Evaluering kort og godt
|
|
|
- Anders Fog
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen
2 Dette hæfte er et supplement til filmen Når evaluering er læring om målsætning, dokumentation og elevplaner I hæftet findes kort og godt oplysninger om målsætning, dokumentation og elevplaner. I filmen ses gode eksempler på, hvordan man kan arbejde med evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i praksis. Evaluering kort og godt Hæfte produceret i tilknytning til filmen Når evaluering er læring Redaktion: Marianne Rasmussen, Filmkompagniet (ansvarshavende) og journalist Birger Agergaard, ager media. Styregruppe: Bjarne Kyneb, viceskoleinspektør, Dalumskolen, Odense Carsten E. Jensen, udviklingskonsulent, Center for Undervisningsmidler Århus Lise Mayland, udviklingskonsulent, Center for Undervisningsmidler Århus Økonomisk støtte til hæftet: Undervisningsministeriets Tips- og lottomidler Foto: Newmedia Productions Grafisk design: QVI grafisk Tryk: Lavpristrykkeriet. Oplag: 5000 stk. Filmkompagniet 2007 Køb film og ekstra hæfter: 2
3 Indledning I 1993 kom Folketingets krav om løbende evaluering af elevernes undervisning. I 2003 blev de bindende trin- og slutmål introduceret, og nu er elevplaner indført som den sidste del af en treklang. Evalueringskultur skal i højere grad være en del af folkeskolens hverdag, og forskning (EVA) viser, at der er brug for mere systematik. God og systematisk evaluering af udbytte af undervisningen, kan ske når: årsplanen indeholder trinmål og en plan for evaluering der er synlige mål for de enkelte undervisningsforløb der arbejdes ud fra læringsmål for hele klassen og ud fra individuelle mål både læreres og elevers refleksioner over, om målene er nået, indgår i undervisningens videre planlægning der er kontinuitet, når dokumentation anvendes på en systematisk måde, og der sættes nye mål elevplanen er en forlængelse af den løbende evaluering. Den samler mindst en gang om året op på elevens faglige progression. Den giver en fælles systematik og fører til en samlet vurdering. Elevplanen er fremadrettet og understøtter et positivt samarbejde mellem elev, lærere og forældre. Resultater af evaluering skal indgå i undervisningens videre planlægning. Formålet med undervisningsevaluering er fremadrettet at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i viden om elevernes behov. Der er en mangfoldighed af metoder. Vigtigst er, at lærere, elever og forældre samarbejder om at sikre, at eleverne får det størst mulige udbytte af undervisningen. 3
4 Målsætning hvad skal eleverne lære? Om trinmål, årsplaner, synliggørelse af mål og individuelle mål Trin- og slutmål Lærerne er vant til at planlægge undervisningsforløb med relevante og spændende elementer. Men hvis lærernes fokus for denne planlægning er Hvad skal eleverne lave, så mangler der noget. I stedet er det nyttigt at tænke Hvad skal eleverne LÆRE. Det betyder, at man i første omgang fjerner fokus fra aktiviteter og i stedet fokuserer på mål og læring. Lærerne skal tage udgangspunkt i de nationale mål, som Undervisningsministeriet har defineret for hvert fag. De fælles og bindende nationale mål er inddelt i Trinmål: mål for kundskaber og færdigheder ved slutningen af visse klassetrin Slutmål: mål for de kundskaber og færdigheder ved slutningen af hele skoleforløbet i hvert fag Trinmål og slutmål skal give lærerne et klart og tydeligt billede af, hvad eleverne skal lære, uden at der tages stilling til hvordan. Årsplan engelsk 5. kl. Uge Mål Emne Øge ordforråd Fødevarer Lære ordklasser God udtale 4
5 Årsplaner Systematikken sikres med en årsplan. Den kan, med udgangspunkt i trinmål, beskrive mål, emne, aktiviteter, materialer og endelig evalueringsform inddelt i perioder. De mål, der står i årsplanen, er få udvalgte trinmål så det er tydeligt, hvad der er fokus på lige nu. Det er mål for hele klassens undervisning. Det kan godt være, at alle ikke kan nå målene, men det er de mål, der skal arbejdes hen imod. Årsplanen kan laves på forskellige måder. Årgangens fagteam kan f.eks. være fælles om at lave en årsplan. Klassens team kan også vurdere, hvilke mål der bedst nås ved et tværfagligt forløb. En årsplan må justeres efter behov. Måske tager det længere tid end beregnet at nå Næste mundtlige opgave vil jeg øve mig meget. Mit mål for næste opgave er at begynde noget før og koncentrere mig. Jeg vil gå igang, så snart jeg får opgaven EMIL, SØNDERMARKSKOLEN de opsatte mål, eller måske viser det sig gennem den løbende evaluering, at der er brug for en særlig indsats. Formålet med evaluering er netop at sikre, at eleverne får størst muligt udbytte af undervisningen. Resultater af evalueringen skal anvendes til at justere den planlagte undervisning. Aktivitet Materialer Evaluering Lege restaurant Emnekasse: Læsetest Lytte og læse Food and drink Selvevaluering World Class Collection Internet Elevsamtaler 5
6 Synliggørelse af mål Årsplanen er overordnet. Den kan afleveres til skoleledelsen og anvendes som styringsredskab gennem året. Den behøver hverken forældre eller elever at blive præsenteret for. Det er primært lærerens arbejdsredskab og skal være let at justere. Derimod skal de mål, der er beskrevet i årsplanen, synliggøres for eleverne, så de kan have fokus på, hvad de skal lære. Eleverne bliver bevidste om, hvilke dele af trinmålene, der lige nu arbejdes med. De skal kende målene og være med til at reflektere over, om de har nået de mål, der er sat. Individuelle mål Ud over de mål, der er for undervisning af klassen, skal eleverne have individuelle mål. De mål fastlægges i et samarbejde mellem elev og lærer. Som et led i den løbende evaluering afsluttes et emne med en vurdering af, om eleverne har nået de opstillede mål. Elevernes egen vurdering er vigtig, for deres refleksion kan være motiverende for deres egen læringsproces. Elevsamtaler bør afvikles i grupper eller enkeltvis, mens resten af klassen arbejder selvstændigt. Ud fra elevens egen evaluering og dokumentation for elevens udbytte af undervisningen vælges i dialog med læreren nye individuelle mål. Har man få og konkrete mål, er det lettere at holde fokus. 6
7 Dokumentation Lærere har altid haft et indtryk af elevernes udbytte af undervisningen. Men med øgede krav om evaluring skal udbyttet af undervisningen og elevens faglige progression nu dokumenteres. Eksempler på, hvordan læreren kan indhente dokumentation for elevens udbytte af undervisningen gennem: tests egne og nationale elevens afleveringer noter bl.a. om mundtlige præsentationer og selvfølgelig noter om løbende iagttagelser fotografier. Eksempler på vurdering og dokumentation, hvor eleven inddrages: selvvurderingsark (f.eks. jeg vil gerne blive bedre til, jeg er blevet god til, jeg er blevet rigtig god til) interview (evalueringssamtaler, samtaler ved projektforløb m.v.) porteføljemapper logbøger blogskrivning i messenger videooptagleser. Dokumenterne kan samles i en mappe evt en porteføljemappe og skal indgå til skole-hjem samtaler. På baggrund af de mål, der var sat for forløbet, og den dokumentation, der indsamles undervejs, vurderer lærer og elev i fællesskab, om de opsatte mål for klassen og de individuelle mål er nået, og om eleven har fået et forventet udbytte af undervisningen. Mindst en gang om året udarbejdes en elevplan. Det er en systematisk opsamling af den løbende evaluering, der har været i løbet af året. Her synliggøres elevens udbytte af undervisningen og den kan dokumenteres. 7
8 Elevplaner Formål Formålet med elevplaner er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal mindst én gang om året have en elevplan, som skal indeholde oplysninger om a) status b) en fremadrettet opfølgning. Statusdelen skal vise elevens udbytte af undervisningen og skal kunne dokumenteres gennem test, afleveringer, selvevaluering osv. Statusdelen viser altså resultaterne af den løbende evaluering af undervisningen. I den fremadrettede del sættes med udgangspunkt i statusdelen nye individuelle mål og aftaler. Elevplanen kan med fordel være kort og enkel og skal ikke indeholde alt Jeg synes bestemt man lærer noget af at evaluere, da det at evaluere er en slags eftertænkning. CHARLOTTE, SØNDERMARKSKOLEN muligt, der kan fjerne fokus fra det egentlige. En elevplan skal være skriftlig og kan bestå af en eller flere fysiske eller elektroniske dokumenter. Elevplanen skal understøtte paragraf 18 i folkeskoleloven, der siger, at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger. Målsætning og dokumentation sker løbende. Elevplaner skal ses i forlængelse af lærerens praksis med at dokumentere den enkelte elevs faglige progression. Med elevplanen skal den viden, som læreren har om eleverne, sættes ind i en fælles systematik og føre til en samlet vurdering af elevens faglige og evt. sociale situation. Elevplaner kan blive til i samarbejde med elever og lærere på baggrund af den dokumentation, lærerne har fra den løbende evaluering og de nationale test. Elevplaner skal have et fremadrettet sigte. Målet er at tydeliggøre den enkelte elevs læringsmål. Den kan indeholde aftaler om, hvad henholdsvis elev, lærere og forældre skal gøre, for at de nye mål nåes. Skole-hjem samarbejde Elevplaner skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem og bidrage til at kvalificere 8
9 drøftelsen af elevens fortsatte læring og af, hvordan skole og hjem bedst kan bidrage. En elevplan er et vigtigt redskab i skole/hjem-samarbejdet. Samtidig skal elevplaner bruges som dokumenter, der gør det muligt at følge den enkelte elevs udvikling også ved klasse- og lærerskift. Med elevplanen er der et godt grundlag for, at skole/hjem-samtalen kan tage afsæt i en samlet vurdering af elevens faglige niveau og progression. Her kan elev, forældre og lærere aftale, hvad de hver især skal gøre for at følge op på elevens nye mål. Elevplanen skal være fremadrettet og kan understøtte et positivt samarbejde mellem elev, lærere og forældre. De små fag Læreren skal bidrage til elevplanen, sådan at alle elevens fag er repræsenteret små som store. Omfanget pr. fag kan dog variere. Der kan som i andre fag evalueres med fokus på et eller flere trin- eller slutmål, som undervisningen har været tilrettelagt efter. Opfølgning på evalueringsresultater vil være individuel. I de små fag vil man for en elev måske videreføre målene fra sidst, henvise til klassens læringsmål eller opstille individuelle læringsmål. Det er individuelt fra elev til elev og fra fag til fag. I alle tilfælde gælder, at læreren skal reflektere over den enkelte elev. 9
10 Det er flere forskellige ting som at stave, past tense (datid) og sådan noget og sætte de rigtige endelser på. MICHALA, FAVRDALSKOLEN SKAL OG KAN om elevplaner Elevplanen SKAL: tage udgangspunkt i fælles mål indeholde oplysninger om status i forhold til de opstillede trin- og slutmål: det vil sige resultater af løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, herunder resultater af de nationale test have en fremadrettet del i forhold til de opstillede læringsmål: det vil sige indeholde individuelle mål for elevens læring indeholde oplysninger om, hvordan skolen vil følge op på evalueringsresultaterne styrke skole-hjemsamarbejdet og udleveres til forældre mindst en gang om året. Skolen skal sikre sig, at forældrene har modtaget elevplanen samle bidrag fra alle fag i én elevplan pr. elev. Elevplanen KAN med fordel: diskuteres med elever og forældre til skole-hjem samtaler indeholder aftaler med forældre om, hvad de kan gøre for, at eleven opnår de aftalte mål tage afsæt i tidligere elevplaners mål og aftaler følge eleven ved lærer- og klasseskift indeholde oplysninger om sociale kompetencer variere i konkretiseringsgrad og detaljeringsgrad fra fag til fag, fra elev til elev og fra gang til gang have resultater af nationale test som bilag. 10
11 Teamet og elevplaner Hver elev skal have en samlet elevplan med en statusdel og en fremadrettet del med mål og aftaler. Det kræver et samarbejde i teamet. Her skal vælges, hvilken model man vil arbejde med. Der er mange modeller at vælge mellem. Nogle eksempler kan findes på søg på ordet elevplan. Rasmus Kaiser og hans team i 2. klasse på Vester Mariendal Skole har valgt målcirklen (se næste side) som model for elevplaner, fordi den er enkel og nem at arbejde med og alligevel opfylder den de krav, de har til en god elevplan. Årgangens faglærere udarbejder elevplaner for de enkelte fag. Årgangsteamet diskuterer de sociale kompetencer både status og de fremadrettede mål, der er aftalt mellem elev og klasselærer inden. 11
12 Elevplan Et eksempel idræt musik dansk kristendom matematik natur & teknik billedkunst personlig udvikling Matematik 2. klasse Vester Mariendal Skole Kan, kan næsten eller skal øves tallene placeres i cirklen: 1. bruge lineal og skrive tallene pænt. 2. dele små mængder i lige store dele. 3. minusstykker med 10 er overgang. 4. klokken både på ur og med tal. 5. spejle og arbejde med figurer. 6. bruge matematik uden for matematiktimerne. 7. regne små gangestykker. 12
13 Navn: Klasse: Dato: Tidligere mål: Nåede mål: Nye mål: Aftaler: 13
14 Sådan er reglerne Til næste skriftlige opgave vil jeg fokusere på at have kommaer og punktummer rigtigt. Jeg har lært, at det er vigtigt at snakke højt og tydeligt og langsomt. HELENE, SØNDERMARKSKOLEN Folkeskolelovens vigtigste afsnit om evaluering og elevplaner: 13. Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevens udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen. 18. Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. 14
15 Bekendtgørelsen om elevplaner i folkeskolen (BEK nr. 703 af ) her i redigeret udgave 1: Alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal have en skriftlig elevplan. 2: Hvad er formålet med dette? At styrke grundlaget for at kunne planlægge og tilrettelægge undervisningen for den enkelte elev. At styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. At styrke samarbejdet mellem skole og hjem. At bidrage til at kvalificere drøftelsen af det fremadrettede arbejde. 3. Indhold af elevplan Resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag. (SKAL) Oplysning om besluttet opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering. (SKAL) Oplysning om aftaler om forældrenes og elevens medvirken til, at eleven når de opstillede mål. (KAN) Valgfrit indhold eksempelvis, hvordan forældrene i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang. (KAN) 4 Mål og rammer Byrådet kan fastlægge mål og rammer for skolernes anvendelse af elevplaner. Skolens leder beslutter, hvordan skolen bruger elevplaner. 5. Modtagelse Elevplanen skal regelmæssigt udleveres til elevens forældre. Den første skal udleveres i skoleåret 2006/07 typisk før en skole-hjem-samtale. Skolen skal sikre sig, at forældrene har modtaget elevplanen. Relevante links søg på Bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen på f.eks. google eller Midt på siden om bekendtgørelsen er link til selve bekendtgørelsen for elevplaner og til Følgebrev til bekendtgørelsen. Begge anbefales. på og findes mange oplysninger om evaluering har oplysninger om trin- og slutmål. 15
16 Kort og godt Hvor ofte skal vi opstille nye mål for klassens læring? Mål sættes forud for hver periode. Hver gang man starter et nyt forløb, kan man med udgangspunkt i årsplan og de trinmål, der fokuseres på, formulere nogle korte og konkrete læringsmål for klassen. Hvad er et godt mål? Et godt mål er kort og konkret og formuleret i et let forståeligt sprog. Mål formuleres, så der så vidt muligt kan evalueres er målene nået? Men ikke alt er direkte målbart f.eks. ikke de sociale kompetencer. Hvor ofte skal man evaluere elevernes læring? Det er oplagt at evaluere efter hvert emne. Evalueringerne samles i elevplanen. Elevplaner skal udarbejdes mindst en gang om året. Hvem bestemmer, hvilke individuelle mål der sættes? Et individuelt mål bør være konkret og ikke mindst opnåeligt. Læreren og eleven aftaler de individuelle mål. Læreren har det overordnede faglige ansvar. Et godt individuelt mål tager sit udgangspunkt der, hvor eleven føler sig mindst rustet. Det fastsættes ud fra elevens behov og indsats. Hvornår er evaluering læring? Når evalueringen bliver en integreret del af undervisningen. Når eleven er bevidst om egne mål og egen læring og reflekterer, bliver evaluering til en del af læringsprocessen.
Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning
Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser
Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
HVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner
Side 1 af 5 Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Skolens navn: Korup Skole Skoleår: 08/09 Værdigrundlag for skole-hjemsamarbejdet, Korup
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk August 2008 Retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner på Toftevangskolen Grundlaget for Toftevangskolens
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt
Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole
Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på
%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #
$ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test
Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner
Elevplaner Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner 2.2. En samlet elevplan med fokus på læringsmål 2.2.1. Gældende ret Efter folkeskolelovens 13, stk. 1, skal eleverne og forældrene
Idræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse
Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.
Elevplaner På HVAL.DK
Journal nr. 13.21.12 Modulet Elevplaner På HVAL.DK Tutorial til testskoler Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Viborg amt. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk
Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole
Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på
Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann
Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole
Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes
Idræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus
Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Folkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole
Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning
Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
En guide til arbejdet med. elevplaner
En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk
Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Hvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium
Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig
Principper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune
Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere
Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007
Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages
Til folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Hvor skal folkeskolen evalueres hen?
Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,
Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt
SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.
Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og
PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke
Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår
Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder
Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.
Et fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.
Løbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.
Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2
Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...
Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion
Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
- Hyppig overvågning og konsekvent opfølgning af elevfremskridt - Positive tilbagemeldinger (feedback) til eleverne. Den 14.
KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF ELEVPLANER Indledning KL bakker op om formålet med elevplaner og vil gerne understøtte kommunernes arbejde med at implementere opgaven. En del forvaltninger efterlyser viden
Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter
Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse
EFTER turen. UNDER turen. FØR turen
UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.
Frydenhøjskolens udskoling
Frydenhøjskolens udskoling 7.-9. klasse 2011/12 Indledning Med denne lille folder vil vi gerne informere lidt om Frydenhøjskolens udskoling. Vi arbejder hele tiden på at udvikle udskolingen og på at gøre
Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010
Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Lærere Klasselærere / Kontaktlærere: MP / LS Fagansvarlige: Dansk: MP / LS Matematik: FC / MP Engelsk: MP / KK Kristendom: MP hovedansvarlig Historie: LS hovedansvarlig
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Indholdsfortegnelse Elevernes udbytte af undervisningen... 3 Udtalelser... 3 Skriftlig tilbagemelding på selvstændige skriftlige opgaver.... 4 Mundtlig
Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Evaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
