EVALUERING evalueringskultur - en sammenfatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING evalueringskultur - en sammenfatning"

Transkript

1 oktober EVALUERING evalueringskultur - en sammenfatning H. C. ANDERSEN SKOLEN Billeder på en Evalueringskultur God praksis for løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på H. C. Andersen Skolen Ved skoledagens afslutning kan hver elev fx reflektere over, hvad de har lavet, hvad de har lært, og hvordan de har haft det ud fra nogle spørgsmål. Det kan fx være disse Hvad lavede jeg i dag? (skriv mindst 3 ting) Hvad lærte jeg af nyt i dag? Dagens sol (en positiv oplevelse) Dagens sky (en ngativ oplevelse) Men det kan også være en glad / sur smiley 1. Løbende evaluering er en integreret del af undervisningsopgaven 2. Løbende evaluering omfatter både lærerens og elevens vurdering af elevens udbytte. 3. Løbende evaluering har karakter af forløb - i modsætning til punktnedslag en eller to gange om året. 4. Løbende evaluering gennemføres systematisk ud fra et begrundet valg af evalueringsredskaber og fastholdes i form af skriftlig eller visuel dokumentation. 5. Løbende evaluering danner det naturlige grundlag for elev- og forældresamtaler. 6. Løbende evaluering understøtter samarbejdet mellem lærer og elev om fastsættelse af mål for eleven og understøtter dermed også lærerens tilrettelæg- Læringsevaluering på H. C. Andersen Skolen?? På H. C. Andersen Skolen sikrer vi, at eleverne både udvikler et dokumentationsværktøj i den eksisterende portfolio og et refleksionsværktøj, som forholder sig til indlæringsmetode, arbejdsredskaber og organiseringsform i arbejdet. Ved skoleårets afslutning udvælger eleverne en præsentationsportfolio, som danner grundlag for en udviklingssamtale mellem elev, forældre og lærere. KOMMUNIKATIONEN Et synligt feedbacksystem og et fremadrettet arbejde med at udvikle et feedforwardsystem, som kan gøre os foregribende og proaktive. På H. C. Andersen Skolen arbejder vi professionelt som lærere og pædagoger. Vores professionalisme knytter sig dermed også til at vi er bevidste om og kan håndtere, hvorledes vi giver hinanden feedback som pædagogiske medarbejdere. En moderne medarbejderrolle er omfattet af at vi i vores skolekultur har indbygget vaner og redskaber til at snakke sammen om erfaringer, målsætninger og ny viden. Heri ligger at feedbacken mellem medarbejderne foregår såvel i dagligdagen - i det pædagogiske rum - som i teammøder, fællesmøder og strukturerede samtaler. En stærk lærer/pædagog er stærk bl.a. fordi vedkommende er på, er skarp, er målrettet - er refleksiv. Dvs. kan reflektere over egen praksis i lyset af fælles mål og resultater. I nogle tilfælde går vi efter den mundtlige feedback - andre gange erkender vi virkningen af at skriftliggøre refleksionerne. Eks. i forbindelse med udviklingssamtaler, teamsamtaler, udviklingsplaner og udvalgte evalueringsplaner.

2 Elementer i evalueringskulturen På H. C. Andersen Skolen ORGANISERINGSFORM PROFESSIONSIDEAL Selvstyrende team som organiseringsform Medarbejderprofil Billedtekst, som beskriver billede eller grafik. FEEDBACK /-FORWARD Feedback system Forstyrrelsen sat i system Refleksion & dialog Videndeling & kompetenceudvikling i teamene DIALOGEN Fleksibel tilrettelæggelse UNDERVISNINGEN VÆRDIER / TEORIER Fælles og veldefinerede værdier Et fælles teoretisk grundlag Tests / diagnostiserende prøver Læringsevaluering som afsæt for undervisningens planlægning, afvikling og evaluering Arbejdet med at udvikle et feedforwardsystem Virksomhedsplan Fælles Skoleudvikling SKOLENS DOKUMENTER Aktivitetsplaner koblet op på fælles mål Portfolio / logbog Udviklingsplan for det enkelte barn DOKUMENTATION / SYNLIGGØRELSE Teamene udarbejder 1 gang årligt et TEAMNOTAT, som indeholder teamets overvejelser over: kvaliteten i undervisningen (teamets overvejelser På baggrund af samtlige teamnotater udarbejder ledelsen et resultatnotat over sine refleksioner - altså lærerens læring. ( næste gang skal jeg huske at. og jeg skal bygge videre på erfaringerne med. Jeg mente undervisningen skulle føre til men det gjorde den ikke. Næste gang vil jeg osv.) Elevresultaterne en redegørelse for de data, Side 2 BILLEDER PÅ EN der er indhentet på elevernes læring, og hvordan teamet vil bruge dem i det videre arbejde

3 Tilpas forstyrrelse. eller refleksion og dialog sat i system Coaching som redskab? REFLEKSION TUS Kerneteam udviklingssamtale SUPERVISION Medarbejder udviklingssamtale Storteamkoordinato udviklingssamtale KUS MUS STUS Storteam udviklingssamtale Fagteam udviklingssamtale FUS LEDELSEN Udviklingssamtalerne er et kvalitetssikringssystem, idet de sikrer tilpas forstyrrelse af såvel søndags- som praksisteori. Udviklingssamtalerne understøtter arbejdet med at dele refleksioner med henblik på at skabe 2. ordens læring i organisationen. Udviklingssamtalerne er italesættelse af refleksionerne i organisationen. Storteamenes udviklingssamtale med hinanden Side 3

4 Evalueringskultur der bygger på operationelle mål Vi har opbygget et feedbacksystem, som sikrer den tilpasse forstyrrelse i form af dialog og refleksion i alle faser af arbejdet. Feedbacksystemet sikrer, at vi hele tiden arbejder med at se, om det, vi gør, virker. Hvis vi ønsker at blive proaktive i stedet for reaktive, er det nødvendigt at skabe en slags feedforwardsystem, som kan hjælpe os med at forudse begivenheder og resultater. Dette forestiller vi os kun kan nås, hvis der er opbygget en stærk evalueringskultur, der benytter sig af såvel systematiske målinger på undervisningens effekt på det enkelte barn som på læringsevaluering, som involverer elev og forældre i evalueringen og anvendelsen af den. Vi opfatter også den tilpasse forstyrrelse på alle niveauer som særdeles værdifuld for videreudviklingen af den refleksive tænkning og villigheden til at være skeptisk over for egen praksis og måske endda invitere til andres observationer og sparring. En sådan evalueringskultur, mener vi, kan give det overblik, der er nødvendigt for at skabe det proaktive læringsmiljø. Enhver evaluering er en forkortning af virkeligheden. Den må afbalanceres i forhold til andre hensyn såsom samvittighed, kollegialitet og faglig forståelse. I de færreste organisatoriske og samfundsmæssige sammenhænge ville verden være til at holde ud at leve i, hvis det var evalueringernes mest forsimplede billeder, der var totalt styrende for vore handlinger. Peter Dahler-Larsen ARBEJDSGANG VED UDARBEJDELSE AF LÆREPLAN Først fastsættes faglige, etiske, personlige og sociale mål for perioden. Disse mål er koblet op på fælles mål; og de udmøntes i meget smalle og operationelle mål, som fortæller noget om, hvad eleverne ved periodens slutning skal kunne (færdighedsmål) vide (kundskabsmål) være motiverede for (interessemål) I forlængelse heraf gøres overvejelser over, hvilke tegn på målopfyldelse, der i processen skal kigges efter, og hvordan der kan justeres i forhold til disse tegn. Herefter udarbejdes en handlingsplan med beskrivelse af aktiviteter overvejelser over læringsrum og undervisningsmaterialer Organiseringsformer (herunder fælles undervisning, hold m.v.) Dernæst fastlægges strukturen med planlægning af: undervisningsopgavens placering på skemaet og tidsmæssige udstrækning bemanding Til sidst udarbejdes en evalueringsplan, hvoraf det fremgår hvilke evalueringsredskaber, der vil blive taget i anvendelse for at se, hvorvidt målene er nået (professionel vurdering, tegn, tests, interviews m.m.m.) hvordan evalueringen kan danne udgangspunkt for fastsættelse af de næste mål hvordan samarbejdet mellem elev - personale - forældre skal være omkring evalueringen. Hvis det du gør ikke virker.. Så gør noget andet Mål er ønsker med udsigt Vi skal flytte fokus fra, hvad børnene laver, til det børnene lærer. Læringsevaluering eller løbende evaluering på H. C. Andersen Skolen: 1. integreret del af undervisningsopgaven 2. Løbende evaluering har karakter af forløb,- altså en konstant kiggen efter, om målene nås. 3. Løbende evaluering gennemføres systematisk ud fra et begrundet valg af evalueringsredskaber og fastholdes i form af skriftlig eller visuel dokumentation i portfolioen. 4. Løbende evaluering danner det naturlige grundlag for elev- og forældreudviklingssamtaler. 5. Løbende evaluering understøtter samarbejdet mellem lærer og elev om fastsættelse af mål for eleven og den danner et naturligt grundlag for tilrettelæggelse af undervisningen. Side 4 Side 4

5 Elementer i evalueringskulturen Fra Karen Leths oplæg Anbefalinger til lærerne At den enkelte lærer: Billedtekst, som beskriver billede eller grafik. udarbejder årsplaner, der rummer overvejelser om mål og evalueringsformer udvikler en arbejdsform, der giver eleverne en mere aktiv rolle i læreprocessen er opmærksom på den betydning eleverne tillægger lærer-elevrelationen...og i fællesskab er med til at udvikle modeller og redskaber til at fremme arbejdet med mål og evaluering er medskaber af en arbejdskultur i lærerteamet, som understøtter arbejdet med mål og evaluering Side 5

6 Elementer i evalueringskulturen Fra Karen Leths oplæg Fokus på læring Det er alles opgave at sikre: en fælles forståelse af begreberne systematik og skriftlighed udvikling af undervisnings- og organiseringsformer klare udmeldinger fra alle ledelsesniveauer mere pædagogisk ledelse Det er lærernes opgave at gøre målene tydelige for eleverne at stimulere eleverne til at arbejde selvstændigt at være i løbende dialog med den enkelte elev om målene at bruge teamet til udvikling af undervisningen Side 6

7 Elementer i evalueringskulturen Fra Karen Leths oplæg Hvis vi vil opnå værdifulde resultater. må vi først fastsætte kriterier for god praksis eller med andre ord: gøre os klart hvilke virkemidler vi tror på.. og dernæst skabe rammer og aktiviteter der ligger inden for de virkemidler vi tror på.. og hele tiden holde øje med om aktiviteterne har den forventede virkning Side 7

8 Evalueringsmetoder og -redskaber (kan / kan næsten / kan ikke / vil ikke) SKOLENIVEAU Skoleplan - virksomhedsplan Kvalitetsudviklings- og evalueringsmodeller Kulturundersøgelse Tilfredsheds-, trivsels- og brugerundersøgelser Spørgeskemaundersøgelser Interviews Historiefortællinger Høringer Cafémøder Fokusgruppeinterviews Cirkelsamtaler Observation / registrering LÆRER/PÆDAGOGNIVEAU Reflekterende teamsamtaler Teamsamtaler med ledelsen Kollegial vejledning / supervision / sparring Walk Through Observationer / iagttagelser, som deles i teamet Kollegial årsplan eller aktivitetsplan koblet til fælles mål Medarbejderudviklingssamtaler Logbøger Side 8

9 KLASSE/ELEVNIVEAU Årsplaner / aktivitetsplaner for klassen Udviklingsplaner for den enkelte elev / gruppen Portfolio Logbøger Skolehjemsamtaler Individuelle elevhandleplaner / mål Individuelle undervisningsplaner Mundtligt og skriftlig respons (lærer-elev, elev-elev, forældre-elev) på proces / opgaver/skriftlig fremstilling/produkt/formidling/præsentation Lærerobservationer / daglige iagttagelser Cafémøder Interviews Video- og båndoptagelser Selvvurdering (tegninger, spørgeskemaer med symboler og afkrydsning, kan/ kan næsten m.v.) Samtaler formaliserede / systematiserede elev-lærersamtaler daglige / uformelle / spontane elev-lærersamtaler morgenmøder synliggørelse af dagsorden og forventninger til indlæring planlægningssamtaler processamtaler afsluttende evalueringssamtaler evalueringsskemaer efterfulgt af samtaler skolehjemsamtaler med temaer tests (SPU, læsetest, chips, tegneiagttagelse, regnetests m.m.m Side 9

10 Nogle fakta om evaluering og evalueringskultur læsning Hvorfor en evalueringskultur? Når evalueringskulturen er sat på den skolepolitiske dagsorden i disse år, er det ikke en tilfældighed. Evaluering og dokumentation må i dag ses som en del af skolens grundvilkår. Kravet om evaluering afspejles i dag både i den centrale lovgivning, (Folkeskoleloven og i lov om Åbenhed og Gennemsigtighed i uddannelserne) og i den enkelte kommunes skolepolitik. De lovmæssige rammer for evaluering fremgår af folkeskolelovens 2, 13, 18. I 13, stk. 2 står der som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbygge. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Hvad er en evalueringskultur? Evalueringskultur kan karakteriseres som en organisations vaner med at forstå, vurdere, beskrive og forandre organisering og praksis med henblik på at øge kvaliteten. Der er tale om at understøtte og fremme kvalitetsudvikling på skole- og individniveau. Kultur består bl.a. af vaner skabt af mennesker og som derfor også kan ændres af mennesker. De nye vaner kan består i, at evaluering bliver en integreret del af skolens hverdag på alle planer. Dermed vil evaluering indgå som en del af en professionel og systematisk arbejdsform, der i mange tilfælde også inddrager flere af skolens implicerede parter. Evaluering kan hjælpe et individ eller en organisation til systematisk at reflektere over egen praksis, vurdere og handle i konsekvens heraf. At opstille politiske eller professionelle mål for en indsats uden efterfølgende at reflektere over, hvorvidt disse mål i praksis er blevet indfriet, kan betegnes som en slags uafsluttet aktivitet uden potentiale for videreudvikling eller læring. (Dahler- Larsen). Evaluering kan give sarr på, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og om der er faktorer, der skal have særlig opmærksomhed. Ligeledes kan evaluering give et billede af, om vi rent faktisk gør det, vi siger, og om vi opnår det, vi sigter efter. Det er vanskeligt at justere områder af ens handlepraksis, uden et grundlæggende kendskab til resultaterne af den aktuelle indsats. (Dahler-Larsen). Evalueringer kan oftest placeres i spændingsfeltet mellem kontrol og udvikling. De to tilgange udelukker ikke hinanden, men kan supplere hinanden. De knytter an til hver sin retning inden for evaluering (den summative og formative). I evalueringslitteraturen sondres dr generelt mellem summative og formativ evaluering. Den summative evaluering er kontrol- og resultatorienteret og lægger vægt på at vurdere, hvorvidt målene er nået. Den formative evaluering er udviklings- og procesorienteret og har sigte på at tilvejebringe både videreudvikling og læring. Evalueringskultur - hvordan? En skoles evalueringskultur bør bygge på de værdier og det menneske- og læringssyn, som beskrives i folkeskoleloven og Fælles Mål. Kulturen afspejles på alle skolens niveauer: Fx skoleniveau, medarbejderniveau, klasse/elevniveau. For at etablere, fastholde og udvikle en evalueringskultur på alle skolens niveauer må man ved hver evaluering stille krav om kvalificerede overvejelser som fx: Hvad skal evalueres? Hvad er formålet? Side 10

11 Hvordan skal der evalueres? Hvem skal inddrages? Hvilket forum er der tale om? Hvem skal have indsigt i resultaterne? Hvordan sikres videndeling og formidling af resultaterne? Hvordan følges der op på resultaterne+ Medtænkning af flere eller samtlige af disse spørgsmål bidrager samtidig til at sikre, at evalueringspraksissen ikke antager en ritualiseret form. I den forbindelse er det vigtigt at have opmærksomhed på, at evaluering aldrig må blive et mål i sig selv, men skal være et middel til at opnå en forbedret praksis. Valget af evalueringsredskaber og -metoder indebærer et valg. Dette valg er på ingen måde værdifrit. Ingen evaluering er i stand til at indfange hele virkeligheden på én gang, idet metoderne har vidt forskellige udgangspunkter og perspektiver. Det er imidlertid vigtigt, at være opmærksom på evalueringsmetodernes forskellige potentialer for at honorere forskellige mål. Der findes en række forskellige formål med anvendelse af evlaueringsmtoder, som fx kontrol, bedømmelse, dokumentation, feedback, læring, udvikling. Ofte er formålet at opnå en kombination af disse. Skolens ledelse spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om - i samarbejde med medarbejderne - at få beskrevet og implementeret skolens evalueringskultur, herunder at få synliggjort og systematiseret de evalueringstiltag, der allerede finde på skolen. Det er væsentligt, at skolens evalueringsprocesser bliver omfattet af den størst mulige ærlighed, synlighed og åbenhed. At opbygge en evalueringskultur bliver at opbygge en faglighed, der med tiden kan blive til vaner og åf det hele sat i system i forhold til at evaluere på mange forskellige niveauer: elever, undervisning, teamsamarbejde, ledelse og hele skolens virksomhed. I Odense Kommune vurderes en skoles evalueringskultur ud fra følgende indikatorer: Tydelige beskrivelser af hvor, hvordan og hvornår evaluering foregår på henholdsvis skole-, lærer-/pædagog-, klasse- og elevniveau; fx via en årsplan eller en aktivitetsplan Opstilling af mål på alle niveauer - herunder lærings- og undervisningsmål samt mål for organisationsudvikling Skriftlighed i forbindelse med mål, handling,evaluering og opfølgning Det er synligt i skolens praksis, at evaluering understøtter læring og udvikling på alle niveauer Brug af varierede metoder og evalueringsredskaber afhængig af formål for evaluering Konsekvent brug af evalueringsresultater Evaluering understøttes af dokumentation; bl.a. i forbindelse med skole-hjem-samtaler, lærer-elevsamtaler og teamsamarbejde Skolen sikrer progression i udvikling af elevernes og lærernes evalueringskompetence Kontinuitet i en afdelingsopdelt skole; fx gennem procedurer, der sikrer dokumentation ved overgange. frit efter Dahler-Larsen og Odense Kommunes inspirationspapir vedr. evaluering Side 11

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater 2005 25. oktober kl. 17-20 EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater H. C. ANDERSEN SKOLEN Evalueringskultur

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 7 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 3 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Randers Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Randers Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning............................................................................................................................

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Bækholmsk len Odense Kommune

Bækholmsk len Odense Kommune Bækholmsk len Odense Kommune 31. august 2006 Status på skolens evalueringskultur, august 2006 Baggrund: Bækholmskolen blev etableret august 2003 som Odense Kommunes heldagsskole for elever mellem 7-13

Læs mere

Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering

Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering #BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering Skoler Juni 2014 Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: lkc Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 1 Indledning: Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumenter mål og indsatsområder. Institutionslederen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej Forældrebestyrelsen og personalet Fortælling om Børnehuset Baggersvej Sådan engagerer vi os. Sunde og dygtige børn i trivsel! Ofte hørt, men hvordan praktiseres det? I Børnehuset Baggersvej fokuserer vi

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ..  # $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Høring Læring i universer, med fokus på dagtilbud

Høring Læring i universer, med fokus på dagtilbud Bestyrelser i dagtilbud og skoler Rådgivningsteam MED organisationen Haderslev Kommune Børne- og Familieservice, Dagtilbud til børn www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 10 43 bigr@haderslev.dk 09-10-2015 Sagsident:

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk

Læs mere

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K

Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Odense, den 19. december 2005 Vedr. ansøgning om dispensation fra skoledagens længde. Indledende kommentarer Hermed følger beskrivelse

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009 Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet.

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere

Evalueringskultur på Holbæk lille Skole

Evalueringskultur på Holbæk lille Skole Evalueringskultur på Holbæk lille Skole I vores udviklingsplan for 2006-2010 står der: Vi skal etablere en evaluerings - og videndelingskultur, der giver os mulighed for at bruge vores ressourcer optimalt

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

S A M M ENLIGNET MED 200 7

S A M M ENLIGNET MED 200 7 S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende

Læs mere

Styrkede pædagogiske læreplaner

Styrkede pædagogiske læreplaner 1 Gode dagtilbud gør en forskel for alle børn 2 PROGRAM Fakta og baggrund Indhold og fokus Læringsmiljø Børn i udsatte positioner Forældresamarbejde 3 Fakta og baggrund Læreplaner siden 2004 Synliggjort

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Nyboder Skole som uddannelsessted

Nyboder Skole som uddannelsessted Praktik uddannelsesplan Nyboder Skole Øster Voldgade 15, 1350 København K, tlf. 3366 4950 Praktik ansvarlig på Nyboder Skole: Mariann Würtz, tlf. 8232 8550 eller 2630 1734 mawurt@nyboderskole.kk.dk, Nyboder

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2007 Specialklasser 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Forord:...2 Baggrund:...2 Proces...3 Helhedsvurdering af det faglige niveau i specialklasser...4

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Plan 2004 IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling

Plan 2004 IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling Plan 2004 Der iværksættes i løbet af 2004 evalueringer i distrikterne Gentofte, Maglegård, Tjørnegård og Hellerup. Udgangspunktet for evalueringerne er, hvordan de fysiske rammer anvendes. De fysiske rammer

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Plan 2004 IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling

Plan 2004 IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling Plan 2004 Der iværksættes i løbet af 2004 evalueringer i distrikterne Gentofte, Maglegård, Tjørnegård og Hellerup. Udgangspunktet for evalueringerne er, hvordan de fysiske rammer anvendes. De fysiske rammer

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07

Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07 1. Fælles indsatsområder 1.1.1 Teamsamarbejde i børnehaveklassen Det er et mål at understøtte teamsamarbejdet ved at personalet får afstemt forventninger i forhold til funktioner og roller. Virksomhedsplan

Læs mere