Gældseftergivelse. Skattemæssig behandling af gældseftergivelse ved rekonstruktion af selskaber

Transkript

1 Gældseftergivelse Skattemæssig behandling af gældseftergivelse ved rekonstruktion af selskaber Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences December 2016 Juridisk Institut Cand.merc.aud Kandidatafhandling Antal anslag: Forfatter: Peter Rahbek Holm Vejleder: Lars Kjærgård Terkilsen

2 Abstract Abstract The objective of this thesis is to discuss and assess selected tax issues faced by companies which may arise from remission of debt during a reconstruction and which are not directly mentioned by the Danish Gains on Securities and Foreign Currency Act. One of these issues is the discussion of whether remission of debt should be made as an individual arrangement or as an overall arrangement. The thesis concludes that remission of debt can be regarded as an overall arrangement when more than 50% of the unsecured debt remits debt with equal reduction and creditors representing minor claims do not individually exceed 7.17%. The discussion of individual and overall arrangements plays an important part of another issue presented by the thesis, namely the question of whether the transactions involved in a remission of debt by a creditor and the principal shareholder s waive of a recourse claim should be regarded as one overall arrangement or as two separate instances of remission of debt. The wording of the Act and legal usage are considered in this discussion and form the basis of the conclusion that the creditor obtains a net deduction arising from the loss incurred on the remission of debt to the debtor and a gain realised due to the payments made by the principal shareholder on behalf of the debtor, which is the basis of the recourse claim. Another conclusion is that the principal shareholder cannot deduct the waived recourse claim. The thesis furthermore concludes that the transactions should be regarded as a remission of debt when they take place under the principle of simultaneous exchange due to which the debtor realises a gain on the debt corresponding to the loss incurred by the creditors from the remission which is taxexempt under section 24 of the Danish Gains on Securities and Foreign Currency Act but subject to restriction of deduction under sections 12A and 12B of Danish Corporation Tax Act. The third issue raised by the thesis discusses the tax consequences to be faced by the principal shareholder when maintaining the recourse claim and whether it would be beneficial to waive the claim. Based on the wording of the Act and legal usage, the thesis concludes that the tax consequence faced by the principal shareholder does not change despite the waive being made under the principle of simultaneous exchange in continuation of the creditors remission of debt, or whether remission is made in a subsequent period. It will, however, have a consequence for the debtor as a waive of the recourse claim in a subsequent period will imply a tax liability in respect of the gain on debt realised by the debtor. Against the discussion of the tax issues relating to a remission of debt by an external creditor, the thesis goes on to the tax consequences of a remission of debt between group enterprises, including the distinction between a remission of debt being regarded as a remission of debt under the rules of the Dan-

3 Abstract ish Gains on Securities and Foreign Currency Act, or whether the remission should be considered a tax-exempt contribution under the Danish Corporation Tax Act. The thesis concludes that Danish group enterprises may remit debt involving a tax-exempt gain realised by the debtor under section 8 of the Danish Gains on Securities and Foreign Currency Act. This is, however, conditional on the amount remitted not exceeding the difference between the value of the debt at the date of raising the debt and the value of the claim for the creditor at the date of remission. The thesis concludes in this case, however, that the balance can be given as a tax-exempt contribution under sections 31D and 12A(2), 2nd sentence, of the Danish Corporation Tax Act, cf section 12C(1) of the Danish Corporation Tax Act. The distinction between tax-exempt remission of debt and tax-exempt contribution between group enterprises brings up the question of whether it is possible that a debt conversion by an external creditor will create a group relationship with the debtor after which the remission of debt will be made, and the remission of debt thus becomes tax-exempt for the debtor. The thesis concludes that, in general, this is not possible, but that in the right circumstances it will be possible for the debtor to be partially taxexempted in respect of the remission. Sections 2-4 of the thesis describe the different types of remissions of debt, and the purpose of section 5 is then to discuss the debtor s release from a certain type of loan, the non-recourse loan. The discussion of this, which is based on legal usage and administrative practice, concludes that a release of a non-recourse loan will correspond to a remission of debt for tax purposes and, consequently, remission of debt will be taxable under the rules of the Danish Gains on Securities and Foreign Currency Act.

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Introduktion Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode Opgaveopbygning... 6 Kapitel 2: Gældseftergivelse med sikkerhed fra hovedaktionær Singulær contra samlet ordning Kursgevinstlovens Kursgevinstlovens Selskabsskattelovens 12 A og 12 B Sikret gæld ved pant Retspraksis for samlet og singulær ordning Kreditors dividenderet og tredjemands regreskrav Fordringshavers dividenderet Skattemæssig behandling af gældseftergivelse med frafald af regreskrav Skattemæssige konsekvenser ved 2 gældseftergivelser Skattemæssige konsekvenser ved én samlet gældseftergivelse Én samlet eller to gældseftergivelser Skattemæssig konsekvens ved ej frafald af regreskrav Kapitel 3: Gældseftergivelse i koncernforhold Koncernintern gældseftergivelse Kursgevinstlovens 4, stk Kursgevinstlovens 4, stk

5 Indholdsfortegnelse Kursgevinstlovens Administrativ praksis for varetilgodehavender og udlån Skattefri tilskud Selskabsskattelovens 31 D Administrativ praksis for skattefrit tilskud Kapitel 4 Stiftelse af koncernforhold ved en gældseftergivelse Konvertering af gæld Delvis gældseftergivelse Kapitel 5 Skattemæssig behandling af Non-recourse lån Gevinster og tab reguleret af kursgevinstloven Skattemæssig behandling af gevinst på gæld på Non-recourse vilkår Ændring af praksis Kapitel 6 Konklusion Litteraturliste... 53

6 Kapitel 1: Introduktion Kapitel 1: Introduktion 1.1 Indledning Reglerne om rekonstruktion trådte i kraft den 1. april 2011, og blev afløser for reglerne om betalingsstandsning og tvangsakkord, som samtidig blev ophævet. Rekonstruktion er tiltænkt for at videreføre insolvente, men levedygtige virksomheder. Under de tidligere regler omkring betalingsstandsning resulterede mere end 90% af virksomhederne, som havde anmeldt betalingsstandsning, i en konkurs 1. Det har derfor været hensigten at forbedre denne statistik ved at indføre reglerne om rekonstruktion. En del danske virksomheder har allerede benyttet sig af reglerne omkring rekonstruktion i forlængelse af landets finanskrise, som påbegyndte omkring år Trods finanskrisen har Danmarks bruttonationalprodukt dog været stigende siden , hvilket kan antyde, at finanskrisen har været aftagende de seneste år. Dette støttes op af, at arbejdsløsheden var på sit højeste i 2012, hvormed den siden har været aftagende, dog med en mindre stigning i At finanskrisen i Danmark er aftagende udelukker ikke, at reglerne om rekonstruktion er af yderste relevans, herunder gældseftergivelse i en rekonstruktion. Emnet er relevant for enkeltstående virksomheder, som kommer i økonomisk uføre, samt virksomheder som på grund af branchemæssige ændringer kommer i økonomisk uføre. Dette kan blandt andet henføres til ejendomsmarkedet, hvor priserne har været stigende i en sådan grad, at Nationalbankens direktør Lars Rohde har udtalt, at stigningerne på ejendomsmarkedet er af en sådan karakter, at det er bekymrende 4. Eftersom emnet rekonstruktion, herunder gældseftergivelse i rekonstruktion er meget relevant, og da der i forbindelse med gældseftergivelse i rekonstruktion af virksomheder ofte opstår problemstillinger af civilretlig og ikke mindst skatteretlig karakter vil denne afhandlingen have til formål at belyse bestemte problemstillinger af skatteretlig karakter. 1 Nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder, af Dorthe Kjærgaard, 2010 nr. 11, side

7 Kapitel 1: Introduktion 1.2 Problemstilling På baggrund af ovenstående indledning ønskes det med denne kandidatafhandling at diskutere og vurdere skattemæssige problemstillinger for selskaber, som kan opstå ved gældseftergivelse i en rekonstruktion, som ikke alene er i regi af konkursloven. De skattemæssige problemstillinger er belyst nærmere i afhandlingens problemformulering. Problemstillingerne er udvalgt ud fra min viden og erfaring om, at disse problemstillinger har høj relevans indenfor emnet gældseftergivelse. 1.3 Problemformulering Som det fremgår af afhandlingens problemstilling vil denne kandidatafhandling diskutere og vurdere udvalgte skattemæssige problemstillinger for selskaber, som kan opstå ved en gældseftergivelse. En af de skattemæssige problemstillinger for selskaber, som kan opstå ved gældseftergivelse i rekonstruktion, er diskussionen om, hvorvidt en gældseftergivelse mellem selskaber sker som en singulær ordning og dermed er skattepligtig efter reglerne i kursgevinstlovens 6, eller om en gældseftergivelse sker som en samlet ordning og dermed er skattefri efter kursgevinstlovens 24. Det er SKATs opfattelse, at gældseftergivelse kun kan ske som en samlet ordning, hvis ordningen omfatter mere end 50% af den usikrede gæld, og den resterende usikrede gæld kun udgøres af småkrav 5. Men hvad dækker begreberne mere end 50% og småkrav? Hvilke og hvor stor en del af skyldners kreditorer skal indgå i aftalen om gældseftergivelsen, og hvad skal størrelsen af småkrav være, før gældseftergivelsen kan behandles skattemæssigt som en samlet ordning jf. kursgevinstlovens 24? Ved kreditors gældseftergivelse overfor et skyldnerselskab, er det ikke ualmindeligt, at der er stillet sikkerhed for skyldners gæld af tredjemand, hvortil de civilretlige bestemmelser herom fremgår og reguleres jf. konkursloven 6. Derimod er de skatteretlige regler, som fremgår af kursgevinstloven ikke helt så tydelige. I et scenarie hvor en hovedaktionær har stillet kaution overfor sit selskab, eftergiver kreditor sin gæld til dette skyldnerselskab og retter krav mod skyldnerselskabets hovedaktionær (tredjemand). I den forbindelse opstår der civilretligt et regreskrav mellem hovedaktionær og skyldnerselskab jf. konkurslovens 39, hvilket hovedaktionæren frafalder. Skal eftergivelsen af gæld og eftergivelsen af regreskravet i skyldnerselskabet i dette scenarie anses som én samlet gældeftergivelse, eller som to gældseftergivelser i skattemæssigt henseende, og hvilken skattemæssig betydning har det for kreditor, hovedaktionær og skyldnerselskabet, at gældseftergivelsen fra kreditor er sket som en samlet ordning? 5 Juridisk vejledning, C.B.1.5 Generelle ordninger om gældseftergivelse KGL 24 6 Rekonstruktionsret af Henry Heiberg, Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard fra 2014, 4. udgave, side 193, med henvisning til Knud Illum: Modregning i Konkurs s

8 Kapitel 1: Introduktion I forlængelse af afhandlingens diskussion om én eller to gældseftergivelser, herunder hovedaktionærs frafald af sit regreskrav, vil det som udgangspunkt være en fordel for hovedaktionæren at opretholde sit regreskrav, idet hovedaktionæren i så fald opnår et tilgodehavende hos selskabet, som kan hæves uden skattemæssige konsekvenser 7. Hvad er den skattemæssige konsekvens, hvis hovedaktionæren opretholder sit regreskrav i forhold til, at det frafaldes i forlængelse af kreditors gældseftergivelse? Hvis frafaldet af regres eller en reel gældseftergivelse bliver afgivet af et koncernforbundet selskab, vil dette så skulle behandles som et tab på en fordring efter kursgevinstloven, eller skal det behandles som skattefrit tilskud efter selskabsskatteloven? Ved en gældseftergivelse mellem kreditor og skyldnerselskab vil gevinsten på gæld være enten skattepligtig for skyldner efter kursgevinstlovens 6, når eftergivelsen sker som et led i en singulær ordning, eller der sker underskudsbegrænsning efter selskabsskattelovens 12 A og 12 B, med henvisning fra kursgevinstlovens 24, når eftergivelsen sker som et led i en samlet ordning. Er det muligt, at gældseftergivelsen kan ske uden benævnte skattemæssige konsekvenser for skyldner, eventuel ved oprettelse af koncernforhold mellem kreditor og skyldner? Afhandlingens problemstillinger har koncentreret sig om den skattemæssige behandling for typer af gældseftergivelse, når en skyldner bliver fritaget for at tilbagebetale sin gæld. Derfor vil afhandlingens sidste problemstilling vedrører fritagelse for at tilbagebetale sin gæld indenfor en bestemt låntype, nonrecourse lån. Hvis fritagelsen for at tilbagebetale sin gæld vedrører gæld, som er optaget på nonrecourse vilkår, kan fritagelsen så betegnes som en gældseftergivelsen til skyldner, når non-recourse lån kendetegnes ved, at kreditor alene kan søge sin fordring fyldestgjort i det belånte aktiv, og der som udgangspunkt ikke er nogen reel gældsforpligtelse hos skyldner 8? Hvis fritagelsen kan betegnes som en gældseftergivelse, vil gevinsten så skulle behandles skattemæssigt efter reglerne i kursgevinstloven? 7 Konkursretten af Kim Sommer Jensen fra 2016, 1. udgave, side

9 Kapitel 1: Introduktion 1.4 Afgrænsning Kandidatafhandlingens formål er at analysere bestemte problemstillinger af skatteretlig karakter i bestemte situationer. Afhandlingen vil derfor som udgangspunkt afgrænse sig fra den civilretlige part af de bestemte problemstillinger, dog vil civilretten blive benyttet i de afsnit, hvor det er vurderet nødvendigt, for at kunne diskutere og vurdere den udvalgte problemstilling. Kandidatafhandlingen vil som udgangspunkt være koncentreret omkring problemstillinger af skatteretlig karakter for selskaber. Derfor vil afhandlingen afholde sig fra at diskutere og vurdere nærmere omkring de skatteretlige problemstillinger for personer og virksomheder, der er skattemæssige transparente, herunder kommanditselskaber. Dog vil både personer og kommanditselskaber blive nævnt i afhandlingen, men det vil som udgangspunkt være som indgangsvinkel og med henblik på at kunne konkludere på skatteretlige problemstillinger for selskaber. Afhandlingen vil se bort fra de tidligere regler omkring betalingsstandsning og dermed koncentrere sig om de nuværende regler inden for rekonstruktion. Ligeledes vil den benyttede lovgivnings paragraffer kun blive belyst helt eller delvist, hvis det har relevans for afhandlingens læsere til forståelsen af problemstillingen eller som supplement til diskussionen, vurderingen eller konklusionen på problemstillingen. Da formålet med denne afhandling er at analysere skatteretlige problemstillinger, vil der kun blive taget udgangspunkt i dansk ret. Der vil derfor i afhandlingen ikke blive analyseret nærmere på udenlandsk lovgivning, dog kan det i afhandlingen forekomme, at der henvises til EU-direktiver, hvor dette er vurderet relevant. Udover de ovennævnte afgræsninger, kan der løbende i afhandlingen blive lavet mindre afgrænsninger. 4

10 Kapitel 1: Introduktion 1.5 Metode Denne afhandling vil bygge på den retsdogmatiske metode. Den retsdogmatiske metode beskæftiger sig med at beskrive, fortolke, analysere og systematisere gældende ret 9. I den juridiske metode kan de såkaldte de-lege-ferenda-betragtninger dog også forekomme. De lege ferenda koncentrerer sig om retspolitiske forslag til nye retsregler 10. Disse betragtninger vil dog ikke være udgangspunktet for denne afhandling, idet afhandlingen vil blive bygget op omkring gældende ret. Den retsdogmatiske beskrivelse og analyse af lovgivningen vil blive suppleret af gældende praksis, hvor afhandlingens problemstillinger vil blive analyseret nærmere med udgangspunkt i retspraksis, herunder afgørelser truffet ved danske domstole, samt administrativ praksis som forespørgsler om bindende svar hos SKAT, samt lovforarbejder i form af skatteministeriets svar på forespørgsel omkring lovændring. I forbindelse med analysens nærmere diskussion og vurdering af afhandlingens problemstillinger vil retskildernes rangorden blive taget i betragtning. Lovgivningen er den primære retskilde, som altid skal tages i betragtning ved fastlæggelse af retsstillingen. Retspraksis kan også være en vigtig retskilde, men vægtningen heraf afhænger af, hvilken domstol afgørelsen forligger. Ved brugen af retspraksis vil domstolenes rangorden blive taget i betragtning, herunder at afgørelser i Højesteret vægtes over Landsretten, som vægtes over Byretten. Udover domstolenes rangorden, tages det ligeledes i betragtning, at Landsskatteretten vægtes over Skatterådet, idet Landsskatteretten afgør sager, som er videreført fra Skatterådet 11. Endvidere tages afgørelsernes præjudikatværdi overfor fremtidige afgørelser i betragtning. En konkret dom i Højesteret kan ikke blive ændret ved en fremtidig tilsvarende sag i Byretten 12. Endvidere vil der i afhandlingen blive inddraget fagskrifter og artikler. I forbindelse med brugen af fagskrifter og artikler vil forfatterens objektivitet og opfattelse af litteraturen blive vurderet. 9 Retskilder og retsteorier af Christina D. Tvarnø & Ruth Nielsen fra 2014, 4. udgave, side Retskilder og retsteorier af Christina D. Tvarnø & Ruth Nielsen fra 2014, 4. udgave. 11 Skatteretten 1 af Jan Pedersen, Malene Kerzel, Jane Ferniss og Claus Hedegaard Eriksen fra 2015, 7. udgave, side Skatteretten 1 af Jan Pedersen, Malene Kerzel, Jane Ferniss og Claus Hedegaard Eriksen fra 2015, 7. udgave, side

11 Kapitel 1: Introduktion 1.6 Opgaveopbygning Afhandlingen vil blive opdelt i 6 kapitler. Det første kapitel består af en introduktion til afhandlingen bestående af indledning, hvor problemstillingen og rammerne for afhandlingen skitseres. Afhandlingens kapitel 2-5 består af afhandlingens juridiske analyse, herunder nærmere diskussion og vurdering af afhandlingens problemformulering. Den juridiske analyse af afhandlingens problemformulering vil tage udgangspunkt i den forstående lovtekst med nærmere diskussion og inddragelse af rets- og administrativ praksis, samt lovforarbejder. Afhandlingens kapitel 6 vil bestå af en samlet konklusion, hvor afhandlingens problemformulering konkluderes. Figur 1.1 Afhandlingens struktur Kapitel 1: Introduktion 1. indledning Kapitel 2-5: Juridisk analyse 2.0 Gældseftergivlse med sikkerhed fra hovedaktionær 2.4 Ej bortfald af regres 3.0 Gældseftergivelse i koncernforhold 4.0 Stiftelse af koncernforhold ved gældseftergivelse 5.0 Skattemæssig behandling af non-recourse lån Kapitel 6: Konklusion 1. Konklusion Kilde: Egen tilvirkning 6

12 Kapitel 2: Gældseftergivelse med sikkerhed fra hovedaktionær Kapitel 2: Gældseftergivelse med sikkerhed fra hovedaktionær Som det fremgår af afhandlingens problemformulering er den skattemæssige behandling af gældseftergivelse med sikkerhed fra hovedaktionær, hvor hovedaktionær vælger at frafalde sit regreskrav ikke tilstrækkelig tydeligt formuleret i kursgevinstloven. Derfor vil afhandlingens kapitel 2 redegøre, diskutere og vurdere de skattemæssige konsekvenser ved kreditors gældseftergivelse til et skyldnerselskab, hvor kreditor har rettet krav mod hovedaktionær, mens hovedaktionær frafalder sit regreskrav, herunder om den skattemæssige behandling heraf skal ske som én samlet gældseftergivelse eller, om den skattemæssige behandling skal ske som to gældseftergivelser, og skyldnerselskabet dermed skal beskattes eller underskudsbegrænses to gange. Scenariet er illustreret nedenfor. Figur 2.1 Gældseftergivelse med hovedaktionærs frafald af regreskrav Hovedaktionær Kreditorer ejerandel 100% Skyldnerselskab Frafald af regreskrav Eftergivelse af gæld Kilde: Egen tilvirkning Kreditors gældseftergivelse til skyldnerselskabet jf. ovenstående illustration reguleres af kursgevinstlovens 6, hvis gældseftergivelsen har karakter af en singulær ordning, eller kursgevinstlovens 24, hvis gældseftergivelsen har karakter af en samlet ordning 13. Jeg vil derfor i det følgende afsnit redegøre for den skattemæssige forskel mellem en singulær og en samlet ordning. 13 Skat ved gældseftergivelse af Jane Bolander fra 1999, 1. udgave, side 116 7

13 Kapitel 2: Gældseftergivelse med sikkerhed fra hovedaktionær 2.1 Singulær contra samlet ordning Som det er belyst ovenfor i indledningen til kapitel 2 vil den skattemæssige behandling af gevinst på gæld blive reguleret efter kursgevinstlovens 6 eller kursgevinstlovens 24, hvis gældseftergivelsen henholdsvis sker som en singulær ordning eller som en samlet ordning. Jeg vil derfor i det følgende kort redegøre for kursgevinstlovens 6 og 24 for at belyse den skattemæssige behandling af gevinst på gæld, hvis gældseftergivelsen sker som en singulær ordning efter kursgevinstlovens 6 eller som en samlet ordning efter kursgevinstlovens 24. I forlængelse heraf vil jeg kort redegøre for bestemmelserne i selskabsskattelovens 12 A og 12 B, idet bestemmelserne heri har skattemæssig konsekvens for skyldnerselskabet, hvis gældseftergivelsen sker efter en samlet ordning Kursgevinstlovens 6 Kursgevinstlovens 6, angiver, at gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog kursgevinstlovens 8, 24 og 24 A. Kursgevinstlovens 6 finder anvendelse ved eftergivelse af gæld, når eftergivelsen betegnes som en singulær ordning. Gældseftergivelse med karakter af en singulær ordning er en gældseftergivelse, hvor mindre end 50% af den usikre del af gælden eftergives af skyldners kreditorer Kursgevinstlovens 24 Kursgevinstlovens 24, stk. 1, angiver, at gevinst på eftergivelse af gæld ikke skal medregnes i skyldners skattepligtige indkomst, hvis gælden eftergives som et led i en tvangsakkord, eller der opnås aftale om en samlet ordning mellem skyldner og dennes kreditorer, om bortfald eller nedsættelse af gælden - også betegnet som frivillig akkord. Det fremgår af lovteksten, at den skattefrie gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi på optagelsestidspunktet og fordringens værdi for kreditor på eftergivelsestidspunktet. Skulle kreditor dermed lade hele gælden bortfalde til trods for, at fordringens værdi for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet fortsat er 30% af gældens værdi på optagelsestidspunktet, vil 70% af den samlede gældseftergivelse være skattefri for skyldner, jf. bestemmelsen i kursgevinstlovens 24, stk. 1, mens de resterende 30% af det eftergivne beløb er et udtryk for et skattepligtig tilskud såsom gaver, hvormed beløbet skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i statsskattelovens Skat ved gældseftergivelse af Jane Bolander fra 1999, 1. udgave, side 117, daværende bestemmelse blev reguleret i ligningslovens Juridisk vejledning, C.B.1.5 Generelle ordninger om gældseftergivelse KGL 24 8

14 Kapitel 2: Gældseftergivelse med sikkerhed fra hovedaktionær Ved eftergivelse af gæld efter kursgevinstlovens 24, er gevinsten som benævnt skattefri for skyldner. Dog skal gevinsten ved gældseftergivelse jf. selskabsskattelovens 12 A, stk. 1, modregnes i selskabets uudnyttede skattemæssige underskud fra tidligere år, hvis sådanne forefindes Selskabsskattelovens 12 A og 12 B Som belyst i afhandlingens afsnit 2.1 medfører selskabsskattelovens 12 A, stk. 1 og 12 B skattemæssige konsekvenser for skyldnerselskabet, hvis kreditorernes gældseftergivelse betegnes som en tvangsakkord eller en aftale om en samlet ordning. Derfor vil jeg i dette afsnit kort redegøre for bestemmelserne i benævnte paragraffer. Selskabsskattelovens 12 A og 12 B er sammenhængende med kursgevinstlovens 24 i den forstand, at selskabsskattelovens 12 A omhandler den skattemæssige behandling af en egentlig skattefri tvangsakkord, eller som det er anført i bestemmelsen, nedsættes selskabers uudnyttede skattemæssige underskud fra tidligere år, og dernæst uudnyttede fremførselsberettigede tab, der kan fremføres kildeartsbestemt, hvis et selskab opnår en tvangsakkord i en rekonstruktion. For en frivillig akkord, herunder en aftale om en samlet ordning mellem skyldnerselskabet og dets kreditorer er det selskabsskattelovens 12 B som er gældende. Selskabsskattelovens 12 B henviser dog til, at reglerne i selskabsskattelovens 12 A er gældende, når gældseftergivelsen sker som en aftale om en samlet ordning mellem et skyldnerselskab og dets kreditorer. Jf. selskabsskattelovens 12 A, stk. 2 nr. 1 nedsættes beløbet efter stk. 1 ikke med den del af nedsættelsesbeløbet, som er skattepligtigt for skyldner. Dette kunne være tilfældet som beskrevet i afsnit 2.1.2, hvor kreditor eftergiver alt gæld til trods for, at fordringens værdi på eftergivelsestidspunktet fortsat er 30% af gældens værdi ved optagelsestidspunktet, hvorfor de 30% af eftergivelsen bliver skattepligtige for skyldner. Dermed skal denne del ikke modregnes i nedsættelsesbeløbet. Ligeledes nedsættes de skattemæssige underskud ikke, hvis eftergivelsen foretages ved skattefrit tilskud efter selskabsskattelovens 31 D eller ved skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens 13, stk. 1 nr. 2. Endvidere nedsættes de skattemæssige underskud ikke, hvis eftergivelsen af gæld sker mellem koncernforbundne selskaber, hvormed gevinsten på gæld skal reguleres efter kursgevinstlovens 8, eller gevinsten vedrører ikke indbetalt selskabskapital efter kursgevinstlovens 24 A Sikret gæld ved pant Som det fremgår af ovenstående redegørelse af kursgevinstlovens 6 og 24 samt selskabsskattelovens 12 A og 12 B tages der udgangspunkt i begrebet usikret gæld, når det skal vurderes, om kreditors gældseftergivelse skal blive betragtet som en singulær eller en samlet ordning. Jeg vil derfor i dette afsnit kort redegøre for den civilretlige forskel mellem sikret og usikret gæld. Sikret gæld er fordringer, som er fuldt ud sikret ved pant hos en skyldner. Jf. konkurslovens 10 A, stk. 2, nr. 2 falder 9

15 Kapitel 2: Gældseftergivelse med sikkerhed fra hovedaktionær alt sikret gæld udenfor en tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning. I de tilfælde hvor pantet er tilstrækkeligt, er det ligeledes muligt for fordringshaver, at få fuld dækning for renter, som er påløbet efter rekonstruktionens indledning 16, hvilke ellers efter konkurslovens 10, stk. 3 nr. 2, bortfalder ved en tvangsakkord. I de tilfælde hvor pantets værdi er lavere end panthavers tilgodehavende, vil panthavers resttilgodehavende være et udtryk for en usikret fordring. I forhold til det sikredes værdi og opgørelsen af en eventuel restfordring under en rekonstruktion har skifteretten, på begæring af skyldneren, eller rekonstruktøren, hvis denne har overtaget ledelsen af skyldnerens virksomhed, mulighed for at fastsætte værdien af det sikrede jf. konkursloven 12 e, stk Når det sikrede er vurderet af skifteretten jf. konkurslovens 12 e, stk. 1, er hovedreglen, at det sikredes værdi er fastlagt. Dette til trods for eventuelle værdistigninger eller fald frem til et eventuel salg af det sikrede. Den opgjorte restfordring akkorderes herefter 18. Som det er belyst i ovenstående redegørelse af lovteksten skal gevinst ved eftergivelse af gæld medregnes den skattepligtige indkomst, når eftergivelsen har karakter af en singulær ordning og behandles skattemæssigt efter kursgevinstlovens 6. Ligeledes blev det belyst, at gevinst ved eftergivelse af gæld er skattefri efter kursgevinstlovens 24, når eftergivelsen har karakter af en samlet ordning, men dog skal gevinsten modregnes i skyldnerselskabets uudnyttede skattemæssige underskud og kildeartsbestemt tab fra tidligere år jf. selskabsskattelovens 12 A, stk. 1 og 12 B. Spørgsmålet er nu, hvad der betegner en singulær ordning, og hvad der betegner en samlet ordning. Kursgevinst- og konkursloven præciserer ikke dette i deres formulering. Det er SKATs opfattelse, at skattemæssig behandling efter samlet ordning kun kan ske, hvis ordningen omfatter mere end 50% af den usikrede gæld, og den resterende del af skyldners usikrede gæld kun udgøres af småkrav 19. Hvor meget mere end 50% af den usikrede gæld der skal acceptere ordningen, og hvilke kreditorer der betegnes som småkrav, præciseres ikke nærmere af benævnte lovgivning eller den juridiske vejledning fra SKAT. Jeg vil derfor med udgangspunkt i retspraksis diskutere denne problemstilling, for at kunne klarlægge disse to betegnelser nærmere og dermed præcisere, hvornår en gældseftergivelse sker som en samlet ordning. 16 Rekonstruktionsret af Henry Heiberg, Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard fra 2014, 4. udgave, side Rekonstruktionsret af Henry Heiberg, Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard fra 2014, 4. udgave, side Rekonstruktionsret af Henry Heiberg, Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard fra 2014, 4. udgave, side Juridisk vejledning, C.B.1.5 Generelle ordninger om gældseftergivelse KGL 24 10

16 Kapitel 2: Gældseftergivelse med sikkerhed fra hovedaktionær Retspraksis for samlet og singulær ordning Lovteksten og den juridiske vejledning præciserer ikke begreberne mere end 50% og småkrav tydeligt. Jeg vil derfor med udgangspunkt i rets- og administrativ praksis diskutere betegnelsen af disse begreber nærmere. I Østre Landsrets dommen af 3. maj 2000, TfS2000,606, som omhandlede hvorvidt skatteyder skulle beskattes af gevinst på gæld, herunder om der var tale om en samlet ordning, fik skatteministeriet medhold i, at gældseftergivelsen ikke kunne betragtes som en samlet ordning, da kun 2/3 af skatteyders usikre gæld var blevet eftergivet, mens den sidste tredjedel af den usikrede gæld var i én kreditors besiddelse. På denne baggrund fik skatteministeriet medhold i, at der ikke var skattefrihed for skatteyderen. Ved appelsagen i Højesteret den 12. marts 2001, SKM HR, fremlagde skyldner yderligere dokumentation for, at aftalen omfattede hele skatteyders samlede usikrede gæld, hvormed skatteministeriet tog dette til genmæle, og på baggrund heraf tog højesteret denne påstand til følge. Ved appelsagen i højesteret blev det dermed vurderet, at gældseftergivelse var sket som en samlet ordning, hvorfor skatteyderen ikke blev skattepligtig af gevinsten. Det væsentlige element i denne sag er, at skatteyderen kunne dokumentere, at gældseftergivelsen var en samlet aftale for hele skatteyderens usikrede gæld. I Skatterådets bindende svar af 25. september 2007, SKM SR, blev det forespurgt, om en kreditors gældskonvertering i et skyldnerselskab kunne betragtes som en samlet ordning i henhold til kursgevinstlovens 24, således at skyldnerselskabet alene ville blive underskudsbegrænset i sine uudnyttede skattemæssige underskud efter selskabsskattelovens 12 A, stk. 1, eller de daværende gældende regler i ligningslovens 15. Kreditoren som ville foretage gældskonverteringen var skyldnerselskabets største kreditor, og udgjorde 67,7% af skyldners usikre gældsforpligtelse. Foruden denne kreditor udgjorde skyldnerselskabets næststørste og tredjestørste kreditor til sammen 28,8% af skyldnerselskabets usikrede gæld. Skatterådet lagde i sagen vægt på, at skyldners næststørste og tredjestørste kreditorer udgjorde 28,8% af skyldners usikrede gæld, hvorfor disse ikke kunne betragtes som værende småkrav. I skatterådets bindende svar, var det ikke tilstrækkeligt, at 67,7% af den usikrede gæld foretog gældseftergivelse, da 28,8% af den usikrede gæld kunne fordeles på to kreditorer, og dermed ikke kunne vurderes som småkrav. Skatterådet kunne dermed ikke bekræfte, at gældseftergivelsen kunne betragtes som en samlet ordning i henhold til kursgevinstlovens 24 med den konsekvens alene, at der ville ske underskudsbegrænsning i skyldnerselskabets uudnyttede skattemæssige underskud. Dermed blev gældseftergivelsen betragtet som en singulær ordning, og skulle beskattes efter kursgevinstlovens 6. I ovenstående retspraksis af Østre Landsrets dom, TfS2000,606, Højesterets dom, SKM HR, og Skatterådets bindende svar, SKM SR, fremgår det entydigt, at begrebet mere end 50% 11

17 Kapitel 2: Gældseftergivelse med sikkerhed fra hovedaktionær sjældent i praksis er tilstrækkeligt for, at en gældseftergivelse kan ske som en samlet ordning og reguleres efter kursgevinstlovens 24. I alle tre sager har det ligeledes været entydigt, at 2/3 af den usikrede gæld ikke var tilstrækkeligt for, at gældseftergivelse kunne ske som en samlet ordning, idet de resterende kreditorer ikke kunne betegnes som småkrav. For at vurdere begrebet småkrav nærmere, har jeg valgt at inddrage Skatterådets bindende svar af 26. januar 2010, SKM SR. I Skatterådets bindende svar blev det forespurgt, om kapitalfondes gældskonvertering i et skyldnerselskab kunne betragtes som en samlet ordning, og gældseftergivelsen dermed ville være skattefri efter kursgevinstlovens 24, og der alene ville ske underskudsbegrænsning efter de daværende regler i ligningslovens 15, som i dag reguleres efter selskabsskattelovens 12 A. Det blev i sagen vurderet, at kapitalfondene som ville foretage gældskonverteringen forestod 82,08% af skyldnerselskabets usikrede gæld, mens skyldnerselskabets øvrige kreditorer ikke ville indgå i gældseftergivelsen. De øvrige kreditorer forestod henholdsvis 3,47%, 7,17%, 6,36% og 0,92% af skyldnerselskabets usikrede gæld. Skatterådet lagde i sagen vægt på, at 82,08% af den usikrede gæld indgik i aftalen, mens den resterende del af den usikrede gæld på 17,92% var fordelt på forskellige kreditorer, hvorfor det var Skatterådets opfattelse, at disse kunne betragtes som værende småkrav. På baggrund af at 82,08% af den usikrede gæld blev eftergivet, og den resterende del var fordelt på småkrav, kunne Skatterådet positivt bekræfte, at gældseftergivelsen var en samlet ordning og dermed skattefri efter kursgevinstlovens 24, hvormed der alene ville ske underskudsbegrænsning i skyldnerselskabets uudnyttede skattemæssige underskud fra tidligere år efter de daværende regler i ligningslovens 15. Med udgangspunkt i resultaterne i ovenstående afgørelser, herunder afhandlingens afsnit 2.1.5, er det min vurdering, at den juridiske vejlednings betegnelse mere end 50% af den usikrede gæld sjældent vil være tilstrækkeligt i praksis for, at en gældseftergivelse kan ske som en samlet ordning. Dette skyldes, at de øvrige af skyldners kreditorer sjældent vil kunne betegnes som småkrav. I ovenstående retsog administrative praksis var 2/3 af den usikrede gæld ikke tilstrækkelig, idet den resterende del af den usikrede gæld ikke kunne betegnes som småkrav. I Skatterådets bindende svar af 26. januar 2010, SKM SR blev det muligt, at betegne begrebet småkrav, idet sagens skyldnerselskabs øvrige kreditorer ikke alene kun udgjorde ca. 18%, men de 18% af den usikrede gæld var samtidig fordelt på flere forskellige kreditorer. Det er dermed min vurdering, at en gældseftergivelse i praksis skal, for at kunne blive betegnet som en samlet ordning, dække noget mere end 50% af den usikrede gæld, da den resterende del af den usikrede gæld sjældent vil kunne betegnes som småkrav i praksis. Som en væsentlig betingelse til kravet om en gældseftergivelse kan betragtes som en samlet ordning er dermed, at den resterende del af den usikrede gæld består af småkrav. Det er min vurdering, at ved begrebet småkrav er det ikke tilstrækkeligt lavt, at 18% af den usikre gæld ikke eftergives, hvis det vedrører én kreditor, da man i SKM SR lagde vægt på fordelingen af skyldnerselskabets småkrav. Det er der- 12

18 Kapitel 2: Gældseftergivelse med sikkerhed fra hovedaktionær med min overbevisning, at det er altafgørende, at de resterende 18% er fordelt på flere forskellige kreditorer, så kreditorerne ikke enkeltvis er væsentlige i den usikre gæld. En ikke væsentlig kreditorer udgjorde i SKM SR op til 7,17 % af den usikrede gæld. Det er dermed min vurdering, at en ikke væsentlig kreditor i praksis som minimum kan udgøre op til 7,17% af den usikrede gæld. Med udgangspunkt i figur 2.1 er det min vurdering, at gældseftergivelsen fra kreditorer til skyldnerselskabet vil kunne betegnes som en samlet ordning, så længe der sker en ligelig reduktion hos kreditorerne, og alle væsentlige kreditorer eftergiver deres gæld, hvormed det kun er småkrav, hvilket jeg har vurderet størrelsen af ovenfor, som står udenfor gældseftergivelsen. På baggrund heraf vil det i de følgende af afhandlingens afsnit være udgangspunktet, at gældseftergivelsen sker som en samlet ordning. 2.2 Kreditors dividenderet og tredjemands regreskrav Med henvisning til indledningen i dette kapitel er der illustreret et scenarie bestående af et skyldnerselskab, dets kreditorer og dets hovedaktionær. Scenariet er med udgangspunkt i, at skyldnerselskabet er insolvent, hvorfor kreditorerne retter sine krav mod hovedaktionæren, idet hovedaktionæren har afgivet kaution for selskabets gæld. Når hovedaktionæren betaler afdrag på vegne af skyldnerselskabet, opnår hovedaktionæren i så fald regreskrav mod skyldnerselskabet? Hvorledes vil kreditorernes gældseftergivelse til skyldnerselskabet efterfulgt af hovedaktionærens frafald af sit regreskrav skulle behandles skattemæssigt? Vil transaktionerne blive anset som én samlet gældseftergivelse, eller vil transaktionerne blive betragtet som to separate gældseftergivelser? Én gældseftergivelse afgivet af kreditorerne, og dernæst én gældseftergivelse afgivet af hovedaktionæren i form af dennes frafald af sit regreskrav? Som det blev vurderet i afsnit vil gældseftergivelsen i scenariet blive betragtet som en samlet ordning, hvorfor gevinst på gæld er skattefri efter kursgevinstlovens 24, men der skal dog fortsat ske underskudsbegrænsning efter selskabsskattelovens 12 A, stk. 1. Hvis der er tale om to separate gældseftergivelser, vil skyldnerselskabet så skulle underskudsbegrænses to gange? For at kunne diskutere og vurdere nærmere på de skattemæssige konsekvenser i dette scenarie, vil jeg først diskutere det civilretlige aspekt ved hovedaktionærens betalte afdrag på skyldnerselskabets gæld, herunder om der opstår regreskrav Fordringshavers dividenderet Som det er beskrevet ovenfor vil jeg diskutere hovedaktionærens mulighed for regreskrav. I den forbindelse vil jeg diskutere udgangspunktet i fordringshaverens dividenderet. Jeg vil derfor i dette afsnit diskutere og vurdere fordringshavers dividenderet før og efter tredjemands betalte afdrag som følge af sin kautionsforpligtelse overfor skyldner. Dette afsnit vil dermed supplere til afhandlingens senere dis- 13

19 Kapitel 2: Gældseftergivelse med sikkerhed fra hovedaktionær kussion og vurdering af de skattemæssige konsekvenser i tidligere benævnte scenarie, herunder om transaktionerne vil blive anset som to separate gældseftergivelser, eller som én samlet gældseftergivelse. Det civilretlige aspekt om hovedaktionæren opnår et regreskrav, bliver reguleret af konkurslovens 12 G for rekonstruktion. Jf. konkurslovens 12 G, stk. 1 fremgår det, at konkurslovens finder tilsvarende anvendelse ved rekonstruktionsbehandling, jf. dog bestemmelsens stk. 2-4, hvoraf undtagelserne fremgår. Derfor er det følgende brug af konkurslovens med henvisning fra bestemmelserne i konkurslovens 12, da afhandlingen er koncentreret om emnet gældseftergivelse under rekonstruktion som ikke alene er i regi af konkursloven Fuld- og begrænset dividenderet I forbindelse med en rekonstruktion har kreditor fuld dividenderet hos skyldner, hvilket også er tilfældet efter afdrag fra medskyldner jf. konkurslovens 47, stk. 1, nr. 1. Kreditors ret til dividende reduceres dermed ikke i tilfælde af, at medskyldner betaler afdrag på vegne af skyldner med udgangspunkt i sin kautionsforpligtelse hos skyldner. Medskyldner kan derimod søge det betalte tilbage hos skyldner i form af et regreskrav 20. Bestemmelserne i konkurslovens 47 er opbygget således, at det udtrykkeligt er anført hvilke afdrag fra medskyldner, der nedsætter kreditors ret til dividende i skyldners bo. Opnår kreditor helt eller delvis dækning af sit tilgodehavende gennem panteret (sikret gæld), så reduceres kreditors ret til akkorddividende hermed jf. konkurslovens 46. Den praktiske hovedregel er dermed, at kreditor har fuld dividenderet hos skyldner, til trods for betalte afdrag fra medskyldner. I Vestre Landsrets dom af 6. januar 1982, U V havde en kautionist underskrevet en veksel på kr. 1 mio. til sikkerhed for mellemværende mellem skyldner og fordringshaver. Skyldner kom i likviditetsproblemer, efter skyldners pengeinstitut ikke ville udvide skyldners kassekredit. Skyldners likviditetsproblemer førte sidenhen til dennes konkurs. Som følge heraf rettede fordringshaveren sit krav mod kautionisten på kr. 1 mio. Kautionisten som var sagens sagsøger påstod, at fordringshaveren ikke var i sin ret til at gøre sit fulde tilgodehavende gældende i skyldners konkursbo. Det var dermed kautionistens påstand, at fordringshaveren kun kunne gøre sit tilgodehavende minus kautionistens indfrielse af vekslen på kr. 1 mio., gældende. Det var dermed kautionistens opfattelse, at dennes betaling af vekslen, som var afdrag på vegne af skyldners gæld, ville reducere kreditors dividenderet. Vestre Landsret lagde i sin afgørelse vægt på, at der i forbindelse med kautionistens afgivelse af vekslen på kr. 1 mio. ikke var taget stilling til, hvilken del af skyldners gæld vekslen skulle dække. 20 Rekonstruktionsret af Henry Heiberg, Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard fra 2014, 4. udgave, side

20 Kapitel 2: Gældseftergivelse med sikkerhed fra hovedaktionær Det var derfor Vestre Landsrets opfattelse, at der var tale om en begrænset kaution, og afdrag fra tredjemand dermed ikke ville reducere kreditors dividenderet i konkursboet. Vestre Landsrets dommen af 6. januar 1982 omhandlede begrænset kaution, idet kautionisten havde begrænset sig til at kautionere for kr. 1 mio. gennem den benævnte veksel. Begrænset kaution reducerer ikke kreditors dividenderet som følge af tredjemands betalte afdrag for skyldners gæld 21. Har tredjemand afgivet fuld kaution eller begrænset kaution overfor skyldners gæld til kreditor, ændrer det ikke i kreditors dividenderet i skyldners bo eller hos skyldner i rekonstruktion, at tredjemand betaler afdrag på vegne af skyldner Delvis dividenderet Som det fremgår af ovenstående afsnit kunne det konstateres, at kreditors dividenderet hos skyldner ikke reduceres med betalte afdrag fra medskyldner, når medskyldner har afgivet fuld eller begrænset kaution. I Højesterets dom af 20. marts 1928, U H har en grossist solgt en forretning til en person, hvormed der opstår et skyldnerforhold til grossisten, som i tiden efter handlen skal levere varer til skyldner. I forbindelse med handlen accepterer skyldners svoger at kautionere for skyldners nuværende og fremtidige gæld til grossisten på op til kr Kautionisten er overbevist om, at denne kun har accepteret at indestå skyldners gæld for købesummen på forretningen, men bliver af en slægtning gjort opmærksom på, at aftalen vedrører en begrænset kaution for alt anden gæld indtil kr Kautionisten får omformuleret kautionsaftalen med grossisten, kreditor, så kautionsforpligtelsen også bliver begrænset til kun at vedrøre restgælden på købet af forretningen. Kort herefter går skyldneren i likvidation, hvormed Kautionisten indfrier sin kautionsforpligtelse, som er blevet ændret til at dække restgælden på forretningskøbet. Sagens sagsøger, kreditor, gør gældende, at kautionisten ikke har ret til at anmelde sit krav før kreditor har opnået fuld dækning for sit tab. Sagen var en appelsag fra Østre Landsret, og efter nye oplysninger i Højesteret kom der enighed om den allerede afsagte dom i Østre Landsret. I Østre Landsret blev der lagt vægt på, at kautionisten havde indgået aftale med kreditoren om kun at kautionere for restgælden for forretningskøbet, hvorfor det var Østre Landsret og Højesterets opfattelse, at der var tale om delvis kaution, hvormed kautionisten fik medhold i, at denne efter at have indfriet sin kautionsforpligtelse, ikke ville blive udelukket for at anmelde sit regreskrav på samme dividendevilkår som kreditorens øvrige krav. Højesterets dommen af 20. marts 1928 omhandler delkaution, idet kautionisten begrænser sin kaution til en bestemt del af skyldners samlede gæld. Ved delkaution hæfter kautionsnisten fuldstændigt for en 21 Rekonstruktionsret af Henry Heiberg, Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard fra 2014, 4. udgave, side

21 Kapitel 2: Gældseftergivelse med sikkerhed fra hovedaktionær del af fordringen, mens den resterende del af fordringen ikke er sikret ved kaution. Ved kautionistens betalte afdrag på hæftelsesbeløbet til kreditor, tilfalder dividenderetten herfor kautionisten 22. Kautionisten har dermed ret til at anmelde sit krav på lige vilkår som kreditors øvrige krav. Sidst nævnte af ovenstående domme, Højesterets dommen af 20. marts 1928 er næsten 90 år gammel. Til trods for dette benyttes dommen fortsat i litteraturen, herunder blandt andet i den seneste udgivelse af bogen, konkursloven med kommentar, udgave 13 fra Dermed må det vurderes, at sagens emne og omfang er yderst relevant for vurderingen af nutidens begreb, delkaution. Dommens henvisninger til loven kan dog ikke længere benyttes, da konkursloven er ændret siden dommens stadfæstelse i Ovenstående afgørelser om kaution differentierer sig fra hinanden ved, at afgørelsen fra 1982 resulterer i, at kautionisten ikke opnår dividenderet på samme vilkår som kreditor, til trods for en eventuel indfrielse af sin kautionsforpligtelse, og dermed først har ret til dividende efter kreditors fyldestgørelse af sit tilgodehavende. Dette betegner reglerne for fuld eller begrænset kaution. Derimod resulterer dommen fra 1928 i, at kautionisten opnår ret til dividende på samme vilkår som kreditor efter, at kautionisten har indfriet sin kautionsforpligtelse, hvilket er betegnelsen for delkaution Regreskrav hos hovedaktionær Som benævnt indledningsvist i afhandlingens afsnit 2.2 har skyldnerselskabets hovedaktionær afgivet kaution overfor selskabets gæld. Havde hovedaktionæren afgivet en såkaldt selvskyldnerkaution, så ville hovedaktionæren hæfte for hele skyldnerselskabets nuværende og fremtidige gæld 23. Dermed ville kautionen kunne betegnes som en fuldkaution. Har kautionisten begrænset sin kaution til et bestemt beløb for kreditorernes tilgodehavende, så ville kautionen have karakter af en begrænset kaution. I begge tilfælde ville hovedaktionæren ikke opnå dividenderet på samme vilkår som kreditorerne, hvorfor hovedaktionæren først kan gøre sit regreskrav gældende, når kreditor har opnået hele sit tilgodehavende fyldestgjort 24. Kun ved delkaution kan hovedaktionæren gøre sit krav gældende på samme vilkår som kreditor. Det antages i det følgende, at hovedaktionærens kautionsforpligtelse er en fuld eller begrænset kautionsforpligtelse, hvorfor hovedaktionæren opnår fuld regreskrav mod skyldnerselskabet, som kan blive fyldestgjort, når kreditorerne har opnået deres dividenderet. 22 Rekonstruktionsret af Henry Heiberg, Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard fra 2014, 4. udgave, side Rekonstruktionsret af Henry Heiberg, Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard fra 2014, 4. udgave, side

22 Kapitel 2: Gældseftergivelse med sikkerhed fra hovedaktionær 2.3 Skattemæssig behandling af gældseftergivelse med frafald af regreskrav Som det fremgår af afhandlingens afsnit 2.1 og 2.2 er det min vurdering, at kreditorernes gældseftergivelse ved det illustrerede scenarie fra indledningen i kapitel 2 kunne betragtes som en samlet ordning, hvorfor dette vil være udgangspunktet i det følgende. Endvidere var det min vurdering, at skyldnerselskabets hovedaktionær ville opnå regreskrav hos skyldnerselskabet, som følge af betalte afdrag på vegne af skyldnerselskabet. Dette er to væsentlige elementer i forhold til dette afsnit, hvor jeg vil diskutere og vurdere de skattemæssige konsekvenser ved hovedaktionærens frafald af sit regreskrav, herunder om denne transaktion vil blive anset som en separat gældseftergivelse, eller om kreditorernes gældseftergivelse og hovedaktionærens frafald af regreskrav vil blive anset som én samlet gældseftergivelse, hvormed skyldnerselskaber ikke skal underskudsbegrænses mere end én gang Skattemæssige konsekvenser ved 2 gældseftergivelser Kreditorernes gældseftergivelse til skyldnerselskabet jf. figur 2.1 bliver betragtet som en samlet ordning, hvorfor gældseftergivelsen skal reguleres efter reglerne i kursgevinstlovens 24, hvormed gevinst på gæld som udgangspunkt er skattefri. Dog skal gevinsten underskudsbegrænses efter selskabsskattelovens 12 A, stk. 1. I tilfælde af at kreditorernes gældseftergivelse og hovedaktionærs frafald af regreskrav anses som to gældseftergivelser, vil kreditorernes eftergivelse af gæld være gældseftergivelse nr. 1, og hovedaktionærs frafald af regreskrav vil være gældseftergivelse nr. 2. Dette scenarie er illustreret nedenfor. 17