Oktober Byggebranchen Markedsnyt 2012

Transkript

1 Oktober 212 Byggebranchen Markedsnyt 212

2

3 Indhold Indledning 2. Branchegruppe Entreprenører 3. Opsummering 4. Branchens vilkår 4.1 Offentligt og privat partnerskab - OPP 4.2 Partnerskaber og partnerselskaber 4.3 Erhvervsklima 4.4 Finanslovsforslaget for 213 og offentlige investeringer 4.5 Fokus på produktivitetsforbedringer 4.6 Risikostyring 4.7 Skattereform/aktuelle skatteforhold 5. Forventninger til fremtiden kun få tegn på fremgang v/ Dansk Byggeri 6. Nøgletalsanalyser for den samlede branche 6.1 Indtjening 6.2 Soliditet og pengebinding 6.3 Afkast af investeret kapital 6.4 Faresignaler fra seneste regnskabsår 7. Analyse af entreprenørbranchen 8. Analyse af murerbranchen 9. Analyse af tømrerbranchen 1. Anvendte hoved- og nøgletal 11. Kontaktpersoner Byggebranchen Markedsnyt 212 3

4 1. Indledning Vi ser nærmere på byggebranchens nøgletal samt resultater og bringer et bud på forventningerne til fremtiden for byggebranchen som helhed, men også opdelt på henholdsvis entreprenører, murer og tømrer. Analysen er udarbejdet af Deloittes Branchegruppe for entreprenører. Analysen er udarbejdet i september 212 på baggrund af de offentliggjorte årsrapporter for selskaber, der har aflagt årsregnskab inden 3. juni 212. Vores analyse er begrænset til de oplysninger, som er afgivet i de officielle årsregnskaber, og er suppleret af øvrige oplysninger, der er tilgængelige i markedet. I modsætning til sidste års markedsanalyse omfatter denne markedsanalyse udover entreprenører også murere og tømrer. Vi har udvidet analysegrundlaget, da brancherne naturligt har en række lighedspunkter og sammenfald. Vi ser det endvidere interessant at vurdere, om det er de samme tendenser brancherne imellem og undersøge årsagen til eventuelle forskellige resultater og nøgletal. Der udarbejdes mange markeds- og brancheanalyser, og vi mener ikke, at udviklingen i nøgletal mv. kan stå alene. Vi har valgt at supplere vores analyse med konkret viden, som vi har opnået fra revision af vores kunder samt oplysninger indhentet gennem drøftelser med relevante personer og organisationer i branchen, eksempelvis Dansk Byggeri. Dansk Byggeri har udarbejdet konjunkturanalysen, som er beskrevet under forventningerne til fremtiden. Branchen består historisk af mange små virksomheder og få store virksomheder, og vi har valgt at medtage virksomheder i analysen, hvis de har minimum 1 ansatte, og de i alle tre regnskabsår, der indgår i analysen, oplyser antal medarbejdere, årets resultat, primært resultat, balance og egenkapital uden udeladelse af regnskabstallene i et eller flere år. Virksomhederne i analysen er fordelt således: Antal ansatte I alt i % Entreprenører Murere Tømrere 1-25 ansatte ansatte % ansatte ansatte 24 3% Antal virksomheder 86 1% De 86 virksomheder i analysen er fordelt på forskellige delbrancher, og opdelingen er baseret på de branchekoder, som den enkelte virksomhed har registreret. Vi håber, du finder analysen interessant. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller ønsker yderligere information om analysen eller vores branchegruppe for entreprenører, er du velkommen til at kontakte os. God læselyst Deloitte 4

5 2. Branchegruppe Entreprenører Branchegruppen består af et multidisciplinært team af revisorer og rådgivere i Deloitte med viden og indsigt i byggebranchen. Branchegruppens medlemmer betjener i dag en lang række virksomheder inden for byggebranchen og styrker herved dagligt den branchespecifikke indsigt. Analysen er udarbejdet af: Hvad angår fagområder fordeler vi os på alt fra revision, regnskab, økonomi, finansiering, it-løsninger, skat og moms vedrørende køb og salg af virksomheder til anden relateret rådgivning. Netop via brancheindsigt og tværfaglighed er vi i stand til at forstå helheden i virksomhederne i branchen og udfordringer, som de står over for, og dermed gøre en forskel. Branchegruppens formål er at udvikle og levere løsninger, som skaber værdi for vores kunder. Vi tilbyder integrerede rådgivningsydelser, og vores filosofi er, at vi kan tilføre værdi gennem vores multidisciplinære tilgang til enhver opgave lille som stor. Thomas Frommelt Deloitte Weidekampsgade 6 23 København S Tlf [email protected] René Andersen Deloitte Weidekampsgade 6 23 København S Tlf [email protected] Byggebranchen Markedsnyt 212 5

6 3. Opsummering Byggebranchen er fortsat præget af den økonomiske krise, hvor efterspørgslen er lav som følge af den lave aktivitet i den private del af markedet. Udviklingen sker på trods af det historisk lave renteniveau. Det offentlige i form af kommuner, regioner og stat har i de senere år fremrykket investeringer for at opveje det lave aktivitetsniveau, hvilket er en udvikling, der ser ud til at fortsætte i 213. De store anlægsprojekter i motorveje, broer, sygehuse mv. har en forholdsvis lang gennemløbstid fra ide til projektering, udførelse og aflevering, hvorfor den fulde effekt først ses over tid. I relation til særligt mindre opgaver kan den kommunale sagsbehandlingstid også have stor betydning. Dansk Byggeri forventer et fald i beskæftigelsen i 212 og 213, hvilket primært skyldes den lave aktivitet i nybyggeriet, som er på niveau med Der forventes vækst i det almene boligbyggeri og institutionsbyggeriet. Konkurrencen i branchen er hård, og pris er fortsat et væsentligt parameter for mange opgaver. Indtjeningen pr. medarbejder har været svagt stigende i det forgangne år, hvilket tyder på, at virksomhederne har fået skåret omkostningerne til og muligvis har forbedret produktiviteten. På særligt de store anlægs- og byggeprojekter er konkurrencen fra udenlandske entreprenører hård. Dette ses blandt andet ved f.eks. Metrocityringen, hvor en væsentlig andel af arbejdet udføres af udenlandske virksomheder og af udenlandsk arbejdskraft. Hvis de danske virksomheder skal klare sig i konkurrencen og forbedre indtjeningen og afkastet af den investerede kapital, kræver det produktivitetsforbedringer. Dette krav er ikke nyt, og der er en stigende fokus herpå i form af digitalisering, bedre byggestyring, bedre sagsstyring mv., men der er fortsat et stykke vej for byggebranchen som helhed. Analysen har blandt andet identificeret følgende forhold: Der er generelt stigende indtjening pr. ansat i 211, dog undtaget de største virksomheder, som fortsat har en negativ udvikling. Kun 43% af virksomhederne i analysen har realiseret overskud i de seneste 3 år i træk. Andelen af virksomheder med underskud udgør 2 i 211 mod 3 i 21, hvilket dog er en lille forbedring. Soliditeten er fortsat faldende og udgør i gennemsnit 2 for branchen som helhed. Det er særligt entreprenørerne, der udvikler sig negativt med et fald fra 27% i 21 til 21% i 211. Alle størrelser af virksomheder har en negativ udvikling i soliditetsgraden i 211. Udfordringer På trods af at den offentlige sektor har igangsat en række store anlægs- og byggeprojekter i de senere år, er markedet fortsat præget af hård priskonkurrence og for mange - særligt de små og mellemstore virksomheder - mangel på risikovillig kapital. Det virker som om, der fra mange udbyderes side er større fokus på pris end kvalitet. Selvom indtjeningen pr. medarbejder er forbedret i forhold til sidste år, og færre virksomheder er underskudsgivende, er branchen fortsat præget af stor usikkerhed, og mange virksomheder er fortsat livstruede. Produktiviteten er fortsat ikke forbedret i væsentlig grad, og der er fortsat begrænset innovation og udvikling inden for byggeriet. I relation til it-anvendelse og digitalisering er der fortsat plads til forbedring. Løsningsmuligheder Der er ingen simple løsninger på udfordringerne i byggebranchen, men vi har oplistet nogle af de elementer, som vi ser, i de virksomheder, der har succes: Effektiv risikostyring Indgåelse af partnerskaber med bredde og dybde i byggebranchen Højere grad af digitalisering/it-anvendelse God og effektiv sags- og byggestyring Lettere adgang til risikovillig kapital, hvilket blandt andet kunne skabe flere OPP-projekter Optimering af arbejdskapital Hurtigere og mere effektiv opfølgning på igangværende sager, fakturering og inddrivelse af betaling 6

7 4. Branchens vilkår Beskæftigelsen i byggeriet falder i 212 og i 213 Dansk økonomi er præget af den økonomiske afmatning, som startede i efteråret 28. Forbrugerne har reduceret forbruget som følge af usikkerhederne i økonomien, og mange virksomheder har genbesøgt forretningsmodel og investeringsbudgetter. Virksomhederne er forsigtige med at foretage investeringer særligt investeringer med en lang tilbagebetalingshorisont. Den danske økonomi og udsigterne for fremtiden er ikke forbedret i forhold til sidste år. Staten forsøger som følge heraf at holde aktivitetsniveauet oppe og kickstarte økonomien ved at fremrykke investeringer inden for bygge- og anlægssektoren, reparation og vedligeholdelsesprojekter samt ved at udbyde flere OPP-projekter end tidligere. På trods af dette falder beskæftigelsen i 212 samt 213, og mange virksomheder har svært ved at tjene penge. Branchens vilkår er således fortsat præget af store udfordringer. Byggebranchen er underlagt en række lovgivningsmæssige og overenskomstmæssige love, vilkår og regulativer. Det er en af de mest regulerede brancher i Danmark: Det kunne ønskes, at en række af de regler, som branchen er underlagt, kunne blive mere enkle. 4.1 Offentligt og privat partnerskab - OPP Der har i indeværende år været en stigende fokus på OPP-projekter, og der er konkret indgået og igangsat flere OPP-projekter vedrørende skoler, motorveje, svømmehaller mv. OPP-projekter er sædvanligvis kendetegnet ved, at opførelse, drift, finansiering, vedligeholdelse mv. udbydes samlet, og private virksomheder byder på dette som et samlet projekt. Der påhviler sædvanligvis den private operatør en række risici, der normalt påhviler stat, regioner og kommuner. Det offentlige indgår til gengæld en længerevarende kontraktperiode om leje af bygninger, drift mv. til en aftalt pris. Interessen for OPP- eller OPS-projekter er stigende såvel fra stat, regioner og kommuner samt fra privat side, og vi forventer, at der indgås flere OPP-projekter i de kommende år. I Finanslovsforslaget for 213 er der afsat 22 mio.kr. bl.a. til vejledning om konkurrenceregler, styrket vejledningsindsats om udbudsreglerne og samarbejdsformer, bedre dokumentation af effekterne ved offentligt/privat samarbejde og større videndeling mv. Regeringen ønsker at afdække, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlige/private partnerskaber til løsning af offentlige bygge-, anlægs- og infrastrukturprojekter. Regnskabslovgivning Miljø- regulering Skattelove Afgiftslove Overenskomster Kommunal sagsbehandling EU- udbudsregler Byggebranchen Markedsnyt 212 7

8 4.2 Partnerskaber og partnerselskaber Der dannes flere partnerskaber i byggeriet end tidligere. Den økonomiske krise har i de senere år fået mange virksomheder i byggebranchen til at finde samarbejdspartnere for at skabe nye afsætningskanaler eller for at få større kritisk masse og derigennem at opnå stordriftsfordele eller for at opnå fordele i forbindelse med udbud mv. En stor andel af partnerskaberne indgås på tværs af fag eller med virksomheder, som man ikke konkurrerer direkte med. Vi ser partnerselskaber som en af metoderne til at etablere formelle partnerskaber eller samarbejder, f.eks. i forbindelse med større entrepriseopgaver eller i forbindelse med store offentlige udbud. Fordele/ulemper ved partnerselskaber Fordele Ejere kan være personer eller selskaber Aftalefrihed i forhold til fordeling af overskud mv. Skattemæssigt trans parent skattemæssigt resultat medtages i ejers indkomstopgørelse Ejere, der er personer, kan anvende virksomhedsskatteordningen. Der afsættes ikke udskudt skat i partnerselskabet Ulemper Udtræden er salg af ideelle andele Kan ikke fusioneres eller spaltes skattefrit Ikke så kendt selskabsform De væsentligste karakteristika ved partnerselskaber er, at partnerselskabet har begrænset hæftelse i lighed med anparts- og aktieselskaber, aftalefrihed i forhold til ejerandele og overskudsdeling, er omfattet af selskabsloven, og at der er krav om en selskabskapital på 5 t.kr. Partnerselskabet er ikke et selvstændigt skattesubjekt, hvilket medfører, at den skattepligtige indkomst opgøres hos ejerne. Derved kan skattemæssige underskud anvendes, selvom man har en ejerandel under 5%, indkomsten kan optimeres i f.eks. virksomhedsskatteordningen, og der afsættes ikke udskudt skat i selve partnerselskabet. Der indgås flere partnerskaber mellem virksomheder i byggebranchen end tidligere. Partnerskaberne indgås såvel i bredden som i dybden. 8

9 1 Dansk Industri: Lokalt Erhvervsklima Erhvervsklima Det lokale erhvervsklima i den enkelte kommune har stor betydning for særligt de små og mellemstore virksomheder. For byggebranchen er det særligt sagsbehandlingstider vedrørende byggesager samt f.eks. hvorvidt der er byggegrunde til rådighed i området, der har en direkte påvirkning på den enkelte virksomheds muligheder for at udføre opgaver samt planlægge sine opgaver hensigtsmæssigt. Dansk Industri måler hvert år det lokale erhvervsklima i en undersøgelse, der foretager sammenligning af kommunerne i Danmark på en række områder, som har betydning for erhvervslivet. Analysen sammenligner kommunerne på en række områder, og billedet således ud 1 : Kompetent og hurtig sagsbehandling: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats vedrørende ledige erhvervsgrunde samt lokal planlægning vedrørende tilvejebringelse af plads til by og erhvervsudvikling: Placering Kommune Placering Kommune 1 Ikast-Brande 1 Ikast-Brande 2 Ballerup 2 Fredericia 3 Hedensted 3 Favrskov 4 Skive 4 Brønderslev 5 Kalundborg 5 Hedensted 1 Herning 9 Herning 21 Odense 13 Esbjerg 3 Esbjerg 14 Horsens 38 Kolding 17 Kolding 4 Silkeborg 28 Sønderborg 44 Sønderborg 29 Aalborg 48 Næstved 31 Hillerød 49 Horsens 44 Odense 51 Aalborg 47 Randers 57 Hillerød 54 Århus 61 Randers 65 Næstved 64 København 67 Slagelse 7 Århus 73 Frederiksberg 71 Slagelse 74 København 87 Frederiksberg 88 Silkeborg 9 Roskilde 92 Roskilde 91 Helsingør 93 Helsingør Det kan på basis af foranstående oversigter konkluderes, at samarbejdet med kommunerne er bedst i de mindre kommuner, samt at det for de større kommuners ved- kommende ser ud til, at det primært er de jyske kommuner, der klarer sig bedst. Byggebranchen Markedsnyt 212 9

10 4.4 Finanslovsforslaget for 213 og offentlige investeringer Regeringen har fremlagt deres finanslovsforslag for 213, som indeholder forskellige tiltag, der skal fremrykke særligt offentlige investeringer i veje, broer, institutionsbyggeri, almene boliger, universitetsbyggeri samt renovering af skoler mv. Det foreslås blandt andet, at der afsættes 3,9 mia.kr. fra Infrastrukturfonden til en ny Storstrømsbro, forskellige investeringer i forbedring af jernbanestrækninger på 1,9 mia.kr., afgrening af Metrocity-ringen til Nordhavnen på 2,9 mia.kr., investeringer på spildevandsområdet for 2,5 Ikast-Brande har det bedste erhvervsklima mia.kr. samt universitetsbyggeri og modernisering af laboratorier for 6,5 mia.kr. Forhandlingerne er ikke afsluttet på nuværende tidspunkt, og det endelige udfald samt forventninger til effekterne på kort og langt sigt er derfor ikke endeligt afklaret. Ålborg Øst 4,1 Planlagte og igangværende større anlægs- og byggeprojekter i mia. kr. (udvalgte) Viborg 1,2 Herningmotorvej 2, Gødstrup 3,2 Aarhus 6,4 Sygehuse Motorveje Andre projekter Helsingørmotorvej 1,3 * Projekterne er ikke offentliggjort Frederikssundsmotorvej 1,3 Odense 6,3 Holbækmotorvej 2,3 Slagelse 1,1 Hillerød 3,8 Bispebjerg 3 Køge 4 Herlev 2,3 Metroring 19 Carlsberg-byen* Nordhavn* Storstrømsbro 3,9 Femern Bælt 4 1

11 Offentlige investeringer Der er i de senere år planlagt og igangsat en række store infrastruktur- og byggeprojekter. Det er kendetegnene, at store byggeprojekter har et langt forløb fra ide, vedtagelse, gennemførelse og til aflevering af projektet. 4.5 Fokus på produktivitetsforbedringer Byggeriets produktivitet og effektivitet har i en årrække været et aktuelt emne. De virksomheder, der har succes, arbejder aktivt med et eller flere af parametrene, der kan sikre en forbedring af indtjeningen. Ved at have løbende fokus på produktionsforbedringer kan man ruste virksomheden til at være konkurrencedygtig i et presset marked. Kvalitet er kommet for at blive Indkøb En effektiv håndtering af indkøb omfatter samling af indkøb hos en begrænset mængde leverandører, hvilket kan effektivisere indkøbsprocesserne i den enkelte virksomhed samt sikre forbedrede rabat- og leveringsstrukturer hos leverandørerne. Indkøb kan i virksomheden effektiviseres ved anvendelse af standardiserede paradigmer, elektronisk bestilling mv. Kvalitets- og byggestyring Et højt kvalitetsniveau og en effektiv byggestyring er afgørende for en virksomheds succes. Dette gælder både kvaliteten i selve leverancen, men også den interne kvalitetsstyring i virksomheden. Et højt kvalitetsniveau er et betydeligt parameter i forhold til at skabe produktivitetsforbedringer. Kvalitetsstyringen kan omfatte effektive beskrevne arbejdsrutiner, effektivitet og kvalitet i tilbuds-givningen, optimering af opgavebemanding og -fordeling, placering og fordeling af materiel, effektivisering af benyttelsesgraden af materiel, fejleliminering samt overholdelse og efterlevelse af eventuelle dokumentationskrav. En effektiv byggestyring omfatter ligeledes mangelgennemgang, effektiv kommunikation med medarbejdere og kunder, fakturering af opgaver, som ikke var omfattet af det oprindelige tilbud, samt efterkalkulationer. Samling af indkøb hos få leverandører Optimering af indkøb Komplette materialelister inden opstart Levering af materialer Lean Standardtilbud og kontrakter Mangelgennemgang og opfølgning Kvalitets- og byggestyring Elektronisk dokumenthåndtering Elektronisk time- og materialeregistrering GPS-styringssystem Opfølgning på pladserne og på økonomi Personaleforhold Præstationsfremmende lønsystemer Opkvalificering af salgskompetencer Byggebranchen Markedsnyt

12 Personaleforhold Medarbejdernes produktivitet er afgørende for den økonomiske performance i den enkelte virksomhed. Det er medarbejderne, der udfører opgaverne, og særligt i de mindre og mellemstore virksomheder er ansigtet udadtil over for særligt private kunder. Det er derfor særdeles vigtigt at have motiverede medarbejdere, hvilket blandt andet kan sikres gennem præstationsafhængige lønsystemer, akkord- og bonusaftaler samt personalegoder/- forhold, der kan fremme medarbejdernes produktivitet. 4.6 Risikostyring Entreprenørerne står over for en række risici. Risiciene relaterer sig til interne forhold i virksomheden og til eksterne forhold uden for virksomheden. En række risici kan helt eller delvist styres, såfremt de rette forretningsgange, processer og kontroller er til stede i virksomheden. En række risici ligger uden for virksomhedens direkte eller indirekte kontrol, og det er alene muligt at søge at afdække risikoen og eventuelt etablere modgående foranstaltninger. Eksempler på risici i en entreprenørvirksomhed: Konjunkturforhold Stigende finansieringsomkostninger Vejret Kundeopgaverne er ofte af lang varighed Betalingsbetingelser og -tid for debitorer er lange og stigende Kredit- og betalingsrisici vedrørende kunder Ineffektiv byggestyring af opgaver Stor pengebinding i anlægsaktiver Valutarisici på opgaver i udlandet, eller hvor der anvendes udenlandske underleverandører Stor anvendelse af underleverandører Prispres Mange licitationer En fælles definition af risiko i virksomheden der omfatter både værdiskabelse og værdibevarelse En risikostyringsstruktur, der sikrer kortlægning og overvågning af risici Forhold som med fordel kan etableres i virksomheden for at optimere risikostyringen Fordeling af roller, ansvar og kompetencer, således at de er defineret og afgrænset i organisationen Sikring af, at tilstrækkelig information tilbyder bestyrelsen, således at den kan udføre tilsyn med virksomhedens risikostyring Anvendelse af processer og systemer, der sikrer kortlægning, overvågning og rapporter af risici Forankring i relevante forretningsenheder og funktioner 12

13 sici i virksomheden skal tilpasses den økonomiske risiko ved ikke at etablere disse. 4.7 Skattereform/aktuelle skatteforhold Skærpelse af reglerne omkring arbejdsudleje Mange danske virksomheder har hidtil indgået entreprisekontrakter med udenlandske leverandører, hvor udenlandske medarbejdere skal udføre arbejde i Danmark. Der har i mange situationer ikke været tale om arbejdsudleje med pligt til at indeholde arbejdsudlejeskat, da der er indgået en entreprisekontrakt. Dette ændres nu: Virksomhedens ledelse bør analysere og systematisk kortlægge de risici, som den står over for, og etablere en bevidsthed i virksomheden. Dette sikrer, at der træffes kompetente beslutninger og valg på forskellige niveauer og funktioner i virksomheden. Risikostyringen skal balanceres mellem store og mindre risici, således at virksomheden kan placere sig bedst muligt i forhold til den eksponering, der tilsvarer virksomhedens strategi. Eksponeringen skal tilpasses og optimeres i forhold til ejernes risikovillighed og ønske til afkast. Omkostningerne til afdækningen og imødegåelsen af ri- Området for hvornår en tjenesteydelse skal betragtes som arbejdsudleje udvides. Udgør det arbejde, som den udenlandske arbejdskraft udfører, en integreret del af den danske virksomhed, vil dette fremadrettet være at betragte som arbejdsudleje. Det kan være arbejde, som udgør den danske virksomheds kerneydelser eller arbejde, som udøves som et naturligt led i den danske virksomheds drift, f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift. Når arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds aktivitet, er dette skattemæssigt set ikke en entreprise, men arbejdsudleje dette medfører, at den danske virksomhed har pligt til at indeholde arbejdsudlejeskat (3%) og AM-bidrag () af lønnen til medarbejderne fra udlandet. Hvis den udenlandske løn ikke kendes, er der pligt til at indeholde skat i hele entreprisesummen. I det omfang den danske virksomhed på mere permanent basis har outsourcet arbejdsopgaven til en udenlandsk virksomhed, således at arbejdsopgaven ikke længere er integreret i den danske virksomhed, foreligger der ikke arbejdsleje. Byggebranchen Markedsnyt

14 Afskaffelse af ligningslovens 33 A Afskaffelsen af ligningslovens 33 A medfører, at personer der er fuldt skattepligtige til Danmark, og som på grund af ophold i udlandet i dag kan få hel eller delvis lempelse for dansk skat af lønindkomst erhvervet i udlandet fremadrettet kun kan få creditlempelse. Det betyder, at lønnen fremover beskattes i Danmark på dansk skatteniveau. For en person - med en løn på 5 t.kr. og med arbejde i forskellige lande betyder det eksempelvis en skattestigning på ca. 12 t.kr. Dette vil kræve en ekstra løn på ca. 23 t.kr. for at blive stillet uændret. Der er indført en overgangsregel for personer, som allerede opholder sig uden for Danmark. Diæter Skattereformen har begrænset fradragsretten for egne afholdte omkostninger, der ikke dækkes af arbejdsgiverne efter regning eller som diæter fra 5. kr. til 25. kr. Fradraget medtages som ligningsmæssigt fradrag på medarbejderens selvangivelse. Forhøjet afskrivningsgrundlag For driftsmidler, som anskaffes i perioden fra 3. maj 212 til og med den 31. december 213, forhøjes afskrivningsgrundlaget med. Dette er et led i regeringens ønske om at skabe flere arbejdspladser i form af at højne virksomhedernes investeringslyst. Der gælder følgende betingelser for at kunne anvende de nye regler: Der skal være tale om driftsmidler. Derfor har det ingen betydning for bygninger, installationer eller tilslutningsafgifter. Anskaffelserne må ikke kunne straksafskrives (software eller småaktiver). Aktiverne skal være fabriksnye. Reglerne gælder ikke for køb af personbiler. Derimod gælder reglen for køb af varebiler. Aktiverne skal udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Aktiverne skal være anskaffet i skattemæssigt henseende. Begrænsning af fremførelse af skattemæssige underskud Underskud fra tidligere år kan kun fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5 mio.kr. (i 21-niveau). Det resterende underskud kan højst nedbringe den resterende indkomst med 6%. Underskudsbegrænsningen skal ske på sambeskatningsniveau. Der sker kun underskudsbegrænsning, hvis summen af de sambeskattede selskabers indkomst før fremførsel af underskud overstiger 7,5 mio.kr. Begrænsningen har virkning for indkomstår, der påbegyndes 1. juli 212 eller senere. Dette betyder, at på køb af et aktiv for 1 t.kr. kan der afskrives på 115 t.kr. 14

15 5. Forventninger til fremtiden kun få tegn på fremgang Udarbejdet af Dansk Byggeri v/finn Bo Frandsen, foto af: Ricky John Molloy Dansk økonomi står nærmest stille. Forbrugerne holder igen, og virksomhederne er meget forsigtige med at investere. Regeringens kickstart af dansk økonomi er ved at blive synlig, da flere byggeprojekter har nået det første spadestik. Kickstarten bidrager til at stabilisere byggeaktiviteten, men kickstarten vil ikke kunne opveje faldet i de private byggeinvesteringer. Beskæftigelsen De svækkede udsigter for samfundsøkonomien påvirker forventningerne til beskæftigelsen. Da der er vigende aktivitet ved nybyggeri og bygningsreparation, vil beskæftigelsen falde i år og til næste år. Ved anlægsvirksomhed stiger aktiviteten, men det kan ikke opveje faldet i byggeaktiviteten. Dansk Byggeri forventer, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i år vil falde med 3.5 personer og med 3. personer til næste år. Beskæftigede arbejdere, funktionærer og mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed *) Ikke på arbejde på grund af dårligt vejr, ferie, sygdom og undervisning samt strejke S 213S Ikke på arbejde* Kontorarbejde Andet arbejde Anlægsvirksomhed Bygningsreparation Nybyggeri Beskæftigede i alt Nybyggeriet Dansk Byggeri forudser et fald i det påbegyndte byggeri på,75 mio. m² i år og,25 mio. m² til næste år. I 213 vil der dermed blive påbegyndt 4,45 mio. m². Det er et meget lavt niveau, som kun er lidt højere end bunden i 1993, som var dengang, virkningerne af kartoffelkuren kulminerede. Påbegyndt byggeri i 1. m² etageareal S 213S Helårsbeboelse Fabrikker & værksteder Administration & handel Øvrige byerhverv Landbrug Erhvervsbyggeri i alt Kultur og institutioner Bygninger i øvrigt sommerhuse garager, carporte og udhuse Byggeri i alt Byggebranchen Markedsnyt

16 Boligbyggeriet Nybyggeriet af boliger er udsat for voldsomme udsving. Det samlede nybyggeri vil falde med 3.5 boliger i 212 og med 2. i 213. Til næste år vil der kun blive påbegyndt 9.5 boliger. Til sammenligning blev der under krisen i 193 erne opført 18. boliger i gennemsnit om året. Det private boligbyggeri På boligmarkedet er der fortsat et stort udbud af ejerboliger i forhold til antallet af handler. Den tid, som boligerne er til salg, er derfor vokset til et meget højt niveau, hvilket presser priserne ned og gør det vanskeligt for nybyggeriet at konkurrere. Det private boligbyggeri er derfor reduceret til et lavt niveau på ca. 6. påbegyndte boliger på årsbasis. Udviklingen dækker over tilbagegang i nybyggeriet af parcelhuse, hvorimod nybyggeriet af private boliger i flerfamilieshuse er i fremgang. Det almene boligbyggeri Nybyggeriet af almene boliger, dvs. familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger, har været stimuleret af boligpakken fra marts 29, som justerede rammebeløbende og gjorde det billigere for kommunerne at give tilsagn frem til 211. I 21 indtraf der derfor et boom i tilsagnene. Efter at have registreret få hundrede tilsagn i den forløbne del af 212 blev Regeringen og Kommunernes Landsforening i juni enige om at sænke grundkapitalindskuddet til fra 1. juli 212 og frem til udgangen af 216. Selv om det er blevet billigere at give tilsagn, forudser vi et fald i påbegyndelserne på 3.5 i 212, og vi påregner et fald på godt 2. i 213, selv om kommunerne øger tilsagnene fra sommeren i år. Det varer nemlig flere måneder, fra tilsagnene bliver givet, til påbegyndelserne finder sted. Det er de professionelle investorer, pensionskasser og lignende, der som bygherrer ønsker at udnytte de fordelagtige priser, som den lave byggeaktivitet har fremkaldt S 213S Fritliggende enfamilieshuse Række-, kæde- og dobbelthuse Lejligheder i flerfamilieshuse Boliger i alt Heraf: Almene boliger Private boliger Antal påbegyndte boliger 16

17 Erhvervsbyggeriet Omfanget af erhvervsbyggeriet afhænger af forventningerne til afsætningen og produktionen sammenholdt med udnyttelsen af produktionskapaciteten. Lavkonjunkturen har fremkaldt meget ledig kapacitet, og nybyggeriet er derfor reduceret kraftigt. Det påbegyndte etageareal af fabrikker og værksteder ligger på et historisk lavt niveau i 212 og 213. Også byggeriet af bygninger til administration, handel og lager er vigende, og påbegyndelserne af avlsbygninger i landbruget sætter bundrekord i år. Det gode høstudbytte indikerer en ny fremgang, hvis det går, som det plejer, men på grund af landbrugets anstrengte økonomi bliver væksten svag. Institutionsbyggeriet Kommunernes nybyggeri bliver stimuleret af regeringens kickstart, men det varer adskillige måneder fra kommunalbestyrelserne beslutter projekterne til det første spadestik. Derfor vil kickstarten i form af nybyggeri af skoler og institutioner især slå igennem på byggeaktiviteten i efteråret 212 og fortsætte helt ind i 214. I aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening i juni 212 er niveauet for investeringerne i ,5 mia.kr., men meldingerne fra kommunerne viser, at det samlede budget til investeringer er 2,5 mia.kr. større end den aftalte ramme. Hvis kommunerne overholder aftalen, vil de budgetterede investeringer falde med 4,9 mia.kr. fra 212 til 213. Faldet i byggeaktiviteten vil dog først slå fuldt igennem i løbet af 214. Reparation og vedligeholdelse I 1. halvår i år var der beskæftiget 1.9 færre personer ved bygningsreparation end i fjor. Det skyldes, at de fremrykkede renoveringer af de almene boliger ikke er kommet lige så hurtigt i gang som forventet. Boligejerne er tilbageholdende med at renovere, så hvis den offentlige sektor ikke havde afsat ekstra midler til renovering, og hvis ikke BoligJobordningen stadig var i kraft, ville den samlede aktivitet have været endnu lavere. Renoveringerne af de mange almene boliger vil stimulere aktiviteten, men BoligJobordningen ophører ved årsskiftet. Der er derfor udsigt til et lille fald i den samlede renoveringsaktivitet i 213. Anlægsaktiviteten Aktiviteten ved anlægsvirksomhed er stigende. Der er fremgang i investeringerne i varmeforsyning og transmission af strøm. Vejdirektoratet har i år betalt for anlæg af motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg, der blev anlagt fra foråret 21 til foråret 212. Det er et OPP-projekt. BaneDanmarks investeringer er stigende. Der er også omfattende anlægsarbejder med Metrocityringen. Læs eventuelt mere på Regionernes investeringer i nybyggeri af sygehuse er stigende, mens staten har omfattende investeringer i nye universitetsbygninger. Byggebranchen Markedsnyt

18 Generelt Entreprenø Antal ansatte I alt i % 6. Nøgletalsanalyse 1-25 ansatte ansatte 25% ansatte ansatte 3% 7 6 Antal virksomheder 1% 5 Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Byggeri Indtjening En analyse 8 af virksomheders indtjening pr. ansat de seneste 3 år viser, at der i 21 var en kraftig nedgang i indtjeningen 6 for alle størrelser af virksomheder. Tendensen til faldende indtjening er dog erstattet af positiv udvikling i 211, hvor den gennemsnitlige indtjening pr. 4 ansat i hele branchen er steget med ca. 4 %. Indtjeningen er dog fortsat ikke på niveau med indtjeningen pr. 2 ansat i 29. Antal konkurser For de største virksomheder i branchen er indtjeningen pr. ansat fortsat faldende og faldt fra 21 til 211 med ca. 1. De største virksomheders indtjening Udvikling pr. ansat i % (År/År) er dog fortsat god i forhold til øvrige størrelser virksom- Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) heder i branchen. Små og mellemstore virksomheder har opnået bedre indtjening og er næsten på niveau med 29. Mellemstore virksomheder med 51-1 ansatte har den laveste indtjening pr. ansat, hvilket ligeledes har været resultatet de foregående 2 år. Det er vores vurdering at de lave resultater i 21 dels skyldes afmatningen i byggeriet, men ligeledes at mange virksomheder i 21 fokuserede på at tilpasse virksomheden til den ændrede markedssituation, eksempelvis en omkostningstilpasning. Konsekvensen er et træk på de økonomiske ressourcer i tilpasningsåret, men resulterer i en fremgang Antal i indtjeningen konkurser på de årsbasis følgende år ,8,6,4,2 -,2 -,4 Udvikling i % Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) Primært resu Afkast af inv 9% 7% 5% 3% 1% % Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Solidit itet Næsten 3 ud af 4 virksomheder i branchen havde sidste år Antal et overskud. virksomheder Dette er med en markant hhv. overskud fremgang og i underskud forhold til sidste år, hvor kun 6 af virksomhederne havde 1% overskud. Det er dog kun 43% af alle virksomhederne, der har 9% haft et overskud i alle de seneste 3 år, som analysen omfatter. I sidste års analyse var det 4 af virksomhederne, 7% der havde overskud de seneste 3 år, hvor- 6 for der alene er en meget 7 6% lille fremgang i 211 i virksomheder, der har overskud hvert år. 5% 3% % 2 3 Indtjeningen pr. ansat er stigende i 211 bortset fra i de største virksomheder % Overskud alle 3 år 18 Underskud Overskud

19 Udvikling i % (År/År) Antal konkurser på årsbasis Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) Mange virksomheder i branchen har inden for de seneste 29 3 år oplevet en betydelig nedgang 211 i indtjeningen, der 21 Gennemsnit 1-25 ansatte i mange tilfælde har resulteret i et underskud. Årsagen 26-5 ansatte er dels, at der har 51-1 været ansatte et betydeligt pres 1+ på ansatte priserne, men samtidig at mange virksomheder ikke var hurtige nok til at tilpasse omkostningsstrukturen til den ændrede markedssituation. Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud 43% af virksomhederne i branchen har haft overskud 3 år i træk Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud 1% 9% 7% 6% 5% 3% % % Overskud alle 3 år Underskud Overskud Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) 9,% 5% 5% 5,1% 7% 3% % Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Fordeling af afkast af investeret kapital 1% 9% 2 7% 6% 5% 29% 3 Byggebranchen Markedsnyt

20 Grafer afsnit 6.2 Arbejdskapital pr. ansat (opdelt på størrelse) Soliditet og pengebinding Den fortsatte negative udvikling i soliditeten til trods for 25 Soliditeten er væsentlig for virksomheder i byggebranchen for 2at kunne opretholde nødvendig og tilstrækkelig 6.1, skyldes, at det primære resultat fortsat ikke er til- den positive udvikling i det primære resultat, jf. afsnit finansiering 15 af driftsmateriel samt finansiering af længerevarende projektforløb og det fortsatte pres, der ligger gen. Årets resultat er negativt, hvilket reducerer egenkastrækkeligt til at honorere renter for fremmedfinansierin- 1 på større kontrakters aftale om udskudte betalingsfrister. pitalen og derved soliditetsgraden. 5 For alle virksomhedsstørrelser i branchen har soliditetsgraden udviklet sig negativt 29 Ved en opdeling i analysens underbrancher er det tyde- med mellem 1--point fra ligt, 21 at der er stor forskel i udviklingen 211 i soliditetsgraden i 21 til 211. Som sidste år er det forsat virksomheder de enkelte underbrancher. Virksomheder i tømrerbranchen har som i 21 den bedste generelle soliditet. En- med mellem 1-25 ansatte og de største virksomheder med mere end 1 ansatte, 1-25 ansatte der har de laveste 26-5 soliditetsgrader. Arbejdskapital pr. ansat (opdelt i underbrancher) med et fald i den gennemsnitlige soliditetsgrad på ansatte treprenørbranchen 51-1 ansatte har haft den 1+ størst ansatte negative udvikling -point til 21% i Soliditetsgrad (opdelt på størrelse) % Entreprenørbranchen Murerbranchen 21 Tømrerbranchen 211 Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Soliditetsgrad 3 (opdelt på størrelse) 3% Arbejdskapital pr. ansat 29 Entrepren Soliditetsgrad (gennemsnit f Entreprenørbranche Soliditetsgrad (gennemsnit for underbrancher ) 3 3% 2 Soliditetsgrad (gennemsnit for underbrancher) Entreprenørbranchen Murerbranchen Tømrerbranchen Gennemsnit 2

21 Soliditeten i branchen falder fortsat Arbejdskapitalen er udtryk for de samlede omsætningsaktiver fratrukket likvider og varekreditorer. Ved analysering af arbejdskapitalen og derved pengebindingen i branchens virksomheder, der indgår i analysen, fremgår det tydeligt, at de største virksomheder har den største Grafer afsnit 6.2 pengebinding pr. ansat. Arbejdskapitalen i virksomheder med over 1 ansatte har en pengebinding pr. ansat, der er mere end dobbelt så stor som virksomheder med op til 5 ansatte. For mindre og mellemstore virksomheder i branchen er pengebindingen i arbejdskapital pr. ansat faldet i forhold til 21. Derimod er pengebindingen i arbejdskapital i store virksomheder stigende. Den stigende arbejdskapital pr. ansat i store virksomheder er delvist resultat af, at der i branchen fortsat sker en forringelse af faktureringsbetingelserne, særligt på større byggerier og projekter. Arbejdskapital pr. ansat (opdelt på størrelse) Arbejdskapital pr. ansat (opdelt på størrelse) ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Arbejdskapital pr. ansat (opdelt i underbrancher) ansatte Arbejdskapital pr. ansat (opdelt i underbrancher) 4 Soliditetsgrad (opdelt på størrelse) % Entreprenørbranchen Murerbranchen Tømrerbranchen Gennemsnit Soliditetsgrad (gennemsnit for underbrancher ) ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte 3% 2 2 Byggebranchen Markedsnyt

22 I entreprenørbranchen er der en betydelig højere pengebinding i arbejdskapital, svarende til ca. 18 t.kr. pr. ansat, i forhold til virksomheder i murer- og tømrerbranchen. Entreprenørvirksomheder har derfor en høj binding i kortfristede nettoaktiver, der generelt finansieres ved en kassekredit med dertil hørende højere finansieringsomkostninger. Vi oplever, at der i de seneste år er arbejdet meget med optimering af arbejdskapital, og at særligt faktureringsog rykkerprocedurer er opprioriteret. Vi oplever samtidigt, at der i en andel af virksomhederne i byggebranchen fortsat kan hentes yderligere indtjening ved fortsat fokusering på nedbringelsen af arbejdskapitalen. Igangværende arbejder Mangelgennemgang og opfølgning Dokumentation af aftaler om merarbejde Forhåndsgodkendelse af milestones Forslag til optimering af arbejdskapital Debitorer Hurtig fakturering eventuelt elektronisk Acontofaktureringer/faktureringsplaner Forkortelse af kredittider Rykning af debitorer Anlægsaktiver Betaling på bestemte ugedage Forbedring af leverancevilkår Maksimering af kredittider Kreditorer Køb kontra leasing eller leje Finansieringsvilkår 22

23 Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud 1% 9% 6.3 Afkast til investorer / långivere satte har sidste år haft et afkast på ca., hvilket ligger For en virksomhedsejer er det relevant at foretage en på samme niveau som sidste år. vurdering 7% af, hvorvidt den investerede kapital i virksom- 6 heden giver en tilstrækkelig 7 og tilfredsstillende forrentning. Virksomhedernes långivere er ligeledes interesseret sat meget lave afkast af den investerede kapital. Afka- Virksomheder 7 6% med mellem 51 og 1 ansatte har fort- 5% heri, da en positiv forrentning er grundlaget for, at långiverne fremadrettet kan blive honoreret. Vi har foretaget ver, og såfremt virksomhederne ikke er velkonsoliderede, stet er meget lavere end den lånerente, långivere kræ- en analyse 3% af afkastet af den investerede kapital, henholdsvis er det på sigt faretruende for selskabets fortsatte drift. fordelt på virksomhedsstørrelser og fordelingen 43% 3 i afkastniveauer. 2 Små- og mellemstore 2 virksomheder med op til 5 ansatte har gennemsnitlige afkast af den investerede kapital Alle virksomhedsstørrelser % i branchen, på nær virksomheder med mere end på mellem 9% og. Dette må anses for at være tilfredsstillende, 29 1 ansatte, har gennemsnitligt særligt i forhold den Overskud generelle alle markedssituation. Overskud 3 år oplevet en stigning i afkastet af den investerede Underskud kapital i forhold til året før. Virksomheder med mere end 1 an- Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomheds størrelser) Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) 9,% 5% 5% 5,1% 7% 3% % Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Fordeling af afkast af investeret kapital 1% Det er de mindste 9% virksom- 2 heder, der har det bedste afkast 7% 6% af den investerede kapital 5% 29% 3% 33% 3 27% 2 % < % - 1- > Byggebranchen Markedsnyt

24 3% % 43% Overskud alle 3 år Underskud Overskud Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) 9,% Næsten halvdelen 5% af virksomhederne 5% 5,1% i branchen har et afkast på mere end, og mere end hver 3. virksomhed har ydermere et afkast på mere end. Dette er -point mere end året før og er derfor udtryk for en meget positiv udvikling i branchen. % 2 af virksomhederne har et utilfredsstillende negativt afkast. Dog er andelen af virksomheder med negativt af- Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte kast faldet betydeligt i forhold til sidste år, hvor andelen udgjorde 33%. Fordeling af afkast af investeret kapital 1% 9% 2 7% 6% 5% 29% 3% % 33% 7% 3% Afkastet af den investerede 3 27% < % - 1- > kapital er på et højere niveau i 211 end i 21 Fordeling af afkast af investeret kapital Samlet set for alle virksomhederne Afkast af i investeret branchen skyldes kapital stigningen i afkastene dels, at det primære resultat er fordel reduceres yderligere, således at der frigives likviditet til virksomhedernes drift. En reduktion af den investerede kapital kan særligt opnås gennem optimering af ar- steget med ca. Lavere i forhold end til sidste år. Samtidig Højere har end virksomhederne gennemsnitligt reduceres den investerede bejdskapitalen, der er nærmere beskrevet i afsnit 6.2. Højere kapital end med ca. 3%. Den investerede kapital kan med 35% 37% Soliditet Lavere end 1 Andel af virksomheder i farezonen (afkast af inv. kapital lavere end 1 % og soliditet lavere end 15 %) % 17%

25 Generelt 6.4 Antal Faresignaler ansatte fra seneste regnskabsår I 211 var der et fald i antallet af årlige konkurser sammenholdt 1-25 med ansatte året før, hvor der i 212 er sket en stagnation 26 - i 5 antallet ansatteaf årlige konkurser i den samlede bygge- 51 og - anlægsbranche. 1 ansatte Antallet af konkurser er dog fortsat 1 på + ansatte et meget højt niveau, hvor der aktuelt er ca. 8 konkurser årligt. Dette antal er næsten dobbelt så Stagnationen I alt i udviklingen i % i antallet af årlige konkurser viser, at der fortsat er mange virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, der 6 er presset på likviditeten. Den fortsat hårde priskonkurrence 25% på markedet og konkurrencen fra udenlandske virksomheder resulterer derfor i, at mange virksomheder ikke 3% klarer sig igennem finanskrisen, der endnu ikke er overstået. højt Antal som niveauet virksomheder for 3-5 år siden, hvor finanskrisen indtraf. 1% Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Byggeri E P ,8 Antal konkurser 8 6 4,6,4,2 Udvikling i % 2 -,2 -,4 Udvikling i % (År/År) Antal konkurser på årsbasis Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) Efter vores vurdering er virksomheder i fare for at gå konkurs, når soliditetsgraden er lavere end samtidig med, at afkastet af den investerede kapital er lavere end. En lav soliditet er udtryk for en høj grad af fremmed finansiering, og når afkastet af den investerede kapital samtidig ikke overstiger fremmedfinansieringens krav til forrentning, kan lånene ikke honoreres. Som det fremgår af oversigten nedenfor, er ca.18 % af virksomhederne i fare for at gå konkurs inden for en kortere årrække, såfremt indtjeningen ikke forbedres, eller der tilføres tilstrækkelig ny kapital til nedbringelse af gæld. Året før var andelen i samme risikoklassifikation på ca. 2 af virksomhederne, hvorfor en stor del af branchens virksomheder har grundlag for fremtidig positiv drift og vækst Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud 1% 9% 7% 6% 5% Byggebranchen Markedsnyt

26 Fordeling af afkast af investeret kapital % Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte 9% 2 Fordeling af afkast af investeret kapital 3 7% 1% 6% 9% 2 5% 3 29% 7% 27% 3% 6% 5% 33% 29% 2 27% % 3% < 33% % - 1- > Af de virksomheder, vi i sidste års analyse vurderede til at rende virksomheder er dog fortsat hårdt 2 økonomisk være i fare for at gå konkurs, er ca. 1 af virksomhederne gået % konkurs inden for det seneste år. De restepressede. Afkast af investeret 21 kapital 211 < % - 1- > Lavere end Højere end Afkast af investeret Højere end kapital Afkast af investeret kapital 35% 37% Lavere end Højere end Soliditet Højere end Lavere end 35% 37% 1 Soliditet Lavere end 1 En undersøgelse af forskelle på fordelingen mellem virksomhedsstørrelser Virksomheder med mellem 51 og 1 ansatte har det viser, at andelen af virksomheder i fa- laveste afkast af den investerede kapital, der gennem- Andel af virksomheder i farezonen (afkast af inv. kapital lavere end 1 % og rezonen for konkurs ikke afviger væsentligt fra hinanden. Virksomheder med mellem 51 og 1 ansatte har mellem 51 og 1 ansatte, der er i farezonen, er den la- snitligt udgør ca. 3%. At andelen af virksomheder med soliditet lavere end 15 %) den laveste andel på 1 mod 19% for virksomheder 19% 1 veste skyldes, at de i forhold til de øvrige virksomheds- 1 med mellem 26 og 5 ansatte. størrelser er mere velkonsoliderede og 17% har høj soliditets- 1 grad. 1 1 Andel af virksomheder i farezonen (afkast af inv. kapital lavere end 1 % og soliditet lavere end 15 %) 19% % % 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1 + ansatte Andel i farezonen Gennemsnit % 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1 + ansatte Andel af virksomheder i farezonen (afkast af inv. kapital lavere end 1 % og soliditet lavere end 15 %) Andel i farezonen Gennemsnit 26

27 7. Analyse af entreprenørbranchen I entreprenørbranchen er det gennemsnitlige primære resultat pr. ansat steget med ca. 3 fra 21 til 211 og ligger i 211 på ca. 55 t.kr. pr. ansat. Den gennemsnitlige indtjening er dog fortsat ikke på niveau med 29 og tidligere år, hvor den gennemsnitlige indtjening var over 7 t.kr. pr. ansat. Virksomheder i entreprenørbranchen har historisk haft højere primære resultater pr. ansat end virksomheder i murer- og tømrerbranchen. Dog er der i entreprenørbranchen stor forskel i indtjening pr. ansat set i forhold Entreprenør til virksomhedernes størrelser. Virksomheder med mel- lem 1 og 25 ansatte har 3 gange så højt resultat pr. ansat end virksomheder med 51 til 1 ansatte. Ligesom med den samlede branche er indtjeningen i branchens største virksomheder med mere end 1 ansatte fortsat faldende. Det primære resultat pr. ansat i de største virksomheder er næsten halveret på 2 år, fra en indtjening på ca. 93 t.kr. pr. ansat i 29 til ca. 51 t.kr. pr. ansat i 211. På store byggerier er der fortsat meget stort pres på priserne, ligesom store udenlandske entreprenører byder på de større danske opgaver, hvorfor konkurrencen er yderligere skærpet. M Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) 1,8, ,4,2 -,2 -,4 Udvikling i % Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) 9% 9% 8, 7% 5% 5% 5% 3% 2,9% 3% 1% 1% % Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Afkast af investeret kapital Lavere end Højere end Højere end 3% 3 Byggebranchen Markedsnyt

28 Entreprenør Murerbranchen Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) Primært resultat pr. ansat i t Murerbranche 8 6 Primært 7 resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) 5 Primært resultat (1) 5 Som tendensen er for den samlede branche, er afkastet virksomhederne i murer- og tømrerbranchen. Dette skyldes, at det primære resultat i entreprenørbranchen 211 er på (2) 3 af den investerede kapital 29 steget betydeligt i forhold til året før, hvor de største virksomheder i branchen dog niveau med branchen som helhed, men at virksomhederne 3 i højere grad 51-1 har ansatte reduceret den investerede 1+ ansattekapi- har oplevet Gennemsnit et mindre fald. Stigningen 1-25 ansatte i forhold til ansatte 1 Gennemsnit 2 er større for virksomhederne i entreprenørbranchen end tal. 1 Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) Afkast af (1) investeret kapital 9% 1 (2) 9% Afkast af investeret 8, kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Genn 7% 5% 5% Afkast 5% af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) Afkast af investe 9% 1 1% 2,9% 3% 9% 3% 8, % 1% - -1% 7% 1% - % - 5% 5% % Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Gennemsnit 2,9% 3% 3% % Entreprenør Der er færre virksomheder, der ligger Afkast i farezonen af investeret for kapital 1% der lå i farezonen for konkurs. Dette er en meget positiv - Af 1% konkurs end branchen som helhed. Kun ca. af virksomhederne udvikling. Den positive udvikling skyldes, som konklude- - er efter vores vurdering Lavere end i fare for at gå kon- Højere end ret tidligere, at virksomheder i entreprenørbranchen ge- % - Lavere kurs inden for en kortere årrække 21 med uændrede indtjenings- nerelt har været bedre til at forbedre 211indtjening samtidig og øvrige økonomiske forhold. med en reduktion i den investerede kapital. En forbedret Højere end Højere end Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte 3% 3 indtjening og samtidig større frigivelse af driftslikviditet 3 Ved sammenligning af afkast og soliditet for samme virksomheder året før var det 2 af virksomhederne, betyder, at flere virksomheder har grundlag for vækst og kan stå imod en fortsat skærpet konkurrence. Lavere end Afkast af investeret kapital Lavere end 2 Solidit itet Højere end Lavere end Højere end 3% 3 Afkast af investeret kapital Solidit itet Højere en Solidit itet Lavere end Solidit itet Lavere end 28

29 8. Analyse af murerbranchen Virksomheder i murerbranchen har som den samlede branche haft en positiv udvikling i indtjeningen pr. ansat. I 211 har alle virksomhedsstørrelser gennemsnitligt haft overskud pr. ansat mod meget lave resultater eller underskud i 21. De største virksomheder i branchen, Murerbranchen med mere end 1 ansatte, har som i 21 oplevet faldende indtjening. Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) Resultaterne i murerbranchen pr. ansat ligger betydeligt lavere end henholdsvis entreprenørbranchen og tømrerbranchen. Dette kan skyldes, at konkurrencen er højere i murerbranchen og derved et højere pres på priserne i udbud, ligesom konkurrencen fra udenlandske virksomheder er skærpet. T 211 Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) (1) (2) ansatte Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) Afkastet 1 af den investerede kapital i 211 er steget markant i forhold til 21, hvilket er en meget positiv udvik- dog ikke større end 3-, hvilket ikke er et tilfredsstil- For virksomheder med mere end 5 ansatte er afkastet ling. Virksomheder med 1 til 25 ansatte har de bedste lende afkast og 9% lavere end forrentningen af fremmedfi- 8, afkast i murerbranchen og er steget med hele nansiering, såfremt virksomhederne ikke er selvfinansie- 13%-point i forhold til 21. rende. 5% 5, 3% 3% 1% 3% % 23% af murervirksomhederne - -1% - er i farezonen ansatte Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Afkast af investeret kapital Lavere end Højere end Højere end 3% 3 itet Byggebranchen Markedsnyt

30 Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) Murerbranchen 8 7 Primært 6 resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) (1) 2 (2) Det er alene en forbedring af indtjeningen, der har resulteret i det højere Gennemsnit afkast i 211 i 1-25 forhold ansatte til 21. Det in ansatte de kapital kan derfor 51-1 resultere ansattei et endnu 1+ bedre ansatte afkast En målrettet fokusering på optimering af den investere- (1) vesterede er gennemsnitligt uændret i forhold til 21. og samtidig forbedring af driftslikviditeten. (2) Afkast af investeret kapital 29 (opdelt på virksomhedsstørrelser) Primært resultat pr. ansat Tømrerbranchen 1 1 Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Afkast af investeret Gennemsn kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) Afkast af investeret 9% k 1 5, 1 9% 8, 3% 3% 9% 1% 8, 9% % 5, - -1% 3% - 3% - 1% - % % Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Gennems -1% % I murerbranchen er der en Afkast større 21 andel af investeret af virksomhederne, der efter vores Gennemsnit vurdering er i farezonen 1-25 ansatte for at gå 26-5 ansatte rende hård priskonkurrence 51-1 ansatte uden 1+ en fokuseret ansatte tilpasning Genn kapitalmange virksomheder, der ikke 211 kan klare en længereva- konkurs i forhold til den samlede branche. Næsten hver af omkostningsstrukturen, en effektivisering af arbejdsprocesserne og eventuelt tilførsel af yderligere kapital. Lavere end Højere end Lav 4. virksomhed har et afkast lavere end samtidig med en soliditet lavere end. Der er derfor fortsat Højere end Højere end Afkast af investeret kapital 3% Primært resultat pr. a Gennemsnit Afkast af investeret kapit 2 Solidit itet Højere end Lavere end Lavere end Højere end 3% 3 23% 13% Afkast af investeret kapital Solidit itet Højere end Lavere end Solidit itet Lavere end 23% 13% Solidit itet Lavere end 3

31 9. Analyse af tømrerbranchen Den gennemsnitlige indtjening i tømrerbranchen er stort set uændret i forhold til 21. Virksomheder med færre end 5 ansatte har haft stigende indtjening, mens virksomheder med mere end 5 ansatte har haft fortsat faldende indtjening. Tømrerbranchen har derfor generelt ikke haft den samme vækst i indtjeningen i 211, som henholdsvis murer- og entreprenørbranchen har skabt. Tømrerbranchen Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) Indtjeningen i tømrerbranchen pr. ansat er en smule lavere end branchen som helhed. Modsat virksomheder i entreprenørbranchen er der ikke en markant forskel i indtjeningen pr. ansat for forskellige virksomhedsstørrelser. Alle virksomhedsstørrelser i tømrerbranchen har i 211 gennemsnitligt haft primære resultater pr. ansat i niveauet t.kr. Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) te 1+ ansatte Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte % 3% Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) I 1 forskel til branchen som helhed havde virksomheder i tømrerbranchen i 21 højere afkast end virksomheder i murer- 11,5% og entreprenørbranchen. Afkastet af den investerede kapital er stort set uændret fra 21 til 211 for 9% alle virksomhedsstørrelser. Det gennemsnitlige afkast af den investerede kapital på er dog fortsat højere 7% end branchen som helhed. 9% 11, % 1 1+ ansatte Gennemsnit ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte ansatte Afkast af investeret kapital Lavere end Højere end Højere end 33% 41% Byggebranchen Markedsnyt tet t

32 Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) Tømrerbranchen 8 7 Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) Årsagen, til at virksomheder i tømrerbranchen ikke har hold. Det gennemsnitlige primære resultat er steget med 1 oplevet samme Gennemsnit stigning i afkast 1-25 af den ansatte investerede kapital 26-5 ansatte ca., men den 51-1 investerede ansatte kapital er ligeledes 1+ ansatte steget, som murer- og entreprenørbranchen, skyldes 2 for- dog kun med ca Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte 11,5% 11, Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) 9% 9% 1 7% 11,5% 11, 9% 9% 7% % Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) % Andelen af virksomheder, der er i 21 farezonen, er på niveau med branchen Gennemsnit som helhed, hvor 1-25 ca. ansatte 1 efter 26-5 ansatte et højt afkast 51-1 af den ansatte investerede kapital 1+ ansatte og en fornuftig Ca. 41% af virksomhederne i 211 tømrerbranchen har både Afkast af investeret kapital vores vurdering er i fare for at gå konkurs inden for en soliditet. Dette er en højere andel end branchen som Lavere end Højere end kortere årrække, såfremt der ikke skabes en bedre indtjening, frigives likviditet eller direkte tilførsel af kapital. helhed. Højere end Afkast af investeret kapital 33% 41% Solidit itet Højere end Lavere end Lavere end Højere end 33% 41% 1 Afkast af investeret kapital Solidit itet Lavere end 1 32

33 1. Anvendte hoved- og nøgletal Primært resultat Resultat før finansielle poster, skat og ekstraordinære poster, men efter afskrivninger Årets resultat Årets resultat efter skat Investeret kapital Balancesum likvider, varekreditorer og hensættelser Afkast af investeret kapital Primært resultat / Investeret kapital primo x 1 Soliditet Egenkapital / samlet balance Byggebranchen Markedsnyt

34 11. Kontaktpersoner Thomas Frommelt, Revision Weidekampsgade 6 23 København S Tlf [email protected] Jesper Krogsfeldt, Moms Weidekampsgade 6 23 København S Tlf [email protected] Cato Peter Barslund, Revision Vestervangsvej 6 88 Viborg Tlf [email protected] René Andersen, Revision Weidekampsgade 6 23 København S Tlf [email protected] Knud Legaard, Skat Weidekampsgade 6 23 København S Tlf [email protected] Jacob Nørmark, Revision Åboulevarden Århus C Tlf [email protected] Torben Skov, Revision Weidekampsgade 6 23 København S Tlf [email protected] Glenn Hartmann, Revision Herningvej Nykøbing F Tlf [email protected] Per Rasmussen, Revision Ndr. Ringgade 7A 42 Slagelse Tlf [email protected] Martin Ravn, Revision Weidekampsgade 6 23 København S Tlf [email protected] Bo Odgaard, Revision Papirfabrikken Silkeborg Tlf [email protected] Henrik Bormlund Thomsen, Revision Tværkajen 5 51 Odense C Tlf [email protected] Uffe Ambjørn, Financial Advisory Services Weidekampsgade 6 23 København S Tlf [email protected] Jannick Kjersgaard, Revision Frodesgade Esbjerg Tlf [email protected] Allan Dydensborg Madsen, Revision Tværkajen 5 51 Odense C Tlf [email protected] Lars Andersen, Revision Weidekampsgade 6 23 København S Tlf [email protected] 34

35 Byggebranchen Markedsnyt

36 Om Deloitte Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 15 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer. 212 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited