UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik Dansk Mellemtrinnet MUSIK Sangrepertoire Sangteknik Musikoplevelse Musikhistorie DANSK Fremstilling Krop og drama Brug før / efter skolekoncert med DET LILLE OPERAKOMPAGNI LMS aktiviteter er støttet af

2 Fælles Mål Musik (3. 4. ksse) KOMPETENCEOMRÅDER - Musikudøvelse - Musikforståelse KOMPETENCEMÅL - Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse - Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Sangrepertoire Sangteknik Eleven kan synge med på et bredt repertoire af sange på flere sprog Eleven har viden om tydelig tekstudtale og stirt Eleven kan synge med god intonation og kng Eleven har viden om intonation og kng Musikoplevelse Musikhistorie Eleven kan lytte til levende fremført musik. Eleven har viden om lytteadfærd ved levende fremført musik Eleven kan genkende og navngive musikalske genrer Eleven har viden om typiske træk ved forskellige musikgenrer EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan synge en udvalgt melodi af Mozart. 2. Eleverne kan synge en sang på tysk. 3. Eleverne kan lytte opmærksomt til professionelt fremført opera. 4. Eleverne kan variere deres fælles kng i forbindelse med sang. 5. Eleverne kan opvarme stemmen ved hjælp af enkle syngeøvelser. Det Lille Operakompagni: Tryllefløjten Materialet må kun anvendes i LMS-regi. LMS

3 DET LILLE OPERAKOMPAGNI Koncert for mellemtrinnet Tryllefløjten I denne sæson kommer Det lille operakompagni på jeres skole og spiller forestillingen Tryllefløjten i en forrygende - og forkortet - udgave for mellemtrinnet. Tryllefløjten er en stor kssiker indenfor operagenren med formidabel musik og en yderst relevant historie om at blive voksen, udspændt mellem forældres evindelige forventninger og ens egen fornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Det lille operakompagni guider børn og voksne gennem hele historien med fortælling og Mozarts fantastiske musik udført af to operasangere og fire saxofoner. Musikerne er: Pernille Madsen: sopran Søren Hossy: tenor Stefan Baur: sopransaxofon Sarah Vibe-Petersen: altsaxofon Peter K Navarro-Alonso: tenorsaxofon Charlotte Andersson: barytonsaxofon Undervisningsmaterialet Undervisningsmaterialet henvender sig til musik og dansk. Det lille operakompagni vil gerne have, at eleverne har øvet sig på at synge Det klinger så herligt (se s. 12) Læs mere om indholdet og brugen af det på s. 1 i selve materialet. NB! Undervisningsmaterialet downloades fra musikgruppens side på Lydeksemplerne downloades samme sted Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS & Det lille operakompagni Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer

4 Tryllefløjten Praktiske oplysninger Målgruppe: Mellemtrinnet Max. publikum: 120 Opstillings- og nedtagningstid: 60 min / 30 min Scene: Opstilling. Strøm: 220 V Publikum: På stole i halvcirkel på den nge led af rummet Adgang til omklædningsrum: Ja, tak! Forplejning: Vand, kaffe + evt lidt brød/frugt Ved ankomst: Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Kontakt til orkester Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på pds. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. Kontaktperson for Det lille Operakompagni: Sarah Vibe Benfield sarahvibe@gmail.com Tlf: NB! Evaluering Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertpn på Brug skolens login for at komme til koncertpnen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertpnen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres børn. DET LILLE OPERAKOMPAGNI Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012

5 INDHOLD Side 1 SÅDAN BRUGES MATERIALET (lærer) 2 VI PRÆSENTERER...Det lille operakompagni 4 VI PRÆSENTERER...TRYLLEFLØJTEN 5 VI PRÆSENTERER...MOZART 7 VI PRÆSENTERER...OPERA 9 VI PRÆSENTERER...SAXOFONEN 10 VI ÅBNER DØREN TIL OPERA - ARBEJDSOPGAVER (lærer/elev) 12 SYNG-MED-OPGAVE: DET KLINGER SÅ HERLIGT 15 DANSKFORLØB 16 FÆLLES MÅL DANSK 17 DRAMA/DANSK 19 TEMAER OG DISKUSSIONSEMNER (lærer/elev) 20 LILLE KONCERTPLAKAT TIL OPSLAGSTAVLEN LYDEKSEMPLER 1 Det klinger så herligt ( saxofonakkompagnement til at synge med på) 2 Nattens Dronnings arie (Pernille Madsen/ saxofonkvartet) Lydeksemplerne downloades fra gruppens side på til egen computer, hvorfra de kan afspilles direkte, uploades til mp-3-afspiller eller brændes over på en CD, som kan afspilles på skolens lydanlæg. DET LILLE OPERAKOMPAGNI Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012

6 LÆRER SÅDAN BRUGES MATERIALET Undervisningsmaterialet er rettet mod mellemtrinnet og kan både bruges før og efter forestillingen. SKAL Det lille operakompagni vil gerne have, at eleverne før forestillingen har øvet sangen Det klinger så herligt, som de skal synge med på. Node findes på side 12 og saxofonakkompagnement, som I kan bruge, når I øver jer findes som lydeksempel 1. KAN Derudover kan I arbejde med opera som genre, stilistiske figurer og væsentlige temaer hentet fra operaen. God fornøjelse! LMS

7 lærer/elev Vi præsenterer...det lille operakompagni Det lille operakompagni er rejsende ud i opera. Opera kan kun synges af operasangere og dem har kompagniet to af. Men istedet for et helt symfoniorkester, medbringer kompagniet fire saxofoner. Mød sangere og musikere her: Hej! Jeg hedder Pernille. Jeg er sanger og er vild med opera, for i opera skal man både synge flot musik og spille teater - og jeg elsker at synge og spille teater. Jeg er sopran, så det er mig der synger de højeste toner og tit har fantastisk smukke galkjoler på. Hej! Jeg hedder Søren. Jeg er operasanger. Jeg arbejder til daglig på den store nye opera i København, hvor jeg både synger i koret og synger solo. Jeg er tenor, så derfor er det tit mig, der er den unge smukke helt! Engang har jeg også sunget i et band og vet en musikvideo på MTV. Hej med Jer. Mit navn er Stefan og jeg spiller på den lige saxofon som hedder sopransaxofon. Det er ret sejt fordi jeg faktisk er den, der er dirigent i operaen - I ved ligesom ham med pinden og pingvintøjet. Det er lidt fedt at skulle styre det hele og dirigere med min saxofon! Samtidig skal jeg dog også spille en masse melodier, så det er faktisk også ret svært - men det er også derfor det er så sjovt at spille :) LMS

8 Vi præsenterer...det lille operakompagni (fortsat) lærer/elev Også hej fra mig! Jeg hedder Sarah, og jeg spiller på den næstmindste af saxofonerne i kvartteten - altsaxofonen. Jeg elsker at spille saxofon, fordi jeg kan rigtig godt lide lyden. Når jeg spiller i kvartetten får jeg tit lov til at spille melodien - det er nemlig nemmest at høre melodien, når den ikke er alt for dyb. Hej med jer! Jeg hedder Peter og spiller på det smukkeste af alle instrumenter: Tenorsaxofonen. Alle elsker tenorsaxofonen med dens fine svane-form og varme bløde kng. Mit instrument er vet af sølv fra inderst til yderst og er mere kostbar end din ksselærers bil. Hejsa! Jeg hedder Charlotte og jeg spiller på en saxofon, der er lige så stor som mig selv! Det er baritonen, og den kan virkelig spille dybe toner. Men den kan også spille lyst og fine melodier. På den måde får jeg lov til både at spille basrytmen, der får det hele til at hænge sammen, og sjove soloer! LMS

9 Vi præsenterer...tryllefløjten lærer/elev Værker Ligesom Mozart meget hurtigt kunne lære sig et fremmedsprog, kunne han også lære sig at skrive musik i alle stirter og i alle genrer. grande Han har skrevet mere end 40 symfonier, 27 koncerter for kver og symfoniorkester og en hel stribe for violin, horn, fagot, krinet, obo, fløjte og trompet. Han har også skrevet for få instrumenter der spiller sammen i trio, kvartet og kvintet. 700 stykker musik nåede han at skrive, selvom han kun levede 35 år. Man skulle tro, at han skrev musik hele tiden, men han fik også tid til at have det sjovt og rejse og være sammen med sin familie og børn. Hvis man skulle spille al Mozarts musik i træk, ville det tage over 200 timer! Mozarts musik er af og til fræk som han selv. Men den er ikke kun fræk: Den kan også få os til at bruge fantasien eller få os til at grine og græde og gøre os bange eller gde. Mozarts operaer Mozart skrev 24 fantastiske operaer. Den sidste af dem var Tryllefløjten. Han skrev den sammen med en tekstforfatter og teaterdirektør, der hed Emanuel Schikaneder. Schikaneder optrådte også selv i forestillingen, nemlig som Papageno. Billedet her viser Schikaneder som Papageno. I Tryllefløjten optræder også Mozarts måske allermest mystiske og farlige figur, Nattens Dronning. Hendes arier (sange) er noget af det sværeste og mest halsbrækkende musik, der overhovedet findes. Det springer op og ned og ligger så højt, at man skulle tro, det skulle spilles af en fløjte. Det synges af en sopran (den lyseste kvindestemme) i det, der hedder fløjteregistret, hvor sopranen kun bruger en lille del af sin stemme. Den første Nattens Dronning? Hun hed Josepha og var storesøster til Mozarts kone Constanze. Tryllefløjten havde premiere i Wien den 30. september 1791, få måneder før Mozarts død. LMS

10 lærer/elev Vi præsenterer...mozart Mozart En kold januardag i 1756 blev et magisk vidunder født i Salzburg i Østrig: Joannes Chrysostomus Wolfgang Theophilus Mozart, senere kendt som komponisten Wolfgang Amadeus Mozart. Mozart var utrolig hurtig til at lære alt muligt, især musik, men også sprog. Han havde kun været et par måneder i Italien, så kunne han tale, læse og skrive italiensk. Til gengæld var han også et værre vrøvlehoved og en ret fræk fyr ind imellem. Engang skrev han sådan her om en rejse, han var på: Æv, nu har vi rejst hele dagen, og det føles, som om min røv hænger i ser. Mozarts far var musiker og allerede da Mozart var 3 år, blev det krt, at han var særligt begavet med musikalske evner. Som 5-årig kunne han spille kver, som 7-årig optrådte han for konger og kejsere og som 12-årig komponerede han sin første opera. Hans far var meget stolt af ham og slæbte ham rundt i det meste af Europa sammen med storesøsteren Nannerl for at vise ham frem. Mozarts havde 6 søskende, men kun han og Nannerl overlevede spædbarnsalderen. Faktisk rejste Mozart 3729 døgn i sit liv. Det er mere end 10 år og han blev kun 35 år. En anden gang råbte Salzburgs ærkebiskop sådan efter Mozart: Ud med sig jeg vil ikke have mere at skaffe med sådan en møgknægt, Jeg vil heller ikke have mere med Dem at gøre, sagde Mozart næsvist. Det var i 1781, dengang man absolut ikke svarede igen, hvis man blev tiltalt af en fyrstelig. Mozart var også et stort rodehoved -især med sine penge. Da han blev 35 år, blev han alvorligt syg og døde, mens han stadig var i gang med at skrive sit sidste værk, Requiem, som betyder dødsmesse. Inden da havde han lige nået at gøre arbejdet med Tryllefløjten færdigt! LMS

11 lærer/elev Mozarts liv i årstal 1756 Mozart fødes i Salzburg i Østrig 1761 Mozart komponerer sit første værk i en alder af bare fem (5) år! 1763 Som 7-årig tager Mozart på sin første Europa-turné med sin far, mor og storesøster Mozart-familien vender hjem til Salzburg efter tre år på færden Som 11-årig får Mozart sin første opera opført Apollo et Hyacinthus Som 14-årig adles Mozart af Paven i Rom og bliver slået til ridder af Den Gyldne Spore Mozart bliver fyret af ærkebiskoppen af Salzburg efter mange skænderier Mozart gifter sig med Constanze Weber Mozart skriver operaen Tryllefløjten, som har premiere d. 30. september Mozart går i gang med sit Requiem, som han ikke når at gøre færdigt. Kl. 00:55 natten til den 5. december dør Mozart i Wien efter længere tids sygdom. Mozart skriver på sit Requiem, før han dør LMS

12 lærer/elev Vi præsenterer...opera Det lille operakompagni spiller operaen Tryllefløjten for jer. Men hvad er opera? Rigtig mange tror, at opera er En kedelig historie, hvor teksten hele tiden gentages og ikke er til at forstå, tykke damer, der skriger, mens de dør på scenen, opera er kun for fine mennesker eller opera er kun for voksne. Opera er for alle, der vil opleve. I virkeligheden er opera gode historier fortalt af nogen, der synger og fortalt i både drama og musik. Ofte er historierne enkle, f.eks.: En dreng møder en pige, de forelsker sig, slås for kærligheden - og får hinanden til sidst. Men virkemidlerne er ikke enkle: Når vi ser opera, får vi lov at opleve en fortælling på mange måder og ad mange forskellige kanaler. Der er som regel både en scene, kulisser, kostumer, parykker, lys og ofte et kæmpe symfoniorkester i orkestergraven. Nogle gange medvirker mere end 200 mennesker i alt i en operaforestilling, hvis man tæller orkester, solister, kor og scenefolk med! Opera er fuld af følelser. Faktisk kan mange sige, at opera er en ekstremt hurtig måde at træne et helt livs følelser på. Man kan kalde genren for følelsernes fitness-center. Operaord Nogle gange bruger folk, der kender noget til opera, nogle bestemte ord. Dem og deres betydning kan du se her (i alfabetisk rækkefølge): Alt Den dybeste af kvindestemmerne i opera. Har en mørk og blød farve i sin stemme. Hun spiller tit mor, heks eller amme! Arie Betegnelsen for en sang eller de store musikalske numre i en opera. De gør det muligt for den dramatiske figur at afsløre sine inderste følelser og for sangeren at vise hvad han eller hun kan med sin stemme. Baryton Den mellemste af herrestemmerne i opera. Kan synge både højt og dybt i tonehøjde, men ikke så højt som tenoren og med en mørkere farve i stemmen. Spiller tit mindre hovedroller, fornemme personer, heltens hjælper eller morsomme figurer. Nogle gange får barytonen også en hovedrolle. Bas Den dybeste af herrestemmerne i opera. Har en meget mørk farve i stemmen. Spiller ofte faderen, kongen eller den onde skurk! Bukserolle Roller hvor unge mænd spilles af kvinder. Dirigent Den, der styrer hele symfoniorkestret med sin dirigentstok. Generalprøve Den sidste prøve inden premieren. Forestillingen spilles igennem uden afbrydelse for at tjekke, at alt er kr til premieren. Finale Den afsluttende scene og sang i en akt hvor gerne flere personer synger samtidig. Koloratur Lette, hurtige løb med stemmen, hvilket giver en trillende effekt. Det kan næsten bedst sammenlignes med en fuglestemme, der triller. Et af de mest kendte eksempler er Nattens Dronnings arie fra Tryllefløjten. Komponist Den mand eller kvinde, som har skrevet musikken til operaen. Ofte har han eller hun selv bestemt, hvilken tekst, der skulle skrives musik til. LMS

13 Operaord (fortsat) lærer/elev Kostume Det tøj, som operasangerne har på, når de spiller deres rolle. Librettist Den, der skriver en operas libretto. Libretto En operas manuskript. Mezzosopran Den mellemste af kvindestemmerne i opera. Mezzo betyder halv på italiensk, så der er tale om en halv sopran. Hun kan synge både høje og dybe toner og har en mørk farve i sin stemme. Spille ofte hovedpersonens hjælper eller modstander og er af og til den onde! Musikdramatik Når en historie fortælles i en bnding af musik og skuespil. Musikken har en særlig rolle, hvor man kan høre på den, at der snart skal ske noget uhyggeligt. Opera Gode historier fortalt i både orkestermusik, sang, skuespil og tekst. Operasanger En sanger, der har lært at synge på en helt særlig kraftig måde, hvor man ikke behøver mikrofon, selvom man skal synge hen over et orkester på over 100 musikere. Orkestergrav Det hul foran og under scene, hvorfra orkesteret og dirigenten spiller under forestillingen. Ouverture Operaens åbningsnummer. Af det franske ouvert, at åbne. Orkesteret spiller mens scenetæppet er nede og inden dramaet går i gang. Recitativ Den talte dialog eller talesang i en opera. Scenografi Et andet ord for kulisser. Scenografien i opera kan være meget realistisk, eller den kan være meget abstrakt og enkel. Sopran Den højeste af kvindestemmerne i opera. Har en lys farve i sin stemme. Spiller ofte den kvindelige hovedperson og er som regel en af de gode i operaen. Er ofte indbndet i kærlighed! Sufflør En, der sidder i en lille kasse ved siden af scenen og hvisker til operasangerne, hvis de har glemt deres tekst. Symfoniorkester Et orkester, der består af akustiske instrumentet dvs. de har ingen mikrofoner og højttalere. I et symfoniorkester er der både violin, bratch, cello, kontrabas, horn, fløjte, obo, krinet, fagot, trompet, basun, tuba, harpe, pauker og andet sgtøj. I symfoniorkestrets musik gemmer komponisten ofte rigtig mange af følelserne. NB Når Det lille operakompagni kommer til jeres skole, så er symfoniorkestret byttet ud med fire saxofoner! Synge At ve musik med sin stemme til forskel fra at råbe eller tale. Stemme Det mindste instrument i verden og det, vi alle sammen har inde i halsen (så pas godt på det og d være med at råbe alt for meget!) Tenor Den højeste af mandestemmerne i opera. Har en lys og tæt farve i stemmen. Spiller ofte den mandlige hovedperson og helt og førsteelsker. Er rigtig god til at udtrykke kærlighed! Tekstoperatør Den, der styrer maskinen, der viser oversættelserne fra operaens originalsprog til dansk som overtekster Stemmetyper Vis på en ska fra 1-10 hvilken stemme, der er den lyseste og hvilken, der er den mørkeste? Hvad ver de? Dirigenten? Suffløren? Tekstoperatøren? Symfoniorkestret? LMS

14 Vi præsenterer...saxofonen lærer/elev Saxofonen er et blæseinstrument. Den er vet af messing og kan være forsølvet. Alligevel hører saxofonen ikke til messingblæserne, men til træblæserne. Forkringen er, at man spiller på et træbd. Enkeltbdsmundstykke Stangmekanisme til kpper Kp Opbygning Saxofonen består af tre stykker, der samles til det færdige instrument. Delene danner tilsammen et sammenhængende konisk rør med to krumninger og et antal huller. For at kunne dække hullerne er saxofonen udstyret med kpper, som er anbragt oven på røret og fungerer efter et særligt system. Rørets store stykke, det nederste, kaldes kroppen. Oven på kroppen kommer det andet stykke, halsen, som blot er et lille stykke buet rør. For enden af halsen sidder det sidste stykke, nemlig mundstykket. På mundstykket er der fastspændt en lille, tynd, estisk bambuspde med en metalring. Bdet sidder på undersiden af mundstykket. Denne type mundstykke med kun ét bambusbd kaldes for enkelt rørbd. Schallstykke (lydtragt) Puder, som lukker tonehuller Lyd Når man blæser ind i mundstykket, vibrerer bambusbdet op mod det faste underg, som mundstykket udgør. Bdets vibrationer sætter den luft, der er lukket inde i røret, i svingninger, og på den måde dannes der lyd. Saxofonrøret ender i en opadvendt lydtragt, som det meste af lyden kommer ud ad. Resten kommer ud ad de åbne huller. De forskellige toner fremkommer ved, at man åbner og lukker kpperne. På indersiden af kpperne sidder der læderpuder, så de slutter helt tæt. Ksseaktivitet Snak med eleverne om, at man kan ve lyd ved at blæse ind over et bredt græsstrå: Strået fastspændes mellem tommelfingrenes top og bund, og hænderne lukkes, så der dannes et hulrum (resonansrum) mellem de rundede hænder. Lav forsøget med børnene! Træk i den efterfølgende snak en parallel til saxofonen, hvor lyden skabes på tilsvarende måde, blot udgår vibrationerne der fra et bambusbd. NB. I mangel af græsstrå kan forsøget ves med en smal strimmel pergamentpapir. LMS

15 Vi åbner døren til opera Idéer til arbejdsopgaver i undervisningen musiklærer Til læreren: Disse arbejdsopgaver giver mulighed for at træne at intensivere sit udtryk i både musik og dansk. I musik kan I arbejde med: Opvarmning og stemmetræning Syng med-opgave (skal læres før koncerten) Kontrasternes nd: Lys og mørke på kompositionsværkstedet Hurtigt og ngsomt, rasende og.? følelser i sang I dansk kan I arbejde med: Spejlinger og modsætninger som stilistiske figurer i skrift- og talesprog Karakteristikker Kreativ skrivning - skriv med på Tryllefløjten Opvarmning og stemmetræning Opvarmningsøvelser er en sjov og god start på en musiktime. Som regel får øvelserne de fleste børn til at glemme rm og balde i frikvarteret, træthed, generthed og andre blokeringer. Derudover styrker øvelserne generelt koncentrationen, giver fokus og gavner det videre arbejde med musik og sangundervisning. Her er eksempler på opvarmningsøvelser, som er gode at bruge i begyndelsen af en musiktime eller før morgensangen. Øvelserne skal ikke nødvendigvis følges nøjagtigt, men man kan plukke løs afhængig af, hvor meget tid der er til rådighed. Det er dog en god idé at bruge øvelser fra alle fire kategorier, nemlig krop, holdning, støtte og lyd. Krop Vi bruger hele kroppen, når vi synger. Øvelserne her strækker hele kropppen ud, får eleverne til at mærke forskel på at være spændt og afsppet og styrker motorik og bance. Plukke æbler. Lad som om du plukker æbler fra et højt træ. Du skal strække dig højt op på tæerne og helt ud til siden for at nå dem alle. Gå i slowmotion. Gå med store tunge månestøvler i slowmotion. Det må gerne fjedre i kroppen, når du går. Sæt en blid lyd på, der følger din bevægelse. Ryst kroppen. Start med en lille rystelse nede i benene. Sæt lyd på. Sig uh Lad rystelse og lyd vokse i takt og sprede sig til hele kroppen. Holdning Det er vigtigt at stå godt og med en god kropsholdning, når man synger. Sangen kan ikke komme ud, hvis kroppen er helt krøllet sammen. Stå godt. Stå på begge fødder og med fødderne i lige linje under hofterne. Fordel vægten lige, og vær opmærksom på, at du ikke har vægten på hælene. Sørg for at knæene er let bøjede. Hofterne skal være lige, så du ikke hænger skævt i en af dem ligesom en supermodel. Lang ryg. Ret dig op med en åben brystkasse. Forestil dig, at du har et flot halssmykke på, som du vil vise frem. Lang nakke. Forestil dig at du er Pinnochio og hænger i ét eneste af dine hovedhår. Find en god bance, mens du står der og hænger i bare ét hår. Støtte Øvelserne styrker mellemgulvsmusklen og de mave- og rygmuskler, vi bruger, når vi synger. Motorcykel. Forestil dig at du er en motorcykel, der gasser op. Lav glissader, der følger bevægelsen. Øvelsen får også gang i kroppen og mimikken og grinet. Julemanden. Sig Ho ho ho, Ha ha ha, og hi hi hi. Prøv forskellige tone-højder og nuancer som f.eks. julemænd, hekse, fine damer, nysgerrige børn osv. Toget. Sig f-s-f-s- i ring efter hinanden. Sig dem først ngsomt som et tog, der starter og speed op efterhånden. LMS

16 Opvarmning (fortsat) musiklærer Lyd Øvelserne træner strækket og omfanget af stemmen. Det er vigtigt både at komme helt op i højden og ned i dybden. Fyrværkeri. Træk vejret ind som gennem et tyndt sugerør. Træk samtidig hænderne op mod munden (som et omvendt svømmetag). Lav fyrværkeri ved at sige pyh eller fyh på udåndingen i en ng glidetone, som går helt fra det højeste til det dybeste. Lad samtidig hænderne flyve mod loftet og male et fyrværkeri op over hovedet og ned ngs kroppen. Forestil dig at fyrværkeriet skal ud over hele himlen. Pileskydning/spydkast. Forestil dig, at du er en sej indianer, der kaster med imaginære pile og spyd med forskellige lyde alt afhængig af størrelse. Spyd er kraftigere og tager mere fat i stemmen, hvorimod små pile er svagere. Læreren kaster efter eleverne, og eleverne kaster tilbage igen eller til hinanden. ABC-sangen. Sangen synges på "MIAU" i hurtigt og ngsomt tempo. Start på forskellige toner, både høje og dybe og syng med forskellig nuancer: sur, trist, gd, kælent, staccato, legato osv. Vær opmærksom på, at alle vokalerne synges tydeligt. Øvelsen er rigtig god for mimikken. LMS

17 Syng med-opgave (skal læres før koncerten) musiklærer Det klinger så herligt Det lille operakompagni vil gerne have, I har lært det lille kor Det klinger så herligt før koncerten. Tekst og node finder I her. Indspilning af sangen med saxofon-akkompagnement finder I som lydeksempel 1 Allegro Das klinget so herlich W A Mozart Det klin - ger så her - ligt, det klin - ger så skønt tra- Eb Bb Bb Eb. Nej Eb Ab Bb Bb Eb al - drig i liv - et har jeg hørt så kønt tra Bb Bb Bb Bb Eb 1.. Nej 2.. Eb Ab Bb Bb Eb Eb navarro-alonso 2010 LMS

18 musiklærer KONTRASTERNES LAND Tryllefløjten er fyldt med modsætninger og kontraster i fortællingen. Musikken er også fyldt med disse modsætninger og kontraster. Prøv at arbejde med nogle af disse modsætninger og find selv på flere: Lys og mørke på kompositionsværkstedet. 1. Gå sammen to og to Den ene skal nu finde en lys lyd og den anden en mørk. De to lyde skal klæde hinanden. Vær opmærksomme på at lytte godt efter hinandens lyde og bliv ved med at lede til I begge er tilfredse. I kan finde lyde i musiklokalet, i ksseværelset, i skolegården, i skoven og i jer selv. Husk at I skal kunne tage lyden med jer! 2. Den danske komponist Per Nørgård har opfundet et system, hvor musikken skabes af lyse og mørke lyde. Denne musik kaldes også lys- og månemusik. Systemet er opdelt i brikker og den første ser sådan ud: LYS MØRKMØRK LYS Prøv at spille den første brik. Når han sætter de næste brikker på, ser det sådan ud: Lys mørk mørk lys / mørk lys lys mørk / mørk lys lys mørk / lys mørk mørk lys. Prøv at tegne denne række af brikker! Prøv at spille disse brikker mange gange, indtil I kan gøre det helt uden at kigge på papiret! Hvordan ville den næste brik se ud? Hvordan ville den lyde? Prøv at spille den. Per Nørgårds system hedder Uendelighedsrækken. Hvorfor tror I, det hedder sådan? LMS

19 Følelser i sang musiklærer Hurtigt og ngsomt, rasende og? I sang er det nemt at høre følelserne i musikken. Nogle af følelserne kan udtrykkes i enkle musikalske virkemidler (som tempo og taktart), mens andre udtrykkes mere komplekst. 1. Hurtigt og ngsomt 1. Syng Det klinger så herligt med hele kssen. Bliv ved, til I kan følges ad. 2. Læreren er leg-leder : Stil kssen op i to rækker, med front mod hinanden (som i dansen Åh, Susanne ), med ca. 2 meters afstand. 3. Prøv at synge sangen meget ngsomt, mens I går frem mod midten i et tempo, som passer. 4. Prøv at synge sangen meget hurtigt, mens I går frem mod midten i et tempo, som passer. 5. Lad hver række finde en følelse, som den anden række skal synge med. Spørg først række A, hvilken følelse række B skal starte med at synge med? Lad række B gå ind mod midten, mens de synger med den følelse, række A havde besluttet. Spørg dernæst række B, hvilken følelse række A skal starte med at synge med? Lad række A gå ind mod midten, mens de synger med den følelse, række B havde besluttet. 6. Lad række A finde en modsætning til den følelse, række B havde valgt til dem og omvendt. 7. Lad række A synge med den følelse, række B havde valgt, mens de med kroppen viser den modsætning, de selv har valgt. Det er svært, så giv tid! NB Det kan være en god idé, at læreren stiller sig sammen med den række, der skal gå frem, trækker vejret tydeligt og lige går med de første par skridt, så rækken kommer i gang samlet. Nattens Dronning i Tryllefløjten Prøv at lytte til Nattens Dronnings arie (lydeksempel 2). Snak om hvilken følelse, hun synger med? Snak også om, hvilke særlige kendetegn i musikken, der skaber den følelse? Er det tonernes højde? Længde? Tempo? Styrke? Sammensætning? Måden hun synger dem på (frasering)? LMS

20 DANSKFORLØB LMS

21 Fælles Mål Dansk (3. 4. ksse) KOMPETENCEOMRÅDER - Fremstilling - Kommunikation KOMPETENCEMÅL - Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer - Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Fremstilling Krop og drama Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende Eleven har viden om ordforråd og sproglige valgmuligheder Eleven kan forstå eget og andres kropssprog Eleven kan forstå eget og andres kropssprog EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan skrive med afsæt i en fiktiv fortællervinkel. 2. Eleverne kan eksperimentere med kropssproget ud fra enkle forlæg. LMS

22 Drama/dansk Til dansklæreren Mozarts opera Tryllefløjten er fyldt med spejlinger og modsætninger. Med udgangspunkt i enkle dramaøvelser kan I arbejde med den stilistiske figur modsætninger. Samtidig trænes en kreativ skriveproces, fra visuelle og kunstneriske iagttagelser over poesi og sprogliggørelse til en kvalificeret karakteristik i sammenhængende form. 1. Spejlinger (opvarmning) Find sammen to og to. Lav den kssiske spejlingsøvelse: den ene bevæger sig, ngsomt og omhyggeligt, den anden spejler. HUSK I ikke må tale, kun bruge kroppen! Byt. Find på og vis et erhverv. Lad din makker gætte, når han/hun har spejlet dig. Byt 2. Modsætninger Find sammen to og to. A ver det første ord på listen. B viser modsætningen. HUSK I ikke må tale, kun bruge kroppen! Byt Skriv jeres modsætningspar ned og find selv på flere 3. Statuer som udgangspunkt for karakteristik Find sammen to og to. Byg statuer efter nogle bestemte titler og regler: Regler: Den ene er leret, den anden er skulptøren (= den der bygger statuen). Skulptøren kan forme leret, som han/hun vil, for leret bliver stående, præcis som skulptøren former det. Til gengæld må skulptøren ikke gøre noget, der gør ondt på leret! Man må heller ikke forme ansigtet, så skulptøren skal i stedet vise for med sit eget ansigt, hvordan han ønsker at statuen skal se ud i ansigtet. Lad din statue stå, når du er færdig med den. Gå selv ind i midten af kredsen, når du er færdig. Når alle statuer er kr, kan I gå på kunstudstilling. Skriv stikord ned om din egen statue (eks.: foroverbøjet, indadvendt eller ser ngt væk ) Byt! Ordliste til modsætningsøvelse Nemme ord Stor Stærk Gd Svære ord God Lys Klog Naturlig Titler til statuer Bange Modig Forelsket Dominere HUSK I må ikke tale, kun bruge kroppen! Nu skal I til at skrive: o Vælg det allerbedste stikord. Forestil dig et menneske ud fra det stikord. Måske kan du komme i tanker om én, du har læst om eller set i en film. o Vælg andre stikord, som passer til. Skriv dem op på en liste. o Del derefter ordene i to lister: en for de ydre karaktertræk (dem man kan se) og en for de indre karaktertræk (dem man ikke kan se). o Find på et navn til dit menneske. Skriv navnet øverst på din nye liste. o Forestil dig nu, at du skal beskrive dit menneske for en, der er blind. Du skal både beskrive de ydre karaktertræk og de indre. LMS

23 4. Skriv med på operaen En ung kr stemme vil vise jer vejen, I kender den godt, for det er jeres egen! I Tryllefløjten sendes to unge mænd ud i verden med ordene Forestil dig, at dit menneske sendes ud i verden med disse ord. Skriv et brev, hvori han eller hun fortæller om sine oplevelser fra et sted ude i verden. Hvordan vil han/hun beskrive oplevelserne, når han har de karaktertræk, du har samlet ovenfor? Du kan bruge papiret her nedenfor: Kære...! LMS

24 Temaer til diskussion før og efter koncerten Mozarts opera Tryllefløjten er fuld af magi og eventyr.! Den magiske musik Hovedpersonen Tamino, en ung prins på vej ud i verden, får en magisk fløjte af Nattens Dronning, en spændende og noget uhyggelig dame. Den magiske fløjte kan få dyrene til at standse op i naturen og kan undervejs på Taminos vej ud i verden også stoppe hans modstandere med sine magiske toner. Hans ven og hjælper Papageno har også en fløjte. Den har kun fem toner, som han kan spille i en sød og munter opadgående melodi. Hans fløjte kan bruges til at kommunikere med, og når han spiller på den, kan han og Tamino finde hinanden men hans fløjte er en NATURfløjte og har ingen magiske evner. Mens Taminos fløjte er symbol på kulturen, så er Papagenos symbol på naturen. Mange mennesker og mange komponister på Mozarts tid levede med en forståelse af, at musikken på en meget konkret måde kan påvirke mennesker følelser. F.eks. troede man, at en opadgående melodi kunne skabe glæde i sindet, mens små nedadgående spring skabte sorg, og et nedadgående tritonus-spring (f.eks. fra f til h) var direkte djævelsk! Mozart vidste nok godt, at det ikke var så konkret og enkelt som det, men han viste også, at hans musik kunne skabe mange følelser i mennesker. I dag synes mange mennesker, at Mozarts musik i sig selv er magisk.? Hvad synes I? Kan Mozarts musik skabe nye følelser i jer? Hvilke? Hørte I de magiske instrumenter? Var der andre magiske ting i historien?! Hvem er helten i Tryllefløjten? I et almindeligt eventyr er det som regel prinsen, der er helten. Han dræber det onde uhyre, befrier prinsessen og arver det halve kongerige. Med sig har han måske en tjener, hvis rolle det er at hjælpe og tjene sin herre, så han kan nå sit mål: prinsessen. Er det mon også sådan i Tryllefløjten? Den unge mand Tamino får sig en ven og hjælper, fuglefængeren Papageno. Tamino er prins, og hans opgave er at befri Pamina, datter af Nattens Dronning og prinsesse. Papegeno er fuglefænger, et fjollet naturmenneske, som mest er optaget af at spise, drikke og være til. Papageno har slet ikke lyst til at være Taminos tjener på rejsen ud i verden for at befri Pamina, men fordi han bliver lovet, at der også vil være en kvinde til ham ved rejsens ende, går han med. Men det er faktisk Papageno, der finder Pamina først og Tamino er måske slet ikke så heltemodig endda? LMS

25 ? Hvad kendetegner en helt i gamle dage? Hvad kendetegner en helt i dag? Hvem synes I er helten? Hvorfor tror I Mozart skaber tvivl om, hvem helten er?! Oplysningstiden og den franske revolution Mozart skrev Tryllefløjten i Hele Europa var på det tidspunkt optaget af at blive klogere - at de sig oplyse - og vi kalder derfor tiden for oplysningstiden. Oplysningstiden er en periode i Europas historie, som ca. går fra 1690 til Oplysningstankerne gik ud på at give mennesker, alle mennesker, også de helt almindelige, oplysninger, så de kunne udvikle deres viden og sig selv. Samtidig kunne mennesket bruge oplysningerne til at stille spørgsmålstegn ved den måde, verden var indrettet på, hvor al magten lå hos kongen og hos kirken. Kodeordene i Oplysningstiden var: det fornuftige, det naturlige og det nyttige. Oplysningstidens idealer er i dag blevet folkeeje. De dukker op i den måde, vi taler og tænker på. De er - på godt og ondt - blevet en helt naturlig del af vores billede af verden. Mange af oplysningstidens opdagelser lever vi højt på i dag: Isaac Newton opdagede tyngdekraften, James Watt opfandt dampmaskinen og opdagelsen af koppevaccinationen gjorde et utal af mennesker raske! Når man stillede spørgsmålstegn ved magten, kongen og kirken betød det også, at man syntes, at almindelige mennesker skulle have mere magt. Over hele Europa oplevede man i oplysningstiden revolutioner, hvor folket krævede del i magten. Den mest kendte revolution er Den franske revolution i Sgordene, som folket råbte på gaderne, var Frihed, lighed og broderskab og man kæmpede for en ny menneske-lig-hed: at alle mennesker er lige. Retten til magt er ikke længere noget, man er født til, men noget man må gøre sig fortjent til ved at handle i overensstemmelse med principperne for oplysningstiden: det fornuftige, det naturlige og det nyttige. Det betyder, at det enkelte menneske skal opføre sig civiliseret, det vil sige opføre sig ordentligt, tænke på andre og ikke kun på sig selv og bruge sin oplysning fornuftigt, til bedste for alle mennesker. For at skaffe sig af med adelen, der sad på magten, slæbte man dem på skafottet. Det var måske ikke så civiliseret?? Hvad forstår I ved fornuftigt? Naturligt? Nyttigt? Er oplysning godt? Er der ting ved oplysning, som ikke er så gode? Er alle mennesker lige idag? Hvis I ikke synes det, kan de så blive det? Kan I få øje på nogle oplysningsidealer i Tryllefløjten? LMS

26 KONCERT TRYLLEFLØJTEN Ksser: Sted: Tidspunkt: LMS