DRIFTSAFTALE Sjællands Universitetshospital

Transkript

1 DRIFTSAFTALE 2017 Sjællands Universitetshospital a 2017

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 2 Særlige overordnede vilkår for driftsaftalen 2 2. Sygehusets profil 4 Beskrivelse af organiseringen af Sjællands Universitetshospital 4 Sjællands Universitetshospitals profil og fokus 5 3. Fokuseret og værdibaseret styring 6 4. Sjællands Universitetshospitals egne indsatser 8 Hospitalets strategi Patienten er alt 8 Fremtiden i dag 8 Forskning og Innovation 9 5. Generelle indsatser og servicemål 11 Servicemål 11 Kategori 1: Livstruende sygdomme 11 Kategori 2: Alle patienter 11 Indsatser 11 Lærings- og kvalitetsteams 11 Patientansvarlig læge 12 Afbureaukratisering 12 Ingen overnattende patienter på gangene 12 Den ældre medicinske patient 12 Enheder for tværfaglig udredning og behandling (ETUB) 13 Sundhedscentre 13 Implementering af Specialeplan Realisering af sygehusplanen 13 Forskning 13 Innovation Opfølgning på driftsaftalen 15 Oversigt over tidspunkter for opfølgninger for de enkelte mål 16 Side 1

3 1. Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Region Sjællands virksomhed er baseret på ét integreret sygehusvæsen. Driftsaftalerne vedrører mål, aktiviteter og budget i perioden 1. januar 2017 til 31. december Driftsaftalen er indgået mellem: Regionsrådet og Sjællands Universitetshospital Driftsaftalen er en overbygning på de almindelige relationer mellem Region Sjællands ledelse og Sjællands Universitetshospital. Der henvises til regionens kompetenceregler, virksomheds- og ledelsesgrundlag m.m. Driftsaftalen skal overordnet fastholde vision og de fælles mål for Region Sjællands indsats på sundhedsområdet. Driftsaftalen skal ud fra disse sikre sygehuset de bedst mulige betingelser for at løse dets opgaver. Desuden skal driftsaftalen sikre regionens politikere et godt grundlag for beslutninger, der vedrører Sjællands Universitetshospital. Region Sjællands ledelse og Sjællands Universitetshospital er indstillet på, at driftsaftalen skal være omdrejningspunktet for dialogen mellem Region Sjællands ledelse og sygehuset om det aktuelle og det fremtidige aktivitets- og kvalitetsniveau. Denne aftale tilkendegiver og præciserer, i hvilken retning og ånd virksomheden skal arbejde, ligesom der sker en præcisering af de politiske mål og krav til serviceniveauet. Driftsaftalen har blandt andet til formål at: Synliggøre de krav og forventninger, Regionsrådet stiller til Sjællands Universitetshospital Synliggøre og præcisere roller, opgaver og ansvar Synliggøre mål for udviklingsretningen Synliggøre de midler, som Regionsrådet stiller til rådighed for opgaveløsningen Særlige overordnede vilkår for driftsaftalen Driftsaftalen tager afsæt i budgetaftalen for Regionsrådet har fastlagt en ambition om, at Region Sjælland skal være Danmarksmester i sammenhæng og at patienten oplever at være en partner. De kommende års behov for prioritering af ressourcer betyder, at Region Sjælland må tænke nye veje. Der er behov for at opbygge en innovativ tilgang og kultur i opgaveløsningen. Det betyder, at der både i levering af kerneydelserne, samt i samarbejdet med kommuner og private virksomheder skal tænkes i nye baner. Med det nye styringskoncept, der indføres i 2017 værdibaseret styring skabes der rum til, at ledelse og medarbejdere på de enkelte afdelinger kan arbejde innovativt og inden for en fast økonomisk ramme udvikle metoder og arbejdsgange, der skaber høj kvalitet, service og sammenhæng i de enkelte patientforløb. Med det nye styringskoncept sættes ledere og medarbejdere fri, så de kan understøtte: Patienten som partner: Bedre patientforløb med fokus på patientens behov Side 2

4 Overholdelse af tidsgrænser for, hvor længe patienterne må vente (udrednings- og behandlingsgaranti samt kræft- og hjertepakker) Opfyldelse af de 8 nationale mål og 22 indikatorer på sundhedsområdet Fokus på behandlingskapaciteten på egne sygehuse på hoved- og regionsfunktionsniveau Bedre samlet kapacitetsudnyttelse på egne sygehuse Arbejdet med det nye styringskoncept vil blive udviklet i løbet af 2017, og vil bl.a. blive koordineret med tilsvarende arbejde i regi af Danske Regioner og med erfaringsudveksling med de øvrige regioner. Regionsrådet vil løbende blive involveret i fremdriften i arbejdet. Klar til Sundhedsplatformen Region Sjælland står over for et skelsættende år 2017, fordi alle sygehuse i regionen i efteråret 2017 tager Sundhedsplatformen i brug på én gang. Sundhedsplatformen ændrer den måde, som sundhedsvæsenet møder patienterne på, og ændrer arbejdsgangene for ledere og medarbejdere. Sundhedsplatformen understøtter Region Sjællands målsætninger om at blive Danmarksmester i sammenhæng og gøre patienten til en partner. Sundhedsplatformen stiller store krav til omstillingsparatheden i hele organisationen, og indebærer store investeringer i form af medarbejdernes arbejdstid i forberedelses- og implementeringsfasen det gælder medarbejdere på alle niveauer i organisationen. Rekrutteringsudfordringer i regionen Regionen har udfordringer med at rekruttere kvalificeret sygehuspersonale inden for flere personalegrupper. I 2017 igangsættes en række nye og fælles initiativer, der skal forbedre rekrutteringsmulighederne, idet en mere stabil personaledækning er central for et løft af driften på sygehusene. Regionsrådet forelægges en samlet strategi for arbejdet primo Side 3

5 2. Sygehusets profil Beskrivelse af organiseringen af Sjællands Universitetshospital I marts 2016 blev Roskilde og Køge sygehuse til Sjællands Universitetshospital. Den opgave, der følger med at være universitetshospital, indebærer, at Sjællands Universitetshospital er inde i en rivende vækst og udvikling. Hospitalet skal gå fra at være et større regionalt sygehus til at blive et universitetshospital, der skal måle sig med andre universitetshospitaler både nationalt og internationalt. Sygehusledelsen har sat fokus på opbygningen af robuste og førende behandlings- og forskningsmiljøer inden for alle specialer på hospitalet, og det er en opbygning, der sker i tæt dialog med patienter og pårørende, således deres perspektiver bliver en væsentlig del af udviklingen. Det er samtidigt et centralt fokus, at opbygningen også sker i tæt samarbejde med de andre sygehuse i Region Sjælland. Visionen er suveræn kvalitet, og missionen er patienten. Sygehusledelsen består af: En sygehusdirektør En sygeplejefaglig vicedirektør En lægefaglig vicedirektør En vicedirektør med ansvar for projektorganisationen for kvalitetsfondsbyggeriet i Køge. Side 4

6 Sjællands Universitetshospital har i kliniske og parakliniske afdelinger. Flere af afdelingerne har afsnit på både Roskilde og Køge matriklerne, og derudover har halvdelen af afdelingerne ledelsen for afsnit på andre sygehuses matrikler i regionen se organisationsdiagrammet. Sjællands Universitetshospitals profil og fokus Sjællands Universitetshospital er med samlet set ca ansatte regionens største hospital, og et af de større hospitaler i landet. Hvert år er ca. 25 % af befolkningen i Region Sjælland i kontakt med Sjællands Universitetshospital. På hospitalet findes langt de fleste lægefaglige specialer, og der tilbydes akutte og planlagte behandlinger på både basis- og højtspecialiseret niveau. Hovedparten af regionens kræftbehandling er samlet på afdelinger på Sjællands Universitetshospital. Ved aktivitet på alle sygehusmatrikler i regionen bidrager hospitalet til at sikre adgang til specialiseret behandling på et højt sundhedsfagligt niveau i hele regionen. I løbet af de kommende år vil Sjællands Universitetshospital hjemtage endnu flere specialiserede behandlinger, så regionens borgere i langt højere grad kan blive behandlet i regionen både med høj kvalitet og nært på hvor de bor i stedet for at skulle til behandling i andre regioner. Rejsen mod at blive et fuldgyldigt universitetshospital er i fuld gang på Sjællands Universitetshospital. Den overordnede strategi for hospitalet Patienten er alt giver retning og mål for de indsatser, der gennemføres på hospitals- og på afdelingsniveau. Strategien understøtter, at Sjællands Universitetshospital bliver et pionerhospital, der er kendt som patienternes hospital fra start til slut. Strategien er nærmere beskrevet under særlige indsatser. Region Sjælland bygger et nyt moderne universitetshospital i Køge, som efter planen står færdigt i De nye bygninger giver optimale rammer for at tilrettelægge patientforløbet med udgangspunkt i patienternes og pårørendes behov, fx vil alle nye sengestuer være enestuer. Det nye hospital bliver tre gange så stort som det nuværende sygehus i Køge og vil komme til at rumme godt 800 senge. Side 5

7 3. Fokuseret og værdibaseret styring Region Sjælland indfører med budget 2017 værdibaseret styring på alle sygehuse, i hele regionen. Det medfører et stærkere fokus på den enkelte patient og mere tillid og ansvar til den enkelte medarbejder til at udføre arbejdet på den fagligt bedste måde. Omdrejningspunktet i den værdibaserede styring i 2017 er den enkelte patients behov og tilfredshed. Skiftet i styringsmodellen medfører, at der er indført rammebudgettering for sygehusene; det vil sige at sygehusets ramme er uafhængig af DRG-aktivitet. Sygehusene er således ikke længere underlagt krav om at opnå en særlig DRG-produktion, ej heller et krav om aktivitetsvækst i forhold til tidligere år. Der er i stedet for et aktivitetskrav et krav om den rigtige aktivitet på det rigtige tidspunkt. Der er således et forstærket krav om, at behandlingerne tilrettelægges med fokus på patientens behov, således at der fortsat arbejdes med at fremme innovative løsninger omkring sammedagskirurgi, flere besøg på samme dag, færre kontroller m.m. Budget for Sjællands Universitetshospital kr. netto Oprindeligt budget 2017 Udgiftsbaseret budget Omkostningsbaseret budget Skiftet i styringsmodellen medfører et stærkere fokus på den enkelte patient og mere tillid og ansvar til den enkelte medarbejder til at udføre arbejdet på den fagligt bedste måde. Det betyder, at der i regionens opfattelse af fx kvalitet i 2017, skal være et stærkere fokus på den patientoplevede kvalitet med tidligere et større fokus på den faglige og organisatoriske kvalitet. Omdrejningspunktet for kvalitetsarbejdet og en del af den nye styringsmodel er de nye nationale mål på sundhedsområdet, som er: Bedre sammenhængende patientforløb Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Behandling af høj kvalitet Hurtig udredning og behandling Øget patientinddragelse Flere sunde leveår Mere effektivt sundhedsvæsen Sygehusene arbejder i 2017 ud fra ovenstående mål og de tilhørende 22 indikatorer løbende med at forbedre kvalitetsudviklingen og dermed at skabe værdi for patienten. Modellen omkring den værdibaserede styring vil blive udviklet og nuanceret i løbet af Pr. 31. august 2017 udarbejder sygehusene en status for alle de otte nationale mål med angivelse af grad af målopfyldelse på de udvalgte indsatser. Pr. 31. marts 2017 udarbejder sygehusene en status på de lokale indsatser og mål for de udvalgte områder. Jf. budgetaftalen afholdes der et seminar mellem sygehusledelserne og Regionsrådet efter 1. kvartal, hvor der gøres status for arbejdet med de 8 mål. Side 6

8 Sideløbende med den overordnede styringsmodel er der ligeledes en afregningsmodel i form af Værdi for borgeren, hvori sygehusene ved målopfyldelse på udrednings- og behandlingsretten samt overholdelse af kræftpakker og sikker psykiatri har mulighed for at få tilført midler til deres driftsramme. Der er i 2017 tale om et kollektivt mål for de somatiske sygehuse, idet de tre mål udrednings- og behandlingsret samt overholdelse af kræftpakker alene kan realiseres via en fælles opgaveløsning på tværs af sygehuse og afdelinger. For behandlingsretten er målet at behandlingen er påbegyndt inden for 30 dage efter modtagelse af henvisning. For udredningsretten er målet at patienten skal være udredt indenfor 30 dage efter modtagelse af henvisning. For kræftpakker er det målet, at 90 % af regionens kræftpakkeforløb skal være gennemført indenfor de angivne standardforløbstider. Hovedfokus er her på den samlede forløbsmodel, det vil sige fra henvisning modtages til behandlingen påbegyndes. For de patienter, der behandles udenfor regionen, indgår alene den del af patientforløbene, som foregår på egne sygehuse. Målopfyldelsen monitorers løbende og sygehusene får tilført midler svarende til deres del af målopfyldelsen. For udrednings- og behandlingsretten gælder, at afregningsmodellen i 2017 er udvidet således, at der op til et fastlagt mål er muligt at få udbetalt midler og ved manglende realisering reduceres sygehusenes driftsrammer tilsvarende. Der følges op på Værdi for borgeren pr. 31. marts 2017, 31. maj 2017 og 31. august Side 7

9 4. Sjællands Universitetshospitals egne indsatser I 2017 vil implementeringen af Sundhedsplatformen kunne mærkes i den daglige drift for alle hospitalets medarbejdere, og ligeledes vil opbygningen af specialiserede funktioner som følge af den ny specialeplan have stor effekt på størstedelen af hospitalets afdelinger. Der er tale om to strategisk vigtige opgaver, hvor der regionalt følges op i en særskilt proces. Sjællands Universitetshospital vil være kendt som et universitetshospital, der på én og samme gang er patienternes foretrukne hospital, leverer en suveræn kvalitet i alle patientforløb og stræber efter en stærk organisation inden for forskning og innovation, samtidigt med der sker inden for en sund økonomi. Styringen af denne udvikling sker under overskriften Patienten er alt, der er den samlede strategi for Sjællands Universitetshospital. Hospitalets strategi Patienten er alt Sygehusledelsen har under overskriften Patienten er alt sat ambitiøse mål for Sjællands Universitetshospital. Gennem strategien udstikkes sigtelinjerne, således følgende ambition bliver indfriet: Sjællands Universitetshospital vil drive hospital på en ny, bedre og anderledes måde, hvor drift, forskning, uddannelse og innovation er sidestillede indsatsområder. Til at løfte den samlede strategi er der prioriteret følgende seks delstrategier: Patienten som partner Suveræn kvalitet Faglig styrke og dømmekraft Klar kommunikation Partnerskaber og internationalisering Strømlinede forløb Hver delstrategi ledes af en sygehusdirektør/-vicedirektør og en gruppe af hospitalets afdelingsledelser. Hvert efterår udarbejder hver delstrategi mål på hospitalsniveau for det kommende år, og alle afdelinger på hospitalet udarbejder afdelingsmål, som de skal arbejde efter det kommende år. I efteråret 2016 har hospitalets Lederråd (Sygehusledelsen og afdelingsledelserne) vedtaget hospitalsmål for alle seks delstrategier for strategicyklus III. Til forskel fra strategicyklus I og II (2015 og 2016) er strategicyklus III to-årig og dækker således 2017 og En to-årig cyklus skal sikre, at der dels bliver tid til at sikre en god implementering af Sundhedsplatformen, dels at der er behov for at få konsolideret indsatser fra 2015 og 2016 samt skabt plads til, at der kan ske en sikker indførelse af tiltag, der skal sikre omlægning af aktivitet og et væsentligt mere fleksibelt hospital, hvor ressourcerne bruges dér, hvor der er størst behov. Milepæl I: Status for hospitalsmålene for hver af de seks delstrategier (Opfølgning: 31. marts 2017) Milepæl II: Status for fremdrift i hospitalsmålene for hver af de seks delstrategiers hospitalsmål (Opfølgning: 31. august 2017) Fremtiden i dag Sjællands Universitetshospital har over de seneste 2-3 år haft en vækst på %, blandt andet gennem en lang række fusioner. Hospitalet udgør nu ca. halvdelen af det somatiske sygehusvæsen i Region Sjælland. Samtidig med den generelle øgede vækst i aktiviteten er spe- Side 8

10 cialiseringsgraden øget, og med den kommende specialeplan vil der komme øgede krav til specialisering. Samlet set betyder det, at hospitalet vil virke som en magnet på patienterne. Grundlæggende er dette den helt rigtige udvikling, men skal hospitalet udvikles og være økonomisk bæredygtigt, skal en række udfordringer løses. Disse udfordringer hører under delstrategien Strømlinede forløb. På den baggrunden har sygehusledelsen i dialog med Lederrådet og OmrådeMed besluttet, at igangsætte en række initiativer som falder i tre overordnede formuleringer: Et hospital med puls: Under formuleringen arbejdes der blandt andet med tilpasse antallet af senge til behovet fx gennem regionalt samarbejde Mindre kan ofte gøre det: Der skal ses på, hvordan det er muligt at omlægge mere kirurgi til dagkirurgi, ligesom der arbejdes på at få færre ambulante besøg samt have færre parakliniske undersøgelser En patient, et hospital: Med den formulering sigtes der på at arbejde med mere fleksible nabofællesskaber mellem afdelingerne, således personalet kan gå på tværs. Ligeledes er der ønske om flere akutte senge og færre senge i afdelingerne Detaljerne i de enkelte tiltag under de tre temaer aftales endeligt i løbet af november 2016 og indarbejdes i afdelingernes årsaftaler for Milepæl I: Status på implementeringen. Opfølgning: 31. marts 2017 Milepæl II: Status på implementeringen. Opfølgning: 31. august 2017 Forskning og Innovation Såfremt Sjællands Universitetshospital skal være et fuldt udbygget universitetshospital, skal det være muligt at måle sig med de andre universitetshospitaler i landet og udenlandske mellemstore universitetshospitaler. Det er gennem unikke og stærke forsknings- og innovationsmiljøer, at førende forskere fastholdes og nye tiltrækkes. Derfor er forskning og innovation to helt centrale omdrejningsakser for over de næste mange år at blive et fuldt udbygget universitetshospital. Forskning og innovation hører under delstrategien Faglig styrke og dømmekraft. Inden for hvert område er der nedsat et råd, som skal rådgive sygehusledelsen, sætte strategisk fokus på områderne og fremme forskning og innovation over alt på hospitalet. Der er både udarbejdet en forskningsstrategi og en innovationsstrategi, ligesom der er afsat midler i den samlede hospitalsøkonomi til forskning og innovation. Forskningsrådet har 14 medlemmer (sygehusdirektør (formand), otte professorer, en forskningslektor, en post doc, en ph.d. studerende og to medlemmer af Patientforum). I forskningsstrategien har rådet blandt andet lagt vægt på rekruttering af professorer, etablering af kliniske forskningsenheder i hver afdeling på hospitalet, etablering af gode studiemiljøer for ph.d. studerende, opbygning af centre of clinical excellence samt styrket intern og ekstern formidling af forskningen. Inden for både forskning og innovation er det afgørende at etablere gode samarbejder med eksterne parter. Således er der på forskningsområdet en fortløbende koordination med det regionale forskningsråd, og der er tæt dialog med store uddannelsesinstitutioner både inden for lægevidenskaben og MVU-området. Side 9

11 I Innovationsområdet har i alt 18 medlemmer og har en vicedirektør fra Sjællands Universitetshospital som formand. Der sidder flere medarbejdere med særlig fokus på området i rådet, ligesom to medlemmer fra Patientforum deltager. Dertil kommer flere eksterne medlemmer fra blandt andet kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, ligesom der også er regional repræsentation i rådet. Side 10

12 5. Generelle indsatser og servicemål Servicemål Her er fokus på de servicemål, der ikke indgår i Værdi for borgeren. Kategori 1: Livstruende sygdomme I henhold til bekendtgørelse af 21. december 2006 er der fastsat maksimale ventetider for behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom. Med udgangspunkt i bekendtgørelsen gælder følgende servicemål, hvor der forventes fuld målopfyldelse: Servicemål Besked om dato for forundersøgelse/behandling Ventetid forundersøgelse Besked om dato for evt. behandling efter forundersøgelse Ventetid til behandling (maligne) Ventetid på strålebehandling efter modtaget henvisning (Sjællands Universitetshospital) Grænse 0-8 hverdage kalenderdage 0-8 hverdage 0 28 kalenderdage 0 28 kalenderdage Kategori 2: Alle patienter For alle patienter, der henvises til sygehusene, gælder følgende servicemål, hvor der forventes fuld målopfyldelse: Servicemål Besked om dato for forundersøgelse/behandling Udsendelse udskrivningsbreve efter indlæggelse (epikriser) Ventetid skadestuen* Ventetid i ambulatorium* * Stikprøve pr. 31. august % målopfyldelse. Der følges op på servicemålene pr. 31. marts 2017 og 31. august Grænse 0-8 hverdage 0-3 hverdage 0-60 min min. Indsatser Lærings- og kvalitetsteams For at understøtte kvalitetsdagsordenen oprettes der i 2017 og fremefter nationale læringsog kvalitetsteams på udvalgte områder. For 2017 vedrører dette: Specialiseret palliativ behandling Apopleksi Rationel brug af antibiotika Sygehusene forpligter sig til deltagelse i relevante lærings- og kvalitetsteams samt til at arbejde med de kvalitetsindsatser, som udspringer heraf. Der følges op pr. 31. maj Side 11

13 Patientansvarlig læge Formålet med den patientansvarlige læge er at øge patienternes tryghed gennem større lægefaglig kontinuitet og sammenhængende forløb. Ambitionen er, at den patientansvarlige læge skal erstatte den nuværende lovforankrede kontaktpersonordning senest i løbet af Pr. 31. marts 2017 fremlægger sygehusene ovenstående plan. Afbureaukratisering Sygehusene fortsætter arbejdet med afbureaukratisering og bidrager som planlagt i 2017 til den samlede evaluering af de lokale indsatser, der har kørt siden Der følges op pr. 31. maj Ingen overnattende patienter på gangene Den månedlige indrapportering fortsætter og sygehusene giver en samlet status på realiseringen af ingen overnattende på gangene. Der følges op pr. 31. maj Den ældre medicinske patient Den nye nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient indeholder en række konkrete initiativer, som har til formål at skabe bedre forhold og sammenhæng for den ældre medicinske patient. Særligt indsatsområdet vedr. styrket udgående funktioner og/eller styrket rådgivning til kommunal hjemmesygepleje og almen praksis har direkte betydning for sygehusenes drift i 2017 og frem. Konkret nævner handlingsplanen bl.a. følgende eksempler på udgående funktioner: Ambulante og akutte teambesøg Opfølgning efter indlæggelse Mobile enheder til blodprøvetagning, sårpleje eller andet Følge-hjem ordninger Alle sygehuse er forpligtet til at leve op til handlingsplanens målsætninger. Dette kan ske ved: At styrke eksisterende udgående og/eller rådgivende funktioner At etablere nye sygehusspecifikke udgående og/eller rådgivende funktioner At indgå i tværgående udviklingsindsatser (eksempelvis via deltagelse i puljeprojektet Teamsamarbejde om og med de svageste ældre ) Handlingsplanens nationale udmøntningsplan forventes færdiggjort i efteråret 2016 og vil indeholde mere præcise mål og specifikationer ift. monitoreringskrav. Sygehusene skal i driftsaftalerne angive, hvordan de vil arbejde med styrket indsats for den ældre medicinske patient i Hvis sygehusene allerede har defineret hvilke konkrete indsatser, som skal styrkes eller igangsættes i 2017, skal dette angives i driftsaftalerne. Hvis dette ikke er afklaret, skal det fremgå af driftsaftalerne, hvornår denne afklaring er på plads. Sygehusene er ansvarlige for dialogen med lokale samarbejdspartnere vedrørende sygehusspecifikke indsatser. Tværgående indsatser aftales i Styregruppen for Sundhedssamarbejde. Der følges op pr. 31. marts Side 12

14 Enheder for tværfaglig udredning og behandling (ETUB) Der er i Budgetaftalen sat fokus på videreudvikling og evaluering af regionens indsats vedr. ETUB (Samme dag samme tag + Diagnostiske centre). Sygehusene har gradvis i 2016 etableret Enheder for Tværfaglig Udredning og Behandling, og sygehusene skal i 2017 medvirke til at evaluere disse enheder med primært fokus på patienthensyn. Evalueringen skal danne baggrund for en videreudvikling af enhederne med fokus på optimering af arbejdsgange til fordel for patienterne samtidig med at udnyttelsen af kapaciteten øges. Der skal evalueres i første halvår af 2017 forud for budgetbehandling for Sundhedscentre Sygehusene skal i 2017 arbejde med at understøtte det patientnære behandlingstilbud ved fortsat at understøtte patienters adgang til diagnostiske undersøgelser på Sundhedscentrene i Kalundborg, Faxe, Stege og Nakskov. Sygehusene skal endvidere have fokus på at udvikle tilbuddet til patienterne, så de i højere grad får mulighed for at modtage ambulant opfølgning tættere på deres bopæl, f.eks. på et af regionens sundhedscentre eller på det nærmeste akutsygehus. Dette kan ske ved hjælp af udvikling af yderligere satellitfunktioner og udefunktioner. Der følges op pr. 31. maj Implementering af Specialeplan 2017 I marts 2017 forventes specialeplan 2017 at træde i kraft, og de 5 sygehusledelser skal i 2017 implementere den nye specialeplan. Herunder skal særligt Sjællands Universitetshospital opbygge en række nye specialiserede funktioner med henblik på hjemtagning af disse patienter til behandling i egen region. Der følges op på opbygning af specialiserede funktioner på Sjællands Universitetshospital pr. 31. maj 2017 og 31. august Der følges op på implementering af specialeplanen p. 31. august Realisering af sygehusplanen Sygehusplanens fremskrivning af patientaktivitet er baseret på nationale forudsætninger om 50 % vækst i ambulant aktivitet, 20 % reduktion i sengeantal, 85 % belægning på senge og udnyttelse af ambulatorier, operationsstuer, apparatur mv. 7 timer daglig/245 dage pr. år. Det er således et centralt element i forhold til sygehusplanens realisering, at sygehusene har et stærkt fokus på forbedret kapacitetsudnyttelse. Sygehusene skal i 2017 konkret planlægge og påbegynde arbejdet med at omlægge og optimere patientforløb, særligt med fokus på effektiv drift i akutafdelingerne - frem mod sygehusplanens gennemførsel i Der følges op på omlægninger af aktivitet ved alle driftsaftaleopfølgninger. Forskning Sygehusene arbejder i 2017 videre med strategisk udvikling og udbredelse af forskningsmiljøerne. Udviklingen tager afsæt i regionens Politik for sundhedsforskning Sygehusene indgår aktiv i midtvejs evalueringen af Politik for sundhedsforskning i Region Sjælland Sygehusene forpligter sig i 2017 til at: Side 13

15 Indgå aktivt i midtvejsevalueringen af Politik for sundhedsforskning Udarbejde en eller flere specifikke handlingsplaner for forskningspolitikkens resterende periode på baggrund af midtvejsevalueringen. (Der følges op pr. 31. august 2017) Der udarbejdes klare mål for, hvordan der arbejdes med at øge andelen af ekstern finansiering i Levere korrekte oplysninger om forskningsaktiviteten til Danmarks Statistik og til kommercialiseringsstatistikken til Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Understøtte driften af Én indgang for kliniske forsøg, og dermed samarbejdet med lægemiddelindustrien. Formulerer mål for at synliggøre forskningsaktiviteten i skrevne og elektroniske medier i Der følges op på målene pr. 31. marts 2017 med mindre andet fremgår. Innovation Sygehusene arbejder i 2017 videre med udviklingen inden for innovation inden for rammerne af regionens strategi for sundhedsinnovation, det gennemførte toplederforløb inden for innovation samt regionens innovationssystem. Fokus i 2017 er på at skabe sammenhæng mellem innovation og øvrige prioriterede indsatser på sygehusene, herunder bl.a. implementeringen af sundhedsplatformen. Sygehusene forpligter sig i 2017 til at: Udarbejde en plan for gennemførelse af lokale innovationsinitiativer i Der udarbejdes klare mål for, hvordan der arbejdes med at øge andelen af ekstern finansiering i Understøtte driften af Én indgang for medicinsk udstyr. Det omfatter et beredskab centralt på sygehusene og lokalt i afdelingerne til at behandle henvendelser fra virksomheder om test og udvikling af nye løsninger. Bidrage til at skabe overblik over antallet af nye innovative løsninger, der er enten under udvikling eller implementeret. Der følges op pr. 31. marts Side 14

16 6. Opfølgning på driftsaftalen Der følges løbende op på målene i driftsaftalen. Der foretages tre gange årligt opfølgning på driftsaftalen, som forelægges politisk. I 2017 foretages opfølgningen pr. 31. marts, 31. maj og 31. august. Opfølgning pr. 31. marts skal ses i sammenhæng med regnskab Opfølgning pr. 31. maj skal ses i sammenhæng med budgetlægningen for Opfølgningen pr. 31. august skal ses i sammenhæng med en vurdering af det samlede resultat for Opfølgning til det politiske niveau er en status på de centrale indsatser og sygehusenes specifikke indsatser. Sygehusene skal ved de enkelte opfølgninger give en samlet vurdering af sammenhængen mellem aktivitet, økonomi og kvalitet/service. I hver af opfølgningerne forventes det, at sygehusledelsen i sin redegørelse har fokus på det fremadrettede, herunder en synliggørelse af de prioriteringer sygehusledelsen har foretaget for at forbedre målopfyldelsen samt tids- og handleplaner herfor. Ovenstående tager afsat i den grundlæggende model for systematisk kvalitetsudvikling i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Modellen tager udgangspunkt i en kvalitetscirkel der indeholder fire trin: Plan (planlægger kvalitetsforbedring) Udføre (indfører den) Undersøge (undersøger om det er lykkedes) Handle (hvorefter der handles på det, der er fundet ud af) Systematikken i DDKM med tids- og handleplaner til planlagt kvalitetsforbedring er således et vigtigt redskab i såvel den interne som centrale styring. Side 15

17 Oversigt over tidspunkter for opfølgninger for de enkelte mål Afrapportering pr. 31/3 31/5 31/8 Fokuseret og værdibaseret styring De nationale kvalitetsmål Status for de 8 nationale mål med tilhørende indikatorer X Status for den særlige lokale indsats if. t. de 8 nationale mål X Værdi for borgeren Udrednings- og behandlingsret X X X Overholdelse af kræftpakker X X X Sjællands Universitetshospitals egne indsatser Hospitalets strategi Patienten er alt Status for hospitalsmålene for hver af de seks delstrategier X Status for fremdrift i hospitalsmålene for hver af de seks delstrategiers hospitalsmål X Fremtiden i dag Status på implementeringen X X Generelle indsatser og servicemål: Servicemål Kategori 1: Livstruende sygdomme Besked om dato for forundersøgelse/behandling X X Ventetid forundersøgelse X X Besked om dato for evt. behandling efter forundersøgelse X X Ventetid til behandling (maligne) X X Ventetid på strålebehandling efter modtaget henvisning (Sjællands Universitetshospital) X X Kategori 2: Alle patienter Besked om dato for forundersøgelse/behandling X X Udsendelse af udskrivningsbreve efter indlæggelse (epikrise) X X Ventetid i skadestuen X Ventetid i ambulatorium X Generelle indsatser og servicemål: Indsatser Lærings- og kvalitetsteams Lærings- og kvalitetsteams X Patientansvarlig læge Plan for implementering af Patientansvarlig læge X Afbureaukratisering Afbureaukratiseringsindsats X Ingen overnattende patienter på gangene Ingen overnattende patienter på gangene X Den ældre medicinske patient Plan for gennemførelse af lokale innovationsinitiativer i 2017 X Enheder for tværfaglig udredning og behandling (ETUB) Enheder for tværfaglig udredning og behandling (ETUB) Evaluering i 1. halvår 2017 forud for budgetbehandling for 2018 Sundhedscentre Sundhedscentre X Side 16

18 Implementering af specialeplan Implementering af specialeplan (for sygehusene samlet) X Opbygning af specialiserede funktioner ved SUH X X Realisering af sygehusplanen Omlægning og optimering af patientforløb X X X Forskning Midtvejsevaluering af Politik for sundhedsforskning X Udarbejdelse af handlingsplaner for forskningspolitikkens resterende periode X Der udarbejdes klare mål for, hvordan der arbejdes med at X øge andelen af ekstern finansiering i 2017 Leverance af oplysninger om forskningsaktiviteten til Danmarks X Statistik og til kommercialiseringsstatistikken til Forsknings- og Innovationsstyrelsen Understøttelse af driften af Én indgang for kliniske forsøg og X samarbejdet med lægemiddelindustrien Mål for at synliggøre forskningsaktiviteten i skrevne og elektroniske medier i 2017 X Innovation Plan for gennemførelse af lokale innovationsinitiativer i 2017 X Der udarbejdes klare mål for, hvordan der arbejdes med at X øge andelen af ekstern finansiering i 2017 Understøttelse af driften af Én indgang for medicinsk udstyr X Overblik over antallet af nye innovative løsninger, der er enten under udvikling eller implementeret X Side 17