104.O Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Etablering af Klimainvesteringsfonden (KIF)

Transkript

1 GRV 104.O Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Etablering af Klimainvesteringsfonden (KIF) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) 100,0 mio.kr.: 50,0 mio. kr. fra Klimapuljen 2012 ( ) og 50,0 mio.kr. fra Danida Business Partnerships ( ). Ny FL-konto for Klimainvesteringsfonden ( )oprettes. N/A N/A Retten til et bedre liv - Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde; Strategisk ramme for prioritetsområdet vækst og beskæftigelse (Klimapuljen 2012) samt (FL-konto for Klimainvesteringsfonden(KIF)) Der søges om en bevilling på 100 mio. kr. i 2012 til oprettelse af Klimainvesteringsfonden (KIF), der skal fremme klimainvesteringer i udviklingslandene. Klimainvesteringsfonden foreslås administreret af Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU), som har stor erfaring med investeringer i udviklingslande, herunder klimarelaterede projekter. KIF s kapitalgrundlag vil blive søgt udvidet ved mobilisering af kapital fra private investorer som pensionskasser. Målet er således, at den samlede investeringsfond skal have en størrelse på mio. kr.

2 Det fremgår af regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen fra oktober 2011, at regeringen vil oprette en investeringsfond til fremme af klimainvesteringer i udviklingslandene. Med det primære formål at mobilisere offentlige og private midler til gennemførelse af nødvendige klimainvesteringer i udviklingslande etableres en klimainvesteringsfond, der administreres af Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU). Denne fond, som betegnes Klimainvesteringsfonden (KIF), kan via investeringer og rådgivning udbrede anvendelsen af dansk teknologi på klimaområdet og fremme danske klimainvesteringer i udviklingslandene. KIF vil desuden flugte godt med regeringens strategi for Danmarks udviklingssamarbejde: Retten til et bedre liv. Københavnsaftalen fra COP15 i 2009 indeholder et kollektivt tilsagn fra de udviklede lande om at mobilisere 100 mia. USD inden 2020 fra offentlige, private og innovative kilder til finansiering af klimaindsatser i udviklingslandene. Fra officiel dansk side støtter man under Klimapuljen reduktionsindsatser, omstilling af de såkaldte vækstøkonomier samt reduktionsindsatser og klimatilpasning i de fattige og særligt sårbare lande. Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at det langt fra er tilstrækkeligt med offentlige midler, hvis den globale økonomi skal omstilles til en low-carbon, grøn økonomi. Der vil også være behov for tilførsel af væsentlige private midler. Hovedkonklusionen er, at private investorer og den private sektor globalt vil skulle foretage betydelige investeringer over en lang årrække, hvis verdenssamfundet skal kunne nå resultater af væsentlig klimamæssig betydning. Mobilisering af offentlige og private midler er en af de afgørende forudsætninger for, at der kan tilvejebringes tilstrækkelige midler til gennemførelse af de nødvendige klimainvesteringer. Der vil være betydelige reduktionsgevinster at hente, dels ved at erstatte den eksisterende og forældede teknologi med ny og mere miljøvenlig teknologi, dels ved at fremtidige investeringer i industri og infrastruktur baseres på den mest klimavenlige teknologi. Der er internationalt etableret en række fonde med fokus på klimainvesteringer i udviklingslande. Desuden er der i 2011 på DI s initiativ etableret en dansk klimafond, der primært fokuserer på klimaprojekter syd for Sahara. Der henvises til bilag 4. En dansk, offentlig støttet investeringsfond kan formidle investeringer på kommercielle vilkår til en bredere kreds af udviklingslande. En ny klimainvesteringsfond skal bygge på erfaringer fra andre lignende fonde og initiativer. Det vil desuden være naturligt, at en dansk støttet klimafond skal samarbejde med disse og andre relevante aktører. Dette kan således medvirke til, at de forskellige klimafonde indgår i en mere koordineret og samlet global indsats med henblik på at skabe signifikante klimamæssige effekter, 2

3 hvilket fra dansk side er en prioritet. På denne baggrund foreslås, at der lanceres et initiativ i form af en investeringsfond, betegnet Klimainvesteringsfonden (KIF). Investeringsfonden skal primært mobilisere finansielle midler, herunder i særlig grad fra private investorer, til gennemførelse af klimaindsatser i udviklingslande. IFU vil blive anmodet om at administrere KIF-faciliteten (og være såkaldt Fund Manager ), idet IFU s formål netop er at støtte bæredygtig økonomisk vækst i udviklingslande ved fremme af privatsektorinvesteringer i samvirke med dansk erhvervsliv. Gennem mere end 40 år har IFU således stillet risikovillig kapital til rådighed for danske virksomheders investeringer i udviklingslande. Herudover vil IFU som Fund Manager kunne skabe merværdi ved: - at mobilisere kapital fra andre investorer, herunder fra private institutionelle investorer, andre statslige udviklingsfonde som eks. hollandske FMO og International Finance Corporation (IFC). Historisk har IFU en gearing/multiplikatoreffekt på godt 11 (om end noget lavere for klimarelaterede projekter); IFU s egne investeringer på 9,4 mia. kr. har således genereret samlede investeringer i størrelsesordenen 100 mia. kr. - at tilføre risikovillig egenkapital og lån til klimarelaterede projekter, som har vanskeligt ved at tiltrække kapital, idet disse projekter er vanskelige at vurdere for normale kommercielle banker og ofte har en risikoprofil, som det kræver særlig ekspertise at vurdere. - at trække på IFU s særlige ekspertise som investor i udviklingslande og mange års erfaringer med konkrete klimarelaterede projekter, som det kommer til udtryk i IFU s solide track record. IFU har erfaringer fra 36 klimarelaterede investeringer i 18 lande, hvor IFU gennem årene har investeret godt 760 mio. kr., hvilket har genereret samlede investeringer i størrelsesordnen 4,8 mia. kr. Af de 36 investeringer er IFU fortsat involveret i 25 projekter. Hovedområderne er vind, sol og isolering, og investeringerne er bl.a. gennemført i partnerskab med Vestas, Grundfos og Rockwool, og virksomheder inden for energieffektivisering. Dertil kommer virksomheder med projekter inden for klimatilpasning, som eksempelvis Novozymes. IFU vil som Fund Manager kunne bidrage med et stort netværk og adgang til viden om lokale investeringsforhold i udviklingslandene. IFU har desuden betydelig erfaring med administration af parallelle fonde, herunder Investeringsfonden for Østlandene (IØ) og fra 2011 den Arabiske Investeringsfond (AIF), og har en administrativ struktur, der vil gøre det muligt umiddelbart og omkostningseffektivt at iværksætte en investeringsfond, som skal fokusere på at udvikle og investere i klimaprojekter i udviklingslande. Endelig bemærkes, at IFU har erfaring med at tiltrække supplerende investeringer fra private institutionelle investorer på kommercielle vilkår, herunder fra 3

4 Pensionskassernes Administration (PKA) og Pædagogernes Pensionskasse (PBU). Der vil således blive indledt drøftelser med private investorer med henblik på, at de kan bidrage til at styrke fondens samlede kapitalgrundlag. Det er målet, at den samlede klimainvesteringsfond skal nå en størrelse på mio. kr. Investeringsfonden skal sikre investeringer til de fattigste lande, dvs. lande med en bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger på op til 80 pct. af Verdensbankens grænse for lavere mellemindkomstlande (pt USD pr. indbygger), med et beløb, der mindst svarer til den statslige finansiering fra de midler, der overføres fra Danidas erhvervsindsatser samt fra den fattigdomsorienterede ramme under Klimapuljen. Denne forudsætning skal være opfyldt, når fondens samlede midler - efter forventet 2-3 år - er fuldt investeret i klimaprojekter. På samme måde skal mindst et beløb svarende til bidraget til KIF fra Klimapuljens globale ramme bruges til at nedbringe udledningen af drivhusgasser som udgangspunkt i de hastigt voksende økonomier blandt udviklingslandene. Investeringsfonden vil herudover kunne investere i alle lande, som er opført på DAC-listen, dvs. også i lande, der har et indkomstniveau, som overstiger IFU s maksimumsgrænse på pt USD pr. indbygger; lande som i disse år oplever den største stigning i CO2-udledning og markante miljøproblemer. Det er en forudsætning for KIF s investering i et klimaprojekt, at der foreligger en dansk økonomisk interesse, som det også kendes fra Eksport Kredit Fondens (EKF s) projekter. Dette indebærer, at den danske partnervirksomhed ikke nødvendigvis behøver at investere kaptital i projektet, men kan deltage på anden vis som leverandør af serviceydelser, udstyr, know how, teknologi m.m. IFU vil som Fund Manager stå for at identificere og udvikle relevante investeringsprojekter, som kan have danske virksomheders interesse. Dette foregår ved at bidrage med finansiering af investeringer i form af primært aktiekapital, men også lånekapital, alt afhængig af de enkelte projekters karakter. IFU vil selv opsøge virksomheder og projekter, der efter deres kendskab til markedet kunne være interessante for investeringsfonden. Det vil blive sikret ved aftale, at investorerne, herunder staten, løbende orienteres om fondens investeringer, og andre forhold af betydning for fondens virksomhed i overensstemmelse med normal markedspraksis. Hertil kommer, at investorerne vil blive repræsenteret i fonden i forhold til deres kapitaltilsagns størrelse. Aflønningen af Fund Manageren aftales nærmere i forbindelse med kontraktforhandlingerne. Det er normal praksis, at Fund Manageren modtager et gebyr i størrelsesordenen 2-3 pct. af den indskudte kapital. 4

5 Udenrigsministeriet vil skulle godkende administrationsaftalen med IFU. Øvrige relevante dokumenter for investeringsstrukturen vil skulle godkendes af IFU under det administrationsmandat som følger af den af Udenrigsministeriet godkendte administrationsaftale. Det fremgår af regeringens strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, at Danmark vil fremme innovative teknologi- og finansieringsløsninger inden for landbrug, skovbrug, miljø, energi, vand og klima. Dette indebærer, at KIF vil investere i projekter inden for følgende hovedområder: - Investeringer som medvirker til direkte eller indirekte at reducere drivhuseffekten (f.eks. produktion af vedvarende energi som solenergi, vindenergi, vandkraft, biomasse og jordvarme, produktion af klimateknologiske komponenter til produktion af vedvarende energi), transport samt investeringer med væsentlig energieffektiviseringseffekt og energibesparelse, herunder energirådgivning, substitution af energikilder, isoleringsmaterialer, biogasproduktion, metangasopsamling fra losseplads eller fjernvarme. - Investeringer i tilpasning til klimaforandringer som eks. vandingssystemer i landbrug, nye mere klimarobuste afgrøder og produkter, der erstatter trækul som husholdningsbrændstof. KIF bør som udgangspunkt prioritere direkte investeringer i klimarelevante projekter, mens en mindre del af fondens egenkapital kan investeres i andre klimafonde med særlige kompetencer. Herudover bør det i overensstemmelse med udviklingsstrategiens fokus på menneskerettigheder sikres, at KIF har fokus på Corporate Social Responsibility (CSR) i forbindelse med fondens investeringer. IFU s målsætning som administrator er, at fondens investeringer skal være bæredygtige og sikre en miljømæssig og ansvarlig udvikling i de projekter og lande, hvor der gennemføres investeringer. Som redskab hertil har IFU formuleret en CSR-politik, der bl.a. har fokus på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og ligestilling. IFU vil desuden sikre, at projektselskaberne som det er tilfældet for IFU s projektselskaber i dag forpligtes til at følge IFU s CSR-politik, eller tilsvarende retningslinjer, og vil have fokus på, at CSR-politikken tilpasses og integreres i selskabernes daglige drift. Konkret indskyder staten i alt 100 mio. kr. i KIF som startkapital i 2012 med 50 mio. kr. fra Danidas erhvervsindsatser og 50 mio. kr. fra Klimapuljens globale ramme. Der er desuden i forslaget til finanslov 2013 afsat 50 mio.kr. Herudover vil det blive overvejet at indbetale yderligere midler til KIF fra Klimapuljen

6 Det er afgørende, at IFU som administrator af KIF kan identificere og udvikle relevante kvalitetsprojekter inden for klimaområdet. IFU vil i den forbindelse arbejde tæt sammen med danske virksomheder inden for klimasektoren samt anvende IFU s egne kontorer og omfattende netværk, herunder til GoGlobal partnere (Eksportrådet, Danida og EKF), ambassader, europæiske søsterorganisationer, International Finance Corporation (IFC) og regionale udviklingsbanker. Det er desuden et afgørende succeskriterium, at det lykkes for KIF at mobilisere tilstrækkeligt med kapital fra danske og internationale private investorer. IFU har som nævnt et godt kontaktnet til de private investorer og det vurderes, at der vil være interesse blandt institutionelle investorer for at investere i en dansk klimainvesteringsfond. Såfremt det er et ønske fra de private investorer, bør man fra statslig side overveje at tilbyde en first loss cover - model (d.v.s at statens indbetalinger i KIF anvendes til at dække tab forud for de øvrige aktionærer). Dette er en mekanisme, som kendes fra andre lignede internationale fonde. 6

7 Den implementerende partner i initiativet vedrørende etablering af en Klimainvesteringsfond (KIF) er Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU), som skal administrere investeringsfonden. Desuden forventes private investorer som pensionskasser at bidrage til fondens kapitalgrundlag. IFU havde i 2011 et samlet investeringsniveau på 510 mio. kr. Det relativt høje investeringsniveau understreger IFU s vigtige additionelle rolle i udviklingspolitikken, idet mange danske virksomheder, herunder særligt små og mellemstore (SMV re), har vanskeligt ved at opnå finansiering fra kommercielle banker til investeringsprojekter i udviklingslande. Omkring 35 pct. af IFU s investeringer, svarende til 179 mio. kr., gik til projekter i Afrika. IFU havde ultimo 2011 i Afrika en samlet portefølje på 86 aktive investeringer med et samlet investeringstilsagn på mio. IFU s ledelse understreger, at IFU fortsat vil have et betydeligt fokus på at skabe investeringsprojekter i Afrika og tiltrække investeringer til kontinentet. IFU har fokus på SMV-segmentet; i 2011 blev omkring 60 pct. af IFUs investeringer foretaget med danske SMV-partnere. IFU s investeringer har i 2011 skabt direkte arbejdspladser i udviklingslandene. IFU har betydelig fokus på Corporate Social Responsibility (CSR)-indsatser i forbindelse med fondens investeringsaktivitet. 83 pct. af alle projekter blev således klassificeret som værende i fuld overensstemmelse med IFU s CSR-politik, hvilket var på niveau med IFU havde i 2011 et overskud på 122 mio. kr., hvilket var omkring 82 pct. højere end i 2010, hvor overskuddet lå på 67 mio. kr.. Det markant bedre resultat i 2011 kan primært tilskrives øgede indtægter fra fondens aktieinvesteringer. IFU havde i medarbejdere. Heraf er 55 placeret på hovedkontoret i København og 13 på IFU s 5 regionale kontorer i Afrika og Asien. IFU havde i 2011 en tilfredsstillende genderbalance med lige mange kvinder og mænd ansat. 7

8 n/a. 8

9 I Københavnsaftalen fra COP15 gav de udviklede lande tilsagn om en accelereret klimafinansiering på 30 mia. dollars for perioden Danmarks bidrag hertil er 1,2 mia. kr., der finansieres over Klimapuljen. Klimapuljens midler supplerer de bi- og multilaterale klimaindsatser, som allerede er en del af Danmarks udviklingssamarbejde. IFU spiller sammen med Danida Business-erhvervsinstrumenterne en central rolle i den erhvervsrettede del af Danmarks udviklingsbistand. IFU fungerer som rådgiver og aktiv medinvestor for danske virksomheder, der ønsker at etablere sig eller udvide deres virksomhed i et udviklingsland. IFU opererer på kommercielt grundlag og tilbyder partnerskab ved at tegne aktiekapital og/eller yde lån til investeringsprojekterne. Fokus er således på at udvikle bæredygtige investeringer med stor udviklingseffekt. IFU er opdelt i to separate investeringsvinduer: - Investering i lavindkomstlande, primært i Afrika, som skal stå for minimum 50 pct. af fondens årlige investeringer. - Investeringer i vækstlande/ emerging markets op til et indkomstniveau på 50 pct. af Verdensbankens definition af Upper Middler Income Countries (p.t. svarende til et indkomstniveau på USD pr. indbygger). 9

10 Der er internationalt etableret en række fonde med fokus på klimainvesteringer i udviklingslande. Fonden Green Climate Parternship Fund (GCPF) er et tysk internationalt initiativ iværksat af Kreditanstalt für Wiederaufbau (KfW) til at mobilisere private midler til klimarelevante investeringer i udviklingslande via lokale, fortrinsvis finansielle institutioner. Fonden, som indtil videre har en indbetalt grundkapital på 550 mio. kr., vil samtidig kunne yde teknisk rådgivning til kapacitetsopbygning af de pågældende lokale institutioner. Fondens formål er at bidrage til en reduktion af drivhusgas-emissioner gennem udlån til investeringer i vedvarende energi og energieffektivisering i udviklingslande. Den endelige målgruppe for udlånene er små og mellemstore virksomheder (SME) og husholdninger. Fra dansk side deltager vi i GCPF med 40 mio. kr. der er indbetalt i Som et andet eksempel på en international klimafond kan fremhæves det hollandske IFU, FMO, der på statens vegne administrerer en Access to Energy Fund (AEF) med en grundkapital på 550 mio. kr. Det er fastsat, at projekter inden for renewable energy har præference, og at alle projekter uden for Afrika skal være inden for denne sektor. 75 pct. af AEF s projekter skal være i Afrika syd for Sahara eller i LDC-lande, og maksimalt 25 pct. af investeringerne må foretages i emerging markets. Det statslige danske JI/CDM-program har siden 2003 etableret ca. 80 klimaprojekter i Asien, Afrika og Østeuropa og repræsenterer dermed en betydelig ekspertise med at opbygge, rådgive og gennemføre konkrete energi- og klimaprojekter i udviklingslande og vækstøkonomier. Programmet fokuserer på projekter for vedvarende energi og energieffektivisering. Der er herigennem også etableret omfattende netværk til lokale samarbejdspartnere, myndigheder m.v., ligesom kobling til danske teknologileverandører, dansk know how mv. har været en væsentlig del af programmet. Programmet administreres af Energistyrelsen, og har løbende samarbejdet med IFU, EKF, Udenrigsministeriet mv. Den første - og indtil videre eneste - dedikerede danske klimarelaterede fond, betegnet DI Frontier Market Energy & Carbon Fund, blev oprettet i efteråret 2011 med et kapitaltilsagn på 450 mio. kr. fra danske og udenlandske investorer, herunder fra PFA, PensionDanmark, Tryg Forsikring, Den Europæiske Investeringsbank (EIB), CDC Group (det engelske IFU ) og IFU. Fonden, der blev til på initiativ af DI, har som formål at udvikle og investere i el-produktion baseret på vedvarende energi og energieffektivisering i Afrika syd for Sahara. Fund-raising tog næsten 3 år, og der er endnu ikke foretaget konkrete investeringer. 10

11 Som det fremgår af projektbeskrivelsen, er formålet med KIF at tiltrække private investorer, herunder institutionelle, til at igangsætte klimaaktiviteter inden for reduktioner og klimatilpasning. Succeskriterier herfor vil være: - Antal projekter i pipeline - Tilsagn om kapitalopfyldning fra private investorer - Igangsatte projekter (ikke realistisk før 2013) Det skal være muligt at opgøre de mobiliserede midler, så der er en tydelig opdeling af offentlige og private kapitalindskud. Herved kan vi fra dansk side rapportere om de offentligt mobiliserede private midler, i sammenhæng med de danske forpligtelser i UN Framework Convention on Climate Change (UNFCCC). Opgørelse og opfølgning på projekternes reelle klimaeffekt - reduktionseffekt eller indsats for klimatilpasning og de nærmere vilkår herfor - aftales nærmere med IFU som Fund Manager for KIF. 11

12 Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv, maj Strategisk ramme for prioritetsområdet Vækst og Beskæftigelse , februar IFU s årsrapport for 2011, maj