Forebyggelse af indlæggelser
|
|
- Malene Thomsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forebyggelse af indlæggelser Strategi for indsats og kompetenceudvikling Hørsholm Kommune, oktober 2013
2 Kolofon Titel: Forebyggelse af indlæggelser, strategi for indsats og kompetenceudvikling, oktober 2013 Opdragsgiver: Louise Høg, sundhedschef, Hørsholm Kommune Deltagere i processen: Anders Dyhr, partner, Type2dialog Ann-Mari Djuurhus, centerleder sundheds- og rehabiliteringscenter Louiselund, Hørsholm Kommune*) Hanne Dengsø, leder af rehabilitering, Hørsholm Kommune Henrik Povl Eriksen, partner, Type2dialog Inge Jensen, teamleder økonomi, Hørsholm Kommune Louise Hansen, udviklingskonsulent, Hørsholm Kommune Louise Høg, sundhedschef, Hørsholm Kommune Marianne Marker, økonomisk konsulent, Hørsholm Kommune Tine Nørrekær Sahlholt, distriktsleder Rungsted distrikt, Hørsholm Kommune Vibeke Alberg, leder af pleje og omsorg, Hørsholm Kommune Kontaktpersoner: Louise Høg, sundhedschef, Hørsholm Kommune Anders Dyhr, partner, Type2dialog Udviklingsproces: Der er gennemført tre møder med strategigruppen i perioden juni 2013 til september *) delvis deltagelse i rapportudarbejdelsen 1
3 Indholdsfortegnelse 1 Intro og baggrund Begrebsafklaring Formål med forebyggelse af indlæggelser Mål for kompetenceudvikling og implementeringsplan mv Strategiske indsatser Design af kompetenceudviklingsforløb Organisering Projektorganisering Deltagere Driftsorganisering Roller i Aktiv Hverdag Kommunikation Kultur, faglighed og kompetencer Status for faglig udvikling Kobling af implementering og faglig udvikling Overordnet tidsplan og milepæle Handlinger Bilag
4 1 Intro og baggrund Hørsholm Kommune har besluttet at gennemføre en sundhedsfaglig implementeringsproces, hvor det strategiske formål er at forebygge indlæggelser af borgere, der er i kontakt med Hørsholm Kommunes hjemmepleje. Forebyggelse af indlæggelser skal øge både kvalitet i kerneydelsen og effektivitet i organisationen. Implementeringsprocessen skal inddrage arbejdsmetoder som rehabilitering, tværfagligt samarbejde, triage mv. og medføre et paradigmeskifte og ændring af mind-set hos medarbejdere og i det tværgående samarbejde. Samtidig skal forløbet bidrage til øget livskvalitet hos borgerne. Processen gennemføres med fokus på at binde sløjfer og bygge videre på de eksisterende indsatser i Center for Sundhed og Omsorg i Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune har indgået aftale med virksomheden Type2dialog om implementeringsprocessen. Endvidere er der indgået aftale om gennemførelse af en strategiproces, som fører til en fælles implementeringsplan. Der er udvalgt en strategisk arbejdsgruppe med beslutningskompetence, som har deltaget i tre arbejdssessioner. Type2dialog har faciliteret møderne og stillet de gode spørgsmål til implementeringen. Resultatet af refleksioner og beslutninger fra møderne er indeholdt i nærværende implementeringsdokument. Udarbejdelse af implementeringsplanen tager afsæt i en accelereret proces opdelt i fire hovedmoduler med indsamling og bearbejdning af data, samt drøftelser i øvrigt, der indgår som grundlag for nærværende dokument. Resultatet af denne proces i form af implementeringsplan er indeholdt i nærværende dokument. Implementeringsplanen danner ramme og indhold for den sundhedsfaglige kompetenceudvikling og implementeringsproces i Hørsholm Kommune. Planen indeholder følgende hovedbestanddele: Formål Strategiske indsatser Mål, succeskriterier og dokumentation Organisering Kommunikation Kultur, faglighed og kompetencer Overordnet tidsplan og milepæle Handlinger Bilag 3
5 1.1 Begrebsafklaring I projektet indgår en række centrale begreber, der vil blive anvendt i hele organisationen. Det er derfor på sin plads at definere disse nærmere: Uhensigtsmæssig indlæggelse En uhensigtsmæssig indlæggelse er en hospitalsindlæggelse, der med den rette indsats kunne have været undgået. Aktiv Hverdag Aktiv Hverdag er en måde at arbejde tværfagligt omkring den enkelte borger. Det handler om at udvikle, genvinde eller bibeholde fysisk, psykisk og socialt funktionsniveau. Aktiv hverdag er en fælles arbejdsmåde, der skal være med til at reducere forebyggelige indlæggelser. Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Rehabilitering baseres på borgerens livssituation. Indsatsen består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (inspireret af Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentere 2004) Tidlig opsporing Tidlig opsporing er systematisk identifikation af: Sygdomstegn Nedsat psykisk, social, kognitiv og fysisk funktionsevne Ernæringstilstand Alkohol, medicin og fald Dette sker vha. værktøjer (f.eks. triage) til hverdagsobservationer hos borgerne, læring og refleksion i hjemmeplejen og kvalificering af hverdagsobservationerne. 2 Formål med forebyggelse af indlæggelser I Danmark var der i 2012 i alt indlæggelser af borgere, der kunne være undgået. Det svarer til 16 procent af akutte indlæggelser. Ca. halvdelen af borgerne var 65 år eller derover. Hertil kommer at ca. en mio. danskere har en eller flere kroniske sygdomme (diabetes, knogleskørhed, leddegigt, hjertekarsygdomme eller KOL). Godt personer kan kategoriseres som ældre medicinske patienter, ca. 90 procent har en eller flere kroniske sygdomme. Ressourcetrækket i det regionale sundhedsvæsen er markant højere for personer med kronisk sygdom samt ældre medicinske patienter. 4
6 De samlede sundhedsudgifter i Hørsholm Kommune er steget med kr. i perioden 2009 til I 2012 betalte Hørsholm Kommune kr. i medfinansiering og de kommende år indebærer betydelige budgetudfordringer i forhold til medfinansieringen. Hvis man alene ser på udgifterne på det somatiske område, har der ligeledes været en stigning på i perioden Den samlede udgift på det somatiske område var i 2012 på kr. Den demografiske udvikling og udviklingen i antallet af borgere med kronisk sygdom vil formentlig betyde en fortsat negativ udvikling af sundhedsudgifterne i kommunen, hvis der ikke iværksættes en målrettet indsats. Hvis man ser på udgifterne pr. indbygger, er det især de ældre borgere, der er mest omkostningstunge i forhold til medfinansieringen. Udgifterne til indlæggelser af +65-årige, der kunne have været forebygget, var i 2012 på kr. for Hørsholm Kommune. I Hørsholm Kommune var der i indlæggelser, der potentielt kunne forebygges, heraf var de 390 borgere over 65 år. Hørsholm Kommune ønsker at implementere en ny arbejdsgang. Der startes et kompetenceudviklingsforløb for ledere og medarbejdere i september For at sikre implementeringsprocessen samt organiseringen i driften er der udarbejdet en plan for implementering. Formålet med indsatsen og kompetenceudvikling vedrørende forebyggelse af indlæggelser er, at: nedbringe omkostninger til medfinansiering inden for disse områder, reducere trækket på ressourcer i hjemmeplejen, håndtere patienter i stigende grad som følge af opgaveflytning og glidning, geare organisation, ledere og medarbejdere til at arbejde med en forebyggende tilgang baseret på tidlig opsporing, observationer, samarbejde og handlemuligheder, skabe et paradigmeskifte i såvel medarbejder som borger-mindset i retning af en mere rehabiliterende tilgang og indsats og derudover fokus på tidlig opsporing. Dette indebærer ud fra: Borgerens og pårørendes perspektiv, større kvalitet og glæde ved i højere grad at være selvhjulpen samt ved muligheden for at bestemme selv. Medarbejdernes perspektiv, at fagligheden styrkes og muligheden for at imødegå en større kompleksitet i opgaveløsningen i et tværgående samarbejde. Politisk- og ledelsesmæssigt perspektiv, at økonomiske udfordringer og krydspres i et vist omfang imødegås, samtidig med at der skabes kvalitative gevinster for både borgere og medarbejdere. 5
7 2.1 Mål for kompetenceudvikling og implementeringsplan mv. Strategigruppen har fastsat mål og succeskriterier i forhold til organisationens kompetenceudvikling og derudover målepunkter i forhold til borger og økonomi. Disse er opdelt i to grupper, og de anvendes med det formål at fastholde og følge op i forbindelse med de planlagte styregruppemøder. 1) Mål og succeskriterier, der er målrettet kompetenceudvikling og implementering af viden i Sundhed og Omsorg, Hørsholm kommune (vedlagt i bilag 1) 2) Mål og målepunkter, der knytter sig til økonomi og aktiviteter i tilknytning til borgeren opdelt på strategisk, taktisk og operationelt niveau (vedlagt i bilag 2) 3 Strategiske indsatser En uhensigtsmæssig indlæggelse defineres ud fra diagnosen, man indlægges med. Der arbejdes i Hørsholm Kommune ud fra ni diagnoser, der er udvalgt, da de stemmer overens med den data, der udsendes til regionens kommuner hvert kvartal (trukket fra e-sundhed) omhandlende uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser. I Hørsholm Kommune er der især mange borgere, der indlægges med diagnoserne nedre luftvejssygdomme, knoglebrud og væskemangel. Forebyggelige diagnoser Nedre luftvejssygdom Væskemangel Blærebetændelse Forstoppelse Ernæringsbetinget blodmangel Knoglebrud Tarminfektion Tryksår Sociale og plejemæssige forhold På baggrund af et tidligere strategiarbejde i Hørsholm Kommune er der sat fokus på en række strategier for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser blandt borgere over 65 år kendt af SOM. De i alt ni strategier omhandler: 1. Tidlig opsporing og handling via triage. 2. Systematisk faldforebyggelse. 6
8 3. Opfølgende hjemmebesøg. 4. Styrket kvalitet af medicinhåndtering. 5. Opkvalificering af medarbejdernes generelle kompetencer. 6. Kapacitetsudvidelse af de akutte og sub-akutte tilbud i Hørsholm Kommune. 7. Samarbejde med almen praksis. 8. Samarbejde med regionen. 9. Kommunikation med borgere. I forlængelse heraf er det i strategigruppen besluttet, at de tre centrale temaer i kompetenceudviklingsforløbet er: Rehabilitering Tidlig opsporing (alkohol, fald, trige etc.) Kommunikation 4. Design af kompetenceudviklingsforløb Designet er bygget op omkring fem hovedbestanddele, som skal bidrage til, at de opstillede strategiske, taktiske og operationelle mål nås. Designet (vedlagt i bilag 3) er en sammenhængende proces, der indebærer, at der er etableret et fælles strategisk afsæt (dokumenteret i nærværende dokument), et implementeringsfokus og en opsamling af projektet med videre perspektivering. I designet indgår: 1: Strategigruppe - udvikling af Implementeringsplan. 2: Faglig udvikling differentieret undervisning af ca. 200 medarbejdere i hjemmeplejen. 3: Styregruppe fastholdelse, forankring og opfølgning på projektets mål og succeskriterier. 4: Arbejdsgruppe udarbejder procedurer vedrørende (gen)indlæggelser. 5: Kommunikation FoKUS NYT skaber sammenhæng, leverer ny viden og fortæller de gode historier Faglig og differentieret undervisning Undervisningen er i samarbejde med strategigruppen tilrettelagt, så der gennemføres såvel specifikke monofaglige som tværfaglige undervisningsforløb. Sammensætningen af de enkelte undervisningshold tager højde for det pågældende tema i undervisningen. Det fælles og faglige omdrejningspunkt for samtlige aktiviteter er rehabilitering, tidlig opsporing og kommunikation. Temaerne for de forskellige faggrupper vil være de samme, så vi på denne måde skaber et fælles fundament og et fælles sprog. Indhold, teori og undervisere vil blive tilpasset de seancer, hvor der gennemføres differentierede aktiviteter. 7
9 2.1.3 Målgrupper Målgruppen for den strategiske indsats er begrænset til ældre borgere over 65 år, som Hørsholm Kommune er i kontakt med primært i hjemmeplejen samt brugere af midlertidige pladser. Plejecenter-beboere er i første omgang ikke medtaget. For så vidt angår medarbejdere indgår personalet fra følgende områder: hjemmepleje, hjemmesygepleje,, de midlertidige boliger, Kammerhuset, genoptræning, sagsbehandlende terapeuter i forhold til hjælpemidler og visitatorer til hjemmeplejeydelser. De ca. 200 deltagere er fordelt på følgende hovedgrupper: SOSUmedarbejdere, sygeplejersker, terapeuter, ledere samt enkelte administrative medarbejdere. 5 Organisering 5.1 Projektorganisering For at lykkes med at implementere Aktiv Hverdag i Sundhed og Omsorg fastholdes den tværfaglige projektorganisering, som allerede er grundlagt i strategiarbejdet. Projektet organiseres og styres på flere niveauer. Først og fremmest er der formaliseret et forum bestående af en strategisk styregruppe og en arbejdsgruppe. Disse to grupper mødes hver især fem til syv gange i projektperioden frem mod medio Styregruppen har det strategiske ansvar for det samlede projekt og resultatmål, herunder at følge op på implementeringen samt løse de udfordringer, der opstår undervejs. Referencegruppen er en udvidelse af styregruppen i det omfang denne finder det hensigtsmæssigt i forhold til styregruppens konkrete opgaver og drøftelser. Referencegruppen indkaldes således ad hoc på foranledning af styregruppen. Den tværfaglige arbejdsgruppe har ansvaret for udvikling af tre procedurer til at understøtte og implementere Aktiv Hverdag i hverdagen. Procedurerne skal danne grundlag for fremtidigt samarbejde og indsatser vedrørende rehabilitering, tidlig opsporing og kommunikation. Disse procedurer skal formalisere og understøtte organisationens indsats for at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Arbejdsgruppens output skal behandles og godkendes i styregruppen inden implementering. Procedurerne kobles sammen med de temaer, der arbejdes med gennem processen. Workshop-dagene vil blive brugt til at skabe kendskab og introduktion til procedurerne. Læringsopgaverne vil understøtte implementeringen af procedurerne i dagligdagen. ForandringsAgenter Der tilrettelægges et særligt forløb for en gruppe medarbejdere, så de bliver i stand til at agere i en særlig rolle som katalysatorer for forandringsprocessen over for de øvrige personalegrupper. FoKUS-metodens 8
10 succes er baseret på, at der udvælges en tværfaglig gruppe, som i projektet får titlen ForandringsAgenter. ForandringsAgenterne trænes i FoKUS-metoden, som sikrer, at de i samarbejde med deres leder kan implementere de lokale faglige læringsaktiviteter. De assisterer deres leder med, at faglig viden og processer forankres lokalt, og at der sker lokal læring og refleksion i de forskellige arbejdsgrupper samt vidensdeling på tværs af organisationen. Hørsholm Kommune har herefter en gruppe ForandringsAgenter, som fremadrettet kan anvendes på andre udviklingsprocesser samt som ildsjæle i forbindelse med Aktiv Hverdag. Ad hoc-arbejdsgrupper Herudover er der nedsat en række ad hoc-arbejdsgrupper, som skal varetage konkrete opgaver og sikre eksekvering af strategiske indsatser på foranledning af styregruppen Deltagere Aktiv Hverdag: Strategiske og taktiske grupper Styregruppe Louise Høg, sundhedschef (formand og projektejer) Louise Hansen, udviklingskonsulent Vibeke Alberg, leder af pleje og omsorg Hanne Dengsø, leder af sundhed og rehabilitering Anders Dyhr, Type2dialog (projektansvarlig) Christel Damgaard, Type2dialog (projektleder) Referencegruppe Tine Nørrekær Sahlholt, distriktsleder Louise Knoth Als, ergoterapeuter Marianne Witt Fragoso, fysioterapeuter Charlotte Brokholm Fick, sygeplejersker Evt. ForandringsAgent Tværfaglig arbejdsgruppe (Procedureudvikling) Lisbeth Månsson, distriktsleder Louise Hansen, udviklingskonsulent Charlotte Fick, sygeplejerske Anne Gøtzsche, koordinerende visitator Mia Dahl Jensen, distriktsterapeut Louise Knoth Als, trænende terapeut Lisbeth Rostgaard, risikomanager 12 ForandringsAgenter 1 pers. i hjemmeplejedistrikt Rungsted 1 pers. i hjemmeplejedistrikt Rådhus 1 pers. i hjemmeplejedistrikt Sophielund 2 pers. i hjemmeplejedistrikt aften/nat 1 pers. fra de midlertidige pladser Louiselund - dagvagt 2 pers. fra de midlertidige pladser Louiselund - aften/nat 1 pers. fra visitationen 9
11 1 pers. fra Kammerhuset 1 pers. fra de trænende terapeuter 1 pers. fra de sagsbehandlende terapeuter Ad hoc-arbejdsgrupper: Økonomi og ledelsesinformation Louise Hansen, udviklingskonsulent Marianne Marker, økonomisk konsulent (support) Branding og kommunikation Louise Høg, Sundhedskonsulent Louise Hansen, udviklingskonsulent Helle Skude, specialkonsulent Udvikling og Digitalisering, Hørsholm kommune Driftsorganisering Aktiv Hverdag er ikke et tidsbegrænset projekt med en ophørsdato. Det er væsentligt, at nye måder at samarbejde på i mødet med borgeren i forhold til at forebygge indlæggelser er vedvarende. Derfor skal der fremadrettet etableres en driftsorganisation og fastlægges procedurer, der sikrer, at ansvar og roller er entydige og kendte i organisationen. Dette indebærer: Kendskab til egne og andres roller, opgaver og ansvar. Præcis dokumentation og sikring af, at modtager får information og tager aktion. Systematisk opfølgning. God kommunikation, dokumentation og fælles indsigt. Strategigruppen har derfor valgt at definere de overordnede forventninger til roller (se afsnit 5.1.3). Dette indgår i løbet af modul 2 i forhold til at inddrage ledere og medarbejdere i en nærmere beskrivelse af arbejds- og opgavefordeling. Strategigruppen ønsker på den måde at skabe et ejerskab for opgavefordeling, snitflader mv. i organisationen. Dette skal beskrive roller og ansvar i en kommende driftsorganisering. Det kan eksempelvis være inden for den tværgående rehabiliteringsprocedure, tidlig opsporing med afsæt i forebyggelse af fald mv., idet disse områder indgår direkte i kompetenceudviklingsforløbet i relation til Aktiv Hverdag. Det er i udgangspunktet den tværfaglige arbejdsgruppe, der udarbejder forslag, som skal godkendes i styregruppen. I den sammenhæng er det centralt, at eksisterende organiseringer og funktioner indtænkes. Her tænkes eksempelvis på organisationen vedrørende utilsigtede hændelser, demenskoordinator. 10
12 5.1.3 Roller i Aktiv Hverdag Roller i projekt Aktiv Hverdag Faggruppe Borger Leder Sygeplejerske SOSU-assistent SOSU-hjælper Sagsbehandlende terapeut Trænende terapeut + Distriktsterapeut Visitator Alle faggrupper skal samarbejde tværfagligt, internt og tværsektorielt med borgerne og deres pårørende. Samarbejder og sætter mål. Ansvarlig for implementering: Går forrest fastholder fokus støtter anerkender giver feedback faciliterer og er storyteller Faglig ekspert for borgernes sammenhængende forløb i det nære sundhedsvæsen: Udreder handler på henvendelser sætter mål faglig tovholder sygeplejefaglig koordinator faglig ekspert på medicinering med fokus på faldforebyggelse. Foretage borgerrettede observationer og sikre dokumentation og videreformidling: Deler viden om borger systematisk opsporing gennem triage handler sætter mål dokumenterer superviserer hjælpergruppe. Foretage borgerrettede observationer og medvirker til dokumentation og videreformidling: Deler viden om borger opmærksom på ændring af borgers sundhedstilstand handler opsporing gennem trige. Vurderer borgersager ud fra et rehabiliterende perspektiv, inden der træffes beslutning om bevilling: Inddrager borgeren og medarbejdere aktivt i interventionen rådgivning af hjælpergruppe og borgere afklarer faglig eksperter for boligindretning med henblik på forebyggelse af fald. Faglig ekspert for borgernes træningsforløb i det nære sundhedsvæsen: Sætter mål sammen med borgeren tilretter træning i et rehabiliterende perspektiv superviserer underviser sparrer med ForandringsAgenter tovholder på rehab-forløb faglig ekspert på den rehabiliterende indsats med fokus på faldforebyggelse. Faglig ansvarlig for myndighedsopgaven. Skal sikre, at visitationen sker i et rehabiliterende perspektiv, så borgernes muligheder bliver fuldt udnyttet: Formidler bevilliger sætter mål. 11
13 5 Kommunikation Kommunikation og branding af Aktiv Hverdag er en central og kontinuerlig opgave. Første skridt er at etablere en konkret plan for kommunikation både i relation til interne og eksterne interessenter. Planen skal vedligeholdes og udbygges i takt med projektets gennemførelse. I bilag 4 indgår en kommunikationsplan, der tages afsæt i med henblik på at skabe synlighed. 6 Kultur, faglighed og kompetencer 6.1 Status for faglig udvikling Der er allerede igangsat faglig udvikling for ledere, sygeplejersker, terapeuter og SOSU-personale. Der er sammensat syv hold, som deltager på fem moduler. Modul 1: Fælles mål har været afholdt i september (Se i øvrigt bilag 3 projektets design). 6.2 Kobling af implementering og faglig udvikling I tilrettelæggelsen af den faglige udvikling i 2013 og 2014 ønsker strategigruppen ikke blot at udbyde almindelige kurser til ledere og medarbejdere, så implementering af Aktiv Hverdag og kurser kører i to parallelle spor. I stedet skal den faglige udvikling kobles direkte til implementering af rehabilitering og direkte i driften. Alle faglige udviklingsaktiviteter vil tage udgangspunkt i kerneydelsen i forhold til at reducere forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser. Disse elementer er konkret koblet via projektets design som angivet i bilag 3. 12
14 7 Overordnet tidsplan og milepæle Nedenstående er en samlet tidsplan for Aktiv Hverdag frem til sommeren Planen er på et strategisk niveau. Strategisk tidsplan for Aktiv Hverdag Nr. Aktivitet aug Sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul 1 Strategi og implementeringsplan X X 2 Formel projektorganisation etableret X 3 Møder styregruppe X X X X X 4 Møder arbejdsgruppe (Procedure/arb. gange) X X XX X X X 5 Budget og økonomiske nøgletal klar X 6 Resultatdok.: Løbende statusrapporter 1 X X X X X X X X X 7 Procedurer klar til godkendelse i styregruppe X X X 8 Evaluere/justere strategi og plan X X 9 Udrulning: Strategi, plan, budget 2014/2015 X X X X X X X X X 10 Kvalitative interview X X Dagsordenspunkter til SU/SSU X X X Møder Forandrings- Agenter X X X X X Møder ledergruppe Eksterne interessenter (seniorråd, handicapråd, praktiserende læger, regionen) X X X X X x X X 1 NB! Der er forskel på, hvor ofte der måles. For specificering se dokumentet omhandlende målepunkter. 13
15 8 Handlinger Nedenstående er en detaljeret oversigt over de handlinger, der skal eksekveres frem mod 1. november Herefter etablerer styregruppen en oversigt over nye handlinger tre måneder frem. Id Aktivitet Deadline Ansvar 1 Pressemeddelelse (Ugebladet, Frederiksborg Amts Avis, horsholm.dk) 1/11-13 LOHA 2 Artikel på Intra 1/11-13 LOHA 3 Brev til borger/pårørende 1/11-13 LOHA Kommunikationsgruppe 4 Brev til læger i Hørsholm Kommune 1/11-13 LOHA Kommunikationsgruppe 5 FAQ til ledere 1/11-13 Type2dialog 6 FAQ til medarbejdere 1/11-13 Type2dialog 7 Dagsorden til SU/SSU, råd og nævn 2/11-13 LOHA 14
16 9 Bilag Bilag 1 Mål og succeskriterier Bilag 2 Målepunkter Bilag 3 Projektets design Bilag 4 Kommunikation 15
Forebyggelse af indlæggelser. Bilag-samling (bilag 1 til 4)
Forebyggelse af indlæggelser Bilag-samling (bilag 1 til 4) BILAG 1: Mål og succeskriterier 1 BILAG 2: Mål og målpunkter Aktiv hverdag Der er to overordnede output mål: 1. Reduktion af antal forebyggelige
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereEsbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)
Læs mereFOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3
Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 3 Indhold
Læs mereAktivitetsrapport Juli 2016
Aktivitetsrapport Juli 2016 Handicap, Ældre og Sundhed Handicapområdet Nøgletal - Handicap Myndigheds køb af pladser til borger med ÆH som betalermyndighed (internt og eksternt køb) JAN-13 FEB-13 MAR-13
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereAktivitetsrapport April 2016
Aktivitetsrapport April 2016 Handicap, Ældre og Sundhed Handicapområdet Nøgletal - Handicap Myndigheds køb og salg af pladser Køb af pladser Tilbudstype Køb (april 2016) Køb (april 2015) Pris per borger
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereStatusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014 Aktivt Seniorliv Sund aldring er tæt forbundet med en aktiv tilværelse. Alle mennesker har ønsker for deres liv og har ressourcer, der skal
Læs mereAktivitetsrapport Maj 2016
Aktivitetsrapport Maj 2016 Handicap, Ældre og Sundhed Handicapområdet Nøgletal - Handicap Myndigheds køb og salg af pladser Køb af pladser Tilbudstype Køb i perioden januar til maj (2016) Ændring ift.
Læs mereHvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik
Læs mereStatusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 21. januar 2016 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune
Læs mereTidlig indsats og forebyggelige indlæggelser. Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015
Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015 Berlingske Tidende 30. -31. marts 2015: Dårlig pleje sender ældre på sygehus Tusinder af ældre bliver indlagt uden
Læs mere01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg
Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereTidlig opsporing forebyggelse af indlæggelser Projektbeskrivelse
Tidlig opsporing forebyggelse af indlæggelser Projektbeskrivelse 20.08.13 Projekttitel Tidlig opsporing Opgavestiller Topledelsen i Æ&O - Indsatsområde i Æ&O s virksomhedsplan 2013 & 2014 Anledning Projektejer:
Læs mereN OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund
N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn
Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage
Læs mereHandleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Grundlæggende antagelser, mission og vision 4 Funktionsevne og mestringsevne 6 Målgruppe
Læs mereEt fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune
Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune Rehabiliteringskonsulent Tina Gamstrup Nørholm KL s Sundhedskonference 2012 Fakta først.. 64.929 indbyggere pr. 1.
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereKØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI
KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm ansv03@frederiksberg.dk 20. januar 2015 Indhold Hvordan og hvem kan få
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereSundhed er en del af grundlaget fordi
Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereKommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereTværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereProjekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereFOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014
Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER
Læs merePROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr
PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en
Læs mereUdbudsbetingelser. Undervisning i Hverdagsrehabilitering
Udbudsbetingelser Undervisning i Hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Ordregivende myndighed 1 3. Tildelingskriterier 1 4. Tidsplan 2 5. Spørgsmål 2 6. Afgivelse af tilbud 2 7.
Læs mereSags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt
Læs mereNoter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.
Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereMedicin er vigtig også på botilbud
Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering
Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter
Læs mereProjektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse
Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse Projektbaggrund... 3 Projektformål... 3 Målgruppen... 4 Succeskriterier... 5 Organisering i projektperioden... 5 Flowdiagram over et hverdagsrehabiliterings
Læs mereANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereHandleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012
Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier
Læs mereNotat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.
Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner
Læs mereMental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation
Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering
Læs mereRanders Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og
Læs mereBoligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen
Projektaftale Fremtidens medarbejder Fase 2 Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) Version af projektaftalen 00.01.10.10-P20-11-13 Version 1: Indstilling til politisk behandling godkendelse november 2014.
Læs mereStrategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune
Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:
Læs mereProjektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereTids- og handleplan for implementeringen af forløbsmodellen, 2017 Fase 2 og Fase 3 PIXI-UDGAVE
Tids- og handleplan for implementeringen af forløbsmodellen, 2017 Fase 2 og Fase 3 PIXI-UDGAVE Implementering af forløbsmodel Tids- og handleplan fase 2 og 3 (PIXI-Udgave) Side 2 Indhold 1. BAGGRUND...
Læs mereFælles Grundlag. Rehabilitering i Center for Børn og Voksne i Hørsholm Kommune
Fælles Grundlag Rehabilitering i Center for Børn og Voksne i Hørsholm Kommune Titel: Fælles Grundlag Deltagere i den strategiske arbejdsgruppe Centerchef og projektejer Klaus Poulsen Udviklingskonsulent
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereHjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013
Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og
Læs mereHandleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.
Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden
1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund
Læs mereSpørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale
Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereBevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereREHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET
REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk
Læs mereRammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen
Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i
Læs mereANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del
Læs mereStatusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014 Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig danner grundlaget for at rehabilitering
Læs mereSocial og Sundhedsudvalget
Social og Sundhedsudvalget Implementering af model for triagering i Furesø Kommune Anette Melin, Sundhedskonsulent Sundhedsstrategisk Enhed Tlf. 7216 5661 Email: anme@furesoe.dk Overblik over præsentationen
Læs mereBilag 1 Sammenfattende evaluering af Akutberedskab i Skanderborg Kommune Oversigt over effekt, delmål, succeskriterier og resultater
Bilag 1 Sammenfattende evaluering af Akutberedskab i Skanderborg Kommune Oversigt over effekt, delmål, succeskriterier og resultater Evalueringen af akutindsatsen er iværksat med henblik på at vurdere,
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereSundhed og Omsorg ønsker at fortsætte og fremme implementeringsprocessen, som er iværksat i forbindelse med En Borger Et Forløb.
Notat Dato: 19. august 2014 Kopi til: Emne: Kort beskrivelse af initiativer i ansøgning til puljen til løft af ældreområdet 2015 1. Styrket rehabiliteringsindsats En borger Et forløb (fortsat fra 2014)
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereSamarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?
Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende
Læs mereSundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund
Sundhed & Ældre Indsatser i det nære sundhedsvæsen Sammenfatning I budget 2013, og i overslagsårene, er der afsat 1.1 millioner kr. til at styrke det nære sundhedsvæsen med henblik på at reducere indlæggelser
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn og faldende funktionsniveau hos ældre i Roskilde kommune.
Tidlig opsporing af sygdomstegn og faldende funktionsniveau hos ældre i Roskilde kommune. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Jeanne Schlenzig, udviklingskonsulent 1 Strategiske udfordringer på det
Læs mereFormålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe
Oversigt over mulige indsatser under puljen til løft af det kommunale ældreområde Hovedområde 1: Bedre forhold for de svageste ældre (prædefineret) Bemærk at udgiftsposter markeret med * kan op- eller
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereBilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner
Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs mereBilag 1. Projektbeskrivelse. Omorganisering af aftaleholderniveauet. under Sundhed og Omsorg. Daniella Andersen Wellejus & Dorthe Brænder Lilliendal
Bilag 1 Projektbeskrivelse Omorganisering af aftaleholderniveauet under Udarbejdet af: Daniella Andersen Wellejus & Dorthe Brænder Lilliendal Sagsnummer.: Dato: 09032016 Projektorganisation Projektejer
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereGenoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.
Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit
Læs mereStyrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019
Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre 2019-2021 Endelig version, september 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 DRØMMEN VIL NÅ 4 FREMFÆRD SUNDHED & ÆLDRE
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereKommunal medfinansiering 2014
Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mere