KL s anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg kommune

Transkript

1 KL s anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg kommune København Den XX den 17. juni 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Resume Analysens metodiske tilgang Den overordnede indsats og styring af området Unge kontanthjælpsmodtagere Personer på ledighedsydelse Den virksomhedsvendte indsats Bilag 1. Oversigt over Viborgs resultater

3 1. Indledning Viborg Kommune har bedt KL om at bistå med at gennemføre en proces, der skal lede frem til en bredt forankret politisk strategi for beskæftigelsesindsatsen. Processen er en udløber af kommunens budgetforlig for 2013, hvor det blev besluttet at nedsætte en task force, der skal komme med forslag til at nedsætte forbruget på overførselsområdet. Nærværende rapport er KL s afrapportering til Viborg Kommune, der indeholder en analyse af kommunens indsats og anbefalinger til indholdet i en fremtidig beskæftigelsesstrategi, herunder hvordan og i hvilket omfang kommunen kan realisere budgetforbedringer på området. Anbefalingerne falder i fire dele. Først præsenteres en række generelle anbefalinger til, hvordan Viborg Kommune kan forbedre styringen og den overordnede tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen, herunder giver rapporten et bud på besparelsespotentialerne på hovedområderne. Dernæst præsenteres mere detaljerede anbefalinger på hvert af de tre områder, som byrådet prioriterede i forbindelse med plankonferencen den 22. april. De tre områder er: Unge kontanthjælpsmodtagere Personer på ledighedsydelse Den virksomhedsvendte indsats 2. Resume KL har gennemført en samlet analyse af Viborg Kommunes beskæftigelsesindsats med henblik på at give anbefalinger til indholdet i en ny beskæftigelsesstrategi. Analysen er baseret på en kvantitativ benchmarking-undersøgelse, kvalitative interviews med medarbejdere og ledelse i forvaltningen samt gennemgang af 24 udvalgte borgersager og relevant skriftligt materiale om Viborg Kommunes indsats. KL s analyse af Viborg Kommunes beskæftigelsesindsats giver anledning til at fremhæve følgende resultater, der kan udgøre bagtæppet for en kommende beskæftigelsesstrategi: Viborgs overordnede resultater ligger en smule under gennemsnittet i klyngen. 18,3 % af b e- folkningen er på overførselsindkomst i Viborg mod 16,6 % i klyngen, heraf kan godt en tredjedel af forskellen dog henføres til førtidspensionstilkendelser. Udviklingen i Viborg går i den rigtige retning med et fald på 0,2 % i antallet af personer på overførselsindkomst mod en stigning på 0,8 % i klyngen. Viborg vil derfor på sigt indhente klyngen. Viborgs udfordringer knytter sig særligt til de unge kontanthjælpsmodtagere, langvarige forløb på ledighedsydelse og sygedagpenge samt en mindre andel virksomhedsrettet aktivering end sammenlignelige kommuner. Til gengæld har Viborg bedre resultater end gennemsnittet for kontanthjælpsmodtagere over 30 år og færre langtidsledige dagpengemodtagere. Viborg kommune opnår sine resultater med en forholdsvis lav ressourceanvendelse på admin i- stration i jobcentret. Derimod bruger Viborg flere penge på aktiveringstilbud under vejledning og opkvalificering end gennemsnittet i klyngen. 3

4 KL s samlede analyser giver trods udfordringerne et overordnet billede af et velfungerende jobcenter, der er inde i en positiv udvikling, og som har en god styring af indsatsen, faglig kvalitet i sagerne og fokus på, hvad der skal til for at få den enkelte borger i arbejde. Dertil kommer, at jobcentret med succes har implementeret medborgerskabsstrategien under frikommunefo r- søget. KL vurderer på baggrund af analysen, at Viborg har et besparelsespotentiale på 41 mio. kr. i forhold til de sammenlignelige kommuner, som en ny beskæftigelsesstrategi vil kunne bidrage til at indhøste i 2014 og Der er i denne vurdering taget højde for de forbundne kar mellem ydelserne, men ikke for at kommunen som en del af frikommuneforsøget ønsker at udvide forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovgivningen. Viborg Kommune skal være særligt opmærksom på problematikken med de forbundne kar både i forhold til at indhente besparelsespotentialet og i forhold til at forebygge øgede udgifter til mere eller mindre permanente offentlige forsørgelsesydelser som førtidspension og fleksjob. Besparelsespotentialet fordeler sig således: Afledte effekter af en styrket virksomhedsvendt indsats, herunder en lavere andel af de fo r- sikrede ledige i landsdelen ca. 11 mio. kr. Sygedagpenge ca. 13 mio. kr. Unge kontanthjælpsmodtagere ca. 9 mio. kr. Færre på ledighedsydelse ca. 8 mio. kr. For at kunne indfri besparelsespotentialet anbefaler KL, at det samlede byråd tager stilling til in d- holdet i en ny beskæftigelsesstrategi. Neden for er angivet nogle af de hovedelementer, der efter KL s vurdering bør indgå i en kommende beskæftigelsesstrategi og udmøntningen af den. De e n- kelte delafsnit uddyber både jobcentrets resultater og indsats samt beskriver de samlede anbefali n- ger på områderne mere detaljeret. Generelle anbefalinger KL anbefaler, at beskæftigelsesstrategien bl.a. har fokus på: At beskæftigelsespolitikken i højere grad skal tænkes sammen med øvrige kommunale politi k- områder, herunder erhvervs- og vækstpolitiske strategier, kommunens sundheds- og socialpolitik, mv. Det igangsatte udviklingsarbejde mellem jobcentret, Mercantec og erhvervsrådet er et godt eksempel på, hvordan der kan arbejdes med at styrke koordineringen. At strategien skal have et styrket resultatfokus i forhold til effekten af de konkrete aktiveringstilbud og have fokus på, at borgeren kommer tættere på arbejdsmarkedet gennem tilbuddene, fx ved at der systematisk arbejdes med konkrete mål ved visitation til tilbud og opfølgning på målene. At forsørgelsesudgifterne skal vurderes i sammenhæng med udgifterne til administration i jo b- centret og aktive tilbud, herunder med fokus på: At Viborg kommune bruger forholdsvis få ressourcer til administration i jobcentret og næ p- pe kan reducere yderligere uden konsekvenser for forsørgelsesudgifterne, og at der tilføres virksomhedsområdet en investering på 1-2 årsværk. At kommunen i forbindelse med kontanthjælpsreformen målretter midler til indsatsen for de svageste unge. 4

5 At der fortsat skal være fokus på sygedagpengeområdet, hvor jobcentret er i gang med en oprydning i sager, der tidligere har været udlagt til anden aktør. Ikke mindst er der behov for at nedbringe antallet af langvarige sager over 52 uger. Herunder må der være fokus på, at sagerne i videst muligt omfang lukkes til selvforsørgelse. KL bemærker i den forbindelse, at Viborg Kommune aktuelt som en del af frikommuneforsøget planlægger at udvide forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovgivningen, hvilket vil forøge forbruget på området med i størrelsesordenen mio. kr. årligt. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed. Se i øvrigt afsnit 3 for nærmere baggrund og mere detaljerede anbefalinger. Anbefalinger vedr. unge kontanthjælpsmodtagere KL anbefaler, at beskæftigelsesstrategien bl.a. har fokus på: At visitationen i jobcentret bør analyseres nærmere for at sikre en effektiv visitation, når bo r- gerne starter forløbet i jobcentret, så den relevante indsats, herunder arbejdet med uddanne l- sespålægget, kan iværksættes fra starten. At der er positiv effekt af de unges aktiveringstilbud og tæt opfølgning på, om den unge bevæger sig tættere på uddannelse eller job, jf. ovenfor. At jobcentrets indsats for unge under 30 år specialiseres, så indsatsen varetages af medarbejd e- re, der har særlig ekspertise i unges udvikling, uddannelse og uddannelsesmuligheder, herunder at der er et tæt samarbejde mellem UU-vejleder og den specialiserede sagsbehandler. For de uddannelsesparate kan denne indsats evt. lægges udenfor jobcenteret i et uddannelsesmiljø. At de aktivitetsparate unge har behov for en helhedsorienteret indsats, der bl.a. forudsætter et mere integreret og forpligtende samarbejde mellem familieafdeling, boligsocial, UU-vejleder, jobkonsulent, ydelseskontor m.v., fx i form af forpligtigende samarbejdsaftaler og ledelsesmæssige sagskoordineringsfora på tværs af forvaltningerne. Den koordinerede sagsbehandler og/eller mentor bør være den primære kontaktperson til den unge, og disse medarbejdere bør kun have ungesager. At mentorer eller anden tæt opfølgning ved virksomhedsplacering kan understøtte, at de unge gennemfører i tilbuddene. Se i øvrigt afsnit 4 for nærmere baggrund og mere detaljerede anbefalinger. Anbefalinger vedr. ledighedsydelse KL anbefaler, at beskæftigelsesstrategien bl.a. har fokus på: At det stærke fokus på den virksomhedsvendte indsats for ledighedsydelsesmodtagere fastholdes. At sagsbehandlingen er rettet mod at motivere borgerne til selv at finde et fleksjob, og at sagsbehandlerne aktivt arbejder med, hvordan borgeren kommer tættere på et fleksjob. At der er et skarpt fokus på visitationen til fleksjob fra sygedagpenge. 5

6 At den nye fleksjobordnings muligheder for at finde job på meget få timer målrettes de svageste ledige i målgruppen for fleksjob. I det omfang det ikke lykkes, må kommunen overveje, om nogle i målgruppen reelt skal i ressourceforløb, eller om kommunen skal oprette en pulje flek s- job i kommunen til de svageste borgere. At kommunen arbejder målrettet på, hvordan virksomhederne kan blive opmærksomme på nye typer af fleksjob, der kan øge antallet af jobåbninger. Se i øvrigt afsnit 5 for nærmere baggrund og mere detaljerede anbefalinger. Anbefalinger vedr. den virksomhedsvendte indsats KL anbefaler, at beskæftigelsesstrategien bl.a. har fokus på: At administrationens foreløbige overvejelser omkring en fremtidig virksomhedsstrategi udmøntes i en samlet virksomhedsstrategi, der definerer et serviceniveau for virksomhederne og udpeger særlige typer af virksomheder, som jobcentret skal samarbejde med (bra nche, størrelse, geografi). At der afsættes ledelsesmæssige ressourcer til den virksomhedsvendte indsats, så ledelsen af jobog virksomhedskonsulenterne er forankret hos én leder, der kan sætte mål og retning, eksekvere virksomhedsstrategien, mv. Dette kan gennemføres uden at placere virksomhedskonsulenterne i et fysisk team. At der etableres klare procedurer for at få besat indkomne jobordrer, bl.a. gennem det nye elektroniske Vis Plads -model. Dette bør suppleres med, at medarbejderne ikke slipper indkomne jobordrer, før jobbet er besat. At der stilles større krav til særligt arbejdsmarkedsparate ledige om at tage alle relevante jobs. At der aktivt arbejdes på at få ledige i arbejde, mens de er i offentligt løntilskudsjob. Se i øvrigt afsnit 6 for nærmere baggrund og mere detaljerede anbefalinger 3. Analysens metodiske tilgang Som baggrund for analysen har KL gennemført en benchmark-analyse af Viborg Kommunes indsats på en lang række områder. Kommunens indsats er her sammenholdt med kommuner med sammenlignelige rammevilkår, som de fremgår af den landsdækkende database jobindsats.dk. I det følgende refereres til de sammenlignelige kommuner som klyngen. Benchmark-analysen bygger hovedsageligt på tal fra netop jobindsats.dk, men derudover har KL gennemført særkørsler på de kommunale regnskabstal for 2012 og enkelte forløbsanalyser i DREAMregistret. Bilag 1 indeholder de udførlige tabeller fra benchmark-analysen, der blev præsenteret på byrådsseminaret den 22. april, og som rapporten refererer til. Udover den kvantitative undersøgelse har KL gennemført kvalitative interviews med følgende: Direktionsmedlemmer (kommunaldirektør, økonomidirektør og direktør for job og velfærd) Arbejdsmarkedschef og stabsmedarbejdere på arbejdsmarkedsområdet Afdelingsledere og teamkoordinatorer i jobcentret Medarbejdere på kontanthjælpsområdet, fleksjobområdet og virksomhedskonsule n- ter/jobkonsulenter. 6

7 Derudover har KL gennemgået en række skriftlige materialer om Viborg Kommunes indsats og har læst i alt 24 sager igennem med henblik på at vurdere praksis over for borgerne. 4. Den overordnede indsats og styring af området Indledningsvist kan det bemærkes, at Viborg Kommunes resultater ligger en smule under gennemsnittet i forhold til de sammenlignelige kommuner. 18,3 % af befolkningen (svarende til godt helårspersoner) er på overførselsindkomst i Viborg, mens det i klyngen er 16,6 % af befolkningen, jf. bilag 1, tabel 1. Godt 1/3 af del af forskellen kan dog henføres til førtidspensionsområdet 1. Viborg har tidligere pensioneret flere end gennemsnittet, men kommunens tilkendelsespraksis er strammet op, så den i dag er strammere end gennemsnittet i klyngen. Selvom Viborg har en højere andel på offentlig forsørgelse end gennemsnittet af klyngen, går udviklingen i Viborg Kommunes resultater i den rigtige retning. Viborg har således haft et fald på 0,2 % i antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse det seneste år, mens sammenligningskommunerne har haft en stigning på 0,8 %. Dermed vil Viborg Kommune med en fortsat fokuseret indsats på sigt indhente og komme på niveau med gennemsnittet af sammenligningskommunerne. Resultaterne skal samtidig ses i lyset af, at Viborg Kommune har lidt sværere rammebetingelser end gennemsnittet af kommunerne i klyngen. Gennemgangen af borgersagerne, det indsamlede materiale med tilbudsbeskrivelser mv. og de afholdte interviews giver et overordnet billede af et velfungerende jobcenter. Styringen af indsatsen er generelt god, der er en god faglig kvalitet i sagerne, og ledelse og medarbejdere på arbejdsmarkedsområdet arbejder engageret og målrettet på, at få den enkelte ledige i job eller uddannelse med fokus på, hvad der virker for den enkelte. Samtidig vurderer KL, at Viborg har et potentiale i at arbejde mere systematisk med, hvilke mål der kan opstilles for borgerne og progressionen hen imod målene. Det gælder fx ift. en større anvendelse af virksomhedsvendt aktivering. Men samlet set har Viborg et godt afsæt for implementeringen af en ny beskæftigelsesstrategi. Besparelsespotentiale KL har ikke identificeret områder med væsentlige resultatproblemer, som kommunen ikke er o p- mærksom på. Men det er klart, at med resultater under gennemsnittet har Viborg Kommune et besparelsespotentiale, som en ny beskæftigelsesstrategi kan bidrage til at indhøste. 1 Viborg Kommune har 425 flere fuldtidspersoner på førtidspension end gennemsnittet af klyngen, hvilket svarer til 0,7 % af befolkningen, jf. bilag 1, tabel 2. 7

8 Det konkrete potentiale kan findes i jobindsats.dk, der alt andet lige opgør det mulige besparelsespotentiale, hvis kommunen har samme gennemsnitlige andel af befolkningen på de forskellige offentlige forsørgelsesydelser som gennemsnittet i klyngen. KL anbefaler generelt kommunerne at anvende besparelsespotentialet som en strømpil på muligh e- derne for besparelser mere end som en facitliste. Det skyldes bl.a., at ydelserne i et vist omfang er forbundne kar, hvor reduktion af udgifterne på en ydelse kan øge udgifterne til en anden ydelse, og at manglende rettidig omhu på et område, fx sygedagpenge, kan føre til forøgede udgifter på et andet område. De forbundne kar gælder særligt i spændingsfeltet mellem førtidspension, ressourceforløb, ledighedsydelse samt langvarige sygedagpenge- og kontanthjælpssager. 2 Rettidig omhu er dermed den eneste mulighed kommunen har for at reducere udgifterne til førtidspension. Tabel 1 indeholder det beregnede besparelsespotentiale for Viborg Kommune på de enkelte ydelser, som det fremgår af jobindsats.dk. Tabel 1. Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2012 Besparelsespotentiale ifølge jobindsats (i mio. kr.) A-dagpenge 16,0 Kontanthjælp 0,1 Revalidering, inkl. forrevalidering 7,4 Sygedagpenge 20,4 Ledighedsydelse 26,2 Fleksjob 15,0 Førtidspension 37,4 I alt 122,5 KL anbefaler som nævnt generelt at se tallene i jobindsats.dk som en strømpil for besparelsesp o- tentialet. KL s detaljerede analyse af Viborgs indsats giver mulighed for at give en mere konkret vurdering af Viborgs reelle besparelsespotentiale, som en ny beskæftigelsesstrategi vil kunne indhøste. KL vurderer således, at Viborg Kommune i 2014 og 2015 med en fortsat fokuseret indsats vil kunne indhøste et besparelsespotentiale på ca. 41 mio. kr. årligt. Der er i denne vurdering taget højde for de forbundne kar mellem ydelserne. Potentialet fordeler sig således: Afledte effekter af en styrket virksomhedsvendt indsats, herunder en lavere andel af de forsi k- rede ledige i landsdelen ca. 11 mio. kr. 3 Sygedagpenge ca. 13 mio. kr. Unge kontanthjælpsmodtagere ca. 9 mio. kr. 4 2 En anden årsag til, at besparelsespotentialet i jobindsats må tages som en strømpil er, at komm unens nettobesparelse vil afhænge af udviklingen på de forskellige ydelser i andre kommuner pga. finansieringsmekanismerne på beskæftige l- sesområdet, jf. oplægget på byrådsseminaret den 22. april. 3 Besparelsen vil forudsætte en ekstra investering i virksomhedsområdet på 1-2 årsværk. 8

9 Færre på ledighedsydelse ca. 8 mio. kr. Baggrunden for vurderingen af de nævnte besparelsespotentialer fremgår af de enkelte delafsnit. KL har ikke medtaget et besparelsespotentiale på førtidspension, fordi mulighederne for at reduc e- re udgifterne er stærkt begrænset. Der er tale om allerede tilkendte pensioner, og selvom der er visse muligheder for at genoptage nogle af sagerne, vil det ikke give en nævneværdig besparelse. Hvis udviklingen i tilkendelser af førtidspension fastholdes, vil der være et besparelsespotentiale på lang sigt. Det samme gælder i en vis udstrækning tilkendte fleksjob, hvor Viborg har større udgifter end klyngen, men hvor alternativet til at komme ned på niveau med de øvrige kommuner ikke vil være, at udgiften forsvinder. Borgeren vil i de fleste tilfælde blot komme på en anden offentlig ydelse, fx kontanthjælp. KL s analyse giver ikke baggrund for at udtale sig specifikt om potentialet ift. revalidering. Øvrige generelle vurderinger I forhold til processen med- og indholdet i en ny beskæftigelsesstrategi har KL s analyse udover disse overordnede konklusioner og vurderinger bl.a. kortlagt følgende: Beskæftigelsesudvalget har et stort politisk fokus på området, mens det samlede byråd kun i mindre udstrækning er involveret og ikke har større ejerskab til beskæftigelsesområdet. Dog har indsatsen for de udfaldstruede dagpengemodtagere haft et bredere politisk fokus. Viborg Kommunes strategi som frikommune med fokus på medborgerskab og borgerens eget ansvar er forankret fra beskæftigelsesudvalget og ud i hele organisationen. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at stort set alle interviewede medarbejdere spontant fortæller, hvor vigtig drejningen har været for deres daglige arbejde. En foreløbig evaluering af medborgerskabsstrategien viser, at borgerne vurderer jobcentrets nye tilgang positivt. 5 Medborgerskabsstrategien er formidlet aktivt til borgerne via kommunens hjemmeside, så bo r- gerne kan forberede sig på dialogen med jobcentret. Her er Viborg markant mere tilgængelige end andre jobcentre. Indsatsen tager på overordnet niveau udgangspunkt i, hvad der virker for den enkelte borger bl.a. er der stort fokus på at få også de svageste borgere ud i private virksomheder. Der arbejdes dog ikke systematisk med opfølgning på borgerens progression i forhold til konkrete mål for borgeren 4 Jobindsats.dk opgør kontanthjælpsområdet samlet, men KL s beregninger viser, at det beskedne tal for kontanthjælp dækker over, at Viborg har lavere udgifter til kontanthjælpsmodtagere over 30 år, men til gengæld højere udgift er til kontanthjælpsmodtagere under 30 år. 5 Evalueringen er under udarbejdelse af en specialestuderende ved Aalborg Universitet. 9

10 Viborg Kommune har højere udgifter til aktiveringstilbud i form af vejledning og opkvalific e- ring end klyngen ( kr. pr. helårsperson mod kr. i klyngen). Det kan bl.a skyldes, at Viborg har en strategi om at løfte uddannelsesniveauet for ufaglærte og personer med en forældet uddannelse. Årsagen er givetvis også, at Viborg Kommune har vurderet forholdsvis få borgere til at tilhøre matchgruppe 3, hvor borgerne ikke skal have en aktiv indsats. Ca. 6 pct. af kontanthjælpsmodtagere var i matchgruppe 3 i Viborg i 2012 mod 21 pct. i sammenlignelige kommuner. Med kontanthjælpsreformen bliver matchgrupperne afskaffet. Alle kommuner vil derfor skulle give en indsats til også de svageste borgere. Viborg er på den måde på forkant ift. kontanthjælpsreformen. Viborg Kommune har derimod lavere udgifter til administration (sagsbehandling) end genne m- snittet af klyngen. (3.600 kr. pr. helårsperson på offentlig forsørgelse mod kr. i klyngen). Jobcentret følger på overordnet niveau med i, om de anvendte aktiveringstilbud fører til sel v- forsørgelse, men der gennemføres ikke deciderede effektmålinger af tilbuddene. Jobcentret har udarbejdet relevante arbejdsgangbeskrivelser, og medarbejderne bruger dem a k- tivt. Der bliver fra flere medarbejdergrupper givet udtryk for, at jobcentrets visitation ikke i alle sammenhænge fungerer tilstrækkeligt effektivt. Der peges bl.a. på udfordringer ift. at vurdere, hvilken målgruppe den enkelte tilhører. Det kan forsinke, at borgeren får den mest relevante indsats. KL har på den baggrund følgende anbefalinger, der med fordel kan indgå i arbejdet med formulering og udmøntning af en ny beskæftigelsesstrategi: At beskæftigelsesområdet i højere grad løbende drøftes i det samlede byråd og ikke kun i beskæftigelsesudvalget. Det kan bl.a. ske i form af flere overordnede værdipolitiske drøftelser og flere løbende korte orienteringer til byrådet. Det øgede fokus på de udfaldstruede dagpengemodtagere kan fungere som eksempel, der kan danne skole for fremtidige prioriterede indsatser. At beskæftigelsespolitikken i højere grad tænkes sammen med øvrige kommunale politikomr å- der. Der sker i dag en vis koordination mellem områderne, men KL vurderer, at der er et potentiale i en yderligere koordination, herunder i forhold til sammenhæng med erhvervs- og vækstpolitiske strategier, uddannelsesinstitutionerne, kommunens sundheds- og socialpolitik, mv. KL bemærker i den forbindelse, at kommunen netop har iværksat et udviklingsarbejde med at koordinere indsatsen på tværs af beskæftigelse, uddannelse og erhverv. At der én gang årligt gennemføres temamøder med deltagelse af to eller flere relevante politiske udvalg, hvor snitfladerne mellem beskæftigelsesområdet og andre områder, fx børn og unge, sundhed, mv. drøftes. Temamøderne kobles til aktuelle politiske udfordringer på de relevante områder. 10

11 At større strategier på området og kommunens beskæftigelsesplan drøftes i andre relevante udvalg end beskæftigelsesudvalget, og at sagsfremstillingerne til de andre udvalg fremhæver særligt relevante emner i strategierne/beskæftigelsesplanen, som udvalget skal forholde sig til. At der fortsat er en tæt sammenhæng mellem de politiske mål i beskæftigelsesplanen og de måltal, der indgår som grundforudsætninger i budgettet. At Viborg Kommune vurderer mulighederne for at reducere de samlede udgifter til offentlig forsørgelse i sammenhæng med kommunens udgifter til aktivering og til administration (sagsbehandling), herunder: At der iværksættes et arbejde med at synliggøre og udrede effekterne af kommunens aktiv e- ringsindsats, så jobcentret får større viden om effekterne af tilbuddene. Arbejdet bør tage højde for, at jobcentret aktiverer forholdsvist mange ledige i matchgruppe 3, hvilket alle kommuner fremover også bliver forpligtet til. At Viborg styrker resultatfokus via effekt og progressionsmålinger. Det analyseres nærmere, om kommunen anvender ressourcerne til aktivering effektivt. F.eks. i henhold til mulighederne for at overvåge progression og resultatfokus i indsatsen for de ikke jobklare og ikke uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere. At udgifterne til sagsbehandling i betragtning af det nuværende forholdsvis lave udgiftsniveau næppe kan reduceres yderligere uden at det vil få negative konsekvenser for udgifterne til forsørgelsesydelser 6, og at der foretages en investering i den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats på i størrelsesordenen 1-2 medarbejdere udover den investering der er foretaget i forhold til koordinering med erhvervsområdet. Der vil i den forbindelse skulle udarbejdes en konkret businesscase som grundlag for beslutningen At jobcentret foretager en nærmere analyse af, hvordan der sker en effektiv visitation, når borgerne starter forløbet i jobcentret, så den relevante indsats kan iværksættes fra starten. Udover disse generelle anbefalinger går KL s analyse som nævnt mest i dybden på de tre udvalgte områder unge på kontanthjælp, fleksjobvisiterede og virksomhedsindsatsen, jf. afsnit 4-6 nedenfor. På de øvrige faglige områder giver den indledende analyse anledning til nedenstående bemærkninger: Kontanthjælpsmodtagere over 30 år Viborg Kommune har gode resultater i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere over 30 år, og der skal fortsat være fokus på denne indsats, så de gode resultater fastholdes. Kommunens nuværende fokus på en aktiv indsats over for også de svageste kontanthjælpsmodtagere giver Viborg Komm u- ne et godt afsæt for implementeringen af den kommende kontanthjælpsreform. 6 Fx har en sparsom bemanding på ledighedsydelse formentlig været en medvirkende årsag til, at Viborg Kommune i dag har mange langvarige forløb på ledighedsydelse 11

12 Forsikrede ledige og langtidsledige Viborg Kommune har gode resultater over for langtidsledige, hvor antallet af langtidsledige dagpengemodtagere ligger under niveauet for klyngen (23,1 pct. i Viborg, 25,5 pct. i klyngen). Forskellen svarer til 55 færre langtidsledige. Der er iværksat en række relevante initiativer over for de udfaldstruede dagpengemodtagere. Viborg ligger således fint, når det handler om langtidsledighed. Men kommunen bør være opmær k- som på den generelle ledighed blandt dagpengemodtagere. Viborg Kommune har en stigende andel af ledigheden blandt dagpengemodtagere i den vestjyske landsdel 7. Det kostede kommunen ca.14 mio. kr. i 2012, jf. oplæg på byrådsseminaret den 22. april KL anbefaler derfor, at kommunen har fokus på at nedbringe ledigheden blandt dagpengemodt a- gerne, herunder At det analyseres nærmere, om der er brug for en mere effektiv visitation af, hvilke ledige der skal have en tidlig indsats, som motiverer dem til at finde arbejde, At den generelle virksomhedsrettede indsats styrkes. Der henvises til afsnittet herom, At Viborg Kommune fastholder den praksis, der har været gældende siden årsskiftet om, at tilbud om vejledning og opkvalificering til dagpengemodtagere, som i forvejen har uddannelse, kun gives i form af workshops/helt korte forløb (hjælp til jobsøgning, mv.) At jobcentret søger at målrette brugen af seks ugers selvvalgt uddannelse, så det så vidt muligt bliver kombineret med virksomhedsrettede forløb, hvilket forudsætter et aktivt samspil med den ledige, der har ret til uddannelsen 8. Sygedagpengemodtagere Viborg Kommune har udfordringer i indsatsen overfor sygedagpengemodtagere. Viborg har således flere sygedagpengemodtagere end klyngen helårspersoner svarende til 2,3 pct. mod 2,1 pct. i klyngen. Forskellen svarer til 122 sygedagpengemodtagere. Udviklingen har dog været positiv det seneste år, hvor Viborg har haft et fald på 13,2 pct. mod et fald på 7,2 pct. i klyngen. Viborgs udfordringer knytter sig særligt til de langvarige sygedagpengeforløb over 26 og 52 uger. I december 2012 var 17,6 pct. af kommunens forløb længere end 52 uger (229 forløb). I klyngen udgør de kun 11,9 af sygedagpengeforløbene. Det betyder, at Viborg har 74 ekstra forløb over 52 uger ift. klyngen. Udviklingen i de langvarige forløb er stadig negativ med en stigning på 1,2 pct. i Viborg det seneste år og et fald på 0,1 pct. fald i klyngen. 7 Landsdelen er særligt interessant i denne sammenhæng, fordi finansieringen af det forsikrede område opgøres på landsdelsniveau. Viborg indgår i den vestjyske landsdel sammen med følgende kommuner: Herning, Holstebro, Ikast/Brande, Lemvig, Ringkøbing/Skjern, Skive og Struer. 8 I forbindelse med den nye model for indfasning af dagpengereformen bliver seks ugers selvvalgt uddannelse begræ n- set til ledige med mere end fire mdr. ledighed. 12

13 KL er som nævnt ikke gået i dybden på sygedagpengeområdet, men har gennem den øvrige analyse fået kortlagt, at udfordringerne med varigheden af sygedagpengeforløbene kan føres tilbage til, at området har været udlagt til anden aktør, og jobcentret er nu ved at rydde op i sagerne. KL vurderer, at jobcentret er godt i gang med at nedbringe andelen af sygedagpengemodtagere, og antallet af sager pr. medarbejder er fornuftigt (i gennemsnit ca. 45 sager). Ledelsen vurderer selv, at den faglige indsats på området er særdeles velfunderet. Og medarbejderne fremhæver bl.a. den tæ t- te opfølgning over for sygemeldte som et positivt karakteristika ved Viborg Kommunes beskæft i- gelsesindsats. Samlet set betyder det, at Viborg Kommune over to år bør kunne reducere antallet at langvarige sager til niveauet for gennemsnittet af andre kommuner. Det skal i den sammenhæng fremhæves, at sagerne i videst muligt omfang skal lukkes til selvforsørgelse, så de ikke blot ender på fx ledighedsydelse. KL anbefaler, at kommunen har skarpt fokus på tilkendelsespraksis, jf. afsnit 5. Der er et særligt stort besparelsespotentiale på sygedagpengeområdet, fordi kommunen selv skal finansiere hele udgiften til forsørgelse, når sygedagpengeforløbet har en varighed over 52 uger, og fordi udgifterne på området ikke er omfattet af budgetgarantien. Det betyder, at Viborg kan red u- cere udgifterne til langvarige sygedagpengeforløb med 13 mio. kr. over de næste to år ved at nedbringe antallet af sager over 52 uger til niveauet for gennemsnittet for klyngen, jf. oven for, at Viborg har 74 langvarige sager mere end gennemsnittet. Realistisk set vil en del af sygedagpengemodtagerne overgå til anden offentlig forsørgelse (kontan t- hjælp eller ledighedsydelse). Men Viborg har en højere andel af sygedagpengemodtagere, som også bør kunne nedbringes i samme periode. Det vil efter KL s vurdering kunne opveje de afledte udgi f- ter til andre forsørgelsesydelser, så kommunen kan indhøste det samlede potentiale på ca. 13 mio. kr., som vil ligge i at nedbringe antallet af sager over 52 uger med 74 sager til gennemsnittet af klyngen. For at indfri potentialet anbefaler KL en tidlig, aktiv, tværfaglig indsats og et tæt samarbejde med arbejdsgiverne omkring delvis raskmelding, som er nogle af ingredienserne i en effektiv sygedagpengeindsats. Viborg kan i den sammenhæng bygge videre på de positive erfaringer fra Tilbage til arbejdet-projektet (TTA). Kommunen peger selv på, at det er relevant at implementere borgerrettede screeningsværktøjer, som kan styrke fokus på risikosagerne. KL anbefaler, at kommunen hu r- tigst muligt får implementeret denne screening. KL bemærker, at Viborg Kommune aktuelt som en del af frikommuneforsøget har fået tilladelse til og planlægger at udvide forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovgivningen. Det trækker i den modsatte retning i forhold til at nedbringe forbruget på området med et betydeligt millionbeløb på i størrelsesordenen mio. kr. afhængig af, hvordan praksis konkret udvikler sig. 13

14 5. Unge kontanthjælpsmodtagere Fakta om de unge I januar 2012 havde Viborg 2000 unge på offentlig forsørgelse. Siden januar 2011 er flere unge kommet på offentlig forsørgelse og Viborg har ikke nået målet i beskæftigelsesplanen om at red u- cere antallet til 1675 unge i Figur 5.1Ungemålet:(Udviklingen i antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse Antal jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 Viborg Mål for 2012 = (1675 ) Kilde: jobindsats.dk 1 og befolkningstal fra Danmarks Statistik Udviklingen i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere har været mere negativ end i sammenlignelige kommuner. Der har været en stigning på 12,5 pct. i Viborg (110 personer) mod 10,8 pct. i klyngen (4. kvartal 12 sammenlignet med 4. kvartal 11) De unge i Viborg er desuden lidt længere tid på kontanthjælp end i sammenlignelige kommuner (i gennemsnit 26,8 uger i Viborg mod 25,2 uger i sammenlignelige kommuner) Viborg har ca. 990 unge under 30 år (helårspersoner) på kontanthjælp. Det er 122 flere end i sammenlignelige kommuner. De unge på kontanthjælp udgør 1.6 pct. af hele befolkningen i Viborg mod 1,4 pct. af befolkningen i sammenlige kommuner. Figurerne nedenfor viser, at der er en større andel unge på offentlig forsørgelse i gruppen af unge mellem 25 og 30 år. Det er generelt her kommunerne har de største udfordringer. Set i forhold til sammenlignelige kommuner har Viborg dog primært problemer med at få de helt unge under 25 år ud af offentlig forsørgelse. Det går bedre med de unge mellem 25 og 30 år. Figurerne viser også, at Viborg i højere grad undlader at matche de unge i match 3 på passiv forsørgelse. Viborg har med andre ord bedre fat i de grupper, som har de største problemer. Viborg er dermed på forkant mht. at forebygge de på langtsigt meget omkostningstunge sager. Endelig viser figurerne at Viborg har en højere andel unge dagpengemodtagere. Der er en vis risiko for, at de kan ende på kontanthjælp. Det skal dog nævnes, at KL ikke har undersøgt, hvor længe dagpengemodtagerne har været på overførselsindkomst. 14

15 Figur 5.2 Andel unge under 25 år på offentlig forsørgelse, jan % 6% 5% 6,2% 5,1% 4,7% Andel 4% 3% 2% 1% 0% 2,0% 1,6% 1,3% 1,8% 2,7% 0,1% 0,6% 0,1% 0,0% 0,2% 0,1% 0,6% 0,1% 0,6% 0,5% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 1,1% 0,8% Dagpengemodtagere KTH-i alt KTH - Match 1 KTH - Match 2 KTH - Match 3 Øvrige KTH. Viborg Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge Fleksjob Klyngen Ledighedsydelse Førtidspension Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, på baggrund af jobindsats.dk og befolkningstal fra Danmarks Statistik Figur 5.3 Andel unge årige på offentlig forsørgelse, jan 2013 Andel 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 6,2% 5,0% 7,0% 7,4% 1,5% 2,4% 5,2% 3,6% 0,3% 1,4% 0,1% 0,1% 0,7% 0,3% 0,1% 0,1% 2,1% 2,0% 0,4% 0,4% 0,4% 0,2% 3,7% 2,3% Dagpengemodtagere KTH-i alt KTH - Match 1 KTH - Match 2 KTH - Match 3 Øvrige KTH. Revalidering Viborg Forrevalidering Sygedagpenge Fleksjob Klyngen Ledighedsydelse Førtidspension Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, på baggrund af jobindsats.dk og befolkningstal fra Danmarks Statistik Færre kommer i uddannelse i Viborg Ultimo 2011 var der 20 pct. som kom i uddannelse af de unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i Det er lidt under niveauet for Midtjylland, som er på 23 pct. Figuren nedenfor viser, at Viborg i forhold til sammenlignelige kommuner har en lidt større andel unge uden uddannelse på offentlig forsørgelse og at gruppen af unge uden uddannelse i mindre grad kommer i ordinær uddannelse som følge af kommunens indsats. 15

16 Figur 5.4 Andel af befolkning af ydelsesmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, samt uddannelsesgrad 20% 18,2% 19,0% 15% Andel 10% 7,3% 7,0% 5% 0% Ydels.mod. Uden erhv. Udd. Viborg Klyngen Uddannelsesgrad (ministermål) Kilde: Jobindsats.dk (ministerens mål) Anm.: Antal ydelsesmodtagere omfatter personer mellem 15 og 29 år uden gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse fra og med deres første uge på kontanthjælp og a-dagpenge (inkl. løntilskud og feriedagpenge fra ledighed), hvor de i den pågældende uge ikke samtidig er fritaget for aktive tilbud eller er i et uddannelsesforløb. Uddannelsesgrad (ministermål) opgør andel af perioden efter påbegyndt dagpenge- eller kontanthjælpsforløb, hvor de årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse samlet set har deltaget i ordinær uddannelse i Befolkning er beregnet som et gennemsnit af kvartalsfolketallet i KL har udarbejdet en uddybende analyse, som kortlægger, hvor mange unge der skifter fra ko n- tanthjælp til ordinær uddannelse på SU. Tabellen nedenfor viser flowet for unge som har modtaget kontanthjælp i 2011 til uddannelse i enten 2011 eller ,8 pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere i Viborg påbegynder en uddannelse på SU. Den sa m- me andel i sammenlignelige kommuner er 35,3 pct. KL s analyser viser dermed ikke overraskende samme tendens, som ministerens mål. Analysen viser også, at frafaldet fra ordinær uddannelse tilbage på kontanthjælp er en smule højere i Viborg end i sammenlignelige kommuner. I Viborg var der i perioden et frafald på ca. 36 pct. mod 35 pct. i klyngen Det gentagne tilbagefald (en person starter og falder fra mere end en gang) er derimod lavere i Viborg end i klyngen. Viborg har med andre ord en udfordring med hensyn til at få de unge kontanthjælpsmodtagere i uddannelse og Viborg er ikke bedre til at fastholde de unge, som starter en uddannelse end sammenlignelige kommuner. 16

17 Figur 5.5 Unge under 30 år, Viborg Klyngen Unge som har været på kontanthjælp (KH) i Unge kontanthjælpsmodtagere som senere kommer i ordinær udd andel 32,8% 35,3% Tilbagefald fra ord. Udd. til KH (1 gang) andel 35,8% 35,0% Tilbagefald fra ord. Udd. til KH (2 gange) andel 8,2% 10,0% Tilbagefald fra ord. Udd. til KH (mere end 2 gange) andel 0,4% 2,9% Sidste registrering SU andel 21,7% 22,2% Sidste registrering selvforsørget andel 18,2% 23,6% Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase DREAM Anm: Populationen består af unge under 30 år, som på et eller andet tidspunkt i 2011 modtog kontanthjælp. Tabellen viser, hvor mange af disse unge, der på et eller andet tidspunkt i løbet af 2011 eller 2012 kommer i uddannelse. Tabellen viser desunden, hvor mange unge som ryger fra uddannelse tilbage i kontanthjælpssystemet. Endelig viser tabellen, hvor mange af de unge, der i den sidste uge af 2012 hhv. er i gang med en uddannelse. Effekten af vejlednings- og opkvalificeringstilbud er usikker. Der er derfor en risiko for, at især jobklare med en uddannelse fastholdes i ledighed ved deltagelse i vejlednings- og opkvalificeringsforløb. I Viborg er det primært de ufaglærte, som får tilbud om vejledning- og opkvalificering, men andelen af uddannede dagpengemodtagere, som får vejledning og opkvalificering er også relativ høj. 17

18 Figur 5.6 Aktiveringsindsatsen for de unge i Viborg 1 3.kvartal 2011 Dagpengemodt Kontanthjælp match 1 match 2 Procent Ufaglærte år Uddannede år Ufaglærte år Uddannede år Gns. Ufaglærte år Ufaglærte år Gns. Ufaglærte år Ufaglærte år Gns. Vejledning/opkvalificering Virksomhedspraktik Off.løntilskud Privat løntilskud Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland Anm.: Aktiveringsgrader. Aktiveringsgraderne er opgjort pba. berørte uger af hhv. passiv og aktiv ydelse, og er efterfølgende vægtet, så niveauerne matcher opgørelser i jobindsats.dk. Da antallet af uddannede unge på kontanthjælp er meget begrænset, er disse ikke medtaget som selvstændige kategorier i figuren, men indgår i gennemsnittene. Generelle vurderinger Ifølge medarbejderne er de unge på kontanthjælp en meget blandet gruppe, lige fra helt almindelige unge som kan og vil selv, til unge med angst, depression, sporadisk skolegang, misbrug, kriminal i- tet, såvel som tidligere tvangsfjernede, som ikke har drømme og mål for livet. KL s gennemgang af sagerne bekræfter, at der er mange meget komplekse sager. Analysen ovenfor viser, at Viborg kommune har flere unge på offentlig forsørgelse og udviklingen har været mere negativ end i sammenlignelige kommuner. Viborg får også færre unge kontanthjælpsmodtagere i uddannelse og på trods af dette er tilbagefaldet til kontanthjælp det samme som i sammenlignelige kommuner. KL vurderer på baggrund af analysen, at det er muligt at reducere antallet af unge kontanthjælpsmodtagere til at være på niveau med de sammenlignelige kommuner i klyngen, især fordi Viborg har flere af de helt unge under 25 år, som alt andet lige, er nemmere at få i uddannelse. Hvis anta l- let af unge kontanthjælpsmodtagere nedbringes med 100 fuldtidspersoner svarende til gennemsni t- tet i klyngen, kan Viborg reducere udgifterne med ca. 9 mio. kr. 9 9 Den gennemsnitlige, kommunale nettoudgift pr. kontanthjælpsmodtager ca kr. 18

19 KL s analyse har derudover bl.a. kortlagt følgende: Der er generelt et godt arbejdsmarkedsfokus i sagsbehandlingen. Ifølge sagsbehandlerne er det for mange unge nødvendigt med en individuel tilgang med u d- gangspunkt i den enkeltes ressourcer, men det langsigtede mål er altid job og uddannelse. Medarbejderne tjekker arbejdsmarkedsbalancen og jobnet, når de har brug for at vide, om de aktuelle jobmuligheder matcher de unges mål og ønsker. De bruger jobkonsulenterne, hvis de har brug for mere information og fremhæver, at det er en klar fordel, at de sidder i samme rum. Interviewene har afdækket, at visitationen i modtagelsen er præget af stor udskiftning og manglende viden. Det skal dog fremhæves, at meget få kontanthjælpsmodtagere visiteres til match 3 uden indsats, og at alle unge som en forholdsvis ny praksis taler med en UU vejleder, inden de kommer på kontanthjælp. I vurderingen af visitationen er det relevant at indtænke den nye kontanthjælpsreform, som har fokus på en meget grundig visitation, som stiller store krav til faglighed og systematik. Jobcenteret har god kontakt med de unge. Match 2 sagerne er generelt grundigere dokumenteret end match 1 sagerne, hvor drøftelse af uddannelse og uddannelsesmål, herunder uddannelsespålæg er sparsomt belyst.. Tilbudsviften er generelt relevant. Mentorprojektet fremhæves af sagsbehandlerne og de vurderer, at øget brug af mentorer især til de svagere grupper vil sikre bedre effekt af indsatsen. Det skal bemærkes, at intentionen i den nye kontanthjælpsreform er, at mentorer primært skal rettes mod grupper med særlige behov. Det er endnu ikke helt klart, hvordan finansieringen bliver. Men reformen flytter ressourcer fra indsatsen over for stærke ledige (og fra de reducerede lavere ydelser til unge mellem 25 og 30 år) til indsatsen over for de svageste kontanthjælpsmodtagere. Ifølge medarbejderne er der yderligere behov for følgende tilbud for at sikre en effektiv indsats for de mest udfordrede borgere: Gratis psykologhjælp. Vurderingen er, at mange tabes pga. af ubehandlede psykiske probl e- mer Botilbud Indsats for hjemløse Fysioterapi Udgifterne til de enkelte tilbud styres via central fastsættelse af udbuddet af pladser og varigheden af tilbuddene. Medarbejderne kan således selv visitere til de faste tilbud. Det medfører ve n- tetid på tilbud og kan få uhensigtsmæssige konsekvenser i sager, hvor det er afgørende at få en hurtig plads. 19

20 Virksomhedspraktik anvendes som et redskab til at afklare om de unges jobmål er realistiske og til at forberede de unge til uddannelse. KL vurderer, at der er stort fokus på, at virksomhedsrettede tilbud er et godt tilbud med høj effekt. Sagsbehandlerne fremhæver, at der er et relativt stort udbud af praktikforløb i virksomh e- derne. Årsagen til at flere ikke er i virksomhedsvendt aktivering skal, ifølge sagsbehandlerne, findes i problemer med at matche borger og virksomhed. I de mere komplekse sager er det rigtige match og opbakningen til virksomhederne og de unge under praktikforløbet afgørende. Sagsbehandlerne vurderer, at der er behov for et større si k- kerhedsnet f.eks. via mentorer under praktikforløbet, hvis brugen af virksomhedsvendt a ktivering skal øges. Uklart fokus på uddannelsespålæg og start på uddannelse. Sagsbehandlerne har ansvaret for alle jobklare, og er derfor ikke specialiserede mht. unge og uddannelse. KL vurderer på baggrund af sagsgennemgangen, at sagsbehandlerne ikke er så dybt inde i drøftelserne af uddannelse og uddannelsespålæg. Der er flere eksempler på, at uddanne l- sespålægget kommer relativ langt inde i sagsforløbet i selv i ukomplicerede sager. Der er dog også eksempler på, at meget ustabile unge får uddannelsespålæg, hvor det fremstår usikkert i beskrivelsen af sagen, om det er realistisk, at den unge kan fastholdes i uddannelsen. Ifølge sagsbehandlerne har de kun få kontakter til uddannelsesinstitutionerne. De bruger pr i- mært uddannelsesguiden, når de skal afdække uddannelsesmulighederne. Det er UU vejlederne, som har kontakten til uddannelsesinstitutionerne, men de unge har ikke fast kontakt til en UU vejleder. UU- vejlederne hjælper med at finde en uddannelse, men de har ikke den opfølgende kontakt. Det fremstår uklart for KL, om Viborg opnår det optimale fokus på uddannelse ved den nuværrende e rollefordeling mellem UU-vejleder og sagsbehandler. Herunder hvem der har ansvaret for progression i sagerne med henblik på at sikre at unge påbegynder og gennemfører relevant uddannelse. KL er bekendt med, at jobcentret pt. overvejer, hvad der giver den mest hensigtmæssige specialisering ift. uddannelse. Udfordringer i den helhedsorienterede indsats. Ifølge sagsbehandlerne er der mange fagpersoner indover de komplicerede sager og de unge har svært ved at overskue systemet af sagsbehandlere, UU vejledere, jobkonsulenter, mentorer, støttekontakt personer, tilbuddene m.m. Sagsbehandlerne påpeger udfordringer i samarbejdet på tværs af forvaltningsområderne, bl.a. giver samarbejdet med Visitation Social udfordringer mht. til bostøtte. Sagsgennemgangen viser tydeligt, at de mest udfordrede unge ikke kan navigere og overskue alle de professionelle, der er inde over deres sag. Der er flere eksempler på at de unge eksplicit giver udtryk for, at de ikke magter kontakten med de mange instanser og tilbud. 20

21 Sagsbehandlerne giver udtryk for, at de har et meget bredt ansvarsområde, hvor det er en udfordring at opbygge tilstrækkelig viden og overblik. Den nye kontanthjælpsreform forudsætter en stærk helhedsorienteret indsats for unge, som ikke er uddannelsesparate. KL vurderer, at Viborg kommuner har og vil få udfordringer mht. at gennemføre en helhedsorienteret indsats med den nuværende organisering. Fokus på måltal, progression og effekt. Medarbejderne får måltal hver anden måned. Hvis der er problemer med målopfyldelsen in d- kaldes medarbejderne til en samtale. Sagsbehandlerne får ingen statistikker på effekten af tilbuddene, men drøfter det internt. Vurd e- ringen er, at de gode tilbud er der, hvor der er systematisk opfølgning. Ifølge sagsbehandlerne arbejder Væksthuset systematisk og opnår gode resultater. Mentorforsøget vurderes også at h a- ve høj effekt. KL har ikke fundet dokumentation for, at der arbejdes systematisk med opstilling af konkrete mål ved visitation til tilbud og opfølgning på om målene nås. En stor andel af de unge kontanthjælpsmodtagere med særlige udfordringer kommer i afklarende forløb (Work4you, væksthuset mv.). Væksthuset har implementeret progressionsmåling, men KL har ikke kendskab til om kommunens egne tilbud har samme systematiske opfølgning. De allersvageste borgere visiteres til tilbud, som også har myndighedsansvaret. Det er uklart for KL, om der er en forventningsafstemning eller aftale om mål for forløbet, som sikrer fokus på progression. Anbefalinger KL har på den baggrund følgende anbefalinger, der med fordel kan indgå i arbejdet med formulering og udmøntning af en ny beskæftigelsesstrategi: Visitationen for de unge styrkes, så det i højere grad bliver muligt, at fremrykke det systematiske arbejde med uddannelsespålæg for de uddannelsesparate. Indsatsen for de unge uden uddannelse 10 organiseres med henblik på at styrke mulighederne for at gennemføre en helhedsorienteret indsats med fokus på ordinær uddannelse. For de uddannelsesparate kan indsatsen evt. som en del af implementering af kontanthjælpsreformen lægges udenfor jobcenteret i et uddannelsesmiljø for at sikre konsekvent fokus på o r- dinær uddannelse. Viborg kan overveje at søge statslige midler til udviklingen heraf. Uanset om indsatsen placeres i et uddannelsesmiljøanbefales det, at indsatsen for de uddannelsesparate varetages af medarbejdere, der har særlige ekspertise og får mulighed for at specialis e- 10 Her tænkes ikke på de umiddelbart uddannelsesparate 21

22 re sig i uddannelse og uddannelsesmuligheder, og der etableres et samarbejde med klar ansvarsfordeling mellem UU-vejleder og den specialiserede sagsbehandler. De fleste kommuner har organiseret ungeindsatsen i jobcentret i et særligt team, der giver mulighed for en sådan specialis e- ring. Hvis frikommunerne bliver omfattet af de nye aktiveringskrav i kontanthjælpsreformen, skal de unge i uafbrudt aktivering indtil uddannelsesstart og uddannelsespålægget bliver den primære dokumentation i sagen. KL anbefaler at den nuværende tætte kontakt via samtaler genovervejes (især for de åbenlyst uddannelsesparate). Fokus på, om der er progression i forløbet, kan evt. sikres via en mindre omkostningstung model. KL kan anbefale enkle progressionsmålinger via Enalyzer, som udfyldes via internettet af de unge. For de aktivitetsparate unge anbefaler KL, at der etableres et mere integreret og forpligtende samarbejde mellem familieafdeling, Boligsocial, UU-vejleder, jobkonsulent, Ydelseskontor m.v., fx ved at indgå samarbejdsaftaler og etablere forpligtende ledelsesmæssige sagskoordineringsfora på tværs af forvaltningerne. Den koordinerede sagsbehandler og/eller mentor bør være den primære kontaktperson til den unge. Da uddannelse er målet for alle unge, bør indsatsen tilre t- telægges, så sagsbehandlerne kan opbygge særlig ekspertise i forhold til unge og uddannelse. KL anbefaler med andre ord, at Viborg Kommune også for de aktivitetsparate specialiserer indsatsen, så sagsbehandleren kun varetager ungesager og der i højere grad opbygges netværk med uddannelsesinstitutionerne med henblik på at målrette indsatsen mod en relevant uddannelse. Brug af mentor eller anden systematisk opfølgning i forbindelse med en virksomhedspraktik, kan være nøglen til at øge den virksomhedsvendte aktivering for unge med mere komplekse problemer. I ledighedsydelsesteamet er der tæt samarbejde mellem sagsbehandler og jobkons u- lent, hvor de sammen gennemgår hvilke typer af pladser, der er behov for. Denne model kan evt. også anvendes i de komplekse kontanthjælpssager. Se i øvrigt KL s anbefaling om styrkelse af match mellem borger og virksomhedsvendte forløb, afsnit 6. En relativ høj andel af de unge dagpengemodtagere med en uddannelse fik i 2012 tilbud om vejledning og opkvalificering. Denne praksis er ændret, så dagpengemodtagere med uddannelse nu kun har adgang til helt korte jobsøgningsforløb. KL anbefaler, at denne praksis fastholdes og at brugen af seks ugers selvvalgt uddannelse i videst muligt omfang samtidig knyttes op på konkrete job. Effekt og progression. Der er behov for større fokus på forventningsafstemning og klare mål for indsatsen, når de unge sendes i vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Det anbefales, at Viborg overvejer en enkel model for opstilling af mål ved opstart i tilbud og måling af progression frem mod uddannelsesstart for unge, der ikke er uddannelsesparate. Kontanthjælpsreformen indebærer, at unge fremover skal i nytteindsats eller virksomhedsrettet aktivering frem mod evt. uddannelsesstart. KL anbefaler, at Viborg kommune aktivt lægger en strategi for, hvilke grupper af unge kontanthjælpsmodtagere, som man ønsker at sende i nytt e- 22