Bilag 1 Sammenfattende evaluering af Akutberedskab i Skanderborg Kommune Oversigt over effekt, delmål, succeskriterier og resultater

Transkript

1 Bilag 1 Sammenfattende evaluering af Akutberedskab i Skanderborg Kommune Oversigt over effekt, delmål, succeskriterier og resultater Evalueringen af akutindsatsen er iværksat med henblik på at vurdere, om de effekter, delmål og succeskriterier, der var opsat i forbindelse med Akutteamets oprettelse, er blevet opnået. På baggrund af før- og efter evaluering via både kvalitative og kvantitative undersøgelse samt løbende evalueringsnedslag i projektperioden, skitseres nedenfor sammenhængene mellem de ønskede effekter og de opnåede resultater. Desuden gives en række anbefalinger vedrørende Akutteamets fremtid. Effektmål: 1.a og 1.b: Borger behandles og plejes, hvis muligt, i eget hjem med den hensigt at forebygge indlæggelser med forebyggelige diagnoser Kvalitet for borgerne og økonomisk gevinst Færre hospitalsindlæggelser og genindlæggelser 2: Borgere og pårørende oplever tryghed ved behandling i eget hjem Flere tilfredse og trygge ældre 3: At øge kommunens akutte beredskab, især for målgruppen ældre/sårbare borgere, i eget hjem Fleksibilitet og kvalitetsløft ved behandling i eget hjem Større synlighed og transparens ift. kommunens indsatser over for de praktiserende læger Anbefalinger Skanderborg Kommune Projektleder Rie Bengtsen

2 1.a Effekt mål. Borger behandles og plejes hvis muligt i eget hjem med den hensigt at forebygge indlæggelser med forebyggelige 1 diagnoser. Kvalitet for borgerne og økonomisk gevinst Færre hospitalsindlæggelser og genindlæggelser DELMÅL Succes - indikatorer Resultater 1. Akutteamet er anerkendt for sine kompetencer, viden og samarbejdsevne 2. Intravenøs behandling (behandling direkte i blodåre) færdiggøres i eget hjem i samarbejde med henvisende sygehus 3. Ændringer i borgernes tilstand eller forværring af sygdom spottes tidligt og der reageres kompetent og rette faglighed trækkes ind. At læger, sygehuse og hjemmesygeplejersker henviser borger og patienter til Akutteamet. At 95 % af henvisninger om intravenøs færdigbehandling med medicin/væske i eget hjem gennemføres i eget hjem. At kommunens sundhedspersonale anvender systematiske redskaber til beskrivelse af borgerens sundhedstilstand med henblik på topsporing og tidlig indsats 921 borgere er henvist til Akutteamet i perioden juli 2013 okt Antal henvisninger er steget med 60 % i sidste halvår sammenlignet med første halvår af projektet. Henvisningerne fordeler sig mellem: praktiserende læger 18 %, hjemmesygeplejersker 67 %, sygehus 12 % og andre 3 %. Henvisningsmønstret er stort set uændret gennem perioden. I perioden okt.2013 okt er 97 % af henviste borgere færdigbehandlet med intravenøs medicin /væske i eget hjem. Sygeplejerskers og social- og sundhedsassistenters arbejde med sådanne redskaber er i gang. November 2014 igangsættes undervisning for social & sundhedshjælpere i anvendelse af ændringsskemaet, som understøtter en tidlig opmærksomhed og reaktion på ændringer i borgernes sundhedstilstand. 1 Forebyggelige indlæggelser udgøres af indlæggelser defineret ved 9 diagnosekoder. Begrebet forebyggelige indlæggelser beskriver: Indlæggelser, der kunne have været forebygget, hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere, og der havde været handlet virkningsfuldt. 1

3 1.b Effekt mål. Borger behandles og plejes hvis muligt i eget hjem med den hensigt at forebygge genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser. Kvalitet for borgerne og økonomisk gevinst Færre hospitalsindlæggelser og genindlæggelser DELMÅL Succes - indikatorer Resultater 1. Nedsætte antallet af genindlæggelser 2 og antallet af forebyggelige indlæggelser 2. Løbende vurdering af hvilke diagnoser der især forårsager indlæggelser /genindlæggelser At der sker et fald i såvel genindlæggelser som i indlæggelser på forebyggelige diagnoser At ledelsesinformation med relevante data følges systematisk af kontraktcheferne for at kunne målrette indsatserne Administrationens analyse 3 peger på et fald i antal forebyggelige indlæggelser på 19 % svarende til en årlig besparelse på kr. Der er ikke lavet beregning af effekten i forhold til genindlæggelser, da der i mængden af forebyggelige indlæggelser også indgår forebyggelige genindlæggelser. Datamaterialet viser, at det især er lykkedes at forebygge (gen)indlæggelser pga. af diagnosen dehydrering (væskemangel). Der ses også mulighed for yderligere at reducere indlæggelser på diagnoserne; brud, blære og lungebetændelse. Det er derfor besluttet, at der i 2015 arbejdes fokuseret med 3 forebyggelige diagnoser: Brud via systematisk faldforebyggelse Blærebetændelser Lungebetændelser 3. Kortere indlæggelser for at minimere de komplikationer en indlæggelse kan medføre At indlæggelsestiden forkortes i sammenligningsperioden: 1. halvdel 2013 & 1. halvdel 2014 Liggetiden er faldet i perioden især hos de + 66 årige, hvor liggetiden er faldet fra 3,8 dage til 3,5 dage. Også kommunens brobyggerfunktion kan have bidraget til dette fald, som er større end det der ses, hos sammenlignelige kommuner i Region Midt 2 Genindlæggelser er defineret som en ny akut indlæggelse inden for 30 dage, der ikke sker som følge af en ulykke eller som henvisning fra sygehus. 3 Bilag 2: Besparelse ved etablering af akutteam (dok ) 2

4 Samlet konklusion på effektmål 1a + 1 b Det er sandsynligt, at Akutteamet bidrager til et fald i udgifterne til kommunal medfinansiering, men at dette endnu ikke er tilstrækkeligt til at dække udgifterne til Akutteamet. Læger, sygehuse og hjemmesygeplejersker henviser til Akutteamet: Henvisninger et steget med 60 % fra første til sidste halvår af projektperioden. 97 % af borgere henvist til behandling med intravenøs medicin/væske er færdigbehandlet i eget hjem. Arbejdet med systematisk tidlig opsporing og behandling er godt i gang. Der ses et fald i forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser i perioden. Liggetiden er faldet (især for de +66-årige). Resultaterne peger på mulighed for at arbejde med 3 diagnoser med henblik på yderligere reduktion af (gen)indlæggelser. 3

5 2. Effekt mål Borgere og pårørende oplever tryghed og kvalitet ved behandling i eget hjem. Flere tilfredse og trygge ældre DELMÅL Succes - indikatorer Resultater 1. Borgerne er trygge og oplever kvalitet ved behandling i eget hjem. 2. Pårørende er trygge og oplever kvalitet i behandlingsforløb af deres pårørende i eget hjem. 3. Borgere er trygge ved intravenøs (behandling direkte i blodåre) behandling i eget hjem og ønsker ikke indlæggelse som alternativ. 4. Borgere får i akutte tilfælde hurtig hjælp og ved hvordan de får kontakt til hjælp. At borgernes og pårørendes oplevelser med Akutteamet undersøges via interview i okt og igen nov Interview og analyse sker via konsulentfirmaet Mussmann 4. At 95 % adspurgte borgere udtrykker tryghed og tilfredshed ved intravenøs behandling i eget hjem, undersøgt af hjemmesygeplejersker ved afslutning af behandlingen. At Akutteamet reager indenfor 1 time ved akutte henvendelser, som KL`s anbefalinger foreskriver. Tilfredsheden med Akutteamets arbejde og indsatser er udtalt! Eksemplerne fra den kvalitative undersøgelse viser: a) at indlæggelser er blevet undgået, og at nogle borgere har fået mulighed for at blive tidligere udskrevet b) at det at kunne blive behandlet hjemme værdsættes meget højt af både de berørte borgere og deres pårørende c) at der opleves en høj grad af tryghed i hjemmet, bl.a. fordi hjemmeplejens indsats opleves professionel, velkoordineret og af høj kvalitet. Det skyldes bl.a. at hjemmeplejens personale udstråler fleksibilitet, nærvær og ro, og det beskrives i interviewene som en væsentlig anden oplevelse end det, der opleves på sygehusene. d) Pårørende peger på muligheden for at passe deres arbejde; for at aflægge besøg, der bedre bidrager til borgerens oplevelse af tryghed og tilfredshed; samt at bruge tiden på konstruktiv hjælp frem for transport til og frustration over hospitaler. Af 40 adspurgte borgere, har 34 (85 %) udtrykt tilfredshed med kvaliteten af behandlingen i eget hjem, at de følte sig trygge og ikke ønskede at behandlingen skulle ske på hospitalet. 2 (5 %)borgere har udtrykt at de hellere ville behandles på hospitalet. 4 (10 %) borgere har svaret ved ikke. Af 921 henvisninger har responstiden i 95 % af tilfældene været på under 1 time. 4 Notat: Evaliering af Akutteam kvalitative data, Mussmann november se bilag 1a. 4

6 Samlet konklusion på effektmål 2 Borgere og deres pårørende udtrykker generelt stor tilfredshed med, at de som følge af Akutteamets arbejde kan undgå indlæggelser og/eller blive færdigbehandlet i eget hjem. Indsatsen opleves af både borgere og pårørende som tryghedsskabende, velkoordineret og af høj kvalitet. Borgerne er i langt overvejende grad trygge ved intravenøs behandling i hjemmet. Akutteamets responstid ved henvendelser er i 95 % af tilfældene på under 1 time. 5

7 3. Effekt mål. At øge kommunens akutte beredskab, især for målgruppen ældre/sårbare borgere, i eget hjem. Fleksibilitet og kvalitetsløft ved behandling i eget hjem Større synlighed og transparens ift. kommunens indsatser over for de praktiserende læger DELMÅL Succes - indikatorer Resultater 1. Øget kompetenceniveau hos alle hjemmesygeplejersker i løbet af godt et år (feb. 14 maj 15) 2. Hjemmesygeplejersker oplever mening med ændret rolle som hjemmesygeplejerske 3. Fleksibilitet og kvalitetsløft ved behandling i eget hjem At hjemmesygeplejerskernes egne oplevelse af deres akutte kompetenceniveau afdækkes via spørgeskemaundersøgelse februar 2014 og igen maj At hjemmesygeplejerskerne oplevelser af samarbejdet med Akutteamet og ændringer af egne roller og kompetencer via interview af 2 hjemmesygeplejersker okt & 3 hjemmesygeplejersker nov At Akutteamet fungerer som faglige frontløbere, der bruges til faglig sparing, oplæring og undervisning samt er handlingsanvisende ved hjælp af faglige handleplaner. Før undersøgelse af hjemmesygeplejerskernes kompetenceniveau indenfor akutte færdigheder, viser at Akutteamets kompetenceniveau, som forventet er højere end hjemmesygeplejerskernes. Efter undersøgelsen foretages først primo 2015, for at sikre et passende tidsinterval for vurdering af ændringer i kompetenceniveauet. Tilfredsheden med Akutteamets arbejde og indsatser er udtalt! Eksemplerne fra den kvalitative undersøgelse viser: Interview af hjemmesygeplejersker viser, at mens der i 2013 nok var en anerkendelse af Akutteamet, var der også lidt skepsis over tiltaget (manglede at se resultater i praksis, og føle sig lidt truet på fagligheden), så var der i 2014 en udtalt tilfredshed med Akutteamet. Også opgaveglidningen fra sygehus til hjemmepleje og den følgende kompetenceudvikling af hjemmesygeplejen gav anledning til stor tilfredshed. Akutteamet har i hele projektet haft faste evalueringsmøder med en gruppe hjemmesygeplejerske, hvor det generelle indtryk er, at Akutteamet er faglige dygtige sparringspartnere, som man kan være tryg ved at bruge og have i baghånden i komplekse og akutte borgerforløb. Undervejs har der været mulighed for at justere samarbejdet og arbejdsgange. Både i dette forum og i interviewene fortæller hjemmesygeplejersker, hvordan de anvender Akutteamet til faglig sparring og kvalificering af svære opgaver. Det fremhæves som vigtigt at man kan være fysik tilstede sammen for at optimere graden af vidensdeling og sparring. Herudover har Akutteamet bidraget til faglig læring og udbredelse af viden vedr. tidlig opsporing og akut intervention fx via undervisning i 6

8 4. Større synlighed og transparens ift. kommunens indsatser over for de praktiserende læger At Akutteamet kommunikerer såvel skriftligt som mundtlig hvordan de kontaktes, hvornår de er til stede og hvad de kan tilbyde, fx via pjecer, hjemmesider og møder, udover fortællinger om vellykkede forløb. de forskellige sygeplejeteam. Akutteamet udtrykker stort behov for mulighed for kontinuerlig kompetenceudvikling og løbende videndeling og sparring internt i Akutteamet for fortsat at kunne levere den kvalitet der forventes Der er en stor formodning om at Akutteamet har bidraget til større synlighed og transparens ift. kommunens indsatser og tilbud over for de praktiserende læger og hospitaler. Der er flere og flere læger og i få tilfælde også vagtlæger der henviser til Akutteamet. Ud af 19 lægepraksis har 17 brugt Akutteamet - dog i meget varierende grad, hvilket peger på behovet for fortsat arbejde med synlighed. Der er eksempler på, at praktiserende læger og sygehuslæger begynder at anbefale Akutteamet til kolleger, ligesom de i forskellige fora giver udtryk for interesse for og tilfredshed med teamets arbejde. Samlet konklusion på effektmål 3 En efter undersøgelse af hjemmesygeplejerskernes kompetenceniveau foretages primo Det er dog Akutteamets opfattelse, ligesom det af fremgår af interviews (2014) af hjemmesygeplejersker, at kompetenceniveauet er øget, og at de har mod på at påtage sig mere komplekse opgaver. Samarbejdet mellem hjemmepleje og Akutteam kom godt fra start. Fra at være lidt skeptiske er hjemmesygeplejerskerne nu i alt overvejende grad tilfredse med Akutteamets indsats. Der er også stor tilfredshed med opgaveglidningen for sygehus til hjemmepleje og kompetenceudviklingen. Akutteamet bruges i høj grad af hjemmesygeplejen til faglig sparring, ligesom de har varetaget undervisningsforløb i sygeplejeteams med henblik på udbredelse af viden om tidlig opsporing og akut intervention. Akutteamets sygeplejersker understreger vigtigheden af, at de også selv løbende får mulighed for at højne deres kompetenceniveau. Dette er afgørende for, at de stadig kan være faglige frontløbere. 7

9 Anbefalinger At Akutteamet forlænges endnu et år. Dette vil give mulighed for en fortsat konsolidering af teamet og vil samtidig øge datagrundlaget for beregning af besparelsen. Det har i forbindelse med de kvalitative interviews ikke været muligt at identificere nogen form for utilfredshed med det, der opleves som en væsentlig bedre mulighed for at kunne blive i hjemmet frem for at blive indlagt. At der fortsat arbejdes fokuseret med forebyggelse af indlæggelser på de forebyggelige diagnoser. Der skal fortsat være fokus på kommunikationen om Akutteamet, herunder udbredelse af viden om, hvornår Akutteamet kan træffes, samt hvilke opgaver de kan/ikke kan påtage sig. Det er særligt vigtigt i forhold til hjemmesygeplejen og de praktiserende læger. I forlængelse af ovenstående er det vigtigt fortsat at prioritere muligheden for tværfaglige møder og sparring mellem hjemmesygeplejersker og Akutteamet, så den kontinuerlige dialog og det gensidige kendskab sikres. Der er stor variation i, hvor hyppigt de enkelte praktiserende læger henviser til Akutteamet. Der er derfor relevant at foretage en undersøgelse af lægernes kendskab til og erfaringer med Akutteamet. En sådan undersøgelse kunne også identificere eventuelle forbedringsforslag fra en vigtig samarbejdspart. Det er vigtigt at prioritere kontinuerlig kompetenceudvikling og løbende vidensdeling og sparring internt i Akutteamet, for at kommunen fortsat kan levere den kvalitet, der forventes og fremadrettet forventes med det fortsatte fokus på accelererede patientforløb og et sundhedsvæsen tæt på borgeren. Man skal have opmærksomhed på, at flere opgaver til akutteamet også øger presset på hjemmesygeplejen. Fokus på opkvalificering af natsygeplejersker, som arbejder alene og derfor ikke i deres arbejdstid har mulighed for sparring med Akutteamet og hjemmesygeplejersker. Når projektperioden slutter, bør der fortsat være ledelsesmæssig bevågenhed på data og sammenhæng mellem indsatser og resultater, for at kunne anvise retning og løbende optimere resultaterne i effektive forløb. 8