Hjerneskade og visuelle forstyrrelser afdækning og rehabilitering

Transkript

1 Hjerneskade og visuelle forstyrrelser afdækning og rehabilitering Den 7. Nordiske Kongres for Synspædagogik Maj 2012 Anders Degn Pedersen Ledende neuropsykolog Hammel Neurocenter Pedersen, A.D. (2004). Den visuelle perceptions flerhed. Nordisk Psykologi. 56, Pedersen, A.D. (2009). Synet og Hjernen. Fokus Videnscenter for Hjerneskades nyhedsbrev, 16, 4-7. Anders Degn Pedersen o Psykolog fra Århus Universitet 1991 o Specialist i neuropsykologi 2002 o o o o o o o o Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Arbejdsmedicinsk Klinik Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg Sygehus Børne og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Hjerneskadecentret i Århus Træningsgruppen, Høskov-Kollegiet 1

2 Cubomedusen En vandmand med 24 øjne Kilde: Post doc. Anders L. Garm, Lunds Universitet Rhopalium fra Chiropsalmus. Pilene viser simple øjne, pilehovederne viser kameraøjnene. Visuelle stimuli er lys Lys er elektromagnetiske bølger med en bølgelængde på mellem ca. 400 (violet) og ca. 700 (rød) nanometer (Homo Sapiens) 2

3 Vejen til Cortex Van Essen 3

4 Det visuelle system De fremadkoblede processer V3 De tilbagekoblede processer 4

5 De tilbagekoblede processer De tilbagekoblede processer 5

6 De fremadkoblede og de tilbagekoblede processer Forward Topografisk og funktionelt organiserede Sparsom axonal spredning Hurtigtvirkende synapser Andre lag end tilbagekoblede forbindelser Backward Diffus topografi Stor axonal spredning. Stor divergens Langsomme synaptiske effekter ( lærings-typen NMDA) Overskrider flere niveauer i hierarkiet Visuel identifikation og visuo-motorisk kontrol Ungerleider og Mishkin (1982) 6

7 Træningsgange Kontrol Post. par. Inf. temp. Lat. V1 Medial V1 Egenskaber Kendemærke Hvor og hvad Posteriore parietale læsioner forårsager svære funktionsforstyrrelser m.h.t. at bedømme hvilken af to skuffer der er placeret tættest på en markering (cylinder), men afficerer ikke evnen til at skelne mellem forskelligt udseende objekter. Inferiore temporale læsioner forårsager svære funktionsforstyrrelser m.h.t. at skelne mellem forskelligt udseende objekter på baggrund af deres egenskaber, men afficerer ikke rumlige opgaver. 7

8 Det dorsale og det ventrale kredsløb Øjet og hånden Milner & Goodale 8

9 Apperturen i Ticheners illusion 60,5 60,0 59,5 59,0 58,5 58,0 57,5 57,0 56,5 56,0 Oplevet forskellige Oplevet ens Lille jeton Stor jeton Patient D.F. apperceptiv visuel agnosi Kvinde midt i 30 erne udsat for kulilteforgiftning i forbindelse med defekt gasvandvarmer Diffus hjerneskade med størst substanstab i broadmans områder 18 og 19 (ekstrastiate) Område 17 (V1) stort set intakt 9

10 Visuel identifikation Visuel agnosi og visuomotorisk kontrol 10

11 Visuomotorisk ataksi R.V. Bilateral occipitoparietal skade Optisk ataksi Intakt objekt genkendelse Kredsløbenes funktion Det ventrale kredsløb Occipital -> temporal. Vedrører genkendelsen af den visuelle information Hvad Det dorsale kredsløb (Ungerleider og Mishkin) Occipital -> parietal. Vedrører den visuelle informations lokalisering i rummet Hvor Det dorsale kredsløb (Milner & Goodale) Visuel kontrol af handlinger Hvordan 11

12 Den visuelle hjerne i aktivitet Synet er ikke udviklet i naturhistorien m.h.p. at udstyre organismerne med kohærente visuelle repræsentationer af omverdenen, men m.h.p. at udstyre dem med distal sensorisk kontrol over de bevægelser og aktiviteter, de engagerer sig i for at overleve og formere sig. Visuel agnosi Svigtende evne til at erkende og identificere komplekse visuelle stimuli Kriterier Intakt elementær og basal visuel sansning Alm. gnose ved andre sanser Ingen generelt mental reduktion Lokalisation posteriore associationsområder 12

13 Arteria cerebri posterior Den bagerste hjernepulsåre Associativ visuel objektagnosi Case John (Humphreys & Riddoch) 13

14 Intakt formperception ved associativ visuel agnosi Associativ visuel objektagnosi Jeg har overhovedet ingen idé om hvad det kan være. Den nederste del ser fast ud, og det ovenover ligner mere en fjer. Det virker ikke logisk med mindre det er en eller anden slags pensel. 14

15 Associativ visuel objektagnosi Et dyr - jeg formoder det kunne være en ko Intakt verbal semantik ved visuel objektagnosi Definition af ordet ged : Et firbenet husdyr som man som regel holder for dets mælk (i europa), men som også holdes for kødets skyld (i mellemøsten). Den har forholdsvis lang hals og hoved, hvis træk varierer alt efter hvad type det er; disse træk omfatter dog altid aflange ører og horn hos hannen. Størrelsen er mellem to og tre fod i højden 15

16 Rum-retningsforstyrrelse Lokalisation: overvejende hø. sidige (parietalt) Visuel neglekt: Manglende erkendelse og orientering mod ve. side af synsfeltet proksimalt og/eller distalt. Konstruktionsapraksi: Forstyrrelser af evnen til at samle, bygge og tegne (visuo-konstruktion). Case FF Visuel neglekt Hyppigt i det paretiotemporo-occipitale område ved lataralfurens afslutning 16

17 Neglekt Paretio-temporo-occipitale område ved lateralfurens afslutning Arteria cerebri media Den midterste hjernepulsåre 17

18 Linjedeling Linjedeling 18

19 Tegn en cykel Tegn et menneske 19

20 Tegn et ansigt Neglekt, rum-retningsforstyrrelse og konstruktionsapraksi 20

21 Verden set gennem prismebriller (Kilde: Signe Vangkilde) Verden set gennem prismebriller (Kilde: Signe Vangkilde) 21

22 Rationalet bag prismetræning Arteria cerebri anterior Den forreste hjernepulsåre 22

23 Frontallapperne og synet Viljesstyrede øjenbevægelser Aktiv søgning og analyse/syntese Visuomotorik Visuel planlægning 23

24 24

25 Ansigtsperception og gyrus fusiformis 1. Frontal pole 2. Temporal pole 3. Olfactory tract & sulcus 4. Orbital gyri 5. Gyrus rectus 6. Inferior temporal sulcus 7. Inferior temporal gyrus 8. Occipitotemporal sulcus 9. Fusiform gyrus 10.Collateral sulcus 11.Lingual gyrus 12.Uncus 13.Calcarine sulcus 25

26 Specialiseringen af ansigtperceptionen Specialiseringen af ansigtperceptionen 26