edinburgh og Gotlands skalaen, ved 7-9 ugers besøget. Et par af spørgsmålene fra Edinburgh screening lyder: være så ked af det, at jeg har svært ved at sove ; kunne se frem til ting med glæde og et par af spørgsmålene fra Gotland skemaet lyder: besvær med at træffe almindelige beslutninger ; mere irritabel og rastløs og frustreret. Mange fædre tager i mod tilbuddet på trods af, at de som regel er i arbejde på det aktuelle tidspunkt. Screeningen giver især anledning til en snak om lavere stresstærskel, overforbrug af mad/alkohol og en snak om de ting, vi alle har med fra barndommen. Der tilbydes ikke gruppeforløb til fædrene, men et ekstra lytte besøg, som enkelte har takket ja til. Gruppeforløbet ser således ud nu: Gruppen mødes i alt 8 gange. Der har været gennemført 2 gruppe forløb igennem i 2013 (i alt 13 mødre). Der tages udgangspunkt i, hvilke emner gruppen har brug for at komme omkring. Der bruges meget tid på at alle i gruppen får tid til at fortælle om, hvordan det går og hvilke problemstillinger der betyder mest for den enkelte mor her og nu. Der tages blandt andet afsæt i den kognitive terapiform, som begge gruppeledere er efteruddannet indenfor. Der er mulighed for at tage sit spædbarn med i gruppen på frivillig basis. Der tilbydes to aften arrangementer for fædrene, hvor fædrene får viden om hvad en efterfødselsreaktion er, hvordan den kan opstå, samt dialog omkring hvordan mændene oplever det, at deres partner har en efterfødselsreaktion. Dette møde varetages af sundhedsplejersken og en mandlig familiekonsulent. Der er 2 mødre, som har fået individuelle samtaler med sundhedsplejersken fra gruppen, da der på det pågældende tidspunkt ikke kunne startes et gruppeforløb. Gruppen evalueres løbende af deltagere og gruppeledere og der bliver klart givet udtryk for stor effekt af gruppeforløbet. Udtalelser fra mødre om efterfødselsgruppen: Det har været positivt. Men også svært. Det har været rart, at kunne dele mine tanker med andre ligesindede, men det har også været krævende 12

15 Det var en vigtig støtte i denne svære tid. Uden gruppen ville det være gået godt ned ad bakken, tror jeg. Det har gjort, at jeg ved, at det er en midlertidig følelse, og at det bliver bedre jeg kan bedre håndtere hverdagen nu. Jeg er blevet gladere/mere glad/mindre trist. Det med at jeg ikke er alene.. At der er andre, som har det ligesom mig, har haft en stor betydning. Positivt! Spændende, hver uge lærte jeg noget om mig selv. Blev også inspireret af de andre mødre og deres situationer. Det har haft stor betydning, at være i gruppen. At snakke om det og blive lyttet til. Det har givet mig et mere nuanceret billede, bedre forståelse for min kones reaktion og nogle gode værktøjer, siger en far. 78 % af mødrene har ingen tegn på efterfødselsreaktion. Der er 17 % der viser tegn på mild efterfødselsreaktion og 5 % der viser udpræget tegn på efterfødselsreaktion. Billedet har været ens de sidste 4 år. PREP kurser til småbørnsfamilierne 11 sundhedsplejersker har været på et 5-dages kursus arrangeret af Center For Familieudvikling i København. PREP Prevention and Relationship Enhancement Program er et forebyggende og relationsudviklende kursusprogram. Lidt populært oversat Praktiske Redskaber til Engagerede Parfold. Det er ikke parterapi men et undervisningsprogram. Formålet er at give forældrene redskaber til at fremme god kommunikation og dermed undgå de problemer, der i mange tilfælde fører til skilsmisse. PREP er baseret på næsten 30 års forskning i, hvad der skaber bedre relationer i parforhold. PREP-konceptet kan hjælpe til at skabe rammen for sundere parforhold såvel som bedre trivsel i familien. Studier har vist, at par der lærer at anvende principperne bag PREP, har større mulighed for at blive sammen. PREP-konceptet bliver vurderet til at være blandt de mest anvendelige ud fra sammenlignelige resultatundersøgelser. Opfølgninger har vist, at de, der har gennemgået PREP, har det signifikant bedre, målt på deres tilfredshed i relationen. De oplever færre problemer og har mere positiv interaktion og kommunikation med hinanden. 2 sundhedsplejersker har i samarbejde med en psykolog afholdt 2 kursusforløb for forældre á 15 timer fordelt over 2 dage. Af praktiske hensyn har der kunnet deltage 7 par pr. kursusforløb. På kurset arbejdes der med 12 temaer som f.eks. Tale-lytte teknik, værdier, kærlighed og forelskelse, tilgivelse og de 4 faresignaler ved kommunikation. Forældrene kan under vejledning prøve forskellige teorier af. Der bliver vist korte filmklip, som illustrerer de forskellige situationer som alle familier kommer ud i. Ved sundhedsplejerskernes hjemmebesøg hos småbørnsfamilierne introduceres familierne til kurserne. Der udleveres en pjece med en beskrivelse af kurset, samt alt det praktiske omkring kurset. Forældrene tillmelder sig på sundhedstjenestens hjemmeside. Der er egen betaling på 600 kr. pr par, som dækker det obligatoriske kursusmateriale fra Center for Familieudvikling (350 kr.) +forplejning de 2 dage. 13

16 Udtalelser fra forældre om kursusforløbet: Vi er blevet meget bedre til at tale sammen, efter kurset Vi er blevet meget opmærksomme på de faresignaler, som vi ryger ind i, når vi ikke taler ordentligt til hinanden Sundhedsplejerskerne bruger næsten dagligt teorierne omkring PREP kurset til at vejlede familierne. Enkelte temaer fra kurset er blevet brugt i Åbent hus som inspiration til god kommunikation i parforholdet. Seksuel sundhed for nybagte forældre Den seksuelle trivsel har stor betydning for det generelle velbefindende. 90 % af voksne danskere angiver, at de oplever sexlivet som vigtigt for deres trivsel (forebyggelsespakke Seksuel sundhed Sundhedsstyrelsen juni 2012). Det at få barn ændrer de seksuelle relationer for mange par. En tredjedel af de nye forældre oplever forbigående eller længerevarende seksuelle problemer i forbindelse med genoptagelse af sexlivet efter fødslen. I 2013 afsluttede den ledende sundhedsplejerske og en sundhedsplejerske basisuddannelse i Klinisk Sexologi. Vores motivation for og mening med uddannelse var at: Forbedre respektfuld og empatisk kommunikation omhandlende seksualitet/tabuiserede emner. Reflekterer over biologiske, psykologisk, sociale, kulturelle, religiøse og samfundsmæssige forhold af betydning for seksualitet Det er sundhedsplejerskernes erfaring at når et forældrepar får barn, kan det være svært at få tid og overskud til at prioriteret parforholdet. Den første tid efter fødslen er kræfterne, tiden og lysten til seksuelt samvær, som regel ikke stor, og det kan være en sårbar periode i parrets samliv. Barnet er det, der får mest opmærksomhed og forældrene skal finde deres roller i forhold til den nye familiesituation. Mange kvinder har nedsat lyst til sex i starten. Forståelse for hinanden, kommunikation, omsorg og ømhed er basis for at genoptage samlivet. Den lille ny tager meget tid og nattesøvnen bliver let forstyrret. Kvinden kan efter fødslen være øm, have rifter, syninger eller skader i underlivet, hvilket også kan påvirke parforholdet efter fødslen. Kvindens behov for nærvær og berøring, opfyldes ofte af den nære kontakt hun har til barnet. Kvinden kan derfor have mindre brug for/lyst til nærvær end manden. Mange mænd føler at de har været tålmodige og tilbageholdende mens kvinden var gravid og ønsker som regel at genoptage sexlivet kort efter fødsel. Da det er meget vigtigt at prioriterer seksualiteten efter fødslen, for blandt andet at styrke parforholdet og forebygge skilsmisser, italesætter sundhedsplejerskerne emnet og lægger op til en dialog mellem forældrene. Sundhedstjenesten har valgt at det skulle være i det 1. besøg i familien (etableringsbesøget), med begrundelserne: Begge forældre var hjemme. De fik hjælp til at bringe emnet op, da det er et følsomt emne. De blev mindet om vigtigheden af at huske hinanden og prioriterer sexlivet. Begge fik den samme information. 14

17 Ved besøget: Drøfter sundhedsplejersken seksualiteten efter fødslen med begge forældre. Forældrene opfordres til at tale sammen og give hinanden opmærksomhed, berøring og intimitet. En artikel udleveres om parforholdet efter fødslen, tænkt som et udgangspunkt for en samtale mellem forældrene om deres sexliv efter fødslen. En lille pakke glidecreme udleveres, da mange kvinder, på grund af hormonforandringer, stress og almindelig uoplagthed oplever, at de i de første måneder efter fødslen, har tendens til tørre slimhinder i skeden. Åbent hus arrangementer I 2013 blev der afholdt Åbent hus arrangement, følgende 6 steder i Kommunen: Dagplejens legestue, Smørum Den nye hal, Veksø Skole, Veksø Rytterskolen, Ganløse Juniorklubben Degnebakken, Stenløse Biblioteket, Ølstykke Stengårdsskolens SFO, Rullestenen, Ølstykke Formålet med Åbent hus er, at forældrene har mulighed for at træffe andre småbørnsforældre, udveksle erfaringer og oplevelser og derved danne et socialt netværk. I Åbent hus kan forældrene få en uformel snak med sundhedsplejersken om emner som f.eks. amning, barnets udvikling og trivsel osv. samt få vejet sit barn. Endvidere er der tilbud om oplæg med forskellige sundhedsfaglige emner, som: Tandplejen hvordan passer jeg mit barns tænder. De fem sanser vigtige elementer i barnets kost. Når dit barn skal i dagtilbud barnets overgang fra hjemmet til det institutionelle. Paramediciner - Førstehjælp til børn. Høre/talepædagog - Den tidlige dialog. At holde kærlighed, intimitet og sex i live i parforholdet. Walk and talk med fokus på motion og øvelser. Psykolog barnets psykologiske udvikling. Børns seksuelle udvikling. Motorikkonsulent barnets motoriske udvikling. I Åbent hus etableres mødregrupper og mødrene/fædrene mødes den første gang. Sundhedsplejerskerne introducerer og etablerer grupperne. 15

18 Antallet af fremmødte mødre/fædre varierede fra 0 til 32. Det største fremmøde var på de steder, hvor der har været en lang tradition for afholdelse af Åbent hus arrangementet. Der kom gennemsnitlig 10,4 deltagere pr. Åbent hus. Sundhedstjenesten havde som mål, at der skulle deltage mindst 6 personer pr. gang - det er hermed opfyldt. 3 sundhedsplejersker har bidraget med følgende oplæg ved Åbent hus arrangementerne: Børn og seksualitet med fokus på børns sunde seksuelle udvikling, hvor formålet er at italesætte emnet, videregive viden, drøfte emnet og lægge op til refleksion hos forældrene. Parforholdet, kærlighed og intimitet med oplæg, viden om og drøftelse af, hvordan kærlighed, intimitet og sex holdes i live i parforholdet. De fem sanser vigtige elementer i barnets kost. Et oplæg med fokus på viden om børns smagsoplevelser og vigtige signaler, når barnet skal lære at begynde at spise. Udtalelse fra en mor om Åbent hus: Jeg indordner mit arbejdsskema efter Åbent hus, så jeg altid kan deltage. Både for at komme til de fantastiske foredrag, hvor jeg altid får noget med hjem, men bestemt også for at se alle de andre små poder og deres mødre. Det er et netværk jeg på ingen måde vil undvære. Selvom jeg nogle gange har afleveret min baby i vuggestuen tager jeg stadig afsted til Åbent hus, for netop at blive klogere og for at pleje mit netværk, der jo er i samme situation som mig. 16

19 Konsulentrollen i dagpleje og institutioner Alle daginstitutioner er blevet tilbudt 1 konsulentbesøg af en sundhedsplejerske på 1 time pr. besøg. Nogle institutioner har selv ønsket at tage kontakt til sundhedsplejersken ved behov, andre har ønsket besøg efter kontakt fra sundhedsplejersken. Formålet med konsulentbesøgene er at bistå personalet med rådgivning og vejledning om almen sundhedsfremme og forebyggelse. Der er 27 institutioner, som tog imod et konsulentbesøg. Sundhedstjenesten kontaktet 52 gange vedr. smitsomme sygdomme og generelle sundhedsspørgsmål. Eksempel på konsulentbesøg i en institution: Ved et konsulentbesøg i et børnehus informerede sundhedsplejersken om forebyggelsespakkerne for Der blev særligt talt om forebyggelsespakken som omhandler mad og måltider og om hvordan sundhedstjenesten og institutionen sammen kan få mere fokus på dette område. I besøget blev det aftalt, at sundhedsplejersken, på et forældremøde i maj måned, hvor denne forebyggelsespakke skal udrulles, kan lave et oplæg omkring mad og måltider, med særlig fokus på madpakker til små børn. I en børnehave blev konsulentbesøget valgte institutionen at have fokus på håndhygiejne. Alle børn blev vist, hvordan man vasker hænder rigtigt. Efterfølgende vaskede alle børn hænder, efter at have smurt dem ind i Glitterbug, som er en fluorescerende crème, der kan ses under en UV-lampe. Hvis hænderne er grundigt vasket, vil der kun være få cremerester at se, når der efterfølgende lyses med UV-lampen. Børnene får på en pædagogisk og visuel måde øje for, hvor vigtigt det er, at få vasket hænderne rigtigt. Derudover har der været følgende aktiviteter som sundhedsplejerskerne har deltaget i: Oplæg af en sundhedsplejerske om Børn og søvn til et forældremøde i dagplejen. Oplæg af en sundhedsplejerske om Børn og seksualitet til et personalemøde, samt et forældremøde i et børnehus. Oplæg af en sundhedsplejerske om syge børn i et børnehus. En sundhedsplejerske har deltaget i forældremøde i en daginstitution, hvor der var mulighed for at både forældre og pædagoger kunne stille sundhedsplejersken de sundhedsmæssige spørgsmål, der fyldte i deres hverdag. Der kom mange relevante og brugbare spørgsmål og svar. 2 sundhedsplejersker har deltaget med en bod i et aften arrangement i Science uge for daginstitutionerne. Oplæg om syge børn til et forældremøde i en daginstitution. Mailkorrespondance Der er cirka en gang om måned mailet sundhedsmæssige nyheder ud til alle institutioner og dagplejen. Det er lige fra national store lusedag, forebyggelsespakkerne, UV apps, barnevogne og sommer, solcreme og forebyggelses af solskader, rengøring af IPads, de nye kostråd mm. 17

20 Konsulentrollen i SFO/klubber Alle SFOér og klubber er blevet tilbudt 1 konsulentbesøg a 1 time. Tilbuddet blev mailet ud til alle. Nogle har selv taget kontakt til sundhedsplejersken og andre har ønsket besøg efter kontakt fra sundhedsplejersken. Formålet med konsulentbesøgene er at bistå personalet med rådgivning og vejledning om almen sundhedsfremme og forebyggelse. 9 klubber har taget imod et konsulentbesøg af en sundhedsplejerske 6 gange er sundhedsplejerskerne blevet ringet op for sparring om sundhedsfaglige emner Mailkorrespondance Der er mailet sundhedsfaglige emner f.eks. lusekampagne, forebyggelsespakkerne, ny vejledning om hygiejne fra Sundhedsstyrelsen, de nye kostråd fra fødevarestyrelsen mm. Hygiejnetilsyn i dagpleje og institutioner Tilsynene tog udgangspunkt i et specielt udarbejdet skema og der blev foretaget 10 ATPmålinger. Måleresultaterne dannede grundlag for en god dialog om hygiejne og drøftelse af forskellige handlemuligheder. Tilsynene giver anledning til at sætte og holde fokus på hygiejnen og derved vejlede og oplyse om de hygiejniske principper der gennem refleksion og handling kan være med til at nedbringe sygdomstilfælde blandt børnene. Der opfordres til at resultatet af hygiejnetilsynet drøftes i personalegruppen ved personalemøderne. Eksempler fra et hygiejnetilsyn i en institution: Der blev foretaget en ATP måling på en bordoverflade hvor børnene spiser som viste forhøjet værdier. En pædagog tørrede bordet over med en våd klud opvredet i sæbevand, hvorefter der blev foretaget en ATP måling mere. Resultatet viste endnu højere værdier, hvilket gav en rigtig god dialog om retningslinjerne om skift af vand og klude for ikke at flytte rundt med mikroorganismerne. Ved en drøftelse omkring puslebordene i institutionen, mellem sundhedsplejerske og pædagogen, fortalte pædagogen, at de havde indført nye rutiner ved bleskift med vuggestuebørnene. Pædagogen åbner bleen barnet selv tager bleen af og smider den ud i affaldsspanden barnet sætter sig selv på toilettet og tager selv en ny ble frem pædagogen lukker bleen. Institutionen havde ikke været opmærksom på håndhygiejne og smittekilder i forbindelse med ovenstående, men fik sammen med sundhedsplejersken drøftet de nødvendige og relevante håndhygiejniske principper i en sådan situation. Hygiejnetilsyn i SFOér og klubber Tilsynene tog udgangspunkt i et specielt udarbejdet skema og der blev foretaget 10 ATPmålinger. Måleresultaterne dannede grundlag for en god dialog om hygiejne og drøftelse af forskellige handlemuligheder. 18

21 Tilsynene giver anledning til at sætte og holde fokus på hygiejnen og derved vejlede og oplyse om de hygiejniske principper der gennem refleksion og handling kan være med til at nedbringe sygdomstilfælde blandt børnene. Der opfordres til at resultatet af hygiejnetilsynet drøftes i personalegruppen ved personalemøderne. Eksempler fra et hygiejnetilsyn i en SFO: En rengøringsassistent deltog og blev undervist ved gennemgangen af skema og ATP målinger, hvilket gav anledning til en stor refleksion. Assistenten ændrede bagefter sin rengøringsprocedure ved at rengøre håndvaskene på toiletterne 2 gange i stedet for 1 gang. En meget brugt håndvask viste meget høje ATP værdier, hvilket gav stor opmærksomhed fra alle børn og voksne omkring. Dette gav en rigtig god situation hvor håndvaskproceduren blev gennemgået, med fokus på at lukke vandhanen med papirs håndklædet efter håndvask, så de nyvaskede hænder forblev rene. Korrekt håndvask hos alle nye SFO børn Formål: - At alle børnene lærer at vaske deres hænder korrekt, med henblik på at nedbringe sygefraværet. - At ind øve gode håndhygiejniske vaner, fra skolestart, hos alle børnene. Målgruppen: - Alle de nye SFO-børn. - Gruppestørrelse mellem børn af gangen. Indhold: - Sundhedsplejerskerne underviste og indgik i en dialog med børnene i/om god håndhygiejne - hvorfor de skulle vaske hænder, hvornår de skulle vasker hænder og hvordan de skulle gøre det. - Vaske hænder øvelse med glitter bug creme på hænderne, efterfulgt af grundig håndvask og opfølgning med belysning af lampe, som viser effekten af håndvasken. - Alle sang sammen en Vaske hænder sang. - Oplæsning af bogen Prinsessen der ikke ville vaske hænder. Tidsramme: - Ca. 1 time pr. gruppe. Ganløse SFO, hygiejneundervisning Alle SFOèrne tog imod tilbuddet og 544 børn fik undervisningen. 19

22 Udtalelser fra forældre om hygiejneundervisningen: Til din orientering har hun synes det var spændende at høre om og vi har alle fået en lektion i hvor grundigt vi skal vaske hænder og man kan vel altid lære noget...:0) Vores datter har fortalt en del om hvor vigtigt det er at vi vasker vores hænder. Det har vi grinet af herhjemme Hun plejer at grise sig glædeligt til, mens hun leger, så når hun kommer hjem om eftermiddagen, ligner hun sjældent et barn, man ville vise frem som eksempel i forbindelse med "god hygiejne ;o). Motorikkonsulentens ydelser for de 0-6 årige Motorikkonsulentens overordnede funktion At tilbyde almen sundhedsfremmende og generel forebyggende pædagogisk vejledning indenfor sansemotorik med mulighed for selvrefleksion i dagplejen, daginstitutionerne og ved Åbent Hus arrangementer. At tilbyde individuel konkret rådgivning vedrørende de 0-6 årige børn med lettere motorisk forsinkelse/ sanseintegrationsvanskeligheder, som personalet og/ eller forældrene har bekymring omkring. Det vil sige, hvor praktiserende læge ikke har viderehenvist til sygehuset. En bekymring for et lille barns motoriske udvikling kan også være en bekymring for barnets generelle udvikling, som tydeliggøres via den motoriske forsinkelse. Derfor kan egen læge og eventuel videreundersøgelse på sygehus konsulteres efter at Motorikkonsulenten er blevet involveret. Kontakt ved bekymring om et barns motoriske udvikling Dagpleje/ institution eller forældre udfylder et henvendelsesskema og sender dette til motorikkonsulenten. Skemaet kan hentes på egenettet. Derefter vil motorikkonsulenten foretage en klinisk observation/ testning af barnet i dagplejen/ institutionen. Efterfølgende laves et samarbejdsmøde med forældre og de professionelle omkring barnet, hvor fælles handleplan laves. Sundhedsplejerskerne formidler kontakt mellem forældre og motorikkonsulent ved fælles bekymring. Rådgivningen til forældre og professionelle er især omkring den pædagogiske tilgang til barnet, som bør stimuleres ud fra den næste udviklingszone, som umiddelbart kan være uoverskueligt for barnet. Endvidere vejledes omkring de mulige fysiske rammer omkring barnet. Der gøres meget brug af foto og video /IPad optagelser af barnet til at illustrere specifikke fysiske problemstillinger og relevante øvelser, som barnet er blevet præsenteret for i udredningsfasen. Der prioriteres altid en tæt kontakt forældre, personale og motorikkonsulent imellem, så indsatsområdet når hele vejen rundt om barnet. Det kan være problematisk, når forældrene ikke har ressourcer til involvering og støtte til eget barn. 20

23 Eksempler på opgaver: En typisk opgave kan være en udredning og efterfølgende vejledningsforløb til forældre og personale omkring børn med forsinket motorisk udvikling f.eks. grovmotorisk på grund af instabilitet omkring især hofte- knæ- og fodled/hypermobilitet eller f.eks. på grund af en høj grad af service, så barnet ikke har lært sin egen krops formåen at kende. Det lille 1- årige barn bliver oftest utrygt, når de andre børn kommer for tæt på, da det ikke selv har mulighed for at flytte sig eller måske har en dårlig balance og derfor er bange for at falde, hvorved dets brug af rummet/legepladsen begrænses. Det årige barn undgår eller forcerer forhindringer langsommere end deres jævnaldrende venner. De falder hyppigt og udtrættes hurtigt på legepladsen og på ture. Børnene forsinkes socialt, da de ikke kan følge med de øvrige børn i leg. Endvidere kan deres motivation for øget fysisk udfoldelse forringes mange år frem. Flere børn har også finmotoriske vanskeligheder, som forårsager manglende motivation til at tegne, klippe og være selvhjulpen, hvilket kan forsinke dem i deres skolemodenhed. En anden typisk opgave kan være et vejledningsforløb omkring det urolige, letafledelige og måske udad reagerende årige barn, der har brug for afgrænsning af sanseindtryk for bl.a. bedre at kunne holde fokus i daginstitution og hjem. Børnenes mulighed for at forblive inkluderet i børnegruppen styrkes derved. Der er altid tæt samarbejde med evt. støttepædagog. Udtalelser fra en daginstitution: Vi har haft rigtigt god gavn af motorikkonsulenten. Vi er meget obs. på børnenes motoriske udvikling tidligt i vuggestuen og har adskillige gange henvendt os til motorikkonsulenten. Vi oplever et godt samarbejde, hvor vi får gode anvisninger til hvordan vi i hverdagen kan støtte børnenes motoriske udvikling. Inddragelse af forældrene fra starten, hvor også anvisninger til dem om hvordan de støtter deres barn i deres udvikling, synes vi er meget gavnligt. Motorikkonsulenten lægger op til samarbejde om barnets situation institution og forældre imellem og lægger vægt på, at det også er vigtigt med forældreansvar. I forbindelse med det tætte samarbejde med Sundhedsplejerskerne har der været flere opgaver, hvor det årige barn er tilset i hjemmet, da fortvivlede forældre har haft svært ved at forstå deres barns mange heftige følelsesudbrud, som et umodent nervesystem kan foranledige. Speciallægers mistanke om alvorligere udviklingsforstyrrelser er reduceret efter motorikkonsulentens involvering. Udtalelse fra mødre efter kontakt med Motorikkonsulenten: Mor med en søn på 23 måneder. Et KÆMPE STORT skridt er sket...(x), som fra day one har HADET at komme i bad tog i går mor i hånden og gik FRIVILLIGT op i badet :o) Han var længe i bad og legede med legesager, han fik vasket hår uden problemer og synes det var en fest at hælde vand både i håret og i ansigtet på sig selv... STOR SUCCES! Efter badet bad han selv om at få redt sit hår og prøvede efterfølgende selv at frisere sit hår og det er altså også et STORT fremskridt! Jeg er SÅ glad for at sundhedsplejersken lyttede og sendte os dig - Det er helt 21

24 vildt, som (X) stormer fremad lige nu! Mor til en pige på 13 måneder. Mindst lige så vigtigt er hun sansemæssigt blevet et helt, helt andet barn - selv siden du var hos os sidst, hvor der allerede var sket en væsentlig forbedring, er der sket en masse. Hun virker helt anderledes tryg ved at blive rørt ved nu, kan lige frem virke til at synes, at det er helt hyggeligt, og ind i mellem putter hun sig endda også ind til os. Det er simpelthen så skønt at opleve! Hun støder stadig lidt fra med ben og arme ind i mellem, men det tror jeg nu er meget normalt - man skal jo også ned på gulvet og udforske! Så alt i alt er hun rent grovmotorisk og sansemæssigt blevet dejlig normal, hvilket gør, at det er meget nemmere for hende at være i sin krop og i verden og for os at nyde dette skønne og skøre lille væsen fuldt ud. Så tusind, tusind tak, Dorthe! Jeg VED at det var børstekuren, der gjorde hele forskellen, jeg er så taknemmelig over at vi fik muligheden for at få din hjælp. Også roser til sundhedsplejersken for at tage vores situation op med dig. Flere ansatte fortæller, at de har fået redskaber til en anden tilgang til andre børn med lignende vanskeligheder, som de derfor stimulerer motorisk uden motorikkonsulentens involvering. Ligeledes har flere forældre bemærket, at de føler sig meget trygge ved, at motorikkonsulentens involvering og beskrivelse af barnets problematik videregives via fælles journaliseringssystem med sundhedsplejerskerne, således at indskolingssamtalen lettes. Kontakter til Motorikkonsulenten Antal børn Antal henvisninger til læge Antal møder Længere varende telefonsamtaler Forgæves besøg Der ses et stigende behov for vurdering af børnene og vejledning til institutionerne / familier med motoriske problematikker. I 2013 har der været et behov på 40 % mere end den afsatte tid. Der er afsat tid til 60 børn pr år i årsnormen, Der er skrevet 172 s fordelt på 83 børn. Der er foretaget 148 konsultationer fordelt på 85 børn. Der har været 91 længerevarende samtaler fordelt på 50 børn. Der har flere gange været telefonisk kontakt eller videregivelse af materiale til såvel familielæge som speciallæge. Standardbesøg Der kan tilbydes op til 4 besøg som standard Der er afgivet følgende kategorisering af konsulentbesøgene: A: Motorisk udredning samt en skriftlig handleplan til de professionelle og forældrene. En kort telefonsamtale til sidstnævnte. B: Motorisk udredning samt 1 møde, hvor fælles handleplan laves. C: Motorisk udredning, 1 møde samt 1 opfølgning med revideret skriftlig handleplan. 22

25 D: Motorisk udredning, 1 møde samt 2 eller flere opfølgninger med revideret skriftlig handleplan efter hvert besøg A (19 noter) B (22 noter) C (35 noter) D (40 noter) Der er aflagt 339 besøg i alt, så gennemsnitlig har hvert barn/ daginstitution fået 3,9 besøg. Der er givet 14 besøg i en enkelt sag, hvorefter barnet fik en genoptræningsplan fra sygehuset. Motorikkonsulentens deltagelse i Åbent hus arrangementer Motorikkonsulenten har deltaget 5 steder 2 gange årligt. Motorikkonsulenten gav oplæg til de nybagte forældre om, hvordan de kan stimulere deres spædbørn motorisk og der blev vist og videregivet konkrete øvelser. Der var flere forældre, der kom udelukkende med specifik bekymring for deres 9-10 måneders gamle barn, hvor der blev vejledt på stedet. Motorikkonsulentens deltagelse i øvrige opgaver Har vejledet dagplejere i kommunens 8 legestuegrupper 1 time x 1 gang årligt. har faglig sparring og mødevirksomhed med psykologer og talepædagoger i fælles børnesager, som udgangspunkt ikke i Børn-og ungeteammøder af ressourcemæssige hensyn. Har løbende faglig sparring med Sundhedsplejerskerne om bekymringsbørn uden yderlig involvering. har faglig sparring 4 x årligt med børnefysioterapeut. har deltaget i arbejdsgruppe om udfærdigelse af materiale til motorisk screening af indskolingsbørn har lavet 2 foldere om styrkelse af finmotorik og fodmotorik til udlevering i daginstitution og skole. Skoleeleverne Klassetrin Antal elever Sundhedsfaglig fokus Aktiviteter 0.klasse 593 Motorisk screening Individuel indskolingssamtale og funktionsundersøgelser med eleverne og forældrene Elevernes motorik iagttages, af sundhedsplejersken og børnehaveklasselæreren, i små grupper og hver elev vurderes ud fra et motorisk screenings-skema. Efterfølgende inviteres eleverne med deres forældre til en individuel samtale/ undersøgelse. Der gøres sammen med barn og forældre status over barnets helbredstilstand og evt. sundhedsmæssige problemer af betydning for barnets almene trivsel og skolegang. 23

26 Højde, vægt, synsprøve, farvetest, høreprøve 1. klasse 618 Individuel sundhedssamtale og undersøgelse med forældre og elever Der tilbydes individuel samtale og undersøgelse ved sundhedsplejersken. Samtalen tilrettelægges, så den danner grundlag for en systematisk vurdering af elevens sundhedstilstand, ud fra denne vurdering tilbydes sundhedsvejledning med udgangspunkt i elevens behov. Højde, vægt. Synsprøve ved behov 2. klasse 612 Sundhedspædagogisk aktivitet med Aktive vurderinger i klassen Aktiviteterne vil tage udgangspunkt i metoden Aktive vurderinger, som tager udgangspunkt i elevernes egne meninger og holdninger. De vil gennem forskellige øvelser og spørgsmål få mulighed for at reflektere over egne og andres svar. Mellem øvelserne indlægges faktuel viden, som sammen med elevernes refleksioner giver dem et vidensog erfaringsgrundlag at videreudvikle sig fra. Emnet er Hygiejne Vision: At antallet af infektionssygdomme falder, gennem bevidstgørelse af god håndhygiejne. Målsætning: At eleverne bliver bevidste om vigtigheden af hvordan, hvornår og hvorfor de vasker hænder, de undgår at smitte andre og selv blive smittet. 3. klasse 663 Individuel sundhedssamtale og undersøgelse med eleven Der tilbydes individuel sundhedssamtale og undersøgelse ved sundhedsplejersken. Samtalen tilrettelægges, så den danner grundlag for en systematisk vurdering af elevens sundhedstilstand, ud fra denne vurdering tilbydes sundhedsvejledning med udgangspunkt i elevens behov. Højde, vægt, synsprøve 4. klasse 651 Sundhedspædagogisk aktivitet med Aktive vurderinger i klassen Aktiviteterne vil tage udgangspunkt i metoden Aktive vurderinger, som tager udgangspunkt i elevernes egne meninger og holdninger. De vil gennem forskellige øvelser og spørgsmål få mulighed for at reflektere over egne og andres svar. Mellem øvelserne indlægges faktuel viden, som sammen med elevernes refleksioner giver dem et vidensog erfaringsgrundlag at videreudvikle sig fra. Emnet er Venner/kammeratskab Vision: At øge bevidstheden hos eleverne om hvordan de påvirker hinanden både gennem ord og handlinger. Målsætning: At eleverne aktivt tager stilling og kommer med ideer til, hvordan kammeratskabet i klassen bliver endnu bedre. 24

27 5. klasse 581 Gruppesamtaler eller Aktive vurderinger med eleverne Der udføres gruppesamtaler hvor der undervises i pubertet, bl.a. de forandringer der sker i kroppen, menstruation og forplantning. Eller der tages udgangspunkt i metoden Aktive vurderinger, som tager udgangspunkt i elevernes egne meninger og holdninger. De vil gennem forskellige øvelser og spørgsmål få mulighed for at reflektere over egne og andres svar. Mellem øvelserne indlægges faktuel viden, som sammen med elevernes refleksioner giver dem et videns-og erfaringsgrundlag at videreudvikle sig fra. Emnet er Pubertet Vision: At så mange som muligt accepterer sig selv som den man er, og at så mange som muligt er i balance med sig selv, er tilfredse med deres krop i det tempo forandringerne sker. At piger og drenge får forståelse for hinandens forskelligheder. Målsætning: At hele klassen på samme tid får mulighed for at få viden og forståelse til deres egen og hinandens pubertetsudvikling. At så mange som muligt får indsigt og viden om sig selv og bliver fortrolig med den udvikling der sker i puberteten Højde, vægt 6. klasse 540 Individuel sundhedssamtale og undersøgelse med eleven Der tilbydes individuel sundhedssamtale og undersøgelse ved sundhedsplejersken. Samtalen tilrettelægges, så den danner grundlag for en systematisk vurdering af elevens sundhedstilstand, ud fra denne vurdering tilbydes sundhedsvejledning med udgangspunkt i elevens behov. Højde, vægt, synsprøve 7. klasse 577 Sundhedspædagogisk aktivitet med Aktive vurderinger, power point, samt cases i klassen Aktiviteterne vil tage udgangspunkt i metoden Aktive vurderinger, power point om puberteten, samt en række cases udvalgt efter klassens behov. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne meninger og holdninger. De vil gennem forskellige øvelser og spørgsmål få mulighed for at reflektere over egne og andres svar. Mellem øvelserne indlægges faktuel viden, som sammen med elevernes refleksioner giver dem et videns-og erfaringsgrundlag at videreudvikle sig fra. Emnet er Krop, følelser og seksualitet Vision: At så mange som muligt aktivt vurder, deres følelser, grænser og begyndende seksualitet. Målsætning: At eleverne reflekterer over følelser og seksualitet. At flere bliver bevidste om fler- 25

28 talsmisforståelsens betydning. At deltagerene bliver endnu stærkere og mere selvstændige i deres valg. 8. klasse 619 Sundhedspædagogisk aktivitet - Sundhedseksperimentarium Sundhedseksperimentariet foregår i et passende lokale og består af mange forskellige sundhedspædagogiske øvelser, hvor eleverne vil få mulighed for at teste egen sundhedstilstand ved at udføre de forskellige øvelser Der tilbydes op følgende samtale, til de elever der udviser behov for dette i forbindelse med sundhedseksperimentariets udførelse. 9. klasse 544 Individuel udskolingssamtale og undersøgelse med eleverne Individuel samtale Sammen med den unge gøres der status over vedkommendes sundhedstilstand. Det tilstræbes at opfange sundhedsmæssige problemer før overgangen til voksentilværelsen, som kan have betydning for valg af uddannelse og erhverv. Vægt, højde, syn, hørelse. Farvesyn ved behov Sundhedspædagogisk aktivitet med udgangspunkt i power pointet - 6 om sex, i klassen Aktiviteterne vil tage udgangspunkt i power pointet som indeholder 2 film samt supplerende materiale. De unges seksualitet, prævention og sexsygdomme gennemgås og tager udgangspunkt i elevernes egne meninger og holdninger. De kan i løbet af undervisningen stille spørgsmål og har mulighed for at reflektere over egne og andres svar. I undervisningen indlægges faktuel viden, som sammen med elevernes refleksioner giver dem et videns-og erfaringsgrundlag at videreudvikle sig fra. Emnet er Seksualitet og prævention Vision: At de unge bliver bedre til at være sig selv og træffe sunde valg, også når det gælder seksualitet Mål: At den enkelte elev bliver bevidst om egen viden og egne holdninger til seksualitet og prævention. At den øgede bevidstgørelse vil hjælpe eleverne til at træffe de beslutninger, som er rigtige for dem. 26

29 Henvisning til praktiserende læge eller speciallæge År Antal elever Udeblivelser til sundhedssamtaler/undersøgelser Årsagerne til udeblivelserne var ofte, at eleverne var syge, havde ferie eller klassen var taget på tur. Sundhedsplejerskerne mailer alle invitationerne ud til forældrene via forældreintranettet og til de ældre elever både via forældre-og elevintranettet. 2 familier har fravalgt sundhedssamtale/undersøgelse hos sundhedsplejersken i 2013 Mere end 99 % af alle skoleelever har ønsket konsultation hos en sundhedsplejerske Hvornår eleverne vejes og måles Fra skoleåret er eleverne blevet vejet og målt på følgende klassetrin ud fra den nye kvalitetstandard for skoleelever: Børnehaveklasse 1. klasse 3. klasse 5. klasse 6. klasse 9. klasse Vægtproblematikker Overvægtige elever i Egedal Kommune i procent: Egedal Kommune 90 percentilen drenge Piger 97 percentilen dreng Pige År klasse 8,2 12 9,4 14,5 6,8 10, ,9 5,5 2 4,5 1. klasse 8,8 11 9,2 12,5 8,2 9 1,6 4,2 1,7 4,2 1,4 4,2 3 klasse 8,2 19,8 8,2 22,2 8,1 17,5 4,5 8,8 4,8 10,7 4,1 7,5 6. klasse 11,4 19,5 12,1 21,5 10,7 17 5,2 8 4,4 8,5 5,8 7,3 9. klasse 12, ,5 25, ,9 8 4,9 10 2,8 6 Overvægtige og undervægtige elever på landsplan 2012 (Data tilgængelige for første gang i september 2013): 27

30 2012 Indskolingen (0.klasse) Udskolingen (9.klasse) Undervægtige landsplan Undervægtige Egedal Overvægtige landsplan Overvægtige Egedal Svært overvægtige landsplan Svært overvægtige Egedal 8,1 % 8,5 % 10,4 % 7,6 % 3 % 1,2 % 9 % 8,3 % 14,4 % 12,7 % 3,9 % 3,9 % Indskoling Motorisk screening i børnehaveklasserne Det er 4. år i træk der er udført motorisk screening af alle børnehaveklassebørnene. Alle sundhedsplejerskerne har deltaget i et 4-dages kursus i foråret 2013 om Børn og motorik og har sammen med Børnefysioterapeut Hannah Harboe ajourført og udarbejdet det motoriske skema børnene er blevet screenet ud fra. Sundhedsplejerskens rolle er i den forbindelse opsøgende, forebyggende og sundhedsfremmende - ikke behandlende. Hvis sundhedsplejersken finder symptomer på sygdom eller har mistanke om, at barnet har en sygdom henvises barnet til yderligere udredning hos praktiserende læge. Formålet med screeningen er: at opspore eventuelle motoriske problemområder for alle børn i denne alder. Erfaringer med screeningen: Børnene var meget mere forberedte til samtalen med forældre og sundhedsplejerske. Information og vejledning af forældrene, om deres barns motoriske færdigheder og sociale kompetencer, blev optimeret og bidrog til en højnelse af samtalens kvalitet. For mange af børnene var de motoriske vanskeligheder startet da de var helt små og de var ikke vokset fra vanskelighederne ved skolestart, hvilket kan have konsekvenser for børnenes dagligdag, sociale liv og indlæring. Der ses en del børn som kun har én motorisk vanskelighed - denne kan afspejle store problemer for det enkelte barns relationer og trivsel i dagligdagen. Professor Bjørn Holstein har tidligere udtalt at, børn med motoriske problemer ofte har svært ved at falde til blandt jævnaldrende. Når et barn ikke kan det samme som sine kammerater, er barnet ikke med i legen på lige fod med de andre. Og det giver en øget risiko for mobning. Samtidig giver den dårlige motorik også indlæringsvanskeligheder. Barnet bruger for meget energi på at prøve at følge med de andre, og så er det svært at følge med i undervisningen. 28

31 Vores livsstil har ændret sig markant og vi bevæger os generelt mindre. Men med øget opmærksomhed, refleksion og handling er der gode udviklingsmuligheder og sejre i vente for børn med motoriske vanskeligheder. Den motoriske screening, september 2013, viser følgende: Motorisk øvelse Hvad kigges der efter? Eleven opgave Drenge der kan Piger der kan Almindelig gang Her ses fodafvikling ved gang Kan du gå hen til døren og tilbage igen? 93 % 97 % Hinke Gå på linje på tæerne Tunge-motorik Gå på 4 skamler Her vurderes styrken og dynamisk balance. Her vurderes balance og proprioception Her vurderes rum retnings fornemmelse og bevidst styring af tungen ved tale. Her vurderes arbejde i højde Kan du hinke hen til stregen på et ben uden at holde pause? Kan du også med det andet ben? Kan du gå langsomt på tæer på linjen med små skridt, uden at hælen rører jorden? Dine tæer skal pege fremad. Kan du slikke dig hele vejen Rundt om munden som om du havde chokolade rundt om munden? Kan du gøre som mig? (vis sidebevægelsen fra mundvig til mundvig) Kan du få tungen op mod næ sen/ned mod hagen? Stil dig op på den første skammel og gå fra skammel til skammel 91 % 93 % 93 % 97 % 91 % 93 % 94 % 93 % Hoppe fremad med samlede ben Her vurderes udholdenhed og sekvens Kan du hoppe mange hop med begge ben og uden pause hen til stregen? 92 % 97 % Hoppe over snor Her vurderes fjedring, styrke og proaktiv balance Hop over snoren med samlede fødder. Du må ikke tage tilløb 96 % 96 % Hoppe over snor Her vurderes nedslag Kan du nu lande på den anden side og stabilitet uden at hænderne rører gulvet og blive stående stille på den anden side? 93 % 95 % Gribe ærtepose Her vurderes øjehånd koordination Prøv om du kan gribe ærteposen uden at den rammer din krop. Du skal gribe med begge hænder. Vi prøver indtil jeg siger stop 89 % 81 % Sprællemand Her vurderes flow og Lav 5 sprællemandshop, som dem 56 % 89 % 29

32 koordinering jeg viser dig her. Husk at dine arme og ben skal følges ad på vej op og på vej ned Løb og vend Rotation Her vurderes balance, barnets latenstid ved motorisk aktivitet, motorisk planlægning og overblik. Her vurderes tolerance af vestibulære stimuli I skal løbe udenom forhindringerne og når jeg tæller til 3 skal I så hurtig som muligt vende og løbe den anden vej Kan du stå i midten af ringen og dreje rundt om dig selv 5 gange uden at komme udenfor ringen, og uden at holde pauser undervejs. Når du er færdig skal du stå helt stille og tælle til 5. Kan nu prøve det samme igen hvor du drejer den an den vej rundt? 90 % 93 % 91 % 93 % Finmotorik Børnenes finmotorik bliver vurderet af sundhedsplejersken under indskolingssamtalen. De sidste år har vist et klart billede af, at flere og flere børn har problemer med deres finmotorik og at forældrene har et behov for en guidning om stimulering af deres barns finmotorik. I efteråret 2012 har motorikkonsulenten og sundhedsplejerskerne udarbejdet en pjece til forældrene om finmotorik Styrk din barns fingermotorik: samt en pjece om fødderne Styrk dit barns fødder: 7. januar 2012 var der en artikel i Politikken fra Danmarks Børn, viste at 30 % af børnene ud af 8000 indskolingsundersøgelser, havde et motorisk problem i form af at gribe, holde balancen eller stå på et ben. Se rapporten fra Danmarks Børn her: Synsprøve Der var 3023 elever som fik foretaget synsprøve i det sidste år og der var 27 elever som blev sendt videre til øjenlæge med henblik på briller. 30

33 Høreprøve Der var 1178 elever som fik foretaget høreprøve hos sundhedsplejersken. Der var 11 elever som blev sendt videre til ørelæge. Særlig opmærksomhed på ungdomsskolen Flere af eleverne på Ungdomsskolen har erfaring på det seksuelle område. De har eller har haft kærester og flere af dem har haft sex. Ved de årlige individuelle samtaler med eleverne skønnes deres viden på området meget mangelfuld. Derfor tilbydes eleverne ekstra gruppeundervisning i Sex og følelser, hvor alle eleverne som regel deltager med stor entusiasme. De opfordres ligeledes til at deltage i vores Uge sex kampagne. Det er meget vigtigt for alle større elever at de bliver rustet til at gå ind i voksenlivet med en sund fornuftig tilgang - specielt disse elever der i forvejen har det svært på mange områder. Ved gruppesamtalerne bliver der blandt andet talt om det, at have en kæreste, hvad det kan indebære af både negative og positive følelser, viden om prævention og at de lærer at passe på sig selv og hinanden. Erfaringen viser, at hvis eleverne opnår tillid til deres sundhedsplejerske, taler de åbent om emnet og stiller relevante og ofte personlige spørgsmål og alle former for spørgsmål besvares respektfuldt. Behovskonsultationer hos skolebørn Der er 348 elever som har henvendt sig til sundhedsplejerskerne med akutte eller stationære problemstillinger, for at få råd og vejledning og af dem var der 60 % som fik flere konsultationer. De har henvendt sig med mange forskellige sundhed-og trivsel problemer, hvilket stemmer overens med nedenstående landsundersøgelsen. Skolebørnsundersøgelsen 2010, København - Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2011, viser følgende: De fleste årige er raske og har ingen alvorlige sygdomme eller diagnoser, men hver fjerde dreng og pige i denne aldersgruppe har et eller flere symptomer hver dag. En stor del tager også jævnligt medicin. De 11, 13 og 15-årige blev spurgt, om de har hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, svært ved at falde i søvn, svimmelhed, er ked af det, irritabel/ i dårligt humør eller er nervøse. Alle disse symptomer er almindelige blandt årige, og 25 % af eleverne har ét eller flere af disse symptomer hver dag. Flere piger end drenge i 11- og 13-års-alderen har daglige symptomer, mens andelen næsten er den samme blandt piger og drenge i 15-års-alderen. Det hyppigste symptom blandt årige er hovedpine. Hver fjerde pige og hver sjette dreng i disse aldersgrupper har hovedpine mindst en gang om ugen. Halvdelen af pigerne og flere end en tredjedel af drengene bruger lægemidler mod hovedpine mindst en gang om måneden. Store andele i denne aldersgruppe har også hyppigt ondt i maven og ondt i ryggen. Af de 15 årige oplever kun 33 % af dem at de har et godt helbred og det er faldet fra 53 % i

34 Hvis der sammenlignes med voksengruppen (Sundhedsprofil for region og kommuner 2010) ses at 85 % af de voksne føler de har et godt helbred. Dermed kan det konkluderes at skoleelever klart har et større sundheds-og trivsel problem end den voksne befolkning. Problematikker ved ekstra konsultationer på skolerne i Egedal Kommune: Problematikker Barnets generelle udvikling 5 % 13 % Helbredsmæssige forhold 13 % 2 % Hørelse 23 % 15 % Motoriske og sproglig udvikling 6 % 2 % psykiske symptomer 35 % 14 % Sociale relationer 17 % 18 % Synsprøve 5 % 6 % Vækst 6 % 23 % Gennemsnitligt er en behovselev hos sundhedsplejersken 1,25 gange. Barnets generelle udvikling: Opmærksomhed, koncentration, adfærd/emotionelle problemer, indlæringsvanskeligheder, ordblindhed, dårlig begavelse, selvværd/identitet, kammerater, træthed, søvn, uro, hygiejne. Helbredsmæssige forhold: Psykosomatiske problemer, hovedpine, mavesmerter, ufrivillig vandladning, encoprese, allergi, infektion, spiseforstyrrelse, epilepsi, diabetes, hjertesygdomme, hud, muskler, led, pubertet, ryg, tics, tænder, diagnosticeret udviklingsforstyrrelser, ADHD, Aspergers, depression, skeletdeformiteter, genitale lidelser, kroniske sygdomme, medfødte/ erhvervede handicaps, risikoadfærd, seksuel sundhed/sygdomme, HPV-vaccination, tobak, misbrug af alkohol, rusmidler, selvskadende adfærd. Hørelse: Opfølgning på høreprøve og henvisning Synsprøve: Opfølgning på synsprøve og henvisning. Motorik og sproglig udvikling: Motorik, hypermobilitet, sproglige kompetencer. Sociale relationer: Sociale kompetencer og netværk, ensom, hjælpeløs, trist, fraværende forældre, skilsmisse, venner, mobning, alkohol/misbrug i familien, sorg. 32

35 Vækst: Opfølgning på kost/spisemønstre, over/undervægt, motion, højde, tidlig/sen pubertet, på falden vækst. Eksempler på behovskonsultationer Et barn i 3.klasse er til individuel samtale med sundhedsplejersken. Barnets forældre er blevet skilt indenfor de sidste par måneder og barnet har gået i en skilsmissegruppe på skolen. Barnet fortæller sundhedsplejersken, at hun ikke bryder sig om gruppen, er usikker på om hun har de andre børns fortrolighed. Græder og giver udtryk for, at hun ikke ønsker at tale om det lige nu. Barnet tilbydes behovssamtale/opfølgende samtale nogle uger senere og forældrene kontaktes og informeres om ovenstående Et barn fra 3.klasse findes overvægtig ved den rutinemæssige undersøgelse. Forældrene kontaktes og inviteres til en samtale. Der drøftes forskellige forslag til ændrede handlemåder i forhold til barnets kost. Efterfølgende er der yderligere 2 samtaler med forældrene. Et barn har ved indskolingsundersøgelsen i børnehaveklassen nedsat hørelse. Barnet bliver tilbudt ny undersøgelse 14 dage efter hvor der stadig ses nedsat hørelse, hvorfor barnet henvises til ørelæge. Mailkorrespondance Der er sendt følgende mails ud til skolerne: Den søde tid juletid er slut (Januar) Ny vejledning fra sundhedsstyrelsen om lus (Januar) Ny pjece om vejledning til skoler om skilsmissebørn fra børnerådet (januar) Der er sendt følgende mails ud til alle forældre via skolernes forældreintranet: Den søde juletid er slut (januar - til alle forældre til alle årgange)) Lusekampagne (januar til alle forældre til alle årgange) Solarier (marts - til alle kommende konfirmander og deres forældre) Sociale medier/it-udstyr Sundhedsplejerskerne inviterer alle elever/ forældre til sundhedssamtaler og undersøgelser på skolen via skoleintranettet. I de sidste år oplever vi at flere og flere elever og forældre benytter Sms er i kommunikationen med sundhedsplejersken. Generelt benytter flere og flere familier og SMS for, på en nem og hurtig måde at få et svar på et aktuelt problem fra sundhedsplejersken. 33

36 IPads som kommunikationsmiddel bliver dagligt meget brugt til blandt andet al skriftligt materiale, internethenvisninger m.m. Bliver også brugt som ordbog og oversættelser ved udenlandske og døve familier, hvor det ikke har været muligt at få hurtigt tolkebistand. Uge sex Sundhedstjenesten har i samarbejde med ungdomsskolen deltaget i den landsdækkende kampagne Uge sex, som hvert år afholdes i uge 6. Der blev afholdt 2 aftenarrangementer, som fandt sted i/på: Klubben på Hampelandskolen Ungdomsskolen i Smørum Et tilbud for alle elever i 7.-9.klasse, samt deres forældre. Sundhedstjenestens andel i arrangementet var: at give forældrene en oplevelse af hvordan og hvad undervisningen indeholder i 7. klasse. De fik mulighed for at deltage i det samme undervisningsforløb som deres børn bliver tilbudt i skolen. i en opstillet bod, at vise og informerer om diverse materialer, som vi bruger i undervisningen til de forskellige klassetrin i skolen og forældrene kunne få en dialog med os om emnet og formidling af sex. Der var en stor tilslutning fra forældre og elever på ca.100 personer, som efterfølgende roste arrangementet meget. Vi fik også positive tilbagemeldinger fra lærerne. Undersøgelser af unge, sex og holdninger, Sundhedsstyrelsen 2012, viser stadig at det er yderst relevant at undervise de unge i seksualitet og prævention, da mange unge ikke har tilstrækkelig viden om emnet. Eksempelvis ved næsten hver tredje ung ikke, at sexsygdomme kan være symptomfri, hvilket betyder, at mange unge kan være smittet uden at vide det og derved viderebringer smitte til andre. Det kan have store konsekvenser for de, der smittes, blandt andet i form af længerevarende behandling og infertilitet. Undersøgelsen viser, at 98 % af de adspurgte unge, betragter det som socialt uacceptabelt at smitte andre med en sexsygdom. Se artikel om unge, sex og grænser, januar 2013: Hygiejneugen uge 38 Rådet for bedre hygiejne valgte i 2013 sloganet "Hygiejne - gør ren fornuft til sund vane", da de bl.a. gerne vil lægge vægt på, hvor vigtigt det er, at vi bruger vores viden og også giver den videre til andre - som undervisning, som oplæring, som instruktion og som rollemodeller. Hvert år fører mangelfuld hygiejne til over en million sygedage, og det koster samfundet op mod fire milliarder kroner. Nogle forskere mener, at helt op mod danskere hvert år mister livet eller bliver alvorligt syge på grund af dårlig hygiejne. Det betyder ikke, at 34

37 vi skal være bange for bakterier. Hvis bare man vasker sine hænder ofte, kan man bryde smittekæden og dermed forebygge infektioner, for langt de fleste bakterier bliver overført via hænderne. Se mere på: Hvad er hygiejne? Hygiejne er fælles betegnelsen for metoder til at hindre smittespredning gennem renlighed, rutiner eller design, der forhindrer bakterier og vira i at forårsage sygdom. I praksis drejer dette sig om alt fra hænder, overflader, tøj og fødevarer - og fra hjemmet til skolen/ institution/ arbejde og ung til gammel. Alle kan hjælpe med at forhindre smitte - professionelt og privat - til gavn for dem selv og samfundet. Det er ikke kun på sygehusene blandt modtagelige patienter, at der er risiko for at sprede smittefarlige bakterier og vira. Forkølelser, influenza og andre infektioner rammer mange elever hvert år. Man ved, at man kan nedsætte sygefravær op til % ved god håndhygiejne. Sundhedstjenestens aktiviteter i hygiejneugen Sundhedsplejerskerne underviste alle 2.klasserne i 2 skolelektioner, hvor målet var at eleverne blev bevidste om vigtigheden i hvorfor, hvordan og hvornår de skal vaske deres hænder for at undgå at smitte andre og påføre sig selv en smitte. Der var blandt andet undervisning, ATP målinger, praktiske øvelser hvor eleverne kunne se om de vaskede deres hænder korrekt og de fik et diplom udleveret efter undervisningen. Derudover fik de udleveret pjecen: Sundhed er i dine hænder, som de kunne læse med deres forældre. Sundhedstjenesten valgte som noget nyt at sætte fokus på rengøring af telefoner, IPads, computere, tastatur og mus. Vi ved at mange elever deler deres IT udstyr med kammeraterne f.eks. når de spiller spil og meget få husker at rengøre deres IT udstyr og dermed har de en smittekilde som meget få er opmærksomme på. Vi udarbejdede derfor flyers som sundhedsplejerskerne delte ud på skolerne i klasserne i løbet af uge 38 og på 2 skoler tilbød sundhedsplejerskerne at lave APT målinger på elevernes IT udstyr dette var for mange elever en øjenåbner. Rengøring af IT udstyr Vi foreslår dem følgende måde at rengøre IT udstyr på: Sluk for maskinen Brug en blød klud, som er hårdt opvredet i vand med lidt rengøringsmiddel på Tør efter med en fugtig klud opvredet i ren vand Vi ønsker at eleverne skal få en god hygiejnisk vane med deres IT udstyr, så de bryder smittekilder og dermed være med til at nedbringe sygefraværet. Arrangementerne blev dækket i følgende medier: Facebookgruppe under Rådet for bedre hygiejne: Frederiksborg Amts avis d.24/09.13: 35

38 Rygere Eleverne i 9. klasse I Oktober måned 2012 opgjorde sundhedsplejerskerne hvor mange af 9.klasse eleverne der røg. Tallet var 24 elever ud af 579 som svarede. I Egedal Kommune ryger 4 % af eleverne i 9.klasse. Landsgennemsnittet er ca.8 %. Det er et flot tal som viser at der ikke er mange rygere blandt 9.klasse eleverne. Der er ikke belæg for at holde rygestop kursus for de unge, da erfaringerne viser at de unge ikke rykker sig og skal mødes der hvor de er, dvs. ude på skolerne. Sammenholdt med at det ikke er muligt at holde rygestopkurser på alle skoler og at eleverne i langt de fleste tilfælde ikke er motiveret til at holde op med at ryge, anbefales det at fokus skal være på forebyggelse af rygning og på individuel vejledning og samtale med elever der ryger for derved at kunne støtte dem i positiv retning ud fra hvor i rygestopprocessen de er. Derfor har en sundhedsplejerske været på rygestopkursus specielt egnet til undervisning af de unge som kan kombineres med almindelig sundhedspædagogik aktivitet. Se også avisartikel, januar 2013: Eleverne i 10. klasse centret En sundhedsplejerske og en forebyggelseskoordinator fra Livsstilsværkstedet har i oktober og november måned undervist alle elever på Ølstykke 10.klasse center i emnet Ryger eller røgfri. 93 elever fordelt på 5 hold deltog og hvert hold blev undervist efter metoden Aktive vurderinger, som tager udgangspunkt i elevernes egne meninger og holdninger og ved refleksion og øget bevidstgørelse hjælpes eleverne til at træffe de beslutninger der er rigtige for dem. Dette foregik gennem forskellige øvelser og mellem øvelserne indgik faktuel viden om emnet, som sammen med elevernes refleksioner gav dem et videns-og erfaringsgrundlag at videreudvikle sig fra. Der er et øget antal rygere blandt 10. klasses elever i forhold til 9. klasses eleverne. 36

39 Tal fra årets undervisning: Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5 I alt Faste rygere 33 % 35,3 % 18,2 % 27,8 % 21,1 % 26,9 % Festrygere 11,8 % 11,8 % 9,1 % 38,9 % 15,8 % 16,1 % Prøvet at ryge - ønsker ikke at fortsætte 70,6 % 70,6 % 27,3 % 61,1 % 31,6 % 50,5 % Blevet tilbudt - har sagt nej 11,8 % 11,8 % 45,5 % 22,2 % 26,3 % 24,7 % Har aldrig røget - er ikke blevet tilbudt 0 % 11,8 % 18,2 % 11,1 % 26,3 % 14 % Fra Eventen, Ølstykke 10.klasse center Efterfølgende blev alle elever inviteret til en Event, hvor der var mulighed for at teste lungefunktion, stille uddybende spørgsmål, se rygedukken Smokey Sue i funktion og få individuel rygerådgivning for dem der havde et ønske om at stoppe med at ryge. Der kom over 40 elever. Se rygestopprogram for de unge: samt mere viden på: Vægtstop gruppeforløb til overvægtige klasse elever I slutningen af januar 2013 startede vægtstop gruppeforløbet Fit med små skridt, som forløber over 18 måneder. Projektet er baseret på Små skridt som er en uddannelse Sundhedsstyrelsen udbyder. Formålet er, kort sagt, at finde de mindste og samtidig mest effektive skridt, der hjælper til vægttab eller vægtstop. Udgangspunktet er den enkeltes nuværende vaner og selvvalgte muligheder for små ændringer til sundere valg i hverdagen. Tanken er at de små skridt/ små ændringer på længere sigt vil medføre et varigt vægttab/vægtstop der holder. 37