Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Transkript

1 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 26. oktober 2012, fra kl til Fredag 26. oktober 2012, møde med direktør Torben Sørensen, Statsforvaltningen efterfulgt af frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Deltagere: Afbud: Niels Højberg, Lars Møller, Jesper Kaas Schmidt, Hans Nicolaisen, Claus Damgaard, Niels Erik Kjærgaard, Lasse Jacobsen, Nich Bendtsen, Per Mathiasen, Lone Lyrskov, Jesper Thyrring Møller, Jann Hansen, Lisbeth Binderup, Bo Johansen, RM, Jan Kallestrup, Jonna Holm Pedersen, KKR, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.) Niels Aalund, Birgit Fogh Rasmussen, Anders J. Jørgensen, Kenth Halfdan Ferning, Henning Hansen. 1. Godkendelse af dagsorden Jan Kallestrup informerede om, at forslag til en forbedret model for den sammenhængende erhvervsservice, der var planlagt drøftet på dette møde, er udsat til næste møde i kd-net 18. januar KKR Midtjylland behandler først sagen på mødet 25. januar Dagsordenen blev herefter godkendt. 2. Godkendelse af referatet fra møde fredag 17. august 2012 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 17. august Referatet blev godkendt. 3. Fælles regionalt infrastrukturarbejde v. Niels Erik Kjærgaard Drøftelse af udkast til indspil til statslig finansiering af infrastrukturen med henblik på behandling på møde i KKR Midtjylland 6. november 2012 og kontaktudvalgsmøde 16. november Bilag 2. Udkast til indspil til statslig finansiering af infrastrukturen Eftersendes umiddelbart op til mødet, da arbejdsgruppen afholder møde 22. oktober 2012, hvor udkastet færdiggøres Under punktet deltog Henrik Brask Petersen og Hanne-Marie Sieg Sørensen, Region Midtjylland samt Marianne Gjerløv, Aarhus Kommune, der har taget del i gruppens arbejde /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 1

2 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Niels Erik Kjærgaard orienterede om status på gruppens arbejde. Arbejdsgruppen har i forhold til kommissoriet gennemført fase 0, 1 og 2 bortset fra opgaven med at give et bud på en mere langsigtet vision for udbygning af den kollektive trafik. Der er i arbejdsgruppen enighed om, at denne opgave med fordel kan gennemføres i en fase 3. Niels Erik Kjærgaard redegjorde for det foreløbige udkast til indspil til transportministeren. Arbejdsgruppen har valgt at udarbejde et foreløbigt udkast til indspillet i en pixi-udgave. Denne udgave vil blive suppleret med forskelligt baggrundsmateriale, analyser mv. Der blev udtrykt bekymring for, at placeringen af boksene i figuren side 2 ville blive oplevet som en prioritering. Det blev foreslået, at det tydeliggøres, at landanlægget i forbindelse med Kattegatforbindelsen er en del af ønsket om en fast forbindelse, og at projektet er brugerfinansieret. Det blev anført, at argumentationen for en fremtidig midtjysk motorvej er fremkommelighed og ikke regional balance. Det anførtes, at en udbygning af rute 26 handler om strækningen mellem Aarhus og Viborg, og derfor bør Viborg indgå i overskriften. Overfor dette, blev det fremført, at et ønske om en motorvej på hele strækningen mellem Aarhus-Viborg samtidig med et ønske om en Hærvejsmotorvej vil kunne opfattes som useriøst. Derfor fastholdes formulering vedr. motorvej fra E45 til Søbyvad med supplerende nødvendige tilpasninger på strækningen videre til Viborg. Der blev udtrykt bekymring for at kortet side 4-5 ville blive betragtet som et endeligt forslag til linjeføringer. Det blev på den baggrund foreslået, at kortet ændres, så det får mere karakter af en skitse. I afsnittet vedrørende lufthavne blev det påpeget, at der skal stå Aarhus Lufthavn. Det blev foreslået, at der ændres på formuleringen, så Karup og Aarhus lufthavne ikke kun betegnes som indenrigslufthavne. Endvidere blev der fremsat ønske om, at sværgodstransporter tilføjes afsnittet vedr. vindmølletransporter. Arbejdsgruppen vil indarbejde kommentarerne i indspillet, som præsenteres på Kontaktudvalgsmødet 16. november Sundhedsområdet v. Niels Aalund Orientering om ansøgninger, der er indsendt i regi af den tværsektorielle Task Force for Nære Sundhedstilbud og Sundhedsinnovation samt om den videre proces. Bilag 3. Oversigt over ansøgninger, Task Force 12. oktober Niels Højberg orienterede om ansøgningsrunden til Task Forcen, hvor der er efterspurgt ansøgninger inden for forskellige områder. Der er indkommet 22 ansøgninger inden for alle områder bortset fra området med spørgsmålet Hvad nu hvis jobcentre og sundhedsindsatsten samarbejdede om at gøre borgere raske? /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 2

3 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Det sidste kan vedtagelsen af en førtidspension- og fleksjobsrefom formodentlig bidrage til at løse, da en reform vil kræve, at der på regionalt niveau skabes et tættere samarbejde mellem arbejdsmarkedsområdet og sundhedsområdet. Alle projekter skal omfatte flere aktører og leve op til kravet om, at det ikke er set før. Der afsættes ikke midler til løbende drift. Vedlagt referatet er der en liste, hvoraf det fremgår, hvilke projekter, der arbejdes videre med. Primo januar 2013 tages der stilling til, hvilke projekter der modtager tilsagn fra puljen. 5. Uddannelsesområdet v. Lasse Jacobsen Status på den analyse vedr. udbud og efterspørgsel på velfærdsuddannelsesområdet der blev igangsat i august 2012 og forventes afsluttet december Der er møde i styregruppen 24. oktober 2012, hvor forskellige scenarier for den fremtidige efterspørgsel efter velfærdsuddannede drøftes. Lasse Jacobsen orienterer om scenarierne med henblik på en drøftelse heraf Lasse Jacobsen orienterede om status på analysen. Der arbejdes med fire faste scenarier (nulvækst-, behovs-, branche-, og uddannelsesscenariet). Derudover laves der et alternativt scenarie for hver uddannelsesgruppe. Det bliver et følsomhedsscenarie hvad nu hvis Den endelige rapport afleveres 21. december 2012 og skal drøftes i kd-net 18. januar 2013 samt behandles i KKR 28. januar Reform af førtidspension og fleksjob v. Bo Johansen Drøftelse af forberedelse til implementering af reform om førtidspension og fleksjob som formentlig vedtages i december Der er aftalt et indledende møde mellem regionsdirektør Bo Johansen, direktør Anne Jastrup og kd-net formandskabet 29. oktober Bo Johansen orienterede om, at Region Midtjylland allerede i dag har regionale enheder i Aarhus og Herning, der sælger lægefaglige ydelser til 7-8 kommuner. Bo Johansen forestiller sig, at disse enheder opskaleres, så de kan tilgodese alle kommunerne i den midtjyske region efter en aftale om, hvilke opgaver enhederne skal løse. Jan Kallestrup kvitterede for tilbuddet, men tilføjede, at kommunerne efter råd fra KL, ønsker at afvente den endelige vedtagelse af loven, før der indledes konkrete forhandlinger om udmøntningen af lovgivningen /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 3

4 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 7. Nyt fra regionen v. Bo Johansen A. Orientering om arbejdet med en ny sundhedsplan, herunder drøftelse af plan for inddragelse af kommunerne i arbejdet. B. Orientering om Region Midtjyllands opfølgning på Blåkærgaard-rapporten A. Bo Johansen orienterede om at den kommende version af sundhedsplanen, vil få et andet indhold end tidligere. Hovedtemaerne i sundhedsplanen bliver kulturen i sundhedsvæsenet, sammenhæng mellem systemerne samt kvalitet i behandlingen. Ifølge tidsplanen udsendes første udkast i januar 2013 og den planlægges sendt i høring i april Der er planlagt en indledende politisk drøftelse af sundhedsplanens indhold på møde i Kontaktudvalget 16. november B. Bo Johansen orienterede om den eksterne undersøgelse der blev i gangsat i forlængelse kerneårsagsanalysen af Blåkærgaard sagen. Kerneårsagsanalysen pegede på en række mangler, men kunne ikke identificere en direkte årsag til hændelsen. Den eksterne undersøgelse resulterede i kritik af især samspillet mellem de involverede parter (kommuner, sundhedsvæsenet, psykiatrien og kriminalforsorgen). Det blev oplyst, at der er aftalt et møde mellem Henning Hansen og Leif Gjørtz Christensen og Anne Jastrup, Region Midtjylland, hvor læringsperspektiverne af sagen drøftes. 8. Eventuelt Bo Johansen gav afslutningsvist udtryk for forundring over, at sagen vedr. Vækstforum på kd-net mødet 17. august 2012 ikke var optaget på den fælles dagsorden. Bo Johansen opfordrede til, at den todelte dagsorden overvejes /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 4

5 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Anden del af mødet (uden regionsdirektøren) 9. Opfølgning på første del af mødet Der var ingen bemærkninger til punktet. 10. Flygtningekvoter v. Jan Kallestrup Opfølgning på om der er fundet en løsning på KKR Midtjyllands beslutning om at Samsø i 2013 skal udgå af fordelingen af flygtninge Niels Højberg orienterede om, at Aarhus Kommune er villig til at finde en løsning på at overtage Samsøs kvote for 2013, og at der foregår bilaterale drøftelser mellem Aarhus og Samsø kommuner omkring de eksisterende flygtninge på Samsø. 11. Sundhedsområdet v. Jesper Kaas Schmidt Orientering fra møde i KOSU 7. september 2012, samt drøftelse af de udfordringer kommunerne har i forhold til den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet i Link til Nyhedsbrev fra KOSU, 7. september 2012 Bilag 4. Udfordringer for kommunerne i forhold til sundhedsøkonomi, KOSU, oktober 2012 Eftersendes mandag 15. oktober Jesper Kaas Schmidt orienterede om de udfordringer kommunerne har omkring prognoser i forhold til den regionale afregning af den aktivitetsbestemte medfinansiering, men også omkring registreringer. 12. Det specialiserede socialområde v. Henning Hansen Forslag til ny tilsynsreform Orientering om forslag til ny tilsynsreform, herunder drøftelse af processen omkring placeringen af tilsynsenheden. Lovforslag omfattende fastlæggelse af tilsynskommuner forventes fremsat i begyndelsen af 2013 med ikrafttræden 1. november Link til ny tilsynsreform Den indgåede aftale mellem Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en omfattende reform af reglerne om godkendelse og tilsyn med anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud for udsatte børn og voksne blev drøftet. Jan Kallestrup orienterede om, at KKR formandskabet har modtaget tilkendegivelser fra kommuner, der gerne vil påtage sig opgaven, samt at sagen drøftes på KKR møde 6. november /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 5

6 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Der blev spurgt til kriterierne for valg af tilsynskommune. Jan Kallestrup oplyste, at der ikke er fastlagt konkrete kriterier, men henviste til de kriterier, der normalt anvendes i forbindelse udpegelser i KKR/kd-net regi. Et bredt flertal i kd-net anbefaler ud fra en effektivitetsbetragtning og et kvalitetshensyn, at det nye sociale tilsyn placeres et sted. Link til pressemeddelelsen fra Social- og Integrationsministeriet Etablering af børnehuse Drøftelse af udmøntningen af overgrebspakken 2012 vedr. etablering af børnehuse, herunder drøftelse af processen omkring placeringen af det regionale børnehus. Der skal være udpeget en placering af børnehuset inden 8. februar Link til Faktaark om overgrebspakken Link til KL nyhed om overgrebspakken, 10. september Jan Kallestrup orienterede om, at KL anbefaler, at børnehusene etableres i nærheden af et sygehus med en børneafdeling. Det betyder, at Herning, Viborg, Randers og Skejby er relevante muligheder. Ifølge oplysninger fra Region Midtjylland, har Skejby umiddelbart de mest specialiserede kompetencer til håndtering af børnesager. Der var generel enighed om, at der bør arbejdes videre med en placering på et af de angivne steder. Emnet drøftes på møde i KKR Midtjylland 6. november DASSOS Orientering om aktuelle emner i regi af DASSOS. Link til referat fra forretningsudvalget i DASSOS, 16. august Punktet udsættes til mødet 18. januar Regionale møder v. Jan Kallestrup Møde i KKR Midtjylland 28. august 2012 Opfølgning på møde i KKR Midtjylland 28. august Link til Referat fra møde i KKR Midtjylland 28. august Der var ingen bemærkninger til punktet Møde i KKR Midtjylland 6. november 2012 Orientering om de foreløbige punkter til møde i KKR Midtjylland 6. november Bilag 5. Oversigt over punkter til dagsordenen til KKR møde 6. november /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 6

7 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Der blev orienteret om, at punktet vedr. Væksthus Midtjyllands resultatkontrakt for 2013 skal på som en del af aftalen mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet, men at processen omkring en forbedret model for et sammenhængende erhvervsservice forsat kører, og forventes afsluttet i januar Møde i Kontaktudvalget 16. november De foreløbige punkter til kontaktudvalgsmødet omfatter en drøftelse af indspillet til statslig finansiering af infrastrukturen samt en drøftelse af sundhedsplanen. Borgmestrene opfordres til at deltage i mødet. 14. Udpegelser v. Jan Kallestrup Forberedelse af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob Udpegelse af en arbejdsgruppe til at forberede drøftelser mellem kommunerne og Region Midtjylland vedr. implementeringen af reform af førtidspension og fleksjob, der forventes at træde i kraft 1. januar 2013, jf. punkt 6. Bilag 6. KL s høringssvar: Førtidspensions- og fleksjobreform, KL 24. september Jan Kallestrup informerede om overvejelser vedr. sammensætning af en arbejdsgruppe med en repræsentant fra KOSU, en repræsentant fra DASSOS, en repræsentant fra den administrative baggrundsgruppe på beskæftigelsesområdet, en arbejdsmarkedsdirektør samt en til to jobcenterchefer. Det blev aftalt, at kd-net formandskabet arbejder videre med sammensætningen af arbejdsgruppen, herunder udpegelse af formand, efter mødet med Bo Johansen og Anne Jastrup, Region Midtjylland 29. oktober MEA s akademiråd Udpegelse af tre kommunale repræsentanter til MEA s akademiråd for perioden 1. januar december Akademirådet blev etableret i 2010 og Stabschef Bente Hornbæk, Skanderborg Kommune, direktør Mogens Pedersen, Ringkøbing-Skjern Kommune og erhvervschef Johannes Grane Larsen, Hedensted Kommune har indtil nu repræsenteret kommunerne. Forslag til repræsentanter kan fremsendes til Inger Nehm ineh@favrskov.dk inden mødet. Bilag 7. Brev til kommunaldirektører vedr. udpegningen, MEA 17. september 2012 Bilag 8. Kommissorium for akademiråd for MEA, MEA august 2012 Bilag 9. Forretningsorden for akademiråd for MEA, MEA august Det blev aftalt, at de nuværende medlemmer genudpeges /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 7

8 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 15. Det fælles seminar 2012 v. Jan Kallestrup Præsentation af program for det fælles seminar Bilag 10. Program for det fælles seminar Jan Kallestrup præsenterede programmet og foreslog, at der udpeges opponentpersoner til de to oplæg torsdag. Det blev aftalt at Niels Højberg og Jann Hansen forbereder dialogen med Jakob Torfing. Der sendes en forespørgsel rundt i kd-net vedr. forberedelse af dialogen med Sophus Garfiel. 16. Mødekalender for 2013 v. Jan Kallestrup Da 2013 er kommunalt valgår ønskes en alternativ placering af det årlige kd-net seminar drøftet, således at det ligger enten før kommunalvalget eller umiddelbart efter konstituering af KKR Midtjylland Det blev aftalt at fastholde seminaret i december Kd-net sekretariatet sender nyt forslag til datoer ud. Derudover blev det aftalt, at der i umiddelbar forlængelse af konstitueringen af KKR Midtjylland i januar 2014 afholdes et planlægningsmøde i kd-net, hvor der sættes fokus på den administrative organisering af arbejdet i den kommende valgperiode. Datoen bookes snarest. 17. Næste møde v. Jan Kallestrup Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 18. januar Mødet afholdes i medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg. Dagsordenen til mødet fremsendes senest 11. januar Der var ingen bemærkninger til punktet. 18. Eventuelt Nich Bendtsen forespurgte om der var interesse for en fælles henvendelse til KOMBIT vedr. prisstrukturen. Det blev aftalt, at Nich Bendtsen henvender sig til KOMBIT og efterfølgende vender tilbage til kd-net. Nich Bendtsen orienterede fra KOMDIR. Der er en drøftelse i gang omkring fremtidig struktur. Derudover orienterede Nich Bendtsen om kommende arrangementer i KOMDIR, herunder møde i Aarhus 10. december 2012 kl , hvor hovedtemaet er et besøg på havnen i Aarhus /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 8

9 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region i forbindelse med seminar 2012 Tid og sted: Torsdag 29. til fredag 30. november 2012 på Skarrildhus Deltagere: Afbud: Anders J. Jørgensen, Hans Nikolaisen, Lasse Jacobsen, Henning Hansen, Niels Aalund, Jesper Kaas Schmidt (fredag), Claus Damgaard, Jann Hansen, Jesper Thyrring Møller, Birgit Fogh Rasmussen, Per Mathiasen, Nich Bendtsen (fredag), Lars Møller, Lisbeth Binderup, Lone Lyrskov, Niels Højberg, Jan Kallestrup, Jonna Holm Pedersen, KKR, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.). Niels Erik Kjærgaard, Kenth Halfdan Ferning Referat fra drøftelse af aktuelle emner torsdag 29. november 2012 samt status på aktiviteterne i 2012 (generalforsamling) og drøftelse af de strategiske indsatser i 2013, fredag 30. november Der refereres ikke fra indlæggene fra Sohpus Garfiel, Jacob Torfing, Lars Holte og Lars Hansson. Aktuelle emner 1. Reform af førtidspension og fleksjob v. Jan Kallestrup Som aftalt på møde i kd-net 26. oktober 2012 skal der nedsættes en arbejdsgruppe til at forberede drøftelser/forhandlinger mellem kommunerne og Region Midtjylland vedr. implementeringen af reform af førtidspension og fleksjob, der forventes at træde i kraft 1. januar Det blev aftalt, at sammensætningen af arbejdsgruppen er følgende: Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Norddjurs Kommune (formand for gruppen) Flemming Storgaard, økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør, Ikast-Brande Kommune Henning Haahr, direktør, Skanderborg Kommune Vibeke Jensen, beskæftigelseschef, Aarhus Kommune Alice Brink, arbejdsmarkedschef, Struer Kommune Kurt Nygaard, jobcenterchef, Horsens Kommune Mads Venø Jessen, KOSU (sekretariatsfunktion) Jan Kallestrup orienterede om, at Region Midtjylland har fremsendt et notat om overvejelser vedr. håndtering af den sundhedsfaglige rådgivning. Mads Venø Jessen er pt. i færd med at udarbejde et kommissorium for arbejdsgruppen. Jan Kallestrup orienterede endvidere om, at han også har været i dialog med direktør Palle Christiansen, Beskæftigelsesregion Midt omkring håndtering af opgaven. Palle Christiansen forventer, at der fra centralt hold vil blive udarbejdet standardtakster for køb af ydelser af regionerne. Der blev efterspurgt, hvordan kommunerne kan løse opgaven frem til 1. juni Det blev aftalt, at der ikke indgås individuelle aftaler fremadrettet, men at der naturligvis kan købes /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 1

10 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region ydelser hos Region Midtjylland efter den hidtidige praksis. Der udarbejdes en kort status over kommunernes nuværende brug af regionale ydelser. 2. Regeringens tilsynsreform v. Jann Hansen Jann Hansen informerede om, at det endnu er usikkert, hvordan man fra centralt hold forventer, at tilsynet skal organiseres. Silkeborg Kommune har meddelt KL, at de er valgt som tilsynskommune i den midtjyske region, og at de forventer at blive inddraget i drøftelserne omkring organiseringen. Henning Hansen orienterede om, at Silkeborg Kommune er inviteret til møde i DASSOS i januar 2013 for at orientere nærmere om etableringen af tilsynet i den midtjyske region. 3. Etablering af børnehus, v. Jan Kallestrup Det er besluttet på møde i KKR Midtjylland 6. november 2012, at der arbejdes videre med en model, hvor Aarhus Kommune bliver driftsansvarlig for et børnehus med tilknytning til Skejby Universitetshospital, eventuelt med en satellit i Herning. Det blev aftalt, at Aarhus Kommune udarbejder et notat om, hvordan opgaven forventes løst til drøftelse på møde i kd-net 18. januar Region Midtjylland inddrages i dette arbejde. 4. Uddannelsesanalyse Lasse Jacobsen orienterede om, at der i analysestyregruppen er generel opbakning til uddannelsesanalysen, der forventes klar i første udkast 3. december Lasse Jacobsen orienterede endvidere om, at VIA UC udenom analysestyregruppen har anmodet COWI om et møde for at drøfte forudsætningerne for analysen. Mødet mellem VIA UC og COWI blev gennemført med deltagelse af repræsentanter fra Region Midtjylland, kd-net og Beskæftigelsesregion Midt /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 2

11 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Generalforsamling 2012 Efter en kort status over årets aktiviteter blev organiseringen af kd-net og de administrative arbejdsgrupper drøftet. Der blev udtrykt tilfredshed med organiseringen af kd-net. Det blev aftalt, at Medborgerhuset i Silkeborg fastholdes som mødested. Betaling for leje af lokaler og forplejning vil ske af det fælles kd-net budget. Det blev aftalt, at mødestrukturen og tidsomfanget fastholdes. Det blev aftalt, at Bo Johansen fremover modtager hele dagsordenen, og at fokus på hvilke sager, der sættes på den fælles dagsorden skærpes. Der var enighed om, at der i 2013 sættes fokus på følgende emner: Infrastruktur Rejsekortet Sundhedsområdet Det specialiserede socialområde Væksthuset Vækstforum Mødeplan Det blev aftalt, at der i forbindelse med møde 31. maj 2013 afsættes ekstra to timer til evaluering af den administrative organisering med henblik på anbefaling til den kommende valgperiode. Økonomi for de fælles kommunale opgaver 2012 Det foreløbige regnskab for 2012 og budget 2013 for de fælles KKR aktiviteter blev præsenteret og godkendt som grundlag for det videre arbejde og den endelige behandling i kd-net og KKR Midtjylland. Det blev aftalt, at der indstilles til KKR Midtjylland, at overskuddet i 2012 overføres til 2013 budgettet /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 3

12 Business case Januar 2013 BUS INESS CA som reinvesteringsprojekt i SERejsekortet Midttrafik 2013

13 Business case Rejsekortet som reinvesteringsprojekt i Midttrafik Midttrafik 9. januar 2013

14 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Status for det danske rejsekortprojekt dec Projekt og systemlevering Udrulning Rejsekort i tal Presse og kundereaktione Hvis Midttrafik ikke indfører rejsekort De økonomiske konsekvenser ved tilslutning til rejsekortprojektet Forudsætninger Investeringsudgifter Aktiekapital... 9 Lånekapital Køb af rejsekortudstyr Odderbanen Udgifter til det interne projekt Driftsudgifter Udgifter til det centrale og det decentrale udstyr Øvrige faste udgifter som følge aff rejsekort Distributionsafgifter og distributionshonorar Mindre udgifter og nye opgaver Likviditetsbehov ved kontantfinansiering Likviditetsbehov ved delvis lånefinansiering Rejsekortet og bybusserne i Aarhus Letbanens første etape Vurderinger af økonomien ved indførelse af rejsekort Rejsekort A/S vurderinger Andre vurderinger Usikkerheder ved business casen Øvrige punkter Finansiering af rejsekortet bestillerfordeling Forudsætninger Fordelingsmodel Bestillerfordelte udgifter til t rejsekort Kriterier for anbefaling af rejsekortudstyr Bilag A. Bestillerfordelte udgifter till rejsekortet ved delvis lånefinansiering Bilag B. Redegørelse fra Rejsekort A/S Rejsekortteknologi... Bilag C. Redegørelse: Rejsekort og alternative betalingssystemer, COWI Side 2

15 1. Indledning Rejsekortet er et fælles elektronisk billet og betalingskort til brug i tog og busser i hele landet. Rejsekortsystemet skal erstatte det nuværende billetsalgssystem baseret på klippekort og periodekort. Siden 2007 har rejsekortet flere gange været genstand for behandling i Bestyrelsen og Repræsentantskabet i Midttrafik. Bestyrelsen ser positivt på rejsekortet som reinvesteringsprojekt til erstatning for gammelt og nedslidt udstyr. Rejsekortet er relativt dyrt, og en endelig stillingtagen afventer en bred opbakning fra regionen og kommunerne, som i givet fald skal finansiere Midttrafiks merudgifter til investering, anlæg og drift. Rejsekortet er ved at blive indført mange steder i den kollektive trafik i Danmark. Det fremtidige takstsamarbejde vil blive videreført omkring rejsekortet. Hvis Midttrafik vælger ikke at indføre rejsekort, vil det betyde, at kunderne kun kan købe kontantbilletter til sammenhængende rejser med både bus og tog. Ligeledes borfalder det frie valg af transportmiddel på lokalrejser med tog eller bus på billetter og kort med rabat. Kunder, der ønsker at opnå rabat på togrejser skal anvende rejsekort, mens kunder i bustrafikken fortsat skal benytte klippekort eller periodekort. Rejsekortet har flere gange været i politisk høring blandt Region Midtjylland og 19 kommuner. I forbindelse med seneste høring i starten af 2012, sendte regionen og kommunerne en fælles henvendelse til Midttrafik, med følgende indstilling: At At Region og kommuner tilkendegiver, at parterne principielt er positive overfor Midttrafiks deltagelse i rejsekortprojektet, Midttrafik anmodes om at udarbejde en revideret business case, omfattende hele regionen, som forholder sig til: hvor stor skal stigningen i antal rejser være for at rejsekortet bliver udgifts neutral for bestillerne, konkret vurdering af de enkelte ruter om hvorvidt de bør omfattes af rejsekortet og hvilket udstyrsniveau, de fremadrettede udgifter til vedligeholdelse af det nuværende billetteringsudstyr og tabte indtægter i tilfælde af nedbrud, hvilke muligheder der er for en gradvis indfasning af rejsekortet i forhold til konsekvenserne for den øvrige kollektive trafik i Midtjylland, At At At Midttrafik anmodes om, at optage forhandlinger med Rejsekort a/s om reduktion af udgifterne, herunder til udstyr, drift m.v. Midttrafik anmodes om en redegørelse for rejsekortets teknologiske fremtidssikring og dets muligheder for fremadrettet at kunne anvende andre betalingsformer, såsom mobiltelefoner, smartphones, apps, selvbillettering m.m. Region og kommuner afventer de konkrete og praktiske erfaringer fra henholdsvis Nordjylland og Sjælland, med hensyn til passagerfremgang og øvrig drift inden endelig tilslutning til rejsekortprojektet. Der afholdes erfaringsopsamlingsmøde primo Side 3

16 Anbefalingerne fra regionen og kommunerne vil blive adresseret i denne business case, som er den tredje opdatering, efter den første blev udarbejdet i slutningen af Hvor de foregående business cases har behandlet baggrund, fordele/ulemper, projektbeskrivelse og økonomi, er fokus i denne udgave primært lagt på økonomien. I det følgende benævnes business casen BC2013, eller den foregående BC Status for det danske rejsekortprojekt dec Der foreligger endnu ingen rapporter eller opgørelser, om rejsekortet har medført flere rejser i den kollektive trafik på Sjælland eller i Nordjylland. Der er indtil videre udstedt 8 % ud af et forventet salg af 2 mio. kort. Ca. 2 % af rejserne i den kollektive trafik udføres i øjeblikket med rejsekort, og ca. 4 % af indtægterne kommer ind via rejsekortet. Det er de tilsluttede selskabers vurdering, at det er for tidligt at måle på antal rejser, om rejsekortet har haft en effekt. I det følgende gives der en status for rejsekortprojektet, afsluttende med resultatet af nogle af de kundeundersøgelser som er gennemført. 2.1 Projekt og systemlevering Den oprindelige aftale, om udvikling og levering af rejsekortsystemet, blev indgået mellem Rejsekort A/S og leverandørkonsortiet East West (EW) i Det var oprindelig planen, at rejsekortet skulle være fuldt udrullet i Projektet var i de første år præget af dårligt samarbejde og forsinkelser. Der er siden 2005 indgået 5 tillægsaftaler. Den seneste Tillægsaftale V, fra december 2010, har resulteret i en større reorganisering af projektet, bl.a. på baggrund af anbefalinger fra eksterne konsulenter. Hovedpunkter i aftalen var: Rejsekortet skulle være landsdækkende inden udgangen af 2012, dvs. udrullet i busser og tog i de tilsluttede områder, på togrejser i landet, og i prøvedrift i Sydtrafiks område Restleverancen er kendt og velbeskrevet Ny funktionalitet, bl.a. fastpriskoncept svarende til nuværende periodekort Trinvis systemlevering, som understøtter udrulningen. Den endelige version af rejsekortsystemet leveres med udgangen af 2013 Styrkelse af samarbejdet og mekanismer til minimering af risici I Rigsrevisionens beretning om Rejsekortprojektet fra juni 2011 blev der rejst en kritik af Rejsekort A/S risikostyring og håndtering af de manglende leverancer, men rapporten konkluderer også, at de seneste års reorganisering af projektet har forbedret samarbejdet med leverandøren, og at der med den seneste tillægsaftale er skabt et grundlag for at nå de ønskede mål. Det fremgår ligeledes af beretningen, at økonomien i rejsekortprojektet har udviklet sig tilfredsstillende, idet den oprindelige kontraktpris stort set er fastholdt. Der henvises til, at de interne udgifter til Rejsekort A/S er blevet væsentlig højere end forventet, bl.a. på grund af et behov for flere kompetencer, og som følge af, at projektet er blevet forsinket. Side 4

17 I den løbende orientering om rejsekortprojektet til bl.a. Folketingets Trafikudvalg fremgår det, at de aftalte milepæle i Tillægsaftale 5 stort set er overholdt og samarbejdet er godt. Forsinkelsen vurderes til 3 år. 2.2 Udrulning Det formulerede mål i Tillægsaftale V, om fuld udrulning i busser og tog i de tilsluttede områder, på landsdækkende tog og i prøvedrift i Sydtrafiks område inden udgangen af 2012, er nået. Fokus er nu flyttet fra at udrulle rejsekortet, til at håndtere mange nye kunder og til udfasning af de hidtidige billetprodukter. Udrulningen har konkret betydet, at det siden 1. juli i år har været muligt at benytte rejsekort i alle busser, tog og Metro på Sjælland. I Sydsjælland lukkede det gamle billetsystem samtidig med at rejsekortet blev taget i brug i okt. 2011, således at kunderne i dette område nu kun benytter rejsekort eller køber enkeltbillet. I Vestsjælland, kan klippekort ikke længere bruges efter 30. november I hovedstadsområdet er det besluttet at stoppe salget af klippekort 1. oktober 2013, og stoppe for brug i Både i Vestsjælland og i hovedstadsområdet kan kunderne fortsat benytte de nuværende periodekort, indtil det besluttes at gå over på et fastprisrejsekort, som er rejsekortets pendlerprodukt. I Nordjylland er rejsekortet implementeret i lokalbanerne, i alle bybusser, regionale ruter og i nogle lokalruter. I starten af 2013 vil de sidste mindre lokalruter få installeret rejsekortudstyr. Det er besluttet at stoppe for salg af klippekort pr. 15. februar, men de kan bruges frem til juni Periodekort kan fortsat benyttes i Nordjylland, indtil det bliver muligt at overgå til rejsekortets fastpriskort. I Sydtrafik, er der i efteråret 2013 indledt prøvedrift i bybusserne i Esbjerg, Varde Ribe og Vejen og i enkelte regionale og lokale ruter. Det er planen at rejsekortet skal udrulles i Sydtrafik løbet af 2013 og Siden juni 2012 har det været muligt at benytte rejsekort på rejser mellem alle DSB stationer, både lokalt, regionalt og landsdækkende. Fra 1. september 2012 er rejsekortet ligeledes indført på rejser med Arriva tog i Midt og Vestjylland. DSB og Arriva planlægger en udfasning af klippekort, men har ikke fremlagt en konkret tidplan, da den er afhængig af trafikselskabernes forskellige udfasningsstrategier. I de områder hvor rejsekortet er indført i bustrafikken, sælges kontantbilletter gennem rejsekortudstyret. 2.3 Rejsekort i tal Der er indtil videre udstedt rejsekort ca kunder benytter deres rejsekort mindst én gang om ugen Der er indtil videre gennemført 11 mio. rejser med rejsekort, heraf ca. 9 mio. i 2012 Ca rejsekortrejser om ugen Der foretages i øjeblikket ca rejser med rejsekort om ugen med udgangspunkt i det midtjyske område, heraf interne rejser 81 % af alle indbetalinger på rejsekortet sker via tank op aftale eller via selvbetjente kanaler. Øvrige indbetalinger sker ved personlig betjening på stationer eller rutebilstationer Side 5

18 Gennem rejsekortsystemets data, administration og økonomimoduler er der indtil videre i 2012 håndteret indtægter og optankninger for ca. 385 mio. kr. 2.4 Presse og kundereaktioner Der har med mellemrum været en kritisk pressedækning af rejsekortet, særligt i fagbladet Ingeniøren. Kritikken har overvejende omhandlet forsinkelser i rejsekortprojektet, spørgsmål om teknologi og priserne på rejsekort. Der har også været kritiske debatindlæg fra kunder, men det er relativt få i forhold til det faktiske antal rejser med rejsekort. Flere indlæg har omhandlet høje priser. Det har ikke i sig selv noget med rejsekortet at gøre, men skyldes trafikselskabernes takster. For at få et indtryk af kundernes vurdering om rejsekortet er der gennemført flere kundeundersøgelser. De 2 mest aktuelle undersøgelser tegner følgende billede: Undersøgelse fra hovedstaden (1091 svar fra rejsekortkunder, sept. 2012) 75 % oplever, at rejsekortet gør det nemmere at rejse med den kollektive trafik. 25 % ved ikke eller mener ikke det er tilfældet 38 % oplever, at rejser med rejsekortet er billigere. De øvrige ved ikke eller mener ikke det er blevet billigere 41 % oplever, at rejsekortet er medvirkende til at forbedre rejseoplevelsen 16 % siger, de har rejst mere 66 % siger de vil anbefale rejsekortet til andre Interviewundersøgelse blandt 555 kunder med rejsekort i hele landet (DSB/Epinon, sept. 2012) Høj eller meget høj tilfredshed i forhold til mulighederne for tank op, mulighederne for at købe rejsekort, og tilfredshed alt i alt Middel tilfredshed med information på nettet Meget lav eller lav tilfredshed med hensyn til information om rabatter og priser, muligheden på at få et overblik over prisen på forskellige rejser, og information og rådgivning om rejsekortet i billetsalg Størst enighed er der om, at rejsekortet er nemt at bruge, jeg er sikker på at jeg har valgt det rigtige rejsekort, Rejsekortet er nemt at forstå, foretrækker rejsekortet, og check ind og check ud uden problemer. Færre var enige om, at Stoler på, at jeg får den rigtige pris. Mindst enighed om, at jeg forstår, hvornår rejsekortet er billigere og jeg forstår, hvornår jeg får rabat Der var i undersøgelsen blandt de 555 kunder i landet ingen større udsving i vurderingerne i forhold alder, region eller korttype. Kundeundersøgelserne viser generelt, at et flertal af de adspurgte kunder alt i alt er tilfredse eller meget tilfredse med rejsekortet, men at der også er kunder som ikke mener rejsekortet giver dem fordele. Side 6

19 3. Hvis Midttrafik ikke indfører rejsekort Grundlaget for denne business om indførelse af rejsekortet er, at der om et par år er behov for en reinvestering i nyt billetteringssystem i Midttrafik, da den nuværende er gammelt og nedslidt. Hvis Midttrafik vælger ikke at indføre rejsekort i busser og lokalbaner, skal der på et tidspunkt investeres i noget andet billetteringssystem. Samtidig vil der være områder, hvor Midttrafik kan forvente indtægtstab eller merudgifter som følge af ikke at indføre rejsekortet. Tabel 1. Estimerede økonomiske effekter ved ikke at indføre rejsekortet Mio. kr. (2013 priser) Mindre indtægter vedr. omstigning bus/tog. "worst case senario" Mindre indtægter på grund af tekniske fejl Ekstraudgifter til nuværende billetsystem Nyt billetteringssystem. Investering og drift I alt Ændrede indtægter vedr. omstigning bus/tog. Der er i dag ca. 3 mio. rejser i Midttrafiks område om året, som består af delrejser med både bus og tog. Mange kunder har et kort eller en billet der giver gratis omstigning til bus. Midttrafik modtager over 25 mio. årligt fra togoperatørerne i kompensation for omstigningsrejserne til bus. Hvis Midttrafik vælger ikke at indføre rejsekort, vil de det nuværende Bus&Tog takstsamarbejde bortfalde, og som i dag er til gavn for kunder, som stiger om mellem bus og tog. Takstsamarbejdet vil i fremtiden kun blive videreført omkring rejsekortet og ved køb af en almindelig kontantbillet. Kunder som ønsker rabat, skal fremover benytte rejsekort i togene, og klippekort eller periodekort i busser og lokalbaner. Hvis 20 % af omstigningsrejserne til bus bortfalder på grund af det manglende takstsamarbejde, kan Midttrafiks indtægter falde med op til 5 mio. kr. om året. Hvis alle nuværende omstigere køber en ny billet til bussen efter en togrejse, kan det føre til øgede indtægter for Midttrafik. Det sidste er næppe tilfældet, fordi det vil betyde, at de skal betale mere meget mere end de gør i dag. Mindre indtægter på grund af tekniske fejl. Gammelt og nedslidt udstyr bryder oftere ned end nyt. Klippekortautomaterne er særligt udsatte for nedbrud. Når en automat er defekt, går der tid inden den bliver ombyttet med en anden. I den tid der går mellem ombytningerne, vil kunderne med klippekort normalt få lov til at rejse gratis med bussen. Midttrafik skønner, at stigende tilfælde af nedbrud på grund af slid vil medføre yderligere indtægtstab på 1 mio. kr. i gennemsnit om året i 10 år, indtil der sker en reinvestering i nyt billetteringssystem. Ekstraudgifter til nuværende billetsystem Midttrafik har i dag udgifter på ca. 4 mio. kr. årligt til reparation af det nuværende billetteringsudstyr. Indtil der foretages en reinvestering i nyt billetteringsudstyr, skønner Midttrafik de nuværende udgifter til driftog vedligeholdelse gradvist vil øges til 6 mil. kr. Merudgiften vil herved blive 2 mio. kr. Side 7

20 Nyt billetteringssystem Midttrafik vurderer, at levertiden for det nuværende billetteringsudstyr og de bagvedliggende programmer er maksimum 10 år. Det er risiko for, at der i årene fremover vil mangle firmaer, som vil reparerer og supporterer udstyret og programmerne. Det antages, at Midttrafik senest om 10 år skal indføre nyt billetteringssystem. I Tabel 1 er vist et eksempel, hvor det forudsættes, at Midttrafik investerer i nyt elektronisk billetteringssystem, med en samlet investerings og etableringsudgift på 150 mio. kr. og med årlige udgifter til drift og vedligeholdelse på 15 mio. svarende til 10 % af investeringssummen. Hvis eksemplerne i tabel 1 holder, vil effekten af ikke at indføre rejsekort være en merudgift på 334 mio. kr. for perioden Dette kan ses i sammenhæng med business casens beregning af de samlede udgifter til indførelse af rejsekortet, som ved delvis lånefinansiering udgør i alt 518 mio. kr. for hele projektperioden til og med De økonomiske konsekvenser ved tilslutning til rejsekortprojektet I de følgende afsnit belyses de økonomiske konsekvenser for Midttrafik ved fuld tilslutning til Rejsekortprojektet. 4.1 Forudsætninger Beregningen af de økonomiske konsekvenser for Midttrafik ved fuld tilslutning er gennemført med udgangspunkt i følgende hovedforudsætninger: Tilslutning til rejsekortkortet sker som aktionær med virkning i første halvdel af Rejsekortsystemet og installation overdrages som udgangspunkt til Midttrafik måneder efter tilslutning. For kunderne kan rejsekortet tages i brug i anden halvdel af Der er taget udgangspunkt i en udrulningsplan, der sikrer Midttrafik den økonomisk mest effektive implementering af rejsekortet. Business casen tager i modsætning til BS2011 højde for hidtil afholdte udgifter til rejsekortprojektet knyttet til VAT delen. Disse vil blive modregnet de respektive bestillere. Der er ikke indregnet en omsætningseffekt på grund af øget tilgængelighed og mindre snyd, eller på grund af driftsoptimering med indførelse af rejsekort. Der forudsættes fast monteret rejsekortudstyr i 629 busser og ca. 50 busser med Bus Light udstyr. Priser for udstyr og installation er indarbejdet med udgangspunkt i den aktuelle status for forhandlinger med Rejsekort og leverandøren. Der indgår ikke en rejsekortløsning på Lemvigbanen. Oplysninger om indskud af aktie og lånekapital, investering i udstyr, drifts og vedligeholdelsesudgifter til det centrale og decentrale udstyr er leveret af Rejsekort A/S. Oplysninger er et øjebliksbillede af Midttrafiks forventede udgifter til Rejsekort A/S. Side 8