Evaluering kort og godt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering kort og godt"

Transkript

1 Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen

2 Dette hæfte er et supplement til filmen Når evaluering er læring om målsætning, dokumentation og elevplaner I hæftet findes kort og godt oplysninger om målsætning, dokumentation og elevplaner. I filmen ses gode eksempler på, hvordan man kan arbejde med evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i praksis. Evaluering kort og godt Hæfte produceret i tilknytning til filmen Når evaluering er læring Redaktion: Marianne Rasmussen, Filmkompagniet (ansvarshavende) og journalist Birger Agergaard, ager media. Styregruppe: Bjarne Kyneb, viceskoleinspektør, Dalumskolen, Odense Carsten E. Jensen, udviklingskonsulent, Center for Undervisningsmidler Århus Lise Mayland, udviklingskonsulent, Center for Undervisningsmidler Århus Økonomisk støtte til hæftet: Undervisningsministeriets Tips- og lottomidler Foto: Newmedia Productions Grafisk design: QVI grafisk Tryk: Lavpristrykkeriet. Oplag: 5000 stk. Filmkompagniet 2007 Køb film og ekstra hæfter: 2

3 Indledning I 1993 kom Folketingets krav om løbende evaluering af elevernes undervisning. I 2003 blev de bindende trin- og slutmål introduceret, og nu er elevplaner indført som den sidste del af en treklang. Evalueringskultur skal i højere grad være en del af folkeskolens hverdag, og forskning (EVA) viser, at der er brug for mere systematik. God og systematisk evaluering af udbytte af undervisningen, kan ske når: årsplanen indeholder trinmål og en plan for evaluering der er synlige mål for de enkelte undervisningsforløb der arbejdes ud fra læringsmål for hele klassen og ud fra individuelle mål både læreres og elevers refleksioner over, om målene er nået, indgår i undervisningens videre planlægning der er kontinuitet, når dokumentation anvendes på en systematisk måde, og der sættes nye mål elevplanen er en forlængelse af den løbende evaluering. Den samler mindst en gang om året op på elevens faglige progression. Den giver en fælles systematik og fører til en samlet vurdering. Elevplanen er fremadrettet og understøtter et positivt samarbejde mellem elev, lærere og forældre. Resultater af evaluering skal indgå i undervisningens videre planlægning. Formålet med undervisningsevaluering er fremadrettet at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i viden om elevernes behov. Der er en mangfoldighed af metoder. Vigtigst er, at lærere, elever og forældre samarbejder om at sikre, at eleverne får det størst mulige udbytte af undervisningen. 3

4 Målsætning hvad skal eleverne lære? Om trinmål, årsplaner, synliggørelse af mål og individuelle mål Trin- og slutmål Lærerne er vant til at planlægge undervisningsforløb med relevante og spændende elementer. Men hvis lærernes fokus for denne planlægning er Hvad skal eleverne lave, så mangler der noget. I stedet er det nyttigt at tænke Hvad skal eleverne LÆRE. Det betyder, at man i første omgang fjerner fokus fra aktiviteter og i stedet fokuserer på mål og læring. Lærerne skal tage udgangspunkt i de nationale mål, som Undervisningsministeriet har defineret for hvert fag. De fælles og bindende nationale mål er inddelt i Trinmål: mål for kundskaber og færdigheder ved slutningen af visse klassetrin Slutmål: mål for de kundskaber og færdigheder ved slutningen af hele skoleforløbet i hvert fag Trinmål og slutmål skal give lærerne et klart og tydeligt billede af, hvad eleverne skal lære, uden at der tages stilling til hvordan. Årsplan engelsk 5. kl. Uge Mål Emne Øge ordforråd Fødevarer Lære ordklasser God udtale 4

5 Årsplaner Systematikken sikres med en årsplan. Den kan, med udgangspunkt i trinmål, beskrive mål, emne, aktiviteter, materialer og endelig evalueringsform inddelt i perioder. De mål, der står i årsplanen, er få udvalgte trinmål så det er tydeligt, hvad der er fokus på lige nu. Det er mål for hele klassens undervisning. Det kan godt være, at alle ikke kan nå målene, men det er de mål, der skal arbejdes hen imod. Årsplanen kan laves på forskellige måder. Årgangens fagteam kan f.eks. være fælles om at lave en årsplan. Klassens team kan også vurdere, hvilke mål der bedst nås ved et tværfagligt forløb. En årsplan må justeres efter behov. Måske tager det længere tid end beregnet at nå Næste mundtlige opgave vil jeg øve mig meget. Mit mål for næste opgave er at begynde noget før og koncentrere mig. Jeg vil gå igang, så snart jeg får opgaven EMIL, SØNDERMARKSKOLEN de opsatte mål, eller måske viser det sig gennem den løbende evaluering, at der er brug for en særlig indsats. Formålet med evaluering er netop at sikre, at eleverne får størst muligt udbytte af undervisningen. Resultater af evalueringen skal anvendes til at justere den planlagte undervisning. Aktivitet Materialer Evaluering Lege restaurant Emnekasse: Læsetest Lytte og læse Food and drink Selvevaluering World Class Collection Internet Elevsamtaler 5

6 Synliggørelse af mål Årsplanen er overordnet. Den kan afleveres til skoleledelsen og anvendes som styringsredskab gennem året. Den behøver hverken forældre eller elever at blive præsenteret for. Det er primært lærerens arbejdsredskab og skal være let at justere. Derimod skal de mål, der er beskrevet i årsplanen, synliggøres for eleverne, så de kan have fokus på, hvad de skal lære. Eleverne bliver bevidste om, hvilke dele af trinmålene, der lige nu arbejdes med. De skal kende målene og være med til at reflektere over, om de har nået de mål, der er sat. Individuelle mål Ud over de mål, der er for undervisning af klassen, skal eleverne have individuelle mål. De mål fastlægges i et samarbejde mellem elev og lærer. Som et led i den løbende evaluering afsluttes et emne med en vurdering af, om eleverne har nået de opstillede mål. Elevernes egen vurdering er vigtig, for deres refleksion kan være motiverende for deres egen læringsproces. Elevsamtaler bør afvikles i grupper eller enkeltvis, mens resten af klassen arbejder selvstændigt. Ud fra elevens egen evaluering og dokumentation for elevens udbytte af undervisningen vælges i dialog med læreren nye individuelle mål. Har man få og konkrete mål, er det lettere at holde fokus. 6

7 Dokumentation Lærere har altid haft et indtryk af elevernes udbytte af undervisningen. Men med øgede krav om evaluring skal udbyttet af undervisningen og elevens faglige progression nu dokumenteres. Eksempler på, hvordan læreren kan indhente dokumentation for elevens udbytte af undervisningen gennem: tests egne og nationale elevens afleveringer noter bl.a. om mundtlige præsentationer og selvfølgelig noter om løbende iagttagelser fotografier. Eksempler på vurdering og dokumentation, hvor eleven inddrages: selvvurderingsark (f.eks. jeg vil gerne blive bedre til, jeg er blevet god til, jeg er blevet rigtig god til) interview (evalueringssamtaler, samtaler ved projektforløb m.v.) porteføljemapper logbøger blogskrivning i messenger videooptagleser. Dokumenterne kan samles i en mappe evt en porteføljemappe og skal indgå til skole-hjem samtaler. På baggrund af de mål, der var sat for forløbet, og den dokumentation, der indsamles undervejs, vurderer lærer og elev i fællesskab, om de opsatte mål for klassen og de individuelle mål er nået, og om eleven har fået et forventet udbytte af undervisningen. Mindst en gang om året udarbejdes en elevplan. Det er en systematisk opsamling af den løbende evaluering, der har været i løbet af året. Her synliggøres elevens udbytte af undervisningen og den kan dokumenteres. 7

8 Elevplaner Formål Formålet med elevplaner er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal mindst én gang om året have en elevplan, som skal indeholde oplysninger om a) status b) en fremadrettet opfølgning. Statusdelen skal vise elevens udbytte af undervisningen og skal kunne dokumenteres gennem test, afleveringer, selvevaluering osv. Statusdelen viser altså resultaterne af den løbende evaluering af undervisningen. I den fremadrettede del sættes med udgangspunkt i statusdelen nye individuelle mål og aftaler. Elevplanen kan med fordel være kort og enkel og skal ikke indeholde alt Jeg synes bestemt man lærer noget af at evaluere, da det at evaluere er en slags eftertænkning. CHARLOTTE, SØNDERMARKSKOLEN muligt, der kan fjerne fokus fra det egentlige. En elevplan skal være skriftlig og kan bestå af en eller flere fysiske eller elektroniske dokumenter. Elevplanen skal understøtte paragraf 18 i folkeskoleloven, der siger, at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger. Målsætning og dokumentation sker løbende. Elevplaner skal ses i forlængelse af lærerens praksis med at dokumentere den enkelte elevs faglige progression. Med elevplanen skal den viden, som læreren har om eleverne, sættes ind i en fælles systematik og føre til en samlet vurdering af elevens faglige og evt. sociale situation. Elevplaner kan blive til i samarbejde med elever og lærere på baggrund af den dokumentation, lærerne har fra den løbende evaluering og de nationale test. Elevplaner skal have et fremadrettet sigte. Målet er at tydeliggøre den enkelte elevs læringsmål. Den kan indeholde aftaler om, hvad henholdsvis elev, lærere og forældre skal gøre, for at de nye mål nåes. Skole-hjem samarbejde Elevplaner skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem og bidrage til at kvalificere 8

9 drøftelsen af elevens fortsatte læring og af, hvordan skole og hjem bedst kan bidrage. En elevplan er et vigtigt redskab i skole/hjem-samarbejdet. Samtidig skal elevplaner bruges som dokumenter, der gør det muligt at følge den enkelte elevs udvikling også ved klasse- og lærerskift. Med elevplanen er der et godt grundlag for, at skole/hjem-samtalen kan tage afsæt i en samlet vurdering af elevens faglige niveau og progression. Her kan elev, forældre og lærere aftale, hvad de hver især skal gøre for at følge op på elevens nye mål. Elevplanen skal være fremadrettet og kan understøtte et positivt samarbejde mellem elev, lærere og forældre. De små fag Læreren skal bidrage til elevplanen, sådan at alle elevens fag er repræsenteret små som store. Omfanget pr. fag kan dog variere. Der kan som i andre fag evalueres med fokus på et eller flere trin- eller slutmål, som undervisningen har været tilrettelagt efter. Opfølgning på evalueringsresultater vil være individuel. I de små fag vil man for en elev måske videreføre målene fra sidst, henvise til klassens læringsmål eller opstille individuelle læringsmål. Det er individuelt fra elev til elev og fra fag til fag. I alle tilfælde gælder, at læreren skal reflektere over den enkelte elev. 9

10 Det er flere forskellige ting som at stave, past tense (datid) og sådan noget og sætte de rigtige endelser på. MICHALA, FAVRDALSKOLEN SKAL OG KAN om elevplaner Elevplanen SKAL: tage udgangspunkt i fælles mål indeholde oplysninger om status i forhold til de opstillede trin- og slutmål: det vil sige resultater af løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, herunder resultater af de nationale test have en fremadrettet del i forhold til de opstillede læringsmål: det vil sige indeholde individuelle mål for elevens læring indeholde oplysninger om, hvordan skolen vil følge op på evalueringsresultaterne styrke skole-hjemsamarbejdet og udleveres til forældre mindst en gang om året. Skolen skal sikre sig, at forældrene har modtaget elevplanen samle bidrag fra alle fag i én elevplan pr. elev. Elevplanen KAN med fordel: diskuteres med elever og forældre til skole-hjem samtaler indeholder aftaler med forældre om, hvad de kan gøre for, at eleven opnår de aftalte mål tage afsæt i tidligere elevplaners mål og aftaler følge eleven ved lærer- og klasseskift indeholde oplysninger om sociale kompetencer variere i konkretiseringsgrad og detaljeringsgrad fra fag til fag, fra elev til elev og fra gang til gang have resultater af nationale test som bilag. 10

11 Teamet og elevplaner Hver elev skal have en samlet elevplan med en statusdel og en fremadrettet del med mål og aftaler. Det kræver et samarbejde i teamet. Her skal vælges, hvilken model man vil arbejde med. Der er mange modeller at vælge mellem. Nogle eksempler kan findes på søg på ordet elevplan. Rasmus Kaiser og hans team i 2. klasse på Vester Mariendal Skole har valgt målcirklen (se næste side) som model for elevplaner, fordi den er enkel og nem at arbejde med og alligevel opfylder den de krav, de har til en god elevplan. Årgangens faglærere udarbejder elevplaner for de enkelte fag. Årgangsteamet diskuterer de sociale kompetencer både status og de fremadrettede mål, der er aftalt mellem elev og klasselærer inden. 11

12 Elevplan Et eksempel idræt musik dansk kristendom matematik natur & teknik billedkunst personlig udvikling Matematik 2. klasse Vester Mariendal Skole Kan, kan næsten eller skal øves tallene placeres i cirklen: 1. bruge lineal og skrive tallene pænt. 2. dele små mængder i lige store dele. 3. minusstykker med 10 er overgang. 4. klokken både på ur og med tal. 5. spejle og arbejde med figurer. 6. bruge matematik uden for matematiktimerne. 7. regne små gangestykker. 12

13 Navn: Klasse: Dato: Tidligere mål: Nåede mål: Nye mål: Aftaler: 13

14 Sådan er reglerne Til næste skriftlige opgave vil jeg fokusere på at have kommaer og punktummer rigtigt. Jeg har lært, at det er vigtigt at snakke højt og tydeligt og langsomt. HELENE, SØNDERMARKSKOLEN Folkeskolelovens vigtigste afsnit om evaluering og elevplaner: 13. Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevens udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen. 18. Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. 14

15 Bekendtgørelsen om elevplaner i folkeskolen (BEK nr. 703 af ) her i redigeret udgave 1: Alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal have en skriftlig elevplan. 2: Hvad er formålet med dette? At styrke grundlaget for at kunne planlægge og tilrettelægge undervisningen for den enkelte elev. At styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. At styrke samarbejdet mellem skole og hjem. At bidrage til at kvalificere drøftelsen af det fremadrettede arbejde. 3. Indhold af elevplan Resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag. (SKAL) Oplysning om besluttet opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering. (SKAL) Oplysning om aftaler om forældrenes og elevens medvirken til, at eleven når de opstillede mål. (KAN) Valgfrit indhold eksempelvis, hvordan forældrene i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang. (KAN) 4 Mål og rammer Byrådet kan fastlægge mål og rammer for skolernes anvendelse af elevplaner. Skolens leder beslutter, hvordan skolen bruger elevplaner. 5. Modtagelse Elevplanen skal regelmæssigt udleveres til elevens forældre. Den første skal udleveres i skoleåret 2006/07 typisk før en skole-hjem-samtale. Skolen skal sikre sig, at forældrene har modtaget elevplanen. Relevante links søg på Bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen på f.eks. google eller Midt på siden om bekendtgørelsen er link til selve bekendtgørelsen for elevplaner og til Følgebrev til bekendtgørelsen. Begge anbefales. på og findes mange oplysninger om evaluering har oplysninger om trin- og slutmål. 15

16 Kort og godt Hvor ofte skal vi opstille nye mål for klassens læring? Mål sættes forud for hver periode. Hver gang man starter et nyt forløb, kan man med udgangspunkt i årsplan og de trinmål, der fokuseres på, formulere nogle korte og konkrete læringsmål for klassen. Hvad er et godt mål? Et godt mål er kort og konkret og formuleret i et let forståeligt sprog. Mål formuleres, så der så vidt muligt kan evalueres er målene nået? Men ikke alt er direkte målbart f.eks. ikke de sociale kompetencer. Hvor ofte skal man evaluere elevernes læring? Det er oplagt at evaluere efter hvert emne. Evalueringerne samles i elevplanen. Elevplaner skal udarbejdes mindst en gang om året. Hvem bestemmer, hvilke individuelle mål der sættes? Et individuelt mål bør være konkret og ikke mindst opnåeligt. Læreren og eleven aftaler de individuelle mål. Læreren har det overordnede faglige ansvar. Et godt individuelt mål tager sit udgangspunkt der, hvor eleven føler sig mindst rustet. Det fastsættes ud fra elevens behov og indsats. Hvornår er evaluering læring? Når evalueringen bliver en integreret del af undervisningen. Når eleven er bevidst om egne mål og egen læring og reflekterer, bliver evaluering til en del af læringsprocessen.

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Årsplan for 6.- 7. C. Skoleåret 2010 2011 Udarbejdet september 2010 af Gitta Ølgård. Skoleåret 2010 2011 - 1 -

Årsplan for 6.- 7. C. Skoleåret 2010 2011 Udarbejdet september 2010 af Gitta Ølgård. Skoleåret 2010 2011 - 1 - Årsplan for 6.- 7. C - 1 - Status Årsplan for 6.- 7. C Klassen består af seks elever, tre piger og tre drenge i alderen 12 til 13 år. Fire elever går i syvende klasse og to elever går i sjette klasse.

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL Kære forældre i 8.B Hermed følger årsplan for faget dansk Årsplanen er tilrettelagt ud fra Folkeskolens formål og Undervisningsministeriets Fælles Mål Dansk. I vil kunne læse trinmålene for 8. klassetrin

Læs mere

Årsplan 2. klasse 09/10

Årsplan 2. klasse 09/10 Årsplan 2. klasse 09/10 Status 26 børn: 16 piger og 9 drenge. Klassen har netop taget afsked med de 2 gennemgående lærere og starter ud med 2 nye klasselærere. Klassen er som helhed fagligt meget dygtige

Læs mere

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater 2005 25. oktober kl. 17-20 EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater H. C. ANDERSEN SKOLEN Evalueringskultur

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013 Fjelsted Harndrup Skole Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2009-2011 Fra udviklingsplan 09-11 Helhed og sammenhæng Sundhed med omtanke, inklusion,

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER Det tilstræbes, at klasserne bliver så velfungerende som muligt til gavn for det enkelte barn og klassen. Der er indgået samarbejdsaftale mellem dagsinstitutioner

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lovforslag nr. L 150 Folketinget 2013-14 Fremsat den 27. februar 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Tilsynsrapport for specialtilbud/skolen ved Tippen

Tilsynsrapport for specialtilbud/skolen ved Tippen Tilsynsrapport for specialtilbud/skolen ved Tippen Tilbuddets navn: Skolen ved Tippen Dato for tilsyn: 01.06.2015 Adresse: Tiphedevej 17, 6823 Ansager Deltagere i tilsynet: Forstander Aksel Rask, Afdelingsleder

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Kvalitetssystem for folkeskolen

Kvalitetssystem for folkeskolen Kvalitetssystem for folkeskolen et arbejdspapir en procesguide Danmarks Lærerforening Indhold Indledning 4 Formål 4 Opbygning 6 Proceduren en oversigt Systemets anvendelsesområde 8 Kompetencefordeling

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ans Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ans Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma

Læs mere

Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen

Læs mere

Egholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Egholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Egholmskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Egholmskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere