Infektionshygiejnisk årsrapport 2014

Transkript

1 Infektionshygiejnisk årsrapport 204 Infektionshygiejnisk Enhed Udarbejdet af hygiejnesygeplejerske Alice Løvendahl Sørensen og Karin Jette Winther Hospitalsenhed Midt

2 Indhold Indledning...4 Hygiejneorganisation...4 Hygiejneudvalget... 4 Behandlede sager i Samarbejde om infektionshygiejne i Internationalt...7 Nationalt...8 Regionalt...9 Møder i MRSA enheden i Region Midtjylland...0 Samarbejde med primærsektoren...3 Retningslinjer og dokumenter i Sundhedsstyrelsen:...4 Statens Serum Institut:...4 Danske Standarder om styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren...5 Kliniske retningslinjer...5 Regionale standarder, retningslinjer og instrukser...5 Lokale retningslinjer og instrukser...5 Hygiejnens hjemmeside...6 Om og nybygning...6 Intern hygiejneaudit Intern håndhygiejneaudit ved hygiejnenøglepersoner...9 Patient håndhygiejnekampagnen...20 Hygiejnesamtaler...20 Rengøring...2 Indlæg ved Servicecenteret...2 Uddannelse og kompetenceudvikling...23 Overvågning af resistente og hypervirulente mikroorganismer...24 Indlæg ved Mikrobiologisk afdeling...24 Hypervirulente Clostridium difficile...25 Forbrug af håndhygiejnemidler i HE Midt...26 Hygiejniske indsatsområder og mål for Bilag : Oversigt over Hygiejneudvalgets behandlede sager i

3 Bilag 2: Oversigt over hygiejnesygeplejersker i region Midt...27 Bilag 3: Oversigt over MRSA typer 204 i HE Midt og Region Midt...28 Bilag 4: Oversigt over auditerede afsnit i 204 i HE Midt...29 Bilag 5: Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland

4 Indledning Formålet med den infektionshygiejniske indsats er overordnet at forebygge hospitalsinfektioner. Opgaven varetages for hele enheden af en lille specialiseret organisation bestående af mikrobiologer og hygiejnesygeplejersker i tæt dialog og samarbejde med hospitalets ledelser og medarbejdere i klinikken. Ved akkrediteringen i marts 204 blev hygiejnen og infektionskontrollen vurderet som helt OK. Surveyerne lagde vægt på, at der var pænt og rent overalt, og at de mødte et veluddannet personale, som havde fået en god introduktion til den grundlæggende hygiejne. Ved surveyernes gennemgang af håndhygiejne og uniformshygiejne var alt således i orden, ligesom man bemærkede en nedgang i antallet af nosokomielle infektioner i HE Midts interne overvågningsmateriale. 204 var også et år uden de store udbrud, og hvor forekomsten af hypervirulente tarmbakterier var helt under kontrol; således kunne medicinsk afdelingsledelse i september 204 ophæve den lokale instruks, som havde været i brug siden 203. Aktivering af patienter og pårørende var en anden stor succes i efteråret 204 som efterfølgende kunne ses på den interne håndhygiejneauditering. Hygiejneorganisationen siger derfor tak til samtlige hygiejnenøglepersoner og samarbejdspartnere for et godt år. Hygiejneorganisation Ifølge Den Danske Kvalitetsmodel,.5.. Hygiejnepolitik og organisation, skal sygehuset have en hygiejnepolitik og organisation, der fastlægger rammerne for infektionshygiejnen, som herunder beskriver sygehusets overordnede mål og ansvar for infektionshygiejne (indikator ). Hygiejneorganisation skal være ledelsesforankret med et kommissorium (indikator 2). Ledere og medarbejdere skal have kendskab til relevante dele af hygiejnepolitikken og arbejde i overensstemmelse hermed (indikator 3), og Hygiejneorganisationen skal arbejde i overensstemmelse med hygiejnepolitikken og sit kommissorium (indikator 4). Det infektionshygiejniske arbejde i Hospitalsenhed Midt er organiseret i: Hygiejneudvalget Infektionshygiejnisk Enhed Et netværk af hygiejnenøglepersoner Hygiejneudvalget Af kommissoriet fremgår, at udvalgets opgaver består i, at: Anbefale overordnede strategier og indsatsområder vedrørende infektionshygiejnen til Kvalitetsrådet Give infektionshygiejnisk rådgivning i forbindelse med ombygninger og nybygninger 4

5 Gennemlæse nationale og regionale retningslinjer og udfærdige lokale retningslinjer, samt indstille disse til godkendelse i Kvalitetsrådet Følge det løbende hygiejnearbejde og behandle sager, som gælder hele hospitalsenheden Redegøre for konsekvenser af gennemførelse af hygiejnetiltag Hygiejneudvalgets funktionsperiode er 3 år. Kvalitetschefen er formand og mødeleder for Hygiejneudvalget. Sekretærfunktionen for udvalget er pr.februar 205 overgået til hygiejnesygplejerskerne. Den Infektionshygiejniske Enhed har mellem møderne sagsbehandlerfunktion og er ansvarlige for udarbejdelse af dagsorden og referat fra møderne. Hygiejneudvalget afholdt i 204 afholdt to møder. To møder blev aflyst: ) i foråret pgr ekstern akkreditering og 2) i efteråret, da der udelukkende var informative punkter på dagsordenen, som i stedet blev udsendt i et nyhedsbrev. Se oversigt over behandlede sager i Bilag. Kvalitetsrådet i HE Midt besluttede i november 204, at mødefora indenfor kvalitet på Hospitalsenhed Midt skal evalueres. Formålet med evalueringen er at få en strømlinet kvalitetsorganisation med mødefora, der arbejder målrettet og effektivt med kvalitetssikring og udvikling. Evalueringen og en evt. omorganisering falder sammen med tidspunktet for valg af nye medlemmer til Hygiejneudvalget og giver således mulighed for revurdering af Hygiejneorganisationen i HE Midt. Baggrund for oprettelse af hygiejneorganisationer i Sundhedsvæsenet Oprettelse af Hygiejneorganisationer på sygehusene i Danmark går tilbage til 950erne, hvor en stigende forekomst af især stafylokokinfektioner på sygehusene gjorde det nødvendigt at sætte hygiejnen på sygehusene i system. Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut udstedte rekommandationer for skærpet hygiejne, og Sygehusforeningen oprettede en afdeling for sygehushygiejne. I forbindelse med kommunalreformen i 975, hvorefter ansvaret for den hygiejniske standard på sygehusene påhvilede sygehusejerne i samarbejde med overlæger og sygeplejeledelser, foreslog Sundhedsstyrelsen oprettelse af mindre hygiejneudvalg på de enkelte hospitaler, og til at koordinere opgaverne og udarbejde informations- og undervisningsmateriale, en amtslig central hygiejnekomite. Til løsning af de faglige opgaver og den professionelle rådgivning anbefalede Sundhedsstyrelsen at ansætte sygeplejersker til at bistå de kliniske mikrobiologer. Efterhånden nedsatte de fleste hospitaler hygiejneudvalg som rådgivende overfor sygehusledelsen, og sideløbende blev oprettet stillinger til hygiejnesygeplejersker. Det har ikke været muligt at finde et nedskrevet kommissorium for det første hygiejneudvalg i de enkelte hospitaler i HE Midt. Margrethe Meyer, Kirsten Pedersen: Speciale i forebyggelse af infektioner. Sygeplejersken nr 32,

6 I den første funktionsbeskrivelse for ansættelse af hygiejnesygeplejersker ved Viborg Amts sygehusvæsen fremgår dog, at hygiejnesygeplejersken bør placeres i geografisk nærhed af den kommende mikrobiologiske afdeling, og at hygiejnesygeplejersken skal deltage i møder i henholdsvis Amtshygiejneudvalget, lokale hygiejneudvalg og andre møder efter behov. 2 Hygiejnesygeplejerskefunktionen blev etableret i Danmark i 967 med ansættelse af 2 hygiejnesygeplejersker i Amtsrådsforeningens Afdeling for sygehushygiejne. I 978 etableredes Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne (= den nuværende Centrale Enhed for Infektionshygiejne/CEI) ved Statens Serum Institut i København, som i 982 etablerede specialuddannelsen for hygiejnesygeplejersker. Uddannelsen blev udbudt i alt 4 gange, sidste gang i Herefter overgik uddannelsen i 2007 til Nordic School of Public Health (NHV) i Gøteborg, som udbød en tværfaglig fællesnordisk diplomuddannelse i Smittskydd og Vårdhygien.. oktober 204 lukkede NHV og dermed både diplom- og masteruddannelsen (MpH). Der eksisterer herefter hverken i Danmark eller de øvrige nordiske lande en formel videreuddannelse i infektionshygiejne. Fra centralt plan arbejdes på at finde en løsning på den manglende videreuddannelse. Den første hygiejnesygeplejerske i Viborg-Skive blev ansat i slutningen af 980 erne med reference til ledende mikrobiolog i Klinisk Mikrobiologisk afd. og ca. 0 år senere udvidedes området med endnu en hygiejnesygeplejerskestilling. Hygiejneorganisationen ved Silkeborg-Hammel sygehus tog udgangspunkt i det daværende lokale hygiejneudvalg, som indtil fusionen blev serviceret af klinisk mikrobiologisk afdeling og hygiejnesygeplejerskerne ved Aarhus Kommunehospital /Aarhus Universitetshospital (AUH). Ved fusionen blev de to hygiejneorganisationer i Viborg-Skive og Silkeborg sammenlagt og efterfølgende serviceres hele HE Midt af hygiejneorganisationen i Viborg, bortset fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter, som efter eget ønske serviceres på det mikrobiologiske og infektionshygiejniske område af AUH. Hygiejniske udfordringer på hospitalerne i 204 I 204 er udfordringerne mht. forebyggelse af hospitalsinfektioner et resultat af samfundsmæssige ændringer i form af globalisering, en stigende gennemsnitsalder i befolkningen, samt forekomsten af antibiotikaresistente mikroorganismer (jf. afsnit om Overvågning af resistente og hypervirulente mikroorganismer). Identificering og rådgivning ved indlæggelse af patienter, som kan være smittede eller bærere af resistente mikroorganismer, stiller store krav til personalets kendskab til brug af grundlæggende og supplerende hygiejniske forholdsregler, herunder isolation. Aktuelt varetages de infektionshygiejniske funktioner i Region Midt af seks decentrale hygiejneorganisationer og èn regional MRSA enhed, med i alt 4 hygiejnesygeplejersker. Forekomsten af de nødvendige kompetencer til at varetage funktionen er en stigende udfordring i Region Midt. Aktuelt har under halvdelen af hygiejnesygeplejerskerne i Region Midt en infektionshygiejnisk efteruddannelse (Bilag 2); gennemsnitsalderen for de videreuddannede hygiejnesygeplejersker i HE Midt er pr. januar år. 2 Funktionsbeskrivelse for hygiejnesygeplejersker ved Viborg Amts Sygehusvæsen, Amtshygiejneudvalget, maj

7 Infektionshygiejnisk Enhed (IHE) I praksis varetages den daglige infektionshygiejniske rådgivning og vejledning af de 2 hygiejnesygeplejersker, samt de vagtbærende afdelingslæger i mikrobiologisk afdeling. Akutte eller principielle sager drøftes på det ugentlige IHE møde, hvor den infektionsmedicinske overlæge og kvalitetschefen også deltager. Posten som kvalitetschef har i 204 været besat først med speciallæge Charlotte Hjort, dernæst af administrationschef Rikke Skou Jensen, som begge har deltaget i IHE-møderne. Fra. november 204 og frem til. oktober 205 er Kirsten Fog, tidligere leder af Innovation Midt, konstitueret som chef for Kvalitet. Kirsten Fog varetager mødelederfunktionen i Hygiejneudvalget, men deltager ikke i de ugentlige IHE møder. Behandlede sager i 204 Hygiejnesygeplejerskerne modtager året igennem talrige henvendelser fra medarbejderne i hospitalsenheden, praktiserende læger og plejepersonale i kommunerne, samt fra borgere og udskrevne patienter. Henvendelser fra borgere og udskrevne patienter drejer sig typisk om spørgsmål vedrørende bærertilstand eller infektion med resistente bakterier, eller om borgere, som er ansat i sundhedsvæsenet og er bekymrede for, om de kan være raske smittebærere eller må gå på arbejde med infektion. Henvendelser fra medarbejderne i Hospitalsenhed Midt drejer sig oftest om rådgivning vedrørende generel og supplerende infektionshygiejne samt konkrete patientsager, herunder spørgsmål vedrørende screening for MRSA, grundlæggende og supplerende hygiejne. 3 Samarbejde om infektionshygiejne i 204 Internationalt Begge hygiejnesygeplejersker deltog i 204 i konferencer i udlandet finansieret af Faglig Sammenslutning For Hygiejnesygeplejersker. Karin Winther deltog i august i Nordisk konference for hygiejnesygeplejersker i Gøteborg. Konferencen var målrettet hygiejnesygeplejersker og andre fag-professionelle fra de nordiske lande med interesse for infektionshygiejne. Hovedtemaet for konferencen i 204 var: Smittskydd/vårdhygien - ett område i rörelse. Var är smittskydd/vårdhygien idag? Programmet indeholdt indlæg om forandringsarbejde og implementering, multiresistente bakterier indenfor og udenfor hospitalerne, samt om indikatorer og forandringsarbejde 4 Hygiejnesygeplejerske Alice Løvendahl Sørensen deltog i oktober i Infection Prevention Society s årlige konference i Glasgow, hvor de overordnede temaer var: Personal Protective 3 Jf Bilag 3: Oversigt over behandlede sager i Abstrakt fra konferencen: 7

8 Equipment and Infection Prevention; Invasive devices, C. Difficile, Community care og Infection Prevention 5. Blandt forelæserne var inviteret kendte forskere og specialister fra Great Britain og USA. Det var udbytterigt at opleve, at det infektionshygiejniske område i Danmark/HE Midt er i front eller foran på flere områder, specielt vedrørende implementering af den grundlæggende hygiejne, samt inddragelsen af patienter og pårørende. Af inspirerende oplæg kan nævnes forelæsningen ved prof. David J Weber fra USA om rengøring og brug af desinfektionsmidler i sundhedsvæsenet, oplæg ved Infection Control Nurse Martin Kiernan om håndtering af udbrud med CD027 i Glasgow fra , samt fremlæggelsen af et PHD studie om Understanding risk perception and response of the public, healthcare professionals and the media: the case of Clostridium difficile ved Emma Burnett, Dundee University. IPS afholder èn årlig konference, næste gang september i Liverpool 6 Nationalt Fagligt forum i den Centrale Infektionshygiejniske Enhed (CEI) Afholdes hvert år og er CEI s dialog- og informationsmøde primært for infektionshygiejniske fagspecialister i sundhedsvæsenet. Årets emner var: 7 Overvågning af sygehuserhvervede infektioner Rengøring på sygehuse Nybygning og renovering på hospitaler Fremtidig infektionshygiejnisk uddannelse Information fra CEI Møder i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker: Temadag den 4. maj 204 på Hotel Nyborg Strand: Formålet med dagen var, at få belyst betydningen af de generelle infektionshygiejniske forholdsregler set i lyset af den eksisterende resistensudvikling. Forum for hygiejnesygeplejersker fra Region Midt, Syd, Vest og Nord med følgende temaer: Engangs- contra flergangsbækkener MRSA blandt nyindlagte patienter Infektionshygiejniske udfordringer, når patienter anvender eget tøj under indlæggelse Erfaringer med sengevasker 5 Konference program 204: _FINAL_for_website.pdf 6 IPS 205: 7 Link til dagsorden: 8

9 Regionalt Regionsmøder for hygiejnesygeplejersker og mikrobiologisk specialeråd i Region Midtjylland Èn gang i kvartalet afvikler hygiejnesygeplejerskerne et fagligt møde, hvor fælles regionale emner drøftes. To gange årligt efterfølges dette desuden af et fællesmøde med det mikrobiologiske Specialeråd. Herunder et udpluk af emner fra hygiejnesygeplejerskernes regionsmøder i 204: Revision af regionale infektionshygiejniske retningslinjer Implementering af Nationale infektionshygiejniske retningslinjer Grundlæggende hygiejne: o Patienter i eget tøj. Risikoområder og muligheder Rengøring og desinfektion o Senge, Pc-ere, termometre og andet patientnært udstyr o Metode og desinfektionsmiddel Supplerende hygiejne: o En udbygning af isolations - SFI erne o MRSA: Hvordan bevares overblikket over sundhedspersoner med MRSA? Fødende med MRSA- problematik Pårørende til isolationspatienter - især til MRSA-patienter MRSA lommekortet o Ebola Indhold i ny akut regional retningslinje vedr. Ebola Deltagelse i indkøbsgrupper Deltagelse i regionale arbejdsgrupper: o Samarbejdsaftale mellem region og kommuner på hygiejneområdet. o Arbejdsgruppen for kompetenceudvikling af serviceassistenter. Herunder et udpluk af emner drøftet på fællesmøderne for hygiejnesygeplejersker og mikrobiologer i 204: Screening, supplerende forholdsregler og isolation (hos indlagte, ambulante, dagkir): o Varighed af isolation i forhold til patienter med virale luftvejsinfektioner - e-dok Virale luftvejsinfektioner o Ophævelse af isolation og kontrolprøver ved intensive patienter med virale luftvejsinfektioner o Evaluering af processen omkring den akutpublicerede vejledning om Ebola o Revision af Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning 202: Udarbejdelse af fælles bemærkninger til vejledningen forud for møde i januar 205. Revision af infektionshygiejniske e-dok o Ændringslog i e-dok 9

10 Behov for et regionalt Strategisk Råd vedrørende infektionshygiejne/mikrobiologi med deltagelse af kommuner og psykiatrien o Udkast udarbejdes og drøftes i 205 Møder i MRSA enheden i Region Midtjylland Den regionale MRSA enhed blev pr. maj 204 opnormeret med 2 fuldtids hygiejnesygeplejersker 8 4 gange årligt indkalder enheden til et møde med repræsentanter fra de 6 hygiejneorganisationer i regionen. I 204 har fokus været på følgende emner: o Overvågning af MRSA o Svine MRSA CC398 o Revision af Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Overvågning af MRSA - Status pr for MRSA i HE Midt. Resultaterne for 204 er indsamlet af MRSA enheden i samarbejde med de lokale hygiejneorganisationer og viser, at der i 204 er sket en stigning i fund af nye personer med MRSA. Stigningen svarer til resten af Danmark og omfatter i særlig grad flere personer med svinemrsa. I HE Midt er i alt fundet 58 nye personer; heraf én person med både CC398 og anden CC, derfor 59. To personer er fraflyttet regionen i 204. Fem personer er negative for MRSA efter ½ år (heraf sundhedsmedarbejder) og derfor afsluttet, og 4 er børn <2 år (uden opfølgning). Tabel : Antal nye personer med MRSA i i Danmark, Region Midtjylland og HE Midt Nye pos personer Danmark Heraf CC Region Midtjylland HE Midt Jf. Bilag 5 Kommissorium for MRSA enheden i Region Midtjylland. 0

11 Incidens MRSA Antal nye personer Danmark Region Midt HE Midt CC398 hele Dk År MRSA HE Midt Nye personer HE Midt Ialt region Midt År Tabel 2: Antal personer (bærere og inficerede) med svinemrsa og andre typer MRSA med og uden opfølgning med henholdsvis positiv og negativ podning i HE Midt: MRSA 204 SvineMRSA (CC398) 07 personer Andre subtyper 4 personer Antal personer, hvor sidste podning var positiv efter opfølgning Antal personer, hvor sidste podning var negativ efter opfølgning Mgl 6 måneders kontrol Antal personer uden opfølgning 9 (8 %) 8 (7 %) heraf sundhedsmedarbejder 80 (75 %) 9 9 (22 %) 8 (44 %) 4 (34 %) heraf fra dec. 204 I alt personer: (2 %) 36 (24 %) 94 (64 %) 9 Jf.: Retningslinjen om forebyggelse af spredning af MRSA 202, raske bærere med daglig omgang med levende svin, ikke skal behandles. 0 To personer er fraflyttet regionen i 204. Fem personer er negative for MRSA efter ½ år (heraf sundhedsmedarbejder) og derfor afsluttet, og 4 er børn <2 år (uden opfølgning).

12 Uddybning: I 204 blev i HE Midt fundet 50 MRSA tilfælde med infektion, samt 08 raske bærere fundet ved screening (jf. MRSA vejledningen). Tabel 2 viser, at: 75 %, svarende til 80 personer med CC398, ikke blev fulgt op efter podning, hvilket er i overensstemmelse med MRSA vejledningen. 34 %, svarende til 4 personer med andre subtyper, ikke blev fulgt op, hvilket anbefales i MRSA vejledningen Andelen af personer i gruppen med andre CC (end 398), som var uden opfølgning er fra 203 til 204 steget fra 25 til 34 %; til sammenligning var andelen i samme gruppe i Region Midtjylland i %, mens den samlede andel for hele Region Midt i 204 endnu ikke foreligger. En stigning i antallet af personer, der ikke følges op efter podning indebærer en generel stigning i andelen af borgere med MRSA, som kræver supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved indlæggelse og dagkirurgisk behandling på enhedens hospitaler. I 3 tilfælde var der tale om familieudbrud, spændende fra person (andre personer fra anden KMA eller fra 203) til 4 personer. I alt 5 familieudbrud. Data giver ikke anledning til mistanke om udbrud på hospitaler eller plejehjem. For Region Midt er kun angivet de typer, der modsvarer de fundne typer i HE Midt. To personer havde to forskellige typer, derfor er samlet 60 typer ( person med 2 forskellige CC398 og person med CC398 og anden type) (Bilag 3). Èn patient havde MRSA i blodet. Derudover blev fundet (Jf Bilag 3): 4 Hospital Associated Infections (HAI) 4 Health Associated Community Infections (HACO) 50 Community Associated Infections (CAI) Det kan være vanskeligt at adskille fund af henholdsvis HAI og HACO, men generelt udløser fund af HAI altid en granskning og evt opfølgning i den ínfektionshygiejniske enhed. Virksomhedsbesøg hos svineavler I efteråret 204 inviterede en svineproducent hygiejnesygeplejersker og mikrobiologer fra Mikrobiologisk afdeling Midt-Vest på virksomhedsbesøg. Invitationen var en udløber af den tiltagende mediebevågenhed omkring svine-mrsa i

13 Den besøgte landmand var ikke klar over, om hans besætning var smittet eller ej, men anvendte forebyggende tiltag for at forebygge smittespredning fra stalden i form af tøj- og støvleskift, badning og håndhygiejne. Ingen udefra havde adgang til stalden uden forudgående håndhygiejne og brug af værnemidler (engangsovertrækskittel, rene støvler). Mediebevågenheden gav i 204 anledning til en retssag om offentliggørelse af navne på MRSA positive landbrug, hvor de involverede parter var Fødevarestyrelsen, Landbrug og Fødevarer og Danmarks Journalistforbund. Der er mange interessenter i sagen, som i hovedtræk drejer sig om dilemmaet mellem samfundets ret til at kende til smitterisiko kontra risikoen for stigmatisering af de enkelte smittede borgere. Sagen fortsætter ved Østre landsret i januar 205. Hygiejnesygeplejerske Alice Løvendahl Sørensen er indkaldt som ekspertvidne på baggrund af sit MpH studie om Raske bærere af MRSA. Samarbejde med primærsektoren I 203 indledte hygiejnesygeplejerskerne i HE Midt et tæt samarbejde med Viborg kommune om udskrivelse af patienter med smitsomme tarmbakterier af typen Clostridium difficile (CD027). Samarbejdet mundede ud i retningslinjer og instrukser, der ligger op af hinanden. Rådgivningen til primærkommunerne fortsatte i foråret 204, men efter juni 204 er henvendelser vedrørende den generelle hygiejne og MRSA sendt videre til MRSA enheden i Århus (Jf Bilag 5). Rådgivning vedrørende indlagte patienter fortsætter som tidligere. I HE Midt s optageområde var i 204 stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner vægtede opbygning af en kommunal hygiejneorganisation. Medarbejderne i både primærsektoren og på hospitalerne i HE Midt havde igennem et stykke tid udtrykt et ønske om et tættere samarbejde på det infektionshygiejniske område. På baggrund af dette afviklede hygiejnesygeplejerskerne i foråret 204 en temadag for hygiejnenøglepersoner om Samarbejde mellem HE Midt og primærkommunerne i forbindelse med indlæggelse, pleje/behandling og udskrivning af patienter med smitsomme, resistente eller hypervirulente mikroorganismer, hvor repræsentanter fra klyngekommunerne var inviteret med som oplægsholdere og debattører 2. Sidst på året nedsatte Region Midt en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en tværsektoriel samarbejdsaftale for det generelle infektionshygiejniske område. I gruppen er repræsentanter fra regionens hygiejnesygeplejersker og kliniske mikrobiologer, kommunerne, samt ad hoc embedslæge og -sygeplejerske. RM Nære Sundhedstilbud har sekretariatsfunktionen, ligesom der deltager en repræsentant fra Kvalitet og Data. Hygiejnesygeplejerskerne fra MRSA-enheden har formandskabet, og hygiejnesygeplejerske Karin Winther deltager fra HE Midt. Oplevelse af sammenhæng hos bærere af Meticillin Resistente Staåphylococcus Aureus (MRSA). Et kvalitativt MPH studie af Alice Løvendahl Sørensen, NHV, december Slides fra oplæg fra temadag på Hygiejnens hjemmeside: +midt/temadage,+kurser+og+konferencer 3

14 Retningslinjer og dokumenter i 204 Sundhedsstyrelsen: Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA. 2.udg. rev. nov. 202: Vejledningen giver fortsat en del henvendelser til hygiejnesygeplejerskernes åbne telefon. Specielt giver håndteringen af svine-mrsa (CC398) mange spørgsmål, både fra medarbejdere, patienter og borgere. Sundhedsstyrelsen samler i starten af 205 ekspertgruppen vedr. MRSA mhp justeringer i vejledningen fra 202. Statens Serum Institut: I 202 fik Statens Serum Institut, Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), tilkendegivelse fra Sundhedsministeriet til udfærdigelse af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR). Enheden styrer herefter udarbejdelse og løbende revision af de centrale infektionshygiejniske retningslinjer, som herefter vil afløse de tidligere fra Dansk Standard. Retningslinjerne skal herefter være: - frit tilgængelige for alle interessenter i sundhedssektoren hvilket DS standarderne ikke var. - på samme høje faglige niveau som de nuværende standarder (evidensbaserede) - læsbare for såvel almindeligt sundhedspersonale som infektionshygiejniske eksperter, og derfor uden behov for væsentlig omskrivning for at kunne anvendes lokalt - anvendelige som fagligt grundlag i relation til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Hygiejnesygeplejerskerne ved HE Midt deltager i høringen af de nye retningslinjer, og har udsendt flere til høring i udvalgte afdelings-/centerledelser for at give disse mulighed for kommentering. Når en NIR er udgivet gennemgås denne af hygiejnesygeplejerskerne i regionen med henblik på evt. rettelser i de regionale E-dok. Følgende NIR var i høring: Brug af intravaskulære og epidurale katetre Forebyggelse af sundhedssektorerhvervede luftvejsinfektioner med fokus på håndtering af ventilations- og respirationsudstyr Håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren, Operativ infektionsprofylakse (præ-, per- og postoperativt) Rengøring i sundheds- og plejesektoren samt dagtilbud og skoler; med høring til 30. januar 205 Følgende NIR blev udgivet: Desinfektion i sundhedssektoren Tandklinikker 4

15 Forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler Danske Standarder om styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren, Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse, 2. udgave, Standarden er en af de sidste, der kommer fra DS. Den regionale redaktionsgruppe har besluttet ikke at rette regionale dokumenter, da man afventer den endelige udgivelse af Nationale Infektions-hygiejniske Retningslinjer om operativ infektionsprofylakse (præ-, perog postoperativt), som var i høring fra d til Retningslinjen forventes udgivet. kvartal 205 Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Meget speciel, smal retningslinje, som ikke giver anledning til rettelse i regionale retningslinjer. Afdelingen, hvor disse patienter opereres, er orienteret om den kliniske retningslinje. Regionale standarder, retningslinjer og instrukser På baggrund af ovenstående nationale udgivelser er de regionale retningslinjer løbende i gang med en revision. Opgaven er fordelt mellem regionens hygiejnesygeplejersker. Siden slutningen af 204 er godkendte regionale dokumenter skubbet ud på hospitalerne, der har haft mulighed for at påføre lokale tilføjelser. Hygiejnedokumenter er skubbet videre ud til afdelinger, hvor de er gældende og forhåbentligt implementeret med evt. helt lokale tilføjelser. Processen med at skubbe dokumenter ud har, medfører, at enkelte lokale dokumenter er blevet overflødige og bør fjernes fra e-dok dokumentsamlingen. Som en udløber af Ebola udbruddet i Afrika er i 204 desuden udarbejdet følgende to regionale dokumenter: Straks-ikraftsættelse af regionalt infektionshygiejnisk dokument Regional retningslinje Håndtering af Ebolavirus sygdom (EVD) Infektionshygiejniske forholdsregler, regional retningslinje Lokale retningslinjer og instrukser Nye lokale instrukser, udgivet eller implementeret på e-dok: Hygiejnekoncept for varehåndtering og levering; Instruks, der beskriver hygiejnekrav ved varehåndtering og levering Håndhygiejneaudit, lokal instruks, Hospitalsenhed Midt 5

16 Nye lokale instrukser, udgivet af andre afdelingsledelser med faglig bistand fra hygiejnesygeplejerskerne: Sengevask og opredning HE Midt Rengøring og desinfektion af IT udstyr Hygiejnens hjemmeside Hjemmesiden for Hygiejne er løbende opdateret gennem hele 204, men i slutningen af året startede Region Midtjylland og HE Midt en revision af platformen til intranet og hjemmeside. Synkron Via skal afløses af Episerver. Opstart var beregnet til december, men udsat flere gange, nu med forventet opstart i. kvartal 205 Episerver er nemmere at arbejde i og rummer samtidigt helt nye potentialer for udvikling af vores webmedier. Der vil løbende blive taget nye funktioner i brug, der på sigt skal give bedre og mere dynamiske hjemmesider og intranet. Som følge af denne ændring kan enkelte referater fra temadage mm mangle på hygiejnens hjemmeside, men vil blive indsat så snart systemet fungerer igen. Om og nybygning I 2009 fik Regionshospitalet Viborg tildelt Kvalitetsfondsmidler. Beløbet på,5 mia. kroner mio. blev primært ansøgt til tre hovedindsatser mhp. sikring af hospitalet som et af regionens tre Akuthospitaler. Det blev i planlægning af processen overvejet, hvor infektionshygiejnen bidrog mest effektivt. og besluttet, at den bedste udnyttelse af repræsentanter fra hygiejneorganisation var i rollen som: konsulent/ sparringspartner med ad hoc deltagelse i møder med projektledelsen projektgransker med regelmæssig projektgennemgang og kvalitetssikring for øje Nyt Vestdansk Center for Rygmarvsskadede patienter (VCR) Maj 204 stod det nye center færdigt til indflytning. Det nye center er skræddersyet til patienter, som på grund af sygdom eller ulykke er blevet helt eller delvist lammede fra nakken eller livet og ned. Centret rummer 35 enestuer med eget bad og toilet, nyt varmtvandsbassin, moderne træningsfaciliteter og forskningsfaciliteter. 6

17 Kort efter ibrugtagning gennemførte hygiejnesygeplejerskerne en grundig intern infektionshygiejnisk audit, som efterfølgende blev samlet i en rapport til Neurologisk afdelingsledelse samt Projektafdelingen. Den interne hygiejneaudit foregik som altid i dialog med afdelingens hygiejne-nøglepersoner og øvrige medarbejdere og havde til formål at sikre, at det er muligt at overholde generelle og supplerende hygiejniske retningslinjer i de om- og nybyggede faciliteter. Akutcenter Viborg Udviklingen af Akutcenter Viborg, bestående af ny fælles akutmodtagelse, nye ambulatorier, flere en sengsstuer, optimeret logistik, gik for alvor i gang i 204 Hygiejnesygeplejerskerne har i foråret deltaget i flere møder og bl.a. givet faglige anbefalinger vedrørende kvalitetssikring af skyllerum og depoter, indretning af støttefunktioner, sengeafsnit på niveau 6 og 7, samt diverse logistikkoncepter. Infektionshygiejnisk er der bl.a. fokus på birum, fordi erfaringen viser, at hvis pladsforholdene i urene rum er dårlig, er der stor risiko for at urene opgaver flytter ind i rene rum Ombygning af eksisterende hospital med flere ambulatorier og en - sengsstuer I anden halvdel af 204 har hygiejnesygeplejerskerne været involveret i dispositionsforslag DP3. Tegninger er blevet gennemgået med hygiejnebriller både alene, med arkitekt og i brugergrupper. Fokus har været på brugerproces, bedst mulig opfyldelse af programmet og fremtidssikring af logistiske planløsninger i det eksisterende hospital. Ombygningen af det gamle hospital skal hænge sammen med det nye Akuthus og give sammenhængende patientforløb med høj patientoplevet og faglig kvalitet.. Ombygningen kommer til at falde i flere faser i forskellige bygningsafsnit. Dele af ombygningen er integreret i projekteringen af nybyggeriet, således at eksisterende og nyt kan bringes til at fungere optimalt sammen fra første ibrugtagningsdag. Infektionshygiejnen har i forbindelse med ombygning af sengestuer, toilet og baderum foretaget intern hygiejneaudit i Muck-up stuerne i M3. Et resultat af auditeringen er, at der fortsat bliver opsat håndvaske til brug for personalet på alle sengestuer. Omklædningsfaciliteter, uniformsdepot og nye uniformer I 204 er ombygning af eksisterende omklædningsrum i bygning blevet tilendebragt, hvorefter der arbejdes videre i bygning 5 i 205. Uniformsdepoter er blevet samlet, og indrettet med et blåt og hvidt område, ligesom der er oprettet indleveringssteder til aflevering af brugte uniformer. Samlet indebærer de nye faciliteter et længe ønsket hygiejnisk løft af uniformshygiejnen. 7

18 Intern hygiejneaudit 204 Hygiejnesygeplejerskerne gennemfører årligt interne hygiejneaudits i risikoafsnit, samt i et udsnit af øvrige afsnit. Risikoafsnit omfatter samtlige modtageafdelinger, operations- anæstesi-opvågnings- og intensive afsnit, samt endoskopi afsnit og sterilcentraler. Kriterier for udvalg af øvrige afsnit er, at ethvert afsnit i HE Midt minimum hvert tredje år gennemgås af hygiejnesygeplejerske og nøgleperson, samt at der altid foretages intern hygiejneaudit ved hygiejnesygeplejersker efter udbrud 3 og ved om- og nybygning. Intern hygiejneaudit foregår som observation og dialog om konkrete kliniske procedurer, eventuelt suppleret med klinisk undervisning. Der afsluttes med en mundtlig og skriftlig rapport indeholdende anbefalede hygiejniske udviklingsområder, ofte dokumenteret med fotos. Rapporten medtages til den årlige hygiejnesamtale med afdelings- og centerledelser. I 204 gennemførte hygiejnesygeplejerskerne i alt 44 interne hygiejneaudits, jf. Bilag 4. 7 afsnit blev i 204 genbesøgt som opfølgning på en del hygiejniske anbefalinger. Alle hygiejneaudits var varslede. En del afsnit havde på forhånd sendt dagsorden med hygiejnespørgsmål, og flere benyttede besøget til en faglig drøftelse af hygiejniske problemstillinger i personalegruppen, typisk spørgsmål vedrørende MRSA, isolation og desinfektion. Resultat af intern audit i risikoafsnit Risikoafsnit er afsnit med mange risikoprocedurer kombineret med meget modtagelige patienter, hvilket stiller store krav til personalets faglige kompetencer, grundlæggende hygiejne, samt til hygiejnisk korrekt håndtering og genbehandling af specielt udstyr. Ved audit fremtrådte samtlige afsnit velorganiserede i overensstemmelse med de hygiejniske retningslinjer, ligesom personalets adfærd ved besøgene overholdt de regionale og lokale hygiejniske retningslinjer. Ingen afsnit havde behov for genbesøg Generelt var plejepersonalet i afdelingerne bekendt med screening af risikopatienter for MRSA. Resultat af intern audit i øvrige udvalgte afdelinger og ambulatorier 2 afsnit blev besøgt, heraf fik 7 aflagt genbesøg -3 måneder efter. Ved audit fremtrådte afdelingerne og personalets adfærd generelt i overensstemmelse med de grundlæggende hygiejniske retningslinjer og instrukser. Det vurderes, at der er udviklingsmuligheder vedrørende patienters og pårørendes håndhygiejne og vejledning i samme. Håndhygiejnekampagnen i efteråret 204 har rettet en del op på dette. Generelt var der behov for at repetere den reviderede MRSA vejledning, specielt vedrørende screening af indlagte og dagkirurgiske patienter med daglig kontakt med svin, ligesom ambulatorier generelt havde behov for at kende de nye lempelser vedrørende ambulante patienter. 3 Udbrud defineres som en ophobning af sammenhængende tilfælde af smitsom sygdom i en population (afsnit, afdeling, hospitalsenhed). Ved ophobning menes flere tilfælde pr tid end forventet. Ved sammenhængende menes, at der er observeret samme smittekilde eller smittekæde. 8

19 Endelig var der enkelte afsnit, hvor opbevaring af medicinsk udstyr og linned ikke lever op til de hygiejniske retningslinjer. Det drejer sig typisk om opbevaring af sterilt eller rent udstyr, hvor der nu ligger en retningslinje; Hygiejnekoncept for varehåndtering og levering; Instruks, der beskriver hygiejnekrav ved varehåndtering og levering Samtlige hygiejneaudits blev afsluttet med mundtlige og skriftlige rapporter bilagt billeder, som blev sendt til afdelings- og centerledelser. Intern håndhygiejneaudit ved hygiejnenøglepersoner Systematisk auditering af håndhygiejnen gennemføres af hygiejnenøglepersonerne i de enkelte afsnit 4. Kvalitetsmålet for personalets håndhygiejne er, at minimum 85 % af personalet skal udføre korrekt håndhygiejne. Der findes endnu ikke kvalitetsmål for vejledning af indlagte patienter. I 204 blev indført kvantitative målinger. Håndhygiejneaudit udføres nu som en stikprøve på minimum 20 af afsnittets/afdelingens/centrets medarbejdere; hvis der er færre medarbejdere observeres samtlige. Med udgangspunkt i WHO s anbefalinger for korrekt håndhygiejne er formuleret 8 spørgsmål. Spørgsmål på obligatorisk skema: Foretages korrekt håndhygiejne: Før pt. kontakt? Før en ren eller aseptisk procedure? Efter en uren procedure? Efter kontakt med pt. eller omgivelser? Uddybende spørgsmål på det supplerende skema: Desinficeres hænderne i 30 sek.? Overholdes uniformsretningslinjen? Håndhygiejne efter brug af af handsker? Vejledes pt. i håndhygiejne? De samlede resultater af intern håndhygiejneaudit HE Midt for 204 fordeler sig som følgende: 4 Håndhygiejneaudit, lokal instruks, Hospitalsenhed Midt (DDKM.5.4) 9

20 Uddybning: Resultaterne viser en positiv udvikling henover året, som tilskrives dels den eksterne akkreditering i uge 4, samt gennemførslen af håndhygiejnekampagnen i efteråret. Farvekoden på ovenstående skema viser desuden tre udviklingsområder: Håndhygiejne: Efter kontakt m pt./omgivelser Desinficeres hænderne i 30 sek. Vejledes patienterne i håndhygiejne Det er specielt svært for afdelingerne at komme på den nødvendige mængde håndsprit/ tid for hånddesinfektion, men efterårets tal viser, at det går i den rigtige retning. Hygiejnenøglepersonerne er opmærksomme på ovenstående, og i mange afsnit arbejdes der ihærdigt på at nå målet. Alt i alt kan konkluderes, at personalet i HE Midt, med udgangspunkt i WHO s fokusområder, samlet lever op til kvalitetsmålene for håndhygiejne, og at hygiejnenøglepersonerne udfører et rigtig flot stykke arbejde. Patient håndhygiejnekampagnen Hygiejne er et fokusområde for alle hospitalernes ansatte, men det har også stor betydning for forebyggelse af hospitalsinfektioner, når patienter, pårørende og gæster udfører håndhygiejne under ophold på hospitalerne. Du har mere i hånden, end du tror så sprit hænderne, også som patient og besøgende! Så enkelt var budskabet i hygiejnekampagnen, der blev afviklet for at få hospitalernes patienter, pårørende og gæster til at huske at spritte hænder. Kampagnen kørte i uge 43 og 44 på Hospitalsenhed Midts hospitaler i Viborg, Silkeborg og Skive. Kampagnen skulle synliggøre, hvor mange bakterier, der findes på helt almindelige hverdagsting, vi render rundt med i hånden. Der blev vist billeder af bilnøgler, mobiltelefon og USB-stiks: ting, der umiddelbart virker rene, men som kan være forurenet med masser af bakterier, som bæres ind på hospitalet. Der skulle samtidig skabes opmærksomhed på, at hænderne er i berøring med flere bakterier, end vi måske går og tror. Efter kampagnen kan materialet lånes af afdelinger og centre under Hospitalsenhed Midt, ligesom kampagnen i 205 tilbydes Hammel Neurocenter Hygiejnesamtaler Da hygiejnesygeplejerskerne siden sommer brugte mange ressourcer på interne hygiejneaudits, håndhygiejnekampagnen og løbende møder vedrørende nybygnings- og ombygningsprojekter, blev de systematiske hygiejnesamtaler aflyst. Fortsat afvikling af Hygiejnesamtaler, efter instruksen: Hygiejnesamtaler med samarbejdspartnere på Hospitalsenhed Midt, lokal infektionshygiejnisk instruks (DDKM.5.2) vil blive sat på dagsorden til mødet i februar. 20

21 Rengøring Indlæg ved Servicecenteret I foråret 204 lavede Serviceafdelingen en ny retningslinje vedrørende kvalitetsovervågning af rengøringen på HE Midt. Formålet med denne er, at forebygge at personer pådrager sig infektioner under ophold på HE Midt. På HE Midt bliver INSTA 800 anvendt til bedømmelse af rengøringskvaliteten. Det er bygget op omkring, at hvert lokale har et kvalitetsniveau fastsat af DS fra niveau - 5, hvor 5 er det højeste niveau. Hvert niveau samt lokale størrelse tillader x-antal forekommende urenheder efter endt rengøring. Med INSTA 800 sikres en ensartet vurdering af rengøringskvaliteten igennem stikprøveprincippet 4 gange årligt i form af 3 interne ved Servicecenteret og ekstern inspektion med ekstern konsulent. De interne inspektioner foretages af Servicecentrets 2 servicekonsulenter. INSTA 800 har klare retningslinjer for fremgangsmåden for en kvalitetsinspektion i praksis. (Se dokumentet Fremgangsmåde ved inspektion i e-dok.) Der udvælges et antal lokaler til inspektionerne for hvert kvalitetsniveau i henhold til INSTA 800. Så vi gennemsnitligt inspicerer 385 lokaler hver gang fordelt på de 5 kvalitetsniveauer. De interne inspektioner er altid med dialog med de respektive afdelinger. Serviceassistent og leder inviteres altid med til inspektionen af lokalerne, hvorved man får dialogen om hvad der lægges vægt på samt hvilke fokuspunkter der evt. er. Hvert besøg i en afdeling afsluttes altid med, at afdelingen modtager en skriftlig rapport med beskrivelse af hvilke lokaler, der er set på, samt eventuelle fund. Der angives, om der er fokuspunkter på rengøringen, samt forslag til ny metode/middel. Hvis der er lokaler, hvor rengøringen ikke kan godkendes, aftales et genbesøg. Dette gælder ved lokaler på hygiejneniveau -4. Hvis der er lokaler på hygiejneniveau 5, OP-stuer. Fødestuer eller rene rum, der ikke kan godkendes, skal der være opfølgning på lokalet med det samme. Resultaterne fra kvalitetssikringen på rengøringen, både den interne som den eksterne, er altid et punkt, som er med på de dialogmøder, servicekonsulenterne inviterer afsnittene til. Der deltager serviceassistenter, samt daglig leder. Dialogen på tværs er vigtig i arbejdet med patientsikkerhed, også når det gælder rengøring. Servicekonsulenten tager temaer op på disse møder, som relaterer til kvalitetssikringen på afdelingen indenfor rengøring, og der aftales eventuelt intern undervisning for serviceassistenterne. Uddannelse, intern undervisning og mere viden om rengøringsmetoder, afbrydelse af smitteveje mm spiller en central rolle i opgaverne med rengøring på sygehuset for at kunne have et patientsikkert sygehus. Servicekonsulenterne underviser afdelingernes serviceassistenter efter aftale i forskellige emner som; rengøringsmidler, mikrofiber, ergonomi i rengøringsarbejdet, INSTA 800 mm. 2

22 Ekstern kontrol af rengøringskvaliteten af HE Midt Kontrollen i januar 204 blev publiceret i årsberetningen for 203, da der var meget fokus på resultaterne af denne efter indførelse af serviceassistentkonceptet i efteråret 203 på Regionshospitalerne Viborg og Skive. Den viste i januar 204, at der alt taget i betragtning, var et fint resultat på HE Midt. Indsatsen med intern kvalitetssikring af rengøringen vurderedes til at have en positiv effekt på både patientsikkerheden og forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Ved den eksterne kontrol i januar 205 blev HE Midt samlet vurderet til den højeste kvalitetsvurdering; niveau A. Der var en markant forbedring i forholdet til vurderingen i januar 204. Resultaterne er fordelt således: Regionshospitalet Viborg Resultatet i januar 205 gav en højere vurdering i januar 205 end resultatet i januar 204. Dette betyder, at rengøringskvaliteten i 89 % af de observerede afdelinger/områder er tilfredsstillende rengjorte, og % er mindre tilfredsstillende. Det er et klart bedre resultat end i januar 204, hvor kun 63 % blev vurderet til kvalitet A. og 39 % blev vurderet til kvalitet B. Samlet bliver Viborg vurderet til Kvalitet A. På kontrollen kunne de primære svigt konstateres på rengøringen af ventilationer, samt fjernelse af kalkaflejringer. Regionshospitalet Silkeborg Resultatet i januar 205 gav en højere vurdering end i januar 204. Alle kontrollerede afdelinger blev vurderet til højeste kvalitet; kvalitet A. På kontrollen kunne der observeres enkelte svigt, som ikke har betydning for kvalitetsvurderingen. Der blev ikke konstateret typer af svigt, som var generelle for Regionshospitalet Silkeborg. 22

23 Dette betyder, at rengøringskvaliteten i 00 % af de observerende afdelinger/områder er tilfredsstillende rengjorte. Regionshospitalet Skive Dansk Servicerådgivning vurderer resultatet til at være tilfredsstillende, niveau A. Det betyder, at rengøringskvaliteten i 00 % af de observerede afdelinger/områder er tilfredsstillende rengjorte. Uddannelse og kompetenceudvikling Hygiejnekurser i HE Midt 204 Tværfagligt kursus for sundhedsfagligt uddannet personale og hygiejnenøglepersoner måtte desværre aflyses pga. for få tilmeldte. Kurset afvikles i stedet i foråret 205 evt med deltagere fra primærkommunerne i optageområdet. 23

24 Samtidig vil kurset om foråret fremover være et grundmodul med et nyt revideret program og kurset omefteråret et overbygningsmodul/specialmodul. Temadage, møder og nyhedsbreve for hygiejnenetværket I 204 afholdtes 2 heldagstemadage med meget stort fremmøde. Temadagen i april omhandlede: Samarbejde mellem HE Midt og primærkommunerne i forbindelse med indlæggelse, pleje / behandling og udskrivning af patienter med smitsomme, resistente eller hypervirulente mikroorganismer Introduktion af ny lokal E-dok retningslinje om håndhygiejneaudit Screening: hvornår og hvordan screenes for MRSA? Gruppearbejde ud fra cases Kort om godkendte Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) Og temadagen i december: Kommunikation, pædagogik og formidling af hygiejniske emner, Styrkelse af hygiejnenøglepersonernes kompetence gennem oprettelse af hygiejnenetværk Nye Nationale og regionale retningslinjer, herunder Ebola Derudover afholdtes i efteråret et introduktionsmøde for nye hygiejnenøglepersoner med følgende emner: funktionsbeskrivelse for nøglepersoner introduktion til hygiejneorganisationen, og de nationale, regionale og lokale infektionshygiejniske retningslinjer og instrukser. I forbindelse med efterårets håndhygiejnekampagne, afholdtes et forberedende møde i henholdsvis Viborg og Silkeborg. Endelig er udsendt 2 årlige nyhedsbreve til hygiejnenøglepersoner, som findes på Hygiejnens hjemmeside. Overvågning af resistente og hypervirulente mikroorganismer Indlæg ved Mikrobiologisk afdeling Overvågningen er udført i overensstemmelse med anbefalingerne i den nationale infektionshygiejniske retningslinje. 5 Resultaterne af overvågningen af resistente sygdomsfremkaldende mikroorganismer blandt patienter i Hospitalsenhed Midt tegner et billede af en forholdsvis gunstig situation, hvor langt de fleste sygdomsfremkaldende mikroorganismer lader sig behandle med forholdsvis enkle midler. MRSA Forekomsten af MRSA (Meticillin resistent Staphylococcus aureus) ligger uændret på et forholdsvis lavt niveau hos indlagte patienter i HE Midt: 2, % af samtlige positive fund af 5 Nationale Infektionshygiejniske retningslinje om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation. CEI, 4. udgave

25 S.aureus er resistente, svarende til 8 ud af 836 prøver. Forekomsten af MRSA i prøver fra infektioner er endnu så lav, at den initiale behandling af såvel samfundserhvervede som hospitalserhvervede stafylokok infektioner kan ske uden særlig hensyn til MRSA. Samlet er forekomsten øget til 6,4 %, men denne tilsyneladende høje andel fremkommer kun pga. at borgere (og deres husstand), som arbejder med pasning af svin, screenes for MRSA i forbindelse med indlæggelse eller ambulant kirurgisk behandling. Medvirkende til den høje andel er naturligvis også, at landbrug er en betydelig beskæftigelse i optageområdet. ESBL og multiresistens Resistensmekanismen ESBL (udvidet spektrum betalaktamase) er hos tarmbakterierne E. coli og Klebsiella pneumoniae på et niveau, som ligger på eller lige under tallene for hele Danmark. Denne type resistens er særlig hyppigt forbundet med multiresistens. ESBL resistensmekanismen erhverves helt overvejende udenfor hospitalet (dvs. i samfundet). Spredningen på hospitaler er negligerbar i forhold til det antal, som kommer hjemmefra, og dermed motiverer forekomsten ikke til særlige hygiejniske forholdsregler. Meropenem er et antibiotikum, som reserveres til kritisk syge patienter med særligt alvorlige infektioner. Det skal bemærkes, at HE Midt fortsat er i en gunstig situation med meget lav forekomst af Meropenem resistens. Årsagen til den høje forekomst af antibiotikaresistens hos tarmbakterierne Klebsiella oxytoca Er uklar. Mikrobiologisk Afdeling indsamler disse bakteriestammer til typning for senere udredning af smittekilder. VRE (Vankomycin resistente enterokokker) Den høje forekomst af Vankomycin resistens hos Enterococcus faecium er forholdsvis ny. Det er et verdensomspændende problem. Vankomycin er desværre et af de meget få antibiotika, som kan bruges til alvorlige enterokok infektioner. Forekomsten af VRE er relativ lav og muligvis faldende i forhold til 203. Med tanke på at enterokokker har en beskeden klinisk betydning, motiverer det nuværende niveau ikke til nogen særlig indsats i 205. Enterokokker påvises hyppigt sammen med mere virulente mikroorganismer i bløddelsinfektioner og i bughulen, men deres betydning som årsag til infektioner er tvivlsom. Vi bør være tilbageholdende med Vankomycin behandling ved disse infektioner, da det leder til selektion af resistente enterokokker. Mikrobiologisk Afdeling Midt-Vest er opmærksom på evt. utilsigtet signalværdi i resistenssvarene og justerer i overensstemmelse hermed. Hypervirulente Clostridium difficile Forekomsten af tarmbakterier af den særligt spredende og hypervirulente type CD027 er efter et mindre udbrud i i regionshospitalet Viborg blevet overvåget tæt og er under kontrol. Siden interventionen i sommeren 203 er således kun fundet 2 enkeltstående tilfælde af CD027 i februar 204 i HE Midt: hos en indlagt patient i Silkeborg og hos en borger, der var kortvarigt indlagt i akutafdelingen Viborg. Overvågningen fortsætter fremover. 25