Muligheder og udfordringer i anvendelsen af et samarbejdssystem: brugen af BSCW i projektarbejdet på RUC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder og udfordringer i anvendelsen af et samarbejdssystem: brugen af BSCW i projektarbejdet på RUC"

Transkript

1 Muligheder og udfordringer i anvendelsen af et samarbejdssystem: brugen af BSCW i projektarbejdet på RUC Keld Bødker Lektor, ph.d. Datalogi Roskilde Universitetscenter Morten Hertzum Lektor, ph.d. Datalogi Roskilde Universitetscenter Jens K. Pors IKT-koordinator, cand. phil. Niels Steensens Gymnasium Keld Bødker er lektor i Datalogi på RUC. Han har i en årrække undervist og forsket i systemudvikling, specielt udvikling, implementering og brug af IT i organisationer. Han interesserer sig generelt for "participatory design" dvs design i en organisatorisk sammenhæng, hvor kommende brugere er aktivt involveret i designprocesserne. Er i øjeblikket involveret i forskningsprojektet HealthcareIT, som undersøger it-støtte til kommunikation og koordinering af sygdomsbehandling, såvel mellem behandlere internt, som mellem behandlere og patienter. Morten Hertzum er lektor i Datalogi på RUC. Han forsker og underviser inden for menneskemaskine interaktion (HCI), computer-støttet samarbejde (CSCW) og informationssøgning med en særlig interesse for, hvordan teknologi støtter, og på anden måde påvirker, menneskelig aktivitet. Er i øjeblikket involveret i forskningsprojekter om Healthcare IT og Contextual Models of Trust. Jens K. Pors har netop afsluttet sit PhD-studium på Datalogi på RUC, hvor han har arbejdet med studier af anvendelsen af samarbejdssystemer i to internationale virksomheder. Han er nu IKT-koordinator på Niels Steensens Gymnasium. Indledning Brug af IKT (informations- og kommunikationsteknologi) i undervisningssammenhænge er genstand for megen opmærksomhed i disse år. Der investeres mange ressourcer i nye teknologiske redskaber og nye undervisningsformer. I denne artikel vil vi se nærmere på ét konkret 1

2 værktøj, i form af samarbejdssystemet BSCW, i én konkret læringssituation, nemlig det problemorienterede projektarbejde på den humanistiske basisuddannelse på Roskilde Universitetscenter (RUC). Alle forfattere har tilknytning til et datalogisk undervisnings- og forskningsmiljø, og med den baggrund vil vi især lægge vægt på at belyse sammenhænge mellem bestemte brugssituationer og aspekter ved samarbejdssystemets konkrete udformning eller tekniske implementering. Det er nemlig vores erfaring, at den konkrete udformning af en given funktionalitet eller dens konkrete (tekniske) implementering kan være ganske afgørende for, hvorvidt funktionaliteten opleves som relevant og brugbar i anvendelsessituationen. I løbet af 2003 blev en række IKT-faciliteter gjort tilgængelige for alle studerende og ansatte på RUC som resultat af et udviklingsprojekt, der omfatter samarbejdssystemet BSCW, webportalen Portalino der giver adgang til universitets IKT-faciliteter gennem en sikker adgang (SSL-beskyttet single sign-on ), samt mulighed for netværksopkobling af de studerendes medbragte computere over hele campus via trådløs eller fast forbindelse under navnet Plug n study. Udviklingen og effekterne af dette omfattende projekt følges af en gruppe forskere på RUC. Den tværfaglige følgeforskningsgruppe startede sit arbejde medio 2003 og har indtil videre bevilling frem til Følgeforskningen har som formål at kortlægge, vurdere og lære af indsatsen med at digitalisere RUC s campus, herunder introduktion og udbredelsen af faciliteterne sammen med deres sociale og studierelaterede konsekvenser, og derved bidrage til bedre understøttelse af brug af IKT i studierne på RUC. Følgeforskningsgruppen har gennemført tre empiriske undersøgelser. I efteråret 2003 undersøgte vi ved en spørgeskemaundersøgelse blandt alle nye førsteårsstuderende, om forudsætningerne for brug af de nye IKT-faciliteter var på plads. Vi spurgte til de studerendes adgang til IKT hjemme, på studiet, om deres erfaringer med brug af IKT til informationssøgning, kommunikation, og om deres kendskab til og vurdering af den introduktionsundervisning om de nye faciliteter, som de var blevet tilbudt. Resultaterne viste, at de studerende havde gode forudsætninger for at gøre brug af de nye tiltag: næsten alle havde adgang til computer hjemme, erfaringsniveauet med brug af IKT i studiesammenhæng var gode, og langt størstedelen havde deltaget i introduktionsundervisning i de nye IKT-faciliteter. I foråret 2004 startede vi en undersøgelse af brugen af samarbejdssystemet BSCW i kursusundervisning på basisuddannelsen og administrationen i studieenhederne på 1. år. I foråret 2004 undersøgte vi endvidere brugen af BSCW i projektarbejdet. Undersøgelsens fokus blev formuleret som forskningsspørgsmålet: Hvordan integreres et samarbejdssystem som BSCW i problemorienteret projektarbejde? Undersøgelsen bestod i et kvalitativt feltstudie på den humanistiske basisuddannelse på RUC (Pors 2004). Det er denne undersøgelse der er det emnemæssige fokus for denne artikel, og det indsamlede empiriske materiale udgør grundlaget for artiklen. Problemorienteret projektarbejde Uddannelserne på RUC er baseret på en problemorienteret tilgang med vægt på gruppearbejde (Olesen & Jensen 1999). Derved sættes de studerendes selvstændige arbejde om relevante faglige problemstillinger i højsædet. Indtil nu er koordineringen af selve gruppearbejdet foregået med moderat brug af digitale faciliteter som fx og telefon. Egentlige projektværktøjer eller samarbejdssystemer har ikke haft nogen særlig udbredelse og har ikke været tilbudt fra universitets side, hvorved de studerende har været henvist til diverse kommercielle tjenester (de studerende nævnte systemer som Hotmail og Groupcare). Først med RUC s nyeste IKT-satsning er virtuelle arbejdsrum, i form af BSCW, blevet introduceret (se fx Bjørn 2003). 2

3 BSCW Betegnelsen BSCW (se står for Basic Support for Cooperative Work. Systemet er tydeligt inspireret af forskningsfeltet CSCW (Computer Support for Cooperative Work), som beskæftiger sig med analytiske studier af teknologisk medieret samarbejde og konstruktion og afprøvning af prototyper af teknologier og standarder. Systemet, som installeres på en central server, er udviklet af det tyske forskningsinstitut GMD (nu Fraunhofer Gesellschaft, som led i et større forskningsprojekt, hvor BSCW blev afprøvet i den tyske centraladministration i den periode efter genforeningen, hvor der var kontorer i både Bonn og Berlin (Pipek & Wulf 1999). Ved flere gennemløb af udviklingsprocessen fremkom forskellige versioner af BSCW, som blev udviklet i tæt samarbejde med brugerne af systemet (Appelt 1999; Bentley et al. 1997). Roskilde Universitetscenter har haft en selvstændig udgave af systemet kørende på siden Med udgangspunkt i det generiske standardsystem, som det udvikles i Tyskland, er den lokale udgave tilpasset forholdene på RUC. Jonsson (2004) beskriver overvejelserne i forbindelse med at udbrede BSCW-systemet til hele RUC. For en nærmere beskrivelse af BSCW-systemets brugergrænseflade og de faciliteter, det stiller til rådighed for brugerne, henvises også til Jonsson (2004). Metode IKT-systemer til støtte for samarbejde eller systemer til understøttelse af et såkaldt virtuelt universitet er ofte omgivet af megen varm luft om deres evne til at skabe dramatiske forandringer. Det har i følgeforskningsgruppens arbejde været vigtigt at undgå at reproducere denne ukritiske og unuancerede holdning til samarbejdssystemer på den ene side, og på den anden side at undgå en konservativ fastholden af et fundament bygget på ansigt-til-ansigt kommunikation i undervisningen. Derfor har vi i vores studier ingen forudindtaget position ift. spørgsmålet om, hvilken plads samarbejdssystemer som BSCW og anden informationsteknologi skal indtage i fremtidens universitet. I stedet foretages undersøgelserne med en udforskende indstilling, som ikke på forhånd antager, at BSCW vil trække i den ene eller den anden retning, men sætter sig for at undersøge hvilken plads teknologien har i det problemorienterede projektarbejde i dag. Som nævnt er fokus i artiklen rettet mod brugen af samarbejdsværktøjet BSCW i projektarbejdet. Såvel fra litteraturen som fra andre empiriske studier er det velkendt, at brugen af samarbejdsværktøjer, som tilbydes bredt i en organisation, men hvis brug ikke er et krav, er stærkt afhængige af enkeltpersoner, som anbefaler brugen og i praksis er den drivende kraft. Artiklen er således dels en undersøgelse af, hvordan samarbejdsværktøjet BSCW benyttes i projektarbejdet og dels en undersøgelse af, hvilken position forandringsagenter i form af superbrugere indtager i brugen af BSCW i forbindelse med problemorienteret projektarbejde. Det empiriske grundlag for undersøgelsen er det nævnte feltstudium, som fandt sted i maj og juni måned Informanterne blev hvervet gennem et kursus i Datalogi, som en af forfatterne afholdt på den humanistiske basisuddannelse i forårssemesteret Via to kontakter fra dette kursus fik vi adgang til to projektgrupper med hhv. syv og fire medlemmer. Analyserne i nærværende rapport baserer sig på dokumentanalyser af det indsamlede materiale, som består af interviews transskriberet ad verbatim og skærmbilleder af projektmapper, som viser en oversigt over indholdet og organiseringen af gruppens mapper i BSCW, samt udskrifter af historikken fra disse mapper. Dertil kommer dagbøger fra ti af de elleve gruppemedlemmer, som blev ført i den afsluttende fase af projektforløbet i foråret

4 Med hensyn til det teoretiske grundlag trækker vi bredt på en række arbejder inden for HCI, CSCW og IS. Inden for forskningsfelterne menneske-maskine interaktion (HCI) og samarbejdssystemer (CSCW), såvel som det bredere felt informationssystemer (IS), er der udviklet en række metodiske tilgange og teoretiske begreber, som kan finde anvendelse inden for studier af systemer som BSCW. Samarbejdssystemer giver en række nye muligheder for organiseringen af de studerendes samarbejde i projektgrupper, hvis de vel at mærke benyttes målrettet (Jarvenpaa & Leidner 1999; Strijbos et al. 2004). Samtidig bidrager indførelsen og udbredelsen af sådanne systemer til at ændre betydningen af at mødes fysisk, og herved ændres også de sociale relationer, som reartikuleres i projektgruppernes nye tids- og stedmæssige organisering af deres arbejde (Hayes 2001). Dog peger forskningsresultater på, at etablering og opretholdelse af velfungerende samarbejder som regel kræver en vis mængde ansigt-til-ansigt tilstedeværelse (Olson & Olson 2000). I en undervisningssammenhæng med fokus på projektarbejde drevet af problemstillinger, de studerende selv formulerer, er forhandling og diskussion af projektets problemstillinger centrale aktiviteter. En væsentlig del af disse aktiviteter er, i hvert fald for RUC s vedkommende, tænkt og formuleret med udgangspunkt i mundtlig kommunikation. I forbindelse med introduktion af BSCW i projektarbejdet på RUC har det ikke været intentionen at ændre på dette forhold. Men det er også klart fra erfaringerne med denne studieform, at en vis form for fastholdelse og dokumentation af ideer, tanker og forestillinger er centralt for projektarbejdets forløb. Her spiller brugen af BSCW en potentielt central rolle. Men præcis hvilken rolle, og hvordan gruppen etablerer den rolle er ikke klart. Inden for IS litteraturen er dette fænomen velkendt, og rollen med at formidle og hjælpe IT-anvendelser på vej i organisationer er identificeret og diskuteret i termer af mediator eller facilitator. Bansler og Havn (2005) beskriver således eksempelvis, hvordan projektsekretærer i langvarige og omfattende udviklingsprojekter i en stor international virksomhed former udviklingsprojekternes projektstøttesystem. Projektstøttesystemet kan et langt stykke ad vejen sammenlignes med BSCW, om end brugskonteksten som nævnt er en privat virksomhed. Bansler og Havn bruger Weicks sense making begreb til at beskrive, hvordan projektsekretæren læser og forstår et udviklingsprojekts kontekst og trækker på denne forståelse, såvel i sine eksplicitte beslutninger om indhold og struktur i projektstøttesystemet, som i sine råd og anbefalinger til hvordan projektmedlemmerne, som er spredt geografisk, organisatorisk og tidsligt, skal bruge systemet. Analyse I det følgende beskrives de centrale observationer på baggrund af feltstudiet. Vi indleder med overordnet at karakterisere de to gruppers brug af BSCW for derefter nærmere at beskrive en række aspekter: facilitatorernes rolle, gradvis udbredelse, integration mellem BSCW og andre IT-systemer, samt struktur og overblik. Brugen af BSCW i grupperne generelt Gruppe A bestod af syv kvinder, mens gruppe B var lidt mindre og bestod af to mænd og to kvinder. Der er mange fællestræk mellem de to grupper og i deres anvendelse af BSCW. To væsentlige fællestræk er (a) at BSCW bruges som arbejdsrum og arkiv, og (b) at begge grupper udgjorde en differentieret brugergruppe. Begge grupper anvendte systemet til at udarbejde deres projektrapport, idet de anvendte BSCW til at opbevare den aktuelle udgave af rapporten. BSCW fungerede desuden som arkiv for tidligere udkast og de tidligste skitser og arbejdspapirer. Igennem hele semesteret blev systemet anvendt til at udveksle arbejdspapirer, opbevare udkast og op til afleveringstidspunktet at samle delene til en helhed. BSCW var den primære metode til dokumentudveks- 4

5 ling, suppleret med og papirkopier af dokumenter. I forhold til tidligere projektforløb kunne disketter og memory sticks helt undværes. Begge grupper var sammensat af forskellige typer af brugere. Spektret af brugere spænder fra gruppemedlemmer som knap nok er aktive i BSCW, til facilitatorer, som er en slags superbrugere der organiserer mappernes indhold, rydder op og instruerer de andre gruppemedlemmer. Den førstnævnte type af brugere skal informeres af de øvrige gruppemedlemmer, når BSCW skal konsulteres, eller de nøjes med at forholde sig til papirudskrifter på møderne, da de fx ikke har adgang til en computer med tilstrækkelig hurtig internet-forbindelse. Facilitatorer I begge grupper blev en uformel projektsekretær eller facilitator-rolle etableret et stykke inde i projektforløbet. Facilitatoren holder orden i BSCW-mapperne og introducerer de øvrige gruppemedlemmer til systemet og dets faciliteter. Uddrag fra interview med gruppe B: Y: X, han var primus motor på BSCW og kæmpede virkelig en brav kamp for at vi andre også skulle fatte, at det var smart. Z: Der blev vi nok enige om, at det er en rigtig god ting, for jeg tror også, at det ville have hjulpet, hvis vi havde lavet en undervisningstime, hvor vi virkelig havde lært det. Set i bakspejlet, ville det have været federe, hvis vi havde sat os ned foran det og virkelig lært det. Y: Jah. Så vidt jeg kunne se, så fik vi en introduktion sidste år, men det var bare lige hurtigt. Vi fik at vide, hvilken adresse og så fik vi den der brochure i hånden. X: Vi fik også en introduktion til det. Y: Fik vi det? Det er rigtigt ja. Og det er også, du forstår ikke rigtigt hvad det egentligt er. Det ville være klart bedre, hvis folk kom ud med en PowerPoint-præsentation og så bare lige fyrede den af. Det behøvede også kun at tage 10 minutter til et kvarter. Så kunne folk lige se det og så... I citatet illustreres, hvordan de øvrige gruppemedlemmer opfatter, at X har fungeret som primus motor i gruppen med hensyn til brugen af BSCW. Citatet illustrerer også nogle af betingelserne for introduktion af denne type systemer. Gruppen er enig om, at noget mere undervisning i brugen af systemet kunne være godt; ét gruppemedlem efterlyser noget introduktion og undervisning, men en anden kan huske en hurtig introduktion til systemet (sidste år). Men X (gruppens facilitator) husker noget mere. Han har formentlig haft flere forudsætninger for på introduktionstidspunktet at se potentialet i systemet. Herved illustreres, at det er meget svært på forhånd at fastsætte det rette tidspunkt for en sådan introduktion til BSCW. På den ene side etableres rutiner om brugen af systemer som BSCW ofte i begyndelsen af projektforløbet (Huysman et al. 2003), og det kræver at systemerne introduceres tidligt, fx i forbindelse med andre semesteropstartsaktiviteter. På den anden side bliver nytten af systemer som BSCW først åbenbar for grupperne i løbet af projektarbejdet, når de får behov for de faciliteter, BSCW tilbyder. Derfor efterspørges en introduktion til BSCW ofte først et stykke inde i projektforløbet. Én ting er, at forskellige personer kan få forskelligt udbytte af en præsentation af BSCW. Noget andet er, hvordan en person med en idé om potentialet i BSCW til støtte for projektarbejdet, kan formidle denne idé, eller lykkes/ikke-lykkes med at implementere ideen i praksis, når tidspresset tager til, eller noget uforudset dukker op i gruppearbejdet. Der er givetvis en del udfordringer forbundet med som den fremmeste blandt ligemænd at insistere på at fastholde og opmuntre til brugen af et system, som nogle gruppemedlemmer i starten ikke kan se nytten af. Og det er en rolle, som kræver en del knofedt, for, som Y siger lidt senere i interviewet, 5

6 Det var mere X, der styrede det, lavede nogle mapper til gamle Finals og gamle dagsordner og referater. Gradvis udbredelse Projektarbejde på RUC, og i mange andre uddannelsessammenhænge, er præget af hyppigt skiftende grupper. Studerende finder sammen efter interesser og laver et projekt over en periode på ét eller to semestre, hvorefter gruppen ofte opløses igen. Det betyder på den ene side, at når en projektgruppe tager en teknologi som BSCW til sig, så tager de efterfølgende deres erfaringer med til andre projektgrupper (Mark & Poltrock 2003). Derved etableres brugen af BSCW gradvist, efterhånden som studerende, der har gode erfaringer med systemet, får det indført i grupper med studerende, der ikke tidligere har brugt BSCW. Denne proces værdsættes, men opleves også som langsommelig og måske lidt tilfældig: Uddrag fra interview med gruppe B: Z: I min sidste gruppe, der var der en, der introducerede os for det. Hvor vi egentlig var lidt uinteresserede, men han fik det solgt på en meget god måde og det synes jeg også, at X har været god til i det her. Jeg tror bare det er vigtigt, især når man går på Hum-basis. [LATTER]. Jeg tror bare kurser, måske med indlæringen i det, hvor det bliver gjort på en rigtig, rigtig banal måde. Det tror jeg kunne... Det er værd at bemærke, at de efterspurgte kurser faktisk findes. Det understreger værdien af, at de medstuderende, der introducerer BSCW i grupperne, gør det som en integreret del af projektarbejdet, mens et BSCW-kursus meget let rammer tids- eller indholdsmæssigt ved siden af en projektgruppes aktuelle behov for samarbejdsstøtte. De hyppigt skiftende grupper betyder imidlertid også, at de studerende næsten til stadighed er i gang med at etablere grupper, samarbejdsformer, tillidsforhold og så videre, mens de kun i mindre omfang når frem til at profitere af indarbejdede rutiner, kendskab til hinandens vaner og samarbejde, der forløber uden konstant eksplicit koordination. Selvom projektarbejdsforløb ofte er intense, er de således også præget af en vis overfladiskhed, dels fordi etableringen af grupperne strækker sig over så stor en del af forløbet, dels fordi gruppemedlemmerne ofte ved, at de kun laver dette ene projekt sammen. Det betyder, ifølge Jarvenpaa og Leidner (1999), at mange grupper fokuserer stærkt på det faglige i projektet, som er det, de har sammen, mens personlige og sociale faktorer let nedtones. Studieformen på RUC har som mål at bidrage til etablering af holdbare personlige og sociale kompetencer knyttet til projektarbejdsformen. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at et system som BSCW, der kun støtter skriftlig kommunikation, kan bidrage til et fokus på det faglige, som anført af Jarvenpaa og Leidner (1999). Skriftlig kommunikation giver mulighed for mere velovervejede formuleringer, men stiller samtidig større krav til formuleringerne, da de ikke kan suppleres med tonefald, gestik, umiddelbare reaktioner på lytterens feedback og andre af ansigt-til-ansigt kommunikationens virkemidler. I mundtlig kommunikation foregår en stor del af koordinationen implicit gennem de kommunikerende parters evne til at fortsætte kommunikationen på relevant vis (Baker et al. 1999). I skriftlig kommunikation er sådan feedback meget mere sparsom, da kommunikationen typisk består af meget færre indlæg. Det stiller krav om mere eksplicit koordination og mere afrundede indlæg, der forklarer, hvilken sammenhæng de skal ses i. For at den skal være forståelig og klar, skal der investeres mange ressourcer i skriftlig kommunikation, og da andre aktiviteter også kræver de studerendes tid, bruger mange projektgrupper primært BSCW som arkiv, mens diskussioner, koordination og beslutninger tages ansigt-til-ansigt ved fysiske møder. 6

7 Integration med andre IT-systemer Anvendelsen af BSCW som arkiv slører, at de studerendes brug af BSCW er tæt integreret med andre IT-systemer. Helt centrale systemer er tekstbehandling (i praksis Microsoft Word) og . Da BSCW kun kan behandle dokumenter på fil-niveau, føres mange tekstnære diskussioner ved hjælp af kommenterings- og revisionsfaciliteten i Word, snarere end i BSCW. Denne facilitet har til dels erstattet håndskrevne kommentarer i dokumenterne: Uddrag fra interview med gruppe B: Har I så printet det ud og sat kommentarer på i hånden og taget dem med næste gang? Y: Nej, nej. Der bruger vi det der Word-kommentar system, som X også introducerede. Vores lille IT-person. Mens der brugsmæssigt er flydende overgange mellem faciliteterne i fx Word og BSCW, er den tekniske integration meget beskeden. Det kommer fx til udtryk, når et dokument, der ligger i BSCW, åbnes i Word. Når dokumentet åbnes, mistes forbindelsen til BSCW, og Word får ingen information om, at dokumentet kom fra BSCW. Det betyder, at når den studerende senere gemmer dokumentet, bliver det reviderede dokument ikke automatisk gemt på BSCW, som en opdatering af det oprindelige dokument. Dokumentet gemmes i stedet på den studerendes lokale maskine. Det er op til den studerende at huske efterfølgende at uploade den nye version til BSCW. Dokumenter, der åbnes fra BSCW, opfører sig således anderledes end dokumenter typisk gør; og der er ingen feedback til at minde den studerende om, at dokumentet ikke bare skal gemmes, men også uploades, før den nye version er tilgængelig for de øvrige gruppemedlemmer. Denne mangel på sammenkædning mellem de revisioner, der udgør en ny version af et dokument, og versionsstyringsfaciliteterne i BSCW indebærer en risiko for forvirring og misforståelser med hensyn til indholdet af den korrekte version af gruppens dokumenter specielt i travle perioder hvor dokumenter hyppigt revideres og konsekvensrettes. De studerende oplever det ofte som besværligt at uploade dokumenter til BSCW og at føre diskussioner i BSCW. Tidligt i projektarbejdet (hvor deres procedurer endnu ikke er etableret) og sent i projektarbejdet (når tidspresset vokser) er de således tilbøjelige til at rundsende dokumenter og føre diskussioner over . P.t. kan det kun undgås ved disciplin, som er en skrøbelig koordinationsmekanisme, selvom de studerende er enige om at sådan disciplin er hensigtsmæssig: Uddrag fra interview med gruppe B: X: Men igen, der er problemet nok, at der kommer noget disciplin, eller nogle sociale normer for, hvordan man går ind og bruger det her. Y: Helt klart. X: Jeg kunne så godt med de s, hvor jeg havde sendt dig en skideballe for at have sendt mig en forwardet . Y: Nå, ja. X: Sådan nogle ting, hvor der egentligt ikke er nogle regler for, hvordan man gør det, men det er sådan lidt uforpligtende det hele. Det er sådan lidt lettere bare at sende en mail, eller bare lige poste en eller anden besked på BSCW. Det kræver en eller anden form for DYT-DYT. Vi har virkelig været ude med den lange pegefinger mange gange. Y: X, han er ved at lave nogle normer og regler, et socialt kodeks for os med hensyn til brugen af BSCW og mail. Afhængigheden af denne disciplin kunne helt undgås, hvis og BSCW blev integreret. De studerende rundsender med mellemrum dokumenter via i stedet for at gøre dem tilgængelige ved at uploade dem til BSCW. Derved bliver det sværere at holde styr på, hvad 7

8 der er den nyeste version af et dokument, da alle gruppemedlemmer nu individuelt skal varetage denne opgave. En umiddelbar løsning på dette problem ville være at integrere BSCW og således, at dokumenter kunne uploades ved at sende s til BSCW-mapper. Det er faktisk muligt i version 4.2 af BSCW, som endnu ikke er taget i brug på RUC, og det ville betyde, at to hidtil adskilte aktiviteter blev samlet i én, idet en studerende så på én gang ville kunne uploade et dokument til BSCW og gøre de øvrige gruppemedlemmer opmærksom på det nye dokument. Så længe BSCW primært er et arkiv, der ikke er integreret med projektarbejdets øvrige IT-systemer, kan mange opgaver umiddelbart udføres lettere uden brug af BSCW og uden "synlige" negative konsekvenser for projektarbejdet. De negative konsekvenser opstår først over tid, efterhånden som antallet af dokumenter og versioner vokser: Uddrag fra interview med gruppe A: E: Det har været problematisk i det hele taget at holde orden derinde. Du [peger på C] har været meget god til ind imellem at gå ind og lave nogle forskellige mapper, når vi alle sammen bare har sendt jeg ved ikke hvor meget. D: Det er også fordi, at vi ikke har nogen strategi fra starten af. Altså med at man skulle sådan og sådan. Der havde vi kun tre dokumenter. Ja. Det er faktisk først senere at vi fandt ud af at rydde lidt op. Mmm. C: Også de der ting: Hvad er indledende afsnit? og hvad hører metoden ind under indledende afsnit? Det er lidt svært at placere alt i kasser nogle gange. Måske. F: Så er der færdige afsnit og næsten færdige afsnit. [LATTER]. B: Der var sådan en dejlig logik. Struktur og overblik Problemerne med at holde overblik over de forskellige versioner af dokumenterne er ikke kun et spørgsmål om at få oprettet de rigtige mapper. De studerende oplever også, at det er utilstrækkeligt, at BSCW kun giver mulighed for at organisere dokumenter i hierarkisk strukturerede mapper. Mappehierarkier lægger op til entydigt definerede strukturer med klare regler for, hvad der ligger hvor. Personers og gruppers informationsrum er imidlertid ofte mindre stringent struktureret og afhænger mere af situationsbestemte faktorer, der ændrer sig hen igennem projektforløbet (Hertzum 1999). De studerende har fx brugt computerens skrivebord til at organisere deres dokumenter. Her er mulighed for at organisere dokumenter i en visuel, 2-dimensionel struktur, hvor gruppering, nærhed, overlap samt lodret og vandret placering kan bruges til at angive dokumenters forskellige status, og alle dokumenter er synlige på en gang: Uddrag fra interview med gruppe B: Z: Til sidst havde vi det meste liggende på skrivebordet. Der havde vi 29 punkter, vi havde rimelig mange ting til sidst. Jeg kunne ikke,... X var på et tidspunkt inde og lægge dem ind i mapper, ikke, men et eller andet sted var det meget rart bare at kunne se, hvad fanden lå der af ting. Z: Der lå de sidste Finals, og de forrige. X: Det var virkelig et problem hvis du hurtigt skulle bruge noget. Z: Du ville gerne have haft flere i mapper, ikke? X: Det bliver lynhurtigt meget uoverskueligt. Du kan ikke med 30 ting se hvad der er nyt og hvad der er gamle og hvad der er helt nye dokumenter. Y: Det vi faktisk burde have gjort var en eller anden måde, hvor vi var kommet godt i gang, var at lave en udskrift af BSCW, altså hvordan det ser ud i interfacet, og så lige se hvad for nogle mapper har vi egentlig brug for? Hvad ville være smartere? 8

9 De studerende havde behov for en mere fleksibel måde at organisere deres dokumenter på end BSCW s mapper tilbyder, men heller ikke computerens skrivebord var den rigtige løsning. Skrivebordet var for ustruktureret, men understreger behovet for alternativer til mappehierarkier. Endvidere var skrivebordsløsningen kun tilgængelig på én computer og kunne dermed kun bruges, når gruppen var fysisk samlet. Det brød med den nok største fordel ved BSCW, nemlig at give de studerende adgang til et fælles informationsrum, hvor de kunne tilgå og udveksle dokumenter uden at skulle mødes fysisk. Opsamling Undersøgelsen viser i lighed med andre studier inden for CSCW forskningsfeltet (fx Pors & Simonsen 2003), at forhandlingen og diskussionen af projektets problemstillinger er centrale for den problemorienterede arbejdsform. Dette foregår i en blanding af mundtlig og skriftlig kommunikation, hvor de mundtlige udvekslinger foregår, når gruppen er samlet, mens det skriftlige arbejde foregår på egen hånd eller i mindre grupper. Den skriftlige kommunikationsform, som favoriseres af alle de digitale medier, der anvendes, udgør en barriere for diskussionerne i gruppen, da den direkte adgang til de tilstedeværende gruppemedlemmer er en vigtig ressource i afklaringen af misforståelser og udviklingen af ideer, fx ved skabelsen af en fælles forståelse og formulering af problemformuleringen. Den umiddelbare feedback, som finder sted på gruppemøder, kan vanskeligt understøttes af systemer som BSCW, men i stedet kan digitale medier supplere møderne og i visse situationer øge deres kvalitet ved at hæve graden af forberedelse og minimere det logistiske benarbejde med at holde styr på gruppens arbejdspapirer. BSCW-systemets fokus på dokumenthåndtering og fildeling giver slagside i forhold til den mere ustrukturerede og spontane kommunikation, som når den ikke foregår ved fysiske møder støttes bedre af , instant messaging og chat. Frem for at ændre på opbygningen af selve BSCW kunne disse kommunikationsformer eventuelt inddrages mere aktivt ved at betone, hvordan BSCW kan kombineres med brug af fx . Til gengæld har BSCW en vigtig funktion som lager, arkiv og udvekslingscentral for alle gruppens medlemmer, idet indholdet af gruppens mapper er tilgængeligt for dem alle via internettet og dermed stort set uafhængigt af hvor de opholder sig. Konklusion Artiklen har belyst en række forhold vedrørende introduktionen og brugen af BSCW i projektarbejdet på den humanistiske basisuddannelse på RUC. Først og fremmest har vi peget på den vigtige rolle, som facilitatoren spiller for gruppens anvendelse af BSCW. Det er facilitatoren som er idémanden bag gruppens anvendelse af BSCW, det er facilitatoren som forestår gruppens anvendelse ved at rydde op i gruppens dokumenter, oprette nye mapper, osv., og det er facilitatoren som undervejs i hele projektforløbet på forskellig vis "instruerer" gruppemedlemmerne i brugen af BSCW. Der har også været peget på en række andre forhold: Gradvis udbredelse; de studerende danner nye projektgrupper hvert semester, hvorfor erfaringer med brug af BSCW, positive og negative, bæres videre i nye sammenhænge. Her vil udfaldet af gruppens brug af BSCW afhænge af mange faktorer, blandt andet tilstedeværelsen af en facilitator. Introduktion af systemer som BSCW ved hjælp af kurser kompliceres betragteligt af, at der ikke kan gives noget entydigt svar på den bedste tidsmæssige placering af sådanne kurser. Integration med andre IT-systemer; bedre integration mellem på den ene side BSCW og tekstbehandlingssystemer, og mellem BSCW og -systemer på den anden side, ville smidiggøre brugen af BSCW. Den manglende integration mellem BSCW og tekstbehandlingssystemer kræver opmærksomhed og fokus på brugen af BSCW som arkiv for dokumenter, hvis man skal udnytte systemets force i versionsstyring. Mang- 9

10 lende integration mellem BSCW og -systemer betyder, at gruppemedlemmer let forfalder til at distribuere dokumenter via mail. Først på sigt opleves konsekvensen i form af mangel på struktur og overblik. Struktur og overblik; den hierarkiske mappestruktur i BSCW er ikke altid og for alle gruppemedlemmer god til at give struktur og overblik over gruppens dokumenter. Undersøgelsen er baseret på et feltstudium, hvor to RUC-gruppers brug af BSCW i projektarbejdet er undersøgt i detaljer. Vores observationer og konklusioner ligger på en række punkter i forlængelse af, hvad der er rapporteret fra lignende studier af brugen af samarbejdsteknologi i undervisnings- såvel som arbejdssammenhæng. De forhold, vi fremdrager, synes således at have bredere dækning. Det skal imidlertid understreges, at BSCW alene er rettet mod skreven kommunikation, i modsætning til fx videokonferencesystemer, og at projektarbejdet på RUC er kendetegnet ved, at det er de studerende, der formulerer projekternes indhold. Snarere end at give generelt gyldige svar kan undersøgelsen således hjælpe med at stille de rigtige spørgsmål og pege på områder, hvor der er brug for mere forskning. Vi vil specielt pege på de processer, hvormed et medlem i en projektgruppe etablerer rollen som facilitator, som et oplagt emne for videre studier. Litteratur Appelt, W. WWW Based Collaboration with the BSCW System. Proceedings of the SOF- SEM 99 Conference on Theory and Practice of Informatics. Lecture Notes in Computer Science Berlin: Springer Verlag, Baker, M., T. Hansen, R. Joiner, & D. Traum. The role of grounding in collaborative learning tasks. Collaborative Learning: Cognitive and Computational Approaches. Ed. P. Dillenbourg. Amsterdam: Pergamon, Bansler, J, & E. Havn. Technology-Use Mediation: Making Sense of Electronic Communication in an Organizational Context. Scandinavian Journal of Information Systems (to appear) Bentley, R., T. Horstmann, & J. Trevor. The World Wide Web as Enabling Technology for CSCW: The Case of BSCW. Computer Supported Cooperative Work (1997): Bjørn, P. Re-Negotiating Protocols: A Way to Integrate GroupWare in Collaborative Learning Setting. Proceedings of the ECIS 2003 European Conference on Information Systems Hayes, N. Boundless and Bounded Interactions in the Knowledge Work Process: The Role of Groupware Technologies. Information and Organization 11, 1 (2001): Hertzum, M. Six Roles of Documents in Professionals Work. ECSCW 99: Proceedings of the Sixth European Conference on Computer Supported Cooperative Work. Eds. S. Bødker, M. Kyng, & K. Schmidt. Dordrecht: Kluwer, Huysman, M., C. Steinfield, C.-Y. Jang, K. David, M.H.I.T. Veld, J. Poot, & I. Muler. Virtual Teams and the Appropriation of Communication Technology: Exploring the Concept of Media Stickiness. Computer Supported Cooperative Work 12 (2003): Jarvenpaa, S.L., & D.E. Leidner. Communication and trust in global virtual teams. Organization Science 10, 6 (1999): Jonsson, G. E-learning i projektorienteret gruppearbejde. Tidsskrift for Universiteternes Efter- og videreuddannelse 1, 2 (2004) <http://www.unev.dk/files/gissur_jonsson_2.pdf> (downloaded ). Mark, G., & S. Poltrock. Shaping Technology across Social Worlds: Groupware Adoption in a Distributed Organization. Proceedings of the GROUP 03 Conference. New York: ACM Press, Olesen, H.S., & J.H. Jensen, eds. Project Studies A Late Modern University Reform? Roskilde: Roskilde University Press,

11 Olson, G., & J.S. Olson. Distance Matters. Human-Computer Interaction 15 (2000): Pipek, V., & V. Wulf. A Groupware's Life. ECSCW 99: Proceedings of the Sixth European Conference on Computer Supported Cooperative Work. Eds. S. Bødker, M. Kyng, & K. Schmidt. Dordrecht: Kluwer, Pors, J.K. Problemorienteret projektarbejde på hum-basis med samarbejdsværktøjet BSCW. RUC Online feltrapport. Roskilde: Roskilde Universitetscenter, <http://hdl.handle.net/1800/779> ( ) Pors, J.K., & J. Simonsen. Coordinating Work with Groupware. The Challenge of Integrating Protocol and Artefact. Organizational Information Systems in the Context of Globalization. Eds. M. Korpela, R. Montealegre, & A. Poulymenakou. Dordrecht: Kluwer, Strijbos, J.W., R.L. Martens, & W.M.G. Jochems. Designing for interaction: Six steps to designing computer-supported group-based learning. Computers & Education 42, 4 (2004):

bscw@humbasis.ruc.dk

bscw@humbasis.ruc.dk bscw@humbasis.ruc.dk Problemorienteret projektarbejde på hum-basis med samarbejdsværktøjet BSCW RUC Online: Feltrapport Udarbejdet af Jens Kaaber Pors 2004 RUC Online Feltrapport: bscw@humbasis.ruc.dk

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

E-læring lidt om form og materialer

E-læring lidt om form og materialer Page 1 of 6 Forside Udgivelser E-læring lidt om form og materialer Online publikationer Katalog over trykte publikationer Tidsskriftet Uddannelse E-læring er et modeord og et mantra. Undervisning bliver

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87 Indhold Indledning 7 Øvelse 1. Introduktion til NVivo 11 1.1 NVivos skærmbillede og funktioner 12 1.2 Sources 13 1.3 Nodes 15 1.4 Classifications 17 1.5 Queries 18 1.6 Models 19 1.7 Videre øvelser 19 Øvelse

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Det Naturvidenskabelige Fakultet. Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske

Det Naturvidenskabelige Fakultet. Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske Det Naturvidenskabelige Fakultet Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske Indholdsfortegnelse Introduktion til Blackboard Content System...3 Øvelse 01 individuel:

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET. Susanne Bødker

IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET. Susanne Bødker IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET Susanne Bødker SUSANNE Professor i Menneske-Maskine Interaktion Arbejdet med samspil mellem design og brug siden 1980erne Underviser i

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor Installation af App Inventor... 10 Trådløs installation... 11 Installation af emulator (Windows)...

Læs mere

Mathias Turac 01-12-2008

Mathias Turac 01-12-2008 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Eksponentiel Tværfagligt tema Matematik og informationsteknologi Mathias Turac 01-12-2008 Indhold 1.Opgaveanalyse... 3 1.1.indledning... 3 1.2.De konkrete krav til opgaven...

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser

Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser 24. September 2015 Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser!! Thomas Hildebrandt Process and System Models Group IT University of Copenhagen, Denmark!! Grunddata og forretningsprocesser i finansielle

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk E-læringsværkstedet på SDU Et tilbud til undervisere og TAP er: Teknisk support: Hvordan får man

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Langtved Data A/S Nyhedsbrev

Langtved Data A/S Nyhedsbrev Langtved Data A/S Nyhedsbrev Marts, 2008 Nyhedsbrev Velkommen til Langtved Data A/S nyhedsbrev Ca. fire gange om året vil vi informere vore kunder og personer med tilknytning til os, om udvikling og nye

Læs mere

Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark?

Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark? Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark? Eva Riis Ekstern lektor SDU Hvad sker på universiteterne? Aalborg Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitet

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Mobil adgang til logistikdata

Mobil adgang til logistikdata 2012 Samarbejde Partnere Capgemini Systematic A/S Regionshospitalet Randers Caretech Innovation, Alexandra Instituttet Budget 1.100.000 kr. Projektperiode 1. januar 2012 til 31. august 2012 Projektet er

Læs mere

Virtuel projektledelse

Virtuel projektledelse Inspirationsmøde 24 APR 2009 Jan Pries-Heje Slide no.: 1 Virtuel hvad er det? Existing in essence or effect though not in actual fact http://wordnetweb.princeton.edu/ In the context of computing, not concrete

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Indlæg i projektets diskussionklub

Indlæg i projektets diskussionklub Indlæg i projektets diskussionklub [Projektledelses logo] Lavet af: 990936X Ulla Thorup Nielsen Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indlæg i diskussionsklub... 3 Velkommen til kurset...

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Grundlæggende øvelser til kommunikation og samarbejde

Grundlæggende øvelser til kommunikation og samarbejde Grundlæggende øvelser til kommunikation og samarbejde SkoleKom... 2 Øvelse 1 Start SkoleKom... 2 Øvelse 2 Find en person på SkoleKom... 2 Svar på indlæg... 3 Øvelse 3 Svar på et indlæg i FC-Skole-IT...

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS HVEM STUDERER GLOBAL BUSINESS INFORMATICS? Uddannelsen tager udgangspunkt i, hvordan organisationer

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

INTRODUKTION TIL VIA STUDIENET

INTRODUKTION TIL VIA STUDIENET VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers INTRODUKTION TIL VIA STUDIENET For studerende INDHOLD Tekniske forudsætninger... 2 Login til Studienet studienet.viauc.dk... 2 Hold-, modul- og

Læs mere

eksamensprojekt 2. sem

eksamensprojekt 2. sem Multimediedesigner Klima 2009 Virksomheder i en klimakontekst eksamensprojekt 2. sem maj - juni 2009 www.cphnorth.dk Trongårdsvej 44 DK 2800 Kgs. Lyngby 1. Opgaven Indledning: I december 2009 skal Danmark

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Deakin university Land: Australien Periode: Fra:25 juni 2012 Til:4 december 2012

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Arbejdet under forandring v. professor Susanne Bødker, Center for New Ways of Working, Aarhus Universitet.

Arbejdet under forandring v. professor Susanne Bødker, Center for New Ways of Working, Aarhus Universitet. Arbejdet under forandring v. professor Susanne Bødker, Center for New Ways of Working, Aarhus Universitet. Arbejdet gennemgår kraftige forandringer i disse år. Flere og flere arbejdsopgaver består i at

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Microsoft Office 2007 Brugertilfredshedsundersøgelse

Microsoft Office 2007 Brugertilfredshedsundersøgelse Microsoft Office 2007 Brugertilfredshedsundersøgelse November 2008 Microsoft Danmark Tuborg Boulevard 12 2900 Hellerup www.microsoft.dk The Nielsen Company ACNielsen Denmark Strandvejen 70 2900 Hellerup

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere