Kvalitetssikring af folkeskolerne i Randers Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetssikring af folkeskolerne i Randers Kommune"

Transkript

1 Kvalitetssikring af folkeskolerne i Randers Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Evalueringskultur Krav, forventninger og anbefalinger fra centrale aktører Tiltag i Randers Kommune Et kvalitetssikringssystem Kvalitetssikringssystem for skolevæsnet i Randers Kommune Dokumentationsnotat, dokumentationssamtaler og afrapportering Skematisk beskrivelse af kvalitetssikringssystemet Anbefalinger i Randers Kommune Den dynamiske SMTTE-model Portfolio Implementeringsplan Materialer Afslutning

3 1. Indledning I dette skrift redegøres for, hvad tilsyn og kvalitetssikring indebærer i Randers Kommune. Systemet er baseret både på skriftlig dokumentation og dialog. Der beskrives hvilket mål, strategier og praksis for tilsyn/ kvalitetssikring, der ønskes for skolevæsnet i Randers Kommune. Det beskrevne kvalitetssikrings-system illustrerer organisering og samspil mellem det politiske niveau, det administrative niveau og institutionsniveauet i skolevæsnet. at iværksætte tiltag, hvis kvaliteten ikke er tilfredsstillende. I afsnit 4 Tiltag i Randers Kommune beskrives, hvilke tiltag der skal iværksættes og arbejdes med for at kvalitetssikre det tilbud, der gives i folkeskolerne i Randers Kommune. I afsnit 5 Implementeringsplan beskrives tegn og evaluering i form af en kort skitseret implementeringsplan. I afsnit 2 Evalueringskultur og afsnit 3 Krav, forventninger og anbefalinger fra centrale aktører beskrives sammenhængen og baggrunden for de tiltag, der anbefales i Randers Kommune. Det overordnede mål for arbejdet med tilsyn og kvalitetssikring er at kvalitetsudvikle og dermed blive bedre til det vi gør, nemlig at drive en folkeskole der har plads til alle børn at sikre en systematik for opsamling af resultater at sikre dokumentationen af resultaterne af skolens virksomhed, der gør det muligt at føre tilsyn 3

4 2. Evalueringskultur Det er ikke en tilfældighed, at evalueringskulturen er sat på den skolepolitiske dagsorden i disse år. Evaluering og dokumentation må i dag ses som en del af skolens grundvilkår. Evalueringskultur kan karakteriseres som en organisations måder at forstå, beskrive, vurdere og forandre organisering og praksis på med henblik på at øge og sikre kvaliteten. Der er tale om at understøtte og fremme kvalitetsudvikling på skole- og individniveau. I Randers Kommunes børne- og ungdomspolitik står der blandt andet: Randers Kommune vil sikre, at der sættes fokus på kvalitet og indhold i børn og unges liv for at skabe muligheder for forbedring af deres vilkår. Der skal skabes rum for fortsat faglig og professionel udvikling på børne- og ungdomsområdet, så børn og unge får optimale muligheder for læring, kreativ og fysisk udfoldelse. Evaluering kan kaste lys over, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og om der er faktorer, der skal have særlig opmærksomhed. Med folkeskolelovens beskrivelse af mål og rammer er opstilling af mål en forudsætning for, at der kan evalueres, uanset om der er tale om forvaltnings-, skole-, medarbejder- eller klasse/elevniveau. Evaluering kan give et billede af, om vi rent faktisk gør det, vi siger, og om vi opnår det, vi sigter efter, således at eleverne får optimale muligheder for læring samt kreativ og fysisk udfoldelse. I Randers Kommune er det af byrådet besluttet, at udviklingsperspektivet for folkeskolerne er den inkluderende skole. Visionen om den inkluderende skole tager udgangspunkt i et børnesyn, der bygger på, at det enkelte barn er unikt og rummer en række muligheder for udvikling...undervisningen tager udgangspunkt i børnenes stærke sider. En af forudsætningerne for en rummelig og inkluderende skole er en viden om, hvor eleverne er i deres Fra informationsfolder om den rummelige skole - se hele folderen på 4

5 udvikling såvel fagligt som socialt, og hvordan forskellige tiltag virker. Denne viden fremkommer blandt andet gennem en systematisk evalueringskultur på skolerne. I den systematiske evaluering indgår altid fire elementer, der kan betegnes som evalueringens byggesten dataindsamling, det vil sige viden om rammer, processer og resultater analyse og vurdering af den praksis data afspejler afrapportering i form af skriftlig opsamling og dokumentation formidling af resultater tilpasset den aktuelle målgruppe. 5

6 3. Krav, forventninger og anbefalinger fra centrale aktører Kravene og efterspørgslen fra omverdenen om evaluering og dokumentering af folkeskolens kerneydelse, nemlig undervisning, har været stigende de senest år. Der er sat fokus på evalueringskulturen i den danske folkeskole. De centrale aktører på den skolepolitiske scene - Regeringen, Kommunernes Landsforening, Danmarks Skolelederforening og Danmarks Lærerforening - er alle kommet med deres bud på, hvordan opgaven med at fremme skolernes evalueringskultur skal/kan gribes an. Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt, hvordan kommunalpolitikere, forvaltninger og skoleledere varetager opgaverne med tilsyn og kvalitetssikring. Randers Kommune er en af seks Kommuner, der har deltaget i undersøgelsen. I rapporten Evaluering af Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen fra 8. juni 2005 anbefaler EVA med baggrund i undersøgelsen, at der fra centralt niveau stilles krav til Kommunerne om. Læs hele rapporten på systematisk dokumentationsindsamling skriftlig dokumentation af tilsyn lokalt formulerede mål og strategier for tilsyn vejledning om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Anbefalingerne til Kommunerne lyder blandt andet der udarbejdes mål og en samlet strategi for arbejdet med tilsyn og kvalitetssikring der præciseres forventninger til skolelederens opgaveløsning der sikres relevant efteruddannelse for ledelse og medarbejdere skolelederen forpligtes regelmæssigt til at gennemgå skolens resultater sammen med personalet. Der evalueres allerede på mange planer, men udfordringen ligger i at få beskrevet og rodfæstet en evalueringskultur gennem strategi, systematik, sammenhæng, synliggørelse og videreudvikling. Danmarks Evalueringsinstitut undersøgte i 2004 arbejdet med den løbende interne evaluering af elevernes 6

7 udbytte af undervisningen i folkeskolen. 3 I rapporten redegøres for en række forhold, der fremmer god praksis for løbende evaluering. Rapportens anbefalinger kommer i Randers Kommune til udtryk på følgende måde: På Kommuneniveau Kommunen udmelder klare mål for løbende evaluering Kommunen er i dialog med skolelederne om opgaven Kommunen tilbyder kompetenceudvikling, der giver lærerne en fælles forståelse af opgaverne samt konkrete redskaber. På skoleniveau skoleledelsen omsætter kommunale krav, forventninger og mål til konkrete mål, og skolen opstiller eventuelt selv lokale mål 3. Danmarks Evalueringsinstitut, Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, 2004 s. 57,58. Læs hele rapporten på: skolen beskriver ud fra de kommunale krav, hvilke evalueringsmetoder og dokumentationsmetoder man forpligter sig på at anvende for at dokumentere opfyldelse af mål på elevniveau skolens ressourcepersoner og helst alle involverede gennemfører samtidig konkret kompetenceudvikling i forhold til løbende evaluering i en tidsbegrænset implementeringsfase øremærkes tid til opgaven med løbende evaluering skoleledelsen beskriver, hvordan den vil følge op på arbejdet med løbende evaluering. På undervisningsniveau undervisningen tilrettelægges på en måde så mål, tiltag og tegn bliver tydelige lærerne har gode rammer for videndeling og samarbejde om løbende evaluering undervisningen organiseres sådan, at eleverne arbejder selvstændigt en del af tiden, så lærer og pædagog kan evaluere i mindre grupper med udvalgte elever.

8 Det er i dette lys, de kommunale krav og anbefalinger vedrørende evalueringsmetoder og modeller kan lede frem til et fælles sprog omkring evaluering på skolerne i Randers Kommune. Ligeledes skal der sættes fokus på, hvordan vi kvalitetssikrer undervisningen, og hvordan vi bliver bedre til systematisk at indsamle og videreformidle den viden, der er på skolerne. 4. Tiltag i Randers Kommune 4.1 Et kvalitetssikringssystem Kvalitetssikring indgår som en integreret del af evalueringsfeltet og evalueringskulturen. Kvalitet betragtes ofte som et subjektivt begreb. I den aktuelle kontekst skal kvalitet forstås relateret til et fastlagt mål. Processer og tilstande, der skønnes at kunne tjene målet, tillægges kvalitet. Sikring af kvalitet indebærer altid en evaluering. En kvalitetssikringsproces involverer to parter, hvor den ene skal skabe kvalitet på et område, og den anden har det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten. På forvaltningsniveau har chefen ansvaret, på skoleniveau har skolelederen ansvaret, og på undervisningsniveau har lærere, elever og forældre ansvaret. Tilsyn og kvalitetssikring ses som forbundne praksiser, der ikke kan udvikles uafhængigt af hinanden. Tilsyn er en central forankret aktivitet, mens kvalitetssikring er en decentralt forankret aktivitet. 8

9 4.1.1 Kvalitetssikringssystem for skolevæsnet i Randers Kommune I nedenstående model skitseres, hvordan samspillet om dokumentation mellem skolevæsnets aktører struktureres. Dokumentation på elevniveau Dokumentations notat - progression - status Dokumentations notat -progression - status Afrapportering - progression - status Elevnivea Lærer/teamniveau Ledelsesniveau Forvaltningsniveau Politisk niveau Elevens dokumentation Lærerens/teamets dokumentation Skolens dokumentation Forvaltningens dokumentation Politisk dokumentation Feed-back Feed-back Feed-back Feed-back 9

10 4.1.2 Dokumentationsnotat, dokumentationssamtaler og afrapportering Dokumentationen på elevniveau danner udgangspunkt for elevsamtalen og skole-hjem samtalen. Læreren udarbejder en dokumentationsopsamling over elevens faglige personlige udvikling. En systematisk skriftlighed af elevens udvikling kan vise progressionen i elevens læring. Arbejdet med dokumentationsopsamlingen vil også give læreren mulighed for at reflektere over, hvilke læringsmetoder der virker. Dokumentationsopsamlingen skal drøftes i lærerteamet, og der skal på klasse- og teamniveau udarbejdes et dokumentationsnotat, der beskriver, hvordan der undervises, resultatet af undervisningen og udviklingen af elevernes/klassens faglige og personlige udvikling indenfor et til to på forhånd fastsatte indsatsområder. Skoleledelsen gennemfører en dokumentationssamtale med de enkelte lærerteam. I denne samtale tages der udgangspunkt i teamets udarbejdede dokumentationsnotat. Temaet reflekterer sammen med skoleledelsen over læreprocesserne. Skoleledelsen får gennem lærerteamets dokumentationsnotat og dialogen med lærerteamene viden om undervisningen og de pædagogiske processer i de enkelte klasser. Skoleledelsen skal gennem dokumentationssamtalen danne sig et billede af, hvordan den faglige udvikling og kvalitet ser ud på klasseniveau. Skoleledelsen skal ligeledes træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis kvaliteten ikke er tilfredsstillende. Skoleledelsen udarbejder en dokumentationsopsamling i form af et dokumentationsnotat for hele skolen. Dokumentationsnotatet danner baggrund for den dokumentationssamtale, skoleledelsen har med skolechefen/forvaltningen. Inden denne samtale skal der indhentes en udtalelse fra skolebestyrelsen vedrørende dokumentationsnotatet. I samtalen redegør skoleledelsen for skolens resultater. Det gælder både de faglige resultater af undervisningen og arbejdet med elevens alsidige personlige udvikling indenfor de udvalgte indsatsområder. Skolechefen/ forvaltningen skal konkretisere kravene til skoleledelsen, 10

11 såfremt kvaliteten ikke lever op til de lokalt opstillede mål. Skolechefen/forvaltningen skal efterfølgende opsamle materialet fra alle skolerne i et dokumentationsnotat, der giver en samlet afrapportering til det politiske niveau. Hvert år udvælges et eller to fokusområder som læreren, lærerteamet, skoleledelsen, forvaltningen og det politiske niveau skal have særligt fokus på i forbindelse med afrapporteringen. Første gang er læsning i alle fag udvalgt som et område, som aktørerne skal have særligt fokus på. Gennem afrapporteringerne skal der ske en beskrivelse af, hvordan der er arbejdet med læsning, og hvad der kan siges om resultaterne af arbejdet. skitserede model indsamler den enkelte lærer i teamet data ud fra sin viden om mål, forløb og resultater af den løbende interne evaluering. I teamet foretages derefter en samlet analyse af data, som nedfældes i dokumentationsnotatet og udgør afrapporteringen. Dokumentationsnotatet formidles til skolelederen gennem dokumentationssamtalen. Skolelederen formidler notatets indhold til skolechefen, som afrapporterer til politikkerne. Dokumentationsnotatet og dokumentationssamtalen skal sikre, at man på den enkelte folkeskole såvel som i skolevæsnet får et sammenhængende kvalitetssikringssystem med bidrag fra alle led. I indledningen blev nævnt evalueringens fire byggesten: Dataindsamling, analyse, afrapportering og formidling. I den 11

12 4.1.3 Skematisk beskrivelse af kvalitetssikringssystemet I skemaet, som er aftrykt på indersiden af omslaget, er beskrevet de metoder og redskaber, der indgår i dialogen mellem aktørerne. Mange af de beskrevne redskaber og metoder anvendes allerede i dag, men skemaet er tænkt som en mere systematisk beskrivelse af disse. Forvaltningen vil udarbejde en ressourceanalyse som en del af tilsynet, der giver en samlet beskrivelse af udvalgte kvantitative data på skolerne. Skolerne leverer data til forvaltningen på udvalgte parametre. I første omgang udvælges 2-3 skoler, der skal rapportere data til ressourceanalysen, pilotprojektet skal kvalitetssikre rapporteringen forud for gennemførelsen på alle skoler. Ressourceanalysen kommenteres og vurderes af skolens ledelse. Ressourceanalysen er tænkt ind i et årshjul, hvor der løbende bliver indsamlet data på de tidspunkter af året, hvor det er mest hensigtsmæssigt at indsamle dem. Der vil ligeledes være data, som det kun er nødvendigt at indsamle hvert andet eller hvert tredje år. Ressourceanalysen skal ses som en del af forvaltningens tilsyn med skolerne, hvor der arbejdes med kvantitative data. Tendenserne belyses, forelægges det politiske niveau og indgår således i forvaltningens afrapportering. 4.2 Anbefalinger i Randers Kommune De nationale tiltag - tests og prøver - bliver naturligvis fælles for alle og dækker en del af den evaluering, der skal foregå i skolen. I Randers Kommune ønsker vi en yderligere præcisering af, hvilke redskaber og modeller der anvendes på skolerne i forbindelse med kvalitetssikringen. SMTTE-modellen 4 ønskes anvendt som en planlægnings- og udviklingsmodel, og portfolio anvendes som et redskab til kvalitetssikringen. Pædagogisk Center har evaluering som et indsatsområde læs mere herom på 4 Læs mere på: do?inodeid=

13 4.2.1 Den dynamiske SMTTE-model 5 5 Den dynamiske SMTTE-model som tænkemåde i forbindelse med evaluering, kvalitet og udvikling. Beskriv sammenhængen (kontekst) ved at beskrive baggrund(vilkår) og begrundelse(værdier) for den ønskede udvikling. Beskriv målet som en vision. Visionen er en forestilling om en ønsket, fremtidig situation, - beskrevet så konkret som muligt. Beskriv forlods tegn, som kan sandsynliggøre, at vi bevæger os i retning af visionen. Rækken af tegn 5 Frode Boye Andersen: Tegn er noget vi bestemmer, evaluering og kvalitet i omegnen af SMTTE-tænkningen kobler visionen til handling. Tegn er billeder af den ønskede udvikling, og vil kunne iagttages i praksis. Man kvalificerer sine tegn ved at spørge: På hvilken måde tegnet kommer til konkret udtryk i praksis. Beskriv forlods, hvordan det vil være muligt at evaluere, om udviklingen bevæger sig i den ønskede retning. Undersøg undervejs og efter forløbet, gennem beskrivelse og refleksion: Hvad har vi nået med det, vi har nået? Beskriv de planlagte tiltag og handlinger på elevniveau, teamniveau, skoleniveau. Modellens kategorier er indbyrdes forbundne. Der er intet hierarki eller givet begyndelsespunkt. Man bevæger sig frem og tilbage mellem kategorierne, til der er tegnet et gyldigt billede af den ønskede udvikling. Kriterierne for indholdet er at der er overensstemmelse mellem de forskellige kategorier, at kategorierne støtter hinanden og at tegnene er operationelle og iagttagelige som udtryk for visionen. 13

14 4.2.2 Portfolio Hvad er portfolio? Portfoliometoden er både en læringsstrategi og en evalueringsmetode for såvel elev, lærer, pædagog og team. Portfolio udgøres af en systematisk samling af forskellige elevarbejder, som viser elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for ét eller flere områder. Portfolio kan desuden rumme elevrefleksioner over eget arbejde, refleksioner af undervisningen og kommentarer til egen personlig og social udvikling. (jf. åbne evalueringsspørgsmål nedenfor). Portfolio kan inddrages i arbejdet med elevens alsidig personlige udvikling. Lærer/pædagogrefleksioner med respons af forskellig art kan ligeledes forekomme i elevens portfolio. Lærer/pædagog portfolio med eksempler på beskrivelse af mål, planlægning, gennemførelse og evaluering. Teamets portfolio med eksempler på fælles planlægning, gennemførelse og evaluering. Hvorfor portfolio? Portfolio er en pædagogisk metode, der aktivt inddrager den enkelte elev i arbejdet med evaluering. Fokus rettes mod udviklingsaspektet, den nærmeste udviklingszone. Eleven inddrages i fastsættelse af mål og udformning af de kriterier, evalueringen baserer sig på. Metoden giver mulighed for, at eleven selv kan beskrive processer ud fra egne erfaringer. Stolthed over at kunne præsentere produkter som dokumenterer fremskridt, fagligt og personligt. Større åbenhed omkring undervisningen og mere samspil lærer/elev. Portfolioarbejdet vil kunne kvalificere de overgange, der naturligt er på de fleste skoler. Styrkelse af teamsamarbejdet. Portfolio på teamniveau kan illustrere best practise. Hvordan portfolio? Elev og lærer er begge aktive medspillere i arbejdet med portfolio. (valg af produkter, kriterier for vurdering). 14

15 Samarbejde om at sætte mål for undervisningen. (undervisningsmål og læringsmål). Løbende refleksion over egen indsats. Struktur og systematik i arbejdet med udvikling og vedligeholdelse af en portfolio. Lærer/pædagogportfolio som bidrag til det dokumentationsnotat teamet skal udarbejde til dokumentationssamtalen med skoleledelsen. Notatet skal med afsæt i Smtte-modellen beskrive resultaterne af undervisningen. Teamets portfolio som baggrund for det dokumentationsnotat der skal anvendes i dokumentationssamtalen med skoleledelsen. Åbne evalueringsspørgsmål hvor såvel spørgsmål som svar gemmes i portfolioen. Kan anvendes af både elev og lærer Hvilke forventninger havde du til forløbet? Blev dine forventninger indfriet? I hvilket omfang blev målene nået? Var målene realistiske? Hvad var godt i processen? Hvad har ikke været godt undervejs i processen? Hvad kunne med fordel gøres anderledes, hvis du/i skulle igennem et tilsvarende forløb en anden gang? Portfoliometoden kan bruges på forskellige måder. Fokus i de fleste beskrivelser af metoden er, at eleven opbevarer sine opgaver og produkter af forskellige karakter i en mappe, enten det nu er i format af et ringbind, eller det er elektronisk portfolio, som i Elevintra, med det formål at kunne følge egen udvikling og vælge ud til refleksion og præsentation af egne produkter. I denne sammenhæng gøres opmærksom på Junior PC Kørekortet (JPCK), som bygger på Portfoliometoden. Alle skoler arbejder med JPCK. På samme måde kan lærer, pædagog og team anvende portfolio. Årsplaner, elevhandleplaner (faglige/ sociale) og beskrivelser af undervisningsforløb med mål, tiltag, tegn og evaluering opbevares i en portfolio. Planer og beskrivelser udgør sammen med evalueringer grundlaget for det dokumentationsnotat, som teamet udarbejder til skoleledelsen i forbindelse med dokumentationssamtalen. 15

16 5. Implementeringsplan Nærværende skrift er et af de første led i Kulturel Forvaltnings implementeringplan for kvalitetssikringssystemet. I opstartsfasen skal alle elever og lærere/pædagoger gøre sig de første erfaringer med arbejdet med en portfolio, ligesom alle aktørerne omkring kvalitetssikringsstrategien skal gøre sig erfaringer med at arbejde med blandt andet dokumentationsnotatet. Forvaltningens præsentation af den samlede kvalitetssikringsstrategi på de enkelte skoler vil finde sted i foråret 2006, således at skolerne er klar til at begynde arbejdet i august Skolerne vil i implementeringsfasen for Randers Kommunes kvalitetssikringsstrategi arbejde med eksemplariske forløb. I den første fase af arbejdet med kvalitetssikringsstrategien udvælges ét indsatsområde: Læsning Kvalitetssikringsstrategien skal det første år afspejles i forhold til læsning både i de humanistiske og de naturvidenskabelige fag. Ved at vælge et afgrænset indsatsområde bliver arbejdet med den nye strategi mere overskueligt. Når aktørerne gennem fase 1 har gjort sig de første erfaringer med strategien, vil der være mulighed for at udbygge yderligere. Det er væsentligt at understrege, at implementeringen af kvalitetssikringsstrategien vil være en proces, hvor der ikke fra den første dag vil være mulighed for, at alle anvender strategien på alle niveauer i Randers Kommune. Kvalitetssikringsstrategien vil være et redskab, der skal arbejdes med, og aktørerne skal gøre sig erfaringer med systemet. Strategien vil kunne give alle aktører viden om kvaliteten af undervisningen. For at lette arbejdet med kvalitetssikringssystemet vil forvaltningen udsende materialer, der er udarbejdet specifikt til arbejdet med det beskrevne kvalitetssikringssystem i Randers Kommune. 5.1 Materialer Selvevalueringsmateriale Dafolo vil udarbejde et selvevalueringsmateriale til skoleledelserne og selvstyrende team. Selvevalueringer er en metode til udvikling af kvalitet i skolens 16

17 undervisning. Selvevaluering er en metode til at afdække egen praksis og de styringsmekanismer, der er i spil, når praksis skabes: Analyse af egne styrker og svagheder Finde mulige veje til udvikling af praksis; beslutte sig for en ny praksis og den proces, der skal skabe den nye praksis. Selvevalueringer skoleledelser Den 2. maj 2006 afholdes temadag for skoleledelserne. En konsulent fra Dafola vil holde oplæg om metoden og vejlede ledelsesteamene i selvevaluering. Der vil i starten af skoleåret 2006/2007 blive holdt endnu et temaarrangement med en konsulent fra Dafola, hvor der fremlægges en samlet analyse af selvevalueringsrapporterne. Dokumentationsnotater Der vil blive udarbejdet skabelon til: Dokumentationsnotat for selvstyrende team dokumentationsnotat for skoleledelse. Interviewguide Der udsendes en vejledende interviewguide til dokumentationssamtaler mellem skoleledelse og selvstyrende team. selvevalueringsmateriale til skoleledelse og lærer-/ pædagogteam interviewguides på forskellige niveauer koncept for udarbejdelse af dokumentationsnotater. Selvevalueringer selvstyrende team Den 10. august 2006 afholdes en temadag for tovholdere, hvor en konsulent fra Dafolo vil gennemgå metode og vejledning i selvevalueringsmateriale til selvstyrende team. 17

18 6. Afslutning Med dette initiativ lægges der op til, at det arbejde, der hver dag foregår på folkeskolerne i Randers, kan dokumenteres og beskrives og dermed danne grundlag for at sikre og øge kvaliteten i undervisningen. Der er således ikke tale om, at man nu skal til fundamentalt at ændre sin arbejdsform eller den måde, man evaluerer sin undervisning i teamet eller sammen med eleverne på. Derimod er der tale om en videreudvikling af de tiltag, der allerede er i gang mange steder samt om øget fokus på systematik og dokumentation. 18

19 Aktører Kulturelt Udvalg Kulturel forvaltning Lærerteams / Lærer / pædagoger Interaktion Dialogmøde Dialogmøde Redskaber til kvalitetssikring Metoder til dataindsamling Kvantitativ Aftale (Randersmodellen) Aftale Skoleledermøde Indsamling af data til ressource-analyse Brugertilfredshedsundersøgelser Skolernes Ledelsesteam Dialogmøde Aftale APV (Arbejdspladsvurdering) Medarbejderbejdertilfredshedsundersøgelser Sygefravær Elevfravær Undervisning / læring / dannelse Elev Undervisning / læring / dannelse Årsplaner Elevfravær Test Karakterbog Karakterbog Undervisningsmiljøvurdering Kvalitativ Dokumentation / afrapportering Dokumentations-notat Øvrige notater Midler til kvalitetsudvikling Analyse Dokumentationsopsamling Konsulentmøder Dokumentations-notat Dokumentationssamtale (fokus: skolen) Ressourceanalyse (tilsyn) Lederudviklings-forløb MUS-samtale (fokus: lederen) Afdelingsmøder Årsplaner Lederudviklingsforløb (leder og Dokumentations-notat lærer-teams) med udtalelse fra MUS-samtaler Sparring skolebestyrelsen (fokus: læreren) Dokumentationssamtaler Ledelsesteamets (fokus: selvevaluering undervisningen) Teammøder Dokumentationsopsamlinudvikling Medarbejder- Systematiske Teamets iagttagelser selvevaluering Elevsamtaler Elevens portfolio Elevens selvevaluering 19

20 Randers Kommune Skoleafdelingen Laksetorvet 8900 Randers Tlf Buchs Grafiske

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater 2005 25. oktober kl. 17-20 EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater H. C. ANDERSEN SKOLEN Evalueringskultur

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indledning Denne pjece giver inspiration til, hvordan dagtilbud og kommuner kan anvende den systematiske dokumentation, som indsamles i Læringshjulet 1. De danske dagtilbud og kommuner har forskellige

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering

Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering #BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering Skoler Juni 2014 Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: lkc Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering

Læs mere

Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene

Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene Bilag 8.7.2010 Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene 1. Indledning Dagtilbuddene på 0 til 5 års området har gennem de senere år oplevet et

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Teamniveau se bilag 1. Teamledermøder se bilag 2. Portfoliomøder se bilag 3. Elevniveau se bilag 4. Klassens logbog se bilag 5

Teamniveau se bilag 1. Teamledermøder se bilag 2. Portfoliomøder se bilag 3. Elevniveau se bilag 4. Klassens logbog se bilag 5 www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 11 (Sønderrisskolen i Esbjerg, red.) Teamniveau se bilag 1 Teamledermøder se bilag 2 Portfoliomøder se bilag 3 Elevniveau se bilag 4 Klassens logbog se bilag 5 Forældreniveau

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

KIS. Kvalitet I Skolerne. En guide til arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling på skoleområdet i Odense Kommune

KIS. Kvalitet I Skolerne. En guide til arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling på skoleområdet i Odense Kommune KIS Kvalitet I Skolerne En guide til arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling på skoleområdet i Odense Kommune 1 1. INDLEDNING...3 1.1 BAGGRUND...3 2. KVALITETSSYSTEMET KIS...4 2.1 FORMÅLET...4 2.2

Læs mere

Resultatkontrakt for Bækholmskolen

Resultatkontrakt for Bækholmskolen Resultatkontrakt 2010-11 for Bækholmskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen 1. december 2009 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Bækholmskolen er indgået mellem Jørgen

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013. Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler Pkt.nr. 2 Behandling af høringssvar på Vision og Mål 20042010 409240 Indstilling: Skoleforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolerne og organisationerne drøftes 2. at udvalget

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk

Læs mere

EVALUERING evalueringskultur - en sammenfatning

EVALUERING evalueringskultur - en sammenfatning 2005 25. oktober EVALUERING evalueringskultur - en sammenfatning H. C. ANDERSEN SKOLEN Billeder på en Evalueringskultur God praksis for løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på H. C.

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Vestervangsskolen Aftalemål 2017

Vestervangsskolen Aftalemål 2017 Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere