Kvalitetssikring af folkeskolerne i Randers Kommune

Transkript

1 Kvalitetssikring af folkeskolerne i Randers Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Evalueringskultur Krav, forventninger og anbefalinger fra centrale aktører Tiltag i Randers Kommune Et kvalitetssikringssystem Kvalitetssikringssystem for skolevæsnet i Randers Kommune Dokumentationsnotat, dokumentationssamtaler og afrapportering Skematisk beskrivelse af kvalitetssikringssystemet Anbefalinger i Randers Kommune Den dynamiske SMTTE-model Portfolio Implementeringsplan Materialer Afslutning

3 1. Indledning I dette skrift redegøres for, hvad tilsyn og kvalitetssikring indebærer i Randers Kommune. Systemet er baseret både på skriftlig dokumentation og dialog. Der beskrives hvilket mål, strategier og praksis for tilsyn/ kvalitetssikring, der ønskes for skolevæsnet i Randers Kommune. Det beskrevne kvalitetssikrings-system illustrerer organisering og samspil mellem det politiske niveau, det administrative niveau og institutionsniveauet i skolevæsnet. at iværksætte tiltag, hvis kvaliteten ikke er tilfredsstillende. I afsnit 4 Tiltag i Randers Kommune beskrives, hvilke tiltag der skal iværksættes og arbejdes med for at kvalitetssikre det tilbud, der gives i folkeskolerne i Randers Kommune. I afsnit 5 Implementeringsplan beskrives tegn og evaluering i form af en kort skitseret implementeringsplan. I afsnit 2 Evalueringskultur og afsnit 3 Krav, forventninger og anbefalinger fra centrale aktører beskrives sammenhængen og baggrunden for de tiltag, der anbefales i Randers Kommune. Det overordnede mål for arbejdet med tilsyn og kvalitetssikring er at kvalitetsudvikle og dermed blive bedre til det vi gør, nemlig at drive en folkeskole der har plads til alle børn at sikre en systematik for opsamling af resultater at sikre dokumentationen af resultaterne af skolens virksomhed, der gør det muligt at føre tilsyn 3

4 2. Evalueringskultur Det er ikke en tilfældighed, at evalueringskulturen er sat på den skolepolitiske dagsorden i disse år. Evaluering og dokumentation må i dag ses som en del af skolens grundvilkår. Evalueringskultur kan karakteriseres som en organisations måder at forstå, beskrive, vurdere og forandre organisering og praksis på med henblik på at øge og sikre kvaliteten. Der er tale om at understøtte og fremme kvalitetsudvikling på skole- og individniveau. I Randers Kommunes børne- og ungdomspolitik står der blandt andet: Randers Kommune vil sikre, at der sættes fokus på kvalitet og indhold i børn og unges liv for at skabe muligheder for forbedring af deres vilkår. Der skal skabes rum for fortsat faglig og professionel udvikling på børne- og ungdomsområdet, så børn og unge får optimale muligheder for læring, kreativ og fysisk udfoldelse. Evaluering kan kaste lys over, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og om der er faktorer, der skal have særlig opmærksomhed. Med folkeskolelovens beskrivelse af mål og rammer er opstilling af mål en forudsætning for, at der kan evalueres, uanset om der er tale om forvaltnings-, skole-, medarbejder- eller klasse/elevniveau. Evaluering kan give et billede af, om vi rent faktisk gør det, vi siger, og om vi opnår det, vi sigter efter, således at eleverne får optimale muligheder for læring samt kreativ og fysisk udfoldelse. I Randers Kommune er det af byrådet besluttet, at udviklingsperspektivet for folkeskolerne er den inkluderende skole. Visionen om den inkluderende skole tager udgangspunkt i et børnesyn, der bygger på, at det enkelte barn er unikt og rummer en række muligheder for udvikling...undervisningen tager udgangspunkt i børnenes stærke sider. En af forudsætningerne for en rummelig og inkluderende skole er en viden om, hvor eleverne er i deres Fra informationsfolder om den rummelige skole - se hele folderen på 4

5 udvikling såvel fagligt som socialt, og hvordan forskellige tiltag virker. Denne viden fremkommer blandt andet gennem en systematisk evalueringskultur på skolerne. I den systematiske evaluering indgår altid fire elementer, der kan betegnes som evalueringens byggesten dataindsamling, det vil sige viden om rammer, processer og resultater analyse og vurdering af den praksis data afspejler afrapportering i form af skriftlig opsamling og dokumentation formidling af resultater tilpasset den aktuelle målgruppe. 5

6 3. Krav, forventninger og anbefalinger fra centrale aktører Kravene og efterspørgslen fra omverdenen om evaluering og dokumentering af folkeskolens kerneydelse, nemlig undervisning, har været stigende de senest år. Der er sat fokus på evalueringskulturen i den danske folkeskole. De centrale aktører på den skolepolitiske scene - Regeringen, Kommunernes Landsforening, Danmarks Skolelederforening og Danmarks Lærerforening - er alle kommet med deres bud på, hvordan opgaven med at fremme skolernes evalueringskultur skal/kan gribes an. Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt, hvordan kommunalpolitikere, forvaltninger og skoleledere varetager opgaverne med tilsyn og kvalitetssikring. Randers Kommune er en af seks Kommuner, der har deltaget i undersøgelsen. I rapporten Evaluering af Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen fra 8. juni 2005 anbefaler EVA med baggrund i undersøgelsen, at der fra centralt niveau stilles krav til Kommunerne om. Læs hele rapporten på systematisk dokumentationsindsamling skriftlig dokumentation af tilsyn lokalt formulerede mål og strategier for tilsyn vejledning om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Anbefalingerne til Kommunerne lyder blandt andet der udarbejdes mål og en samlet strategi for arbejdet med tilsyn og kvalitetssikring der præciseres forventninger til skolelederens opgaveløsning der sikres relevant efteruddannelse for ledelse og medarbejdere skolelederen forpligtes regelmæssigt til at gennemgå skolens resultater sammen med personalet. Der evalueres allerede på mange planer, men udfordringen ligger i at få beskrevet og rodfæstet en evalueringskultur gennem strategi, systematik, sammenhæng, synliggørelse og videreudvikling. Danmarks Evalueringsinstitut undersøgte i 2004 arbejdet med den løbende interne evaluering af elevernes 6

7 udbytte af undervisningen i folkeskolen. 3 I rapporten redegøres for en række forhold, der fremmer god praksis for løbende evaluering. Rapportens anbefalinger kommer i Randers Kommune til udtryk på følgende måde: På Kommuneniveau Kommunen udmelder klare mål for løbende evaluering Kommunen er i dialog med skolelederne om opgaven Kommunen tilbyder kompetenceudvikling, der giver lærerne en fælles forståelse af opgaverne samt konkrete redskaber. På skoleniveau skoleledelsen omsætter kommunale krav, forventninger og mål til konkrete mål, og skolen opstiller eventuelt selv lokale mål 3. Danmarks Evalueringsinstitut, Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, 2004 s. 57,58. Læs hele rapporten på: skolen beskriver ud fra de kommunale krav, hvilke evalueringsmetoder og dokumentationsmetoder man forpligter sig på at anvende for at dokumentere opfyldelse af mål på elevniveau skolens ressourcepersoner og helst alle involverede gennemfører samtidig konkret kompetenceudvikling i forhold til løbende evaluering i en tidsbegrænset implementeringsfase øremærkes tid til opgaven med løbende evaluering skoleledelsen beskriver, hvordan den vil følge op på arbejdet med løbende evaluering. På undervisningsniveau undervisningen tilrettelægges på en måde så mål, tiltag og tegn bliver tydelige lærerne har gode rammer for videndeling og samarbejde om løbende evaluering undervisningen organiseres sådan, at eleverne arbejder selvstændigt en del af tiden, så lærer og pædagog kan evaluere i mindre grupper med udvalgte elever.

8 Det er i dette lys, de kommunale krav og anbefalinger vedrørende evalueringsmetoder og modeller kan lede frem til et fælles sprog omkring evaluering på skolerne i Randers Kommune. Ligeledes skal der sættes fokus på, hvordan vi kvalitetssikrer undervisningen, og hvordan vi bliver bedre til systematisk at indsamle og videreformidle den viden, der er på skolerne. 4. Tiltag i Randers Kommune 4.1 Et kvalitetssikringssystem Kvalitetssikring indgår som en integreret del af evalueringsfeltet og evalueringskulturen. Kvalitet betragtes ofte som et subjektivt begreb. I den aktuelle kontekst skal kvalitet forstås relateret til et fastlagt mål. Processer og tilstande, der skønnes at kunne tjene målet, tillægges kvalitet. Sikring af kvalitet indebærer altid en evaluering. En kvalitetssikringsproces involverer to parter, hvor den ene skal skabe kvalitet på et område, og den anden har det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten. På forvaltningsniveau har chefen ansvaret, på skoleniveau har skolelederen ansvaret, og på undervisningsniveau har lærere, elever og forældre ansvaret. Tilsyn og kvalitetssikring ses som forbundne praksiser, der ikke kan udvikles uafhængigt af hinanden. Tilsyn er en central forankret aktivitet, mens kvalitetssikring er en decentralt forankret aktivitet. 8

9 4.1.1 Kvalitetssikringssystem for skolevæsnet i Randers Kommune I nedenstående model skitseres, hvordan samspillet om dokumentation mellem skolevæsnets aktører struktureres. Dokumentation på elevniveau Dokumentations notat - progression - status Dokumentations notat -progression - status Afrapportering - progression - status Elevnivea Lærer/teamniveau Ledelsesniveau Forvaltningsniveau Politisk niveau Elevens dokumentation Lærerens/teamets dokumentation Skolens dokumentation Forvaltningens dokumentation Politisk dokumentation Feed-back Feed-back Feed-back Feed-back 9

10 4.1.2 Dokumentationsnotat, dokumentationssamtaler og afrapportering Dokumentationen på elevniveau danner udgangspunkt for elevsamtalen og skole-hjem samtalen. Læreren udarbejder en dokumentationsopsamling over elevens faglige personlige udvikling. En systematisk skriftlighed af elevens udvikling kan vise progressionen i elevens læring. Arbejdet med dokumentationsopsamlingen vil også give læreren mulighed for at reflektere over, hvilke læringsmetoder der virker. Dokumentationsopsamlingen skal drøftes i lærerteamet, og der skal på klasse- og teamniveau udarbejdes et dokumentationsnotat, der beskriver, hvordan der undervises, resultatet af undervisningen og udviklingen af elevernes/klassens faglige og personlige udvikling indenfor et til to på forhånd fastsatte indsatsområder. Skoleledelsen gennemfører en dokumentationssamtale med de enkelte lærerteam. I denne samtale tages der udgangspunkt i teamets udarbejdede dokumentationsnotat. Temaet reflekterer sammen med skoleledelsen over læreprocesserne. Skoleledelsen får gennem lærerteamets dokumentationsnotat og dialogen med lærerteamene viden om undervisningen og de pædagogiske processer i de enkelte klasser. Skoleledelsen skal gennem dokumentationssamtalen danne sig et billede af, hvordan den faglige udvikling og kvalitet ser ud på klasseniveau. Skoleledelsen skal ligeledes træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis kvaliteten ikke er tilfredsstillende. Skoleledelsen udarbejder en dokumentationsopsamling i form af et dokumentationsnotat for hele skolen. Dokumentationsnotatet danner baggrund for den dokumentationssamtale, skoleledelsen har med skolechefen/forvaltningen. Inden denne samtale skal der indhentes en udtalelse fra skolebestyrelsen vedrørende dokumentationsnotatet. I samtalen redegør skoleledelsen for skolens resultater. Det gælder både de faglige resultater af undervisningen og arbejdet med elevens alsidige personlige udvikling indenfor de udvalgte indsatsområder. Skolechefen/ forvaltningen skal konkretisere kravene til skoleledelsen, 10

11 såfremt kvaliteten ikke lever op til de lokalt opstillede mål. Skolechefen/forvaltningen skal efterfølgende opsamle materialet fra alle skolerne i et dokumentationsnotat, der giver en samlet afrapportering til det politiske niveau. Hvert år udvælges et eller to fokusområder som læreren, lærerteamet, skoleledelsen, forvaltningen og det politiske niveau skal have særligt fokus på i forbindelse med afrapporteringen. Første gang er læsning i alle fag udvalgt som et område, som aktørerne skal have særligt fokus på. Gennem afrapporteringerne skal der ske en beskrivelse af, hvordan der er arbejdet med læsning, og hvad der kan siges om resultaterne af arbejdet. skitserede model indsamler den enkelte lærer i teamet data ud fra sin viden om mål, forløb og resultater af den løbende interne evaluering. I teamet foretages derefter en samlet analyse af data, som nedfældes i dokumentationsnotatet og udgør afrapporteringen. Dokumentationsnotatet formidles til skolelederen gennem dokumentationssamtalen. Skolelederen formidler notatets indhold til skolechefen, som afrapporterer til politikkerne. Dokumentationsnotatet og dokumentationssamtalen skal sikre, at man på den enkelte folkeskole såvel som i skolevæsnet får et sammenhængende kvalitetssikringssystem med bidrag fra alle led. I indledningen blev nævnt evalueringens fire byggesten: Dataindsamling, analyse, afrapportering og formidling. I den 11

12 4.1.3 Skematisk beskrivelse af kvalitetssikringssystemet I skemaet, som er aftrykt på indersiden af omslaget, er beskrevet de metoder og redskaber, der indgår i dialogen mellem aktørerne. Mange af de beskrevne redskaber og metoder anvendes allerede i dag, men skemaet er tænkt som en mere systematisk beskrivelse af disse. Forvaltningen vil udarbejde en ressourceanalyse som en del af tilsynet, der giver en samlet beskrivelse af udvalgte kvantitative data på skolerne. Skolerne leverer data til forvaltningen på udvalgte parametre. I første omgang udvælges 2-3 skoler, der skal rapportere data til ressourceanalysen, pilotprojektet skal kvalitetssikre rapporteringen forud for gennemførelsen på alle skoler. Ressourceanalysen kommenteres og vurderes af skolens ledelse. Ressourceanalysen er tænkt ind i et årshjul, hvor der løbende bliver indsamlet data på de tidspunkter af året, hvor det er mest hensigtsmæssigt at indsamle dem. Der vil ligeledes være data, som det kun er nødvendigt at indsamle hvert andet eller hvert tredje år. Ressourceanalysen skal ses som en del af forvaltningens tilsyn med skolerne, hvor der arbejdes med kvantitative data. Tendenserne belyses, forelægges det politiske niveau og indgår således i forvaltningens afrapportering. 4.2 Anbefalinger i Randers Kommune De nationale tiltag - tests og prøver - bliver naturligvis fælles for alle og dækker en del af den evaluering, der skal foregå i skolen. I Randers Kommune ønsker vi en yderligere præcisering af, hvilke redskaber og modeller der anvendes på skolerne i forbindelse med kvalitetssikringen. SMTTE-modellen 4 ønskes anvendt som en planlægnings- og udviklingsmodel, og portfolio anvendes som et redskab til kvalitetssikringen. Pædagogisk Center har evaluering som et indsatsområde læs mere herom på 4 Læs mere på: do?inodeid=

13 4.2.1 Den dynamiske SMTTE-model 5 5 Den dynamiske SMTTE-model som tænkemåde i forbindelse med evaluering, kvalitet og udvikling. Beskriv sammenhængen (kontekst) ved at beskrive baggrund(vilkår) og begrundelse(værdier) for den ønskede udvikling. Beskriv målet som en vision. Visionen er en forestilling om en ønsket, fremtidig situation, - beskrevet så konkret som muligt. Beskriv forlods tegn, som kan sandsynliggøre, at vi bevæger os i retning af visionen. Rækken af tegn 5 Frode Boye Andersen: Tegn er noget vi bestemmer, evaluering og kvalitet i omegnen af SMTTE-tænkningen kobler visionen til handling. Tegn er billeder af den ønskede udvikling, og vil kunne iagttages i praksis. Man kvalificerer sine tegn ved at spørge: På hvilken måde tegnet kommer til konkret udtryk i praksis. Beskriv forlods, hvordan det vil være muligt at evaluere, om udviklingen bevæger sig i den ønskede retning. Undersøg undervejs og efter forløbet, gennem beskrivelse og refleksion: Hvad har vi nået med det, vi har nået? Beskriv de planlagte tiltag og handlinger på elevniveau, teamniveau, skoleniveau. Modellens kategorier er indbyrdes forbundne. Der er intet hierarki eller givet begyndelsespunkt. Man bevæger sig frem og tilbage mellem kategorierne, til der er tegnet et gyldigt billede af den ønskede udvikling. Kriterierne for indholdet er at der er overensstemmelse mellem de forskellige kategorier, at kategorierne støtter hinanden og at tegnene er operationelle og iagttagelige som udtryk for visionen. 13

14 4.2.2 Portfolio Hvad er portfolio? Portfoliometoden er både en læringsstrategi og en evalueringsmetode for såvel elev, lærer, pædagog og team. Portfolio udgøres af en systematisk samling af forskellige elevarbejder, som viser elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for ét eller flere områder. Portfolio kan desuden rumme elevrefleksioner over eget arbejde, refleksioner af undervisningen og kommentarer til egen personlig og social udvikling. (jf. åbne evalueringsspørgsmål nedenfor). Portfolio kan inddrages i arbejdet med elevens alsidig personlige udvikling. Lærer/pædagogrefleksioner med respons af forskellig art kan ligeledes forekomme i elevens portfolio. Lærer/pædagog portfolio med eksempler på beskrivelse af mål, planlægning, gennemførelse og evaluering. Teamets portfolio med eksempler på fælles planlægning, gennemførelse og evaluering. Hvorfor portfolio? Portfolio er en pædagogisk metode, der aktivt inddrager den enkelte elev i arbejdet med evaluering. Fokus rettes mod udviklingsaspektet, den nærmeste udviklingszone. Eleven inddrages i fastsættelse af mål og udformning af de kriterier, evalueringen baserer sig på. Metoden giver mulighed for, at eleven selv kan beskrive processer ud fra egne erfaringer. Stolthed over at kunne præsentere produkter som dokumenterer fremskridt, fagligt og personligt. Større åbenhed omkring undervisningen og mere samspil lærer/elev. Portfolioarbejdet vil kunne kvalificere de overgange, der naturligt er på de fleste skoler. Styrkelse af teamsamarbejdet. Portfolio på teamniveau kan illustrere best practise. Hvordan portfolio? Elev og lærer er begge aktive medspillere i arbejdet med portfolio. (valg af produkter, kriterier for vurdering). 14

15 Samarbejde om at sætte mål for undervisningen. (undervisningsmål og læringsmål). Løbende refleksion over egen indsats. Struktur og systematik i arbejdet med udvikling og vedligeholdelse af en portfolio. Lærer/pædagogportfolio som bidrag til det dokumentationsnotat teamet skal udarbejde til dokumentationssamtalen med skoleledelsen. Notatet skal med afsæt i Smtte-modellen beskrive resultaterne af undervisningen. Teamets portfolio som baggrund for det dokumentationsnotat der skal anvendes i dokumentationssamtalen med skoleledelsen. Åbne evalueringsspørgsmål hvor såvel spørgsmål som svar gemmes i portfolioen. Kan anvendes af både elev og lærer Hvilke forventninger havde du til forløbet? Blev dine forventninger indfriet? I hvilket omfang blev målene nået? Var målene realistiske? Hvad var godt i processen? Hvad har ikke været godt undervejs i processen? Hvad kunne med fordel gøres anderledes, hvis du/i skulle igennem et tilsvarende forløb en anden gang? Portfoliometoden kan bruges på forskellige måder. Fokus i de fleste beskrivelser af metoden er, at eleven opbevarer sine opgaver og produkter af forskellige karakter i en mappe, enten det nu er i format af et ringbind, eller det er elektronisk portfolio, som i Elevintra, med det formål at kunne følge egen udvikling og vælge ud til refleksion og præsentation af egne produkter. I denne sammenhæng gøres opmærksom på Junior PC Kørekortet (JPCK), som bygger på Portfoliometoden. Alle skoler arbejder med JPCK. På samme måde kan lærer, pædagog og team anvende portfolio. Årsplaner, elevhandleplaner (faglige/ sociale) og beskrivelser af undervisningsforløb med mål, tiltag, tegn og evaluering opbevares i en portfolio. Planer og beskrivelser udgør sammen med evalueringer grundlaget for det dokumentationsnotat, som teamet udarbejder til skoleledelsen i forbindelse med dokumentationssamtalen. 15

16 5. Implementeringsplan Nærværende skrift er et af de første led i Kulturel Forvaltnings implementeringplan for kvalitetssikringssystemet. I opstartsfasen skal alle elever og lærere/pædagoger gøre sig de første erfaringer med arbejdet med en portfolio, ligesom alle aktørerne omkring kvalitetssikringsstrategien skal gøre sig erfaringer med at arbejde med blandt andet dokumentationsnotatet. Forvaltningens præsentation af den samlede kvalitetssikringsstrategi på de enkelte skoler vil finde sted i foråret 2006, således at skolerne er klar til at begynde arbejdet i august Skolerne vil i implementeringsfasen for Randers Kommunes kvalitetssikringsstrategi arbejde med eksemplariske forløb. I den første fase af arbejdet med kvalitetssikringsstrategien udvælges ét indsatsområde: Læsning Kvalitetssikringsstrategien skal det første år afspejles i forhold til læsning både i de humanistiske og de naturvidenskabelige fag. Ved at vælge et afgrænset indsatsområde bliver arbejdet med den nye strategi mere overskueligt. Når aktørerne gennem fase 1 har gjort sig de første erfaringer med strategien, vil der være mulighed for at udbygge yderligere. Det er væsentligt at understrege, at implementeringen af kvalitetssikringsstrategien vil være en proces, hvor der ikke fra den første dag vil være mulighed for, at alle anvender strategien på alle niveauer i Randers Kommune. Kvalitetssikringsstrategien vil være et redskab, der skal arbejdes med, og aktørerne skal gøre sig erfaringer med systemet. Strategien vil kunne give alle aktører viden om kvaliteten af undervisningen. For at lette arbejdet med kvalitetssikringssystemet vil forvaltningen udsende materialer, der er udarbejdet specifikt til arbejdet med det beskrevne kvalitetssikringssystem i Randers Kommune. 5.1 Materialer Selvevalueringsmateriale Dafolo vil udarbejde et selvevalueringsmateriale til skoleledelserne og selvstyrende team. Selvevalueringer er en metode til udvikling af kvalitet i skolens 16

17 undervisning. Selvevaluering er en metode til at afdække egen praksis og de styringsmekanismer, der er i spil, når praksis skabes: Analyse af egne styrker og svagheder Finde mulige veje til udvikling af praksis; beslutte sig for en ny praksis og den proces, der skal skabe den nye praksis. Selvevalueringer skoleledelser Den 2. maj 2006 afholdes temadag for skoleledelserne. En konsulent fra Dafola vil holde oplæg om metoden og vejlede ledelsesteamene i selvevaluering. Der vil i starten af skoleåret 2006/2007 blive holdt endnu et temaarrangement med en konsulent fra Dafola, hvor der fremlægges en samlet analyse af selvevalueringsrapporterne. Dokumentationsnotater Der vil blive udarbejdet skabelon til: Dokumentationsnotat for selvstyrende team dokumentationsnotat for skoleledelse. Interviewguide Der udsendes en vejledende interviewguide til dokumentationssamtaler mellem skoleledelse og selvstyrende team. selvevalueringsmateriale til skoleledelse og lærer-/ pædagogteam interviewguides på forskellige niveauer koncept for udarbejdelse af dokumentationsnotater. Selvevalueringer selvstyrende team Den 10. august 2006 afholdes en temadag for tovholdere, hvor en konsulent fra Dafolo vil gennemgå metode og vejledning i selvevalueringsmateriale til selvstyrende team. 17

18 6. Afslutning Med dette initiativ lægges der op til, at det arbejde, der hver dag foregår på folkeskolerne i Randers, kan dokumenteres og beskrives og dermed danne grundlag for at sikre og øge kvaliteten i undervisningen. Der er således ikke tale om, at man nu skal til fundamentalt at ændre sin arbejdsform eller den måde, man evaluerer sin undervisning i teamet eller sammen med eleverne på. Derimod er der tale om en videreudvikling af de tiltag, der allerede er i gang mange steder samt om øget fokus på systematik og dokumentation. 18

19 Aktører Kulturelt Udvalg Kulturel forvaltning Lærerteams / Lærer / pædagoger Interaktion Dialogmøde Dialogmøde Redskaber til kvalitetssikring Metoder til dataindsamling Kvantitativ Aftale (Randersmodellen) Aftale Skoleledermøde Indsamling af data til ressource-analyse Brugertilfredshedsundersøgelser Skolernes Ledelsesteam Dialogmøde Aftale APV (Arbejdspladsvurdering) Medarbejderbejdertilfredshedsundersøgelser Sygefravær Elevfravær Undervisning / læring / dannelse Elev Undervisning / læring / dannelse Årsplaner Elevfravær Test Karakterbog Karakterbog Undervisningsmiljøvurdering Kvalitativ Dokumentation / afrapportering Dokumentations-notat Øvrige notater Midler til kvalitetsudvikling Analyse Dokumentationsopsamling Konsulentmøder Dokumentations-notat Dokumentationssamtale (fokus: skolen) Ressourceanalyse (tilsyn) Lederudviklings-forløb MUS-samtale (fokus: lederen) Afdelingsmøder Årsplaner Lederudviklingsforløb (leder og Dokumentations-notat lærer-teams) med udtalelse fra MUS-samtaler Sparring skolebestyrelsen (fokus: læreren) Dokumentationssamtaler Ledelsesteamets (fokus: selvevaluering undervisningen) Teammøder Dokumentationsopsamlinudvikling Medarbejder- Systematiske Teamets iagttagelser selvevaluering Elevsamtaler Elevens portfolio Elevens selvevaluering 19

20 Randers Kommune Skoleafdelingen Laksetorvet 8900 Randers Tlf Buchs Grafiske