Mål og handleplan for IKT i skoleområdet

Transkript

1 Mål og handleplan for IKT i skoleområdet IKT = Informations- og KommunikationsTeknologi Halsnæs kommune

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Visioner for IKT i Halsnæs Kommune:... 3 Arbejdsgruppen:... 3 Fremtidsscenarier i skolerne... 4 Indskolingen/SFO... 4 Mellemtrinnet/Juniorklubben... 4 Udskolingen/Ungdomsskolen... 5 Overordnet mål for IKT for skole og undervisningsområdet... 6 Udarbejdelse af lokale medieplaner... 6 Kommunikationsstrategi... 6 Interaktive Whiteboards... 6 Pædagogisk mål og handleplan for IKT:... 8 Mål og handleplan for indskoling... 9 Computere og netværk... 9 Produktion og analyse...10 Kommunikation...11 IKT- og mediestøttede læreprocesser...12 Informationsindsamling...13 SFOens målsætning for IKT:...14 Mål og handleplan for mellemtrinnet Computere og netværk...16 Produktion og analyse...18 Kommunikation...19 Informationsindsamling...24 Juniorklubben...26 Mål og handleplan for udskolingen Computere og netværk...27 Produktion og analyse...29 Kommunikation...30 IKT- og mediestøttede læreprocesser...32 Informationsindsamling...33 Undervisningsdifferentiering, specialundervisning og børn i specialtilbud Handleplan...35 Politisk målsætning for IKT på skole og undervisningsområdet Den politiske ledelse...36 Skole og undervisningsområdet, herunder Direktion og snitflade-områder...37 Skoleledelsen...37 Juniorklubledelsen...38 IT-konsulentens og Skolebibliotekskonsulentens rolle...38 IT-vejlederen og skolebibliotekarernes rolle...39 Bilag Hardware...40 Netadgang...42 Software...42 Personaleressourcer...42 Oversigt over tidsforbrug til IKT på skoleområdet...43 Maskinoptælling

3 Forord IKT er en væsentlig del af børn og unges liv. Vi skal som professionelle voksne ikke være en hindring i forhold til udnyttelsen af det potentiale og de muligheder, der er indenfor IKT. Tværtimod skal vi som professionelle understøtte og udvikle IKT for og sammen med børnene. IKT er endnu en platform eller en kontekst, hvor vi har mulighed for at arbejde med børnenes både sociale, personlige og faglige kompetencer - ligesom IKT på mange måder understøtter de kreative fag og processer. Derfor vil vi bruge IKT som det naturlige redskab det er, samt anerkende og bruge IKT som den naturlige del af det moderne liv det er. IKT er i Halsnæs Kommunes skole og undervisningsområde ligeså almindelig som blyanten og fodbolden og skal derfor både opfattes og bruges i samme omfang. Vi vil i Halsnæs Kommune være udviklende og inddragende i arbejdet med IKT. Vi vil tydeligt tilkendegive vores positive og innovative forhold til IKT. Visioner for IKT i Halsnæs Kommune: At interaktion mellem voksne og børn er baseret på forståelse og udnyttelse af de redskaber IKT stiller til rådighed i form af computere, bærbare, mobiltelefoner, trådløst netværk m.v. At læring kan foregå uden tilstedeværelse, hverken tidsmæssigt eller geografisk. IKT åbner skolen ud mod verden gennem f.eks. præsentationer fra børn til børn i andre dele af verden ( f.eks. via Myspace, Flickr, Facebook, Kidz.com). Det giver også forældrene en mulighed for en bedre forståelse for barnets skolegang, SFO og juniorklub, f.eks. gennem digitale produkter lavet af børnene. At det giver børnene nye muligheder for samarbejdsformer bl.a. gennem webbaserede medier. Arbejdsgruppen: Denne mål og handleplan er udarbejdet af: IT Konsulent Knud Erik Jensen Skoleleder Claus Herbert Pædagogisk konsulent Niels Brockenhuus I samarbejde med: Skolebibliotekskonsulent Flemming Torsvik-Lund IWB-koordinator Charlotte Hertel Kristiansen 3

4 Fremtidsscenarier i skolerne Indskolingen/SFO Sabina bliver afleveret i SFO kl Hun er knap vågen endnu; men efter at have spist morgenmad med pædagogerne, er hun klar til at gå i gang. Hun starter som sædvanlig med lige at sondere, om der er nogen, der gider sjippe (det er jo stadig populært om sommeren); men da der ikke rigtig er nogen der har lyst til det, må hun finde på noget andet at lave. Hun overvejer om hun skal give sig i kast med nogle af de skoleopgaver, hun har fået, eller om hun hellere vil lege. Måske skulle hun gå ind og tænde computerne i klassen, så hun kan få et lidt tættere kig på den tredimensionelle, holografiske model af edderkoppen, som de skal snakke om senere på dagen. Da hun kommer ind i klassen kaster hun et blik ned i terrariet, hvor de har nogle edderkopper gående i forbindelse med deres emne. Hun opdager, at en af dem har fået en flue i sit spind og nu går i gang med at pakke den ind i sin spindetråd. Hun skynder sig at finde sin mobiltelefon frem og optage det på video. Så kan hun vise det senere på dagen i natur og tekniktimen. Da billederne er taget går hun ud i skolegården for at se, om klatretræet er blevet aktiveret. Det er det heldigvis, så nu kan hun boltre sig i det. Ved at hænge med hovedet nedad fra den øverste gren og lige med det yderste af neglene nå shake -kontakten kan hun få træet til at gynge, som om det var blæsevejr. Derefter sætter hun sig op, læner sig tilbage og nyder sin gyngetur i træet. Hun bliver afbrudt da klokken ringer, for at kalde til morgensamling. Maria indtager sin sædvanlige plads ved siden af Cecilie; så kan hun nemlig ligesom hun plejer få lov til at kigge på de billeder, som Cecilie har med fra sidste dags pleje af sin hest, mens de får at vide, hvad de skal lave i dag. De får at vide, at de i dag har start på et emne omkring miljø, så de skal alle starte inde i deres klasser, hvor de vil få en introduktion. Efter at have fået introduktionen bliver de alle sendt ud for at finde eksempler på godt og dårligt miljø og fotografere det på deres mobiltelefoner. De bliver alle bedt om at slå GPS til på telefonerne, for så kan man bagefter se, hvor de har taget billederne. Derefter begiver børnene sig, efter en formaning om ikke at krydse hovedvejen, af sted med fortrøstningsfuldt sind. GPSen er en stor hjælp. Kl ringer Sabrina; hun mener hun er faret vild, men læreren guider hende hurtigt på ret spor. Kl ringer læreren til Cecilie, fordi hun kan se, at Cecilie nu befinder sig hos købmanden, hvilket ligger ud over de aftaler man har lavet. Kl. 11 er børnene tilbage på skolen. De kobler deres mobiltelefoner til serveren, så man kan indlæse deres observationer. Resten af formiddagen går med at fortolke de observationer, de har lavet. Derefter gemmes data, konklusioner m.v. på serveren, så de kan hentes frem til senere brug. Efter frokostpausen må Sabrina igen tage fat på skoledagen. Hun har fået at vide, at hun nu skal lave matematik, så hun går rundt på skolen, hvor hun skal løse de spørgsmål omkring højde og længde, som læreren har placeret med QR-tags. Så hun må igen have mobiltelefonen frem for at læse spørgsmålene og sende svarene tilbage til læreren. Hun synes det er rart, at hun på den måde med det samme kan få svar på, om hun har løst opgaven rigtigt. Da skoledagen endelig er forbi, og hun vender tilbage til SFOen, bliver hun og Cecilie enige om, at de vil lege MGP. De går ind og tænder for det interaktive whiteboard og finder noget Karaoke-musik frem, som de kan optræde til. Da de mener, at deres show er i orden, går de ud i samlingsrummet og finder nogen, der gider komme og se det. Efter sit sceneshow trænger Sabrina til at slappe lidt af, så hun vælger at gå hen til en af computerne og spille et af de spil, som hun hjemmefra kender på nettet. Hun ved at hun bliver hentet snart, da hendes far har sendt en sms besked til det elektroniske kontaktsystem, Iportalen. Kl bliver Sabrina hentet af en træt far, som må lægge øre til alle de spændende ting, hun har oplevet i dag. Mellemtrinnet/Juniorklubben Janus bliver vækket kl Så har han tid til at gå i bad og få morgenmad, inden hans forældre skal køre kl Han tager det stille og roligt, for han har allerede aftenen før afleveret sine opgavebesvarelser over SkoleIntra, så han behøver ikke at være i skole før kl. 10. Fra 8-9 er der opfølgning på de uafleverede opgaver; så selv om det var svært at få taget sig sammen i aftes, er det nu rart at have god tid. Han ringer til Niklas for at høre, om de skal mødes lidt før på skolen. Så kan de nemlig gå i gang med at forberede det arbejdsrum om biler, som de skal lave til klassens USA-emne. 4

5 Kl. 10 er han på plads i klassen. Her sætter han sig og venter på, hvad dagens opgaver måtte være. Desværre starter de med en af de ting, han ikke bryder sig synderlig om. Læreren mener, at der er nogle grundlæggende begreber i matematik, som de ikke helt har forstået. Derfor vil han gerne lave en gennemgang for hele klassen. Janus mener nok, at han allerede har fattet det, så hvorfor skal han sidde her? Heldigvis varer gennemgangen kun et kvarters tid, hvorefter de får henvisning til nogle links på undervisningsportalen Emu-en, hvor de så kan øve sig. Da matematikseancen er overstået, får de at vide, at de bare skal arbejde videre på ugens emne, som er engelsk som hverdagssprog. De bliver bedt om at lave en liste over, hvor man møder fænomenet. Han laver en søgning på Google, som viser, at hvis man søger på udelukkende.dksites får man 8,5 mio hits på engelsk og 28.3 mio hits på english ; så fænomenet må være rimelig udbredt. Læreren beder ham om at indkredse, hvor og hvornår og i hvilke sammenhænge, det er udbredt. Det har Janus svært ved at se, hvordan han skal finde ud af. Efter en snak med læreren bliver hun og Janus enige om, at det nok kunne være en god ide at starte med at finde ud af, i hvilke lande engelsk er nationalsproget. De taler derefter om, hvilke søgeord det kunne være fornuftigt at bruge, og derefter går Janus i gang. Næste dag skal han arbejde videre med opgaven. For at være på den sikre side - så han ved at der er adgang til en computer - har Janus sin egen bærbare med. Ankommet til skolen går han op i skolens mediecenter for at få hjælp; men der er desværre først bemanding på fra kl. 11. Altså må han forsøge at uddrage sine egne konklusioner. På vej ned til sin egen klasse, kigger han lige på sin mobiltelefon for at finde ud af, om der skulle være kommet en SMS eller nogle links som svar på det nødråb om hjælp til opgaven, han har sendt til sin storebror på gymnasiet. Der ligger heldigvis en besked fra broren om, at hvis han går på LiveMessenger i spisefrikvarteret, så har broderen tid til at hjælpe ham lidt. Da han kommer ned i klassen viser det sig, at læreren desværre er syg; men i deres arbejdsrum på SkoleIntra har de opgaver liggende, som de kan arbejde videre med. Endelig ringer det ud, og Janus kan gå i Juniorklubben. Her kan han endelig få lov til at bestemme selv. Han går straks over til computeren, hvor han kobler sig på et CounterStrike-spil. Han har gang i et spil med nogle (tror han nok) canadiere. Og selv om engelsk er svært, så går det da. Han nyder meget at spille, for selv om de konkurrerer med at slå hinanden ihjel, synes han, at han har fundet nogle gode venner. Han fortsætter med spillet indtil nogle af hans kammerater, som også har lyst til at spille, kommer ned i klubben; så afbryder han det spil, han er i gang med, for det er jo alligevel sjovere at spille med nogen man kender. Udskolingen/Ungdomsskolen Rikke ligger og strækker sig i sengen, for egentlig behøver hun ikke at stå op. Det blev lidt sent i aftes, så nu roder hun lidt rundt i mellem dynen og hovedpuden for at finde sin SmartPhone. Da hun endelig finder den, går hun ind på skolens ElevIntra for at se, om hendes undervisning skal foregå på skolen eller hjemme over nettet. Der er en stil der skal skrives og den kan hun ligeså godt arbejde med hjemme og få videovejledning på sin mobiltelefon af læreren og sin gruppe. Så er der en gennemgang af nogle nye emner i matematik; men i og med at gennemgangen bliver udsendt live via webcam, kan hun jo lige så godt sidde hjemme og se den. Så skal de have fysik, og hun kan se på planen, at det handler om radioaktiv stråling. Måske skulle hun overveje at deltage; hun kan faktisk godt lide læreren, og hendes undervisning plejer at være spændende. Men hun kan jo også bare vælge at gå ind i Second Life, så får hun adgang til Berkeley University s forsøgsopstillinger. Hun vælger alligevel at tage i skole. Det er stadigvæk rart at møde mennesker i kød og blod. Efter fysiktimen sætter hun sig til at vente i kantinen, mens hun nyder den tunsalat, som hun har bestilt hjemmefra på skolens menu. Nogle af hendes klassekammerater kommer over til hendes bord. De sætter sig ned og begynder at snakke om nogle af de projekter, de har gang i. En af klassekammeraterne, som har valgt fransk, er i øjeblikket i gang med at designe julekort med indtalte hilsener sammen med nogle af dem, hun har fået kontakt til over nettet. En anden er i gang med at stable et site på benene, hvor man kan udveksle ideer til dekoration af påskeæg. Hun fortæller, hvor spændende hun synes det er med de kontakter hun har fået på nettet med piger fra Polen og Tjekkiet, hvor påskeægstraditionen stadig lever i bedste velgående. Rikke synes ikke at nogen af tingene er så spændende, så i stedet beslutter hun at gå op på mediateket for at arbejde videre på finpudsningen af det projekt om Second Life, som hun skal 5

6 fremlægge for klassen på interaktive whiteboards. Hun har efterhånden været på Second Life i et års tid, så hun synes hun er blevet god til at navigere i det univers; men nogle gange synes hun, at tingene opfører sig lidt anderledes på tavlen end på computeren. Og det skal virke, for hun har inviteret klassen til koncert i Second Life med sit yndlingsband. Da hun synes, at hun har styr på præsentationen, beslutter hun at gå ned i ungdomsklubben. Her har man heldigvis nogle lidt hurtigere computere, idet de ikke skal slæbe rundt på alle de undervisningsprogrammer. Så hvis man har lyst til at spille, er det bedre at gå derned. Desuden har de abonnement på nogle af de musiktjenester, hun godt kan lide. Hun kobler sig op på en musiktjeneste samtidig med at hun går ind og tjekker hvilke besøg, hun har haft på Facebook. Her besvarer hun hurtigt de mails hun har fået, for hun skal også lige nå at lægge en lille videosekvens af sin og Julies optræden med deres musiknummer ved morgensamling over, inden de andre kommer. Overordnet mål for IKT for skole og undervisningsområdet IKT er en naturlig del af hverdagen. Vi bruger det fordi det er det smarteste redskab at benytte. Det er altså ikke noget vi tager frem, men det er tilstede hele tiden. IKT understøtter nye udtryks-, kommunikations- og samarbejdsformer. I skolen og i fritiden skal IKT anvendes af både personale, børn og forældre. Udfra denne målsætning vil der i det efterfølgende blive skitseret 6 områder, som skal udvikles for at højne niveauet i kommunen: Udarbejdelsen af lokale IKT-medieplaner Kommunikationsstrategi Didaktiske overvejelser omkring brugen af IWB-tavlerne i undervisningen Udbygning af SkoleIntra Overvejelser omkring læring gennem leg og spil Mål for børnene Udarbejdelse af lokale medieplaner Med udgangspunkt i nedenstående plan skal der lokalt udarbejdes en IKT og Medieplan samt en strategi for, hvornår og hvordan man vil opnå de beskrevne mål for IKT. I planen skal specifikt indgå, hvilke mål den enkelte skole stiller med hensyn til brugen af IKT for børnene efter indskoling, mellemtrin og udskoling. Dette gælder også SFO og juniorklub, altså hvordan man vil bruge IKT og hvad målet er for børnene. Denne plan skal indeholde en beskrivelse af faglige og pædagogiske mål, ansvarsfordeling og evaluering. Kommunikationsstrategi Lokalt udarbejdes en kommunikationsstrategi herunder kravene til brug af arbejdsmail og omfang af brugen af kommunikationsplatforme som f.eks. SkoleIntra, Skolekom, hjemmeside samt evt. kommunens systemer. Interaktive Whiteboards Interaktive whiteboards (IWB) giver helt nye og anderledes muligheder for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen end tidligere. Gennem brugen af materiale fra internettet, video- og lydklip via et IWB er det lettere at fastholde elevernes opmærksomhed omkring et emne man er så at sige endelig kommet med på elevernes beat. Interaktiviteten i tavlerne giver mulighed for, at både undervisere og elever kan inddrage nye aspekter i læringen, idet samspillet mellem de mange udtryksformer i IKT-medierne i høj grad understøtter de mange læringsstile. Nutidens elever er meget visuelle, vil gerne høre, røre og gøre og er vant til at klikke sig gennem dagligdagen. Tavlernes interaktive aspekt kan derfor tilføre klasseundervisningen ny dynamik. Det handler derfor om at benytte sig af de redskaber og muligheder, der er i forhold til det interaktive, således at IWB tavlen ikke blot bliver en magisk grøn tavle med strøm på. 6

7 Umidelbart har IWB flg. muligheder, man bør udnytte: Egen forberedelse giver mulighed for at udnytte potentialet for interaktivitet. Som et eksempel kan grafer og illustrationer nu hentes ind og være klar med et enkelt tryk på tavlen. Det er muligt at inddrage farver. Alt kan være skrevet op fra starten. Læreren kan nu koncentrere sig langt mere om at formidle. I sin forberedelse bør man overveje, hvordan elevinddragelsen skal foregå. Tavlerne skal ses som et middel til, at man får brudt den traditionelle tavleundervisning. Eleverne skal til. Mediet giver mulighed for at gemme tavler og evt. sende dem hjem til elever og/eller forældre via Elev- og ForældreIntra. Eks.: I fysik kunne et tavlebillede indeholde beskrivelse af forsøg, det næste tabel til indskrivning af resultater og et tredje plads til børnenes beskrivelse af forløbet. Lettere at inddrage it i fagene. Med tavlerne vil IKT blive det naturlige omdrejningspunkt i den daglige undervisning ja det vil faktisk være unaturligt, såfremt den ikke gør det. Der arbejdes jo it-baseret fra læreren, og alle fremlæggelser sker ved tavlen og dermed gennem IKT. Lettere at inddrage medier Tilgangen til medier og information er flyttet ud i klasseværelset. Man har direkte adgang til internet, film, radio og lign. Gennem de forberedte IWB-tavler kræver alle disse ressourcer nu kun få klik for at kunne aktiveres. Lettere at nå flere elever Det er lettere at nå flere elever, idet tavlen nu giver mulighed for at arbejde langt mere visuelt, auditivt og kropsligt kort sagt udnytter man i langt højere grad end tidligere mange forskellige måder at lære på. Lettere at inddrage eleverne i fælles projekter Det er meget let at indarbejde elevernes ideer i selve undervisningssituationen. Nye oplysninger/ideer kan afprøves og umiddelbart indarbejdes i IWB-filerne. Der kan hurtigt tilføjes nye forslag og konklusioner til tavlerne. Eleverne bliver bedre til at fremlægge Eleverne vil gerne til tavlen og arbejde. De bliver stille og roligt vænnet til at fremlægge for andre. Interaktive White Bords på skolerne ENG KRE MEL VIN ØLS MAG STO LER SKO&DAG TOTAL IWB-tavler SkoleIntra At børn, forældre og personale aktivt bruger SkoleIntra både i forhold til undervisning og fritiden. SkoleIntra er både et kommunikationsværktøj og et pædagogisk værktøj. Her får børnene stillet et trygt miljø til rådighed, hvor de blandt andet kan øve sig i at lave hjemmesider, chatte, maile og hente oplysninger i relation til aktiviteter i skolehverdagen og på SFOen. SkoleIntra er skolernes primære elektroniske værktøj til samarbejdet mellem personale, forældre og elever. Skolerne kan i forhold til den interne kommunikation vælge at bruge info-kiosker. Info-kiosker er en elektronisk opslagstavle med udvalgte oplysninger, informationer og beskeder til elever, forældre og personale. Her vil f.eks. stå oplysninger om ændringer i skemaer, fødselsdage, ligesom der er mulighed for børnenes præsentation af dagens aktiviteter gennem billeder og tekst. Det giver mulighed for at børn og forældre orienterer sig i forhold til planlagte aktiviteter samt tager ansvar i forhold til disse. Konsolspil At spil-universet bliver brugt aktivt og som både individuel og social aktivitet. Spillene er udviklende for børnenes koncentration og færdigheder. Spillene kan have forskellige potentialer i forhold til indlæring af både intellektuelle færdigheder i form af f.eks. opgaveløsning og forståelse af regler, 7

8 motoriske færdigheder i form af f.eks. bevægelse, rytme og sang, forståelse af regler, samt sociale færdigheder i form af f.eks. krav til samarbejde. Pædagogisk mål og handleplan for IKT: Følgende 5 hovedtemaer er gennemgående for hele den pædagogiske IKT mål og handleplan. Disse er inspireret af junior PC kørekortet. Vi har valgt at inddele mål og handleplanen i indskoling, mellemtrin og udskoling samt fritid, fordi børnenes udviklingsmæssige formåen må være udgangspunktet for, hvilke forventninger man kan stille til deres indlæringskompetence. I indskolingen ligger hovedvægten på at opnå færdigheder omkring betjeningen af IKT-udstyret, både i undervisnings- og i fritidssituationen. Hovedsigtet er, at de skal blive kompetente brugere af både apparatur og programmer. På mellemtrinnet skal børnenes forståelse af både teknologierne og programmerne udvikles. De skal lære at udnytte den mangfoldighed af muligheder, som teknologien giver, både som et læringsredskab, men også som et medie, der bruges til meningsfulde fritidsaktiviteter. I udskolingen må eleverne forventes at beherske teknologierne. Samtidig har de nået en modenhed, som gør dem i stand til at reflektere over den betydning IKT har både for det enkelte individ, dets samspil med andre individer og samfundet. Inden for de enkelte aldersgrupper er målene delt op i 5 hovedområder. Tilsammen gør disse, at man får tilgodeset alle dele af IKT-området, således at eleverne kommer til at beskæftige sig med både de tekniske, sociologiske og samfundsmæssige betydninger af teknologien og dens udvikling. IKT- og mediestøttede læreprocesser, hvor hovedvægten ligger på barnets evne til at bruge IKT og medier som en støtte og inspiration til at lære og udvikle sig. Ikke alene i undervisningen, men også i fritiden og i hjemmet, skal barnet forholde sig til de muligheder, der ligger i netbaserede grupper og fællesskaber. Barnet skal sammen med andre kunne udnytte de muligheder, der er for læring og socialisering i de netbaserede miljøer. Informationsindsamling er koncentreret om de informationer, der kan findes på internettet og tilhørende databaser. Barnet skal kunne bruge de værktøjer og tjenester, der tjener til at finde, hente og sortere informationer på nettet. Barnet skal kunne analysere afsenderens hensigt og mål med at gøre informationen tilgængelig på nettet, og skal forholde sig til validitet og kvalitet, inden informationen anvendes. I forhold til denne proces har de voksne omkring barnet en særlig rolle i forhold til at støtte og udvikle barnets evne til at kunne træffe disse afgørelser. Det er de voksnes pligt og ansvar at påtage sig denne opgave. Barnet skal kunne analysere og tage stilling til de medier, som leverer en meget stor del af den information, der udsendes i en stadig stigende strøm. Produktion og analyse handler om de traditionelle IKT-værktøjsprogrammer og de IKT-baserede medieværktøjer. Barnet skal kende og kunne bruge produktionsmetoder og virkemidler i et moderne mediesamfund. Ved selv at arbejde med produktion opnår barnet indsigt i mediernes begreber og virkemidler. Barnet skal altså kunne forholde sig til disse virkemidler med en kritisk, æstetisk og etisk tilgang. Ligeledes skal mediets kreative muligheder udforskes af eleverne. Kommunikation handler om den elektroniske udveksling af information som f.eks. , konferencer og webkommunikation. Barnet skal selv og sammen med andre kunne betjene, udnytte og udvikle sig i de netbaserede fællesskaber, som er en del af samfunds-, fritids- og arbejdslivet. Kommunikationsmulighederne giver adgang til en større verden, ikke mindst den uden for vores egne grænser. Ud over at kunne betjene værktøjerne skal barnet være bevidst om regler og normer for acceptabel adfærd på nettet. Det skal være i stand til at sige fra, før kommunikationen løber af sporet. Computere og netværk beskriver de kompetencer barnet skal udvikle for at kunne benytte hjemmets, skolens eller virksomhedens computere og lokalnet. Barnet skal ud over at kunne bruge udstyret, kende begreber og retningslinier i forbindelse med IKT og medier. De skal kunne tage stilling til spørgsmål om arbejdsmiljø, sikkerhed, virus og hacking. 8

9 Mål og handleplan for indskoling På dette trin lægges vægten på betjeningskompetencen. Der er stadig fra hjem til hjem stor forskel på, hvor meget og til hvad man anvender IKT. Det er vigtigt, at alle børn bliver fortrolige med computerens og andre IKT-apparaters betjening og arbejdsmåde. Børnene skal opnå en forståelse af, at IKT er en naturlig og integreret del af undervisnings- og læringsmidlerne. Computere og netværk er: Eksempler At have grundlæggende kendskab til Kende de mest almindelige navne på enheder såsom computer, skærm, tastatur, mus, computerens enheder. printer m.v. Kende begreberne i skærmlayoutet. At kunne begynde og afslutte Kunne tænde computeren, finde frem til ønskede programmer. arbejder på en computer. Kunne lukke computeren ned på en hensigtsmæssig måde. At kunne logge på et lokalt netværk. Kunne anvende brugernavn og adgangskode. At kunne gemme og hente filer. Finde ønskede filer og gemme dem i en simpel struktur. At bruge begge hænder på Indøve hensigtsmæssig skrivemetode. tastaturet. Opnå en aldersvarende skrivehastighed. Idé til undervisningsforløb (de fremhævede ord refererer til kravene indenfor området computere og netværk): Fag: Dansk Emne: Opøvelse af tastaturfærdigheder Anvendt hardware: PC Anvendte programmer:10finger Eleverne skal arbejde med øvelserne i programmet 10Finger, dels for at opøve deres tastatur-færdigheder, dels for at udnytte de danskfaglige aktiviteter, der er indbygget i programmet. De holder styr på deres progression i øvelserne ved at gemme resultaterne på skolen lokale netværk, hvorefter de ved næste brug af programmet, kan hente de opnåede resultater ind på computerne og arbejde videre med øvelserne. INDSKOLING 9

10 Produktion og analyse er: Eksempler At arbejde med tekst, tegninger, Anvende simple funktioner i værktøjs- og multimedieprogrammer som f.eks. Word, billeder, lyd og tal på computeren. Excel, Powerpoint, Paint, PhotoStory og MovieMaker. At bruge et digitalt kamera. Optage billeder og overføre dem til computeren. At bruge en digital lydoptager. Optage lyd med båndoptager og mobiltelefon og overføre det til computeren At eksperimentere med udtryk ved Lave slideshows med simple overgange og effekter i f.eks. PhotoStory, Powerpoint eller hjælp af IKT- og medieværktøjer. MovieMaker. At kunne forholde sig æstetisk, Bedømme om et produkt er nemt at gå til og ser pænt ud. kreativt og kritisk til digitale produkter. At bruge Elevintra til at producere og Benytte enkle værktøjer i ElevIntra. publicere eget materiale. Kunne uploade billeder og dokumenter til ElevIntra. Idé til undervisningsforløb: Fag: Kristendom Emne: Danske kirker og religiøse afbildninger Anvendt hardware: PC, Mobiltelefon, IWB Anvendte programmer: Powerpoint, ActivStudio, Windows lydoptager ElevIntra Klassen skal tage billeder af de lokaler kirker og lægge dem ind i deres PowerPoint med henblik på præsentation på IWB. Der skal vælges musikklip der understøtter deres fremvisning og de skal bruge deres mobiltelefon som digital lydoptager til at interviewe den lokale præst, eventuelt også videoklip optaget på mobiltelefonen. De færdige præsentationer lægges ind i deres logbog, på ElevIntra. De drøfter det æstetiske udtryk og kvaliteten, inden de fremlægger for resten af klassen. INDSKOLING 10

11 Kommunikation er: Eksempler At kunne kommunikere skriftligt Sende til kammeraterne i Skolekom eller beskedsystemet i ElevIntra. elektronisk med en kendt modtager. Chatte med kammeraterne i Skolekom eller ElevIntra. Sende og modtage SMS i klassen og til familien. At kende og bruge enkle regler og Opnå forståelse for, at man kan såre andre i og SMS. etik for digital kommunikation. Opnå forståelse for, at man ikke sender og uploader multimedieklip, som kan såre andre. At vide der er risici forbundet med at Lære at skelne hvilke oplysninger, det kan være farligt at udlevere. afgive personlige oplysninger på digitale net. Idé til undervisningsforløb Fag: Dansk Emne: Kædehistorier Anvendte hardware: PC Anvendte programmer: Skolekom Klassen skal arbejde med kædehistorier. Hver elev skriver i mailsystemet Skolekom en kort start på en historie med sig selv som hovedperson. Denne indledning videresendes til en af de andre elever i klassen. Vedkommende videresender mailen med tilføjelser efter at have digtet kort videre på historien, hvorefter næste elev fortsætter forløbet. Inden klassen begynder på historierne, tager man på klassebasis en drøftelse af etikken omkring, hvad man kan skrive i historierne, hvis man vil undgå at såre andre. INDSKOLING 11

12 IKT- og mediestøttede Eksempler læreprocesser er: At kunne bruge simple IKT- og Skrive og udføre simpel formatering i et tekstbehandlingsprogram som f.eks. Word. medieværktøjer med hjælp fra Fremstille og arbejde med simple opstillinger i et regneark som f.eks. Excel. læreren. Udføre simple redigeringer i et billed-behandlingsprogram som f.eks. Paint. At kunne bruge computeren i et Bruge computeren som et medie til opbevaring af egne produktioner. udviklings- og læringsforløb. Hente og sende opgaver i ElevIntra. At bruge digitale Arbejde med programmer udarbejdet til de enkelte fag. undervisningsmaterialer med hjælp fra andre. Idé til undervisningsforløb: Fag: Formning/musik Emne: Eventyrillustrationer Anvendt hardware: PC, mikrofon Anvendte programmer: Paint, PhotoStory, Windows lydoptager Eleverne laver gruppevis i Paint illustrationer til Prinsessen på ærten. Billederne gemmes på skolens netværk. Eleverne laver derefter en præsentation af eventyret i PhotoStory. Først importeres billederne. Derefter lægger de indtalt tekst på med oplæsning af eventyret. Til sidst lægger de baggrundsmusik på, som de har spillet og optaget i musiktimerne. Filen gemmes i Windows MediaPlayer-format, så den kan uploades til og afspilles fra ElevIntra. INDSKOLING 12

13 Informationsindsamling er: Eksempler At anvende enkle søgefunktioner på Søgning ved hjælpe af enkelte ord, fortrinsvis på det site, man kigger på. internettet. Søgning i katalogtjenester. At på et enkelt niveau kunne Kunne se om et site er groft diskriminerende. bedømme en hjemmesides mål og Kunne gennemskue forsøg på grov manipulation. midler. At vide der er regler for, hvad man Vide hvorfor man har copyright. må kopiere fra internettet. Kunne skelne imellem, hvornår der er tale om privat og offentlig brug. At bruge alderssvarende databaser. Kunne søge i skolebibliotekets baser. Kunne arbejde i Danske dyr eller andre baser udvalgt af underviseren. Idé til undervisningsforløb: Fag: Natur og teknik Emne: Skovens dyr Anvendte hardware: PC, IWB Anvendte programmer: PowerPoint, ActivStudio, Danske dyr.dk, Google Eleverne i klassen skal efter eget valg arbejde med et af skovens karakteristiske dyr. De har i klassens arbejdsrum på ElevIntra hentet en skabelon over, hvilke ting de skal have med i deres beskrivelse af dyret og dets levevis. Herefter går de i gang med at indsamle data og billeder, først og fremmest på det af læreren anviste men de elever, der magter det, kan også søge yderligere oplysninger og billeder på internettet. Eleverne skal downloade og gemme billeder til deres fremlæggelse, som skal være i form af et PowerPoint-show eller en række tavler i ActivStudio. INDSKOLING 13

14 SFOens målsætning for IKT: I SFOerne er det væsentligt at følge med i IKT-udviklingen, da både børn og forældre forsat bliver mere og mere kompetente IKT brugere. Derudover er der i IKT en række fordele og udviklingsmuligheder indenfor SFOens rammer. Det gælder både kommunikation, samarbejde og børnenes brug af IKT i SFOen. IKT er her forstået i den bredeste forstand og dækker derfor både computere, programmer, kommunikation, videnssøgning og kreative aktiviteter. De digitale medier kan bruges i SFOen til såvel at lave pædagogiske projekter som at dokumentere aktiviteterne. Målet for IKT på SFOerne er derfor: At IKT inddrages i de pædagogiske aktiviteter, hvor det giver mening for børnene, og at der i forbindelse med planlægning af aktiviteter undersøges, hvad der findes af muligheder indenfor IKT. At man i arbejdet med de pædagogiske læreplaner indtænker brugen af IKT i arbejdet med de 6 temaer/kompetenceområder. F.eks. hvordan IKT kan styrke de sociale kompetencer eller understøtte arbejdet med krop og bevægelse. At IKT er en naturlig del af kommunikationen mellem børn, voksne og forældre. At IKT for personalet er et naturligt arbejdsredskab. At IKT anvendes i kreative udtryksformer f.eks.gennem billeder, lyd og film. Begrundelse for IKT i SFOen IKT skal styrkes i SFOen, dels som en naturlig forlængelse af brugen af IKT i skoletiden, men også fordi IKT forsat vil være en væsentlig del af samfundsudviklingen. IKT åbner muligheder for nye tilgange til nogle børn og nogle aktiviteter. Samtidig giver IKT også nye kommunikations- og dokumentationsmuligheder. Det betyder, at vi med brugen af IKT kan forbedre informationsniveauet til forældrene og derved også kommunikationen med disse. Ved hjælp af billeddokumentation og hverdagsfortællinger kan forældrene således få indblik i SFOens arbejde og deres børns hverdag f.eks. gennem webbaseret deling i ForældreIntra. Arbejdet med teater, musik og kreative udtryk kan understøttes gennem arbejdet med IKT. Børnene får således en mulighed for at udtrykke sig og genhøre/se deres eget arbejde. Det giver mulighed for tale med børnene om de udtryk, de har frembragt, og hvilke betydninger de har både med hensyn til det æstetiske udtryk og kvaliteten af deres arbejde. Her er både video, digitale fotos og optagelser af musik/sang/tale en måde at fastholde udtrykkene på. Ved at arbejde med de digitale medier har børnene efterfølgende også mulighed for at bearbejde, ændre, manipulere og forfine deres produktion. Arbejdet med computer og IKT giver også mulighed for at skabe succeser for de børn, som ellers i SFOen har svært ved at få positive sociale erfaringer i samspillet med andre børn. Man kan således opnå anerkendelse gennem sine kompetencer i spil eller viden om brugen af computere. Brugen af IKT kan og bør integreres i alle 6 pædagogiske læreplanstemaer (sociale kompetencer, personlige kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, kulturelle udtryk og værdier). Aktiviteter med IKT i SFOen både nu og i fremtiden Spil på computere der udfordrer både kreativitet, finmotorik, grovmotorik og socialefærdigheder. Synge karaoke eller dansespil der styrker barnets musikalske og koordinatoriske evner. 14

15 Spille konsolspil på fjernsyn eller IWB. Der er under konsolspil en lang række muligheder for at træne forskellige færdigheder. Optage musik og bearbejde den eller lave musik på computeren. Lægge billeder fra digitalkamera eller videokamera på computer og bearbejde dem. Kommunikation gennem ElevIntra med andre elever og lærere, herunder mail og chat. Vidensøgning på internettet. Legedatabase, hvor børnene kan hente eller uploade lege eller projekter. Lege med GPS, f.eks. stjerneløb eller skattejagt. Udvikle spil, hvor børnene selv laver regler og indhold og andre børn kan være menneskelige brikker, der styres via computer - således at der opbygges en interaktion mellem computer og leg både inde og ude. Elektronisk ind- og udkrydsning med tilmelding til aktiviteter. Brug af mobiltelefoner til ind- og udkrydsning. SMS tjenester i SFOen. Intelligente legeredskaber. Med det IKT-udstyr, der er til rådighed, er forudsætningen for, at IKT bliver en naturlig del af SFOen, at den pædagogiske indsigt i, hvordan dette kan bruges og give mening i det pædagogiske arbejde, udvikles og støttes. Derudover kræver det selvfølgelig, at adgang til computere, IWB og uddannelse af personale forsat udvides. 15

16 Mål og handleplan for mellemtrinnet I denne aldersgruppe besidder børnene de mest fundamentale færdigheder, hvad angår betjeningen af computeren og de almindeligste IKT-apparater. Derfor er det forståelseskompetencen, der bliver det væsentligste at arbejde med. Børnene skal bringes til at forstå, at IKT-medierne hele tiden udvikler sig og på nogle områder bliver mere integrerede og på andre mere specialiserede. De skal gøres i stand til at træffe fornuftige valg af IKT-muligheder til løsning af forskellige opgaver. Computere og netværk er: At navigere på pc ens harddisk. At navigere på lokalt netværk. At kende de mest almindelige filtyper. At vurdere sikkerhedsrisiko ved brug af filer fra andre. At kende forskellene mellem købte programmer, shareware og freeware. Eksempler Kunne anvende Stifinder og søge efter filer ud fra forskellige kriterier. Kunne vælge hensigtsmæssige mapper til lagring af egne og fælles filer. Kunne vælge printere og andre enheder på intranettet. Kende sammenhængen mellem de almindeligste filtyper og de associerede programmer. Kende til virus og andre trusler. Kende de almindeligste forholdsregler mod truslerne. Kende risikoen ved uretmæssig brug af programmer. MELLEMTRIN 16

17 Idé til undervisningsforløb: Fag: Natur og teknik Emne: Vandhulsanalyser Anvendt hardware: Dataloggere, mobiltelefoner, PC Anvendte programmer: Dataloggingprogram, Publisher, internet Klassen skal lave et projekt vedr. kvaliteten af vandhullerne i nærområdet. Efter på klassen at have beskæftiget sig med, hvilke indikatorer, der er de væsentligste for at bedømme levevilkårene i et vandhul deles klassen op i grupper, som fordeler vandhullerne i i nærmiljøet imellem sig med henblik på nærmere undersøgelse. Grupperne foretager ved hjælp af både analoge og digitale målinger en undersøgelse af vandhullerne. Derudover skal de med deres mobiltelefoner tage billeder, som viser de fysiske forhold omkring vandhullet. De indsamlede data gemmes i klassens fælles mappe på skolens server. Grupperne skal herefter udarbejde en rapport over tilstanden for de vandhuller, de selv har undersøgt. Derudover skal de ved hjælp af de data, der ligger på serveren, lave en sammenligning mellem alle de undersøgte vandhuller. Gruppernes forskellige resultater samordnes derefter til et fælles resultat, som udgives i Publisher. Dette sendes til kommunens miljømedarbejder med henblik på, at vedkommende kommer op i klassen til en snak om, hvad der gøres fra kommunal side for at værne vandhullerne. 17

18 Produktion og analyse er: At bruge formaterings- og redigeringsværktøjer. At bruge et digitalt videokamera. At vælge relevante IKT- og medieværktøjer i en produktionsproces. At vurdere forskellige virkemidler med henblik på kommunikation. At vurdere IKT- og medieprodukter kommunikativt, etisk og æstetisk. Eksempler Kunne opstille tekst i spalter. Kunne foretage beskæringer af billeder. Kunne arbejde i Publisher. Kunne optage video og overføre det til et redigeringsprogram som f.eks. MovieMaker. Kunne vælge de bedste programmer til en opgave ud fra ønskerne til arbejdet og programmernes muligheder (eksempelvis at kunne se, hvorvidt Word, PowerPoint eller Publisher er bedst til en opgave.) Kunne vælge præsentationsform (eksempelvis IWB, PowerPoint, videosekvens eller lydmontage) til fremlæggelse. Kunne vurdere om et produkt har den ønskede kvalitet. Kunne vurdere om produktet passer til modtagerne. Kunne vurdere om produktet kan virke stødende. MELLEM 18

19 Idé til undervisningsforløb: Fag: Dansk/musik Emne: Produktion af musikvideo Anvendt hardware: PC, videokamera, digitalkamera Anvendte programmer: MovieMaker/PhotoStory, SkoleIntra, internet Eleverne skal i grupper lave en musikvideo. Målgruppen er 3. klasse. De må selv bestemme, om den skal laves ved hjælp af levende billeder eller still-fotos. På klassen drøftes hvilke etiske retningslinjer man skal anlægge med hensyn til valg af musiknumre og billedmateriale med henblik på målgruppen. Eleverne får herefter til opgave at fabrikere eller indsamle materiale, der kan bruges til videoen. Man kan enten selv lave optagelser eller hente materiale fra internettet. Billed- og lydsiden med indlagte effekter mixes sammen i enten MovieMaker eller PhotoStory. Produktet uploades til Uni-serveren og der lægges et link til videoerne ud på skolens hjemmeside. Kommunikation er: At kunne sende en vedhæftet fil. At kunne anvende et konferencesystem. At kunne deltage på et chatprogram. Eksempler Kunne vedhæfte filer på . Kunne uploade filer til ElevIntra. Kunne logge sig på og arbejde i f.eks. ElevIntra, LiveSpaces eller Skolekom. Kunne melde sig ind i en chat. Kunne vurdere de andre deltagere i en chat. Have kendskab til chat-sproget. MELLE 19

20 At kunne bruge etiske retningslinier på nettet. Anvende nettets faciliteter på en måde så både egen og andres integritet respekteres. Kunne vurdere, hvilke oplysninger og materialer, man kan lægge ud på nettet. Kende til mulighederne for at få fjernet uønskede ting på nettet. At have kendskab til risici og konsekvenser ved brug af internettet. Kende de grundlæggende regler for offentliggørelse af personoplysninger. Kende til mulige konsekvenser af udlevering af personlige oplysninger. Kunne vurdere sandsynligheden for, at personer og organisationer er dem de giver sig ud for. At være kritisk overfor informationer på nettet. Vide at nettet i sin grundstruktur er ukontrolleret. Vide, hvordan man kan finde ud af, hvem der står bag et site. At kende regler og adfærdsnormer ved elektronisk kommunikation. Have gode vaner ved besvarelse af mail. Gøre sig overvejelser om, hvorvidt ting kan skade andre. 20

21 Idé til undervisningsforløb: Fag: Engelsk Emne: At være ung i en engelsk by Anvendt hardware: PC, web-kamera Anvendte programmer: TeenTalk Britain, internettet, Messenger, Skolekom I engelsk skal klassen arbejde med forskelle og ligheder med hensyn til at være ung i henholdsvis England og Danmark. I den sammenhæng skal de undersøge, hvordan forholdene er i en engelsk storby, dels ved at indsamle oplysninger på internettet, dels ved gennem elektronisk kommunikation med engelske skoleelever at få be- eller afkræftet de ting, de har fundet frem til. Som udgangspunkt bruges det delvis internetbaserede program TeenTalk Britain. Her præsenteres de for engelske skoleelever, som fortæller om deres dagligdag; men samtidig står disse elever til rådighed med svar på s samt muligheden for via Messenger at chatte med dem på bestemte tidspunkter. Over Skolekom er der mulighed for at udveksle billeder og videoklip fra lokalområdet. Eleverne indsamler på internettet facts om ungdomslivet i England, derefter beder de om de engelske elevers kommentarer til de indsamlede facts. 21

22 Mediestøttede læringsprocesser er: At bruge IKT- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer herunder webbaserede programmer. At vurdere og reflektere over egne digitale produkter i forhold til læringsprocessen (egen udvikling). At tage stilling til deling af rettigheder til egne produkter. At bruge IKT- og mediebaserede læremidler. At vælge relevante digitale undervisningsmidler. Eksempler Kunne anvende arbejdsrum i ElevIntra eller andre webbaserede fora. Kunne anvende blogs. Kunne podcaste. I samarbejde med underviseren at udvælge de produktioner ud, som giver et dækkende billede af udbyttet af arbejdsprocesser, den faglige og personlige udvikling. f.eks. i en digital portfolio. Kunne vælge det ønskede offentlighedsniveau ved upload til skolens Uni-server. Vide noget om konsekvenserne ved upload til sites som YouTube, Flickr og Facebook. Kunne anvende IWB og dets programmer. Kunne navigere hensigtsmæssigt i web-baserede undervisningsprogrammer. Kunne udvælge programmer og dele af programmer, som støtter den ønskede indlæring. Kunne vælge om digitale eller analoge undervisningsmidler er de bedste i en given situation. MELLEMT 22

23 Idé til undervisningsforløb: Fag: Dansk Emne: Klasseavis Anvendt hardware: PC, mobiltelefoner, digitalkamera, m.v. Anvendte programmer: Publisher, billedbehandlingsprogram, Skolekom, SkoleIntra m.v. Klassen skal i forbindelse med den årlige konkurrence udskrevet af dagbladene lave en avis. Der udpeges en redaktion, som skal styre produktionen. Redaktionen uddeler arbejdsopgaver og holder styr på produktionsforløbet. Dette gøres via et arbejdsrum, som den har oprettet i SkoleIntra. Her uddeles arbejdsopgaver, ligesom færdigt materiale indleveres her til redaktionens videre arbejde med opsætning af avisen. Via logbogen i SkoleIntra holder de enkelte journalister styr på deres egne arbejdsopgaver. Indsamlingen af det journalistiske stof foregår både via analoge (notesblok og kuglepen, klip fra trykte medier) og digitale (download fra internettet, interviews på mobiltelefor, digitale fotos) medier. Produktet udgives i Publisher som en foldet A3-avis. 23

24 Informationsindsamling er: At kende enkle principper for internettets struktur At opstille søgestrategier samt sammenligne og vurdere søgeresultater. At kende princippet i en hypertekst. At gemme tekst, billede, lyd og video fra internettet med henblik på bearbejdning. At analysere og vurdere indhold på et websted. At forholde sig til regler om ophavsret. At kende alderssvarende databaser til undervisningen. Eksempler Vide hvad www er. Kende principperne bag domæne-strukturen. Kunne anvende både fritekst- og katalogsøgemaskiner (f.eks. Google og Eniro) Foretage søgninger som giver et passende antal hits. Kunne udbygge og omformulere søgninger Opøve læsestrategi, der egner sig til vurdering af søgeresultater. Vide, at et link er en genvej til en anden tekst. Kunne vurdere relevansen af links. Kunne lave simle hypertekster i f.eks. PowerPoint eller Word. Kunne downloade materiale. Kende gængse filformater og vide om de kan og må bearbejdes. Kunne vælge, hvornår det er hensigtsmæssigt at downloade og linke. At kunne sammenstille og vurdere billeder og tekst for at finde holdninger. Beherske læsestragier, der gør, at man hurtigt kan overskue indholdet af en web-side. Kende de almindeligste copyright-regler for kopiering og offentliggørelse. Kende og kunne søge i databaser som kan bruges i undervisningen (f. eks. Emu, Europas Lande, e-museum). MELLEMTRIN 24

25 Idé til undervisningsforløb: Fag: Matematik Emne: Unges forbrug Anvendt hardware: PC Anvendte programmer: SkoleIntra, Internettet, Excel I forbindelse med arbejdet med statistik i matematik skal klassen lave en undersøgelse af unges forbrug. De skal starte med at kortlægge klassens eget forbrugsmønster. Dette gøres via det program til udarbejdelse af spørgeskemaer, der er i SkoleIntra. De indsamlede resultater skal sammenlignes med andre undersøgelser. Eleverne skal selv finde frem til disse undersøgelser på internettet. Udover en generel drøftelse på klassebasis af, hvilke søgeord, der vil kunne være relevante, må man forvente, at læreren undervejs skal stå til rådighed med yderligere vejledning. Tallene vil alene på grund af alder, geografisk spredning m.v. være meget uensartede, hvorfor man må diskutere validiteten af data med eleverne. De fundne resultater fra forskellige undersøgelser downloades i et format, som Excel kan håndtere og sammenstilles i hensigtsmæssige diagrammer. 25

26 Juniorklubben Juniorklubben arbejder med mellemgruppen af børn (10 til 14 år), hvor brugen af IKT fylder meget i deres hverdag. Det gælder både spil, mobiltelefoner og internettet. Juniorklubben er et frivilligt tilbud, hvor børnene kommer efter behov og lyst. Det gør, at der ligger en ganske særlig udfordring i juniorklubben i forhold til at lave en IKT-handleplan. Til gengæld kan netop IKT og brugen af IKT være med til at tiltrække børnene til juniorklubben, herunder gøre kommunikationen mellem børnene og juniorklubben væsentlig nemmere. Målet for IKT i Juniorklubben: At inddrage IKT i børnenes aktiviter under hensyntagen til deres alder. At gøre IKT til en del af klubbernes faste aktivitetstilbud. At bruge IKT til kommunikationen med børnene og deres forældre. At bruge IKT til kommunikation mellem de forskellige juniorklubafdelinger. At bruge SMS/mobiltelefoner og andre håndholdte IKT-apparater aktivt som redskab. At udvikle IKT til at kunne bruges som tilmelding til ture og aktiviteter samt ind og udkrydsning af børnene. At oprette trådløst netværk i juniorklubben, således at børnene kan medbringe eget udstyr (bærbar) til at arbejde og spille på. Begrundelse for brugen af IKT i juniorklubben IKT kan benyttes til mange pædagogiske aktiviteter og er en naturlig del af børnenes hverdagsliv. IKT kan understøtte kreative processer og være med til at dokumentere de pædagogiske aktiviteter, ikke kun overfor børnene, men også overfor forældrene og andre voksne. Ved at bruge IKT kreativt i de pædagogiske aktiviteter udvikles børnenes evne til at benytte IKT og og deres forståelse af dens muligheder. I klubben kan IKT, herunder især spil, både være med til at fastholde børn i juniorklubben, men også udvikle deres sociale færdigheder f.eks. gennem spilaftener, hvor også det sociale aspekt er en væsentlig del. Ved at bruge internettet i juniorklubben kan man arbejde med børnenes evne til at sortere i information, deres bevidsthed om, hvordan man færdes på internettet, samt hjælpe dem med at finde aktuelle, sikre chatrooms, internetsider og databaser. Samtidig kan IKT også understøtte kommunikationen mellem juniorklub og barn samt dettes hjem. Derfor er det væsentligt, at juniorklubben skaber platforme for denne kommunikation f.eks. gennem SMS tjenester, hjemmeside og IWB. Børn vil gennem disse kunne tilmelde sig aktiviteter og ture samt deltage i planlægningen af disse. Ligeledes ville forældre kunne få indsigt i tilbuddets mangfoldighed. 26

27 Mål og handleplan for udskolingen I udskolingen har de unge opnået et udviklingsniveau, der gør, at refleksionskompetencen bliver det væsentligste. De skal bibringes en forståelse for, dels hvilke muligheder IKT giver dem som enkeltpersoner, men også hvad de samfundsmæssige konsekvenser er af IKT- og medieudviklingen. Computere og netværk er: Eksempler At opnå færdighed i at lære sig nye Kunne anvende programmernes indbyggede skærmhjælp. funktioner i et program. Kunne finde relevante demonstrationer på programmernes hjemmesider og på Laerit.dk. At kende forskellige lagringsmetoder. Kunne vælge den bedst egnede lagringsmetode (PC, server, USB, cyberspace). At kende regler for digital overførsel. Kende mediernes begrænsninger (størrelse, adgang, rettigheder). Kunne anvende programmer til filkonvertering. At kende regler for digital opbevaring Kende til reglerne for, hvad der må gemmes samt kravene til opbevaring af data. af personlige oplysninger. Reflektere over betydningen af dataopsamlingen for livet som samfundsborger. At tage stilling til det fysiske Være bevidst om arbejdsstillinger og enhedernes mest hensigtsmæssige placering. arbejdsmiljø. Kende teknikker til imødegåelse af arbejdsskader ved computerarbejde. UDSKOLING 27