Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 11. november 2012
|
|
- Johanne Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Synet og hjernen. Randi Starrfelt, cand.pscyh., ph.d. Specialist i Klinisk Neuropsykologi Center for Visuel Kogntion Institut for Psykologi Københavns Universitet Randi.Starrfelt@psy.ku.dk Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 11. november 2012 Overview We see with the brain, not the eyes: images that pass through our pupils go no further than the retina. Paul Bach-y-Rita, 2003 Synet og hjernen: a: Synsfeltdefekter og visuel cortex: Når øjnene fungerer, men hjernen er blind. b: Forstyrrelser i visuel perception: Når øjnene fungerer, men man ikke forstår, hvad man ser. c: Forstyrrelser i visuel opmærksomhed: Når øjnene fungerer, men man ikke er opmærksom på det man ser. D: Visuelle læseforstyrrelser: Hvordan hjerneskader der pårvirker synet kan påvirke læsning. 1
2 Forstyrrelser i højere visuelle funktioner efter hjerneskade. De væsentligste spørgsmål: Kan patienten se? Kan patienten rette opmærksomheden mod ting i omgivelserne? Kan patienten lokalisere ting i omgivelserne? Kan patienten genkende ting i omgivelserne? Kan patienten læse? Kan patienten benævne ting i omgivelserne? Erkender patienten sine vanskeligheder? René Magritte hu/rh/ag Forstyrrelser i højere visuelle funktioner efter hjerneskade. De væsentligste spørgsmål i dag: Kan patienten se? Kan patienten rette opmærksomheden mod ting i omgivelserne? Kan patienten lokalisere ting i omgivelserne? Kan patienten genkende ting i omgivelserne? Kan patienten læse? Kan patienten benævne ting i omgivelserne? Erkender patienten sine vanskeligheder? René Magritte hu/rh/ag 2
3 Hjernens blodforsyning Visuelle forstyrrelser som følge af hjerneskade ses typisk efter: apopleksi (blødning eller blodprop) i den posteriore forsyningsarterie (arteria cerebri posterior) og de bagre dele af den midtre forsyningsarterie (arteria cerebri media) Ses også ved kulilteforgiftning og efter traumatiske skader. Affektion af synet/synsfeltet ses også ved tumorer (især fra hypofysen) og multipel sklerose. Synsfelt = det området man ser når øjnene fikserer stabilt. Indput fra højre side af synsfeltet sendes til venstre hjernehalvdel; indput fra venstre side af sysnfeltet sendes til højre hjernehalvdel. Primær visuel kortex (også kaldt: BA 17; area striata; V1) ligger gemt inde i sulcus calcarina i 3
4 Kan patienten se? I hvor stor del af synsfeltet? Synsfeltudfald Ses hos 70-80% af alle patienter med blødning eller blodprop bagtil i hjernen. Ses hos 20-30% af alle pt. med cerebrovaskulære skader i rehabiliteringscentre.!! Op til 50% af hovedtraumepatienter i rehabiliteringscentre har behandlelige visuelle forstyrrelser (inkluderet synsfeltudfald) som ikke er undersøgt/konstateret inden rehabiliteringsforløbet!! Patienter med synsfeltudfald har ofte dårligere rehabiliterings-effekt ifht almindelige daglige aktiviteter, formelle vurderinger af funktion, og vocational success. Marstrand (2003), Kerkhoff (1999) 4
5 Skotomer Mindre læsioner i occipital-lappen/synsbanerne giver ofte skotomer: blinde områder i synsfeltet. Kan være være centrale / foveale eller paracentrale. Bliver ikke altid opdaget af patient, pga øjenbevægelser og udfyldning. Opdages ikke altid ved synsfelt-undersøgelse. Kan have store konsekvenser for daglig funktion. Patient WW Infarkt højre occiptiallap. Øjenlæge/neurolog: Ingen synsfeltudfald! Lysdetektion ved computeriseret perimetri: Oplevede at ting kunne forsvinde for så at dukke op igen især i venstre side. 5
6 Kortikal blindhed Læsion af V1/primær visuel kortex i begge hemisfærer giver dobbelsidig homonym hemianopsi = total blindhed. Rammer ca. 5% af patienter med synsfeltpåvirkning efter postchiasmatisk skade (Zihl, 2000). Nogen patienter ved ikke at de ikke kan se, selv om de er helt blinde! (Antons syndrom). V1 = primær visuel kortex (c) R Starrfelt 2011 Andre visuelle fenomæner: Blindsight: Nogle patienter med homonym hemianopsi kan afgøre (over chanceniveau) hvor i synsfeltet der stimuleres, samt evt. forskel på X og O. Oplever det som om de gætter. Hallucinationer: Enkelte patienter med synsfeltudfald oplever hallucinationer eller andre positive visuelle fænomener i det blinde felt. (Typisk ved afgrænsede skader i højre hemisfære). 6
7 Zeki, 1993 PET-eksperiment med Mondrianbilleder og bevægelse Venstre: V4 farveregion Højre: V5 bevægelsesmodulet Gad Andre typer synsfeltdefekter (uden total blindhed): (Hemi)akromatopsi (halvsidig) farveblindhed. 7
8 Andre typer synsfeltdefekter (uden total blindhed): Akinetopsi Bevægelsesblindhed: efter skader i V5/ bevægelsesmodulet. Strobelight perception Meget sjælden i ren form. Andre typer synsfeltdefekter (uden total blindhed): Cerebral amblyopi formblindhed Manglende formsyn i dele af synsfeltet på grund af læsion i synsområderne. Følger typisk de samme grænser som cerebralt betinget blindhed (i.e. hemifelt eller kvadrant). Opdages ikke ved almindelig perimetri fordi pt. kan detektere lys og bevægelse i det skadede synsfelt, men ikke kan se former. Kan fx give læsevanskeligheder. 8
9 Visuel perception: Den dorsale og den ventrale strøm. Hvor banen - dorsal Hvad banen - ventral Visuel perception: Den dorsale og den ventrale strøm. 9
10 Klassiske visuelle syndromer Skade i den dorsale strøm: Svigtende evne til at lokalisere ting i omgivelserne Balints syndrom: Visuel desorientering (Dorsal) simultanagnosi Optisk ataksi Okulomotorisk apraksi Skade i den ventrale strøm: Svigtende evne til at genkende komplekse visuelle former Visuelle agnosier: Apperceptiv agnosi Associativ agnosi (Ventral) simultanagnosi Ren aleksi / Ansigtsagnosi Visuel agnosi tab af evne til at genkende visuel indput 1. Udg 1990, 2. Udg A (uden) gnosis (viden) Visuel agnosi: for objekter, ansigter (prosopagnosi), eller ord (aleksi). Simultanagnosi: Nedsat evne til at se flere ting samtidigt. Basale synsfunktioner bevaret. 10
11 (c) R Starrfelt 2011 Visuel agnosi Tidligere skelnen mellem apperceptiv og associativ nu klassifikation ifht. kognitiv model. (c) R Starrfelt 2011 Visuel agnosi forskellige forstyrrelser ved skade på forskellige niveauer /i forskellige moduler. 1) Svækket formperception. 2) Svækket formintegration. 3) Svækket strukturel viden. 4) Svækket adgang til semantisk viden. 11
12 (c) R Starrfelt ) Svækket formperception Intakte sensoriske funktioner (synsstyrke, farvesyn, lokalisation, orientering) i intakte dele af synsfeltet. Massive problemer med at identificere og skelne mellem selv simple former. (c) R Starrfelt ) Integrativ agnosi Intakte sensoriske funktioner (synsstyrke, farvesyn, lokalisation, orientering) i intakte dele af synsfeltet. Kan matche simple figurer og kopiere forlæg (men gør det ofte abnormt langsomt og sekventielt). Behrmann & Kimchi (2003) Journal of Experimental Psychology: 12
13 (c) R Starrfelt 2011 Integrativ agnosi (c) R Starrfelt ) Svækket strukturel viden Intakt formperception (tilsyneladende): kan matche og kopiere. Men kan ikke identificere objekter. Kan typisk ikke tegne eller beskrive objekter fra hukommelsen. + Hvilke to billeder er ens? - Hvad ser vi på billederne? 13
14 (c) R Starrfelt ) Svækket visuel semantisk viden Intakt perception: kan kopiere og matche. Rigtigt objekt Intakt strukturel viden: kan skelne mellem rigtige og nonsensobjekter. Kan ikke matche efter funktion/association. Kan ikke udpege eller benævne visuelle objekter. Nonsens objekt Kan benævne til definition/ ved præsentation i andre modaliteter. Agnosi for ansigter - Prosopagnosi Manglende evne til at genkende tidligere velkendte ansigter og/eller nye. Formopfattelse og elementære sansefunktioner er intakte. Opfattelsen af andre fysiske kendetegn (køn, alder) og personlige kendetegn (hår, gangart, stemme, ansigtsudtryk) er ikke afficeret. 14
15 Ja, det er en mand med skjorte og jakke. Ser du hans ansigt på én gang? Ja, men ikke så jeg genkender personen. Kan du gætte dig til hvad han er? Han kunne godt være skuespiller. Det er han ikke. Hvis jeg siger han er politiker - hjælper det dig? Nej det gør det mærkeligt nok ikke. Hvis jeg giver dig 3 navne: Nyrup Rasmussen, Kennedy, degaulle? Ja så er det Nyrup Rasmussen, jeg tror ikke det er Kennedy. Det er det. Er det virkelig, det var da utroligt. Det ser ud som om du drejer billedet hele tiden. Det gør jeg også for at få en anden vinkel på det. Det er helt mærkeligt, det der drengede udseende som Kennedy havde, det burde man jo kunne kende. For mig er billedet helt fremmed. 68-årig kvinde indlagt på RH efter infarkt højre occipitalregion og atrofi i venstre Persongenkendelse vs ansigstgenkendelse 15
16 16
17 Medfødt (congenital) prosopagnosi The Fusiform Face Area: Specialiseret hjerneområde for ansigtsperception? 17
18 Simultanagnosi: Vanskeligheder med at opfatte flere objekter samtidigt: Dorsal simultanagnosi. Kan kun se en genstand ad gangen. Ventral simultanagnosi: Kan se at der er flere objekter, men kan kun identificere et ad gangen. Simultanagnosi: Vanskeligheder med at opfatte flere objekter samtidigt: Det teorietiske problem: Hvad er en (visuel) genstand? 18
19 Simultanagnosi: Vanskeligheder med at opfatte flere objekter samtidigt: Det praktiske problem: Balints syndrom En forstyrrelse i evnen til at opfatte det visuelle felt som en helhed. Simultanagnosi, visuel desorientering hu/rh Mangelfuld evne til at pege og gribe korrekt under visuel styring Optisk ataksi Manglende evne til vilkårligt at rette blikket mod nye visuelle stimuli Okulomotorisk apraksi Balint s tegning af læsionens udbredelse (1909) Lokalisation: Bilateralt parietooccipitalt Ætiologi: svær hypotension, anoksi, Alzheimers sygdom 19
20 Simultanagnosi / visuel desorientering Mangelfuld evne til at opfatte det visuelle rum som en helhed. Vanskeligheder med at se mere end én eller to ting ad gangen. Stimuli i det perifere synsfelt overses. (Rafal 1997) Synsindtrykkene er ikke stabile. Tingene kan pludselig forsvinde hu/rh Optisk ataksi Forstyrrelse af visuelt kontrollerede bevægelser. Bevægelser, der styres af andre sanser, er normale. Pt. vil række forkert ud efter genstande og fejlvurdere afstande. (Rafal 1997) hu/rh 20
21 Okulomotorisk apraksi (psykisk blikparese) Forstyrrelse i evnen til at udføre målrettede øjenbevægelser under visuel kontrol. Normale øjenbevægelser, hvis pt. retter øjnene imod en lyd. Blikket kan begynde at vandre eller der kan ske en fastlåsning. hu/rh Neglekt og visuel opmærksomhed 21
22 Neglekt Unilateral neglekt: Manglende opmærksomhed mod en side af rummet eller kroppen. Samlebetegnelse for en række forstyrrelser, hvor patienten efter en læsion i hjernen ikke orienterer sig mod eller ikke reagerer på stimuli præsenteret i den ene halvdel af rummet eller den ene side af kroppen. Defekten optræder uden tilgrundliggende sensoriske eller motoriske udfald. Ses hyppigst efter skade i højre hjernehalvdel (neglekt for venstre side af rummet/kroppen). Neglekt - Har tit store konsekvenser for ADL. 22
23 Neglekt i forskellige modaliteter Visuelle neglektsymptomer er mest udbredte og veldokumenterede i litteraturen Neglektsymptomer findes dog i andre modaliteter: Auditiv neglekt (Pavani, Husain, Ladavas & Driver, 2004) Olfaktorisk neglekt (Bellas, Novelly, Eskenazi & Wasserstein, 1988) Somatosensorisk neglekt (Maravita et al., 2003) Motorisk neglekt Forestillingsneglekt (Bisiach m.fl.) Ovennævnte variationer optræder ofte, men ikke altid, sammen med visuel neglekt. Neglekt på udstregningsopgave 23
24 S. VANGKILDE CENTER FOR VISUAL COGNITION R Starrfelt UNIVERSITY Center OF for COPENHAGEN Visuel Kognition Neglekt ved kopiering Søgeadfærd / øjenbevægelser ved neglekt 24
25 S. VANGKILDE CENTER FOR VISUAL COGNITION UNIVERSITY OF COPENHAGEN Selvportræt ved neglekt Selvportræt af Anton Raederscheidt efter højresidigt parietalt slagtilfælde 10/4/2010 fra S. VANGKILDE CENTER FOR VISUAL COGNITION UNIVERSITY OF COPENHAGEN Spatiale referencerammer Vi kan skelne mellem to typer referencerammer Egocentriske referencerammer Allocentriske referencerammer 25
26 Spatiale referencerammer ALLOCENTRISK EGOCENTRISK Hillis, 2006 S. VANGKILDE CENTER FOR VISUAL COGNITION UNIVERSITY OF COPENHAGEN Egocentriske referencerammer..til venstre for hvad Retinotopisk Hovedbaseret Kropsbaseret 26
27 Visuel neglekt: Hvilket rum? Peripersonligt: Ting i omverden inden rækkevidde (de fleste neuropsykologiske test undersøger dette!) Ekstrapersonligt: Omverden udenfor umiddelbar rækkevidde (synstavle?). Forestillingsbilleder (eg. Bisiach.) Representational space / Imagery 27
28 S. VANGKILDE CENTER FOR VISUAL COGNITION UNIVERSITY OF COPENHAGEN Prognose? Selvportrætter af Anton Raederscheidt efter højresidigt parietalt slagtilfælde 10/4/2010 fra Visuelt baserede læseforstyrrelser 28
29 Aleksi Aleksi = tab af/forstyrrelse i læseevne, som følge af erhvervet hjerneskade, hos pt. der tidligere har kunnet læse. Ses hyppigst efter fokal skade, men også som led i fx Alzheimhers sygdom. Centrale aleksier: rammer sproget/læse-systemet Perifere aleksier: skyldes perceptuelle eller opmærksomheds-faktorer Perifere aleksier Visuelle former: Ren aleksi Hemianopisk aleksi. Andre: Opmærksomhedsaleksi Neglekt aleksi 29
30 Visuelle funktioner i læsning Visuel ordgenkendelse Ren aleksi Også kaldt aleksi uden agrafi. Pt. kan tale og skrive men ikke læse. Har typisk højresidig homonym synsfeltudfald (hemianopsi eller øvre kvadrantanopsi). Kan ses uden andre åbenbare forstyrrelser i visuel perception (men disse findes hvis man undersøger med sensitive tester). Typisk er den eneste klage vanskeligheder med at læse; enten ord eller både bogstaver og ord. Udskrives ofte fra hospitalet uden videre udredning. 30
31 Ren aleksi Enkelte patienter kan slet ikke læse eller benævne bogstaver (global aleksi). De fleste kan stave sig igennem ordene, og kan herefter udtale dem korrekt. Milde patienter har ordlængde-effekt: Reaktionstid i læsning hænger liniært sammen med antal bogstaver. Kaldes tit letter-by-letter reading. Læsning af enkeltord: NN s mean RT = 1717ms. Control mean = 482 (SD = 56). Ordlængde effekt for NN = 271 ms per bogstav. The Visual Word Form Area: Et specialiseret hjerneområde for ordgenkendelse? Typisk læsion ved ren aleksi. Starrfelt, Habekost & Leff (2009) Cerebral Cortex. 31
32 Hemianopisk aleksi Ses typisk ved højresidig hemianopsi der afficerer de centrale 5 grader af synsfeltet. Påvirker ikke læsning af (korte) enkeltord. Pt. har en mild ordlængde-effekt (<100msek per bogstav). Andre kognitive funktioner intakt. Vertikal læsning i intakt felt upåvirket. Skader posteriort i ve. occipitallap. (mere posteriort end ved ren aleksi). Hemianopisk aleksi Læsning af tekst uforholdsmæssig påvirket. Pt er langsomme og begår fejl ved tekstlæsning pga. forstyrrede øjenbevægelser. Flere fiksationer og regressioner end normale. Mild forstyrrelse men stort handicap. Vigtig at identificere: tilstanden kan trænes! 32
33 Patient NT Pt. klager over vedvarende læsebesvær efter hjerneblødning. Ingen synsfeltudfald ved øjenlægeundersøgelse. Ingen andre neuropsykologiske ufald. What is wrong? Patient NT; MR og perimetri Spontant (X detekteres ikke) V H Implicit opmærksomhed mod højre 33
34 Patient NT Mild ordlængde-effekt. Intakt bogstav-genkendelse centralt i sysfeltet. Kunne ikke identificere bogstaver i øvre højre kvadrant Let forstyrrede øjenbevægelser ved læsning af tekst. Alle andre kognitive funktioner intakt. KONKLUSIUON: Let form for hemianopisk aleksi, pga. cerebral amblyopi. Too little too late De fleste patienter med visuelle læsevanskeligheder kan se bogstaver og ord, Den visuelle processering er hos de fleste langsommere end normalt. Den visuelle opfattelse er begrænset til færre elementer end normalt. Ved perceptionsforstyrrelse (ren aleksi) affiseres både bogstaver og ord. Ved opmærksomhedsforstyrrelser kan man se patienter der læser ord, men ikke kan rette opmærksomheden mod enkelte bogstaver. 34
35 Hvad er en visuel genstand i læsning? Genkender vi ord som helheder / enheder? Vel nej: Ord genkendes ved hurtig, samtidig (parallel) processering af features og bogstaver. Altså: flere bogstaver genkendes samtidigt, men ikke som en samlet enhed (ord). Hvad så med: Aoccdrnig to a rscheearch at Cmabrigde Uinervtisy, it deosn't mttaer in waht oredr the ltteers in a wrod are, the olny iprmoetnt tihng is taht the frist and lsat ltteer be at the rghit pclae. The rset can be a toatl mses and you can sitll raed it wouthit porbelm. Tihs is bcuseae the huamn mnid deos not raed ervey lteter by istlef, but the wrod as a wlohe. 35
36 Men fra Cambridge siger de: There are elements of truth in this, but also some things which scientists studying the psychology of language (psycholinguists) know to be incorrect. Matt Davis, Cambridge University Læs mere på: Tak til Christian Gerlach Anders Gade Hanne Udesen Signe Vangkilde 36
Et patientstudie om de kognitive processer og den cerebrale arkitektur der understøtter visuel genkendelse Ro J. Robotham, Adjunkt
Et patientstudie om de kognitive processer og den cerebrale arkitektur der understøtter visuel genkendelse Ro J. Robotham, Adjunkt Institut for Psykologi, Københavns Universitet Elsass Institut, Charlottenlund
Læs mereAspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer. 2006 Hans Henrik Knoop Universitet - knoop@dpu.dk
Aspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer 2006 Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske P Universitet - knoop@dpu.dk 9 aspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer Til civiliseret natur og kultur Demokratisk
Læs mereVisuel perception: teori & praksis. Christian Gerlach
Visuel perception: teori & praksis Christian Gerlach Disposition Det visuelle system Teoretiske modeller Visuel agnosi Simultanagnosi Prosopagnosi Kategori-specifikke forstyrrelser Visuospatiale funktioner
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi
Læs mereHjerneskade og visuelle forstyrrelser afdækning og rehabilitering
Hjerneskade og visuelle forstyrrelser afdækning og rehabilitering Den 7. Nordiske Kongres for Synspædagogik Maj 2012 Anders Degn Pedersen Ledende neuropsykolog Hammel Neurocenter Pedersen, A.D. (2004).
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereDet gode liv påp. kanten af chaos om optimisme, nydelse og socialt fællesskabf. Lektor Hans Henrik Knoop 2004, Danmarks Pædagogiske P knoop@dpu.
Det gode liv påp kanten af chaos om optimisme, nydelse og socialt fællesskabf Lektor Hans Henrik Knoop 2004, Danmarks Pædagogiske P Universitet knoop@dpu.dk Tre slags lykke Det rare liv: Kortvarige positive
Læs mereNIHSS (National Institute of Health Stroke Scale)
(National Institute of Health Stroke Scale) De enkelte items undersøges i den anførte rækkefølge. Pointsgivningen skal afspejle hvad patienten gør og IKKE hvad undersøgeren tror patienten kan. Patienten
Læs mereOpmærksomhedsforstyrrelser og hjerneskade. Thomas Habekost Adjunkt, Ph.D. Center for Visuel Kognition Institut for Psykologi Københavns Universitet
Opmærksomhedsforstyrrelser og hjerneskade Thomas Habekost Adjunkt, Ph.D. Center for Visuel Kognition Institut for Psykologi Københavns Universitet Oversigt Visuel opmærksomhed i kognitionspsykologien Brain
Læs mereKognitiv neuropsykologi: Principper og metoder
Kognitiv neuropsykologi: Principper og metoder Lektor Randi Starrfelt Institut for Psykologi Københavns Universitet Randi.Starrfelt@psy.ku.dk Forelæsning N&I 9. September 2013 Overview: Kognitiv neuropsykologi
Læs mereTværfaglig udredning og indsats for borgere med synsmæssige vanskeligheder som følge af erhvervet hjerneskade
Tværfaglig udredning og indsats for borgere med synsmæssige vanskeligheder som følge af erhvervet hjerneskade Nina Rygård Andersen, neuropsykolog Syn-hjerneteamet September 2017 Indhold Om Kommunikationscentret
Læs mereNEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til?
NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? Lektor Hana Malá Rytter, cand.psych., Ph.D. The Unit for Cognitive Neuroscience (UCN) og Center for Integrative Cognitive Neuroscience (CInCoN), Københavns Universitet
Læs mereProgram, torsdag d. 18.9.14
Kognitive dysfunktioner og håndtering Sundhedscenter Vest D. 18. 19. september, 2014 cand. psych., neuropsykolog Leder af undervisningsafdelingen, Center for Hjerneskade Projekt styrket genoptræning og
Læs mereAspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer. 2006 Hans Henrik Knoop Universitet - knoop@dpu.dk
Aspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer 2006 Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske P Universitet - knoop@dpu.dk 9 aspekter af gode læringsmiljøerringsmiljøer Til civiliseret natur og kultur Demokratisk
Læs mereNeglekt Udredning og rehabilitering. Indhold
Neglekt Udredning og rehabilitering Syn og hjerne konference, Korsør d.6-7 september 2017 v/lektor Inge Wilms, Ph.D. Institut for Psykologi Københavns Universitet inge.wilms@psy.ku.dk 1 Indhold Hvad er
Læs mereNEURO VISION TECHNOLOGY, NVT
NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT Som det eneste sted i Skandinavien er Instituttet certificeret til at tilbyde NVTforløb. Den unikke teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade, så man efter cirka
Læs mereAspekter af gode lærings- og arbejdsmiljøer
Aspekter af gode lærings- og arbejdsmiljøer knoop@dpu.dk 9 aspekter af gode læringsmiljøer Demokratisk kultur, magtstruktur og procesform Til civiliseret natur og kultur - for almen social og kulturel
Læs mereNEURO VISION TECHNOLOGY. Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade
NEURO VISION TECHNOLOGY Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade »Det er vigtigt at bakke op om udviklingen af NVT, for der er ikke mange tilbud rettet specifikt mod at forbedre synsfunktionen
Læs merePrismetræning, erfaringer med behandling af neglektpatienten
Prismetræning, erfaringer med behandling af neglektpatienten 1 Specialeansvarlig ergoterapeut Annette Vestergaard Hansen Neurorehabiliteringen Ringe OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Neurorehabiliteringen
Læs mereUndervisningsplan revideret fra d.11.marts
1. 2. 3. 4. 5. 6. FORÅR 2008 5. februar 12. februar 19. februar 26. februar 4. Marts 11. Marts Undervisningsplan revideret fra d.11.marts Introduktion til faget Hana Malá Hjernens opbygning og funktion
Læs mereVigtigheden af samsyn
Neurooptometrist Karsten Haarh Vigtigheden af samsyn Syn og hjerne 2017 Først noget teori For at forstå det overordnede koncept og betydningen af binoculært (2 øjne) syn hos mennesket og i hverdagslivet
Læs mereVisuel opmærksomhed: Formler, der bygger bro mellem kognition og neurofysiologi. Claus Bundesen Københavns Universitet
Visuel opmærksomhed: Formler, der bygger bro mellem kognition og neurofysiologi Claus Bundesen Københavns Universitet NTVA = Neural Theory of Visual Attention Referencer Claus Bundesen: A theory of visual
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende trombektomiregistreringsskema
På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende trombektomiregistreringsskema Gældende fra 1. januar 2015 Alle patienter (alder 18+) med akut
Læs mereHjernen i et neuropsykologisk perspektiv
Hvad er neuropsykologi? Hvad er kognition? Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvor ved vi det fra? Neuropsykolog Sara Holm Hvad er en neuropsykolog? Hvem er hun?! Program 10 Pause Pause 9 5 8 7 6
Læs mereSynsfelt øje og hjerne
60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og
Læs mereNANOS Patient Brochure Homonym Hemianopsi
NANOS Patient Brochure Homonym Hemianopsi Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty and for
Læs mereHVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?
HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN
Læs mereDemenssygdomme og høretab
Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen
Læs mereØjenbevægelser er hjernens spejl
Øjenbevægelser er hjernens spejl Inge Wilms, Lektor PhD Institut for Psykologi Københavns Universitet IBOS- Syn & Hjerne, d. 6-7 september 2017 Cromwell hotel Korsør 05/09/2017 2 Agenda Øjet og øjenbevægelser
Læs mereNeuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup
Læs mereDen Visuelle Hjerne. Folkeuniversitetet. Introduktion. Torsdag d. 6. november 17.15-19.00. Auditorium 28. Købmagergade 50, opgang B th.
Folkeuniversitetet Introduktion Torsdag d. 6. november 17.15-19.00 Købmagergade 50, opgang B th. Auditorium 28 Forelæsningsrække Introduktion til hjernen og visuel perception ved Thomas Alrik Sørensen
Læs mereUdfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau
Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Ved udviklingsansvarlig fysioterapeut Camilla Biering Lundquist, Hammel Neurocenter Plan Specialiseringsniveau
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mere3 Synet (A) og hørelsen (B)
3 Synet (A) og hørelsen (B) 3.1 Synet (A) 3.1.1 Generelle forhold En fører af et motorkøretøj skal have et syn, der er så tilstrækkeligt godt, at føreren kan køre motorkøretøj på betryggende vis. I kørekortsammenhænge
Læs mereMSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER
MSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER I en samling videoer på www.mspatient.dk fortæller patienter med MS om attakker, deres symptomer og funktionstab.
Læs mereLaveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse
TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10
Læs mereApopleksi. Et af nedenstående kan være et fremtrædende symptom på Apopleksi. Dette begreb betyder blodprop eller blødning i hjernen
Apopleksi Dette begreb betyder blodprop eller blødning i hjernen apraksi, apopleksi, apleksi, amnesi Hvor mange % udgør blodprop i hjernen ved Apopleksi ca 65%, ca 75%, ca 85%, ca 95% Et af nedenstående
Læs mereNeuropædiater protokol Udgave 1.1.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Neuropædiater protokol Udgave 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Fornavn Dato for vurdering Vurdering er udført af Titel (år måned dag) Pædiatrisk afd. på (Fornavn Efternavn)
Læs mereNeuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning:
Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: domæner tests demenstyper indikationsområder Dansk Geriatrisk Selskab s årsmøde Klarskovgård, marts 2014 ved Peter Bruhn 1 Diagnostiske demenskriterier
Læs mereInformation om træthed
Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,
Læs mereHvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?
1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det
Læs mereNeurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt
Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD 1 Inge Wilms, Ph.D. Lektor og leder af BRATLab (Brain Rehabilitation, Advanced Technology and Learning
Læs mereØjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse!
Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Ellen C. Linnet Fhv. maler af Flora Danica Patienthistorie et hele startede D i juni 2006, hvor jeg vågnede med en tåge for det ene øje. Jeg kom snart på skadestuen
Læs mereMontreal cognitive assessment. (MoCA) Administration og scoringsinstruktion
Montreal cognitive assessment (MoCA) Administration og scoringsinstruktion Montreal cognitive assessment (MoCA) er blevet designet som et hurtigt screeningsinstrument til lettere kognitive forstyrrelser.
Læs mereSprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.
Læs mereNeuropsykologiske betragtninger over APD.
Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk
Læs mereKonsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M
Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M baggrundsinfo Højresidig hjerneblødning Venstresidig lammet Mand i 50érne
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereMontreal cognitive assessment. Administrations og scoringsinstruktion
Montreal cognitive assessment (MoCA) Administrations og scoringsinstruktion Montreal cognitive assessment (MoCA) er blevet designet som et hurtigt screeningsinstrument til lettere kognitive forstyrrelser.
Læs mereUnilateral neglekt. en forstyrrelse af opmærksomheden for kroppen og det eksterne rum. Af Asser Hestbech
Af Asser Hestbech Unilateral neglekt en forstyrrelse af opmærksomheden for kroppen og det eksterne rum Speciale, Oktober 2002 Vejleder: Anders Gade Institut for Psykologi Københavns Universitet Abstract:
Læs mereSynsfaglig netværksdag d. 29. november 2012 Beskrivelse og vurdering af det funktionelle syn hos mennesker med CVI
Synsfaglig netværksdag d. 29. november 2012 Beskrivelse og vurdering af det funktionelle syn hos mennesker med CVI Christine Roman-Lantzys systematiske tilgange og materialer anvendt i praksis Vores program
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereKognitive forandringer ved vaskulær demens. Jens Østergaard Riis Ledende neuropsykolog Neurologisk og neurokirurgisk afdeling
Kognitive forandringer ved vaskulær demens Jens Østergaard Riis Ledende neuropsykolog Neurologisk og neurokirurgisk afdeling Oversigt over emner Forskellige typer af Vaskulær demens A VD som følge af apopleksi
Læs mereKoordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering
Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,
Læs mereModerne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,
Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut, Neurorehabiliteringen Grindsted Program Præsentation af Neurorehabilitering
Læs mereCerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder
Historisk Cerebral Parese William Little 1860 (Little s Diease) Iltmangel under fødslen motoriske vanskeligheder Sigmund Freud 1897 Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle
Læs mereNår kørekortet forsvinder
Hjernesagen nr. 4 2018 19 Når kørekortet forsvinder Da vi rundede de to år efter min hjerneblødning, sagde de lige ud, at nu var det mirakler, der skulle til, hvis mit syn igen skulle blive sådan, at jeg
Læs mereStart, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling
Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Kognitive funktioner Hvad er eksekutive funktioner? Vi kalder dem også styringsfunktioner:
Læs mereIntroduktion til perception Forelæsning 2
Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor
Læs mereKommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi
Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Hvad bruger vi kommunikation til - hvad
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereLæsningens fysiologi Hjernen tager skade af læsning
- DENMARK Læsningens fysiologi Hjernen tager skade af læsning Mikkel Wallentin Vingsted, 1. november 2016 - DENMARK Hjerneforsker - er du så læge? Født. 1973 Bachelor i dramaturgi 1998. Cand. mag. i kognitiv
Læs mereArbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt.
Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt. Annette Esbensen Forskergruppen for Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 5. Nordiske
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereHvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom
Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom Der findes cirka 200 sygdomme, der giver demens Der findes desværre ingen helbredende behandling
Læs mereInformation om træthed efter hjerneskade
Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske
Læs mereMatematikkens filosofi filosofisk matematik
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet
Læs mereInformation om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereLoewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition
Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-
Læs mereKognitive problemer hos elever med epilepsi
Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereAfasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12
Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereDeep Learning. Muligheder og faldgruber. Glenn Gunner Brink Nielsen, Teknologisk Institut
Deep Learning Muligheder og faldgruber Glenn Gunner Brink Nielsen, Teknologisk Institut Deep Learning en klar succes! Siden de første convolutional netværk blev indført i 2012 har de domineret denne opgave.
Læs mereSYNSFILTRE TIL PERSPECTACLES 3.0 OKTOBER 2017
SYNSFILTRE TIL PERSPECTACLES 3.0 OKTOBER 2017 info@ballastcph.dk Tjek altid om der er kommet en nyere udgave af vores filteroversigt på www.ballastcph.dk TESTET AF PROFESSIONELLE Alle synsfiltre til Perspectacles
Læs mereNyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet
Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereVær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede
Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Af Gill Levy, RNIB Bearbejdet af øjenlæge Mette Warburg Videncenter for Synshandicap Vær opmærksom på synsproblemer
Læs mereFORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau
FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau Denne checkliste, vil give dig en idé om dit barns nuværende kommunikationsniveau. Listen beskriver, trin for trin, hvordan et barn med normal
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereExcentrisk læsetræning af AMD patienter
Excentrisk læsetræning af AMD patienter LAVET AF LISBETH POULSEN, ANNA BIRTHE ANDERSEN OG DANIEL MIKKELSEN Disposition - Det canadiske studie - Hvordan læser man normalt - Hvordan påvirkes læsning af skotomer
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereHvad er afasi? Danish
Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereEffekten af prismeadaptationstræning og adaptationstræning. med forskudt feedback på perceptuel neglekt og
Effekten af prismeadaptationstræning og adaptationstræning med forskudt feedback på perceptuel neglekt og neglektaleksi et teoretisk og empirisk speciale Fidooo! Jeg kan ikke se dig. Vuf? Katrine Neisig
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereDysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Dysartri en motorisk taleforstyrrelse Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske dys + athroun, som frit oversat betyder nedsat evne til at tale
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereIT-frivillige støtter afasiramte
IT-frivillige støtter afasiramte Navn: HjerneSagen har fået midler fra Socialministeriets Civilsamfundsstrategipulje til at gennemføre projekt IT-frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale
Læs mereErgoterapeut Dorte Richter Brønderslev Neurorehabiliteringscenter
Ergoterapeut Dorte Richter Brønderslev Neurorehabiliteringscenter Præsentation Dorte Richter Ergoterapeut på Brønderslev neurorehabiliterings center Arbejder med mennesker der har fået en hjerneskade Fase
Læs mereAutisme, motivation og skolevegring
Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en
Læs mere18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende
Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereHvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk
Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens
Læs mere