Kortlægning af kommunernes indsats for at forebygge kræft i huden

Transkript

1 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Kortlægning af kommunernes indsats for at forebygge kræft i huden Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen

2 Kortlægning af kommunernes indsats for at forebygge kræft i huden Forfattere: Christine Lind Behrens, Stud.scient.san.publ. (att. behrens@cancer.dk tlf ) Camilla Thorgaard, Analysekonsulent Lisbet Schønau, Projektleder i Solkampagnen Ansvarshavende: Anja Philip, Projektchef for Solkampagnen Copyright Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) November 2010 Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Behrens CL. Thorgaard C. Schønau L. Kortlægning af kommunernes indsats for at forebygge kræft i huden. Kræftens Bekæmpelse 2010 ISBN: Kræftens Bekæmpelse: ISBN Rapporten findes udelukkende i elektronisk form, og er tilgængelig via

3 Forord Denne rapport beskriver, hvor langt landets kommuner er i arbejdet med at forebygge kræft i huden i Kommunerne er centrale aktører i forebyggelsesarbejdet - også når det handler om at forebygge kræft i huden, som er den hyppigste kræftsygdom i Danmark. Kommunerne er ansvarlige for den primære borgerrettede forebyggelse og for mange af de hverdagsrammer, som kan indrettes, så det bliver nemt at færdes solsikkert. Rapporten er udarbejdet som et praktikprojekt af Stud.scient.san.publ. Christine Lind Behrens under vejledning fra CEDS 1 v. analysekonsulent Camilla Thorgaard og projektleder i Solkampagnen Lisbet Schønau. Regionale konsulenter fra alle fem regioner har bidraget til dataindsamlingen ved at hjælpe med data om de forskellige kommuner og med at skabe kontakt til kommunerne. Statistiker Anne Mette Tranberg Kejs har hjulpet med udtræk fra Nordcan. Sekretariatschef Mikkel Hyldebrandt Jensen, forebyggelseskonsulent Lena Theilgaard Andersen og regionskonsulent Lone Olsen har alle bidraget til rapporten ved at læse den igennem og give konstruktive kommentarer til forbedringer og præciseringer. De skal alle have en stor tak for denne hjælp. 1 CEDS = Center of Excellence i den Danske Solkampagne 1

4 Sammenfatning Baggrund Denne rapport kortlægger kommunernes arbejde med at forebygge kræft i huden. Rapporten giver et billede af, hvordan landets kommuner arbejder med forebyggelse af kræft i huden, og rapporten evaluerer dermed også på, hvor relevante Solkampagnens tilbud til kommunerne er. Solkampagnen har udviklet en tjekliste til kommuner, der giver dem ideer til, hvordan de kan arbejde med at forebygge kræft i huden 2. Denne tjekliste er blevet brugt som udgangspunkt for evalueringen. Ud over at kortlægge hvilke og hvor mange indsatser inden for forebyggelse af kræft i huden kommunerne har igangsat, tydeliggør evalueringen, at solindsatsen i kommunerne ofte er meget bred, og at det er vigtigt at koordinere indsatsen i kommunen. Evalueringen viser desuden hvilke barrierer, kommunerne oplever i forbindelse med arbejdet med forebyggelse af kræft i huden. Rapporten kommer derfor også med input til, hvordan Solkampagnen kan forbedre sin indsats overfor kommunerne de kommende år, så der igangsættes flere forebyggende initiativer i kommunerne. Status på kommunernes indsats for at forebygge kræft i huden Kræft i huden er et stigende problem i alle landets regioner, og det er afgørende, at der gøres en forebyggende indsats for at vende denne alvorlige udvikling. Kommunerne har siden kommunalreformen haft det overordnede ansvar for den borgerrettede forebyggelse, og Solkampagnen har derfor arbejdet for at informere kommunerne om, hvordan de kan arbejde med forebyggelse af kræft i huden. Kommunerne har taget opgaven på sig. Denne kortlægning af kommunernes solindsats viser, at hele 22 kommuner (23 %) lever op til Solkampagnens kriterier for at være solsikre kommuner ved at opfylde mindst tre punkter på tjeklisten. De har alle mulighed for at leve op til Solkampagnens definition af at være en solsikker kommune, hvis de laver en aftale med Solkampagnen om, at de fortsat vil leve op til punkternes krav. Kortlægningen viser således, at Solindsatsen i mange kommuner er mere omfattende end, hvad Solkampagnen løbende har fået registreret, idet kun 5 kommuner var registreret som solsikre ved undersøgelsens start den 1. februar På trods af det positive resultat er en fremtidig kommuneindsats i Solkampagnen stadig yderst relevant. 77 % af de danske kommuner kan endnu ikke kalde sig solsikre, og ingen kommuner 2 Tjeklisten kan ses på side 10. 2

5 opfylder mere end 7 af tjeklistens 14 punkter. Dermed kan alle kommuner gøre mere for at forebygge kræft i huden, end de gør i dag. Der er stor forskel på tjeklistens punkter, mht. hvor meget kommunerne arbejder med dem. Der er nogle punkter, som op imod en tredjedel af kommunerne arbejder med, imens der er andre punkter, som kun et par kommuner arbejder med. Af tabel 1 ses, hvor mange kommuner, der angiver at arbejde med de forskellige punkter på tjeklisten. Tabel 1 Kommunernes arbejde med tjeklistens punkter Andel af kommuner, der angiver at arbejde med punktet Fokus på solbeskyttelse i sundhedsplejerskeordningen (pkt. 9) 30 % Fjernelse af solarier i offentlige bygninger (pkt. 13) 29 %* Solpolitik i institutioner (pkt. 4) Solsikker indretning af legepladser (pkt. 7) Solbeskyttelse i tilsyn med institutioner og dagplejere (pkt. 5) Solsikkerhed på offentlige arealer (pkt. 11) Puljer til solsejl og andre solbeskyttelsesprodukter (pkt. 8) Solsikre strande, søer og udendørs poolområder (pkt. 12) Fokus på solsikker adfærd i ungdomsuddannelser og ungdomsskoler (pkt. 6) Omtale af solbeskyttelse i kommunens sundhedspolitik (pkt. 1) Evaluering af solindsatser i kommunerne (pkt. 14) Solpolitik og arbejdsmiljø i kommunen som arbejdsplads (pkt. 10) 28 % 20 % 17 % 14 % 9 % 6 %** 5 % 5 % 5 % 2 % * Hvis der ses bort fra de kommuner, der ikke har solarier i offentlige bygninger, kommer andelen af kommuner, der arbejder med tjeklistens punkt 13, op på 42 % (28 ud af 66). ** Hvis der udelukkende kigges på de kommuner, der har strand, sø eller udendørs poolområder (n= 86), kommer andelen af kommuner, der arbejder med tjeklistens punkt 12, op på 7 %. Tjeklistens punkt 2 og 3, der handler om solindsatser på ledelsesniveau, er ikke medtaget i kortlægningen, da det viste sig at være vanskeligt at tolke meningen med dem. De hyppigst nævnte barrierer for at arbejde med forebyggelse af kræft i huden i kommunen er manglende prioritering, økonomi, samarbejde på tværs af forvaltninger, hensynet til det frie valg (solarier) og D-vitamin-problematikken (institutioner). Der er dog også 16 kommuner, som enten ikke kunne nævne nogen barrierer eller specifikt nævnte, at de ikke oplevede nogen barrierer. Andelen af solsikre kommuner blandt disse 16 kommuner er lidt større end blandt alle kommuner samlet (31 % sammenlignet med 23 %). 3

6 Den fremtidige kampagneindsats I en fremtidig kampagneindsats målrettet kommunerne kan det anbefales, at tjeklisten til kommuner revideres, således at alle formuleringer er klare og entydige. Samtidig skal det sikres, at punkterne ikke er så brede, at de indeholder flere indsatser på én gang. Tjeklistens punkt 2 og 3, der blev taget ud af kortlægningen på grund af tolkningsvanskeligheder, bør omformuleres eller tages helt ud af tjeklisten fremover. Det kan i fremtiden være en fordel for Solkampagnen at fokusere kampagneindsatsen på de af tjeklistens punkter, som flest kommuner allerede arbejder med, når de henvender sig til de kommuner, der endnu ikke har taget opgaven på sig. Disse indsatser må antages at være dem, der er nemmest at implementere i kommunerne, idet det allerede er lykkedes for op imod en tredjedel af de danske kommuner (jf. tabel 1). På den måde vil Solkampagnen kunne øge indsatsen for at forebygge kræft i huden i flere kommuner. Det betyder dog ikke, at Solkampagnen skal ignorere de punkter, som næsten ingen kommuner har tjekket af. Det skal stadig være muligt for kommunerne at vælge mellem forskellige forslag til forebyggelsestiltag, så de kan igangsætte det, der giver mest mening i den enkelte kommune. Det bør dog overvejes, om alle punkter er realistiske at implementere i de danske kommuner og i så fald, hvad der skal til for, at flere kommuner kommer til at arbejde med dem. Her vil det være en god idé at høste erfaringer fra de få kommuner, som har haft succes med at implementere de pågældende punkter. Under udarbejdelsen af denne kortlægning blev det klart, at der er en del kommuner, der er mættede, når det kommer til at lave politikker. De oplever, at der ganske enkelt er politikker på for mange områder, og mange af de personer, der blev interviewet, mente ikke, at vedtagelse af politikker er vejen frem, når nye tiltag skal igangsættes. Dette kan eksempelvis være medvirkende årsag til, at kun 2 % af de danske kommuner har vedtaget en solpolitik for kommunen som arbejdsplads. Det er muligt, at Solkampagnen kan få flere kommuner til at beskytte deres medarbejdere mod kræft i huden, hvis kampagnen tilrettelægges på en måde, der tager højde for politik-mætningen i kommunerne. En løsning kan for eksempel være at inddrage solbeskyttelse i allerede eksisterende politikker. I tjeklistens første punkt arbejdes der med denne tilgang. Her opfordres kommunerne ikke til at lave en adskilt solpolitik men til at inddrage solbeskyttelse i deres sundhedspolitik. Det kan være en fordel for Solkampagnen at få mange kommuner til at omtale solbeskyttelse i deres sundhedspolitik. Det skaber nemlig et overordnet fokus på solbeskyttelse i kommunen, der kan motivere til opstart af solindsatser på mange forskellige områder i kommunen. Der er lige nu ikke mere end 5 % af de danske kommuner, der har forebyggelse af kræft i huden som en del af deres sundhedspolitik, men det lader til, at der er et window of opportunity for dette, idet mange kommuner efter kommunalvalget i efteråret 2009 er gået i gang med at revidere deres sundhedspolitik. 4

7 I planlægningen af den fremtidige kampagneindsats bør Solkampagnen gennemgå de barrierer, kommunerne nævner for at arbejde med forebyggelse af kræft i huden og vurdere hvilke af disse, kampagnen kan øve indflydelse på. Fremover bør Solkampagnen være opmærksom på den brede forebyggelsesindsats, der lægges op til i tjeklisten til at blive en solsikker kommune. Det er ikke nok, at kommunens sundhedsafdeling inddrages i solindsatsen; mange andre forvaltninger og afdelinger bliver automatisk involveret, når indsatserne implementeres. For at en så bred forebyggelsesindsats skal kunne fungere, er det nødvendigt, at der er en person i kommunen, der påtager sig en koordinerende rolle. Mange kommuner er allerede langt med denne opgave. Mange steder har en sundhedskoordinator fået denne rolle, og andre steder findes der tværgående teams med repræsentanter fra alle forvaltninger. Solkampagnen bør i den fremtidige kampagneindsats forsøge at hjælpe kommunerne videre med denne koordineringsopgave. Det kan tilstræbes, at indsatsen for at forebygge kræft i huden bliver et eksemplarisk, tværgående forebyggelsesprojekt i kommunerne, der med tiden kan overføres til andre forebyggelsesområder. 5

8 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Sammenfatning Indledning... 7 Solkampagnens kommuneindsats... 7 Baggrund for evalueringen Omfanget af kræft i huden Metode Udfordringer ved tjeklisten som spørgeguide Organiseringen af solindsatsen i kommunen Kommunernes indsats for at forebygge kræft i huden Fire gange flere solsikre kommuner end forventet Omtale af solbeskyttelse i kommunens sundhedspolitik (tjeklistens pkt. 1) Implementering i den kommunale organisation (tjeklistens pkt. 2) Oplysning om solbeskyttelse tænkes ind i eksisterende og nye forebyggelsesintiativer (tjeklistens pkt. 3) Solpolitik i institutioner (tjeklistens pkt. 4) Solbeskyttelse i tilsyn med institutioner og dagplejere (tjeklistens pkt. 5) Fokus på solsikker adfærd i ungdomsuddannelser og ungdomsskoler (tjeklistens pkt. 6) Solsikker indretning af legepladser (tjeklistens pkt. 7) Puljer til solsejl og andre solbeskyttelsesprodukter (tjeklistens pkt. 8) Fokus på solbeskyttelse i sundhedsplejerskeordningen (tjeklistens pkt. 9) Solpolitik og arbejdsmiljø i kommunen som arbejdsplads (tjeklistens pkt. 10) Solsikkerhed på offentlige udendørsarealer (tjeklistens pkt. 11) Solsikre strande, søer og udendørs poolområder (tjeklistens pkt. 12) Fjernelse af solarier i offentlige bygninger (tjeklistens pkt. 13) Evaluering af solindsatser i kommunerne (tjeklistens pkt. 14) Barrierer for at arbejde med forebyggelse af kræft i huden Den fremtidige kampagneindsats

9 1. Indledning Formålet med denne rapport er at kortlægge kommunernes indsats for at forebygge kræft i huden for derigennem at kunne planlægge Skru-ned-for-solen -kampagnens fremtidige strategi på kommuneområdet. Skru ned for solen mellem 12 & 15, der også er kendt som Solkampagnen 3, er iværksat i et samarbejde mellem TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse. Kampagnen arbejder for at forebygge kræft i huden ved at lære danskerne at omgås solen med sund fornuft. Kræft i huden er en paraplybetegnelse for almindelig hudkræft (inklusiv basalcellekræft) og modermærkekræft. 1 ud af 11 danskere får diagnosen kræft i huden inden de bliver 75 år, og dagligt registreres ca. 25 nye tilfælde af diagnosen 4. Ca danskere menes at leve med sygdommen, hvilket gør kræft i huden til den mest udbredte kræftsygdom i Danmark 5. Den vigtigste årsag til kræft i huden er for meget UV-stråling samt solskoldninger fra sol og solarium. Forebyggelse af kræft i huden handler derfor om at påvirke de solvaner og vilkår, som fører til solskoldninger og for store livstidsdoser af UV-stråling. Forud for Solkampagnens start i 2007 har nogle kommuner formentlig arbejdet indirekte med forebyggelse af kræft i huden, især i sundhedsplejen og på daginstitutionsområdet. Det er dog først efter Solkampagnens start, at der er blevet arbejdet strategisk for at påvirke kommunerne til at forebygge kræft i huden. En kortlægning af kommunernes solindsats vil dermed til en vis grad og med visse forbehold kunne fungere som en evaluering af Solkampagnens indsats på det kommunale område. Solkampagnens kommuneindsats Solkampagnen har siden 2007 arbejdet for at få de danske kommuner til at sætte fokus på forebyggelse af kræft i huden. Kommunerne kan forebygge kræft i huden ved at skabe gode rammer for, at borgerne kan færdes solsikkert og ved at gøre den gode soladfærd nem og naturlig til hverdag og i fritiden. Samarbejdet med kommunerne om forebyggelsesindsatser er en del af Solkampagnens strategi for at skabe strukturelle forandringer, der påvirker borgernes hverdagsrammer for UV-eksponering. 3 Af hensyn til læsevenligheden, vil Skru ned for solen mellem 12 og 15 -kampagnen blive omtalt som Solkampagnen i resten af rapporten. 4 Specialberegning af kræft i huden på NORDCAN-data for baseret på Det Danske Cancerregister. 5 Specialberegning af kræft i huden på NORDCAN-data for 2008 baseret på Det Danske Cancerregister 7

10 Sundhedsfremmende metode i den kommunale indsats Solkampagnen arbejder med et holistisk sundhedsbegreb, hvor man ser individernes sundhedsadfærd som delvist betinget af de sociale kontekster, de indgår i. Kommunen er den administrative enhed, som har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse 6, og den har desuden ansvaret for en række kommunale tilbud (daginstitutioner, skoler, sportsfaciliteter og parker), der udgør hverdagsrammerne for borgerne. Figur 1 Samspillet mellem kommune, institutioner og individ I Solkampagnens kommuneindsats arbejdes der for at få kommunerne til at træffe beslutninger, der kan påvirke individets rammer i hverdagen, for derigennem at påvirke individet. Kampagnen arbejder både for at ændre de fysiske rammer - fx fjernelse af solarier i kommunale bygninger - og for at kommunerne skal skabe procedurer og metoder, der sikrer, at solbeskyttelse indarbejdes i rutinerne - fx i sundhedsplejesamtaler og i børnehavernes hverdagsrutiner. 6 Sundhedsloven, kapitel 35 og 36: 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne (sundhed.dk/artikel.aspx?id= ). 8

11 Solkampagnen arbejder for at påvirke både embedsværket i kommunerne og de kommunale politikere. I forhold til embedsmandsniveauet er det især Kræftens Bekæmpelses regionale konsulenter, der tager kontakten, mens det for det politiske niveau især er Kræftens Bekæmpelses politiske frivillige, der står for indsatsen. Solkontoret 7 koordinerer indsatsen og er ansvarlig for at udvikle materialer og koncepter til de frivillige og de regionale konsulenter til deres samarbejde med kommunerne. Materialerne bliver udviklet i tæt dialog med de regionale konsulenter. I hver region er der én regional konsulent, som er udpeget til at være kontaktperson for Solkampagnen. I Solkampagnens kommuneindsats er der inddraget flere metoder til at styrke samarbejdet med kommunerne. Der er udviklet en folder, som vejleder kommunerne i, hvad de kan gøre for at forebygge kræft i huden, og kampagnen har desuden udviklet en kommunemappe. Mappen præsenterer de indsatsområder, som kommunen kan arbejde med, og de materialer, som kampagnen tilbyder kommunen inden for de enkelte indsatsområder. Figur 2 Solkampagnens materialer til kommuner Der er udviklet en tjekliste med forslag til indsatser, kommunen kan iværksætte for at blive en solsikker kommune. Indsatserne er målrettet forskellige områder inden for kommunen. Tjeklistens struktur er styrende for kommunemappens opbygning og for den information, der er tilgængelig for kommunerne på kampagnens hjemmeside Tjeklisten ses i figur 3. 7 Solkontoret er kampagnens centrale administrative enhed. 9

12 Figur 3 Tjekliste til, hvordan kommunen bliver solsikker Solkampagnen har opstillet et kriterium for, at en kommune kan kalde sig solsikker, når den opfylder minimum 3 kriterier på tjeklisten og har underskrevet en skriftlig aftale med Solkampagnen om fortsat at opfylde kriterierne. 10

13 Baggrund for evalueringen Pr. 1. februar 2010 havde Solkampagnen indgået en aftale med fem danske kommuner 8, som opfylder minimum tre punkter på tjeklisten 9. De kan dermed kalde sig solsikre. Solkampagnen havde på daværende tidspunkt ikke et fuldstændigt overblik over, hvor langt de resterende 93 kommuner var, og hvilke af tjeklistens kriterier, de opfyldte. Kampagnen ønskede at skabe dette overblik, bl.a. for at kunne optimere den kommunale indsats og for at sikre, at de enkelte kommuner kunne få den optimale feedback fra kampagnens regionale konsulenter. Det giver også mening for mange kommuner at kunne sammenligne sig med, hvad der gøres i resten af landets kommuner. Det er desuden væsentligt at kende barriererne for at arbejde med solbeskyttelse i kommunerne. Den indsats, som Solkampagnen har opfordret kommunerne til at gennemføre, involverer flere forskellige aktører, som ofte er spredt udover flere forvaltninger. Det er relevant at få viden om hvilke aktører, Solkampagnens budskaber skal nå ud til. Hvem er det, der skal påvirkes til at træffe beslutninger? Det har i mange kommuner været nødvendigt at skabe kontakt til de forskellige aktører på de forskellige områder, der omtales på tjeklisten. Et ekstra udbytte af denne kortlægning er derfor, at den kan kaste lys over den kommunale organisering af den forebyggende indsats på solområdet, således at den fremtidige kampagneindsats målrettes de relevante aktører. Omfanget af kræft i huden Kræft i huden er som nævnt en overordnet betegnelse for almindelig hudkræft og modermærkekræft. Almindelig hudkræft kan yderligere opdeles i basalcellekræft og anden hudkræft. I dette afsnit er alle tre typer af kræft i huden slået sammen, og der præsenteres således et samlet billede af antallet af personer med kræft i huden. I tabel 2 ses det gennemsnitlige 10 antal årlige tilfælde af kræft i huden, antallet pr borgere (aldersstandardiseret) samt prævalensen på landsplan og fordelt på de 5 regioner. 8 Solsikre kommuner pr. 1. februar 2010: Gentofte, Gribskov, Favrskov, Norddjurs og Frederikshavn. 9 Danmarkskort over solsikre kommuner pr. 1. februar Hentet fra Skrunedforsolen.dk/kommuner d. 17. maj 2010: 10 Gennemsnittet er beregnet ud fra de årlige tilfælde af kræft i huden i årene

14 Tabel 2 Gennemsnitligt antal årlige nye tilfælde af kræft i huden fordelt på regioner* 11 Antal kræfttilfælde pr. år ( ) Antal pr (ASR(W))** Prævalens ved udgangen af 2008*** Danmark , Region Hovedstaden , Region Sjælland , Region Midtjylland , Region Nordjylland , Region Syddanmark , * Bemærk, at summen af regionerne ikke nødvendigvis svarer til hele landet, da nogle personer kan have ukendt bopælskommune på opgørelsestidspunktet. ** Aldersstandardiseret til alderssammensætningen World *** Personer, der lever med diagnosen ved udgangen af 2008 Det ses, at der er næsten personer, der hvert år bliver ramt af kræft i huden for første gang. Når der tages højde for alderssammensætningen samt befolkningsstørrelsen i regionerne ses det, at antallet af årlige nye tilfælde af kræft i huden er størst i Region Hovedstaden (113,6 tilfælde/ borgere) og mindst i Region Nordjylland (69,7/ borgere). Det skal bemærkes, at kræft i huden har en latenstid på ca år. Derfor fortæller forekomsten af kræft i huden i dag udelukkende om, hvordan danskernes solvaner så ud for ca år siden. 11 Specialberegning af kræft i huden på NORDCAN-data for baseret på Det Danske Cancerregister 12

15 ASR (W) per I figur 4 ses udviklingen i antallet af årlige tilfælde af kræft i huden pr indbyggere. Igen er der vist resultater for hele landet og for de fem regioner. Figur 4 Udviklingen i incidencen af kræft i huden fordelt på de fem regioner 12 Alle former for kræft i huden for mænd og kvinder samlet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele Landet Diagnoseår Det ses af figur 4, at kræft i huden er et stigende problem i alle fem regioner. Selvom tabel 2 viste en betydelig regional variation i antallet af årlige nye tilfælde af kræft i huden, er problemet altså stigende i alle regioner, og det er derfor vigtigt at gøre en forebyggende indsats nu, så kurverne kan knækkes i løbet af de kommende år. 12 Specialberegning af kræft i huden på NORDCAN-data for baseret på Det Danske Cancerregister 13

16 2. Metode Evalueringen af Skru ned for solen -kampagnens kommuneindsats tog afsæt i de områder, som kampagnen opfordrer kommunerne til at arbejde med gennem sin kommunale indsats, og som alle er punkter på tjeklisten. Tjekliste som spørgeguide Tjeklisten blev brugt som udgangspunkt for en spørgeguide mhp. at undersøge, hvor mange punker der kunne tjekkes af i de enkelte kommuner. Kommunerne blev også spurgt, om de oplevede barrierer for at arbejde med forebyggelse af kræft i huden. Kommunerne skulle svare ud fra, hvilke indsatser de havde her og nu. Indsatser, der blev forventet igangsat senere på året, blev ikke medtaget. Dataindsamling Inden kommunerne blev kontaktet telefonisk, blev Solkampagnens eksisterende viden om kommunernes solindsats samlet. Denne viden kom fra tidligere interne opgørelser 13 og telefoninterviews med de regionale konsulenter. De regionale konsulenter kunne ud over at give information om kommunernes solindsats også i mange tilfælde give oplysninger om kontaktpersoner i kommunerne. I nogle kommuner blev kontaktpersonen kontaktet pr. mail forud for telefoninterviewet. I de kommuner, hvor der ikke på forhånd var en kontaktperson, blev det typisk sundhedschefen/- konsulenten, der blev den første kontakt. Hvis den indledende kontaktperson ikke kunne besvare alle spørgsmål, hjalp han/hun med kontaktoplysninger på, hvem der kunne hjælpe i stedet. Spørgsmålet omkring barrierer for at arbejde med forebyggelse af kræft i huden blev primært stillet til den indledende kontaktperson. Dataindsamlingen løb over 7 uger (uge 8-14, 2010), og den information, der ikke var indsamlet inden deadline fredag d. 9. april 2010, blev kodet som ikke besvaret. Samtlige af landets 98 kommuner blev kontaktet. I hver kommune blev mellem 1 og 6 personer kontaktet med et gennemsnit på 2,7 kontakter pr. kommune. Kun en enkelt kommune ønskede ikke at deltage i undersøgelsen. Derudover var der 27 kommuner, der ikke kunne nå at finde al relevant information frem før deadline for dataindsamlingen. Rapporten er således baseret på fuldendte besvarelser fra 70 kommuner, delvise besvarelser fra 27 kommuner og manglende besvarelse fra en enkelt kommune. 13 Solariedanmarkskortet, Solklubben mm. 14

17 Udfordringer ved tjeklisten som spørgeguide Tjeklisten er udviklet som en afkrydsningsliste, som kommunerne kan krydse af, når de igangsætter indsatser med formål om at forebygge kræft i huden. Tjeklistens punkter har været udgangspunktet for Solkampagnens kommuneindsats, og det har derfor været oplagt at gå ud fra tjeklisten i denne kortlægning. Det er dog ikke uden forbehold, at tjeklisten kan anvendes som evalueringsværktøj. Nogle af tjeklistens formuleringer kan virke lidt firkantede i forhold til virkeligheden ude i kommunerne. Eksempelvis skal kommunerne på tjeklisten angive, om de opfordrer institutioner til at formulere og vedtage en solpolitik. I samtalerne med kommunerne kom det frem, at mange kommuner gør et stort arbejde for at opfordre institutionerne til at arbejde med solbeskyttelse uden direkte at opfordre dem til at vedtage en solpolitik. I en evalueringstilgang, der tager udgangspunkt i tjeklisten, tæller det ikke som, at de arbejder med punktet på tjeklisten, selvom de faktisk gør en stor indsats for at fremme solbeskyttelse blandt institutionerne. For så vidt muligt at tage højde for denne problematik er der ved resultaterne for de enkelte punkter forklaret, hvordan svar, der ikke var entydige, er fortolket. Organiseringen af solindsatsen i kommunen Det viste sig, som nævnt, at meget få kommuner havde én enkelt person, der kunne besvare samtlige spørgsmål. Det skyldes, at Solkampagnens kommuneindsats er bred og går på tværs af forvaltninger og afdelinger i kommunen. Det var eksempelvis mere reglen end undtagelsen, at kommunens sundhedsafdeling ikke kendte til tiltag i børne- og unge-afdelingen eller på kommunens udendørsarealer. Netop denne brede tilgang blev da også i flere kommuner nævnt som en barriere for at arbejde med forebyggelse af kræft i huden. Det er vigtigt, at Solkampagnen er opmærksom på, at den brede tilgang, der lægges op til i kommuneindsatsen, kan opfattes som en barriere. Det bør derfor sikres, at kampagnens komponenter målrettes de relevante aktører i kommunerne. Det var typisk følgende afdelinger/forvaltninger, der var nødvendige at inddrage i undersøgelsen for at svare på de dimensioner, som kampagnen arbejder med via tjeklisten: Sundhedsafdelingen (Politisk niveau, Ledelsesniveau og Evaluering) Børne- og Unge-afdelingen (Institutioner 14 ) Sundhedsplejen (Sundhedspersonale) HR-afdelingen (Arbejdsplads) Vej og Park-afdelingen (Udendørsarealer) Kultur og Fritid (Solarier) 14 I dimensionen Institutioner indgår både vuggestuer, dagplejere, børnehaver, skoler, fritidshjem, SFOére, ungdomsuddannelser og ungdomsskoler jf. tjeklisten på side

18 Det er således ovenstående afdelinger, der er relevante at rette henvendelse til i den fremtidige kampagneindsats. Selvom Solkampagnen har mulighed for at henvende sig til de forskellige afdelinger, vil en effektiv indsats inden for solområdet kræve, at kommunerne har en enkelt person, der er villig til at påtage sig rollen som koordinator for solindsatsen. Det kan i fremtiden være en måde at støtte kommuner i deres arbejde at hjælpe dem med denne koordineringsopgave. 16

19 3. Kommunernes indsats for at forebygge kræft i huden I gennemgangen af undersøgelsens resultater er samtlige 97 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, medtaget. For de 27 kommuner, der ikke har fuldstændige besvarelser, er manglende svar blevet tolket som værende manglende tjek på tjeklisten. Det kan således ikke udelukkes, at disse kommuner i virkeligheden har flere indsatser til forebyggelse af kræft i huden, end hvad resultaterne viser. Tjeklistens punkt 2 og 3, der omhandler ledelsesniveauet i kommunen, er taget ud af evalueringen, og derfor vil tjek i disse to punkter ikke tælle med i den samlede optælling af tjek. Argumentation for udeladelse af de to punkter kan ses i afsnittene Implementering i den kommunale organisation og Oplysning om solbeskyttelse tænkes ind i eksisterende og nye forebyggelsesinitiativer på side 19. Fire gange flere solsikre kommuner end forventet I tabel 3 ses hvor mange kommuner, der har kunnet tjekke hhv. 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7 punkter af på tjeklisten. Tabel 3 Antal punkter på tjeklisten, der kan tjekkes af i de danske kommuner Antal kommuner 0 24 (25 %) 1 26 (27 %) 2 25 (26 %) 3 12 (12 %) 4 3 (3 %) 5 3 (3 %) 6 2 (2 %) 7 2 (2 %) Total 100 % (n=97) Det ses af tabel 3, at næsten hver fjerde kommune opfylder nok kriterier til at kalde sig solsikker. Der er således 22 kommuner (23 %), der kan kalde sig solsikre, hvis de indgår en aftale med Solkampagnen om fortsat at leve op til punkternes krav. Det er over fire gange så mange som de 5 solsikre kommuner, Solkampagnen havde kendskab til inden denne evaluering. Det tyder altså på, at mange kommuner tager selvstændigt initiativ til at opsøge information og igangsætte indsatser til forebyggelse af kræft i huden, og at kommunernes solindsats er større, end hvad Solkampagnen har haft indblik i. 17

20 Af tabel 4 ses fordelingen af kommuner, der opfylder 0, 1-2 og 3+ punkter på tjeklisten i de fem regioner. Tabel 4 Solsikre kommuner fordelt på de fem regioner Solsikker (opfylder 3 eller flere punkter på tjeklisten) På vej (Opfylder 1-2 punkter på tjeklisten) Ingen solindsats (Opfylder 0 punkter på tjeklisten) Region Hovedstaden (n = 29) 7 (24 %) 13 (45 %) 9 (31 %) Region Sjælland (n = 16) 2 (13 %) 9 (56 %) 5 (31 %) Region Midtjylland (n = 19) 4 (21 %) 13 (68 %) 2 (11 %) Region Nordjylland (n = 11) 3 (27 %) 4 (36 %) 4 (36 %) Region Syddanmark (n = 22) 6 (27 %) 12 (55 %) 4 (18 %) Det ses af tabel 4, at der i tre ud af fem regioner er ca. en fjerdedel af kommunerne, der kan kalde sig solsikre. I Region Midtjylland og Region Sjælland er andelen lidt mindre (hhv. 21 % og 13 %). Når andelen af kommuner, der slet ikke har nogen solindsats, sammenlignes, ser billedet lidt anderledes ud. Her er andelen højest i Region Nordjylland (36 %) og lavest i Region Midtjylland (11 %). Der tegner sig således ikke et klart billede af hvor i landet, kommunerne gør mest eller mindst for at forebygge kræft i huden. Omtale af solbeskyttelse i kommunens sundhedspolitik (tjeklistens pkt. 1) Flere kommuner argumenterer for, at solbeskyttelse nævnes indirekte i deres sundhedspolitik, idet borgerrettet forebyggelse er omtalt. For at punktet Omtale af solbeskyttelse i kommunens sundhedspolitik kan tjekkes af, skal solbeskyttelse imidlertid omtales eksplicit i kommunens sundhedspolitik. Flere kommuner har desuden nævnt, at deres sundhedspolitik er overordnet og ikke beskriver konkrete forebyggelsesemner. Der kan således godt være flere kommuner end angivet i tabel 5, der arbejder med solbeskyttelse på det politiske niveau. Tabel 5 Andelen af kommuner, der kan tjekke tjeklistens punkt 1 af Solbeskyttelse omtales i kommunens sundhedspolitik. Kommunen beslutter, Antal (%) hvilke indsatser, der skal benyttes for at sikre solsikre rammer for borgerne. Kan tjekkes af 5 (5 %) Kan ikke tjekkes af 92 (95 %) Total 100 % (n=97) 18

21 Det ses, at 5 (5 %) af de danske kommuner har solbeskyttelse omtalt i deres sundhedspolitik. Det skal dog hertil siges, at mange kommuner har haft deres sundhedspolitik siden strukturreformen i Dermed er det endnu for tidligt at afgøre, hvor vidt Solkampagnens oplysningsarbejde har påvirket kommunerne til at omtale solbeskyttelse i deres sundhedspolitik. Flere kommuner nævnte i forbindelse med rundringningen, at de efter kommunalvalget i efteråret 2009 har planer om at revidere deres sundhedspolitik. Det blev flere steder nævnt, at solbeskyttelse er påtænkt at indgå i den nye sundhedspolitik, som for de fleste kommuners vedkommende vil blive formuleret i løbet af det næste år. Det er derfor væsentligt, at Solkampagnens kommuneindsats i efteråret 2010 sætter fokus på kommunernes solpolitik (pkt. 1 på tjeklisten). Punkt 1 er afgørende for en kommunes solindsats, idet en omtale af solbeskyttelse i sundhedspolitikken typisk vil betyde, at kommunen igangsætter mange indsatser i forhold til forebyggelse af kræft i huden. Blandt de fem kommuner, der angiver at have solbeskyttelse omtalt i deres sundhedspolitik, kan tre af dem allerede kalde sig solsikre, imens de to sidste er godt på vej. Implementering i den kommunale organisation (tjeklistens pkt. 2) Oplysning om solbeskyttelse tænkes ind i eksisterende og nye forebyggelsesinitiativer (tjeklistens pkt. 3) Tjeklistens punkter Implementering i den kommunale organisation og Oplysning om solbeskyttelse tænkes ind i eksisterende og nye forebyggelsesinitiativer er ikke medtaget i kortlægningen, da det viste sig svært at tolke meningen med dem. Fortolkningen af punkterne kan derfor være foretaget forskelligt i forskellige kommuner. Hvilket ledelsesniveau er der eksempelvis tale om, og giver det mening at spørge ind til implementering af en solpolitik uafhængigt af, om kommunen har en solpolitik eller ej? På grund af disse 19

22 tolkningsvanskeligheder er de to punkter blevet udeladt af evalueringen. Det kan i fremtiden overvejes, om punkterne skal tages ud af tjeklisten eller omformuleres, så det sikres, at de forstås på samme måde af alle læsere. Solpolitik i institutioner (tjeklistens pkt. 4) Punktet Solpolitik i institutioner er meget bredt, da det dækker over mange forskellige typer af institutioner. Det er sjældent én person i kommunen, der kan svare på sådan et bredt spørgsmål, og man kan forestille sig, at kommunen kan tjekke punktet af for nogle institutionstyper og ikke for andre. I undersøgelsen fokuseres der på daginstitutioner altså børnehaver og vuggestuer, som har været de primære målgrupper for Solkampagnen. Dermed kan det ud fra tabel 6 kun ses hvilke kommuner, der opfordrer daginstitutioner til at formulere og vedtage en solpolitik. Det anbefales, at Solkampagnen fremover deler punktet op i to eller flere selvstændige punkter, så kommunerne har mulighed for at svare forskelligt for forskellige institutionstyper. Der er mange kommuner, der gør meget for at opfordre institutioner til at arbejde med solbeskyttelse uden direkte at opfordre dem til at formulere en solpolitik. Flere kommuner nævner, at dette er et bevidst valg, da institutionerne i forvejen har mange politikker at forholde sig til, og at solbeskyttelse på institutionsområdet handler mere om sund fornuft end om nedskrevne politikker. Der er også flere kommuner, der oplever, at institutionerne har rigtig godt styr på denne problematik, og de anser det derfor som unødvendigt at gribe ind fra kommunens side. Tabel 6 giver dermed et konkret billede af, hvor mange kommuner, der opfordrer daginstitutioner til at formulere og vedtage en solpolitik, men den siger altså ikke noget om hvor meget, der arbejdes med problemstillingen ude i institutionerne. 20

23 Tabel 6 Andelen af kommuner, der kan tjekke tjeklistens punkt 4 af Kommunen opfordrer vuggestuer, dagplejere, børnehaver, skoler, fritidshjem Antal (%) og SFO ere til at formulere og vedtage en solpolitik. Kan tjekkes af 27 (28 %) Kan ikke tjekkes af 70 (72 %) Total 100 % (n=97) Lidt mere end hver fjerde kommune (28 %) opfordrer daginstitutioner til at vedtage en solpolitik. Solkampagnen har en Solklub, som institutioner kan melde sig ind i, når de har en nedskrevet solpolitik. Som medlem af Solklubben får institutionerne rabat på solbeskyttelsesprodukter, løbende information om solsikkerhed, pakker med solsikre aktiviteter for børn og voksne og et diplom til væggen, der viser, at de er solsikre. Ud fra en liste over medlemmer af Solklubben er det blevet gjort op, hvor mange medlemmer af Solklubben, der er i hver kommune. Det skal understreges, at antallet af medlemmer af Solklubben ikke nødvendigvis afspejler antallet af institutioner med solpolitik, idet der sagtens kan være mange institutioner, der har en solpolitik uden at være medlem af Solklubben. Det antages dog, at antallet af medlemmer af Solklubben giver et fingerpeg om, hvor mange institutioner i kommunen, der har en solpolitik. Dermed kan det undersøges, om en opfordring fra kommunen om at formulere og vedtage en solpolitik har betydning for, hvor vidt institutionerne har en solpolitik eller ej. Af tabel 7 ses sammenhængen mellem antal medlemmer af Solklubben og tjeklistens punkt 4. Tabel 7 Sammenhængen mellem antal medlemmer af Solklubben og opfordring fra kommunen til at formulere solpolitik (n= 97) Kommunen opfordrer Kommunen opfordrer ikke Antal medlemmer af Solkampagnens Solklub institutioner til at institutioner til at formulere og formulere og vedtage en solpolitik vedtage en solpolitik 0 medlemmer 4 (17 %) 19 (83 %) 1-5 medlemmer 16 (25 %) 47 (75 %) 6+ medlemmer 7 (64 %) 3 (36 %) Der er en tendens til, at andelen af kommuner, der opfordrer til at formulere solpolitik, stiger med stigende antal medlemmer af Solklubben. Der er imidlertid også andre faktorer end kommunens opfordring, der har betydning for, om institutioner har en solpolitik eller ej. Det er ikke noget, der er blevet undersøgt i denne evaluering, men sandsynligvis spiller fx frivillige i Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger en vigtig rolle, idet de hvert år i Den lokale soluge (i maj) besøger børnehaver for at lære børn og 21

24 pædagoger om solbeskyttelse og opfordrer institutionerne til at formulere en skriftlig solpolitik. Solbeskyttelse i tilsyn med institutioner og dagplejere (tjeklistens pkt. 5) Før kommunerne kan tjekke punktet Solbeskyttelse i tilsyn med institutioner og dagplejere af, skal solbeskyttelse indgå som en formaliseret del af tilsynet med institutioner og dagplejere. I mange kommuner er det blevet nævnt, at det er noget, der tales om under tilsynsbesøgende, men det skal altså være en fast del af tilsynet, før punktet kan tjekkes af. Tabel 8 Andelen af kommuner, der kan tjekke tjeklistens punkt 5 af Solbeskyttelse er en del af tilsynet med institutioner og dagplejere.. Antal (%) Kan tjekkes af 16 (17 %) Kan ikke tjekkes af 81 (84 %) Total 100 % (n=97) Af tabel 8 ses, at 16 (17 %) af de danske kommuner har solbeskyttelse med som en formaliseret del af tilsynet med institutioner og dagplejere. 22

25 Fokus på solsikker adfærd i ungdomsuddannelser og ungdomsskoler (tjeklistens pkt. 6) Punktet Fokus på solsikker adfærd i ungdomssuddannelser og ungdomsskoler kan tjekkes af, hvis kommunen har gjort noget aktivt for at opfordre ungdomsuddannelser og ungdomsskoler til at sætte fokus på solsikker adfærd. Hvis ungdomsuddannelserne/ungdomsskolerne selv har igangsat en solindsats uafhængigt af kommunen, vil det således ikke udløse et tjek på tjeklisten. Begrebet ungdomsuddannelser er svært at definere. De fleste ungdomsuddannelser er ikke kommunalt styret. Når der blev spurgt ind til begrebet, blev det defineret som 10. klasser og efterskoler. Det kan overvejes, om punkt 6 i fremtiden skal omformuleres, så det bliver mere klart, hvilke typer ungdomsuddannelser, der refereres til. I langt de fleste kommuner er spørgsmålet blevet besvaret af en ungdomsskoleleder, der udelukkende har kunnet svare på, om kommunen gør noget for at opfordre den lokale ungdomsskole til at sætte fokus på solsikker adfærd. Tabel 9 Andelen af kommuner, der kan tjekke tjeklistens punkt 6 af Kommunen opfordrer ungdomsuddannelserne og ungdomsskoler til at sætte Antal (%) fokus på solsikker adfærd, herunder risikoen som er forbundet med at bruge solarier Kan tjekkes af 5 (5 %) Kan ikke tjekkes af 92 (95 %) Total 100 % (n=97) Det ses af tabel 9, at kun 5 (5 %) kommuner kan tjekke punkt 6 af. Der blev dog i mange tilfælde udtrykt interesse for emnet, og det lader således til, at Solkampagnen i fremtiden vil kunne nå ud til en ung målgruppe via ungdomsuddannelser og ungdomsskoler. 23

26 Solsikker indretning af legepladser (tjeklistens pkt. 7) For at kunne tjekke punktet Solsikker indretning af legepladser af skal kommunen aktivt gå ind og vejlede institutioner i solsikker indretning af legepladser. Det er således ikke nok at stå til rådighed, hvis institutionerne opsøger vejledning. Tabel 10 Andelen af kommuner, der kan tjekke tjeklistens punkt 7 af Kommunen hjælper institutioner med vejledning i solsikker indretning af Antal (%) legepladser. Kommunen kan fx uddanne legepladskonsulenter i, hvordan man solsikrer legepladser. Kan tjekkes af 19 (20 %) Kan ikke tjekkes af 78 (80 %) Total 100 % (n=97) Af tabel 10 ses det, at 19 (20 %) kommuner hjælper institutioner med solsikker indretning af legepladser. Det skal dog nævnes, at mange af de kommuner, der ikke har fået tjekket punkt 7 af, har svaret, at de står til rådighed, hvis institutionerne opsøger vejledning. Selvom det ikke giver et tjek på tjeklisten, er det stadig positivt, at kommunerne er opmærksomme på problemstillingen og villige til at hjælpe i institutionerne. 24

27 Puljer til solsejl og andre solbeskyttelsesprodukter (tjeklistens pkt. 8) Før kommunerne kan tjekke punktet Puljer til solsejl og andre solbeskyttelsesprodukter af, skal de have en pulje, der direkte kan bruges til at ansøge om midler til solbeskyttelsesprodukter. Puljen behøver ikke udelukkende at være målrettet solbeskyttelse, men kan være oprettet til forebyggende formål generelt. Tabel 11 Andelen af kommuner, der kan tjekke tjeklistens punkt 8 af Kommunen etablerer puljer eller lign., hvor institutioner og dagplejere kan Antal (%) søge om tilskud til solsejl og andre solbeskyttelsesprodukter. Kan tjekkes af 9 (9 %) Kan ikke tjekkes af 88 (91 %) Total 100 % (n=97) Af tabel 11 ses det, at næsten hver 10. kommune har puljer, hvor institutioner og dagplejere kan søge om tilskud til solsejl og andre solbeskyttelsesprodukter. Det fremgår sjældent af kommunernes svar, hvorvidt puljerne i praksis er blevet brugt til at ansøge om solsejl og andre solbeskyttelsesprodukter, men det vigtigste er i første omgang, at muligheden er der. Der er forskellige typer af forklaringer de steder, hvor der mangler puljer. I flere kommuner blev det nævnt, at alle puljer er blevet sparet væk på grund af den økonomiske krise. Andre steder var puljer ikke noget, der blev arbejdet med i kommunen; de midler, der skulle have været i puljerne, var i stedet fordelt ud til institutionerne, som så selv kunne administrere, hvad pengene skulle bruges til. 25

28 Fokus på solbeskyttelse i sundhedsplejerskeordningen (tjeklistens pkt. 9) Punktet Fokus på solbeskyttelse i sundhedsplerskeordningen falder reelt i to dele, idet der var mange kommuner, der kunne tjekke punktets første del (pkt. 9.1: Forældre vejledes i solbeskyttelse af spædbørn og børn) af. Færre kommuner kunne tjekke punktets anden del (pkt. 9.2: Sundhedsplejerskerne vejleder som et fast punkt skolebørn i solbeskyttelse, herunder taler med udskolingsbørn om, hvilke sundhedsrisici, der er forbundet med solariebrug) af. Kommunerne skal imidlertid kunne tjekke både punkt 9.1 og punkt 9.2 af, før de kan få et tjek på den samlede tjekliste. For at kunne tjekke enten punkt 9.1 eller 9.2 af skal vejledningen af hhv. forældre og skolebørn indgå som en fast del i sundhedsplejerskens samtaler. Det er altså ikke nok, at emnet kommer op efter behov. Tabel 12 Andelen af kommuner, der kan tjekke tjeklistens punkt 9.1 af Kommunen sætter fokus på solbeskyttelse i sundhedsplejerskeordningen. 1) Antal (%) Forældre vejledes i solbeskyttelse af spædbørn og børn. Kan tjekkes af 81 (84 %) Kan ikke tjekkes af 16 (16 %) Total 100 % (n=97) Af tabel 12 ses det, at 81 (84 %) kommuner vejleder forældre i solbeskyttelse af børn og spædbørn. Det tyder altså på, at sundhedsplejerskerne er velinformerede om vigtigheden af at vejlede forældre i solbeskyttelse. I mange kommuner blev det nævnt, at pjecer både fra Solkampagnen og Sundhedsstyrelsen fast bliver delt ud til forældrene. Tabel 13 Andelen af kommuner, der kan tjekke tjeklistens punkt 9.2 af Kommunen sætter fokus på solbeskyttelse i sundhedsplejerskeordningen. 2) Sundhedsplejerskerne vejleder som et fast punkt skolebørn i solbeskyttelse, Antal (%) herunder taler med udskolingsbørn om, hvilke sundhedsrisici, der er forbundet med solariebrug. Kan tjekkes af 29 (30 %) Kan ikke tjekkes af 68 (70 %) Total 100 % (n=97) 26

29 Af tabel 13 ses det, at 29 (30 %) af de danske kommuner har sundhedsplejersker, der som et fast punkt vejleder skolebørn i solbeskyttelse. I mange kommuner blev det nævnt, at emnet blev taget op efter behov. Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at få et tjek på tjeklisten, idet vejledningen skal indgå som et fast punkt i samtalerne med skolebørnene. Det tyder på, at kampagneindsatsen overfor sundhedsplejersker skal målrettes skolerne frem for forældrene. I mange kommuner fandt man det relevant og interessant at tage emnet op med skolebørnene, og flere af de ledende sundhedsplejersker, der deltog i undersøgelsen, fortalte, at de ville overveje at integrere en samtale om solbeskyttelse i deres vejledning til skolebørn. Tabel 14 viser, hvor mange kommuner, der kan tjekke punkt 9 af dvs. hvor mange kommuner, der kan tjekke både punkt 9.1 og punkt 9.2 af. Tabel 14 Andelen af kommuner, der kan tjekke tjeklistens punkt 9 af Kommunen sætter fokus på solbeskyttelse i sundhedsplejerskeordningen. 1) Forældre vejledes i solbeskyttelse af spædbørn og børn. 2) Antal (%) Sundhedsplejerskerne vejleder som et fast punkt skolebørn i solbeskyttelse, herunder taler med udskolingsbørn om, hvilke sundhedsrisici, der er forbundet med solariebrug. Kan tjekkes af 29 (30 %) Kan ikke tjekkes af 68 (70 %) Total 100 % (n=97) Det ses, at tabel 14 er identisk med tabel 13, hvilket betyder, at de kommuner, der vejleder skolebørn i solbeskyttelse, også vejleder forældre i solbeskyttelse. Der er således 29 (30 %) af de danske kommuner, der kan tjekke tjeklistens punkt 9 af. Solpolitik og arbejdsmiljø i kommunen som arbejdsplads (tjeklistens pkt. 10) Ligesom ved tjeklistens punkt 9 blev det i undersøgelsesprocessen klart, at resultaterne for punktet Solpolitik og arbejdsmiljø i kommunen som arbejdsplads burde præsenteres opdelt. Nogle kommuner betragter solbeskyttelse som en del af arbejdsmiljøet for deres udendørsansatte, selvom de ikke har en decideret solpolitik for kommunen som arbejdsplads. Kommunerne kan således tjekke punkt 10.1 af, hvis de har en solpolitik for kommunen som 27

30 arbejdsplads og punkt 10.2 af, hvis de betragter solbeskyttelse som en del af arbejdsmiljøet for kommunens ansatte, der opholder sig meget udendørs. For at få tjekket punkt 10 af på den samlede tjekliste skal både 10.1 og 10.2 kunne tjekkes af. Tabel 15 Andelen af kommuner, der kan tjekke tjeklistens punkt10.1 af Kommunen vedtager en solpolitik for kommunen som arbejdsplads. Antal (%) Kan tjekkes af 2 (2 %) Kan ikke tjekkes af 95 (98 %) Total 100 % (n=97) Af tabel 15 ses det, at 2 (2 %) kommuner kan tjekke tjeklistens punkt 10.1 af. Det er således ikke et område, der fokuseres på i de danske kommuner. Tabel 16 Andelen af kommuner, der kan tjekke tjeklistens punkt 10.2 af Kommunen betragter solbeskyttelse som en del af arbejdsmiljøet for Antal (%) kommunens ansatte, som opholder sig meget udendørs (vej- og parkansatte, pædagoger mm.) Kan tjekkes af 9 (9 %) Kan ikke tjekkes af 88 (91 %) Total 100 % (n=97) Af tabel 16 ses det, at 9 (9 %) kommuner betragter solbeskyttelse som en del af arbejdsmiljøet for kommunens udendørsansatte. I nogle af disse kommuner er der gratis solcreme og kasketter til rådighed for alle vej- og parkansatte, og andre kommuner nævner blot, at solbeskyttelse anses som en del af arbejdsmiljøet. Det er således mere udbredt at tænke solbeskyttelse ind i arbejdsmiljøet end direkte at formulere en solpolitik på området. Dette kan muligvis hænge sammen med den tendens, der også sås i forbindelse med solpolitikker på institutionsområdet at kommunerne ofte er mættede, når det kommer til politikker. Der er ganske enkelt for mange af dem, og mange kommuner mener ikke, at vedtagelse af politikker er vejen frem, når nye tiltag skal igangsættes. De to kommuner, der har vedtaget en solpolitik for kommunen som arbejdsplads, har også angivet, at solbeskyttelse betragtes som en del af arbejdsmiljøet for kommunens udendørsansatte. Det er dermed disse to kommuner (2 %), der kan tjekke tjeklistens punkt 10 af. Hvis flere kommuner omtaler solbeskyttelse i deres sundhedspolitik efter en kommende revidering, kan det tænkes, at det kan påvirke personalepolitikken i kommunen, så der gives solbeskyttelsestilbud til kommunens ansatte Der er dermed håb for, at den beskedne andel på 2 %, der kan tjekke tjeklistens punkt 10 af, vil stige i løbet af de næste par år. 28

31 Solsikkerhed på offentlige udendørsarealer(tjeklistens pkt. 11) Mange offentlige arealer vil automatisk have skyggemuligheder uden, at det er noget, der aktivt er tænkt ind som en del af en solbeskyttelsesstrategi. Parker vil eksempelvis have træer, legepladser vil have legehuse osv. Før kommunerne kan tjekke punktet Solsikkerhed på offentlige udendørsarealer af, skal sikringen af skygge foregå som en bevidst handling for at sikre skygge for dermed at gøre det muligt at komme i læ for solens stråler. Tabel 17 Andelen af kommuner, der kan tjekke tjeklistens punkt 11 af Kommunen sikrer skygge i kommunens parker, på strande, sportspladser, offentlige legepladser og andre offentlige arealer. Kommunen tænker Antal (%) solsikkerhed i forbindelse med byudvikling, så nyetablerede arealer har skyggemuligheder midt på dagen. Kan tjekkes af 14 (14 %) Kan ikke tjekkes af 83 (86 %) Total 100 % (n=97) Det ses af tabel 17, at 14 (14 %) kommuner sikrer skygge på kommunens udendørsarealer. Det kan overvejes, om punktet i fremtiden skal omformuleres, således at det bliver mere klart, at sikringen af skygge skal foregå med et eksplicit solbeskyttelsesformål. Det kan ligeledes overvejes, om punktet skal deles op i forskellige arenaer, så der eksempelvis kan skelnes mellem de kommuner, der sikrer skygge i kommunens parker og de kommuner, der sikrer skygge på offentlige legepladser. 29

32 Solsikre strande, søer og udendørs poolområder (tjeklistens pkt. 12) Kommunerne kan tjekke punktet Solsikre strande, søer og udendørs poolområder af, hvis de aktivt har gjort noget for at solsikre deres strand, sø eller udendørs poolområder. Punktet kan således tjekkes af, hvis kommunen enten har tilgængelige parasoller, har tilgængelig faktor 15 solcreme, noterer dagens UV-index eller har gjort noget andet med det specifikke formål at solsikre området. Spørgsmålet er kun relevant for de kommuner, der har enten strand, sø eller udendørs poolområder. Tabel 18 Andelen af kommuner, der kan tjekke tjeklistens punkt 12 af Hvis kommunen har strand, sø eller udendørs poolområder overvejes det, hvordan man kan solsikre områderne. Kommunen kan fx sørge for, at der er Antal (%) tilgængelige parasoller, og at dagens UV-index noteres sammen med vandog lufttemperatur. Kommunen kan også sikre, at der er tilgængelig faktor 15 solcreme. Kan tjekkes af 6 (6 %)* Kan ikke tjekkes af 80 (82 %) Ikke relevant (ingen strand, sø eller udendørs poolområder) 11 (11 %) Total 100 % (n=97) * Hvis der udelukkende kigges på de kommuner, der har strand, sø eller udendørs poolområder (n= 86), kommer andelen af kommuner, der kan tjekke tjeklistens punkt 12 af, op på 7 % Det ses, at 6 (6 %) kommuner aktivt forsøger at solsikre deres strand, sø eller udendørs poolområder. I et par kommuner har de tilgængelige parasoller og en enkelt kommune er ved at undersøge mulighederne for at få tilgængelig solcreme. UV-indexet blev ligeledes noteret i et par kommuner. I nogle kommuner mente man, at solsikring var unødvendigt, idet træer på badestederne skabte naturlige skyggemuligheder. Der var ikke entydig opbakning til ideen om solsikring af kommunernes badesteder. I flere kommuner blev det nævnt, at folk ikke går på stranden for at ligge i skyggen, og flere mente desuden, at det var borgernes eget ansvar at medbringe solbeskyttelse. Det er dermed en 30