Muligheder og udfordringer i anvendelsen af et samarbejdssystem: brugen af BSCW i projektarbejdet på RUC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder og udfordringer i anvendelsen af et samarbejdssystem: brugen af BSCW i projektarbejdet på RUC"

Transkript

1 Muligheder og udfordringer i anvendelsen af et samarbejdssystem: brugen af BSCW i projektarbejdet på RUC Keld Bødker Lektor, ph.d. Datalogi Roskilde Universitetscenter Morten Hertzum Lektor, ph.d. Datalogi Roskilde Universitetscenter Jens K. Pors IKT-koordinator, cand. phil. Niels Steensens Gymnasium Keld Bødker er lektor i Datalogi på RUC. Han har i en årrække undervist og forsket i systemudvikling, specielt udvikling, implementering og brug af IT i organisationer. Han interesserer sig generelt for "participatory design" dvs design i en organisatorisk sammenhæng, hvor kommende brugere er aktivt involveret i designprocesserne. Er i øjeblikket involveret i forskningsprojektet HealthcareIT, som undersøger it-støtte til kommunikation og koordinering af sygdomsbehandling, såvel mellem behandlere internt, som mellem behandlere og patienter. Morten Hertzum er lektor i Datalogi på RUC. Han forsker og underviser inden for menneskemaskine interaktion (HCI), computer-støttet samarbejde (CSCW) og informationssøgning med en særlig interesse for, hvordan teknologi støtter, og på anden måde påvirker, menneskelig aktivitet. Er i øjeblikket involveret i forskningsprojekter om Healthcare IT og Contextual Models of Trust. Jens K. Pors har netop afsluttet sit PhD-studium på Datalogi på RUC, hvor han har arbejdet med studier af anvendelsen af samarbejdssystemer i to internationale virksomheder. Han er nu IKT-koordinator på Niels Steensens Gymnasium. Indledning Brug af IKT (informations- og kommunikationsteknologi) i undervisningssammenhænge er genstand for megen opmærksomhed i disse år. Der investeres mange ressourcer i nye teknologiske redskaber og nye undervisningsformer. I denne artikel vil vi se nærmere på ét konkret 1

2 værktøj, i form af samarbejdssystemet BSCW, i én konkret læringssituation, nemlig det problemorienterede projektarbejde på den humanistiske basisuddannelse på Roskilde Universitetscenter (RUC). Alle forfattere har tilknytning til et datalogisk undervisnings- og forskningsmiljø, og med den baggrund vil vi især lægge vægt på at belyse sammenhænge mellem bestemte brugssituationer og aspekter ved samarbejdssystemets konkrete udformning eller tekniske implementering. Det er nemlig vores erfaring, at den konkrete udformning af en given funktionalitet eller dens konkrete (tekniske) implementering kan være ganske afgørende for, hvorvidt funktionaliteten opleves som relevant og brugbar i anvendelsessituationen. I løbet af 2003 blev en række IKT-faciliteter gjort tilgængelige for alle studerende og ansatte på RUC som resultat af et udviklingsprojekt, der omfatter samarbejdssystemet BSCW, webportalen Portalino der giver adgang til universitets IKT-faciliteter gennem en sikker adgang (SSL-beskyttet single sign-on ), samt mulighed for netværksopkobling af de studerendes medbragte computere over hele campus via trådløs eller fast forbindelse under navnet Plug n study. Udviklingen og effekterne af dette omfattende projekt følges af en gruppe forskere på RUC. Den tværfaglige følgeforskningsgruppe startede sit arbejde medio 2003 og har indtil videre bevilling frem til Følgeforskningen har som formål at kortlægge, vurdere og lære af indsatsen med at digitalisere RUC s campus, herunder introduktion og udbredelsen af faciliteterne sammen med deres sociale og studierelaterede konsekvenser, og derved bidrage til bedre understøttelse af brug af IKT i studierne på RUC. Følgeforskningsgruppen har gennemført tre empiriske undersøgelser. I efteråret 2003 undersøgte vi ved en spørgeskemaundersøgelse blandt alle nye førsteårsstuderende, om forudsætningerne for brug af de nye IKT-faciliteter var på plads. Vi spurgte til de studerendes adgang til IKT hjemme, på studiet, om deres erfaringer med brug af IKT til informationssøgning, kommunikation, og om deres kendskab til og vurdering af den introduktionsundervisning om de nye faciliteter, som de var blevet tilbudt. Resultaterne viste, at de studerende havde gode forudsætninger for at gøre brug af de nye tiltag: næsten alle havde adgang til computer hjemme, erfaringsniveauet med brug af IKT i studiesammenhæng var gode, og langt størstedelen havde deltaget i introduktionsundervisning i de nye IKT-faciliteter. I foråret 2004 startede vi en undersøgelse af brugen af samarbejdssystemet BSCW i kursusundervisning på basisuddannelsen og administrationen i studieenhederne på 1. år. I foråret 2004 undersøgte vi endvidere brugen af BSCW i projektarbejdet. Undersøgelsens fokus blev formuleret som forskningsspørgsmålet: Hvordan integreres et samarbejdssystem som BSCW i problemorienteret projektarbejde? Undersøgelsen bestod i et kvalitativt feltstudie på den humanistiske basisuddannelse på RUC (Pors 2004). Det er denne undersøgelse der er det emnemæssige fokus for denne artikel, og det indsamlede empiriske materiale udgør grundlaget for artiklen. Problemorienteret projektarbejde Uddannelserne på RUC er baseret på en problemorienteret tilgang med vægt på gruppearbejde (Olesen & Jensen 1999). Derved sættes de studerendes selvstændige arbejde om relevante faglige problemstillinger i højsædet. Indtil nu er koordineringen af selve gruppearbejdet foregået med moderat brug af digitale faciliteter som fx og telefon. Egentlige projektværktøjer eller samarbejdssystemer har ikke haft nogen særlig udbredelse og har ikke været tilbudt fra universitets side, hvorved de studerende har været henvist til diverse kommercielle tjenester (de studerende nævnte systemer som Hotmail og Groupcare). Først med RUC s nyeste IKT-satsning er virtuelle arbejdsrum, i form af BSCW, blevet introduceret (se fx Bjørn 2003). 2

3 BSCW Betegnelsen BSCW (se står for Basic Support for Cooperative Work. Systemet er tydeligt inspireret af forskningsfeltet CSCW (Computer Support for Cooperative Work), som beskæftiger sig med analytiske studier af teknologisk medieret samarbejde og konstruktion og afprøvning af prototyper af teknologier og standarder. Systemet, som installeres på en central server, er udviklet af det tyske forskningsinstitut GMD (nu Fraunhofer Gesellschaft, som led i et større forskningsprojekt, hvor BSCW blev afprøvet i den tyske centraladministration i den periode efter genforeningen, hvor der var kontorer i både Bonn og Berlin (Pipek & Wulf 1999). Ved flere gennemløb af udviklingsprocessen fremkom forskellige versioner af BSCW, som blev udviklet i tæt samarbejde med brugerne af systemet (Appelt 1999; Bentley et al. 1997). Roskilde Universitetscenter har haft en selvstændig udgave af systemet kørende på siden Med udgangspunkt i det generiske standardsystem, som det udvikles i Tyskland, er den lokale udgave tilpasset forholdene på RUC. Jonsson (2004) beskriver overvejelserne i forbindelse med at udbrede BSCW-systemet til hele RUC. For en nærmere beskrivelse af BSCW-systemets brugergrænseflade og de faciliteter, det stiller til rådighed for brugerne, henvises også til Jonsson (2004). Metode IKT-systemer til støtte for samarbejde eller systemer til understøttelse af et såkaldt virtuelt universitet er ofte omgivet af megen varm luft om deres evne til at skabe dramatiske forandringer. Det har i følgeforskningsgruppens arbejde været vigtigt at undgå at reproducere denne ukritiske og unuancerede holdning til samarbejdssystemer på den ene side, og på den anden side at undgå en konservativ fastholden af et fundament bygget på ansigt-til-ansigt kommunikation i undervisningen. Derfor har vi i vores studier ingen forudindtaget position ift. spørgsmålet om, hvilken plads samarbejdssystemer som BSCW og anden informationsteknologi skal indtage i fremtidens universitet. I stedet foretages undersøgelserne med en udforskende indstilling, som ikke på forhånd antager, at BSCW vil trække i den ene eller den anden retning, men sætter sig for at undersøge hvilken plads teknologien har i det problemorienterede projektarbejde i dag. Som nævnt er fokus i artiklen rettet mod brugen af samarbejdsværktøjet BSCW i projektarbejdet. Såvel fra litteraturen som fra andre empiriske studier er det velkendt, at brugen af samarbejdsværktøjer, som tilbydes bredt i en organisation, men hvis brug ikke er et krav, er stærkt afhængige af enkeltpersoner, som anbefaler brugen og i praksis er den drivende kraft. Artiklen er således dels en undersøgelse af, hvordan samarbejdsværktøjet BSCW benyttes i projektarbejdet og dels en undersøgelse af, hvilken position forandringsagenter i form af superbrugere indtager i brugen af BSCW i forbindelse med problemorienteret projektarbejde. Det empiriske grundlag for undersøgelsen er det nævnte feltstudium, som fandt sted i maj og juni måned Informanterne blev hvervet gennem et kursus i Datalogi, som en af forfatterne afholdt på den humanistiske basisuddannelse i forårssemesteret Via to kontakter fra dette kursus fik vi adgang til to projektgrupper med hhv. syv og fire medlemmer. Analyserne i nærværende rapport baserer sig på dokumentanalyser af det indsamlede materiale, som består af interviews transskriberet ad verbatim og skærmbilleder af projektmapper, som viser en oversigt over indholdet og organiseringen af gruppens mapper i BSCW, samt udskrifter af historikken fra disse mapper. Dertil kommer dagbøger fra ti af de elleve gruppemedlemmer, som blev ført i den afsluttende fase af projektforløbet i foråret

4 Med hensyn til det teoretiske grundlag trækker vi bredt på en række arbejder inden for HCI, CSCW og IS. Inden for forskningsfelterne menneske-maskine interaktion (HCI) og samarbejdssystemer (CSCW), såvel som det bredere felt informationssystemer (IS), er der udviklet en række metodiske tilgange og teoretiske begreber, som kan finde anvendelse inden for studier af systemer som BSCW. Samarbejdssystemer giver en række nye muligheder for organiseringen af de studerendes samarbejde i projektgrupper, hvis de vel at mærke benyttes målrettet (Jarvenpaa & Leidner 1999; Strijbos et al. 2004). Samtidig bidrager indførelsen og udbredelsen af sådanne systemer til at ændre betydningen af at mødes fysisk, og herved ændres også de sociale relationer, som reartikuleres i projektgruppernes nye tids- og stedmæssige organisering af deres arbejde (Hayes 2001). Dog peger forskningsresultater på, at etablering og opretholdelse af velfungerende samarbejder som regel kræver en vis mængde ansigt-til-ansigt tilstedeværelse (Olson & Olson 2000). I en undervisningssammenhæng med fokus på projektarbejde drevet af problemstillinger, de studerende selv formulerer, er forhandling og diskussion af projektets problemstillinger centrale aktiviteter. En væsentlig del af disse aktiviteter er, i hvert fald for RUC s vedkommende, tænkt og formuleret med udgangspunkt i mundtlig kommunikation. I forbindelse med introduktion af BSCW i projektarbejdet på RUC har det ikke været intentionen at ændre på dette forhold. Men det er også klart fra erfaringerne med denne studieform, at en vis form for fastholdelse og dokumentation af ideer, tanker og forestillinger er centralt for projektarbejdets forløb. Her spiller brugen af BSCW en potentielt central rolle. Men præcis hvilken rolle, og hvordan gruppen etablerer den rolle er ikke klart. Inden for IS litteraturen er dette fænomen velkendt, og rollen med at formidle og hjælpe IT-anvendelser på vej i organisationer er identificeret og diskuteret i termer af mediator eller facilitator. Bansler og Havn (2005) beskriver således eksempelvis, hvordan projektsekretærer i langvarige og omfattende udviklingsprojekter i en stor international virksomhed former udviklingsprojekternes projektstøttesystem. Projektstøttesystemet kan et langt stykke ad vejen sammenlignes med BSCW, om end brugskonteksten som nævnt er en privat virksomhed. Bansler og Havn bruger Weicks sense making begreb til at beskrive, hvordan projektsekretæren læser og forstår et udviklingsprojekts kontekst og trækker på denne forståelse, såvel i sine eksplicitte beslutninger om indhold og struktur i projektstøttesystemet, som i sine råd og anbefalinger til hvordan projektmedlemmerne, som er spredt geografisk, organisatorisk og tidsligt, skal bruge systemet. Analyse I det følgende beskrives de centrale observationer på baggrund af feltstudiet. Vi indleder med overordnet at karakterisere de to gruppers brug af BSCW for derefter nærmere at beskrive en række aspekter: facilitatorernes rolle, gradvis udbredelse, integration mellem BSCW og andre IT-systemer, samt struktur og overblik. Brugen af BSCW i grupperne generelt Gruppe A bestod af syv kvinder, mens gruppe B var lidt mindre og bestod af to mænd og to kvinder. Der er mange fællestræk mellem de to grupper og i deres anvendelse af BSCW. To væsentlige fællestræk er (a) at BSCW bruges som arbejdsrum og arkiv, og (b) at begge grupper udgjorde en differentieret brugergruppe. Begge grupper anvendte systemet til at udarbejde deres projektrapport, idet de anvendte BSCW til at opbevare den aktuelle udgave af rapporten. BSCW fungerede desuden som arkiv for tidligere udkast og de tidligste skitser og arbejdspapirer. Igennem hele semesteret blev systemet anvendt til at udveksle arbejdspapirer, opbevare udkast og op til afleveringstidspunktet at samle delene til en helhed. BSCW var den primære metode til dokumentudveks- 4

5 ling, suppleret med og papirkopier af dokumenter. I forhold til tidligere projektforløb kunne disketter og memory sticks helt undværes. Begge grupper var sammensat af forskellige typer af brugere. Spektret af brugere spænder fra gruppemedlemmer som knap nok er aktive i BSCW, til facilitatorer, som er en slags superbrugere der organiserer mappernes indhold, rydder op og instruerer de andre gruppemedlemmer. Den førstnævnte type af brugere skal informeres af de øvrige gruppemedlemmer, når BSCW skal konsulteres, eller de nøjes med at forholde sig til papirudskrifter på møderne, da de fx ikke har adgang til en computer med tilstrækkelig hurtig internet-forbindelse. Facilitatorer I begge grupper blev en uformel projektsekretær eller facilitator-rolle etableret et stykke inde i projektforløbet. Facilitatoren holder orden i BSCW-mapperne og introducerer de øvrige gruppemedlemmer til systemet og dets faciliteter. Uddrag fra interview med gruppe B: Y: X, han var primus motor på BSCW og kæmpede virkelig en brav kamp for at vi andre også skulle fatte, at det var smart. Z: Der blev vi nok enige om, at det er en rigtig god ting, for jeg tror også, at det ville have hjulpet, hvis vi havde lavet en undervisningstime, hvor vi virkelig havde lært det. Set i bakspejlet, ville det have været federe, hvis vi havde sat os ned foran det og virkelig lært det. Y: Jah. Så vidt jeg kunne se, så fik vi en introduktion sidste år, men det var bare lige hurtigt. Vi fik at vide, hvilken adresse og så fik vi den der brochure i hånden. X: Vi fik også en introduktion til det. Y: Fik vi det? Det er rigtigt ja. Og det er også, du forstår ikke rigtigt hvad det egentligt er. Det ville være klart bedre, hvis folk kom ud med en PowerPoint-præsentation og så bare lige fyrede den af. Det behøvede også kun at tage 10 minutter til et kvarter. Så kunne folk lige se det og så... I citatet illustreres, hvordan de øvrige gruppemedlemmer opfatter, at X har fungeret som primus motor i gruppen med hensyn til brugen af BSCW. Citatet illustrerer også nogle af betingelserne for introduktion af denne type systemer. Gruppen er enig om, at noget mere undervisning i brugen af systemet kunne være godt; ét gruppemedlem efterlyser noget introduktion og undervisning, men en anden kan huske en hurtig introduktion til systemet (sidste år). Men X (gruppens facilitator) husker noget mere. Han har formentlig haft flere forudsætninger for på introduktionstidspunktet at se potentialet i systemet. Herved illustreres, at det er meget svært på forhånd at fastsætte det rette tidspunkt for en sådan introduktion til BSCW. På den ene side etableres rutiner om brugen af systemer som BSCW ofte i begyndelsen af projektforløbet (Huysman et al. 2003), og det kræver at systemerne introduceres tidligt, fx i forbindelse med andre semesteropstartsaktiviteter. På den anden side bliver nytten af systemer som BSCW først åbenbar for grupperne i løbet af projektarbejdet, når de får behov for de faciliteter, BSCW tilbyder. Derfor efterspørges en introduktion til BSCW ofte først et stykke inde i projektforløbet. Én ting er, at forskellige personer kan få forskelligt udbytte af en præsentation af BSCW. Noget andet er, hvordan en person med en idé om potentialet i BSCW til støtte for projektarbejdet, kan formidle denne idé, eller lykkes/ikke-lykkes med at implementere ideen i praksis, når tidspresset tager til, eller noget uforudset dukker op i gruppearbejdet. Der er givetvis en del udfordringer forbundet med som den fremmeste blandt ligemænd at insistere på at fastholde og opmuntre til brugen af et system, som nogle gruppemedlemmer i starten ikke kan se nytten af. Og det er en rolle, som kræver en del knofedt, for, som Y siger lidt senere i interviewet, 5

6 Det var mere X, der styrede det, lavede nogle mapper til gamle Finals og gamle dagsordner og referater. Gradvis udbredelse Projektarbejde på RUC, og i mange andre uddannelsessammenhænge, er præget af hyppigt skiftende grupper. Studerende finder sammen efter interesser og laver et projekt over en periode på ét eller to semestre, hvorefter gruppen ofte opløses igen. Det betyder på den ene side, at når en projektgruppe tager en teknologi som BSCW til sig, så tager de efterfølgende deres erfaringer med til andre projektgrupper (Mark & Poltrock 2003). Derved etableres brugen af BSCW gradvist, efterhånden som studerende, der har gode erfaringer med systemet, får det indført i grupper med studerende, der ikke tidligere har brugt BSCW. Denne proces værdsættes, men opleves også som langsommelig og måske lidt tilfældig: Uddrag fra interview med gruppe B: Z: I min sidste gruppe, der var der en, der introducerede os for det. Hvor vi egentlig var lidt uinteresserede, men han fik det solgt på en meget god måde og det synes jeg også, at X har været god til i det her. Jeg tror bare det er vigtigt, især når man går på Hum-basis. [LATTER]. Jeg tror bare kurser, måske med indlæringen i det, hvor det bliver gjort på en rigtig, rigtig banal måde. Det tror jeg kunne... Det er værd at bemærke, at de efterspurgte kurser faktisk findes. Det understreger værdien af, at de medstuderende, der introducerer BSCW i grupperne, gør det som en integreret del af projektarbejdet, mens et BSCW-kursus meget let rammer tids- eller indholdsmæssigt ved siden af en projektgruppes aktuelle behov for samarbejdsstøtte. De hyppigt skiftende grupper betyder imidlertid også, at de studerende næsten til stadighed er i gang med at etablere grupper, samarbejdsformer, tillidsforhold og så videre, mens de kun i mindre omfang når frem til at profitere af indarbejdede rutiner, kendskab til hinandens vaner og samarbejde, der forløber uden konstant eksplicit koordination. Selvom projektarbejdsforløb ofte er intense, er de således også præget af en vis overfladiskhed, dels fordi etableringen af grupperne strækker sig over så stor en del af forløbet, dels fordi gruppemedlemmerne ofte ved, at de kun laver dette ene projekt sammen. Det betyder, ifølge Jarvenpaa og Leidner (1999), at mange grupper fokuserer stærkt på det faglige i projektet, som er det, de har sammen, mens personlige og sociale faktorer let nedtones. Studieformen på RUC har som mål at bidrage til etablering af holdbare personlige og sociale kompetencer knyttet til projektarbejdsformen. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at et system som BSCW, der kun støtter skriftlig kommunikation, kan bidrage til et fokus på det faglige, som anført af Jarvenpaa og Leidner (1999). Skriftlig kommunikation giver mulighed for mere velovervejede formuleringer, men stiller samtidig større krav til formuleringerne, da de ikke kan suppleres med tonefald, gestik, umiddelbare reaktioner på lytterens feedback og andre af ansigt-til-ansigt kommunikationens virkemidler. I mundtlig kommunikation foregår en stor del af koordinationen implicit gennem de kommunikerende parters evne til at fortsætte kommunikationen på relevant vis (Baker et al. 1999). I skriftlig kommunikation er sådan feedback meget mere sparsom, da kommunikationen typisk består af meget færre indlæg. Det stiller krav om mere eksplicit koordination og mere afrundede indlæg, der forklarer, hvilken sammenhæng de skal ses i. For at den skal være forståelig og klar, skal der investeres mange ressourcer i skriftlig kommunikation, og da andre aktiviteter også kræver de studerendes tid, bruger mange projektgrupper primært BSCW som arkiv, mens diskussioner, koordination og beslutninger tages ansigt-til-ansigt ved fysiske møder. 6

7 Integration med andre IT-systemer Anvendelsen af BSCW som arkiv slører, at de studerendes brug af BSCW er tæt integreret med andre IT-systemer. Helt centrale systemer er tekstbehandling (i praksis Microsoft Word) og . Da BSCW kun kan behandle dokumenter på fil-niveau, føres mange tekstnære diskussioner ved hjælp af kommenterings- og revisionsfaciliteten i Word, snarere end i BSCW. Denne facilitet har til dels erstattet håndskrevne kommentarer i dokumenterne: Uddrag fra interview med gruppe B: Har I så printet det ud og sat kommentarer på i hånden og taget dem med næste gang? Y: Nej, nej. Der bruger vi det der Word-kommentar system, som X også introducerede. Vores lille IT-person. Mens der brugsmæssigt er flydende overgange mellem faciliteterne i fx Word og BSCW, er den tekniske integration meget beskeden. Det kommer fx til udtryk, når et dokument, der ligger i BSCW, åbnes i Word. Når dokumentet åbnes, mistes forbindelsen til BSCW, og Word får ingen information om, at dokumentet kom fra BSCW. Det betyder, at når den studerende senere gemmer dokumentet, bliver det reviderede dokument ikke automatisk gemt på BSCW, som en opdatering af det oprindelige dokument. Dokumentet gemmes i stedet på den studerendes lokale maskine. Det er op til den studerende at huske efterfølgende at uploade den nye version til BSCW. Dokumenter, der åbnes fra BSCW, opfører sig således anderledes end dokumenter typisk gør; og der er ingen feedback til at minde den studerende om, at dokumentet ikke bare skal gemmes, men også uploades, før den nye version er tilgængelig for de øvrige gruppemedlemmer. Denne mangel på sammenkædning mellem de revisioner, der udgør en ny version af et dokument, og versionsstyringsfaciliteterne i BSCW indebærer en risiko for forvirring og misforståelser med hensyn til indholdet af den korrekte version af gruppens dokumenter specielt i travle perioder hvor dokumenter hyppigt revideres og konsekvensrettes. De studerende oplever det ofte som besværligt at uploade dokumenter til BSCW og at føre diskussioner i BSCW. Tidligt i projektarbejdet (hvor deres procedurer endnu ikke er etableret) og sent i projektarbejdet (når tidspresset vokser) er de således tilbøjelige til at rundsende dokumenter og føre diskussioner over . P.t. kan det kun undgås ved disciplin, som er en skrøbelig koordinationsmekanisme, selvom de studerende er enige om at sådan disciplin er hensigtsmæssig: Uddrag fra interview med gruppe B: X: Men igen, der er problemet nok, at der kommer noget disciplin, eller nogle sociale normer for, hvordan man går ind og bruger det her. Y: Helt klart. X: Jeg kunne så godt med de s, hvor jeg havde sendt dig en skideballe for at have sendt mig en forwardet . Y: Nå, ja. X: Sådan nogle ting, hvor der egentligt ikke er nogle regler for, hvordan man gør det, men det er sådan lidt uforpligtende det hele. Det er sådan lidt lettere bare at sende en mail, eller bare lige poste en eller anden besked på BSCW. Det kræver en eller anden form for DYT-DYT. Vi har virkelig været ude med den lange pegefinger mange gange. Y: X, han er ved at lave nogle normer og regler, et socialt kodeks for os med hensyn til brugen af BSCW og mail. Afhængigheden af denne disciplin kunne helt undgås, hvis og BSCW blev integreret. De studerende rundsender med mellemrum dokumenter via i stedet for at gøre dem tilgængelige ved at uploade dem til BSCW. Derved bliver det sværere at holde styr på, hvad 7

8 der er den nyeste version af et dokument, da alle gruppemedlemmer nu individuelt skal varetage denne opgave. En umiddelbar løsning på dette problem ville være at integrere BSCW og således, at dokumenter kunne uploades ved at sende s til BSCW-mapper. Det er faktisk muligt i version 4.2 af BSCW, som endnu ikke er taget i brug på RUC, og det ville betyde, at to hidtil adskilte aktiviteter blev samlet i én, idet en studerende så på én gang ville kunne uploade et dokument til BSCW og gøre de øvrige gruppemedlemmer opmærksom på det nye dokument. Så længe BSCW primært er et arkiv, der ikke er integreret med projektarbejdets øvrige IT-systemer, kan mange opgaver umiddelbart udføres lettere uden brug af BSCW og uden "synlige" negative konsekvenser for projektarbejdet. De negative konsekvenser opstår først over tid, efterhånden som antallet af dokumenter og versioner vokser: Uddrag fra interview med gruppe A: E: Det har været problematisk i det hele taget at holde orden derinde. Du [peger på C] har været meget god til ind imellem at gå ind og lave nogle forskellige mapper, når vi alle sammen bare har sendt jeg ved ikke hvor meget. D: Det er også fordi, at vi ikke har nogen strategi fra starten af. Altså med at man skulle sådan og sådan. Der havde vi kun tre dokumenter. Ja. Det er faktisk først senere at vi fandt ud af at rydde lidt op. Mmm. C: Også de der ting: Hvad er indledende afsnit? og hvad hører metoden ind under indledende afsnit? Det er lidt svært at placere alt i kasser nogle gange. Måske. F: Så er der færdige afsnit og næsten færdige afsnit. [LATTER]. B: Der var sådan en dejlig logik. Struktur og overblik Problemerne med at holde overblik over de forskellige versioner af dokumenterne er ikke kun et spørgsmål om at få oprettet de rigtige mapper. De studerende oplever også, at det er utilstrækkeligt, at BSCW kun giver mulighed for at organisere dokumenter i hierarkisk strukturerede mapper. Mappehierarkier lægger op til entydigt definerede strukturer med klare regler for, hvad der ligger hvor. Personers og gruppers informationsrum er imidlertid ofte mindre stringent struktureret og afhænger mere af situationsbestemte faktorer, der ændrer sig hen igennem projektforløbet (Hertzum 1999). De studerende har fx brugt computerens skrivebord til at organisere deres dokumenter. Her er mulighed for at organisere dokumenter i en visuel, 2-dimensionel struktur, hvor gruppering, nærhed, overlap samt lodret og vandret placering kan bruges til at angive dokumenters forskellige status, og alle dokumenter er synlige på en gang: Uddrag fra interview med gruppe B: Z: Til sidst havde vi det meste liggende på skrivebordet. Der havde vi 29 punkter, vi havde rimelig mange ting til sidst. Jeg kunne ikke,... X var på et tidspunkt inde og lægge dem ind i mapper, ikke, men et eller andet sted var det meget rart bare at kunne se, hvad fanden lå der af ting. Z: Der lå de sidste Finals, og de forrige. X: Det var virkelig et problem hvis du hurtigt skulle bruge noget. Z: Du ville gerne have haft flere i mapper, ikke? X: Det bliver lynhurtigt meget uoverskueligt. Du kan ikke med 30 ting se hvad der er nyt og hvad der er gamle og hvad der er helt nye dokumenter. Y: Det vi faktisk burde have gjort var en eller anden måde, hvor vi var kommet godt i gang, var at lave en udskrift af BSCW, altså hvordan det ser ud i interfacet, og så lige se hvad for nogle mapper har vi egentlig brug for? Hvad ville være smartere? 8

9 De studerende havde behov for en mere fleksibel måde at organisere deres dokumenter på end BSCW s mapper tilbyder, men heller ikke computerens skrivebord var den rigtige løsning. Skrivebordet var for ustruktureret, men understreger behovet for alternativer til mappehierarkier. Endvidere var skrivebordsløsningen kun tilgængelig på én computer og kunne dermed kun bruges, når gruppen var fysisk samlet. Det brød med den nok største fordel ved BSCW, nemlig at give de studerende adgang til et fælles informationsrum, hvor de kunne tilgå og udveksle dokumenter uden at skulle mødes fysisk. Opsamling Undersøgelsen viser i lighed med andre studier inden for CSCW forskningsfeltet (fx Pors & Simonsen 2003), at forhandlingen og diskussionen af projektets problemstillinger er centrale for den problemorienterede arbejdsform. Dette foregår i en blanding af mundtlig og skriftlig kommunikation, hvor de mundtlige udvekslinger foregår, når gruppen er samlet, mens det skriftlige arbejde foregår på egen hånd eller i mindre grupper. Den skriftlige kommunikationsform, som favoriseres af alle de digitale medier, der anvendes, udgør en barriere for diskussionerne i gruppen, da den direkte adgang til de tilstedeværende gruppemedlemmer er en vigtig ressource i afklaringen af misforståelser og udviklingen af ideer, fx ved skabelsen af en fælles forståelse og formulering af problemformuleringen. Den umiddelbare feedback, som finder sted på gruppemøder, kan vanskeligt understøttes af systemer som BSCW, men i stedet kan digitale medier supplere møderne og i visse situationer øge deres kvalitet ved at hæve graden af forberedelse og minimere det logistiske benarbejde med at holde styr på gruppens arbejdspapirer. BSCW-systemets fokus på dokumenthåndtering og fildeling giver slagside i forhold til den mere ustrukturerede og spontane kommunikation, som når den ikke foregår ved fysiske møder støttes bedre af , instant messaging og chat. Frem for at ændre på opbygningen af selve BSCW kunne disse kommunikationsformer eventuelt inddrages mere aktivt ved at betone, hvordan BSCW kan kombineres med brug af fx . Til gengæld har BSCW en vigtig funktion som lager, arkiv og udvekslingscentral for alle gruppens medlemmer, idet indholdet af gruppens mapper er tilgængeligt for dem alle via internettet og dermed stort set uafhængigt af hvor de opholder sig. Konklusion Artiklen har belyst en række forhold vedrørende introduktionen og brugen af BSCW i projektarbejdet på den humanistiske basisuddannelse på RUC. Først og fremmest har vi peget på den vigtige rolle, som facilitatoren spiller for gruppens anvendelse af BSCW. Det er facilitatoren som er idémanden bag gruppens anvendelse af BSCW, det er facilitatoren som forestår gruppens anvendelse ved at rydde op i gruppens dokumenter, oprette nye mapper, osv., og det er facilitatoren som undervejs i hele projektforløbet på forskellig vis "instruerer" gruppemedlemmerne i brugen af BSCW. Der har også været peget på en række andre forhold: Gradvis udbredelse; de studerende danner nye projektgrupper hvert semester, hvorfor erfaringer med brug af BSCW, positive og negative, bæres videre i nye sammenhænge. Her vil udfaldet af gruppens brug af BSCW afhænge af mange faktorer, blandt andet tilstedeværelsen af en facilitator. Introduktion af systemer som BSCW ved hjælp af kurser kompliceres betragteligt af, at der ikke kan gives noget entydigt svar på den bedste tidsmæssige placering af sådanne kurser. Integration med andre IT-systemer; bedre integration mellem på den ene side BSCW og tekstbehandlingssystemer, og mellem BSCW og -systemer på den anden side, ville smidiggøre brugen af BSCW. Den manglende integration mellem BSCW og tekstbehandlingssystemer kræver opmærksomhed og fokus på brugen af BSCW som arkiv for dokumenter, hvis man skal udnytte systemets force i versionsstyring. Mang- 9

10 lende integration mellem BSCW og -systemer betyder, at gruppemedlemmer let forfalder til at distribuere dokumenter via mail. Først på sigt opleves konsekvensen i form af mangel på struktur og overblik. Struktur og overblik; den hierarkiske mappestruktur i BSCW er ikke altid og for alle gruppemedlemmer god til at give struktur og overblik over gruppens dokumenter. Undersøgelsen er baseret på et feltstudium, hvor to RUC-gruppers brug af BSCW i projektarbejdet er undersøgt i detaljer. Vores observationer og konklusioner ligger på en række punkter i forlængelse af, hvad der er rapporteret fra lignende studier af brugen af samarbejdsteknologi i undervisnings- såvel som arbejdssammenhæng. De forhold, vi fremdrager, synes således at have bredere dækning. Det skal imidlertid understreges, at BSCW alene er rettet mod skreven kommunikation, i modsætning til fx videokonferencesystemer, og at projektarbejdet på RUC er kendetegnet ved, at det er de studerende, der formulerer projekternes indhold. Snarere end at give generelt gyldige svar kan undersøgelsen således hjælpe med at stille de rigtige spørgsmål og pege på områder, hvor der er brug for mere forskning. Vi vil specielt pege på de processer, hvormed et medlem i en projektgruppe etablerer rollen som facilitator, som et oplagt emne for videre studier. Litteratur Appelt, W. WWW Based Collaboration with the BSCW System. Proceedings of the SOF- SEM 99 Conference on Theory and Practice of Informatics. Lecture Notes in Computer Science Berlin: Springer Verlag, Baker, M., T. Hansen, R. Joiner, & D. Traum. The role of grounding in collaborative learning tasks. Collaborative Learning: Cognitive and Computational Approaches. Ed. P. Dillenbourg. Amsterdam: Pergamon, Bansler, J, & E. Havn. Technology-Use Mediation: Making Sense of Electronic Communication in an Organizational Context. Scandinavian Journal of Information Systems (to appear) Bentley, R., T. Horstmann, & J. Trevor. The World Wide Web as Enabling Technology for CSCW: The Case of BSCW. Computer Supported Cooperative Work (1997): Bjørn, P. Re-Negotiating Protocols: A Way to Integrate GroupWare in Collaborative Learning Setting. Proceedings of the ECIS 2003 European Conference on Information Systems Hayes, N. Boundless and Bounded Interactions in the Knowledge Work Process: The Role of Groupware Technologies. Information and Organization 11, 1 (2001): Hertzum, M. Six Roles of Documents in Professionals Work. ECSCW 99: Proceedings of the Sixth European Conference on Computer Supported Cooperative Work. Eds. S. Bødker, M. Kyng, & K. Schmidt. Dordrecht: Kluwer, Huysman, M., C. Steinfield, C.-Y. Jang, K. David, M.H.I.T. Veld, J. Poot, & I. Muler. Virtual Teams and the Appropriation of Communication Technology: Exploring the Concept of Media Stickiness. Computer Supported Cooperative Work 12 (2003): Jarvenpaa, S.L., & D.E. Leidner. Communication and trust in global virtual teams. Organization Science 10, 6 (1999): Jonsson, G. E-learning i projektorienteret gruppearbejde. Tidsskrift for Universiteternes Efter- og videreuddannelse 1, 2 (2004) <http://www.unev.dk/files/gissur_jonsson_2.pdf> (downloaded ). Mark, G., & S. Poltrock. Shaping Technology across Social Worlds: Groupware Adoption in a Distributed Organization. Proceedings of the GROUP 03 Conference. New York: ACM Press, Olesen, H.S., & J.H. Jensen, eds. Project Studies A Late Modern University Reform? Roskilde: Roskilde University Press,

11 Olson, G., & J.S. Olson. Distance Matters. Human-Computer Interaction 15 (2000): Pipek, V., & V. Wulf. A Groupware's Life. ECSCW 99: Proceedings of the Sixth European Conference on Computer Supported Cooperative Work. Eds. S. Bødker, M. Kyng, & K. Schmidt. Dordrecht: Kluwer, Pors, J.K. Problemorienteret projektarbejde på hum-basis med samarbejdsværktøjet BSCW. RUC Online feltrapport. Roskilde: Roskilde Universitetscenter, <http://hdl.handle.net/1800/779> ( ) Pors, J.K., & J. Simonsen. Coordinating Work with Groupware. The Challenge of Integrating Protocol and Artefact. Organizational Information Systems in the Context of Globalization. Eds. M. Korpela, R. Montealegre, & A. Poulymenakou. Dordrecht: Kluwer, Strijbos, J.W., R.L. Martens, & W.M.G. Jochems. Designing for interaction: Six steps to designing computer-supported group-based learning. Computers & Education 42, 4 (2004):

bscw@humbasis.ruc.dk

bscw@humbasis.ruc.dk bscw@humbasis.ruc.dk Problemorienteret projektarbejde på hum-basis med samarbejdsværktøjet BSCW RUC Online: Feltrapport Udarbejdet af Jens Kaaber Pors 2004 RUC Online Feltrapport: bscw@humbasis.ruc.dk

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5 HIT projektet og KOS Dette projektgrundlag udgør aftalen for samarbejdet mellem HIT projektet og KOS frem til 31. januar 2005. Aftalen kan herefter genforhandles med henblik på eventuel forlængelse. 1.

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer

Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer Mikael B. Skov dubois@cs.aau.dk HCI Laboratoriet Institut for datalogi Aalborg Universitet Tiden læger alle sår? IPJ 2.3: Elektronisk patientjournal

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET. Susanne Bødker

IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET. Susanne Bødker IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET Susanne Bødker SUSANNE Professor i Menneske-Maskine Interaktion Arbejdet med samspil mellem design og brug siden 1980erne Underviser i

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

eportfolio på Studienet

eportfolio på Studienet En introduktion til de vigtigste værktøjer og funktioner i eportfolio OBS! Gælder for eportfolio oprettet inden d. 30/8-2013 Sådan anvender du denne vejledning Brug diasshow visning Herved kan du anvende

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV SIV Engelsk kursusanalyse foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV På hvilket

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Plan for Workshop 5 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Kevin Mogensen,

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Brock Online. Vejledning til. Copenhagen Business College

Brock Online. Vejledning til. Copenhagen Business College Vejledning til Brock Online Du vil få det største udbytte, hvis du går ind på Brock Online samtidig med, at du læser denne vejledning. Copenhagen Business College Information til elever, studerende og

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

www.morten-rask.dk september 2001 Agenda Kursets form E-handel: Face-to-face & Interface

www.morten-rask.dk september 2001 Agenda Kursets form E-handel: Face-to-face & Interface E-handel: Face-to-face & Interface Introduktion til kurset Definition af E-handel Morten Rask http://www.mortenrask.dk/cmm9sem2001.htm september 2001 morten-rask.dk 1 Agenda Kursets form, lærerbog og indhold

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor Installation af App Inventor... 10 Trådløs installation... 11 Installation af emulator (Windows)...

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk E-læringsværkstedet på SDU Et tilbud til undervisere og TAP er: Teknisk support: Hvordan får man

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

Forskning om usability-arbejde i praksis. Kasper Hornbæk Datalogisk Institut, Københavns Universitet

Forskning om usability-arbejde i praksis. Kasper Hornbæk Datalogisk Institut, Københavns Universitet Forskning om usability-arbejde i praksis Kasper Hornbæk Datalogisk Institut, Københavns Universitet Udfordringer i forskningen Mange forskningsstudier fokuserer på at generere rapporter som beskriver

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Studentertilfredshedsundersøgelsen 2014

Studentertilfredshedsundersøgelsen 2014 Studentertilfredshedsundersøgelsen 2014 Overordnet set tegner studentertilfredshedsundersøgelsen et positivt billede af fysioterapeutuddannelsen i forhold til studieglæde, udbytte og loyalitet, som er

Læs mere

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS)

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS) 24. august 2007 Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Se indholdet i dit Content Management System... 3 3. Tilgå dokumenterne i My Content

Læs mere

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde?

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde? Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde? NUAS 215 SESSION 5 workshop 19.11.215 Simon Heilesen simonhei@ruc.dk Søren Davidsen davidsen@ruc.dk Roskilde Universitet Slideshare: https://www.slideshare.net/secret/dll5bapujvk1xu

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Undervisningsstruktur

Undervisningsstruktur Undervisningsstruktur Undervisningen ved Science & Technology er i dag organiseret i kvarterer, dvs. i fire undervisningsperioder á 7 uger med efterfølgende eksamensperioder. Den struktur blev indført

Læs mere

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87 Indhold Indledning 7 Øvelse 1. Introduktion til NVivo 11 1.1 NVivos skærmbillede og funktioner 12 1.2 Sources 13 1.3 Nodes 15 1.4 Classifications 17 1.5 Queries 18 1.6 Models 19 1.7 Videre øvelser 19 Øvelse

Læs mere

Det Naturvidenskabelige Fakultet. Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske

Det Naturvidenskabelige Fakultet. Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske Det Naturvidenskabelige Fakultet Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske Indholdsfortegnelse Introduktion til Blackboard Content System...3 Øvelse 01 individuel:

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

9. semester Kommunikation København Hvilket semester går du på? (hvis du har undervisning på mere end ét semester, så udvælg, det du følger mest)

9. semester Kommunikation København Hvilket semester går du på? (hvis du har undervisning på mere end ét semester, så udvælg, det du følger mest) Studienævnet for Humanistisk Informatik Semesterevaluering efterår 2013 9. semester Kommunikation København Hvilket semester går du på? (hvis du har undervisning på mere end ét semester, så udvælg, det

Læs mere

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i

Læs mere

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Førsteårsprøven 2015 Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Projektbeskrivelse Formål Som afslutning på første studieår skal I gennemføre et tværfagligt projektforløb, der skal afspejle væsentlige

Læs mere

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden STRATEGI FOR STUDIEMILJØ Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden 2016-2021 indledning Aalborg Universitets strategi for 2016-2021, Viden for Verden, beskriver studiemiljøet som et af sine

Læs mere

Borgerinvolvering via Smartphone

Borgerinvolvering via Smartphone Borgerinvolvering via Smartphone Et Move-projekt i University College Lillebælt Afslutningsrapport LHN 03-08-2015 1 Indhold Et Move-projekt i University College Lillebælt... 1 Afslutningsrapport... 1 Indledning...

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk E-læringsværkstedet på SDU Et tilbud til undervisere og TAP er: Implementering af e-læringsforløb

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere