BØRNEHUSET LUNDEBJERG

Transkript

1 1 - LUT - høringssvar Børnehuset Lundebjerg MEDudvalge BØRNEHUSET LUNDEBJERG Sømosen Udskrevet 4477 den Paraplyen Nordstjernen inst-lundebjerg2@balk.dk Skovlunde januar 2015 Høringssvar vedr. Strategi for alle børns og unges læring, udvikling og trivsel Vi har med interesse læst formålet for strategien, samt strategiens 3 kerneområder, læring, udvikling og trivsel, der tænkes at være afløser for Strategi for inklusion i Ballerup kommune. Vi giver fuld opbakning, ved læsningen af de tre kerneområder. Vi anser dog at beskrivelsen af kerneområderne, som mere værdibeskrivende end ramme- og retningssættende. Vi er derfor meget nysgerrige på, hvilke modeller og redskaber i den professionelle praksis som strategien giver anledning til jf. formålet: Den skal sætte rammer og retning for konkret udvikling af modeller og redskaber for professionel praksis, der understøtter et sammenhængende udviklingsforløb. Vi vil rigtig gerne have, at det tydeligt fremgår i strategien, hvordan forældre bør være en meget vigtig samarbejdspartner i implementeringen af strategien og i det sammenhængende udviklingsforløb, jf. formålet at strategien skal sikre arbejdet med at inddrage forældrene. Vi ser gerne et særskilt afsnit og/eller følgende overskrift: Forældre, som samarbejdspartner. som desuden kobler sig på pjecen fra 2013 af samme navn. Endvidere anser vi det som væsentlig at det fremgår, at det forventes at forældre bidrager og er forpligtende ift., at anvende de tre kerneområder for strategien. MED udvalget foreslår endvidere et fjerde kerneområde, som hedder Fællesskaber. Da fællesskaber er omdrejningspunkt for og en væsentlig forudsætning for al læring udvikling og trivsel. Hvordan forstår og arbejder vi med fællesskaber i Ballerup kommune i et 0-25 års perspektiv? 1

2 Afsluttende ønsker MED udvalget en opmærksomhed mod, at vi som professionelle i arbejdet med strategien, skal kunne identificere os med dagtilbuddets økonomiske ramme samt dagtilbuddets sociale kapital. MED-udvalget håber på at vores input medtænkes ved strategiens endelige udformning. Med venlig hilsen MED - udvalget Børnehuset Lundebjerg Lundebjerggårdsvej 104B DK-2740 Skovlunde Tlf: inst-lundebjerg2@balk.dk 2 Side 2

3 2 - LUT - høringssvar C-SI MED-udvalg 29. januar 2015 Høringssvar fra MED-udvalget i Center for Skoler og Institutioner ang. strategi for læring, udvikling og trivsel. MED-udvalget i Center for Skoler og Institutioner har behandlet forslag til strategi for Læring, Udvikling og Trivsel. MED-udvalget bakker op om et stort fokus på, at alle børn lærer, udvikler sig og trives i institutioner, skoler og klubber. Det fremgår af høringsbrevet til strategien, at der senere vil blive igangsat et implementerings- og udviklingsarbejde af konkrete praksismodeller og redskaber der kan sikre deltagelse for alle børn. Det ser vi frem til. Formål med strategien Helt overordnet er MED-udvalget undrende overfor formålet med strategien. Ole V. Rasmussen fremlagde på vores MED-møde, at baggrunden for en ny strategi er, at det skal være en afløser for den gamle inklusionsstrategi, og at man ønsker at fjerne begrebet inklusion, da det i sig selv virker ekskluderende. At have en inklusionsstrategi 2.0 nu uden inklusion som begreb er svært at få til at give mening. Vi foreslår derfor, at rammerne for arbejdet med børns læring, udvikling og trivsel fremadrettet tager udgangspunkt i visionerne Dagtilbud med Mening, Skole med Vilje samt Klub for Alle. Det er kendt, at én af de ting, der har stor betydning for lærere og pædagogers effekt på børns læring er, at de arbejder efter få klare mål. At have både en strategi og en vision på et meget overordnet niveau er efter vores mening med til at forvirre billedet frem for at forenkle. Vi er enige i, at det at have en inklusionsstrategi i sig selv kan virke modsætningsfyldt, men foreslår, at man går hele vejen og lader være med at lave en strategi og i stedet tager udgangspunkt i de eksisterende visioner. Hvis der er behov for at have et dokument, der er fælles for hele området, kan man fx lave en sammenhængende børne- og ungepolitik. Hvad er en strategi? MED-udvalget anerkender behovet for at understøtte arbejdet med alle børns læring, udvikling og trivsel men savner, at strategien er handlingsrettet. En strategi bør vise vejen at gå, men den udsendte strategi er nærmere en begrebsafklaring eller et værdigrundlag end en egentlig strategi. En strategi kan, i vores optik, være mere hjælpsom, hvis den mere konkret fortæller, hvad der er god praksis og gode praktikere (en masse forskning siger noget om det) - hvad er det konkret i læringsmiljøet, der gør en positiv forskel for børn og unge? Opdeling i læring, udvikling og trivsel Som det fremgår af strategien er de tre begreber læring, udvikling og trivsel hinandens forudsætninger. Det er vi enige i, men vi stiller spørgsmål, ved om det kan lade sig gøre adskille de tre begreber ad definitionsmæssigt. Af strategien fremgår fx at Ny læring bygger på det tidligere erfarede og lærte, og drivkraften til at lære er afhængig af kvaliteten af det samspil, hvori læringen foregår., mens Udvikling finder sted når oplevelser og ny læring omsættes til erfaringer, som igen danner grundlag for ny læring og kvalificering af stillingtagen. På samme måde er der heller ikke nødvendigvis sammenhæng mellem definition og tegn. 3

4 Forskningsbaseret: Det fremgår, at strategien er informeret af forskning og viden. Det fremgår dog ikke hvilke dele og hvilken forskning. Fokus på læringsmiljøet Det undrer os, at strategien har fokus på, hvilke tegn barnet/den unge skal vise, frem for at pege på hvilket læringsmiljø som børn/unge kan profitere af? Hvordan skal disse tegn bruges set i en større didaktisk sammenhæng? Umiddelbart er der lagt et socialt læringsperspektiv ned over strategien - et perspektiv vi er enige i skal være det dominerende set i inklusionssammenhæng. Men hvordan kan det så være, at de tegn der er mest dominerende handler om, hvad barnet/den unge selvstændigt kan mestre, vise, sige, gøre? En anden bemærkning er, at når tegnene er formuleret i forhold til det enkelte barn/den unge får det karakter af en facitliste for det gode børneliv/ det gode barn. Vi savner en anerkendelse af, at det enkelte barn kan være mere eller mindre af de forskellige ting i løbet af hele deres barndom. Hvis hensigten er, at tegnene skal fungere som en form for effektmåling i forhold til, om vi når de overordnende mål, bør de være mere tydeligt formueret, så man er i stand til at måle, om vi når det eller ej. Inklusion som deltagelse Inklusion set som deltagelse er vanskelig at se som det gennemgående i de tre definitioner - særligt mangler det under tegn på trivsel. Vi har desuden følgende kommentarer til tegnene: Der er ikke overensstemmelse mellem tekst og tegn i de tre definitioner Er rækken af tegn dækkende for læring, udvikling og trivsel? Er tegnene forskningsbaseret/ -informeret? Læring: Hvad menes med: Tydelige forandringer i deltagelse? Man ikke kan præstere hverken færdigheder eller indsigt. Alternativ: Vise/ anvende relevante færdigheder og indsigt Udvikling: Hvad menes med rummer mangfoldighed? Er det den enkelte, der skal være mangfoldig? eller Hvad menes med: kan mobilisere kræfter, der skal til? Hvilke kræfter og til hvad? Trivsel: Der er en del tegn der er meget uforståelige. Fx Tør vise følelser - bør det ikke hedde kan vise følelser? Kan give udtryk for sine behov Bør ændres til egne behov. Er det virkelig et tegn på trivsel, at omgivelserne ser, hører og forstår barnet? Hvad menes med Tænker i åbne fællesskaber? Med venlig hilsen MED-udvalget i Center for Skoler og Institutioner 4

5 3 - LUT - høringssvar Østerhøjskolen MEDudvalget Børne- og Skoleudvalget Center for Skoler og Institutioner lhg@balk.dk Høringssvar af strategi for læring, udvikling og trivsel MED-udvalget på Østerhøjskolen har gennemlæst og diskuteret materialet. MED-udvalget har følgende kommentar til strategien: Nogle fra MED-udvalget har også læst introduktionsbrevet, det er godt. Omkring teksten om læring og udvikling, var der følgende bemærkninger: Hvad er læring og hvad er udvikling? Det fremgår ikke tydeligt f.eks. teksten om aktiv deltagende og reagere nysgerrigt og kreativt er det læring og/eller udvikling? Der står stort set det samme under læring og under udvikling. Det fremgår at målstyret undervisning ligger som et underliggende punkt til at inklusion lykkes, er der belæg for dette? Der er lavet en BDO-analyse af hvordan midler er brugt m.m. Her fremgår at der er inkluderet de antal børn der er behov for, for at nå kommunens mål derfor er det misvisende, at der på sidste side, nederst står Det betyder, at langt flere af vores børn kan inkluderes, gennemføre en ungdomsuddannelse og ende med et godt arbejdsliv. Generelt er materialet dårligt formuleret og for luftigt, der er behov for uddybning af hvad er læring kontra hvad er udvikling. Trivselsdelen er god. 5

6 4 - LUT - høringssvar Østerhøjskolen skolebestyrelsen Børne- og Skoleudvalget Center for Skoler og Institutioner lhg@balk.dk Høringssvar af strategi for læring, udvikling og trivsel Skolebestyrelsen på Østerhøjskolen har gennemlæst og diskuteret materialet. Skolebestyrelsen har følgende kommentar til strategien: Skolebestyrelsen synes, at det er en meget bred formulering og en åben vision, som kan være svær at gennemskue. Den er alt for overordnet. Der kan være en bekymring om, at man har en overordnet strategi i høring, som ikke er konkretiseret endnu, da der bliver organiseret arbejdsgrupper efterfølgende. Blive de konkretiserede planer sendt i høring? Der fremgår at strategien skal sætte rammer og retning for konkret udvikling af modeller og redskaber for professionel praksis, men det opleves, at strategien er så overordnet, at den ikke sætter rammer og retninger. Vi anerkender at området 0-25 år kan være svært at lave fælles retning for. Omkring teksten om læring og udvikling, var der følgende bemærkninger: Hvad er læring og hvad er udvikling? Det fremgår ikke tydeligt f.eks. teksten om aktiv deltagende og reagere nysgerrigt og kreativt er det læring og/eller udvikling? Der står stort set det samme under læring og under udvikling. Der er behov for uddybning af hvad er læring kontra hvad er udvikling. Det fremgår, at målstyret undervisning ligger som et underliggende punkt til at inklusion lykkes, er der belæg for dette? Der er lavet en BDO-analyse af hvordan midler er brugt m.m. Her fremgår at der er inkluderet de antal børn der er behov for, for at nå kommunens mål derfor er det misvisende, at der på sidste side, nederst står Det betyder, at langt flere af vores børn kan inkluderes, gennemføre en ungdoms- 6

7 uddannelse og ende med et godt arbejdsliv. Altså har kommunen nået målet og samtidig siger man, at der kan inkluderes flere børn. Generelt er materialet dårligt formuleret og for luftigt. Layoutet er meget dårligt og barnligt det virker ikke gennemarbejdet. Det fremstår uprofessionelt og ugennemarbejdet. Trivselsdelen er god. Venlig hilsen Skolebestyrelsen på Østerhøjskolen 7 Side 2

8 5 - LUT - høringssvar Børnehuset Nord- og Sydpolen MED Børnehuset Nord - og Sydpolen Egebjerghaven Ballerup Til Børne- og skoleudvalget. Høringssvar vedrørende strategi for læring, udvikling og trivsel Vi har svært ved at forholde os til det udsendte oplæg, som en strategi. Vi anser strategier som værende retningsvisende på formål, og mål med muligheder for at give handlemuligheder. Det synes vi ikke, dette oplæg er karakteriseret ved. Vi er bekymret over, hvad indledningen til høringsvaret betyder i forhold til implementeringen. Her nævnes fælles modeller og redskaber. Vi har i Børnehuset Nord - og Sydpolen i mange år udviklet forskellige modeller og redskaber, der er meningsfulde i vores analyse og kodning af det pædagogiske arbejde. Endvidere har vi uddannet pædagoger til at have kompetencer indenfor bestemte analyseredskaber til afdækning af børns trivsel og udvikling. Det vil være meget omkostningsfuldt og ikke meningsfuldt at beslutte bestemte modeller og redskaber centralt fra. Inklusion er for os et væsentligt begreb, der indeholder nogle værdier, som er svære at få øje på i den nye strategi. Det undrer, at læringsmiljøernes betydning for inklusion bliver udeladt i en inklusionsstrategi. Trivsel, udvikling og læring står fint beskrevet i dagtilbudsloven. I dette oplæg bliver det for generelt og svært at se eksempelvis sammenhængen med guiden for pæd. læreplaner. Vi har udarbejdet handleplaner i forhold til inklusion, hvor vi har forsøgt at tage hånd om kompleksiteten i forhold til inklusion. Dilemmaerne i forhold til det enkelte barn, hele børnegruppen, ressourcepædagogernes betydning, PPRs rolle og ansvar samt specialpædagogikkens betydning i almen området, er desværre ikke indeholdt. I læringsafsnittet synes vi, at der mangler en bredere tilgang til at opfatte læring. Det er svært at genkende 0 5 årige børns måde at lære på ud fra beskrivelserne. Det væsentligste for børns virksomhed er leg hvorfor er dette ikke nævnt? Læring finder også sted i hverdagsrutiner, i uformelle og spontane miljøer. Eksempelvis er sanseindtrykkenes og fællesskabers betydning for børns læring ikke tydelige nok. Den nye guide for pæd. læreplaner vil vi anbefale blive inddraget. Den giver et helhedsbillede på børns læring. 8

9 Forældre som samarbejdspartnere er væsentlig og afgørende for at inklusionsindsatsen skal lykkedes. Forældrenes rolle og ansvar kan præciseres mere. Pjecen fra forældre som samarbejdspartnere understreger også dette. I forhold til sammenhængsmodellen nederste skitse kan det se ud som om, at inklusion er et mål i sig selv på linje med at gennemføre en ungdomsuddannelse og et godt arbejdsliv. Inklusion er vel ikke på den måde et mål i sig selv??? Det undrer at en strategi bygges op med tegn der ellers har reference til forskellige modeller som har evalueringsfokus, eksempelvis SMTTE modellen Vi værdsætter et samlet syn på børn og unge, men vi synes, at dette oplæg giver anledning til meget undring, og usikkerhed i forhold til synet på børns læring og inklusionsopgaven med inddragelse af forældre og PPR. Vi står til rådighed for at uddybe vores synspunkter. På vegne af medarbejderne i Børnehuset Nord- og Sydpolen Susanne Froberg Børnehusleder 9

10 6 - LUT - høringssvar Børnehuset Nord og Sydpolen bes Forældrebestyrelsen Børnehuset Nord- og Sydpolen Egebjerghaven Ballerup Kære Børne- og Skoleudvalg Høringssvar Strategi for læring udvikling og trivsel I bestyrelsen for Børnehuset Nord og sydpolen har vi bidt mærke i følgende ting. 1. Vi kan ikke se, at dette oplæg har form som en strategi, så vi har grundlæggende svært ved, at se hvad vi skal bruge strategien til i arbejdet i børnehuset. 2. Hvorfor er Inklusion helt fjernet i forhold til det første arbejde? Inklusion er for os et værdifuldt begreb, som i forhold til børns trivsel bør fylde en hel del. Der er mange udfordringer i at inkludere alle børn, som også kræver ressourcer, hvis det skal lykkedes og børn udvikles bedst muligt. Denne del er ikke helt klar. 3. Vi mener af det at Lege skal indbygges i strategien. Det virker ikke som om strategien har sit afsæt i forhold til de mindste børn. Der er meget fokus på en bestemt form for læring. Kan brug af dagligdags rutiner ikke bruges som læring, udvikling og trivsel? 4. Trivsel synes vi er det vigtigste afsnit, når der er tale om børns udvikling og læring samt inklusion. Venlig hilsen Peter Bech Formand for forældrebestyrelsen 10

11 7 - LUT - høringssvar Distrikt HedeMagleparken bestyre Høringssvar vedr. Strategi for læring, udvikling og trivsel Nedenfor ses i punktform, de kommentarer og forslag vi ønsker at bidrage med i nærværende høringssvar. Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel opleves i forældrebestyrelsen, at være for kortfattet, meget overordnet og meget lidt konkret og anvisende for den enkelte aldersområdes arbejde og faglige kunnen. Trivsel er, som beskrevet i strategien, altafgørende for barnet udvikling og læring. Derfor foreslår vi, at ordet trivsel står først i sammenhængen læring, udvikling og trivsel og ikke til sidst. De overordnede intentioner for strategien er prisværdige og formålsfulde. Dog oplever vi at mangle implementerings- og udviklingsarbejde af konkrete praksismodeller og redskaber for at kunne betragte denne skrivelse som værende en strategi; ordet strategi henviser til en mere retningsgivende beskrivelse af et konkret arbejde. Med dette foreslår vi en ændring af ordet strategi til vision eller intention. Vi oplever mange kompromisser i forhold til begreberne i strategien; f.eks. findes en sætning i afsnittet Trivsel der omfatter et begreb, der ikke genkendes/anvendes i vuggestuer og børnehaver: Trivsel sikres gennem forpligtende fællesskaber, hvor alle oplever tryghed og føler sig anerkendt socialt og fagligt. de sidste ord i sætningen (anerkendes fagligt) finder vi vanskelige for børnehaver og vuggestuer, at føre ud i praksis da disse ikke tager udgangspunkt i barnets faglighed. Vi opfordrer til at korrigere dette til et mere alsidigt og generelt begreb, såfremt denne "strategi" ikke specificere sig mere til konkret praksis (f.eks 0-6 år år osv..) " Lange sætninger og mange fagbegreber gør læsningen vanskelig for forældre der ikke har en uddannelsesmæssig baggrund der fordre et implicit kendskab til fagudtryk. Vi foreslår en forenkling af formuleringer der indeholder for mange fagudtryk. På Bestyrelsens I Hede/-Magleparkens vegne Bettina Larsen Næstformand 11

12 8 - LUT - høringssvar Distrikt HedeMagleparken MED-udv Høringssvar vedr. ny strategi for læring, udvikling og trivsel. Med-udvalget i Distrikt Hede - Magleparken, har drøftet oplægget for strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel og har følgende kommentarer til oplægget. Vi ser strategien som et stykke værktøj, vi som fagfolk skal kunne bruge, men i særdeleshed også et stykke papir vores forældre skal kunne genkende sig selv og deres barn i. Vi kunne tænke os, at man har for øje at strategien skal kunne læses, forståes samt bruges af alle, og mener med det, at dens forfatning har mange lange sætning men mange fagudtryk, som kan være svære for nogle borgere at forstå samt spejle sig i. Vi er på ingen måde uenig i, at der skal være fokus på børns og unges Trivsel, Udvikling og Læring, og glæder os til at arbejde med det. Vi skriver Trivsel, udvikling og læring, da vi mener, at trivsel er grobund for al udvikling og læring og derfor bør benævnes først. Vi ønsker dette tages op til overvejelse i styregruppen. Vi mangler at kunne se vores målgruppe 0-6 årige i strategien idet vi synes der er meget fokus på de større børn i kommunen. Strategien spænder vidt og det kunne være at foretrække at der laves afsnit som imødekommer hver aldersgruppe. Ex. 0-6 årige, 6-12 årige, årige, årige, da vi ser en udfordring i at spænde så bredt i en og samme strategi. Vi har svært ved at spejle os samt identificere den aldersgruppe vi arbejde med og udvikler. I afsnittet om trivsels skrives der bl.a. at børn og unge skal føle sig anerkendt socialt og fagligt. Vores børnegruppe føler sig ikke anerkendt på deres faglighed, men derimod i den måde hvorpå de bliver mødt og får nærvær. Kun derigennem kan de udvikle en faglighed de kan mødes og anerkendes i senere. Det undre os, at der skrives at strategien er bygget op på forskning og viden, da der skrives i afsnittet om trivsel at børn og unge skal tænke i åbne fællesskaber. Megen erfaring og viden viser at små fællesskaber eller grupper er langt mere udviklende for den aldersgruppe vi repræsentere, men så sandelig også for de lidt større skolebørn, som ikke alle trives i store fællesskaber. Vi mangler en tydeliggørelse af hvor inklusions børnene er henne i strategien, da lige netop de børn ofte har svært ved at rumme de store åbne fællesskaber, og vi ser en fare for at disse børn bliver glemt, således at der ikke skabes miljøer for deres trivsel, udvikling og læring. Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab og hvis muligheden for trivslen, udviklingen ikke er tilstede hvorledes så læring. Vi håber ikke at denne strategi alene skal erstatte inklusionsstrategien, idet det ikke er tydeliggjort og ej heller beskrevet hvorledes der skal arbejdes samt skabes rum for vores inklusions børn. Vi mangler noget beskrivelse/uddybning for vores område samt noget gennemsigtighed af hvad der forventes og forlanges fra kommunens side, idet vi ikke kan gennemskue om der afsættes ressourcer og tid af til at implementere strategien samt evaluering af de handleplaner der skal laves på hvert enkelt barn. Vi sidder med en manglende fornemmelse af hvor ressourcerne til at skulle understøtte strategien er, og kommer til at frygte at vi som faggruppe ikke for tid til nærvær og fordybelse med vores børn. Vi kan se en tendens til at skulle tydeliggøre kompetencer samt sætte nye mål for børnene, hvilket i sig selv er godt at have sig for øje, men vi ser også at dette betyder mere papirarbejde, i form af skemaer og 12

13 dokumentation fremfor nærværende voksne. Til dette ønskes en tydeliggørelse af sammenhængen mellem ressource tildeling samt tid til forberedelse. Hverdagen i daginstitutionerne er hårdt presset i forvejen, og vi kommer til at sidde med en fornemmelse af, at vi presses til at skulle yde mere i form af mere skriftelighed, dokumentation samt mere mødeviksomhed. Alt sammen tid der går fra vores kerneopgave nemlig at sikre trivsel, udvikling og læring for de 0-6 årige. På medudvalgets vegne Lena Ringkow Pedersen 13

14 9 - LUT - høringssvar MED-udvalg C-BUR Ballerup d Ballerup kommune Att.: Kommunalbestyrelsen, Børne- og skoleudvalget. Høringssvar til Strategi for udvikling, læring og trivsel Center for Børne- og Ungerådgivningens sektor- og MED udvalg på Rådhuset kvitterer for det fremsendte materiale vedr. strategien for læring, udvikling og trivsel, hvilket vi har behandlet og har flg. kommentarer: Vi er helt enige i høringsbrevets beskrevne formål med den nye strategi; Formålet med den nye strategi er at sikre, at Ballerup Kommune har en strategi, der er rammesættende for konkret lokal praksis, der understøtter alle børns læring, udvikling og trivsel og anerkender hermed at Ballerup Kommune ønsker at udvikle en fælles strategi for børn og unges læring, udvikling og trivsel, der erstatter den tidligere inklusionsstrategi. Det er vores opfattelse, at materialet som det fremstår nu, i højere grad har karakter af en overordnet vision end et egentligt konkret og handlingsanvisende strategipapir for den fremtidige pædagogiske praksis i Ballerup. Vi er positive overfor at der bliver organiseret et implementeringsog udviklingsarbejde af konkrete praksismodeller og redskaber. Vi kunne dog have ønsket en proces, som havde sikret at alle fagprofessionelle følte ejerskab med resultatet. Vi efterlyser derfor en overordnet implementeringsstrategi, for hvordan man forestiller sig, at kommunikere nærværende strategi ud til de fag-professionelle, således den kan omsættes til konkret handling på skoler og institutioner samt en handleplan på, hvordan der kommes i mål med strategien. 14

15 For at understøtte implementering af strategien, er der behov for en fælles kompetenceudviklingsplan for alle fag-professionelle, der arbejder med børn og unge. Kompetenceudviklingsplanen bør understøtte overgangene i børn og unges liv samt understøtte kendskabet til de fag-professionelles monofagligheder. Vi vil foreslå, at det fremtidige implementerings- og udviklingsarbejde af konkrete praksismodeller jævnligt sættes på dagsorden på personale- og distriktsmøder. Det udtrykkes at strategien skal være informeret af forskning. Det er vores vurdering at en fremtidig strategi bør være funderet på aktuel forskningsbaseret viden. Det fremgår ikke tydeligt. Begreberne læring, udvikling og trivsel er gode, positive begreber, der forhåbentlig vil kunne samle indsatserne fra forskellige områder og fagligheder. Der savnes klarere definitioner på begreberne læring, udvikling og trivsel. Der savnes ligeledes faglig dybde i beskrivelserne f.eks. er beskrivelsen af udvikling meget koblet til læring, og det er svært at se linket til anerkendte teorier om børns udvikling. Strategien har sit fokus på almen læring, udvikling og trivsel. Det er væsentligt at sikre at strategien også favner børn og unge i udsatte positioner. 15

16 10 - LUT - høringssvar BUPL Børne- og Skoleudvalget Ballerup kommune Dato: Deres ref.: Vor ref.: Sagsbehandler: 06-K151/20047 MAG/- BUPL Storkøbenhavns høringssvar vedr. Læring, Udvikling og Trivsel. BUPL Storkøbenhavn kvitterer hermed for det tilsendte høringsmateriale. Vi ser med glæde frem til, at arbejdet med udviklingen af børns og unges læring, udvikling og trivsel bliver styrket. Og vi er glade for, at Ballerup Kommune har fokus på området. Vi anerkender Ballerup Kommunes ønske om at udarbejde en ny strategi på bl.a. inklusionsområdet. Vi havde dog gerne set, at en del af de værdier inklusionsstrategien fra 2010 indeholdt, blev bevaret. Der er mange fine konstateringer og beskrivelser af tegn på læring, udvikling og trivsel i materialet, Vi mener dog ikke at det er det der bør være indholdet af en strategi. Da det er en integreret del af den daglige faglighed daginstitutionerne, BFO erne og klubberne. På den måde bringer det nuværende materiale ikke noget nyt med sig, og vi har overordentligt svært ved at se hvordan den skal kunne fungere som en strategi. En strategi for os angiver et formål, mål og handling. Dét mangler i materialet. Figuren af audi-modellen er et fint billede på, hvordan der politisk ønskes en bevægelse og sammenhænge i aldersgruppen 0-25 år. Det er dog ikke muligt at se, hvor der er hjælp at hente på tværs af organisationen. Den siger heller ikke noget om, hvordan Ballerup Kommune ønsker at støtte op om de udfordringer, der er. For at gøre strategien nærværende vil vi foreslå at værdier og mål bliver beskrevet tydeligere. Målene kunne f.eks. formuleres således: Alle skal kunne deltage i samfundets arbejds- og sociale fællesskaber på lige fod med andre. En funktionsnedsættelse eller særlige behov for støtte betragtes ikke som et problem hos den enkelte, men som menneskelige vilkår, samfundet og fællesskabet skal indrettes efter. (Frit efter Strategi for inklusion i Ballerup Kommune, side 7.) Hvis alle børn skal blive så dygtige, de kan, så de kan få flest mulige livschancer, høj livskvalitet mm. vil vi anbefale, at der sættes ind med styrkelse af kvaliteten på dagtilbudsområdet. Der er evidens for at høj kvalitet i daginstitutionerne øger børns livschancer / muligheder senere i livet. Med en høj kvalitet i dagtilbuddene kan læringsmiljøerne styrkes med udgangspunkt i børnegruppens interesser, behov og kompetencer. Et dagtilbud med de rette rammer og ressourcer giver mulighed for at styrke hvert enkelt barn socialt og kognitivt i større og 16

17 mindre grupper. Vi ser en udfordring i, at strategien ikke nævner differentierede indsatser som en forudsætning, da især rammerne for at skabe inkluderende miljøer i dag er en hverdagsudfordring for rigtig mange pædagoger og andre faglige områder. Det kan være svært at identificere hverdagens udfordringer, hvis et centralt begreb som inklusion fjernes, uden at det bliver erstattet med anerkendende beskrivelser af differentieret indsats overfor børn og børnegrupper. Hvis tanken med den nye strategi er, at alle børn uanset fysiske, psykiske eller sociale udfordringer skal opleve og udleve egne muligheder for læring udvikling og trivsel, kræver det, at Ballerup Kommune beskriver sit fokus på rammer, ressourcer og kompetence- og kvalitetsudvikling mere indgående, end det er tilfældet her. Børn og unges opvækstmiljø er et fælles ansvar, der kræver rettidig pædagogik i professionelle miljøer. Det er derfor nødvendigt at sikre, at der er differentierede rammer og ressourcer til rådighed, for at det kan ske. Det betyder: - at den nødvendige økonomi stilles til rådighed. - at pædagogerne er i stand til og har tid til at planlægge og reflektere over egen praksis. - at pædagoger og ledere har viden og uddannelse, der gør det muligt at etablere de rette udviklings- og læringsmiljøer, der sikrer at alle kan tilgodeses, uanset fysiske, psykiske, sociale eller faglige udfordringer. - at strategien bakkes op af en stærk faglig kompetent ledelse. - at udviklingsmiljøer kan tilrettelægges i omgivelser / fysiske rammer, som giver mulighed for fleksibilitet. Opfølgning og evaluering: For at gøre en egentlig forskel og leve op til kvalitetsmålene, mener vi, at det er vigtigt, at der bliver fulgt op på indsatsen med evaluering samt måling af børn og medarbejderes trivsel. Vi ser frem til, at blive inddraget i udarbejdelse af rammer for fortsat kvalitetsudvikling, herunder kompetenceudvikling af pædagogerne. Derudover deltager vi gerne i arbejdet med at beskrive evaluering samt måling af børns og personales trivsel. Med venlig hilsen For BUPL Storkøbenhavn Maria Girotti Fællestillidsrepræsentant Randi Tielbo Faglig sekretær 17

18 11 - LUT - høringssvar bestyrelsen Børnehuset ved Skove Høringssvar fra Bestyrelsen i Børnehuset ved Skoven, Egebjerg 30 januar 2015 Høringssvar Strategi for Læring, Udvikling og Trivsel Vi har i bestyrelsen drøftet fremsendte udkast til strategi for Læring, Udvikling og Trivsel i Ballerup Kommunen. Nedenfor har vi forsøgt at udfolde de kommentarer vi har til strategien. Ikke mere dokumentation Overordnet set er vi meget positivt stemt over for ideen om en fælles ramme og retning for det udviklings-, lærings- og pædagogiske arbejde på tværs af tilbuddene for aldersgruppen 0-25 år. Vi er generelt også enig i mange af de temaer, der berøres i oplægget. Men lige som med folderen omkring Fremtidens dagtilbud, så er der en stor bekymring i bestyrelsen omkring mængden af forskellige strategier, visioner, planer mv. som pædagogerne i vores Børnehus skal bruge deres i forvejen pressede ressourcer på at omskabe til noget meningsfuldt for børnene. For det tager tid at omdanne alle disse gode strategiske tanker til praksis tid der går fra pædagogerne tid med vores børn. Det er vigtigt for os, at dette redskab blive retningsgivende eller hjælper til dialog og forventningsafstemning, frem for at det bliver en ekstra liste med krav, der skal leves op til. Strategien er fin til danne overblik over det pædagogisk arbejde, og medvirke til at forme visse pædagogiske linje. (Man må antag at der intet nyt er i denne strategi fra pædagogisk side). Men som arbejdsredskab, eller testning af de enkelte børns færdigheder er det svært at se formålet. Og det efterlader spørgsmålet om hvorledes man fra politisk side har tænkt sig at implementer den? Og har man tænkt den som et måle redskab? Og vil strategi derved stille krav om mere dokumentation fra pædagogisk side? Frygt for at børnehavebørnenes behov for at være børn glemmes Det er generelt nogle gode overskrifter hvad angår Læring, Udvikling og Trivsel. Det er bare nødvendigt at institutionerne har nogle redskaber til at følge strategien ud i livet. En af de ting man kan være bekymret for med denne folder er, at der ikke konkret er en plan for hvordan kommunen har tænkt sig at samarbejdet skal foregå mellem de forskellige enheder (dagtilbud, skole osv). Det er vigtigt, at hver enhed kender deres ståsted i henhold til strategien og ved hvordan de skal forholde sig i relation til børnenes behov. Da der kan være stor forskel på det enkelte barn er det nødvendigt at institutionerne ved, hvordan de sender børnene på rette vej fra eksempelvis børnehaven til skolen. Den nye reform stiller en masse krav til skolerne og dermed til børnene. De 3 hovedområder i strategien ser ud til at støtte fint op om dette. Men vi frygter, at det bliver skolerne der sætter dagsorden for, hvad børnene skal kunne når de starter i 0 klasse. Uden at dette sker i dialog med pædagogerne i kommunens børnehaver. Der er forskellige billeder af hvad børnehaverne mener børnene skal kunne og hvad skolen mener børnene skal kunne. Vi får skolen ned i børnehaverne og hvornår skal børn så have tid til at være børn. Børnehaverne skal gøre skolerne tilfredse, men vi oplever ikke, at skolerne lytter ikke til hvad børnehaverne mener man kan forvente af børn. Hvis formålet med strategien er at skabe fælles rammer og retning så mener vi at der skal stilles større krav til fælles dialog. Dialogformer, der kan sikre samarbejde frem for en masse krav til hvad de forskellige områder skal stå til ansvar for. Hvordan vil forvaltningen og BSU sikre sig at alle enheder (dagtilbud, skole, klud osv) udfylder deres plads hver især således at målet bliver nået i henhold til den samlede strategi, frem 18 1

19 Høringssvar fra Bestyrelsen i Børnehuset ved Skoven, Egebjerg 30 januar 2015 for den enkelte enheds mål? Man risikere at målet ikke bliver nået fordi enhederne ikke ved hvordan de sammen skal komme dertil. Vi oplever generelt et behov for et mere tydelig fokus på at sikre, børnene i vuggestuerne og børnehaverne ikke bliver tabt i forsøget på at skabe folkeskoler, der lever op til de nye reform krav. Og vi føler ikke at den nuværende strategi sikrer dette tilstrækkeligt. Vi håber vores høringssvar kan bidrag positivt i den videre udvikling af strategien. Venlig Hilsen Bestyrelsen i Børnehuset ved Skoven, Egebjerg 19 2

20 12 - LUT - høringssvar Distrikt Rugvænget Høringssvar vedrørende strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel. Distriktsinstitutionen Rugvænget har følgende kommentarer til udkastet angående ny strategi for arbejdet med børn og unge. Strategien er beskrevet med en tydelighed og med konkrete formuleringer som medvirker til, at den naturligt kommer til at sætte rammen og indgå i eksempelvis den pædagogiske læreplan. Det bør dog overvejes, hvorvidt dannelsesbegrebet skal fremgå lidt tydeligere i teksten. Betragtningen om, at strategien skal ses som den nederste tværgående bjælke i modellen for den sammenhængende indsats giver rigtig god mening og forståelse. Det anbefales at der læses korrektur på det skrevne. Der mangler ord i teksten og i forbindelse med listen af tegn, vil det, ud fra vores betragtning, være mere læsevenligt at påbegynde hvert enkelt tegn med: at børn og unge.. Samlet set et flot arbejde en brugbar strategi. Med venlig hilsen På distriktets vegne/ Lene Thorning Distriktsleder Distrikt Rugvænget. 20

21 13 - LUT - høringssvar Børnehuset Sol og Mudder Høringssvar fra forældrebestyrelsen i Børnehuset Sol og Mudder ang. strategi for læring, udvikling og trivsel Forældrebestyrelsen undrer sig over, at der i strategien for læring, udvikling og trivsel ikke er nogle punkter omkring kost/sundhed. Bestyrelsen mener at fx trivsel i høj grad hænger sammen med en sund krop. Generelt er vi i bestyrelsen meget forvirrede over de forskellige strategier, visioner o. lign. som vi bliver præsenteret for. Det er et stort ønske fra vores side, at få et overblik over hvordan alle tiltagene hænger sammen. Med venlig hilsen forældrebestyrelsen i Sol og Mudder. 21

22 14 - LUT - høringssvar bestyrelsen Børnehuset Måløv By Måløv, 21. januar 2015 Til Børne- og skoleudvalget Høringssvar vedr. Strategi for læring, udvikling og trivsel. Bestyrelsen i Børnehuset Måløv By har ved vores ordinære møde onsdag 21. januar 2015 behandlet og udarbejdet høringssvar vedr. strategi for læring, udvikling og trivsel. En strategi som skal erstatte eksisterende inklusionsstrategi fra Vi finder strategien kort, men uden at være bidragende eller inspirerende. Vi kunne godt lide tegnene på læring, udvikling og trivsel, men finder at strategien mangler redskaber og muligheder for/vejledning til handling. Med Venlig Hilsen Bestyrelsen ved Børnehuset Måløv by Liljevangsvej 38 B 2760 Måløv. 22

23 15 - LUT - Høringssvar MED-udvalget Børnehuset Måløv By Måløv, 27. januar 2015 Til Børne- og skoleudvalget Høringssvar vedr. Strategi for læring, udvikling og trivsel. MED-udvalget i Børnehuset Måløv By har ved vores ordinære møde onsdag 27. januar 2015 behandlet og udarbejdet høringssvar vedr. strategi for læring, udvikling og trivsel. En strategi som skal erstatte eksisterende inklusionsstrategi fra Vi mener ikke at strategi for læring udvikling og trivsel kan erstatte den nuværende strategi for inklusion. Den er for kort og sætter ikke retning for inklusionsarbejde. Den nævner ikke inklusion eller fællesskaber, centrael arbejdsområder i 0-5 års områdets daglige arbejde. De bærende søjler i den tidligere strategi kan ikke erstattes af tegn på læring, udvikling og trivsel. Tegnene er gode pejlemærker, men er ikke brugbare i forhold til indsatsen for det enkelte barn og børnegruppen. Vi mangler forventninger til handling og handlemuligheder fremadrettet. Vi oplever ikke behov for en ny strategi, men måske en justering af den eksisterende, især i forhold til redskaber og procedure. Med Venlig Hilsen MED udvalget ved Børnehuset Måløv by Liljevangsvej 38 B 2760 Måløv. 23

24 16 - LUT - Høringssvar Børnehuset ved Skoven Høringssvar vedr. Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Børnehuset ved Skovens forældrebestyrelse og MED-udvalg har gennemlæst den udsendte strategi vedr. alle børn og unges læring, udvikling og trivsel. Ved første øjekast ser det flot og gennemarbejdet ud. Strategiens tre kerneområder er område vi syntes er væsentlige at have for øje i den sammenhængende indsats for kommunens børn og unge 0-25 år. Ved gennemlæsningen er vi stødt på flere forundringen og spørgsmål, som vi vil ridse op i dette høringssvar. Generelt mangler vi i strategien et hvordan. Hvordan skal man arbejde med barnets og den unges alsidige og personlige udvikling? Hvordan skal man sikre sig at børnene får tid til at opnå læring? Hvordan udviser et barn selvværd og selvtillid? Hvordan opnår vi at et barn er i trivsel og hviler i sig selv? Et hvordan der er med til at lægge en plan, hvilket vi mener en strategi må være en plan for arbejdet. Vi savner endvidere at der ikke står nævnt, at der skal være tid til at følge børnenes spor fra de er 0-25 år. Hvordan tænkes denne strategi sammen med de visioner der er fremlagt for fremtidens dagtilbud? Hvor tænker man at forældrene bliver en del af denne startegi og bakke op om strategien, der skal være grundlag for et tæt samarbejde mellem hjemmet og de professionelle. Hvilke forventinger ligger der om dokumentation og evaluering af strategiens arbejde? Ligger forventinger i at denne strategi skal beskrives og evalueres i dagtilbuddenes Pædagogiske Læreplaner? Som dagtilbud er vi ikke interesseret i at have endnu et selvstændigt dokumentations krav. Tænkes denne startegi som en erstatning af den inklusions plan med de 10 strategier der allerede er indarbejdet i vores Pædagogiske Læreplaner? Er der forventninger til at tegn på læring, tegn på udvikling og tegn på trivsel som de står beskrevet i strategien skal beskrives i vores Pædagogiske Læreplaner? Vi mener også at have bud på hvilke tegn vi skal se efter for god læring, udvikling og trivsel hos børn. Ud fra det vi læser, ser vi et stort forpligtende samarbejde mellem daginstitutioner, BFO og skole omkring børns læring. Hvordan skal det komme til udtryk? Vi mangler at se strategien bakket op med handlinger og beskrivelser for hvordan vi kommer hen til målet i et tværfagligt og samfagligt perspektiv, hvor alle barnets og den unges intrasenter kommer i et forpligtende samspil med hinanden! Med venlig hilsen Forældrebestyrelse og MED-udvalg i Børnehuset ved Skoven 24

25 17 - LUT - Høringssvar MED-udvalget Rosenlundskolen Til Centerchef for C- SI Ulla Blom Kristensen ROSENLUNDSKOLEN Dato: 27. januar 2015 Høringssvar vedrørende strategi for Læring, Udvikling og Trivsel MED-udvalget på Rosenlundskolen har behandlet forslaget til en strategi for Læring, Udvikling og Trivsel. Overordnet finder MED-udvalget det glædeligt, at Ballerup Kommune med strategien rammesætter arbejdet med at skabe læring, udvikling og trivsel for alle børn ud fra en kombination af forskningsinformeret viden og lokale erfaringer, og ud fra en anerkendende tilgang samt et fokus på fællesskabets betydning for den enkeltes udvikling. Det er generelt MED-udvalgets opfattelse, at strategien er meget overordnet og MEDudvalget mener således, at der snarere er tale om en vision end en strategi. Med det i menté så er MED-udvalget enige i strategiens indhold og hæfter sig særligt ved, at der på det enkelte dagtilbud, skole eller klub skal arbejdes systematisk med strategien og med en løbende evaluering. I forbindelse med dette lokale arbejde mener MEDudvalget, at det er væsentligt, at der kommer en tydelig tværgående rød tråd, hvor slutmålet den enkeltes livsduelighed som borger er et klart gennemgående træk. MED-udvalget hæfter sig også ved, at arbejdet med at konkretisere strategien tager udgangspunkt i et samarbejde, der involverer medarbejdere på gulvet fra de forskellige praksisser, som strategien omhandler. For at det efterfølgende arbejde med at implementere strategien skal blive en succes, gør MED-udvalget opmærksom på væsentligheden af, at det prioriteres højt på skolerne såvel som på dagtilbuddene og i klubberne. Men MED-udvalget vil samtidig gøre opmærksom på væsentligheden af, at Center for Skoler og Institutioner, såvel som Center for Børn og Unge Rådgivning, også er opmærksomme på de mange forandringsprojekter, der i øjeblikket pågår på skolerne. I den forbindelse er MED-udvalget bange for, at skolerne kommer til at opleve en forandringsvægring, fordi der søsættes for mange nye forandringstiltag centralt fra. Forandringstiltag der alle er velmenende, men som tilsammen skaber en urealistisk for- 25

26 ventning til skolernes evne om at mestre fornyelse, fordi mængden af forandringer er for stor. Implementering af forandringer tager tid og med en ny arbejdstidsaftale, en ny folkeskolereform og skolesammenlægninger, mener MED-udvalget, at skolerne i forvejen er hårdt spændt for i forhold til at mestre fornyelse. En måde at tage højde for dette er ved at tildele ekstra ressourcer til skolerne, så der hos den enkelte medarbejder, pædagog og lærer kan afsættes den nødvendige tid til at dygtiggøre sig i henhold til strategiens indhold, og ressourcer til at udføre det ekstra arbejde den nye opgave måtte medfører. Der hersker på skolerne en vilje til at gennemføre reformer, men det må ikke blive på bekostning af kvaliteten af skoletilbuddet i den periode, hvor forandringerne pågår. Endeligt vil MED-udvalget påpege, at det med de mange forandringstiltag bliver vanskeligt at finde frem til, hvilke forandringer der bidrager til hvilke effekter. Det må forventes at nogle forandringer har større effekt end andre, og måske at nogle forandringer ingen effekt har. Det kan derfor blive overordentlig vanskeligt for skolerne at vurdere den enkelte forandrings effekt, når der er mange sameksisterende forandringsprojekter. Resultatet heraf bliver at skolernes mulighed for at levere høj kvalitet hæmmes, grundet en effektforvirring. Med venlig hilsen Vibe Larsen Næstformand for MED-udvalget & Martin Gredal Formand for MED-udvalget 26

27 18 - LUT - Høringssvar MED-udvalget Måløv Skole Center for skole og institutioner MÅLØV SKOLE Dato: 26. januar 2015 Høringssvar vedr. Strategi for Læring, Udvikling og Trivsel MED-udvalget ved Måløv Skole finder ikke materialet tilfredsstillende som udgangspunkt for hverken udarbejdelse af principper i skolebestyrelsen eller i forhold til retningslinjer i MED-udvalget. Vi ønsker et hjælpsomt værktøj i forhold til at udarbejde pædagogikker og metoder til at hjælpe alle børn til optimal læring. Der bør sættes en ramme i forhold til hensigt og det videre arbejde. Materialet fremstår både sprogligt og indholdsmæssigt ubearbejdet og rodet, hvorfor MED-udvalget anbefaler en anderledes tydelig strategi udarbejdet. Strategien for PLC kunne med fordel inddrages som forbillede. (Her kunne man inddrage ressourcecentrene). Det anbefales, at man indhenter viden fra andre steder, hvor man har sat en sådan strategi i værk. Ydermere finder MED-udvalget timingen i forhold til skolereform og skolestruktur uhensigtsmæssig. Strategien fortjener en stor opmærksomhed og vil ikke få det nødvendige fokus i en tid med store strukturelle forandringer. Med venlig hilsen 27

28 MED-udvalget ved Måløv Skole 28

29 19 - LUT- Høringssvar Integrationsrådet INTEGRATIONSRÅDET Center for Børne- og Ungerådgivning Rådhuset Hold-an Vej Ballerup Tlf: Dato: 29. januar 2015 Tlf. dir.: mbl@balk.dk Kontakt: Majbritt Larsen Sagsid: A Høringssvar til Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Integrationsrådet behandlede Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel på deres møde den 10. december 2014, og har følgende bemærkninger: Det er en fornuftig strategi. Når der skal udarbejdes handleplaner, vil Integrationsrådet gerne inddrages, da det er vigtigt, at der bliver taget højde for de problemstillinger, der kan være omkring de etniske minoriteters børn og unge. Integrationsrådet gør opmærksom på, at det er vigtigt, at børn og unge høres omkring deres input, så det ikke kun er, hvad voksne mener, der kommer til udtryk. På Integrationsrådet vegne Jamal Tabari Formand 29 Ekspeditions- Mandag og tirsdag , torsdag , fredag og telefontid Onsdag lukket

30 20 - LUT - høringssvar Handicaprådet HANDICAPRÅDET Center for Børne- og Ungerådgivning Rådhuset Hold-an Vej Ballerup Tlf: Dato: 29. januar 2015 Tlf. dir.: mbl@balk.dk Kontakt: Majbritt Larsen Sagsid: A Høringssvar til Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Handicaprådet behandlede Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel på deres møde den 21. januar 2015, og har følgende bemærkninger. Der er gode og fine ambitioner i strategien, som har fokus på at understøtte alle børns muligheder for læring, udvikling og trivsel i dagtilbud, skoler mv. Det er rart at der sættes fokus på fællesskab i stedet for inklusion. Handicaprådet understreger vigtigheden i, at de nødvendige ressourcer er til stede for at strategien skal lykkedes. Der skal være fokus på den fornødne uddannelse af lærer og pædagoger så de bliver bedre til at arbejde med børn som har særlige behov og udfordringer, og deres forældre i hverdagen. For den gruppe af børn der ikke kan inkluderes, skal der kigges på hvad, og hvor de kan lære, og derved få det rette tilbud. Strategien bør også spredes ud til private institutioner, skoler mv. i Ballerup kommune da den bør komme alle til gavn. Der gøres opmærksomhed på overgangen fra barn til voksen. Er der tænkt ind at de unge fylder 18 år, og de går fra SKAL til KAN i forhold til læring. Der er gode muligheder for forbedringer på dette område, og det er vigtigt at Jobcenteret er med i processen om livslang læring. Strategien bør evalueres. På Handicaprådets vegne Lolan Ottesen Næstformand 30 Ekspeditions- Mandag og tirsdag , torsdag , fredag og telefontid Onsdag lukket

31 21 - LUT - Høringssvar skolebestyrelserne Rosenlund- og Til Centerchef for C- SI Ulla Blom Kristensen ROSENLUNDSKOLEN & LUNDEBJERGSKOLEN Dato: 27. januar 2015 Høringssvar vedrørende strategi for Læring, Udvikling og Trivsel Skolebestyrelserne på Rosenlundskolen og Lundebjergskolen har behandlet forslaget til en strategi for Læring, Udvikling og Trivsel til et fælles skolebestyrelsesmøde. Overordnet finder skolebestyrelserne det glædeligt, at Ballerup Kommune med strategien rammesætter arbejdet med at skabe læring, udvikling og trivsel for alle børn ud fra en kombination af forskningsinformeret viden og lokale erfaringer, og ud fra en anerkendende tilgang samt et fokus på fællesskabets betydning for den enkeltes udvikling. Det er generelt skolebestyrelsernes opfattelse, at strategien er meget overordnet og bestyrelserne mener således, at der snarere er tale om en vision end en strategi. Med det i menté så er skolebestyrelserne enige i strategiens indhold og hæfter sig særligt ved, at der på det enkelte dagtilbud, skole eller klub skal arbejdes systematisk med strategien og med en løbende evaluering. I forbindelse med dette lokale arbejde mener skolebestyrelserne, at det er væsentligt, at der kommer en tydelig tværgående rød tråd, hvor slutmålet den enkeltes livsduelighed som borger er et klart gennemgående træk. Skolebestyrelserne hæfter sig også ved, at arbejdet med at konkretisere strategien tager udgangspunkt i et samarbejde, der involverer parter fra de forskellige praksisser, som strategien omhandler. For at det efterfølgende arbejde med at implementere strategien skal blive en succes, gør skolebestyrelserne opmærksom på væsentligheden af, at det prioriteres højt på skolerne såvel som på dagtilbuddene og i klubberne. Men skolebestyrelserne vil samtidig gøre opmærksom på væsentligheden af, at Center for Skoler og Institutioner, såvel som Center for Børn og Unge Rådgivning, også er opmærksomme på de mange forandringsprojekter, der i øjeblikket pågår på skolerne. 31

32 I den forbindelse er Skolebestyrelserne bange for at skolerne kommer til at opleve en forandringsværring, fordi der søsættes for mange nye forandringstiltag centralt fra. Forandringstiltag der alle er velmenende, men som tilsammen skaber en urealistisk forventning til skolernes evne om at mestre fornyelse, fordi mængden af forandringer er for stor. Implementering af forandringer tager tid og med en ny arbejdstidsaftale, en ny folkeskolereform og skolesammenlægninger, mener skolebestyrelserne, at skolerne i forvejen er hårdt spændt for i forhold til at mestre fornyelse. En måde at tage højde for dette er ved at tildele ekstra ressourcer til skolerne, så der hos den enkelte medarbejder, pædagog og lærer kan afsættes den nødvendige tid til at dygtiggøre sig i henhold til strategiens indhold, såvel som til indholdet af de øvrige reformer. Der hersker på skolerne en vilje til at gennemføre reformer, men det må ikke blive på bekostning af kvaliteten af skoletilbuddet i den periode, hvor forandringerne pågår. Endeligt vil skolebestyrelserne påpege, at det med de mange forandringstiltag bliver vanskeligt at finde frem til, hvilke forandringer der bidrager til hvilke effekter. Det må forventes at nogle forandringer har større effekt end andre, og måske at nogle forandringer ingen effekt har. Det kan derfor blive overordentlig vanskeligt for skolerne at vurdere den enkelte forandrings effekt, når der er mange sameksisterende forandringsprojekter. Resultatet heraf bliver at skolernes mulighed for at levere høj kvalitet hæmmes, grundet en effektforvirring. Med venlig hilsen Martin Jönsson Skolebestyrelsesformand på Rosenlundskolen Gitte Vogelsang Svenningsen Skolebestyrelsesformand på Lundebjergskolen Martin Gredal Skoleleder 32

33 22 - LUT - Høringssvar BLF Ballerup Lærerforening Danmarks Lærerforening - kreds 21 Ballerup, den 21. januar 2015 Ballerup Kommune Att: Kommunalbestyrelsen, Børne- og Skoleudvalget Høringssvar til Strategi for læring, udvikling og trivsel Vi kvitterer for det fremsendte materiale og udtrykker i den forbindelse stor tilfredshed med høringsperiodens længde, som har muliggjort en ordentlig behandling. Vi gør samtidig opmærksom på, at vi også tillader os at kommentere på rapporten om ressourceanvendelsen på det specialiserede område. I nærværende sag er selve strategien snart sagt det mindst betydningsfulde element, idet en budgetoverdragelse fra C-BUR til C-SI og nye budgettildelingsmodeller samtidig er under eksekvering væsentlige strukturforandringer, som vi umiddelbart hilser velkomne. Inklusion er folkeskolens største udfordring, når vi ellers skærer de aktuelle problemstillinger omkring lovgivning og overenskomstforhold væk. Vi er derfor nødt til at bevæge os ned fra de høje tinder og konfrontere de konkrete praksisudfordringer, som står i vejen for en forsvarlig og værdiskabende inklusion. Lad det være sagt med det samme; vi har meget svært ved at finde initiativer i den nye strategi, som betrygger os i, at vi for alvor er på rette spor. Ballerup Lærerforening har været repræsenteret i styregruppen for en ny inklusionsstrategi gennem det seneste års tid, og på den baggrund ved vi, at kommunen har gjort sig flere og langt mere nuancerede overvejelser, end hvad der fremgår af materialet. Vi vil gå så langt som til at sige, at materialet ikke kan betegnes som en strategi, men i bedste fald som en lettere uklar vision. Og endnu én af den slags har vi slet ikke brug for. Vi har flere gange tidligere, og i andre sammenhænge, efterlyst, at kommunale strategier og modeller generelt udarbejdes med en bedre balance mellem konstruktion og realisme. Vi savner simpelthen, at afsættet tages i den viden og de erfaringer, som de fagprofessionelle allerede har. Man skal ikke undgå besværet med at lytte til dem, som står med opgaven, men derimod værdsætte, at det virkelighedsnære sikres en fremtrædende plads i strategiarbejdet. Vi anerkender, at opgaven har været svær; formulér en strategi for den samlede inklusionsindsats på 0-25 års-området. Kommissoriet har muligvis været en del af problemet, for kan man reelt udarbejde én absolut strategi, som dækker et så bredt og mangefacetteret område? Vi havde gerne set, at der var blevet formuleret en overordnet vision eller værdipolitisk ramme, som de forskellige områder kunne underordne deres respektive strategier. Noget kunne tyde på, at det alligevel bliver resultatet, men vejen dertil er unødvendigt omstændelig. For os indeholder en strategi operationelle tiltag, og det er den foreliggende strategi desværre langt fra at kunne levere. 33 1