En sammenligning af reglerne i IAS 17 med DP/2009/1 med fokus på ændringernes betydning for informationsværdien for regnskabsbrugerne

Transkript

1 Erhvervsøkonomiske Institut Cand.merc.aud. kandidatafhandling Forfattere: Mette Rodenberg Nielsen Mikala Ingemann Olesen Vejleder: Frank Thinggaard En sammenligning af reglerne i IAS 17 med DP/2009/1 med fokus på ændringernes betydning for informationsværdien for regnskabsbrugerne Handelshøjskolen, Århus Universitet August 2010

2 Executive Summary Over the years, accounting regulation of leases was discussed, and many believed that it has been problematic with the current classification of financial and operational leasing. That lease has been discussed and is an often severely criticized area is supported by the fact that SFAS no. 13 in 1996 was named the worst accounting standard 1. The analysis of the effect of the Boards tentative decisions to the usefulness of the information provided by the financial statement containing capitalization of all leases is based on the qualitative characteristics defined in the Conceptual Framework. Financial accounts have information value if it helps financial statement users in their economic decision making. The Conceptual Framework states that information value is ensured through the qualitative characteristics of relevance, reliability, understandability and comparability. To see if the tentatively proposed amendments are needed a look on if the method of accounting can affect financial statement users. There is a mix of evidence regarding this question. Even if financial statement users are aware of the operating leases, it is uncertain whether investors' price it correct. In relation to this, a capitalization of operating leases will be conducted to see whether this has an influence on a number of key figures. In doing so, it will be seen if the financial statement users currently recognize operating leases when assessing companies. Under current lease accounting standards, leases are classified as either financial or operating leases. If substantial, all risks and benefits lie within the lessee. The lease is to be treated as a financial lease, this entails that the leased asset and a responding liability appear on the lessee s balance sheet. The present value of the minimum lease payments is the amount which is capitalized at the inception of the lease. If the lease is classified as an operating lease, there will not be a recognized amount in the balance sheet, and the amount of the future minimum lease payments will be disclosed. In response to the criticism of the current lease accounting standard, the G4+1 issued a discussion paper, which adopts a property rights perspective and proposes that all leases should be recognized on the balance sheet. The IASB and FASB have joined in a convergence project to look at some of the issues within the current standards. They 1 Lanfranconi & Wiedman (2000), s. 64

3 continue the view that was taken in the 1999 discussion paper, and also, propose that all leases should be recognized in the balance sheet. Generally, the tentative decisions in the discussion paper leases would result in financial statements that are more consistent with the conceptual framework, as leased items will be recognized on basis of the definition of assets and liabilities. In this approach, the lessee will recognize a right-of use asset and a liability-to-pay. Another significant tentatively proposed amendment requires that contingent rentals are recognized as part of the minimum lease payments on the basis of a probability-weighted estimate. The same is true for residual value guaranties. Purchase and renewal options will be recognized on the basis on the most likely outcome. There was not agreement of whether or not it mattered if operating leases were recognized or disclosed in the financial statement. But it was shown that investors did not correctly value the impact of operating leases that were disclosed, hence it was shown that there is a need for changing the disclosure of operating leases. Capitalization of operating leases will change a number of key figures. Recognition of operating leases in the balance sheet will result in increased relevance, comparability and reliability for financial statement users. They are now able to see which assets the company has used to achieve their profit and thus comparability with companies which do not have the lease profile becomes possible. In conclusion, the tentatively proposed amendments will improve financial reporting by recognizing all leases similarly. The relevance and comparability of the information will be enhanced. And the amendments are applied consistently. One argument against the tentatively proposed amendments is the reduced reliability, but this does not seem to outweigh the benefits of the mentioned qualitative characteristics.

4 Indholdsfortegnelse Executive Summary Indledning Problemformulering Struktur og metode Datagrundlag Afgrænsning Regnskabets informationsværdi Regnskabsbrugerne og deres informationsbehov Kvalitative egenskaber Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed (herunder konsistens) Forståelighed IAS 17 Leasingkontrakter Klassifikation af leasingkontrakter Indregning og måling Kritik af IAS 17 Leasingkontrakter Leasing ifølge DPL Anvendelsesområdet Ophør af klassifikation Første indregning Efterfølgende måling Leasing med optioner Betinget lejeydelse Restværdigaranti Præsentation Oversigt over forskellen mellem IAS 17 og DPL Analyse af leasing ifølge DPL og IAS Analyse af anvendelsesområdet Analyse af ophør af klassifikation Analyse af første indregning Analyse af efterfølgende måling... 48

5 6.5 Analyse af leasing med optioner Analyse af betinget lejeydelse Analyse af restværdigaranti Analyse af præsentation Præsentationsformatets indflydelse på regnskabsbrugerne Kapitalisering af operationel leasing Nøgletal Rentabilitet Likviditet Soliditet & Risiko Opsamling Konklusion Litteraturliste Bilagsoversigt

6 1. Indledning Igennem tiderne har regnskabsreguleringen af leasing været diskuteret, og mange har ment, at det har været problematisk med den nuværende klassifikation mellem finansiel og operationel leasing. At leasing har været et diskuteret og ofte udskældt område underbygges af, at Statement of Financial Accounting Standard (herefter benævnt SFAS) no. 13 Accounting for Leases i 1996 blev kåret som den dårligste regnskabsstandard. Selvom regulering af leasing ifølge IFRS og US GAAP ikke er identiske, har de begge den lighed, at de kræver leasing placeret i en af to klassifikationsgrupper. Grunden til denne dårlige placering skyldtes til dels det omfattende misbrug, der var af standarden, muligheden for at misbruge standarden skyldes til dels de kvantitative regler 2. Disse kvantitative regler er ikke udtrykt eksplicit i IFRSs regelsæt, som det er tilfældet i US GAAP, men det nævnes bl.a. af Fedders og Steffensen (2008), at den vejledning der findes i US GAAP også kan bruges i forbindelse med regnskabsaflæggelse efter IFRS 3. Leasing er karakteriseret som en kontraktlig aftale, der foreligger mellem lejer og udlejer. Aftalen går ud på, at lejeren (leasingtager) har retten til at anvende et aktiv for en på forhånd fastlagt periode, hvor modydelsen er periodevise betalinger til udlejeren (leasinggiver). Leasing af aktiver er et alternativ til at købe aktiverne. Der kan være flere incitamenter til at lease frem for at købe et aktiv. Motiverne til at lease frem for at købe kan være skattemæssige, ligeledes kan leasing sikre virksomheden yderligere fleksibilitet, når det kommer til ændring af produktionskapacitet, tilmed reduceres risikoen for, at virksomheder benytter aktiver, der er forældet. Der kan også være økonomiske årsager til, at leasing foretrækkes frem for køb, en virksomhed kan komme ud for, at denne ikke har yderligere mulighed for at finansiere lån til køb af aktiver, hvorved der er mulighed for at benytte leasing i stedet 4. I klassifikationen mellem operationel og finansiel leasing kan det være marginaler, der afgør i hvilken kategori leasingaktivet ender. Det endelige klassifikationsvalg har en stor betydning på balancen og driftsregnskabet. Fordelen ved operationel leasing frem for finansiel er stor, operationel svarer til at købe og bruge et aktiv uden, at det er nødvendigt at vise nogle relaterede lån brugt til at finansiere erhvervelsen. Grundet dette 2 Lanfranconi & Wiedman (2000), s Fedders & Steffensen (2008), s Petersen & Plenborg, (2007), s

7 har de to organer valgt at gå sammen om et konvergensprojekt, der dels har til formål at skabe en fælles regnskabsstandard, men som også søger at komme misbruget af standarden til livs 5. Det nye diskussionspapir Leases Preliminary Views (herefter benævnt DPL) tager et ofte debatteret emne op, nemlig om operationel leasing skal kapitaliseres, dette forslag så første gang dagens lys i og er siden blevet taget op af flere omgange. Dette er bl.a. gjort af gruppen G4+1, der i 1996 var med til at udarbejde særberetningen Accounting for Leases: A new Approach - Recognition by Lessees of Assets and Liabilities Arising under Lease Contracts, (McGregor 1996). Den samme gruppe kom i 1999 med Leases: Implementation of a New Approach (herefter benævnt DPL (1999)), der var en opfølgning på særberetningen fra Set fra regnskabsbrugernes vinkel er det problematisk med operationel leasing, når der skal udarbejdes en regnskabsanalyse. Grunden til dette er, at der ofte forekommer støj inden for leasing 7. I særberetningen fra 1996 fremgår det, at klassifikationen i mellem to leasinggrupper er utilfredsstillende, idet leasingtagers balance udelader væsentlige aktiver og forpligtelser, der er opstået under en operationel leasingkontrakt. Dette påvirker f.eks. det rapporterede niveau for gældssætningen, gæld/egenkapitalforholdet, afkastningsgraden på investerede aktiver og rentedækningsgraden Problemformulering Med de foreløbige foreslåede ændringer til en ny leasingstandard vil det være interessant at undersøge følgende spørgsmål. Hovedspørgsmål: Vil forslagene i DPL set i forhold til IAS 17 Leasingkontrakter øge regnskabsbrugernes informationsværdi 9? Underspørgsmål: For at finde ud af det ovenstående hovedspørgsmål er det nødvendigt at undersøge følgende: Hvad der forstås ved begrebet informationsværdi? 5 PricewaterhouseCoopers (2010), s. 2 6 Finnerty, Fitzsimmons & Oliver (1980), s Petersen & Plenborg (2007), s Deloitte (2009) 9 I afhandlingen ligestilles begrebet informationsværdi med nytteværdi 2

8 Hvilke væsentlige ændringer indeholder DPL? Hvad vil ændringerne betyde for regnskabsaflæggelsen set fra regnskabsbrugernes synspunkt? 1.2 Struktur og metode Der tages udgangspunkt i IFRS, som er godkendt af EU-Kommissionen, da det er det regelsæt, der er gældende for børsnoterede virksomheder i Danmark 10. De nationale regler bygger på IFRS standarderne, hvorfor IFRS er relevant, både hvis der aflægges regnskab efter IFRS og efter nationale regler som f.eks. årsregnskabsloven. Dog kan årsregnskabsloven være forældet i forhold til IFRS, da udviklingen inden for regnskabsstandarder går hurtigt. For at analysere og vurdere de forslag som DPLet kommer med på leasingområdet, ses der på påvirkningen af regnskabsbrugernes informationsværdi, dette kræver, at der først ses på begrebet informationsværdi. Dette gøres i afhandlingens del 1, der består af kapitel 2. Informationsværdi fastslås ud fra IASBs begrebsramme, da denne er grundlaget for udviklingen af IFRS og IAS standarder. IASBs begrebsramme uddybes med input fra artikler samt bøger, FASBs begrebsramme, SFAC no. 2 Qualitative Characteristics of Accounting Information, og konvergensprojektet mellem FASB og IASBs fælles begrebsramme, herunder mere præcist Discussion Paper preliminary Views on an improved Conceptual Framework for Financial Reporting (juli 2006) (herefter kaldt DPB) og Exposure Draft of an improved Conceptual Framework for Financial Reporting (maj 2008) (herefter benævnt EDB). Del 2 af afhandlingen, bestående af kapitel 3-6, vil se på de nugældende regler for leasing under IAS 17. Der vil blive set på DPLs forslag, fokusset vil være på de foreløbige foreslåede ændringer til en leasingstandard, indholdet af disse vil blive analyseret op imod afhandlingens del 1. I relation hertil vil der blive set på, om en ændring af præsentationen vedrørende leasingkontrakter vil have betydning for regnskabsbrugerne i form af øget informationsværdi. For at analysere og vurdere informationsværdien af DPLets forslag vil den nuværende IAS 17 blive sammenholdt med DPL. Til dette benyttes bl.a. comment letters 11 til DPL (2009), DPL (1999) samt 10 Vejledning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr af 14. december Der er ikke udvalgt specifikke respondentbrugergrupper ift. comment letters, da der kun er 5 (2 %) comment letters fra regnskabsbrugerne, 11 (4 %) fra privat personer og 5 (2 %) fra andre. Disse grupper 3

9 bøger og artikler. Forskningsmæssige artikler vil ligeledes blive anvendt til f.eks. at se, hvilken påvirkning kapitalisering af operationel leasing har på regnskabet, om der i forvejen er blevet taget hensyn til notekravene, og se om der er en forskel på, hvordan regnskabsbrugerne vurderer informationen alt efter, hvor i regnskabet det er oplyst, om det indregnes eller blot oplyses i noterne. Derudover vil der blive beregnet nøgletal for at se påvirkningen, hvis operationel leasing kapitaliseres frem for blot vises i noterne og indregnes i resultatopgørelsen, som det er foreslået i DPL. Del 3, som består af kapitel 7 i afhandlingen, vil først se, om præsentationsformatet af leasingkontrakter har en betydning for regnskabsbrugernes vurdering af den pågældende post. Dette gøres ved at se, om der er enighed blandt artikler om præsentationsformatets betydning. I forbindelse hermed vil der blive set på, hvad en kapitalisering af operationel leasing medfører. Der bliver her set på, hvilken betydning det vil have for en række nøgletal, og hvad disse mulige ændringer har af betydning for regnskabsbrugerne. Afhandlingens del 4 vil komme med en konklusion på ovenstående spørgsmål. 1.3 Datagrundlag IASB har med udsendelsen af DPL foreslået, at leasing fremover ikke skal opdeles i finansiel og operationel leasing, men at alle leasingkontrakter skal behandles som finansiel leasing. Hvis DPLets forslag vedtages, vil det ændre regnskabspraksis. For at være i stand til at vurdere om dette vil påvirke informationsværdien og i bekræftende fald, hvordan det vil påvirke informationsværdien, er det nødvendigt at finde ud af, hvad informationsværdien består af. Begrebsrammen danner grundlag for, nye regnskabsstandarder med formålet at disse skal blive internt konsistente, samtidig skal den sikre, at regnskabsbrugerne får information, som er til nytte for dem, derfor vil der blive taget udgangspunkt i begrebsrammen. Da DPLet er udarbejdet ud fra FASB og IASBs nuværende begrebsrammer, tages der udgangspunkt i IASBs nuværende begrebsramme, idet fokus i afhandlingen ligger på Europa. Først fastlægges det, hvem regnskabsbrugerne er samt disses behov. Derefter kan en nærmere fastlæggelse af informationsværdien foretages. udgør til sammen en for lille gruppe til at det vil give et helhedsbillede og være retvisende. (IASB Meeting 15. september 2009, FASB Meeting 16. september 2009, 6A, 38, s. 1) 4

10 For at regnskabet har informationsværdi, er der en række kvalitative egenskaber, der skal tages hensyn til, indholdet af disse vil blive beskrevet og uddybet. For at fastslå om de foreslåede ændringer i DPL har nogen betydning for regnskabsbrugerne, ses der på de nuværende regler i IAS 17 sammenholdt med de forslag DPLet indeholder. Udover de foreløbige foreslåede ændringer har udvalgene overvejet en række alternativer i forbindelse med deres valg, der vil blive set på, om disse alternativer havde været et bedre valg set ud fra regnskabsbrugernes synspunkt. Til besvarelse af hovedspørgsmålet vil ovenfor nævnte gennemgang blive benyttet. Disse elementer vil blive sammenkoblet med begrebsrammens kvalitative egenskaber for at se, hvordan værdierne af de kvalitative egenskaber ændres, når den regnskabsmæssige behandling af leasing ændres. Dette vil blive benyttet til at analysere på, om forslaget i DPLet vil øge regnskabsbrugernes informationsværdi set i forhold til informationsværdien under IAS 17. For at se om de foreslåede ændringer med hensyn til indregning af leasing har en betydning for regnskabsbrugernes vurdering af selskabet, vil der blive beregnet en række nøgletal. Dette gøres for at se, om der sker en udvikling i disse nøgletal fra, at operationel leasing blot oplyses og indregnes i resultatopgørelsen, til at denne kapitaliseres. Hvis ikke der er en direkte henvisning til en regnskabsaflægger, vil der i tilfældene blive henvist til IFRS regler. Afhandlingen er udarbejdet af forfatterne i fællesskab. 1.4 Afgrænsning DPL har valgt at vente med at tage stilling til behandling af leasinggivers indregning i regnskabet. Med udgangspunkt i at afhandlingen har til formål at vurdere på de eventuelle forslag, som DPLet kommer med, vil der blive set bort fra problemstillinger omkring leasinggiver og dennes indregning i regnskabet. Der kan være visse ulemper ved ikke at tage stilling til leasinggiver. Ved at udvikle leasinggivers indregning kan der muligvis opnås en bedre forståelse for leasingtagers indregning samt for økonomien i leasingkontrakter. Desuden kan yderligere ændringer i den nye standard blive påkrævet, når leasinggivers indregning er behandlet. Hvis der bliver udgivet en regnskabsstandard 5

11 for leasingtager før leasinggivers, vil dette medføre asymmetriske regnskabsmodeller 12. Selvom disse ulemper eksisterer, er det valgt at se bort fra leasinggiver, idet IASB og FASB endnu ikke har taget stilling til dette aspekt. Derudover er der i DPL ikke taget stilling til sale and leaseback arrangementer eller subleases, hvorfor denne form for leasing vil blive udeladt fra afhandlingen. Det samme gør sig gældende for direkte startomkostninger. Der vil blive set på alle alternativer, der er beskrevet i DPL. Ved analysen af IASBs foreløbige foreslåede ændringer til en leasingstandard vil der blive set på de nuværende regler i forhold til den tilgang, der er valgt af IASB. Alternativerne vil blive sammenlignet med IASBs forslag i DPLet, herefter vil det mest informationsgivende valg blive holdt op imod IAS 17 for at vurdere, hvilken tilgang der medfører regnskabsbrugerne mest informationsværdi. Da børsnoterede virksomheder skal aflægge regnskab efter de internationale regnskabsregler, vil der blive kigget på IFRS, mens regler for årsregnskabsloven ikke vil blive gennemgået i afhandlingen. Selvom FASB har spillet en stor rolle i forhold til regnskabsstandarder, vil FASB ikke blive tillagt central betydning, idet det ikke er dette regelsæt, som skal anvendes af danske virksomheder, derudover går den internationale udvikling i retning mod, at flere virksomheder begynder at benytte sig af IFRS Med de nuværende klassifikationsregler vil der være forskel på, hvordan aftalen skattemæssigt skal behandles 15. Selvom der i forbindelse med indgåelse af leasingkontrakter kan opstå problemer med hensyn til udskudt skat relateret til ovenstående problemstillinger, er der i afhandlingen valgt at se bort fra denne problemstilling. I afhandlingen vil der blive set bort fra overgangsbestemmelser, der opstår i forbindelse med implementering af en ny leasingstandard. Der er for litteratursøgning anvendt en skæringsdato pr. 1/ DPL (2009), afsnit Anderson, Sheri, KPMG 2. marts 2010, New York 14 Dette ses også ved at bl.a. Canada i 2011 ønsker at opnå konvergens med IFRS regnskabsregler. (Durocher (2008), s. 228) 15 PricewaterhouseCoopers (2002), s. 28 6

12 2. Regnskabets informationsværdi Regnskabsaflæggelse er en vigtig kilde til information, hvorpå investering, långivning og relaterede beslutninger baseres 16. Det primære formål med ekstern finansiel rapportering er at gøre brugbar information tilgængelig for regnskabsbrugerne 17. For at regnskabsbrugerne kan have tillid til informationen i regnskabet, stilles der krav til dets informationsværdi. For at kunne vurdere de ændringer, der lægges op til i DPLet, er det nødvendigt at gennemgå, hvem der er de primære regnskabsbrugere, der handler i tillid til regnskabet, samt hvad der ligger i begrebet informationsværdi. Informationsværdi er et begreb, der ikke entydigt kan defineres, idet der er tale om en abstrakt størrelse. Begrebet er ikke statisk, men udvikles over tid. For at sikre regnskabets anvendelighed for regnskabsbrugerne har man indført en begrebsramme, der fastslår visse kvalitetskrav, en sådan begrebsramme er bl.a. indført i de amerikanske og de internationale regnskabsstandarder, inkl. i den danske årsregnskabslov. Begrebsrammen henvender sig mod regnskaber, som er tilgængelige for offentligheden 18. Ideen bag begrebsrammer er at give generelle retningslinjer for, hvordan offentlige regnskaber bør udformes, så de har størst mulig nytteværdi for regnskabsbrugerne 19. En begrebsramme der blandt andet skulle hjælpe med at bestemme, hvad informationsværdi er så første gang dagens lys i USA 20. FASB udviklede den generelle struktur for begrebsrammen i perioden , denne struktur har siden hen dannet grundlag for alle efterfølgende begrebsrammer herunder IASBs 21. Formålet med at FASB i sin tid lavede en begrebsramme var et forsøg på at finde en struktur til at tænke på bedre regnskabsaflæggelse, dette skulle bruges til at klarlægge objektiverne ved finansiel rapportering og til at guide i udvælgelsen af løsninger til regnskabsaflæggelsesproblemer 22. I 1989 kom IASC med sin begrebsramme, den blev overtaget af IASB, da de blev oprettet som et organ FASB (1976), s. 3 introduktion 17 Schroeder, Clark, Cathey (2005) s IASB, (1989), afsnit Elling (2002), side Alexander & Nobes,(2004), s Elling (2002), side Bromwich, (1992), s Cairns (2003), s. 79 7

13 Der er 2 grundlæggende forudsætninger i IASBs begrebsramme. For det første skal periodisering være gældende for at opfylde regnskabets formål. Dette betyder at transaktioner og begivenheder i regnskabet indregnes, når de finder sted, samt bogføres i de vedrørte perioder. For det andet er regnskabet forudsat at være going concern. Hvis going concern ikke er tilfældet, skal regnskabet udarbejdes på et andet grundlag, og der skal gives oplysninger herom i regnskabet 24. Disse grundlæggende forudsætninger er til stede for at tilstræbe, at den finansielle rapportering bliver retvisende. For at sikre at der ikke bliver bekendtgjort standarder, der pålægger omkostninger til flertallet samtidig med at fåtallet får nytten, har man indført en cost-benefit betragtning 25. Det betyder, at nytten af regnskabsinformationen hele tiden skal overstige omkostningerne, der er forbundet ved at frembringe denne nytte, derfor bliver costbenefit betragtningen snarere en overordnet begrænsning frem for en kvalitativ egenskab. Opmærksomheden skal dog henledes på, at omkostningerne sjældent betales af brugerne, som får nytten, dette gør, at cost-benefit kan være svær at vurdere, men der skal tages hensyn til begrænsningen 26. Begrebsrammen er ikke en regnskabsstandard, men hjælper bl.a. ved udarbejdelsen af nye regnskabsstandarder, så disse bliver så konsistente som muligt, desuden skal den være til hjælp for regnskabsaflæggere, revisorer og regnskabsbrugere, dette gælder ved udarbejdelse, præsentation og fortolkning. IASBs begrebsramme har den autoritative status, at regnskabsaflæggende enheder der benytter IFRS, skal anvende begrebsrammen ved udarbejdelsen af finansielle regnskaber, dette gælder, når andet ikke er eksplicit udtrykt i andre standarder 27. Dette er ikke gældende for US GAAP, da deres begrebsramme ikke eksplicit skal benyttes, hvis et regnskabsspørgsmål ikke er behandlet i standarderne 28. Begrebsrammen har altså ikke samme status som regnskabsstandarder, da regnskabsstandarder går forud for begrebsrammen i situationer med uoverensstemmelse. Den nedenstående gennemgang af regnskabets informationsværdi vil,som tidligere nævnt, tage udgangspunkt i IASBs begrebsramme. IASB og FASB er gået sammen i et konvergensprojekt, der blandt andet går ud på at udarbejde en ny og forbedret 24 IASB, (1989), afsnit FASB (1980), afsnit IASB (1989), afsnit IASB (1989), afsnit Van Liempd (2007) nr. 8, s. 2 8

14 begrebsramme, udvalgene udkom med DPB i juli 2006 og med et EDB i maj Sammenlignet med IASBs nuværende begrebsramme indeholder disse to papirer en mere detaljeret beskrivelse. Dette medfører, at disse papirer vil blive inddraget for at få uddybet begrebet informationsværdi. Derudover vil FASBs begrebsramme inddrages, da det er denne, der ligger til grund for IASBs begrebsramme Regnskabsbrugerne og deres informationsbehov Inden de kvalitative egenskaber gennemgås, er det nødvendigt at se på, hvem der er brugere af regnskabet, samt hvilke oplysninger, de efterlyser. I praksis har regnskabsbrugerne behov for regnskabsinformation til at indgå i deres beslutningsgrundlag 30. Dette medfører, at regnskaber overordnet skal udarbejdes med henblik på at give regnskabsbrugerne informationer til at træffe økonomiske beslutninger 31. Regnskabsbrugerne omfatter både nuværende og potentielle brugere. Brugerne omfatter grupperne investorer, medarbejdere, långivere, leverandører og andre forretningskreditorer, kunder, offentlige myndigheder og offentligheden. Når der tales om regnskabsbrugerne, antages det, at der er tale om en velinformeret part, herved forstås at personen er i besiddelse af et rimeligt kendskab til forretningsmæssige og økonomiske forhold samt regnskabsvæsen. Derudover at regnskabsbrugerne er villig til at studere oplysninger i regnskabet med rimelig omhu 32. Ved at udvælge en specifik brugergruppe i stedet for at se på alle de nævnte brugere vil fokusset i analysen af nytteværdien for brugerne blive snævre end, hvis nytteværdien for alle brugerne skulle findes. De forskellige brugergrupper har naturligvis heterogene behov, og det kan derfor være kompliceret at holde fokus på så mange brugergrupper på én gang, derfor har IASB valgt at sætte fokus på investorer, da det vurderes, at investorernes behov for information dækker de fleste af behovene hos de andre grupper 33. Dette er tilfældet, fordi investorerne stiller risikovillig kapital til rådighed for virksomheden, dette medfører, at de er mere kritiske og krævende end de øvrige grupper 34. Det er valgt at have fokus på børsnoterede virksomheder, da de ifølge IFRSbekendtgørelsen 35 skal følge reglerne i IFRS. Investorerne og deres informationsbehov 29 Van Liempd (2007) nr. 8, s Petersen, & Plenborg (2007), s IASB (1989), forord 32 IASB (1989), afsnit For en kritik af denne antagelse se bilag IASB (1989), afsnit Vejledning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr af 14. december

15 vil være i fokus, når nytteværdien af de foreslåede ændringer vurderes. Valget begrundes med, at der i afhandlingen er fokus på de internationale regnskabsstandarder, som, i modsætning til årsregnskabsloven, har valgt at sætte fokus på en bestemt regnskabsbrugergruppe. I Danmark skal børsnoterede virksomheder aflægge årsrapport efter IFRS-standarderne, dermed vil disse regnskaber have fokus på investorernes informationsbehov. Når der henvises til investorerne, skal de ses i ordets snævre forstand, der er altså her udelukkende tale om investorer af egenkapital (herefter betegnet som aktionærer eller investorer), derimod er investorer af fremmedkapital, såsom långivere og kreditorer, ikke medtaget i brugergruppen. Valget af den snævre investorbetragtning begrundes med, at IASBs begrebsramme anlægger det smalle investorsynspunkt, idet de betegner investorer som leverandører af risikovillig kapital, og da investorer, långivere og kreditorer bliver defineret hver for sig 36. Dette syn er en modsætning til den anlagte brugergruppe i IASB og FASBs konvergensprojekt, her benyttes den brede fortolkning af investorer, hvor kapitaludbydere ligeledes er inkluderet i gruppen 37. Brugerne af finansiel information er generelt interesserede i deres mulighed for at skabe favorable pengestrømme, fordi deres beslutninger relaterer sig til mængde, timing og usikkerheder ved de forventede pengestrømme 38. For investorer er en virksomhed en kilde til kontanter i form af dividender og renter 39. Inden for den enkelte brugergruppe er der heterogene behov. Aktionærer kan opdeles i passive og aktive aktionærer, de passive aktionærer vil have en begrænset interesse i det eksterne regnskab, idet de køber deres aktier og beholder dem i længere tid uden yderligere vurdering af aktiernes udvikling 40. Med udgangspunkt i dette vil de passive aktionærers informationsbehov ikke blive medtaget. Når en investor investerer i en aktie, sker det ud fra et motiv om størst mulig udbytte og fremtidig kursstigning samt en sammenligning af den pågældende aktie med andre aktier 41. Grunden til denne sammenligning skal findes i, at investorer skal allokere deres knappe ressourcer bedst muligt. Aktieafkastet afhænger af virksomhedens resultat, som følge heraf efterspørger investorerne oplysninger omkring 36 IASB (1989), afsnit 9 37 EDB (2008) afsnit BC Pengestrømsopgørelsen er interessant, da profitten opnået i perioden ikke svarer overens med forøgelsen i kontanter og bank balancen. (Lunt & Weaver (2005), s ) 39 FASB (1980), afsnit Elling (2002), s Christoffersen (1993), s

16 virksomheden, som kan være til hjælp for at bestemme en prognose af virksomhedens fremtidige udvikling 42. Aktionærer er dem, der bærer den største risiko, da de er de eneste, der ikke er nævnt i konkursordenen, jf. konkursloven Dette betyder, at hvis en aktionær har investeret i en virksomhed, der går konkurs er investeringen tabt. I modsætning hertil er for eksempel långivere og leverandører, de vil til trods for et sandsynligt tab i tilfælde af konkurs ikke miste hele deres investering. Som det ses er det aktionærerne, der har den største risiko og dermed også dem, der har det største informationsbehov. Man kan overordnet sige, at aktionærer bruger regnskabsanalysen til at bestemme, hvordan det historiske rentabilitetsniveau ser ud for derefter at kunne foretage et estimat af virksomhedens fremtidige indtjening. Dette udføres af aktionærerne, da det hovedsagelige formål for denne brugergruppe er at vurdere virksomhedens værdi. Aktionærer investerer ofte i virksomheder ud fra nøgletalsanalyser, som viser virksomheder, der som udgangspunkt er sunde, men samtidig er billige at erhverve aktier i Kvalitative egenskaber Ved benyttelse af de kvalitative egenskaber der er givet i begrebsrammen, vil det sædvanligvis resultere i finansiel information, som medfører, hvad der generelt forstås som et retvisende billede 45. De kvalitative egenskaber adskiller mere relevant information fra mindre relevant information, derfor er det de kriterier, der søges, når der tages beslutninger om finansiel rapportering 46. Selvom der i begrebsrammen ikke eksisterer en hierarkisk rækkefølge, er det nedenstående valgt at præsentere de kvalitative egenskaber i en logisk rækkefølge, denne rækkefølge bliver præsenteret i DPB 47 og af Van Liempd 48, der mener at rækkefølgen af de kvalitative egenskaber følger af en logisk tankeproces. 42 Elling (2002), s Lovbekendtgørelse nr Konkurslov 44 Petersen & Plenborg (2007), s Cairns (2003), s DPB (2006), afsnit QC1 47 For en kort gennemgang af udviklingen i begrebsrammens kvalitative egenskaber, se bilag Van Liempd (2007) nr. 8, s. 4 11

17 2.2.1 Relevans Ved at anvende relevans vil man få identificeret, hvilke økonomiske begivenheder der skal gengives i årsrapporten, dette har til formål at give information, der kan bruges i regnskabsbrugernes beslutningstagning. Dette betyder, at relevans vil være det første kriterium, der overvejes i forbindelse med identificering af nyttig information. Grunden til dette er ikke, at relevans er et vigtigere kriterium end de andre, men rækkefølgen fremkommer af logisk fornuft. Hvis informationen ikke er relevant, er der ingen grund til at forholde sig til resten af kriterierne 49. Da det primære formål ved regnskabsaflæggelsen er, at regnskabsbrugerne får information, der er nyttig til deres økonomiske beslutningstagning, er det af betydning, at informationen brugerne modtager er relevant, ellers er informationen ikke til nytte for dem. Grunden til at informationen skal øve indflydelse på regnskabsbrugernes økonomiske beslutninger er, at information mangler relevans, hvis den ikke er i stand til at vise, at den er eller vil blive brugt, eller at den har eller vil påvirke en bestemt økonomisk beslutning 50. Ifølge FASB er relevansen afhængig af den enkelte regnskabsbruger, og de økonomiske beslutninger denne skal tage Relevant information øver indflydelse på regnskabsbrugernes beslutninger ved at hjælpe dem med at vurdere potentielle effekter af fortidige, nuværende eller fremtidige transaktioner eller andre begivenheder på fremtidige pengestrømme eller til at bekræfte eller korrigere tidligere vurderinger 53. I det fælles konvergensprojekt har man valgt at ændre ordene øver indflydelse til være i stand til, grunden til dette er, at information kan være i stand til at gøre en forskel i en beslutningssituation og derfor være relevant, selvom nogle af brugerne vælger ikke at benytte sig af det eller allerede har viden omkring det 54. Desuden vil den beslutning, brugerne når frem til bestå af en overvejelse af al den information, der har været tilgængelig. I hvilken grad en bruger er blevet påvirket af information, vil ofte være vanskeligt at fastslå og at finde ud af det i processen med udarbejdelse af regnskabsstandarder vil være vanskeligt, muligvis umuligt 55. Hvis information bekræfter tidligere forventninger, øges sandsynligheden for, at udfaldet 49 Van Liempd (2007), nr. 8 s DPB (2006) afsnit QC9 51 Van Liempd (2007), nr. 8 s FASB (1980), afsnit IASB (1989), afsnit DPB (2006), afsnit QC9 55 DPB (2006), afsnit BC2.5 12

18 bliver som tidligere forventet. Hvis forventningerne ændres, ændres sandsynligheden for, at det tidligere forventede udfald sker. Begge tilfælde medfører, at regnskabsbrugerne får information, disse ikke tidligere var i besiddelse af 56. Ud fra dette kan det ses, at relevans besidder prognoseværdi og kontrolværdi. Prognoseværdi er vigtigt i forhold til egenskaben relevans. For at have prognoseværdi skal informationen have en værdi som et input til at kunne indgå i en prognoseproces. En prognoseværdi er altså ikke, at informationen er en forudsigelse eller prognose i sig selv, ligeledes kræver en prognoseværdi heller ikke, at informationen er et direkte skøn. Til prognoseværdi tilknyttes begrebet feedbackværdi, dette er den kvalitet, der er ved, at regnskabsbrugerne kan bekræfte eller korrigere tidligere forventninger. Feedbackværdien er med andre ord tilknyttet information om fortiden, hvor prognoseværdi er tilknyttet information om fremtiden. Værdi for kontrolopgaven er at forbedre regnskabsbrugernes mulighed for at vurdere den historiske udvikling inden for økonomien med mere. Det vil sige, at kontrolopgaven vedrører bagudrettede informationer. Det er egenskaben hos en information til at ændre økonomiske beslutninger, som afgør, om den er relevant Under begrebet relevans hører to underbegreber, der skal tages hensyn til, før der er tale om relevant information, disse begreber er væsentlighed og rettidighed. Væsentlighed: Informationens relevans påvirkes af dennes art og væsentlighed. Information er væsentlig, hvis udeladelse eller fejl heri kan have indflydelse på regnskabsbrugernes økonomiske beslutningstagning truffet på baggrund af årsregnskabet. Hvis et regnskab indeholder information, som ikke påvirker regnskabsbrugernes beslutningstagen, opstår der risiko for, at brugerne mister overblikket og derved træffer dårlige beslutninger (information overload) 59. Der er ikke direkte tale om en kvalitativ egenskab men snarere om et niveau eller en grænse, idet væsentligheden afhænger af størrelsen på posten eller fejlen vurderet ud fra de specifikke forhold 60. Dette betyder, at regnskabet skal redegøre for alle poster, som er 56 FASB (1980), afsnit FASB (1980), afsnit Elling (2002), s Elling (2002), s IASB (1989), afsnit 30 13

19 væsentlige nok til at påvirke evalueringer eller beslutninger, der skal altså ikke redegøres for uvæsentlige poster 61. Rettidighed: Et andet aspekt af relevans er rettidighed. Information der kommer til regnskabsbrugernes kendskab efter, at det har mistet sin evne til at influere på en beslutning har mistet sin nytteværdi for regnskabsbrugerne. Aktualitet alene kan ikke gøre informationen relevant. Der skal foretages en afvejning mellem aktualitet og præcision. I nogle tilfælde kan det være ønskværdigt at give afkald på en smule præcision for til gengæld at opnå mere aktualitet idet en approksimation, der er produceret hurtigt muligvis er mere brugbar end præcis information, der tager længere tid at producere 62. For at finde den afvejning der skal foretages mellem rettidighed og relevans, skal den dominerende faktor være hensynet til, hvordan regnskabsbrugernes behov for økonomisk beslutningstagning bedst opfyldes Pålidelighed Den anden kvalitative egenskab der i logisk følge skal overvejes er pålidelighed. Når man har fundet ud af, at informationen er relevant, er det næste trin at komme frem til, hvordan den bedst muligt fremstilles i årsrapporten 64. For at informationen kan være nyttig, må den være pålidelig, dvs. at relevant information der er upålidelig ikke har nytteværdi for regnskabsbrugerne. At informationen er pålidelig er utroligt vigtigt i forhold til aflæggelse og benyttelse af et regnskab. For eksempel kan der være risiko for, at egenskaben relevans vægtes for højt i forhold til pålidelighed, i sådanne tilfælde kan der forekomme en situation, hvor information kan være relevant men så upålidelig i indhold og fremtoning, at medtagelsen af denne information er potentielt misvisende. Der kan muligvis være tale om bevidst påvirkning af et regnskab 65. Dog skal det tages i betragtning, at et regnskab altid vil indeholde en række usikre målinger, dette medfører, at den objektive sandhed aldrig vil eksistere i praksis 66. For at kvalitetskravet pålidelighed skal være opfyldt, skal informationen være fri for væsentlige fejl og tendentiøse påvirkninger. Ligeledes kræver pålidelighed, at regnskabsbrugerne rent faktisk kan stole på, at regnskabet indeholder, hvad det angiver 61 Cairns (2003), s DPB (2006), afsnit QC IASB (1989), afsnit DPB (2006), afsnit QC44 65 IASB (1989), afsnit Elling (2002), s

20 at indeholde, eller hvad det med rimelighed kan forventes at indeholde 67. Dette kræver, at målingerne og beskrivelserne er verificerbare og foretaget neutralt 68. Verificerbarhed kræves ikke direkte i IASBs begrebsramme, som det er tilfældet i FASBs, men vendingen can be depended upon by users to represent faithfully (IASB 1989, afsnit 31) indikerer, at der er tale om et implicit krav. I konvergensprojektet mellem IASB og FASB vedrørende en fælles begrebsramme er kravet om verificerbarhed udtrykt eksplicit, da det er nævnt som en af de forbedrende egenskaber. Verificerbarhed henviser til, at uafhængige personer vil kunne opnå enighed om, at informationen enten troværdigt præsenterer det, den foregiver at præsentere, eller at den valgte indregningseller målemetode er anvendt uden væsentlige fejl eller bias 69. Troværdig repræsentation: For at informationen er pålidelig, skal den troværdigt beskrive de transaktioner og andre begivenheder, den enten angiver at indeholde eller med rimelighed kan antages at indeholde. For de fleste økonomiske transaktioner er der en risiko for, at de ikke giver en troværdig beskrivelse af, hvad de angiver at vise. Her skyldes det ikke tendentiøse påvirkninger men snarere forbundne vanskeligheder enten med at identificere transaktioner og andre begivenheder, der skal måles eller med at finde og anvende målings- og præsentationsmetoder. Ved troværdig repræsentation er der sandsynligvis ikke tale om bevidst påvirkning men snarere tale om fejl 70. Indhold frem for formalia: For at troværdig repræsentation kan opretholdes, er det nødvendigt, at oplysningerne regnskabsmæssigt behandles og præsenteres i overensstemmelse med deres indhold og økonomiske realitet og ikke blot i overensstemmelse med deres juridiske form 71. Dette koncept er relateret til troværdig præsentation, anliggendet er her at se igennem enhver overfladisk juridisk eller anden aftale til den reelle økonomiske effekt 72. Neutralitet: For at informationen er pålidelig, er den ligeledes nødt til at være neutral. Med neutral menes, at informationen ikke må søge at føre til et farvet resultat eller 67 IASB (1989), afsnit Van Liempd (2007) nr. 8 s FASB (1980), s IASB (1989), afsnit IASB (1989), afsnit Alexander & Nobes (2004), s

21 fremme en særlig adfærd ved brugerne, dette kræver, at informationen er fri for tendentiøse påvirkninger, og at den ikke er biased Forsigtighed: Ved forsigtighed menes, at der udvises en vis grad af omhu ved udøvelsen af skøn i forbindelse med usikre forhold. Dette medfører, at aktiver og indkomst ikke overvurderes, og passiver og omkostninger ikke undervurderes. Forsigtighed er sekundær i forhold til neutralitet 75, derfor er det f.eks. ikke tilladt, at udvisning af forsigtighed resulterer i skjulte reserver eller foretagelse af for store hensættelser 76. Det bliver af nogen fremført, at hvis der ikke skulle tages hensyn til forsigtighed, ville det medføre en risiko for, at regnskabet ikke var neutralt og derfor ikke pålideligt 77. For kritik af forsigtighedskriteriet, se bilag 3. Fuldstændighed: For at være pålideligt må alle informationer inden for rammerne af væsentlighed og cost-benefit være medtaget 78. Fuldstændighed er et relativt begreb, idet en finansiel rapport ikke kan vise alt. Ideelt skal en regnskabsaflæggende enheds finansielle rapport medtage alt vedrørende enheden, der er nødvendigt for at forstå effekterne af alle økonomiske fænomener, der er relevante for regnskabsbrugernes ressource allokering 79. Enhver væsentlig udeladelse kan medføre, at oplysninger i den finansielle rapportering bliver falske eller misvisende Sammenlignelighed (herunder konsistens) Da sammenlignelighed øger forståelighed, er det logisk at kigge på sammenlignelighed, inden man kigger på forståelighed 81. For regnskabsregulering er det at reducere irrationelle forskelle i regnskabspraksis et af de essentielle formål, dette gøres for at fremme sammenligneligheden 82. For at regnskabsbrugerne skal få en nytteværdi i forbindelse med sammenligning af data på tværs af virksomheder og over tid, er det vigtigt, at det reelt er muligt at sammenligne tallene. Da regnskabsbrugerne skal vælge imellem flere forskellige muligheder i sin ressourceallokering, vil information, der kan sammenlignes med lignende information vedrørende andre enheder, betydeligt øge 73 IASB (1989), afsnit Elling (2002), s Cairns (2003), s IASB (1989) afsnit Cairns (2003), side IASB (1989), afsnit DPB (2006), afsnit QC34 80 IASB (1989), afsnit DPB (2006), afsnit BC Elling (2002), s

22 nytten 83. Sammenlignelighed er først til stede, når informationen har en sådan kvalitet, at den forbedrer regnskabsbrugernes beslutningstagen 84. For sammenlignelighed er det essentielt, at regnskabsbrugerne bliver gjort opmærksom på, hvilken regnskabspraksis der anvendes ved udarbejdelsen af regnskabet, ændringer i denne regnskabspraksis og effekten af disse ændringer 85. Sammenligningstal for de forudgående år er vigtige, så regnskabsbrugerne kan sammenligne virksomhedernes indtjening og finansielle stilling samt ændringer i disse 86. Dette er ikke synonymt med ensretning, der er derimod tale om konsistens. Konsistens henviser til brugen af de samme regnskabspolitikker og procedurer enten fra periode til periode, inden for en regnskabsaflæggende enhed, eller på tværs af enheder i en enkelt periode 87. Dette betyder, at måling og præsentation af den økonomiske effekt af ensartede transaktioner og andre begivenheder foretages ensartet for hele virksomheden fra regnskabsår til regnskabsår og mellem forskellige virksomheder 88. Det kan siges ud fra det ovenstående, at sammenlignelighed er målet, og konsistens er måden, hvorpå målet nås. I forbindelse med konsistens skal man være opmærksom på, om det går ud over relevanskriteriet. Det er nødvendigt med en vis grad af inkonsistens for, at sammenlignelighed ikke bliver en forhindring for at indføre og forbedre nye regnskabsstandarder, så udviklingen stivner i metoder og teknikker Forståelighed Kravet om forståelig kommer af, at information som regnskabsbrugerne ikke kan forstå ikke har værdi for regnskabsbrugerne. Det er afhængigt af den enkelte regnskabsbruger, om informationen kan forstås eller ej 90. Det forudsættes dog som tidligere nævnt, at regnskabsbrugerne har et rimeligt kendskab til økonomiske og forretningsmæssige forhold samt regnskabsvæsen og er villig til at studere informationerne med fornøden omhu 91. Forståelighed betyder, at de regnskabsbrugere der opfylder ovenstående krav vil være i stand til at forstå informationen. Det skal dog påpeges, at relevant information ikke udelukkende skal udelades, fordi det vil være svært for nogle regnskabsbrugere at forstå. I forbindelse hermed er det relevant at påpege, at det er den regnskabsaflæggende 83 DPB (2006), afsnit QC36 84 Elling (2002), s IASB (1989), afsnit IASB (1989), afsnit DPB (2006), afsnit QC35 88 IASB (1989), afsnit Elling (2002), s Elling (2008), s IASB (1989), afsnit 25 17

23 enheds ansvar at sikre, at information er forståelig for de brugere, som har den relevante viden til at forstå informationen IAS 17 Leasingkontrakter En leasingkontrakt er en aftale, ifølge hvilken leasinggiver for en aftalt periode overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager mod en eller flere betalinger. (IAS17.4) Af regnskabsstandarden IAS 17 er alle leasingkontrakter omfattet med undtagelse af licensaftaler samt efterforskning eller anvendelse af ikke-gendannelige ressourcer. Derudover er visse leasingkontrakter ikke omfattet af målingsgrundlaget i denne regnskabsstandard, idet de er omfattet af andre regnskabsstandarder, dette gælder ejendomme, der regnskabsmæssigt behandles som investeringsejendomme men besiddes af leasingtager (IAS 40 Investeringsejendomme), investeringsejendomme som leasinggiver udlejer via en operationel leasingkontrakt (IAS 40), biologiske aktiver som leasingtager besidder gennem en finansiel leasingkontrakt (IAS 41 Landbrug) og biologiske aktiver som leasinggiver udlejer gennem en operationel leasingkontrakt (IAS 41) 93. Leasing kan bruges som finansieringsgrundlag, da der ved køb af et aktiv straks vil være et ressourcetræk, mens likviditetstrækket ved brugen af leasing vil blive fordelt over en længere periode. Ved indgåelse af en leasingkontrakt skal der skelnes mellem en finansiel eller en operationel leasingkontrakt. Grunden til at der skal skelnes mellem disse to former er, at det i det ene tilfælde ses det som et kreditkøb (finansiel), mens det i det andet ses som en lejeaftale (operationel) 94. Klassifikation af leasingkontrakten er afgørende for den regnskabsmæssige behandling. Nedenstående nævnes en række indikatorer, der kan hjælpe ved klassifikationen mellem finansiel og operationel leasing, det er i sidste ende leasingaftalens reelle økonomiske indhold, der er afgørende ved klassifikationen og ikke de nævnte indikatorer Cairns (2003), s IAS Schroeder, Clark, Cathey (2005), s PricewaterhouseCoopers (2002), s

24 3.1 Klassifikation af leasingkontrakter En finansiel leasingkontrakt er en leasingkontrakt, hvorved alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten til et aktiv overdrages, uanset om ejendomsretten overdrages ved leasingperiodens slutning eller ej. (IAS 17.4) Ved vurderingen af om der er tale om en finansiel leasingkontrakt, skal følgende indikatorer vurderes, der skal laves en helhedsvurdering heraf. Det skal pointeres, at disse indikatorer ikke altid er afgørende. Hvis det på baggrund af andre forhold kan siges, at alle væsentlige risici og afkast ikke overdrages, så skal aftalen klassificeres som en operationel leasingaftale. De indikatorer der først tages i betragtning er følgende: i henhold til leasingkontrakten overdrages ejendomsretten til et aktiv til leasingtager ved slutningen af leasingperioden, 2. leasingtager har en købsret til aktivet til en pris, der forventes at være så meget lavere end dagsværdien på tidspunktet, hvor købsretten kan udnyttes, at det ved leasingkontraktens indgåelse er rimeligt sikkert, at købsretten vil blive udnyttet, 3. leasingperioden strækker sig over størstedelen af aktivets økonomiske levetid, selv om ejendomsretten ikke overgår, 4. nutidsværdien af minimumsleasingydelserne ved leasingkontraktens indgåelse svarer til stort set hele det leasede aktivs dagsværdi, 5. de leasede aktiver er af en sådan specialiseret art, at de udelukkende kan anvendes af leasingtager uden, at væsentlige modifikationer foretages. Hvis første punkt er opfyldt, vil der altid være tale om finansiel leasing, grunden til dette skyldes, at der reelt er tale om et kreditkøb, idet leasinggiver her altid vil sørge for, at aktivet er betalt ud. Vedrørende punkt 2 skal det på indgåelsestidspunktet vurderes, om der foreligger en gunstig købsoption, en sådan er til stede, hvis købsprisen for et tilsvarende aktiv er lavere end den nuværende handelspris. Det centrale i punkt 3 er, hvad begrebet størstedelen af aktivets økonomiske levetid betyder, i IAS 17 nævnes der ikke noget, der kan give en identifikation af det pågældende. I SFAS no. 13.7c nævnes det, at ved størstedelen af aktivets økonomiske levetid skal forstås 75 % eller mere af aktivets levetid. Denne grænse kan også bruges som vejledning for regnskaber aflagt efter IFRS jf. Fedders & Steffensen (2008, s. 370). I punkt 4 nævnes udtrykket stort set 96 IAS