Belysning af digitaliseringsbehovet i vandsektoren. Den midlertidige arbejdsgruppe for DDV, nedsat af TR d. 18. aug. 2010

Transkript

1 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Digitalisering i Vandsektoren, februar 2011 Emne: Belysning af digitaliseringsbehovet i vandsektoren Modtagere: DANVAs Tekniske Råd (TR) Udarbejdet af: Den midlertidige arbejdsgruppe for DDV, nedsat af TR d. 18. aug Dato: 18. Februar 2011 (Redigeret d. 21. januar 2012)

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 1 2 Indledning Baggrund Formål for den midlertidige gruppes arbejde Arbejdsgruppens sammensætning Kommisorium for den midlertidige arbejdsgruppe for DDV Rapportens opbygning 6 3 Vision og strategi for Det Digitale Vandselskab Vigtighed Vision Strategi 7 4 Det Digitale Danmark Digitaliseringskravene Digitaliseringsbølgen Digitalisering som løftestang for øget vækst Forretningsdrevne it-løsninger Kundefokus og kundetrends generelt i digitaliseringsbølgen Mere fleksible systemer Innovative anvendelser af digitale løsninger Hurtigere Internet og større kapacitet på nettet It parathed og it kompetencer Deltagelse i lokale it-tiltag Digitalisering fremmer arbejdsglæden Digitale spydspidser og læreprocesser Teknik- og miljøområdet i det offentlige Standardisering af geodata INSPIRE 17 5 Det Digitale Vandselskab Vandselskabernes forandringsproces Nye udfordringer i vandselskaberne og vandsektorloven Fra forvaltning til forretning igennem hele værdikæden Øget Kundefokus Hvad ønsker kunderne sig at vide om vandselskaberne Medarbejderne som kunder Best Practice for opbygning af arkitektur, data og systemkendskab Øgede krav fra det offentlige 25 I

3 Ny fælles-kommunal digitaliseringsstrategi Ny fælles-offentlig digitaliseringsstrategi for Koordinering med specifikke tiltag (Fx FORM, DANDAS & DANVAND) Klimaændringer De forventede klimaændringer i år Koordinering af klimatilpasninger med kommunerne Sårbarhed overfor klimaændringer Konsekvenserne ved klimaændringer Skærpede krav til recipientbelastning og energieffektivisering Samarbejde mellem forsyninger Krav til leverandører Den digitale status i forsyningerne Digitalisering og standardisering i vandselskaberne Kundefokus i forsyningerne Forbrugerundersøgelser Nye ydelser til kunder Hjemtagning af IT fra kommunerne Effektivisering i forsyningerne og Business Intelligence Løbende forbedringer Business Intelligence 40 6 DDV i DANVA Kompetencer 42 7 Bilag Optegning af data- og systemlandskab Det digitale vandselskab og omgivelserne Samarbejdspartnerne Datamodeller, specifikationer, standardisering Data Strategi for digital forvaltning Det fælles datacenter i Spildevandscenteret og dets opland. (Avedøre) Indledning Spildevandscenterets historie Observationer af udfordringer blandt forsyningerne Projektet - Det fælles datacenter Projektet er opdelt i følgende fire hovedområder Projektets organisering Støttemuligheder Vandsektorens Teknologiudviklingsfond ABT-fonden Andre støttemuligheder Fonde særligt rettet mod forskning 54 II

4 Program for brugerdreven innovation Højteknologifonden Forebyggelsesfonden Vækstfonden Danmarks Vækstråd - Den konkurrenceudsatte pulje Fonde særligt rettet mod forskning Opsamling på workshop Eksterne relationer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Domænebestyrelsen Servicefællesskabet for Geodata Ledningsejerregistret, LER Ny Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi KOMBIT FOTdanmark INSPIRE-direktivet e2012 målsætning edag FORM STORM Fagpunkter Ny datamodel for fjernvarme ( FJERNVARMEN ) 75 III

5 1 Forord Nærværende rapport er en opsamling af det opsøgende arbejde og den videns indsamling, der er foretaget af den af Teknisk Råd nedsatte midlertidige DDV arbejdsgruppe d. 18. august Arbejdsgruppens opgave har været at beskrive behovet for etableringen af Det Digitale Vandselskab i DANVA. Rapporten er udarbejdet af den midlertidige arbejdsgruppe med følgende sammensætning: Finn Asmussen (FA), Københavns Energi A/S (Formand) Eva Born Rasmussen (EBR), Grontmij Carl Bro Andres Abildgaard (AA), Fredericia Spildevand A/S Bent Hulegaard Jensen (BHJ), AUC Bruno Højrizi (BRH), Aalborg Forsyning, Vand A/S Steen Madsen (SEM), NIRAS Karina Topp (KT), Aarhus Vand Erling Nissen (EN), Vandcenter Syd Torben Elin (TRE), Aalborg Forsyning, Vand A/S Christina Foldager (CHF), DANVA Kristian Friis (KF), DANVA Rapporten indeholder en lang række input og behovsbeskrivelser, der skal ses som inspiration til det videre arbejde og altså ikke som løsningsorienterede tiltag. Bag rapporten ligger en række møder med arbejdsgruppen fra nedsættelse af denne i august 2010 og til februar Mellem møderne har flere interviews og vidensindsamling, bl.a. I form af en forsyningsworkshop, fundet sted og bidraget til at belyse de udfordringer vandsektoren står overfor og de effektiviseringspotentialer der er til stede ved målrettet at arbejde med digitalisering. Udover deltagere på Forsyningsworkshoppen i november 2010, har interesserede forsyninger, interviewede forsyningsdirektører, KL, Finansministeriet, KMS, By- og Landskabsstyrelsen m.fl.bidraget med input til rapporten igennem såvel interviews, møder som input via DANVAs forskellige fora. Emnerne, der er belyst i rapporten er derfor ikke en komplet emneliste, men et udtryk for, hvor arbejdsgruppen har bevæget sig hen i sit arbejde for at hente inspiration og beskrive behovet for Det Digitale Vandselskab. Denne rapport er blandt det materiale, der har dannet grundlag for DANVAs Tekniske Råds (TR) beslutning i august 2011 om at igangsætte arbejdet med Det Digitale Vandselskab i en mere permanent form på lige vilkår med andre arbejdsgrupper under TR. Side 1

6 Siden udarbejdelsen i februar 2011 er tankerne og planerne for DDV forfinet og videreudviklet, hvorfor nogle beskrivelser ikke helt stemmer overens med den virkelighed vi kender i dag. Rapporten er endvidere redigeret (januar 2012) ift. afsnit omkring økonomi, handleplaner og organisering i DANVA. Side 2

7 2 Indledning 2.1 Baggrund Baggrunden for arbejdet med Det Digitale Vandselskab skal findes i et drøftelsespapir til Teknisk Råd af d. 2. marts Notatet fungerer som bilag (2.13) til TR dagsorden af samme dato. Notatet skitserer følgende behov i forsyningsbranchen (uddrag fra notat af d. 2. marts 2010): Hvis vi sammenligner vores situation med en virksomhed, som ønsker at øge sin produktivitet, så drejer det sig om: at få overblik over egen situation, evne til at beslutte og vælge en retning ud fra en fælles indsigt i sin egen måde at fungere på, samt viljen og evnen til at etablere en kultur, hvor alle er en succes. Dette er taget fra Ingeniøren 29. januar 2010 "Fem faktorer der øger produktionen", Kilde: Human Margin, Kicad Produktivitetsindeks. Flere vandselskaber med både vand og spildevandsforsyning ønsker at de to produkter smelter sammen i et fælles produkt som kan have overskriften det digitale forsyningskontor. Hvad der skal ske af udvidelser af de eksisterende produkter er ikke helt klart på nuværende tidspunkt. Emner som renseanlæg, SRO, GIS, anlægskartotek, D & V på vand og vandkvalitet kan være interessante emner. Er vi nu klar til at igangsætte en sammensmeltning eller er der behov for at der stadig arbejdes på to fronter? Vil det være hensigtsmæssigt, at de to berørte komiteer med tilhørende DANVAND- og DANDAS styregrupper udarbejder et oplæg der om mål har det digitale forsyningskontor? Der bør opstilles visioner og forslag ti strategi. Rådet besluttede på baggrund af dette drøftelsespapir at: (uddrag fra referat fra TR møde d. 2. marts): det vil være naturligt at samle aktiviteterne omkring DANDAS og DANVAND i den samme organisatoriske ramme, samt, at der med udgangspunkt heri udarbejdes et oplæg til hvorledes vi kommer fra hvor vi er i dag til den vision om Vandsektorens digitale forsyningskontor. Hvis arbejdet skal gennemføres skal det forankres i DAN- VA. På Teknisk Råds møde d. 18. august 2010 fremlagde Den Fælles Styregruppe gennem DANVA derfor følgende indstilling (uddrag af indstilling til TR d. 18. august 2010): Styregrupperne skal slås sammen nu og danner en gren i Det Digitale Vandselskab. At Det Digitale Vandselskab etableres, samt at DANVA udarbejder et oplæg til den fremadrettede proces på baggrund af input fra afholdte møde, herunder bl.a.: o DDV skal bl.a. håndtere de overordnede emner, som varetagelse af strategi, organisering samt perspektivering og snitflader både indadtil og udadtil. o Udfordringen for DANVAND, DANDAS og Det Digitale Vandselskab er at fungere i en større helhed. Side 3

8 Forslag til organisering: o o o o Der nedsættes en profilmæssig bred, midlertidig arbejdsgruppe, direkte under Teknisk Råd. Gruppen skal stå for det indledende arbejde omkring: Vidensindsamling, behovsanalyser, beskrivelse af arbejdet, opbygning, vision samt profilsammensætning i Det Digitale Vandselskab. Arbejdsgruppen vil bestå af medlemmer fra Forsyningssektoren, repræsentanter fra DANVA, samt andre interessenter. Arbejdsgruppen udarbejder, gerne til ultimo 2010, et oplæg, samt indstillinger omkring det foreliggende arbejde til Teknisk Råd. Der etableres, på baggrund af den midlertidige arbejdsgruppes indledende arbejde, en permanent arbejdsgruppe direkte under Teknisk Råd. Denne udgør Det Digitale Vandselskab. o o o o De fire komiteer samt Teknisk Råd skal alle tilbydes at være repræsenteret ved en plads i arbejdsgruppen. DDV bliver forankringspunkt for alt overordnet arbejde omkring digitalisering af vandsektoren. Formanden for DDV skal være uvildig og bør repræsentere et selskab med bredest faglig forankring, gerne ved en forsyning, der f.eks. har begge forsyningsarter. Arbejdet i DDV bliver perspektivering både indadtil og udadtil. Der gøres plads til bred profilsammensætning samt brede samarbejder, der kan forankres i DDV: Herunder tænkes f.eks. begrebsafklaring på tværs af vandsektoren, forretningsmæssige trends, økonomi, planlægning, GIS, datahåndtering og udveksling osv. (de stiplede kasser forankret i DDV i nedenstående figur). Figur 2.1 Den Fælles Styregruppes første udkast til DDV implementering 2.2 Formål for den midlertidige gruppes arbejde Den Fælles Styregruppes indstilling blev drøftet på Teknisk Råds møde d. 18. august og Rådet besluttede på baggrund heraf følgende: Uddrag fra referat fra TR d. 18. august 2010: Det Digitale Vandselskab Rådet godkendte den udarbejdede indstilling, herunder, at Finn Asmussen fra KE bliver formand for den midlertidige arbejdsgruppe, samt at Claus Møller Pedersen bliver kontaktperson til rådet. Rådet kom med følgende indspil til arbejdet: Side 4

9 o o o o o At der foretages en afgrænsning af omfang og opstilles en tidsplan og et budget. At forbrugsafregning herunder fjernaflæsning medtages. At D&V udvides til hele spektret. At kundeforhold også ind tænkes. At arbejdsgruppen skal lade sig inspirere af omverdenen. 2.3 Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen er bredt sammensat med 6 medlemmer fra forsyninger, 2 eksterne konsulenter, 1 leverandør og 2 medlemmer fra DANVA: Finn Asmussen (FA), Københavns Energi A/S (Formand) Eva Born Rasmussen (EBR), Grontmij Carl Bro Andres Abildgaard (AA), Fredericia Spildevand A/S Bent Hulegaard Jensen (BHJ), AUC Bruno Højrizi (BRH), Aalborg Forsyning, Vand A/S Steen Madsen (SEM), NIRAS Karina Topp (KT), Aarhus Vand Erling Nissen (EN), Vandcenter Syd Torben Elin (TRE), Aalborg Forsyning, Vand A/S Christina Foldager (CHF), DANVA Kristian Friis (KF), DANVA 2.4 Kommisorium for den midlertidige arbejdsgruppe for DDV Den midlertidige arbejdsgruppe for DDVhar udarbejdet følgende kommissorium for gruppens arbejde: Hvorfor er digitaliseringen af forsyningerne af samfundsmæssig betydning, og hvordan kan DDV understøtte denne digitalisering? Hvad er vandsektorens vision og strategi med hensyn til digitalisering i strategiperioden ? Hvilke forretningsmæssige trends og politisk presserende emner er der i vandsektoren i dag, og hvordan kan de understøttes på en positiv måde af DDV (Klimatilpasning, borgerhenvendelser, indvindingstilladelser, vandkvalitet, fleksibel forbrugsafregning, forsyningernes rapporteringsgrundlag, DDS, DSS etc.) Hvilke tekniske trends er der branchen lige nu og kan der være nye tiltag, som kan få afgørende betydning for digitaliseringsarbejdet? Hvilke digitaliserings- og standardiseringstiltag er der i gang i det offentlige og i branchen. Hvordan kan DDV drage nytte af eksisterende tiltag? Hvordan kan DDV bidrage til den fællesoffentlige digitalisering? Hvilke interessenter og mulige samarbejdsflader er der i forhold til, f.eks. i forhold til: Side 5

10 o Den offentlige sektor o Den enkelte borger o Private virksomheder, her især virksomheder med specifikke krav og behov til vand og afløb. o Investorer o Forsyningsbranchen (FVD, Dansk Fjernvarme, etc.) o Leverandører af tekniske systemer (GIS, SRO, ESDH etc.) o Materialeleverandører (Rør, ledninger, pumper, sensorer etc.) o Rådgivere o Standardisering Forslag til DDV organisering Økonomi for DDV initiativet Forslag til DDV strategi for Forslag til handleplan Rapportens opbygning Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af vidensindsamling og input fra bl.a. deltagere i den midlertidige arbejdsgruppe, deltagere på Forsyningsworkshoppen i november 2010, interesserede forsyninger, interviewede forsyningsdirektører, KL, Finansministeriet, KMS, By- og Landskabsstyrelsen m.fl. Rapportens indhold skal læses som værende en inspirationskilde til et fremtidigt arbejde med digitalisering i vandsektoren, hvor relevante emner ift. branchen er belyst. Rapportens kapitel 3 indeholder vision og strategi for Det Digitale Vandselskab og belyser formålet med etablering af et sådant. Kapitel 4 beskriver den omverden vandselskaberne befinder sig i, og forsøger endvidere at belyse nogle af de relevante digitaliseringstiltag, der pt. finder sted, samt deres forventede effekt. I kapitel 5 Det Digitale Vandselskab beskrives i første halvdel af kapitlet den forandringsproces vandselskaberne står midt i, et udpluk af de udfordringer, der følger med nu og her, samt nogle af dem, der forventes at kunne dukke op på sigt. I sidste halvdel af kapitel 5 belyses kort den digitale status i vandselskaberne. Kapitel 6 kommer mere konkret ind på hvordan implementeringen af DDV kunne foregår og hvordan arbejdsgruppen ser DDV på sigt. Løbende igennem rapporten er præsenteret x-antal Fagpunkter. Heri er gruppens input til spørgsmål og emner, der kan være relevante for et evt. DDV at tage fat i. Fagpunkterne er samlet i bilagslisten under punkt 7. Bilagslisten indeholder bl.a. også beskrivelser af forskellige tiltag i enkelte vandselskaber, såsom Avedøre Spildevandscenter. Her findes oversigter over finansieringsmuligheder og fonde, beskrivelser af eksterne relationer samt arbejdsdokumenter fra den midlertidige arbejdsgruppe. Side 6

11 3 Vision og strategi for Det Digitale Vandselskab 3.1 Vigtighed Den nye vandsektorlov har startet en rivende udvikling indenfor vandsektoren. Kravene til effektiv opgaveløsning med borgeren i centrum vil for alvor slå igennem i de kommende år. 1 Loven skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne. (Vandsektorlovens 1) Samtidig har Regeringen, KL og Danske Regioner udformet en ny ambitiøs digitaliseringsstrategi for , der fastholder og bygger videre på det fællesoffentlige samarbejde om digitalisering, der er etableret som følge af de tre foregående digitaliseringsstrategier. Digitalisering i vandsektoren gennem etablering af DDV vil formidle handlekraft og vilje i vandsektoren til at understøtte kravene i nye vandsektorlov og samtidig vil DDV bidrage konstruktivt til regeringens ambitioner i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. DDV skal understøtte forsyninger i alle størrelser og have en forretningsmæssig indgangsvinkel, hvor aktiviteterne styres ud fra vandsektorens forretningskritiske behov og intentionerne i vandsektorloven. 3.2 Vision Den midlertidige arbejdsgruppe er enige om følgende vision for det fremtidige DDV: I 2015 har standardisering og digitalisering skabt øget kundefokus og effektivitet i vandsektoren gennem forbedret produktion og service i alle interne arbejds- og forretningsprocesser, og i samspillet med omgivelserne. 3.3 Strategi Succesfulde digitaliseringsinitiativer kræver let tilgængelige og valide data. På flere områder registreres de samme informationer i flere systemer med forskellige standarder, og der er et væsentligt optimeringspotentiale. Udfordringen er at sikre, at data er opdaterede, at de er tilgængelige i tilstrækkeligt omfang samt, at det er de rigtige data, der udveksles og holdes a jour. Side 7

12 Alle vandselskaber har samlinger af egne data, der er nødvendige i forskellige typer af sager og kommunerne har fælles samlinger af data, der er afgørende for forvaltningen. Fælles kommunale samlinger af data er f.eks. BBR og ESR. Derudover indgår kommunerne i fælles offentlige samarbejder med staten om opbevaring og deling af data, der har betydning for flere myndigheders opgavevaretagelse. Det gælder for de data og informationer, der samles i Danmarks Miljøportal, Danmarks Arealinformation og i FOT. Strategien for DDV er at: Højne effektiviteten i vandsektoren ved forøget fokus på de forretningskritiske data, datakvalitet og datagenbrug, samt sikre udarbejdelse af regler, begrebsstandarder og processer, som understøtter en effektiv service. Øge kundefokus ved at gøre digital kommunikation til et naturligt førstevalg for borgere og virksomheder og understøtte at borgere og virksomheder kan blive digitalt selvhjulpne. Vidensdele og understøtte konsolidering og fleksibilitet i vandsektoren så ressourcer til digitalisering bruges bedst muligt, og der kommer større sammenhæng mellem vandsektoren og andre myndigheder. Strategien lægger op til at få taget fat på det potentiale for bedre kvalitet og effektivisering, der ligger i standardiseringen af arbejdet med data. Her gælder det bl.a. om at udnytte og koordinere igangværende og nye digitaliseringsprojekter i de enkelte vandselskaber, så de kan blive til fælles gavn for alle vandselskaber. Dette er illustreret i nedenstående skitse. Figur 3.1 DDV koordinering og styring af digitaliseringsprojekter DDV organisationen igangsætter nye digitaliseringsprojekter, samt styrer og koordinerer øvrige projekter og tiltag, som har med digitalisering at gøre. Projekter eller tiltag, som kan være til fælles gavn for alle vandselskaber, bliver gennemgået og tilpasset af DDV for så at blive publiceret på en DDV-portal til fælles gavn for Side 8

13 alle vandselskaber. Vidensdeling omfatter f.eks. erfaringer fra sammenlægninger, rapportering til forsyningssekretariatet, standardisering etc., hvor DDV gennem opbygning af viden kan rådgive de enkelte forsyninger på det digitale område. Projekter eller tiltag kan også resultere i DDV komponenter, som f.eks. datamodeller, begrebsafklaring, snitfladebeskrivelser etc. Side 9

14 4 Det Digitale Danmark 4.1 Digitaliseringskravene Inden for det tværoffentlige samarbejde har der igennem de seneste år været stor opmærksomhed på formulering og implementering af digitaliseringsstrategier i forhold til de offentlige opgaveløsninger. Centralt i forhold hertil står kravet om forbedring af servicen overfor borger og virksomheder ved en målrettet digitalisering af forretningsprocesserne i den offentlige sektor en digitalisering, der skal skabe øget effektivitet og rationalisering inden for den offentlige sektor. Digitaliseringsinitiativer i den offentlige sektor stiller store krav til samarbejdsparterne, da det forudsættes at al fremtidig kommunikation mellem eksempelvis erhvervsvirksomhederne og den offentlig sektor - skal foregå digitalt. Det er derfor vigtigt, at også erhvervsvirksomhederne forholder sig og deltager aktivt i digitalisering af de datasamlinger, der ofte udveksles mellem virksomheder og den offentlige sektor. I forhold hertil er det vigtigt at være opmærksom på de infrastrukturelle principper, der knytter sig til digitaliseringsopgaverne, f.eks.: Data skal kun indsamles/digitaliseres én gang Data skal vedligeholdes, hvor det gøres mest effektivt Det skal være let at få overblik over, hvilke data og tjeneste der findes Data skal kunne anvendes sammen, uanset hvor de kommer fra Der skal være gode betingelser, der sikker, at data kan blive brugt af mange i mange sammenhænge I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi arbejdes med fælleskomponenter som et vigtigt fundament til af fremme udviklingen af velfungerende og sammenhængende digitale selvbetjeningsløsninger. Eksempler på sådanne fælleskomponenter er NemID/Digital Signatur, NemKonto og Vis Stedet. Sidstnævnte gør det let for eksempelvis en virksomhed at benytte kort og geografisk information i egne digitale løsninger. Den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi forventes at indeholde retningslinjer for stedbestemmende referencedata, der kan danne grundlag for et veldefineret fælles grundlag for registrering, kobling og visning egne og andres georelaterede data. Opbygning af disse referencedata vil i vid udstrækning knytte sig til implementering af den nye danske geodatalov som igen bygger på det europæiske samarbejde omkring stedbestemt information INSPIRE. Fagpunkt 4.1 Hvilken rolle spiller vandselskaberne i forhold til tilvejebringelse af grunddata til brug ved sikring af samfundets vandforsyning, afledning af spildevand og regnvand mv.? Hvilke krav skal stilles til vandselskaberne for at kunne kommunikere digitalt med den offentlige sektor, og hvilke digitale selvbetjeningsløsning vil der være behov for at udvikling i forhold til vandselskabernes kunder? Side 10

15 4.2 Digitaliseringsbølgen Digitalisering som løftestang for øget vækst Undersøgelser viser, at der i både offentlige og private virksomheder kan opnås højere produktivitet ved at investere i it, vel og mærke hvis gevinsterne samtidig realiseres ved en rigtig integrering af it i virksomheden. Undersøgelser viser dels, at der i amerikanske virksomheder er investeret mere i it end i danske virksomheder, dels at virksomheder, der havde den bedst integrerede it-anvendelse havde den højeste indtjening, jf. nedenstående figur 5.1. Figur 4.1 'Rigtig' integrering af it giver højere produktivitet Fagpunkt Hvordan kan vandselskabernes styring af deres it- investeringer sikre, at investeringerne er en løftestang til øget vækst i vandselskaberne, herunder effektivisering og øget produktivitet? Skal der investeres mere i it i vandselskaberne og skal den strategiske brug af it til at øge vækst have større fokus? Kan digital ledelse i vandselskaberne styrkes, herunder bedre ledelsesinformation systemer? Side 11

16 4.2.2 Forretningsdrevne it-løsninger Erfaringen viser, at nøglen til at skabe godt integrerede it-løsninger er at sikre, at de er forretningsdrevne. Kunsten er at fastholde forretningens behov som pejlemærke både ved udvikling af it-arkitektur for løsningerne og i den daglige it-styring og drift. Det hjælper til at skabe bevågenhed og legitimitet omkring it- investeringerne bidrag til løsning af vandselskabernes forretningsmæssige mål. Dette forretningsfokus stiller nye krav til digitaliseringsprocesserne. Fagpunkt Hvordan kan vandselskabernes visioner, mål og strategier bringes i spil som konkrete pejlemærker for itudvikling og it-drift? Fx forretningsstrategier omkring ændret forbrugsafregning, konsolidering, effektivisering, klima m.m. Hvordan sikres ind tænkning af de løbende ændringer af forretningsvilkårene, som selskabsgørelsen har skabt? Hvordan sikres dokumentation af it-løsningernes effekt for løsning af forretningens behov? Kundefokus og kundetrends generelt i digitaliseringsbølgen Centralt i forretningsdrevne digitale løsninger er fokus på kunden og værdiskabelse for kunden. For at kunne lykkes kræver det en afdækning af hvem kunderne og interessenterne er i de forskellige dele af værdikæden, og hvordan der i de daglige arbejdsgange skabes værdi for kunderne. Samt hvilket datagrundlag der er til rådighed for de digitale løsninger om kunder og andre interessenter og deres samspil med virksomheden. Dette er selvsagt helt centralt for rapporteringen til det offentlige og benchmarking af vandselskaberne. Generelle tendenser i samfundet viser, at alle kundetyper ønsker flere selvbetjeningsløsninger. Løsninger hvor kunden selv kan trække relevante oplysninger eller indberette oplysninger på et givet tidspunkt uafhængigt af åbningstider og antal kundemedarbejdere. Det er derfor alt afgørende, at forsyningerne arbejder med en dataarkitektur, som giver mulighed for fleksibel anvendelse af data mellem forskellige applikationer, på tværs af afdelinger og kundetyper. En anden trend er informationssøgning via kortgrundlag. Med google s lancering af google maps er kunderne blevet forvendt med at kunne få/søge oplysninger via et kort eller adresseopslag. På tilsvarende vis skal forsyningernes webløsninger understøttes med kortsøgning og geografisk visning. Det gælder både den private kunde, som ønsker et kort med visning af f.eks. husets stophane eller graveentreprenøren, som skal bruge ledningsoplysninger her og nu. Side 12

17 Fagpunkt Hvordan kan der på brancheniveau opbygges en bred viden om kunderne og interessenterne til vandselskabernes arbejdsgange, og hvordan kan denne viden deles? Hvad ønsker kunderne og andre interessenterne sig af vandselskaberne og hvad vil de vide? Mere fleksible systemer Et konkurrencepræget it-marked kan sikre at flere leverandører kommer i spil og der skabes et større udbud af innovative løsninger og en forbedringer af markedets it-løsninger. Dette kan fremmes gennem it-arkitektur krav, fx anvendelse af åbne standarder for at sikre sammenhæng (interoperabilitet) mellem systemer, genbrug af data, modulopbygning der gør det nemmere at udskifte moduler, m.m. men også gennem udbudsstrukturer, der fremmer konkurrence. Dette kan udmøntes fx i konkrete krav om, at der aldrig må være tale om genindtastning af data, at vandselskaberne aldrig må betale fuld pris for samme funktionalitet i et system flere gange m.m. Fagpunkt Hvordan kan vandselskaberne sikre et konkurrencepræget marked for de it-systemer, som typisk bruges i vandselskaberne? Hvordan kan der på brancheniveau udvikles it-arkitektur anbefalinger, der sikrer interoperabilitet? Kan der på brancheniveau arbejdes med en fælles hensigtsmæssig udbudsstruktur? Innovative anvendelser af digitale løsninger Digitalisering er centralt i en del af de økonomiske planer for genopretning i EU. Fokus er især på innovative anvendelser af digitale løsninger, for at øge produktiviteten i samfundet og løse en række nationale udfor- Fagpunkt Hvordan kan vandselskabernes it-investeringer og digitaliseringsprojekter tænkes ind i større nationale og europæiske initiativer, fx gennem at indgå i større forsknings- og udviklingsprojekter og partnerskaber? Side 13

18 dringer, fx at modernisere den offentlige sektor, øge den offentlige service, imødegå demografiproblemet ved at løse opgaverne med færre hænder, m.m. EU-Kommissionen har lanceret Europas Digitale Dagsorden som et ud af syv flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien, der skal bidrage til intelligent, bæredygtig og sammenhængende vækst i de kommende ti år Hurtigere Internet og større kapacitet på nettet I Danmark er det målet at skabe en digital infrastruktur, der kan understøtte den øgede efterspørgsel efter mere avanceret indhold og tjenester til Internettet. Det er planen at udbrede højhastighedsbredbånd til hele landet, så alle husstande og virksomheder i 2020 har mulighed for adgang til mindst 100 Mbit/s. I 2010 havde alle, på nær 9000 husstande og virksomheder, adgang til mindst 512 kbit/s. Når dette har høj prioritet, er det fordi det forventes, at udbredelsen af højhastighedsbredbånd vil føre til en markant stigning i den samlede økonomiske vækst. Fagpunkt Hvilke innovative tjenester, der udnytter de højere hastigheder, skaber dette mulighed for i vandselskaberne? Både i forhold til nye og bedre services til kunder og leverandører, men også i forhold til intern effektivisering og partnerskaber mellem vandselskaber It parathed og it kompetencer Danskerne er et af de mest it-parate folkefærd i verden, fx er ca. tre ud af fire danskere på internettet dagligt, 70% anvender netbank og 90% har bredbånd. Mobiler, tablet-pcer m.m. er snart alle mands eje. Samtidig er der dog stadig mange, der ikke er digitalt selvhjulpne og mangler tilstrækkelig it-kompetencer og/eller har forbehold overfor de digitale løsninger ud fra ønsket om øget sikkerhed og beskyttelse af personlige data. Derved høstes digitaliseringsgevinsterne ikke. Fagpunkt Hvordan undersøges, hvor it-parate vandselskabernes kunder og andre interessenter er? Hvordan forventes it-paratheden at ændre sig over de næste år og hvilke nye krav formodes brugerne at stille til vandselskabet? Måske skal kunder og andre interessenter hjælpes til at forstå, hvordan de anvender de nye digitale muligheder, dvs. målrettet indsats for at flytte kunder til digitale kanaler? Hvor stor en besparelse vil det enkelte vandselskab kunne opnå, og hvor mange på brancheniveau? Side 14

19 Undersøgelser har vist, at den gennemsnitlige omkostning ved en borgerhenvendelse via brev, eller dokumentboks er 120 kr. pr henvendelse, ved fremmøde 100kr, ved telefonisk henvendelse 50 kr., mens det ved digital henvendelse kun er 5 kr. Der er mange penge at spare Deltagelse i lokale it-tiltag Dansk digital forvaltning regnes for at være frontløber med udvikling og implementering af digital forvaltning. Der er i Danmark mange store tiltag, støttet af det offentlige, med forsøg på at vise vejen for digitalisering af stadig nye områder af dagligdagen, fx Det Digitale Hjem, Den Digitale Bydel, m.m. og i den offentlige sektor forsøges med mange projekter at øge brugen af de borgernære it-løsninger. Fagpunkt Hvordan deltager det enkelte vandselskab bedst i de mange små og større borgernære digitaliseringstiltag? Hvor mange ressourcer kræver det af det enkelte vandselskab? Hvordan koordineres det med de øvrige it-tiltag i selskaberne? Hvordan måles effekten? Kan deltagelse på brancheniveau være at foretrække? Digitalisering fremmer arbejdsglæden Erfaringerne viser, at øget produktivitet også skabes gennem digitalisering som giver medarbejderne bedre værktøjer til at udføre deres arbejdsopgaver og dermed bedre arbejdsvilkår. Mens fokus igennem mange år har været på at nedbringe unødvendigt administrativt arbejde og skabe enklere regler for sagsbehandling både i private og offentlige virksomheder, fx gennem LEAN projekter, er fokus nu drejet hen på itunderstøttelse af den, langt større, andel af arbejdstiden der vedrører selve virksomhedens faglige arbejdsopgaver. Fagpunkt Hvordan kan der på brancheniveau skabes en kortlægning af de faglige arbejdsopgaver i (fremtidens) vandselskab, og den mest hensigtsmæssige it-understøttelse af medarbejderne i form af værktøjer, der fremmer arbejdsglæde og produktivitet? Side 15

20 4.3 Digitale spydspidser og læreprocesser Der er udviklet en række digitale spydspids-projekter, som DDV kan skaffe læreprocesser fra, blandt andet hvordan best-in-class digitale løsninger udvikles og måles i forhold til andre digitale projekter Teknik- og miljøområdet i det offentlige Af særlig relevans er de fælles-offentlige tiltag indenfor teknik og miljøområdet, fx FOT, etablering af Danmarks Miljøportal (DMP), herunder opsamlingen af gamle miljødata i DMP, samt opsamlingen af plandata i plansystemet.dk. Fagpunkt 4.3 Tilgængeliggørelse af offentlige data er af afgørende betydning for vandselskaberne i deres samarbejde med kommunerne og andre offentlige interessenter, men også i forhold til at kunne opbygge og udnytte et fælles beslutningsgrundlag. Øget koordinering med plandata kræves for at vandselskaberne kan koordinere med kommunernes tiltag til borgerinddragelse i planlægningsprocessen. Smiddiggørelse af dataudveksling ved anlægsarbejder kan fx lade sig gøre ved at sikre at vandselskabernes dataudveksling med det offentlige sker på den mest effektive måde dvs ud fra en forståelse af statslige og kommunale arbejdsgange og fx ESDH systemerne der anvendes. Nye teknologiske muligheder og teknisk inspiration kan hentes i forhold til den øgede fokus på cloud løsninger. Lige nu er der dog mange uafklarede områder, fx hvor data bedst placeres fysisk i cloud-løsninger, især i forhold til gældende lov omkring geografiske grænser for dataflow. Der er mange tiltag i gang til at opbygge cloud-tjenester. Der forskes i sikkerhed, privacy, samt proces- og svartider for cloud-løsninger. Der arbejdes i Videnskabsministeriet med at opbygge et nordisk samarbejde om cloud computing for offentlige myndigheder, blandt andet med fokus på fælles certificering og krav til leverandører, samt også opbygningen af fællesnordiske cloud-tjenester vedrørende sikkerhed og jurisdiktion. Styring af it-projekter; medhensyn til sammenligning af digitale løsninger og projektforløb, så gennemgik Rigsrevisionen i en række statslige it-projekter med henblik på styring. Anbefalingerne fra dette arbejde kan med fordel genbruges i DDV arbejdet Standardisering af geodata Standardisering af geodata har været afgørende for at dette har kunnet lade sig gøre. Vandselskaberne anvender alle geodata i stadig større udstrækning og har stort fokus på at få flere geodata i spil samt på datakvalitet. Udviklingen af en geodata referencearkitektur, samt de mange erfaringer med at anvende geodata til Side 16

21 at effektivisere og kvalitetsforbedre vandselskabernes beslutninger er områder, der kan bruges som spydsspidsområder INSPIRE Helt centralt bliver udvikling af INSPIRE, som vandselskaberne vil blive pålagt at følge i 2015 ifølge retningslinjerne i annex 3. Vandselskaberne skal til den tid være parat til at rapportere data ud fra de metadata standarder, som INSPIRE fastlægger. Side 17

22 5 Det Digitale Vandselskab 5.1 Vandselskabernes forandringsproces Nye udfordringer i vandselskaberne og vandsektorloven Med vandsektorlovens gennemførelse er der igangsat en betydelig forandringsproces. En proces, der overordnet fører fra forvaltning til forretning. Forsyningerne er ikke længere et kontor på teknisk forvaltning men der i mod selvstændige aktieselskaber med forretningsmæssige forpligtigelser i forhold til både kunder og ejer. Der er stadig tale om monopollignende tilstande, direkte konkurrence er derfor ikke en mulighed for sikring af lave priser for kunderne. Krav om benchmarking, prisloft og effektivisering er introduceret i stedet. Disse rammebetingelser skal sammenholdes med visioner, krav og målsætning omkring vandkvalitet, sundhed, forsyningssikkerhed og miljø. Dette giver udfordringer og muligheder for at de enkelte selskaber. Det er hørt: En af de vigtigste udfordringer for et vandselskab kan være at finde sin identitet: er vi kun en producent af vand og spildevandshåndtering? (Svarende til den producentrolle som elselskaberne har valgt at profilere sig på) Eller er vi et miljøselskab med humanistisk islæt? Dvs. er vi primært en pengeproducerende organisation eller primært en organisation tæt på borgerne (kunderne) med et stort socialt ansvar? Som ledelse ved vi endnu ikke hvor det bevæger sig hen, men vi ønsker at være proaktive med at skabe fremtiden. En ting er sikkert fremtiden kræver større effektivitet og dermed styr på selskabets data, så de kan anvendes i alle grene af organisationen, det være sig som ledelsesredskaber, økonomistyring, benchmarking eller til lagerstyring og kundehenvendelser Fra forvaltning til forretning igennem hele værdikæden Selskabsdannelsen, som nu er gennemført for vand- og kloakforsyninger i Danmark, vil givetvis guide de nye forsyningsselskaber mod nye styringsprincipper. De ændrede styringsprincipper vil naturligt udvikle sig over tid, men generelt forventes det, at økonomiske argumenter, dvs. bundlinje og afkast, bliver endnu mere centrale for ledelsen i forsyningsselskaberne. Spørgsmålet bliver ofte: Kan det betale sig? Og det er derfor sandsynligt, at forsyningsselskabernes interessenter kommer til at spille en større rolle i forhold til tidligere. Side 18

23 Selskaberne vil orientere sig mod markedet og kunderne, hvor man tidligere måske mere var styret af en forsyningspligt til borgerne. Selskaberne vil i højere grad sikre sig, at kunderne er tilfredse og forsøge at tilpasse sig, alt efter hvilke ydelser kunderne efterspørger og vil betale for fx i form af nye serviceydelser. Alle forsyningsselskaber får bestyrelser, hvor flere af vandselskabernes interessenter vil være repræsenteret. Bestyrelserne, som udstikker rammerne for selskabernes aktiviteter, vil omfatte politikere, erhvervsfolk, medarbejder- og kunderepræsentanter. Bestyrelsen og dermed virksomheden skal således balancere mellem mange fokuspunkter som fx: Bundlinje Veldrevet virksomhed, der udvikler sig (vækst) Sikre og billige leverancer Spændende og attraktiv arbejdsplads Årsregnskabsloven stiller krav om en årlig balance, hvorigennem alle virksomhedens værdier skal kortlægges og værdifastsættes, altså igen en ny rammebetingelse. Samtidig vil et evt. krav om forrentning af egenkapitalen udgøre en stor udfordring, fordi anlægsinvesteringerne er meget store i forhold til de løbende indtægter. Hertil skal lægges at klimaet forandrer sig og giver mere ustyrligt vand, dette gør absolut ikke udfordringen mindre. De nye styringsprincipper kan betyde, at virksomhederne vil fokusere mindre på de faglige udfordringer og mere på forretning, vækst, innovation og effektivisering. Dvs., at frem for at forvalte et myndighedsområde vil forsyningsselskaber primært fokusere på at drive en forrentning. Ledelsen i forsyningsselskaber har behov for overblik og bør nødvendigvis stå i spidsen for forandringsprocessen. Den administrerende direktør og lederteamet skal stå på mål for, at alle organisationens medarbejdere forstår de nye rammebetingelser og retter indsatsen efter de nye mål. På dagsorden for forsyningerne er altså effektivisering og prioritering af arbejdsopgaverne. Det er nødvendigt for forsyningsselskaberne at skabe et bedre overblik over alle elementerne i værdikæden og elementerne i virksomhedens forretningsprocessor. Ledelsen i selskaberne skal altså prioritere indsatsen ud fra de nye styringsfilosofier og kunne foretage den nødvendige, anderledes prioritering af indsatsen. Side 19

24 Figur 5.1 Relevant overblik over forretningsprocesser og services Øget Kundefokus Kundefokus er et fagområde, som forsyningerne altid har haft fokus på, dog udmøntet i meget forskellig grad, lige fra manuel kundebetjening til 100% selvbetjeningsløsninger. Udviklingen peger frem imod flere og flere selvbetjeningsløsninger, hvilket betyder et øget behov for at definere kundegrupperne og beskrive deres serviceniveau. Kunder bør i denne sammenhæng tænkes meget bredt og med meget forskellige interesser i Forsyningen Hvad ønsker kunderne sig at vide om vandselskaberne Figur 5.2 En forsyning og dens kunder Hvad ønsker borgeren at vide om vandselskabet? I forhold til vand, så forventer den enkelte borger og husstanden, at vandet er rent, og at der er nok af det. Den enkelte borger vil sandsynligvis i stigende grad se på, hvor godt og hvor rent drikkevand, der er lokalt, fx Side 20

25 inden køb af et hus i området. Det formodes, at godt, rent vand i fremtiden kan blive konkurrence parameter for det enkelte område, dvs. der opstår lokale/regionale muligheder for at brande kommunen/området ud fra dets vand. Den enkelte borger vil også forvente sundt/rent vand på arbejde, i børnenes skole, m.m. Interessant information for borgerne kan fx være: Hvor mange påbud vedr. den lokale vandkvalitet har embedslægen givet indenfor x-antal måneder? I forhold til vandet i husstanden, børnenes skole, på arbejdet. Hvilke boligområder i kommunen har det bedste drikkevand? Og hvad er chancen for, at de også vil have det i fremtiden? Hvilke kildepladser har det bedste drikkevand? Hvor sundt er vandet (sundhedsprofil)? Hvor hårdt er vandet? Hvad skal man gøre, hvis der er problemer med vandkvaliteten? Og hvordan informeres borgeren om det? Hvor er der fare for, at drikkevandet påvirkes af oversvømmelser? Fx af veje og arealer hvor husstanden færdes? Børnehaver, skoler, m.m. Rekreative arealer nær boligen? I forhold til spildevand ønsker den enkelte husstand blot at komme af med spildevandet uden for meget besvær. Borgerens kontakt til vandselskabet vedr. spildevand kunne dreje sig om følgende spørgsmål: Hvilke krav og hvilke priser er der for at komme af med husstandens spildevand? Skal regnvand og spildevand fx håndteres adskilt? Hvilke ordninger er accepteret lokalt? Hvilke krav er der til vedligeholdelse af den private del af ledningsnettet, fx krav om borger indberetning af kloak installationer? Stiller forsikringsselskaberne krav fx om højvandslukke? Hvad gøres, hvis der er problemer med husstandens spildvand? Hvor er der ved oversvømmelser risiko for at badevandet er forurenet? Hvad ønsker erhvervslivet at vide om vandselskabet? Virksomhederne formodes i store træk at ønske det samme som den enkelte borger, fx at have godt drikkevand til deres medarbejdere. Men nogle af spørgsmålene vil have øget vægt. I forhold til vand, så forventes det at virksomhederne i stigende grad vil vise, at de har et ansvarligt forhold til vand set som en knap ressource, samt godtgøre, at de arbejder for reduktion af CO2 udledning. Spørgsmål til vandselskabet kunne være: Hvad er virksomhedens water footprint? Hvad er virksomhedens CO2 footprint vedr. vandforbrug? Side 21

26 Virksomheder med behov for specifik vandkvalitet vil kunne derudover evt. have behov for at vide: Hvor er vandet godt nok til virksomhedens produktion? Er det behandlet vand eller grundvand? Og hvis behandlet, kan der så være behov for yderligere behandling? Hvilke kildepladser har det bedste vand til netop virksomhedens produktion? Dvs. ønske om kildeplads rangordning ud fra specifikke stoffer i vandet? Kan det tilgængelige vand evt. give anledning til nye produkter? For virksomheder, der er store vandforbrugere, kunne følgende være relevant: Kan virksomheden få vand nok til virksomhedens produktion? Her både vand til selve produktionen (fx vand til afgrøder og dyr) som ikke nødvendigvis er grundvand, samt vand til selve produktionsapparatet (fx vask undervejs og det vand, der indgår i selve varen) samt vand til evt. køling. Kan virksomheden få lov at lave egen indvinding af vand? Kan virksomheden få mulighed for at handle vand, når det er billigt? I forhold til spildevand vil det for alle virksomheder sandsynligvis være interessant, at de kan komme af med spildevand uden for store omkostninger. De vil fx ønske at vide: Hvilke krav er der til rensning af spildevandet for netop denne virksomhed? Kræves ekstra rensning på renseanlægget af virksomhedens spildevand? Og skal virksomheden selv gøre det? Hvad koster det i så fald? Hvilket ansvar har virksomheden, hvis forurening sker gennem spildevandsudledningen? Hvad ønsker det offentlige at vide om vandselskabet? Kommunen vil som tilsynsmyndighed muligvis gerne vide om lovkrav m.m. er overholdt i forhold til vand. Det store spørgsmål kunne være fx: DDS, dvs. kan drikkevand sikkerheden dokumenteres af vandselskabet? Rapporterer vandselskabet de krævede data korrekt og rettidigt? Analyserer vandselskabet kun det de skal eller mere? Hvad er antallet af kogepåbud? o Hvem har ansvaret, hvis noget går galt? o Er faresignaler overhørt? o Hvilken type alarm er bedst? Er driftsdata fra vandselskabet i orden? Hvilke vedligeholdelsetiltag af ledningsnettet er planlagt? Kan områdespecifikke oplysninger skaffes? Fx mulighederne for samgravning og koordinering med kommunen? I forhold til spildevand fx DSS, dvs. er kommunens krav til spildevandsrensning overholdt? Regionalt kan der være ønske om at sammentænke de regionale udviklingsplaner med vandselskabernes planlægning. Der kan være ønske om at sikre krav fra det regionale erhvervsliv til vand og spildvand. Fx er Side 22

27 vandselskaberne aktive medspillere i forhold til regionaludvikling? Tilgodeses de erhvervspolitiske interesser som regionen har fastlagt i de regionale udviklingsplaner er vandselskaberne? Fra statslig side er der både fokus på miljø og samtidig tilsyn med kommunernes håndtering af vandsektorloven. I forhold til vand kunne relevant viden for staten evt. være: Overholdes statslige krav til beskyttelse af kildepladserne m.m.? Hvad er den forventede restlevetid på ledningsnettet? I forhold til spildevand kunne følgende være interessant: Overholdes statslige krav til naturbeskyttelse m.m.? Hvad er den forventede restlevetid på kloaknettet? Relevant for både vand og spildevand: Hvilke præmisser danner grundlag for kommunernes værdifastsættelse af vandselskaberne? Er vandselskaberne teknisk insolvente? Kan fx en smiley ordning for DDS og DSS anvendes? Tilgodeses borgere og erhvervsliv tilstrækkeligt? Eller er der behov for yderligere statslig regulering? Hvad ønsker forsyningerne at vide om hinanden? Forsyningerne kan evt. ønske at få yderligere information om hinanden, udover de standardoplysninger, der er tilgængelige. Fx når de overvejer aftaler om nødberedskab, partnerskaber eller sammenlægninger. I forhold til vand kunne det være: Hvor kan vandselskabet for nødforsyning fra? Fx oplysninger om vandværkets kapacitet og alder. Kører selskabet lige til grænsen eller er der overkapacitet? Ooplysninger om kildepladsernes kvalitet? Er der risiko ved sammenblanding af vandet ved nødforsyning? Har vandselskabet fået dispensation for specifikke stoffer i vandet? Hvilke mulige samarbejdsområder er der vedr. vand, fx shared services, udvikling, forskning? Hvad er værdien af vandselskabets ledningsnet? o Dets stand, fx brud statistik, alder på rør, ledningsbrud, tab fra ledningsnettet? Type? Er det dyrt at udskifte dele af det, fx hvor store dele ligger på åbent land, under asfalt m.m.? Er det sektioneret? Findes en ledningsnet model? Er den kalibreret? Åben? I forhold til spildevand kunne det være: Er det sandsynligt, at spildevand fra det andet vandselskab kan påvirke vandkvaliteten i dette vandselskab? Under hvilke forhold? Erfaringer med rottespærrer mm. Side 23

28 Hvad ønsker leverandører til vandselskabet at vide? Leverandørerne af komponenter og systemer til vandselskaberne kunne ønske sig at vide noget om fx: Hvilken indvindingsstrategi bruges af forsyningen? Hvad er forsyningens SRO system? Hvilken teknologi anvendes? Hvilke komponenter kunne forsyningen være interesseret i og hvornår? Hvilken vedligeholdelsesstrategi har forsyningen? Findes fx en 10 års fremadrettet vedligeholdelsesplan? Brugen af geodata og kvaliteten af data i vandselskabet Hvad ønsker Renseanlæg knyttet til vandselskabet at vide? Renseanlæg kunne fx ønske sig at vide: Hvor meget spildvand vil vandselskabet gerne af med og hvornår? Hvor meget gør vandselskabet ud af at få regnvandet separeret fra spildvand?for vandselskaberne er øget kundekendskab relevant, da vidensgrundlaget for at anbefale konkrete differentieret services er meget spinkelt. Information til kunder kan tænkes gennem flere medier. Forsyningerne hjemmeside er blot ét blandt flere medier. Mobiltelefonen er i dag et medie, hvor mange tilmelder sig nyheder og information. Man kan endvidere forestille sig, at kunderne på tilsvarende vis skal kunne tilmelde sig forsyningens services, således at f.eks. varsling i beredskabssituationer blev kommunikeret via SMS tjenester. Fagpunkt At indsamle eksisterende kundeundersøgelser eller gennemføre kundeundersøgelser, som synliggør kundernes fremtidige ønsker til information fra forsyningerne via hjemmesider og/eller sms-tjenester, selvbetjeningsløsninger, forbrugerbetalte services, fjernaflæsning, åbningstider, kommunikationsformer m.m Medarbejderne som kunder Medarbejderne i forsyningerne kan langt hen ad vejen betragtes som kunder. For at de eksterne kunder kan serviceres bedst muligt kræver det, at medarbejderne internt har mulighed for at hente information og få udstillet data mellem afdelinger og forskellige applikationer. På tilsvarende vis skal medarbejderne kunne tilgå data på tværs af afdelinger for dels at varetage driftsopgaver og projektopgaver, samt at udnytte potentialet til at optimere og udvikle arbejdsgange, processer og dokumentation. Det er afgørende for den digitale effektivisering i forsyningerne, at der er klarhed over den definerede og anvendte data- og system arkitektur fx hvilke datatyper skal anvendes i de forskellige forretningsgange og ar- Side 24

29 bejdsprocesser. Hvordan er data opdelt i forretningsobjekter, hvilke applikationer anvender hvilke forretningsobjekter, hvem har ansvaret for, at data kun indtastes og gemmes ét sted o.s.v. Arkitekturen opbygges, så den understøtter forsyningens vision, mission, mål, ledelsessystem, kommunikation, ansvarsområder, opgaver og dermed forsyningens daglige virke og udvikling. Fagpunkt Optegning af ét eller flere datalandskaber, som giver et overblik over de mange it-systemer, datamodeller, applikationssammenhænge og snitflader, som er i forsyningen Best Practice for opbygning af arkitektur, data og systemkendskab Ved at indsamle Best Practice for visualisering eller beskrivelse, step by step, af hvorledes arkitekturen og datalandskaberne ser ud hos de forsyninger, der har beskæftiget sig med emnet, vil andre forsyninger kunne få glæde af erfaringerne. Det er vigtigt, at målgruppen tænkes bredt, således den både er målrettet de forsyninger, som står overfor at starte digitaliseringen samt de forsyninger som er nået langt i digitaliseringen. Hvor og hvordan skal en forsyning starte digitaliseringen, for at få startet rigtigt? Hvilken fremgangsmåde kan anbefales? De forsyninger, som har overblik over datalandskabet (Se også bilag 8.1), hvis næste udfordring er at modellere den samlede arkitektur i sammenhæng med virksomhedens vision, mål, forretningsprocesser og arbejdsgange, har på tilsvarende vis brug for eksempler på Best Practice. Hvad er anbefalingerne? Fagpunkt Erfaringer og Best Practices bør være tilgængelige for andre forsyninger evt. via en portal, hvor vidensdeling og vedtagne standarder stilles til rådighed for branchen Øgede krav fra det offentlige Ny fælles-kommunal digitaliseringsstrategi Kommunerne offentliggjorde i November en ny fælles-kommunal digitaliseringsstrategi, der består af en tværgående strategi med en række tværgående indsatsområder (digital ledelse, digital borgerbetjening Side 25

30 samt et konkurrencepræget kommunalt it-marked). Hertil fire fagområdestrategier for henholdsvis beskæftigelse, social og sundhed, teknik og miljø samt børn og kultur. Der er nu udvikling i gang om en samlet handlings- og investeringsplan, der for hvert initiativ konkretiserer finansieringsmodel og rollefordeling mellem kommunerne, KL og KOMBIT. Det politiske ophæng for alle de fælles-kommunale initiativer er KL s bestyrelse, og selvom initiativet er placeret som del af det fællesoffentlige samarbejde. For initiativer, der gennemføres af KOMBIT, er det KOMBIT, der samler kommuner til gennemførelse af projektet. Fagpunkt Hvordan skabes bedst synergi mellem specifikke kommunale digitaliseringstiltag, herunder projekter som afvikles i KOMBIT regi og digitaliseringstiltag i vandselskaberne? Ny fælles-offentlig digitaliseringsstrategi for Der arbejdes på en ny fælles-offentlig digitaliseringsstrategi, som fortsættelse og udbygning af tidligere digitaliseringsstrategier. Det fælles-offentlige samarbejde om digitalisering skal fastholdes, den tværoffentlige digital infrastruktur skal udbygges med flere fælles-offentlige komponenter (fx borger.dk, virk.dk, NemKonto, NemID, den digitale postkasse m.m.) og anvendelsen af digitale løsninger skal øges, især på de store velfærdsområder. De fælles-offentlige målsætninger om at digital kommunikation vil være naturligt førstevalg for borgere og virksomheder fastholdes (fx edag3 og globaliseringsstrategiens e2012-målsætning). Digitaliseringsstrategien skal internt sikre, at ressourcerne til digitalisering bruges bedst muligt. Der skal fokus på at øge genbruget af data i den offentlige serviceproduktion og sikre regler og begrebsstandarder, som understøtter en effektiv service. Alle initiativerne fra den fælles-offentlige digitaliseringsstrategi vil blive aftalt som en del af økonomiaftalen mellem stat, regioner og kommunen og forankret i STS (Styregruppen for tvær-offentligt samarbejde). Enkelte tiltag vil være forankret i en domænebestyrelse, som referer til STS. Den Digitale Taskforce, Finansministeriet, er sekretariat for styregruppen, og koordinerer arbejdet i det daglige. Den nye strategi vil efter indstilling fra STS indgå i forhandlingerne om regionernes og kommunernes økonomi for Fagpunkt Hvordan skabes bedst synergi mellem den fælles-offentlige digitaliseringsstrategi og digitaliseringstiltag i vandselskaberne? Side 26

31 Koordinering med specifikke tiltag (Fx FORM, DANDAS & DANVAND) FORM og STORM FORM har på et overordnet niveau inddraget vandforsyningsloven og påpeget hvilke opgaver i forvaltningen, der er relateret dertil. Fagpunkt a Hvordan kan FORM bruges som udgangspunkt for vandselskabernes kortlægning af arbejdsopgaver? Aktiviteter i domænebestyrelsen Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning har endnu ikke gjort meget omkring forsyningens rolle men skal ifølge deres kommissorium gøre det: Bygningen/boligens tilkobling til og afhængighed af forsyning i form af tele-/kommunikation, affald, vand, kloak samt el og varme gør, at det også vil være naturligt, at arbejde for en sammenhængende og koordineret indsats på forsyningsområdet i sammenhæng til bygninger og boliger. Bygas og fjernkøling initiativer vil også blive del af domænebestyrelsens område. Fagpunkt b Hvordan skabes bedst synergi med domænebestyrelsens arbejde? Servicefællesskabet for Geodata Servicefællesskabet for Geodata har arbejdet med begrebsdannelse og arkitekturprincipper, der kan bruges ved alle systemer der opbevarer og anvender stedbestemt data. Deres referencearkitektur har som hovedanbefaling at systemer i fremtiden skal deles om stedbestemmelse af information, fx en byggesag, der refererer til fælles stedbestemte objekter som f.eks. et adressepunkt eller en polygon, der igen beskriver et matrikelnummer eller en bygning. Fagpunkt c Hvordan sikre synergi med anbefalingerne i Referencearkitekturen for geodata og en efterlevelse af visionen om et fælles administrationsgrundlag i vandselskabernes digitale løsninger, herunder også et fælles administrationsgrundlag i forhold til kommunerne? Når referencen er en nøgle, som er knyttet til et stedbestemt objekt, som lever op til en række fælles principper, vil det kun fungere som del af det fællesoffentlige administrationsgrundlag. Visionen er, at tæt kobling af stedbestemte informationer og forretningsobjekter ændres til løs kobling via referencer til fælles geografiske Side 27

32 objekter, som skal kunne deles på tværs af systemer og myndigheder. Dette er beskrevet i Referencearkitekturen for geodata. DANDAS og DANVAND DANVAs nuværende fokus er omkring dokumentation af ledningsnettet. Dets alder, beliggenhed, kvalitet m.m. Dette har udmøntet sig i datamodellerne DanDAS og DanVAND. Der er gennem tiden kommet mere fokus på at understøtte drift og vedligehold, som en udvidelse af datamodellerne. For tiden ses de første skridt i retning af at harmonisere de to modeller. Samtidig er der kommet nye rammebetingelser for forsyningerne, større krav fra forsyningernes interessenter i marken, nye teknologiske muligheder m.m. Alt sammen faktorer, der kan føre til spørgsmålstegn ved i hvilken retning og i hvilket omfang, at datamodellerne og den videre standardisering skal føre. Større nye investeringer i Fagpunkt d Hvordan sikres rettidig tilpasning evt. nyudvikling af datamodellerne, så de kan fungere som relevant grundlag for vandselskaberne? Klimaændringer De forventede klimaændringer i år 2100 Med udgangspunkt i forudsigelserne fra FNs klimapanel IPCC kan der (i det såkaldte A2 klimascenarie) forventes mere nedbør, men også en større variation over året, så mindre regn om sommeren (15% mindre) og mere om vinteren (43% mere). Havspejlet vil stige og være stadig stigende, ca. 1 meter. Der forventes højere temperaturer og større temperaturvariation (i gennemsnit en variation på 3 grader). Vind vil vi få mere af og med større variation i vindstyrken (4% mere vind og 10% kraftigere storme). Der forventes flere ekstreme vejrhændelser, fx stormfloder. Fx frygtes især markant øgede vandstand langs kysterne ved storm i de indre farvande. Side 28

33 Fagpunkt Er der et tilstrækkeligt digitalt grundlag for at kunne udforske og følge op på klimascenarierne? Hvilke klimascenarier forholder vandselskaberne sig til og har de adgang til relevante data? Kan der skabes branchetiltag til at udvikle fælles digitalt understøttede klimascenarier med fokus på vand? Kan der på brancheniveau udvikles større digitalt overblik over hvor store oversvømmelsespåvirkningerne bliver i de indre danske farvande ved øget vindpåvirkning? Koordinering af klimatilpasninger med kommunerne Vandselskaberne vil være afhængig af mange af de kommunale klimatilpasningsinitiativer, og ønske at vandselskaberne inddrages i de tidlige faser af kommuneplan udviklingen, så der sikres synergi med vandselskabernes behov for udbygning og vedligeholdes af vandselskabets infrastruktur. Fagpunkt Hvordan koordineres mellem vandselskaberne og kommunerne i forhold til de lokale klimascenarier, fx kommunens forventninger om klimaændringer, og er der et tilstrækkelig godt digitalt grundlag for denne koordinering Sårbarhed overfor klimaændringer Der vil være områder, også i Danmark, hvor sårbarheden overfor klimaændringerne vil være særlig stor. Ikke kun fordi klimaændringerne der vil være mest markant, men også fordi der ikke i tide er sikret tilstrækkelig modstandsdygtighed. Erfaringen er, at udgifterne femdobles, hvis forebyggelse af klimaændringerne ikke sikres, især fordi der så også er skader at udbedre. Fagpunkt Er der lavet en klimascreening og hvilke data er brugt til dette? Er denne koordineret med relevante kommunale parter og er der i den forbindelse tilstrækkeligt ens datagrundlag? Hvor sårbart overfor klimaændringerne er vandselskabet og dets interessenter, herunder de kommuner, som vandselskabet har som kunder eller som vandselskabet er afhæng af? Vil kommunen sikre evt. lavtliggende områder, som vandselskabet er afhængig af? Kan der på brancheniveau skabes yderligere momentum for det forebyggende arbejde? Side 29

34 Konsekvenserne ved klimaændringer Det forventes, at den øgede vinternedbør vil få grundvandsspejlet til at stige væsentligt, hvilket også vil give øget mængde af grundvand til rådighed for vandindvinding. Der vil dog være store regionale variationer. I tørre somre forventes udtørring af vandløb og deraf følgende indvindingsproblemer. Fagpunkt a Er der et tilstrækkeligt digitalt grundlag for at kunne udforske og følge op på konsekvensen af klimaændringerne i forhold til lokale forhold for vandindvinding og deraf relateret forsyningssikkerhed? I forbindelse med klimaændringerne forventes et stigende grundvandsspejl og samtidig større nedsivning, hvilket kan betyde at forurening mobiliseres. Grundvandet skal beskyttes mod forurening fx gennem samarbejde med industri og landbrug omkring dyrkningsmetoder, der ikke fører til nedsivning af pesticider.. Der kan være behov for at nye typer risikovurdering, oprensning og beskyttelse. Der kan være behov for både statslige, regionale og kommunale samarbejder og projekter for at håndtere dette, herunder at øge overblik via et bedre samlet datagrundlag. Fagpunkt b Kan der i branchefællesskab opbygges et tilstrækkeligt godt datagrundlag til at skabe overblik over de mest truede områder ved ekstreme vejrhændelser, også i forhold til forurening? Med mere regn skabes øget pres på alle systemer til afledning af regnvand og overfladevand. Bygninger og veje oversvømmes med store skader til følge. Der er behov for at undgå uhygiejniske forhold ved overløb fra kloaker og oversvømmelse, samt minimere skadesgraden, samt forebygge ved at forsinke regnvandet (fx ved grønne tage), dimensionere kloakering efter den nye belastning eller endnu bedre reducere belastningen ved at skabe øget nedsivning, fx ved at re- Fagpunkt c Kan der på brancheniveau skabes et samarbejde med digital understøttelse til håndtering af det øgede regnvand? Det kan fx være at øge erfaringsudveksling og vidensdeling om tiltag, der virker godt, eller fx sikre et solidt fælles datagrundlag for hvilke forurenende stoffer, der bør fjernes inden overfladevandet ledes til nedsivning. Side 30

35 ducere belægningsgraden. Jf. arbejdet med Lokal Anvendelse/afledning af Regnvand (LAR). I byudvikling arbejdes samtidig med at lede regnvand udenom bymidten, skabe nedsivning i bymidten, hvor det er muligt, samt lede resten af regnvandet ud af bymidten, inden det forurenes af spildvand. Samt omdanne regnvandsbassiner til rekreative områder og integrere dem i byen Skærpede krav til recipientbelastning og energieffektivisering I forbindelse med de nye vandplaner, vil der fremover blive tale om skærpede krav til recipientbelastning. Kommunerne og miljøcentrene har brug for overblik over recipienternes tilstand samt samspillet med udledninger af regnvand fra bygninger, anlæg, m.m. set i forhold til kloakering, jordbund, m.m. Fremover vil der være fokus på vandselskaberne overholdelse af kravene til udledninger fra henholdsvis fælles- og regnvandssystemer. Fagpunkt a Kan der i branchefællesskab udvikles tilstrækkeligt nøjagtige recipientbelastningskort, der viser udledninger fra fælles- og regnvandskloak? Kan der skabes et fælles datagrundlag om fx recipienter, afløbssystemer samt geografi? Vandselskaberne bruger el til oppumpning af grundvand, til iltning og filtrering på vandværkerne samt til transport og distribution. På spildevandssiden bruges der energi til at transportere både regn- og spildevand og i høj grad til renseprocesserne på renseanlæggene. Der er samtidig et stort potentiale i forhold til at producere energi af slam og spildevand. Biogas kan benyttes til fremstilling af elektricitet og/eller varme og kan dermed erstatte fossile brændsler, så der opnås en CO2 gevinst og varme kan udvindes fra spildevandet. I mange vandselskaber er der fastsat mål om at blive CO2 eller energineutrale og der arbejdes målrettet med energieffektivisering med henblik på at kunne nå et mål i branchen om 25 % energireduktion i en periode over 5 år fra Fagpunkt b Hvordan kan der støttes op om opbygningen af ensartede begreber og beregningsmodeller, der gør vandselskaberne i stand til at beregne og følge op på deres CO2 udledning, samt koordinere dette datagrundlag med tilsvarende i kommunerne? Side 31

36 5.1.6 Samarbejde mellem forsyninger Samarbejder mellem forsyninger finder allerede i sted og nye tiltag kommer hele tiden til. Det forventes at der også her fremadrettet vil ske en stigning. I bilag 8.2 findes en beskrivelse af det nyoprettede Datacenter hos Avedøre Spildevand Krav til leverandører I forhold til standardisering er der allerede skabt et godt afsæt i branchen via etablering af fælles datamodeller (bl.a. DANDAS og DANVAND). Branchens krav til leverandørerne har hidtil været fokuseret på, hvordan den enkelte leverandør fysisk har implementeret datamodellerne, i henhold til branchens gældende modelspecifikationer. I branchen er der dog behov for et bredere systemfokus, hvor standardarder ikke bare skal kunne rumme tekniske systemer, men også skal kunne rumme administrative systemer. Det Digitale Vandselskab kan altså betragtes som summen af de tekniske og administrative systemer, der skal til, for at drive en forsyningsvirksomhed. Hvis alle fagsystemer, der skal til for at drive en forsyningsvirksomhed, fremadrettet fysisk skal implementeres efter en model udarbejdet i brancheregi, så vil man som branche stå med en ganske omfattende opgave, fordi: Der skal udarbejdes cirka lige så mange modeller, som man har fagsystemer Der vil for branchen være et stort og vedvarende arbejde med at vedligeholde alle modellerne Det må antages at mange systemleverandører vil have en modvilje mod at etablere en branchemodel fysisk i pågældende fagsystem, her tænkes ikke mindst på økonomi og SRO systemer. Der er altså flere argumenter for at fremtidige krav til systemleverandører derfor ikke bør rettes mod den fysiske implementering af en bestemt model, blandt andet af de årsager, som er nævnt ovenfor. Kernen i Det Digitale Vandselskab og for forsyningerne fremadrettet må altså være, hvordan fagsystemer skal sameksistere og hvilke data et givent fagsystem forventes at kunne udstille og konsumere. Omdrejningspunktet for hvilke data et givent fagsystem skal udstille / konsumere, bør være begrundet i de andre fagsystemer i Det Digitale Vandselskabs behov. Man bør altså ikke stile mod, at alle data kan udveksles med alle systemer, da et meget omfattende udvekslingsformat på tværs af alle fagsystemer ikke umiddelbart vil give nogen stor merværdi for forsyningsselskaberne i det Digitale Vandselskab. Side 32

37 Det Digitale Vandselskab som koncept: Snitflade SRO Data ind og Data ud Snitflade GIS Data ind og Data ud Snitflade NetB Data ind og Data ud DDV SNITFLADE Snitflade Kunde Data ind og Data ud Snitflade Økonomi Data ind og Data ud Snitflade Sys X - N Data ind og Data ud Snitflade Sys X - N Data ind og Data ud Snitflade Sys X - N Data ind og Data ud Forklaring DDV Frame Symbol Antal Beskrivelse 1 Forsyningsvirksomhed 1 - N 17 Fagsystemer 1 - N 4 Systemleverandør 1 - N Figur 5.3 Det Digitale Vandselskab som koncept. DDV i figuren består af en række snitfladespecifikationer, som fagsystemleverandørerne skal overholde, for at kunne være leverandør til DDV. Snitfladen vil både kunne integreres i et SOA eller i et klient server miljø. Fordelen med en større grad af fokus på koblingen mellem systemerne, frem for hvordan end en given systemmodel ser ud, er at: Flere systemleverandører vil kunne byde ind med fagsystemer Mindre arbejde for systemleverandørerne, når der kommer ændringer af DDV snitfladebeskrivelsen, man skal ikke nødvendigvis ændre applikationer og den fysiske model Mindre specifikationsarbejde i DANVA regi, da fokus og dermed specifikationer, alene rettes mod de data, der er behov for at udveksle mellem DDV fagsystemer Større frihed for det enkelte selskab, som benytter DDV snitfladen, idet tilføjelse eller ændringer vil kunne implementeres lokalt Mulighed for en mere styret og rolig udvikling af snitfladen i DANVA regi, da virksomhedsspecifikke presserende ændringsønsker til snitfladen, vil kunne håndteres lokalt. Fagpunkt Hvordan udarbejdes og håndteres standarder fremadrettet. Hvilke snitfladebeskrivelser skal udarbejdes? Skal der fortsat udarbejdes datamodeller på brancheniveau? Hvilke? Hvordan fremtidssikrer vi den branchestandardisering vi allerede har udarbejdet og implementeret? Side 33

38 5.2 Den digitale status i forsyningerne Digitalisering og standardisering i vandselskaberne DANVA har i samarbejde med forsyninger og GIS leverandører gennem en årrække udviklet datamodeller for Afløb og Vand. DANDAS er en datamodel og et udvekslingsformat til registrering af afløbssystemer, mens DANVAND er en datamodel og et udvekslingsformat til registrering af vandforsyningers ledningsnet. Til håndtering af drift og vedligeholdelse af afløbssystemer, herunder registrering af henvendelser til kloakforsyningen er der udviklet en DANDAS D&V datamodel. Modellen er et supplement til DANDAS datamodellen men kan også anvendes som en selvstændig model til registrering af drift og vedligeholdelse samt forbrugerhenvendelser. Fotomanualen er en vejledning, der anvendes ved TV-inspektion af afløbsledninger i Danmark. Fotomanualen og DANDAS er integreret, og opdateringer koordineres af DANVA. Det betyder, at når en TV-inspektion bestilles, udført i henhold til den gældende fotomanual, så vil data blive leveret i seneste og gældende format af DANDAS. Den danske fotomanual bygger på CEN standarden og er opbygget på baggrund af den europæiske og fælles nordiske fotomanual. Med afsæt i den nordiske brøndmanual har DANVA udarbejdet en manual, der indeholder standarddefinitioner for inspektion og registrering på brønde i afløbssystemet. Manualen hedder i daglig tale: Brøndmanualen Kundefokus i forsyningerne Forbrugerundersøgelser Danva har i 2008 udarbejdet en forbrugerundersøgelse Forbrugernes ubeviste forventninger til moderne vand- og spildevandsforsyninger. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse via Det elektroniske borgerpanel i Århus - godt 850 borgere har deltaget. Undersøgelsen kan hentes fra Danva s hjemmeside. Generelt viser undersøgelsen, at borgerne har stor tillid til forsyningsselskaberne og borgerne ønsker nye ydelser af forsyningerne fremover. Som et eksempel tror 60% af borgerne at drikkevandet kontrolleres minimum én gang dagligt forbrugerne har derfor fuld tillid til vandets kvalitet, fordi de tror det kontrolleres hyppigt. Undersøgelsen viser også, at borgerne ønsker at betale for nye ydelser såsom lækageovervågning, kontrol af vandkvaliteten ved husets vandhane, årligt eftersyn af vandinstallationer samt vedligeholdelse af stikledninger indenfor grundgrænsen. Forsyningerne har derfor mulighed for at tænke nye ydelser til disse kunder. Side 34

39 Flere forsyninger har udarbejdet kundetilfredshedsundersøgelser, men disse har som oftest til formål at analysere den konkrete service kunden har fået i forbindelse med en henvendelse. Erfaringen bruges efterfølgende til løbende forbedringer internt i forsyningerne. Hvorfor er det vigtigt at vide, hvilken information vandselskabets kunder ønsker at modtage om vandselskabet? Fordi det er nøglen til at forstå de kundebehov og ønsker, som er drivende for tilfredshed med vandselskabet, og som kan være drivende for digitaliseringsstrategien, så det sikres, at den er drevet af kundebehov og forretningshensyn. Fagpunkt Hvordan kan informationsbehov fra vandselskabets kunder og andre interessenter bruges som styrende for udvikling af vandselskabets digitale tjenester? Nye ydelser til kunder Digitalisering i forsyningerne kommer til at betyde, at forsyningerne fremover får mulighed for at tilbyde mange nye ydelser til kunderne. Mulighederne er mange, og det er derfor altid vigtigt at vurdere, hvilke kundeydelser, der giver mest værdi i relation til serviceniveauet, intern effektivisering og økonomiske forhold. Nye ydelser til kunder kan fx være: Adgang eller link til forsyningens hjemmeside via borger.dk eller min side Login til kundespecifikke oplysninger via NemID Kunden skal have mulighed for at se eller abonnere på: o ejendommens vandforbrug evt. sammenlignet med nøgletal om generelle forbrug o se egne regninger o få forklaret sin regning o få sine penge overført via nemkonto i stedet for pr. check Figur 5.4 Kilde: Aarhusvand o se vandkvaliteten på adressen o Stophane placeret på grunden fx vist på kort Indberetning af målertal, aktuelle årsforbrug og flytninger via hjemmesiden o Evt. Fjernaflæsning af vandmåleren samt mulighed for at få en besked, såfremt vandforbruget varierer mere end normalen. o Eventuelt aflæsning og indberetning af målertal via Figur 5.5 Kilde Aarhusvand Side 35

40 mobiltelefonen. Bestilling af ny vandinstallation via hjemmesiden Visning af forstyrrelser i lokalområde vist på kort Tilmelding af information via eller SMS ved: o beredskabssituationer o drikkevandsforurening o ved planlagte anlægsarbejder i lokalområdet o ved anlægsarbejder som medfører trafikreguleringer i lokalområdet o nyhedsbreve Figur 5.6 Kilde Aarhusvand Følge anlægsprojekter i lokalområdet herunder tidsplaner, projektomfanget vist på kort og kontaktpersoner. Figur 5.7 Kilde: Aalborg Forsyning Side 36

41 Visning af nøjagtig regndata fra regnradar o Hvor meget regn er der faldet i min have? vist på kort o Eksempel på visning af regndata for et område Figur 5.8 Aalborg Forsyning Nye ydelser til håndværkere, driftsmedarbejdere og samarbejdspartnere kan være: Automatisk ledningsudlevering via forespørgsel fra LER. Ledningsudleveringen er yderligere suppleret med visning af de områder og veje, hvor der pågår anlægsprojekter. Alle alarmer (SRO) på renseanlæg og vandværker sendes til den driftsansvarlige via sms samt kortvisning på mobiltelefonen. Entreprenører og håndværkere bruger online data, mens de er på arbejde i marken. Derved har de altid mulighed for at se den nøjagtige placering af de ledninger og brønde, som de arbejder på. På byggepladserne kan man til byggemøderne også tilgå online data. Projektændringer og beslutninger kan derfor ofte tages på stedet mellem projektparterne. Alt projektmateriale udveksles og gemmes på en fælles projektweb, så de seneste tegningsversioner og notater kun ligger ét sted. Alle interne og eksterne projektdeltager har adgang til projektmaterialet på projektweb. Små korte projektmøder og projektmøder med deltagelse fra hele landet afholdes som telefonmøder med lyd, billede og mulighed for data- og tegningsudveksling. Fagpunkt Fx indhente eksempler på gode hjemmeside- og mobiltelefon services, som allerede findes hos forsyningerne i dag, således forsyningerne derved kan lære af hinanden, styrke kendskabet til hinanden og dermed øge muligheden for at etablere fælles udviklingssamarbejder. Ved at vidensdele nye digitale kundeserviceløsninger, bliver alle i fællesskabet inspireret, og derved øges brancheniveauet i fællesskab. Side 37

42 5.2.3 Hjemtagning af IT fra kommunerne I forlængelse af den vedtagne vandsektorlov, og kravet om, at forsyninger over en hvis størrelse, ikke må købe ydelser ved kommunen betyder dette, at forsyningerne har haft et behov for at forholde sig hele IT siden omkring et selskab både software og hardware. Dette kan være en stor udfordring for specielt de små forsyninger, der ikke har haft kapacitet eller mulighed for at etablere egen IT afdeling, mens de noget større forsyningsvirksomheder i langt overvejene grad har kapaciteten og økonomien til at etablere egen IT afdeling/gis afdeling. Dette har betydet mange udfordringer og overvejelser for forsyningerne fx om forsyningen vil have sin egen server, der skal etableres en citrix løsning eller en kombination. På softwaresiden, skal der indkøbes det nødvendige software (kontorprogrammer, styresystem m.m.), mens de fagspecifikke programmer altid har været i forsyningen og der er blevet betalt for disse. Problemstillingen om at tilgå data fra det kommunale miljø er en anden udfordring for de nye forsyningsselskaber, ejer-oplysninger er nødvendige i forbindelse med udsendelse af breve m.m., matrikeloplysninger er en nødvendighed i forhold til opkrævning af tilslutningsbidrag hvorledes skal disse systemer sættes op? Og hvilke rettigheder har forsyningsselskaberne i den forbindelse? Rettighederne til at anvende matrikelkort, grundkort, højdemodellen m.m. skal forhandles på plads med alle forsyningsselskaber med mindre forsyningen vurderer, at behovet ikke er der. Kan der findes gratis kort der opfylder forsyningens behov? Og er markedet ordentlig undersøgt? Fagpunkt Tilgangen til forsyningens data bør overvejes. Hvem skal have rettigheder? Og skal forsyningen stille disse data vederlagsfrit til rådighed? Hvordan erhverves det nødvendige datagrundlag, som fx grundkort, matrikelkort, adresser osv.? Hvilke data er nødvendige? Effektivisering i forsyningerne og Business Intelligence Løbende forbedringer En central opgave for forsyningernes effektiviseringsindsats er begrebet løbende forbedringer. Begrebet, som er beskrevet i mange afskygninger i managementlitteraturen, er, i den aktuelle situation med prisloft og benchmarking osv., blevet endnu mere væsentligt for vandselskaberne. Side 38

43 Med løbende forbedringer sætter man et systematisk fokus på hele tiden at trimme på organisation, ressourcer, viden, ledningsanlæg og forretningsprocesser mv., så selskabets effektivitet og rentabilitet bliver bedre i morgen end den er i dag. Det er en never-ending-story om en søgen efter den ultimativt effektive organisation. Og selv om selve begrebet effektiv anvendes i mange sammenhænge og med forskellige perspektiver, vil det næppe være helt forkert som en slags fællesnævner at tage udgangspunkt i en mission om, hvordan selskabet bedst, billigst og mest hensigtsmæssigt kan skabe værdi for de konkrete kunder man har. Det gælder, hvad enten man sælger fødevarer til et supermarked, leverer rent vand til en borger, eller skal bortlede og rense spildevandet fra en virksomhed på en miljømæssig forsvarlig måde. Og det er netop denne mission, de løbende forbedringer skal opfylde. At sætte løbende forbedringer i centrum for effektiviseringsindsatsen er imidlertid ikke noget man bare gør eller beslutter sig for. Ofte er der tale om eller behov for en reel kulturændring, dvs. en forandringsproces, der griber dybt ind i vante tænkemåder og vaner. De nye tanker skal målrettet og vedholdende masseres ind i hele organisationen, hvor både ledere og medarbejdere skal vænnes til og trænes i de nye tænkemåder, som en forbedringskultur lægger op til. Virksomhedens organisation og virkemåde skal samtidig understøtte tankegangen med velbeskrevne arbejds- og ledelsesprocesser samt af systemer og IKT-løsninger, der sikrer, at beslutninger og prioriteringer vedrørende nye forbedringsprojekter sker på det bedste mulige faktuelle grundlag og kommer hele vejen rundt i alle virksomhedens kroge. En klassisk tilgang finder man i PDCAforbedringscirklen, der bygger på fire grundlæggende faser Plan, Do, Check, Act, som vist i figuren. Systematikken er allerede velkendt hos mange forsyninger og ligger bag tankemåden i f.eks. de mange ledelsessystemer, der bygger på de internationale ISO normer. En anden populær tilgang til princippet om løbende forbedringer, Lean Management, har også vundet indpas i mange danske virksomheder og forsyningsselskaber. Lean er en særlig tankegang, dvs. en komplet systematisk praksis, der i det mindste i teorien bereder vejen frem til en sund og effektiv virksomhed, ikke bare i dag men også i morgen. AC PL CHE DO Figur 5.9 PDCA Forbedringscirklen Centrum for Lean-ledelse er principperne om: 1. Konstant fokus på skabelse af kundeværdi 2. At identificere og fjerne unødigt spild 3. At skabe flow i produktionsprocessen Side 39

44 4. At lade produktionen følge ordreindgangen (skabe træk og reducere lagre) 5. Lave forbedringer hver eneste dag (som også er dét, japanerne kalder Kaizen). Systematik, spild, standardisering er i Lean tre sammenhængende begreber, som ikke kan adskilles, og det kræver en dedikeret holdindsats for alle involverede ledere og medarbejdere at få Lean til at lykkes og hænge fast, også efter gennemførelsen af organisationens første og igangsættende lean-projekt Business Intelligence For forsyningsselskaberne vil muligheden for at træffe beslutninger om og prioritere nye forbedrings- og forandringsprojekter indenfor både anlæg, drift og organisation på et godt og faktuelt grundlag hænge nøje sammen med mulighederne for at løbende at kunne danne sig et overblik over den daglige drift. Hér kommer begrebet Business Intelligence (BI) ind i billedet. BI dækker populært sagt over, at man koger dagligdagens mangfoldighed af information om anlæg, teknik, drift, vedligehold, økonomi, kundeforhold, personale osv. ned til en række strategiske nøgletal. Disse nøgletal kan således løbende sammenlignes med en række tilsvarende mål og målsætninger, som udspringer af virksomhedens mål og strategi. Er det f.eks. acceptabelt at have 75 kundehenvendelser om ugen i en given forsyning? Var det ikke bedre (og billigere) at sætte et mål på f.eks. maks. 40 (eller nul?) henvendelser, og så arbejde systematisk med at forebygge og nedbringe antallet? Svaret på dette og tilsvarende spørgsmål afhænger af forsyningsselskabets mål og strategi. Et evt. forbedringsprojekt skal tillige naturligvis prioriteres i konkurrence mod andre måske endnu bedre forbedringsprojekter. Men beslutningen skal tages på baggrund af fakta, og hér kan et BI-system netop være dem IT-løsning, der hver uge eller måned serverer et nøgletal på den ansvarlige leders skærm. Løbende forbedringer som systematisk arbejdsmetode understøttet af valide nøgletal er således en nyttig tilgang til forbedring af forsyningens effektivitet. standardisering kræver, at dette nytænkes. Side 40

45 6 DDV i DANVA DDV kan beskrives som en paraply for et partnerskab mellem vandselskaberne, der sammentænker en række initiativer. DDV sikrer, at der prioriteres og styres ud fra en fælles strategi for alle i DDV partnerskabet. DDV kan for de enkelte initiativer vælge at gennemføre et initiativ som et projekt: I det enkelte vandselskab i DDV samarbejdet, som forpligtiger sig til at dele erfaringer fra projektet med DDV. Dette vil være hensigtsmæssigt, hvis der allerede i vandselskabet er etableret et projekt indenfor DDVs indsatsområder. Mellem to eller flere vandselskaber Mellem en række vandselskaber, der danner et fællesregi, dvs. en eller anden form for fælles organisation, som der kan være flere varianter af. Denne kan så på mere formaliseret måde udveksle erfaringer med DDV. Dette vil være hensigtsmæssigt, hvis der allerede er etableret samarbejdsformer, der gør det mest relevant at følge erfaringerne fra igangværende projekter, end at starte lignende tiltag op. I DANVA regi, dvs. uden inddragelse af specifikke vandselskaber. Dette vil være relevant for mere generelle branchetiltag, som ligger i forlængelse af DANVAs arbejde i øvrigt. Som et samarbejde med kommuner eller staten og DDV (DANVA). Dette vil være hensigtsmæssigt, hvis initiativet er afhæng af samarbejde med offentlige interessenter. Her skal især fokus på de projekter som igangsættes med udspring i den fælles-komunale og/eller fælles-offentlige digitaliseringsstrategi. De vil være centralt og kollektivt finansieret; for kommunernes vedkommende gennem bloktilskuddet. Som et forsknings- og udviklingsprojekt med støtte fra danske eller europæiske fonde, afviklet i et af de ovenstående typer regi Finansieringsmodellerne for de ovenstående variationer vil være: o Finansiering fra et vandselskab o Kollektiv finansiering mellem et antal vandselskaber og/eller offentlig part o Direkte finansiering fra en kommune o DANVA investering o Ekstern finansiering, hel eller delvis, fx fra fonde Den midlertidige arbejdsgruppe foreslårs, at igangværende projekter som fx datamodellerne DANDAS, D/V og DANVAND flyttes ind i DDV, så de ikke længere refererer til henholdsvis Afløbskomitéen og Vandforsyningskomitéen. Videreudviklingen i DDV skal sikre en ensartet og forretningsorienteret udvikling af modellerne efter de nyeste principper for udvikling af datamodeller og snitflader. Side 41

46 6.1 Kompetencer Det er vigtigt, at DDV er bemandet hensigtsmæssigt, så engagement, kompetencer og kommunikationsevner er med til at drive arbejdet. DDV skal have forretningsmæssig forståelse med en grundlæggende viden om vandsektorens rammebetingelser, vandsektoren s udfordringer og vandselskabets arbejdsgange. DDV skal have et godt internt og eksternt netværk samt være i stand til at kommunikere med bl.a. offentlige instanser som: Miljøministeriet Konkurrence- og forbrugerstyrelsen (Forsyningssekretariatet) Erhvervs- og byggestyrelsen (LER og Domænebestyrelsen) KL (Ny Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi) FOTdanmark (Fælles offentlig kortlægning) Kort og Matrikelstyrelsen (INSPIRE) By- og landskabsstyrelsen På det tekniske område skal DDV have grundlæggende viden om DANVAs datamodeller, fagspecifikke områder som GIS, SRO, Netberegninger, økonomi, etc., samt de nyeste principper indenfor Enterprise Arkitektur. Samtidig er det vigtigt, at DDV udnytter den viden, som ligger i DANVA s komitéer, indsatsområder og arbejdsgrupper. Eksempler på vidensdeling med arbejdsgrupper kunne være: Benchmarking - Procesbenchmarking, datakvalificering Fremtidens vandsektor - Strukturel udvikling i vandsektoren Forskning og udvikling - Finansieringsmuligheder Ledelsessystemer - Standarder, værktøjer, synergier Den midlertidige arbejdsgruppe, som har arbejdet med oplægget til Teknisk Råd, er alle engagerede og forretningsorienteret og opfylder en del af de nødvendige kompetencer, og stiller gerne sin arbejdskraft til rådighed for DDV med tilføjelse af personer med de kompetencer, som mangler. Side 42

47 7 Bilag 7.1 Optegning af data- og systemlandskab Følgende 4 figurer er den midlertidige arbejdsgruppes første udkast til optegningen af det data- og systemlandskab vandselskaberne navigerer i. De fire figurer repræsenterer forskellige synsvinkler til anskuelse af landskabet og DDV, som det fremgår af overskriften for hver figur Det digitale vandselskab og omgivelserne Samarbejdspartnerne Side 43

48 Datamodeller, specifikationer, standardisering Data Side 44

49 Strategi for digital forvaltning 7.2 Det fælles datacenter i Spildevandscenteret og dets opland. (Avedøre) Indledning. I det følgende præsenteres projektet Det fælles datacenter til kloak- og afledningssystemer. Projektet er igangsat med støtte fra ABT-fonden med det formål at teste og dokumentere effekten af at etablere et fælles datacenter blandt otte forskellige forsyninger omkring Spildevandscentret på Avedøre Holme. Det er projektets forventninger og hypotese at etablering af et sådan datacenter ikke kun vil bidrage til en forbedret driftsøkonomi, men også til bedre service for både brugere af datacenteret og i sidste ende borgerne i kommunerne. Præsentation indeholder dels baggrund for projektet, herunder en kortfattet præsentation af Spildevandscenteret, samt observationer og forudsætninger som ligger til grund for projektet og udviklingen af det fælles datacenter. Side 45

50 Præsentationen er delt i følgende to dele. Projektets baggrund, observationer samt forudsætningerne for løsning og organisering. Projektet og dets fordele. Artikel til Teknik og Miljø som blev offentliggjort i efteråret Præsentation og artikel er skrevet af: Projektleder, Helmer Petersen, SCA Landmålergården, Torbjørn Mandahl Petersen, Landinspektør Capacent, Ulrick Sebber, Managementkonsulent Spildevandscenterets historie Spildevandscentret (SCA) ligger sydvest for København og er stiftet i 1965 med det formål at samle og rense spildevand fra ti forskellige kommuner i oplandet med tilsammen borgere. Årligt modtages og renses 25 mio. m3 spildevand som transporteres fra borgerne og virksomhederne til SCA igennem et kloakledningsnet på ca km. Ansvaret for transport og rensning af spildevand er fordelt i henhold til de naturlige kommunegrænser, idet de ti kommuner hver især varetager drift og vedligehold af deres andel af ledningsnettet og SCA har ansvaret for en samlende hovedledning (SCA s transmissionssystem, se figur 1) og den afsluttende renseproces på centeret inden det rensede vand ledes ud i Køge bugt. Figur 1. Spildevandscenterets opland som viser placeringen af de 10 forskellige kommuner Side 46

51 Som følge af indførelsen af Vandsektorloven har alle kommunerne udskilt deres aktiviteter vedrørende drift og vedligehold af ledningsnettet i ti kommunalt ejede virksomheder. Vandsektorlovens mål er at øge effektiviteten i sektoren og samtidig bevare branchens service- og kvalitetsmål. Som følge af Spildevandscenterets fokus på at udvikle fællesydelser til fordel for alle forsyningerne er der i 2009 taget initiativ til lave et projekt som skal teste potentialet ved at lave et fælles datacenter som skal opbevare og administrere ledningsdata for alle forsyningerne i oplandet Observationer af udfordringer blandt forsyningerne. En af de primære leverancer i projektet er at demonstrere effekten af at implementere et fælles datacenter som forsyningerne kan benytte. I den forbindelse er der foretaget en analyse af datakvalitet, ressourceforbrug og brugertilfredshed vedrørende administrationen af data inden selve udviklingen og implementeringen af datacenteret blev igangsat. Drifts og vedligeholdelse LER Web-GIS De overordnede observationer er: Digitaliseringsstrategi er forskellig og data i ledningsdatabaserne er ikke fyldestgørende I nogen grad mangler der oplysninger om f.eks. materiale, alder og dimension i ledningsdatabasen. Endvidere kan det konstateres store forskelle på måden ledningsregistreringen har været grebet an på. Der er aåledes identificeret flere eksempler på at håndteringen af eksempelvis stikledninger og knudepunkter er forskellig mellem forsyningerne. DANDAS ledningsdatabase Datakonvertering (til ekstern kommunikation) Figur 2. Datacenterets maskinrum består af ovenstående fem forskellige moduler. Der er en del brønde uden bundkoter ligesom der forekommer en del ledningsstræk med bagfald. Forsyningerne mangler i nogen grad overblik vedrørende deklaration af egne ledninger. Opstille hydrauliske modeller på tværs af forsyningerne er unødvendigt ressourcekrævende. I forbindelse med gennemførsel af flere modelleringsprojekter har modellerings-specialisterne på SCA konstateret at der skal bruges mange ressourcer på at opstille og kalibrere de hydrauliske modeller som følge af forskellene mellem forsyningerne. Forskellene kommer eksempelvis til udtryk ved forskellig definition af datatabeller og dataposter, forskelle i metoden til lagring af data samt mang- Side 47

52 lende data. Disse mangler og forskelle betyder at der som oftest skal foretages opmålinger i marken før end datamodellerne kan kalibreres og tages i brug. Forskelle i administration af ledningsdata. Forsyningerne er næsten ligeligt delt således at halvdelen benytter ekstern assistance til at opbevare og administrere ledningsdata og den anden halvdel udfører selv opgaven. Samtidig er der også stor forskel i digitaliseringsgraden af ledningsdataerne Projektet - Det fælles datacenter. Projektets udgangspunkt er, at styringen af det samlede ledningsnet er delt mellem mange forskellige parter som har resulteret i at administration af data udføres meget forskelligt. På denne baggrund er der opstillet den primære hypotese at forsyningerne kan opnå en bedre driftsøkonomi og serviceniveau dels ved at foretage en omfattende kvalitetssikring af eksisterende ledningsdata dels ved at samle og optimere administrationen af ledningsdata i et fælles datacenter. Datacenteret har på denne baggrund følgende mål: At levere tidssvarende funktionalitet som dels kan understøtte forsyningernes behov dels drager nytte at moderne kommunikationsteknologi så data og modeller kan tilgås mobilt (se datacenterets moduler i figur 2). Datacenteret skal tilbyde service og kvalitet som er blandt de bedste i Danmark og samtidig være økonomisk attraktivt. Datacenteret skal benytte anerkendte branchestandarder og være skalerbar Projektet er opdelt i følgende fire hovedområder. For at sikre projektets succes er der etableret følgende fire hovedområder med fokus på kvalitetssikring af data, etablering af det fælles datacenter, forandringsledelse og kommunikation samt endelig vurdering af projektets resultater. Kvalitetssikring af data Kvalitetssikring tager udgangspunkt i en analyse som indbefatter dels: o Identifikation af manglende data, o Identifikation af uoverensstemmende data (eksempelvis brøndnummereringer) o Validering af data i forhold til eksempelvis Højdemodellen eller anden anerkendte målinger. o Analyse af forsyningernes ledningsdeklarationer for derigennem at klarlægge i hvor høj grad at forsyningerne har klarlagt ejerskabet af kloakledningerne. Side 48

53 Efterfølgende foretages en korrigering af de afvigelser som er identificeret i analysen i samarbejde med forsyningerne. Dette kan f.eks. indbefatte opmåling i marken. Udvikling af fælles datacenter med ansvar for maskinrum og grundlæggende forudsætninger Datacenteret ønsker at udbyde den bedst mulige teknologi, service og kvalitet inden for de bedste økonomiske rammer. Dette betyder blandt andet at projektet har gennemført en udvælgelsesproces blandt de nationale udbydere af ledningsregistreringssoftware for derigennem at sikre den bedste og mest økonomiske fordelagtige funktionalitet til fordel for de fremtidige brugere. Forandringsledelse igennem implementeringsfasen Det er essentielt for datacenterets succes at der blandt de fremtidige brugere er en stor tiltro og accept af de serviceydelser som der skal leveres. Projektledelsen gør således meget for at inddrage nøglemedarbejdere fra forsyningerne i dialog omkring udviklingen af servicemål og kvalitetsmål for herigennem at sikre at der udvikles præcise ydelser som samtidig er økonomisk attraktive. Vurdering af projektets resultater For at kunne vurdere projektets fremtidige potentiale er der iværksat et måleprogram som identificerer effekten af etableringen af det fælles datacenter blandt forsyningerne. Måleprogrammet inkluderer faktorer som eksempelvis ressourceforbrug (både interne og eksterne ressourcer) og brugertilfredshed. Der er foretaget en måling blandt deltagerne inden projektet startede og herefter foretages en sammenlignende måling efter at centeret har været i drift i 8-10 måneder. Selve projektet forventes at tage 1½ år hvilket blandt andet skyldes, at der er afsat megen tid til implementering, undervisning og test for derigennem at sikre, at medarbejdere og brugere bliver fortrolige med den nye teknologi og de nye arbejdsgange. Projektets hovedplan er præsenteret i følgende figur 3. Side 49

54 Figur 3 Projektplan for implementering af det fælles datacenter Projektets organisering. Etablering af det fælles datacenter er et projekt som skal varetage mange forskellige interesser i et miljø med hurtigt ændrede forudsætninger (hvilket er en naturlig følge af den igangværende selskabsgørelse af branchen). De primære hovedinteressenter er angivet i figur 4: Hovedsponsor ABT-fonden. ABT-fonden bidrager med 75% ( ca. 6,6 mio. kr) af det samlede projektbudget (8,8 mio. kr). ABT-fonden har stillet krav til den risikovillige kapital i form af effektmåling, dokumenteret styring af projekt og projektmidler samt at projektet arbejder for en national udbredelse af resultaterne. Forsyningerne og kommunerne. Forsyningerne er de fremtidige brugere at datacenteret, mens kommunerne ejer såvel forsyningerne samt SCA. Der er således mange parter som skal inddrages for at implementere projektets muligheder. Derud- Figur 4 Hovedinteressenterne til projektet Side 50