SAMTALEN OM VALG AF FØDESTED HOLDNINGERS BETYDNING BACHELORPROJEKT JORDEMODERUDDANNELSEN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND

Transkript

1 SAMTALEN OM VALG AF FØDESTED HOLDNINGERS BETYDNING BACHELORPROJEKT JORDEMODERUDDANNELSEN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND Cæcilie Lyngsø Nielsen og Anna Bräuner Hold J10S, Modul 14 Vejleder: Lene Toxvig Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af Afleveret

2 Resumé Titel: Samtalen om valg af fødested holdningers betydning Problemfelt Vi oplever, at holdninger til fødsler og fødesteder fokuserer på risici, og at valg af fødested, samt fyldestgørende information om mulige fødesteder, til trods for Sundhedsstyrelsens anbefaling herom, sjældent drøftes i jordemoderkonsultationen. Problemformulering Hvordan kan forskellige holdninger til fødsler og fødesteder hos den lavrisikogravide have betydning for, hvilket fødested, hun finder bedst? Hvordan kan jordemødres forskellige holdninger til fødsler og fødesteder få betydning for samtalen om valg af fødested med den lavrisikogravide? Med udgangspunkt i ovenstående, ønskes en vurdering af, hvordan jordemoderen med en professionel holdning kan skabe gode forudsætninger for, at den gravide kan vælge det fødested, hun finder bedst. Teori og metode Projektet er et litteraturstudie med inddragelse af en facebooktråd, og kilder med fokus på holdninger til fødsler og fødesteder. Analyseresultater Gravides holdninger til fødsler og fødesteder, synes at få betydning for hvilket fødested de finder bedst. Fokus på risici i svangreomsorgen, synes at have betydning for nogle gravides og jordemødres holdninger til fødesteder. Nogle jordemødres holdninger og erfaringer formodes at betyde, at valg af fødested ikke tages op, eller at hjemmefødsel ikke nævnes som mulighed. Dette kan man muligvis undgå vha. en professionel holdning. Diskussion Vi diskuterer resultaternes anvendelse ift. problemerne vi har set i praksis. Modsætninger og ligheder i resultaterne diskuteres med inddragelse af problemstillinger fra indledningen. Konklusion Nogle gravides holdninger til bl.a. risici ved fødsler og fødesteder kan betyde om de finder, at hospitalet eller hjemmet er det bedste fødested. Fokus på risici i svangreomsorgen, samt erfaringer med hjemmefødsler, kan betyde, at nogle jordemødre kan opfatte hospitalet som det sikreste fødested. Det kan måske medføre, at samtalen om valg af fødested ikke tages op, at samtalen om hjemmefødsel opleves som ukomfortabel, og at dette ikke nævnes som mulighed, eller den gravide ikke støttes heri. Med en professionel holdning kan man muligvis undgå dette, så den gravide kan få gode forudsætninger for at vælge det fødested hun finder bedst. Projektet er begrænset af valg af kilder, og kan ikke endegyldigt besvare problemformuleringen, da denne er kompleks.

3 Abstract Title: The dialogue about place of birth the meaning of attitudes Background We have seen that risk is in focus when it comes to attitudes to birth and places of birth. Despite the recommendations from the National Board of health, choice of birth place is rarely discussed in the consultation with the midwife, nor is the information on birth places sufficient. Problem statement How can low-risk pregnant women s different attitudes to birth and birth places have an influence on what birth place they prefer? How can midwives different attitudes to birth and birth places affect the dialogue on choice of birth place with the woman? On basis of the above, we will evaluate how a midwife with a professional attitude may provide the right conditions for a pregnant to choose the birth place she prefers. Theory and method This is a literature study including a Facebook blog, and sources involving attitudes to birth and birth places. Results of analysis Pregnant women s attitudes to birth and places of birth seem to influence which birth place they prefer. Focus on risk in maternity care seems to affect some pregnant women s and midwives thoughts on birth places. Attitudes and experience of some midwives may have the consequence that choice of birth place is not discussed, or that the possibility of home birth is not mentioned as an option. This may be avoided with a professional attitude. Discussion We will discuss the application as well as differences and similarities in our results, in relation to the problems we have observed in practice and mentioned in the introduction. Conclusion Some pregnant women s attitudes to risk, associated with birth and birth places, can be important for whether they prefer a planned home or hospital birth. Focus on risk in maternity care and midwives home birth experience may have the effect that some midwives regard a hospital as the safest birth place. This could mean that choice of birth place is not discussed, that the dialogue of home birth is perceived as uncomfortable, that it is not mentioned as an option or that the pregnant is not supported in her wish for a home birth. This may be avoided with a professional attitude, meaning that the woman gains a possibility to choose the birth place she prefers. This project is limited by choice of literature, and no definite conclusion can be reached due to the complexity of the issue.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Begrebsafklaring Afgrænsning Mål og formål Mål Formål Teori og metode Videnskabsteoretiske overvejelser Valg af metode Litteraturstudie Meningsfortolkning af citater fra Facebook Etiske overvejelser Redegørelse og begrundelse for valg af materiale Facebooktråd Risk, theory, social and medical models: A critical analysis of the concept of risk in maternity care The Canadian Birth Place Study Forskningsmetodologisk litteratur Empati for professionelle mødet mellem hjælper og hjælpsøgende Redegørelse og begrundelse for litteratursøgning og -udvælgelse Projektets struktur Præsentation og analyse Den gravides holdninger til fødsler og fødesteder, samt hvilket fødested hun finder bedst Holdninger i relation til den sociale model og den medicinske model Den sociale model Den medicinske model Opsamling Jordemødres holdninger til fødsler og fødesteder, og deres betydning for samtalen Den medicinske model og holdningers betydning Jordemødres holdninger i relation til den medicinske model Holdningers betydning for samtalen om valg af fødested Opsamling The Canadian Birth Place Study... 18

5 Præsentation af studiet og vurdering af dets metode Præsentation af studiets resultater og argumentation for generaliserbarhed til danske jordemødre Jordemoderens holdninger til risici ved fødesteder og at opleve hjemmefødsel som ukomfortabelt at tale om Opsamling Jordemoderens professionelle holdning Den professionelle holdning Viden Selvindsigt Selvrefleksion Selvdisciplin Opsamling Diskussion Diskussion af resultater Opsamling Diskussion af egen metode Litteraturstudie som metode Meningsfortolkning af citater fra Facebook Konklusion Perspektivering References Bilagsliste Projektet omfatter tegn inkl. mellemrum Forsidebillede: Cæcilie Lyngsø Nielsen: Ansvarlig for tegn inkl. mellemrum. Anna Bräuner: Ansvarlig for tegn inkl. mellemrum.

6 1. Indledning Jordemoderen anbefales, i konsultationen, at lave en revurdering af det fødested, 1 hvortil den gravide er visiteret hos praktiserende læge (1, p. 34). I praksis oplever vi sjældent, at revurderingen laves. I de tilfælde hvor valg af fødested drøftes i jordemoderkonsultationen, oplever vi, at dette ofte begrænses til en overfladisk bekræftelse af visitationen fra lægen. Dette mener vi er i strid med Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen, som beskriver, at revurderingen består i, at jordemoderen sammen med kvinden opvejer fordele og ulemper for det valgte fødested (1, p. 34). Yderligere tænker vi, at det kan være i strid med sundhedsloven, hvoraf det fremgår, at gravide har ret til et informeret samtykke, på baggrund af fyldestgørende information (2, 3). Vi mener, at det må betyde, at jordemoderen som minimum er forpligtet til at give uddybende information om mulige fødesteder. Dette sker ikke, hvis samtalen om valg af fødested begrænses til den gravides bekræftelse af valget af det hospital, der er noteret i svangerskabsjornalen fra praktiserende læge. Vi undrer os over, hvorfor revurderingen sjældent finder sted, og sjældent udvikler sig til mere end blot en overfladisk berøring af emnet. I 1973 blev betjeningen af fødselshjælpen diskuteret i Folketinget, da den overgik fra private jordemødre, der primært varetog fødselshjælp i hjemmet, til offentligt regi, hvorved gravide som udgangspunkt visiteredes til at føde på hospitalet eller fødeklinikker. Det blev diskuteret, om denne udvikling kunne betyde, at kvinderne ( ) blev frataget valgfriheden, således at de ikke længere kunne vælge at føde hjemme. Et argument for dette var, at hver syvende kvinde havde et ønske om at føde hjemme, men følte sig presset til at føde på sygehusene (4, p. 210). Iflg. statistikkerne er andelen af hjemmefødsler siden da faldet til 1,3 % i dag (5, p. 3). Hvorvidt problematikken, som diskuteredes i folketinget i 1973, har været medvirkende hertil, er svært at vurdere. Vi overvejer dog, om problemstillingen muligvis kan være aktuel, når vi på Facebook kan læse om en kvinde, der angiveligt er blevet nægtet henvisning til en hjemmefødselsordning ( C, bilag 1). Vi overvejer, om årsagen til faldet i antal hjemmefødsler findes i den tænkemåde om fødsler, der er fremherskende i dagens samfund. Lektor på jordemoderuddannelsen, Grit Niklasson berører dette i hendes ph.d. At være gravid kvinders oplevelse af tilbud, valg og krav : 1 I Danmark kan man vælge at føde hjemme med assistance fra en jordemoder, på en jordemoderledet fødeklinik uden tæt tilknytning til en fødeafdeling eller på hospitalet (1, p. 33). 1

7 Det kunne synes som et tegn på, at risikotænkningen dominerer i fødselshjælpen, for hvorfor skulle man forlade sit hjem og begive sig hen på en institution for syge, hvis ikke der var en risiko for, at man selv eller barnet kunne være eller blive syg og få brug for sygehusets medicinske beredskab (6, p. 165). Denne holdning til fødsler og fødested, har vi yderligere observeret på Facebook, hvor kvinder beretter at være blevet mødt med modstand hos deres omgivelser, ift. deres valg om at føde hjemme. En kvinde fortæller, at hun er blevet mødt med den holdning, at hun er ( )en dårlig mor, der bevidst udsætter sit barn for fare! ( A, bilag 1). Andre kvinder fortæller, at de skal forsvare deres valg af fødested, og at de mødes med skræmmehistorier om hjemmefødsler ( B, C, bilag 1). At kvinderne tilsyneladende mødes med den holdning, at det er risikabelt at føde andre steder end på sygehuset, kan muligvis hænge sammen med den generelle tendens til fokus på risici ift. gravide, som sociolog og forsker, Deborah Lupton, peger på i hendes bog Risk and sociocultural theory: new directions and perspectives. Hun fremhæver, at rådgivning af gravide fokuserer på risici, både hvad angår hendes og barnets helbred (7, p. 60). Formand for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, skriver i Dagbladet Information, at der generelt er risikotænkning i sundhedssystemet i dag. Hun påpeger, at gravide uden behov for indgreb, alligevel stilles overfor valg af disse, hvilket kan give indtryk af, at det er farligt at føde (8). Vi tænker om dette kan have sammenhæng med, at vi i samtalen om valg af fødested oplever nogle gravide ytre, at de ikke anser hjemmefødsel som en mulighed, fordi det er alt for farligt. Dette synes ikke at stemme overens med evidens på området. Iflg. et canadisk kohortestudie fra 2009 om udkom for lavrisikokvinder ved planlagte hjemmefødsler sammenlignet med planlagte hospitalsfødsler, ses ingen forskel på perinatal morbiditet og mortalitet. Yderligere ses i gruppen med hjemmefødsler signifikant nedsat risiko for maternel morbiditet og interventioner, samt flere børn der bliver ammet, når de er seks uger gamle 2 (9, p. 180,185). Til trods for forskning oplever vi, at valg af fødested og risici ved hjemmefødsler, er emner for diskussion blandt fagfolk. Dette berører Lillian Bondo i sin leder i Tidsskrift for Jordemødre (10, p. 7), hvor hun opfordrer til, at diskussionerne i højere grad bør basere sig på viden. Dette er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at 2 Outcomes associated with planned home and planned hospitals births in low-risk women attended by midwives in Ontario, Canada : a retrospective cohort study, Eileen K. Hutton ph.d., Angela H. Reitsma RN. & professor Karyn Kaufman. 2

8 information til den gravide skal være evidensbaseret (1, p. 17). Desuden pointerer hun, at diskussionerne bør centrere sig om familiernes præferencer (10, p. 7). Ift. evidensen på området konkluderes det i Cochrane reviewet; Planned hospital birth versus planned home birth, af seniorforsker og statistiker, Ole Olsen, og lektor, ph.d., Jette A. Clausen, at der ikke foreligger tilstrækkelig evidens for at anbefale enten hjemmefødsel eller hospitalsfødsel. På baggrund af dette foreslås det i studiet at undersøge, hvordan personale, der rådgiver gravide om valg af fødested, tænker om hjemmefødsler, samt hvordan information og rådgivning om dette gives til de gravide (11, p. 15). Vi mener, at jordemødre her er en central faggruppe og overvejer, hvordan deres holdninger kan have betydning for samtalen med den gravide om valg af fødested. Dette fordi vi oplever, at man i samtalen ofte har det udgangspunkt, at den gravide vil føde på nærmeste hospital, til trods for, at der ikke er evidens for at anbefale dette frem for hjemmefødsel. Yderligere overvejer vi, hvordan den gravides holdninger har betydning for hendes præferencer for valget, og hvilke forudsætninger hun får for dette valg i samtalen herom i jordemoderkonsultationen. Det leder os til følgende problemformulering: 2. Problemformulering Når jordemoderen i konsultationen skal revurdere det valgte fødested, med udgangspunkt i dansk jordemoderpraksis: Hvordan kan forskellige holdninger til fødsler og fødesteder hos den lavrisikogravide have betydning for, hvilket fødested, hun finder bedst? Hvordan kan jordemødres forskellige holdninger til fødsler og fødesteder få betydning for samtalen om valg af fødested med den lavrisikogravide? Med udgangspunkt i ovenstående, ønskes en vurdering af, hvordan jordemoderen med en professionel holdning kan skabe gode forudsætninger for, at den gravide kan vælge det fødested, hun finder bedst. 2.1 Begrebsafklaring Lavrisikogravid: Defineres ud fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og Jordemoderforeningens visitationsretningslinjer ift. hjemmefødsler: Forventet ukompliceret graviditet og fødsel, fødsel mellem GA 37+0 og 42+0, og fosterskøn mellem 2500 og 4500 g. Hertil kommer gravide, der tidligere har fået anlagt ukompliceret vacuum extractor og/eller 3

9 har fået vestimulation i forbindelse med igangsættelse af fødslen eller ved vesvækkelse (12, p. 5-6). Hvilket fødested den gravide finder bedst: Vi vil tage udgangspunkt i to modeller for syn på fødsler og fødesteder for at anskue, hvilket fødested den enkelte gravide finder bedst. 2.2 Afgrænsning Vi er bevidste om, at valg af fødested ofte vil være en beslutning den gravide træffer i samråd med sin partner. Da det oftest er den gravide vi er i kontakt med i jordemoderkonsultationen, har vi valgt at begrænse os til at inddrage hendes holdninger. Fødsel på fødeklinik er også en mulighed. Dette er i dag geografisk begrænset til Sjælland, hvor der er to private fødeklinikker, hvoraf den ene er i regionalt regi. Vores problemformulering kan lægge op til at behandle valg mellem forskellige hospitalers obstetriske specialafdelinger. Vi forestiller os, at dette kan være afhængigt af, om der er tilknyttet fx en neonatal-afdeling til det pågældende hospital. Vi har valgt at tage udgangspunkt i de problemstillinger vi forestiller os pt. er mest udbredte i praksis i større dele af landet, og vil derfor beskæftige os med valget mellem fødsel på obstetrisk specialafdeling eller hjemmefødsel. 3. Mål og formål 3.1 Mål - At vurdere, hvordan holdninger til fødsler og fødesteder, hos den gravide, kan have betydning for, hvilket fødested den enkelte gravide finder bedst. - At vurdere, hvordan forskellige holdninger til fødsler og fødesteder, hos jordemoderen, kan få betydning for samtalen om valg af fødested imellem den gravide og jordemoderen. - At vurdere, hvordan jordemoderen med en professionel holdning kan skabe gode forudsætninger for, at den gravide kan vælge det fødested, hun finder bedst. 3.2 Formål Formålet med projektet er at bidrage til at forbedre omsorgen for gravide, ved at sætte fokus på, hvad der i mødet med den gravide i konsultationen kan have betydning for hendes forudsætninger for at vælge af det fødested, hun finder bedst. På baggrund heraf håber vi, at projektet kan medvirke til kritisk refleksion over egen praksis hos jordemødre, samt lægge op til en faglig debat på tværs af faggrupper. 4

10 4. Teori og metode 4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser I projektet ønsker vi at opnå forståelse for forskellige holdninger hos gravide og jordemødre. Iflg. Jacob Birkler, cand.mag. i filosofi og psykologi, kan man med et humanistisk menneskesyn forsøge at forstå menneskers opfattelser, værdier mm., hvorfor vores problemstilling belyses primært fra en humanvidenskabelig vinkel (13, p. 47, 93-6). Det virker oplagt at anvende kilder med kvalitativt fokus, der iflg. David Silverman, professor i sociologi, kan belyse individers perspektiver og holdninger (14, p. 56). Yderligere bidrager én kilde med samfundsvidenskabelige perspektiver, der kan lægge til grund for de individuelle holdninger. Når vi ønsker at opnå forståelse for holdninger og meninger, finder vi det relevant fortrinsvis at vælge materiale med afsæt i den forstående forskningstype, beskrevet af Laila Launsø, Olaf Rieper, ph.d. i organisationsteori, begge mag.scient.soc. og Leif Olsen, cand.scient.soc. og ph.d. i sociologi. I denne forskningstype er det centralt at undersøge bl.a. menneskers meninger (15, p. 24). I projektet anvendes yderligere én kilde med afsæt i den beskrivende forskningstype, hvilket egner sig til at undersøge statiske forhold (15, p. 15) hvor bl.a. holdninger til fødesteder beskrives. Betydningen af anvendelsen af disse diskuteres nærmere i afsnit Det valgte materiale fortolkes, hvorfor vores for-forståelse af problemstillingen vil få indflydelse på projektet, da denne altid ligger til grund for og præger den nye forståelse man opnår (13, p. 101). Vi vurderer det derfor relevant, at eksplicitere for-forståelsen i dette afsnit. Denne kommer til udtryk i vores problemformulering, og kan give indtryk af, at forskellige holdninger kan få betydning for samtalen om valg af fødested. For-forståelsen har afsæt i de overvejelser, der fremgår af indledningen, og er bl.a. udformet og præget i løbet af vores tid som jordemoderstuderende og under arbejdet med dette projekt, både i kraft af den litteratur vi har læst, og de diskussioner vi har haft med hinanden. Idet vores for-forståelse kan få indflydelse på projektet vil vi forholde os til dette i afsnit For afsnit 4.1: Cæcilie Lyngsø Nielsen 5

11 4.2 Valg af metode Litteraturstudie Vi har valgt at lave et systematisk litteraturstudie (16, p. 47), da vi vurderer, at eksisterende litteratur kan medvirke til at belyse vores problemstilling. Systematiske litteratursøgninger frembragte materiale, som kan bidrage til behandling af problemformuleringen. Vi er bevidste om, at kildernes oprindelige formål ikke er at belyse vores problemstilling, hvorfor vi vil forholde os kritisk til anvendelighed af disse (15, p. 118). For at koble det valgte materiale til dansk praksis og belyse de gravides holdninger til fødsler og fødesteder, vil vi anvende citater fra en facebooktråd, som vil være genstand for analyse af det valgte materiale Meningsfortolkning af citater fra Facebook Hvad der forekommer på internettet, fx i chat-fora, kan kategoriseres som naturligt forekommende data, hvilket kan anvendes som alternativ til andre kvalitative data (14, p. 178). Meningsfortolkning kan, iflg. Steinar Kvale, professor i pædagogisk psykologi og Svend Brinkmann, professor i psykologi og kvalitative metoder, bruges til fortolkning af fx interview og observationer (17, p ), hvorfor vi argumenterer for, at dette er en anvendelig analysemetode for facebooktråden, da denne kan sidestilles med kvalitativt data. Ved fortolkning af meningsindhold går fortolkeren ud over det, der direkte siges, og finder meningsstrukturer, der ikke fremtræder umiddelbart (17, p. 230). Vores fortolkning vil ske med baggrund i vores for-forståelse, som beskrevet i afsnit 4.1. I afsnit præsenteres materialet yderligere, og vi forholder os til kvaliteter og begrænsninger ved at anvende citaterne, ligesom vi i afsnit forholder os kritisk til meningsfortolkning som analysemetode Etiske overvejelser I anvendelsen af facebooktråden har vi gjort os etiske overvejelser over anvendelsen af personers udsagn fra et internetforum i et offentligt tilgængeligt projekt. Tråden er oprettet i en offentlig facebookgruppe, hvorved alle med en facebookprofil kan se den omtalte tråd samt navnene på dem, der kommenterer på tråden. Vi forestiller os, at man ved at debattere i et sådant forum, er opmærksom på, at det man ytrer er offentligt tilgængeligt. Vi har dog alligevel valgt at anonymisere navnene på de personer, hvis udsagn vi anvender for at sikre en vis grad af anonymitet. Ligeledes har vi valgt at anonymisere gruppens navn. 6

12 4.3 Redegørelse og begrundelse for valg af materiale Facebooktråd For at belyse gravides holdninger til fødsler og fødesteder, vil vi i analysen af det valgte materiale, anvende meningsfortolkede citater fra facebooktråden. Facebook er et internationalt socialt netværk med over 3 mio. danske brugere, som giver mulighed for at danne grupper med andre brugere, hvori der kan udveksles beskeder (18, 19). Tråden er startet i en hjemmefødselsgruppe d. 25. okt. 2013, hvor en gravid spørger, om andre har oplevet, at familie og omgangskreds har reageret negativt på valget af hjemmefødsel. Hertil er kommet 17 svar primært fra kvinder, der enten planlægger at føde hjemme eller har født hjemme. Vi er opmærksomme på at tage visse forbehold, når vi anvender citater fra tråden. Vi har intet kendskab til baggrunden for kvindernes indlæg, ligesom vi ikke kender konteksten for og konkret ordlyd i de samtaler og situationer, der refereres til. Dette giver os udelukkende mulighed for indsigt i kvindernes subjektive udlægning af situationerne. Synspunkterne ville sandsynligvis være anderledes, ved at tage udgangspunkt i en anden tråd fra et andet forum, hvorfor de på den måde kunne præge projektet anderledes. Vi er bevidste om, at få kvinders udsagn ikke nødvendigvis er repræsentative for alle gravide, men vi overvejer, at de forholdsvis mange tilsluttende svar, muligvis kan tyde på en tendens i den retning den gravide peger på. Vi vælger, på trods af begrænsninger, at anvende tråden, da der ses en række kvaliteter i materialet. Tråden er oprettet i 2013, hvilket vi mener, fremhæver aktualiteten af problemstillingen. Tråden giver mulighed for indsigt i kvinders holdninger til fødsler og fødesteder. Materialet kan klassificeres som naturligt forekommende data, der beskrives som det, der forekommer naturligt i verden, fx på internettet i chatfora (14, p. 178). Ved anvendelse af denne type data er der den kvalitet, at udsagnene er opstået uafhængigt af en forsker, hvorfor vi tænker, at vi får adgang til kvinders uforbeholdne holdninger til emnet (14, p. 201) Risk, theory, social and medical models: A critical analysis of the concept of risk in maternity care Artiklen fremstiller et litteraturstudie med en kritisk analyse af risikobegrebet og dets udvikling i samfundet, samt i svangreomsorgen i Storbritannien (20, p.488). Vi mener, at kilden er relevant for problemformuleringen, da den belyser opfattelser af fødsler og risici. 7

13 Der behandles to modeller for opfattelser af fødsler og fødesteder: den sociale model og den medicinske model. Disse vil danne udgangspunkt for analyse af citater fra facebooktråden og jordemødres holdninger. Til at belyse betydningen af jordemødres holdninger anvendes teori om den medicinske model, da det i artiklen fremgår, at holdninger i relation til denne kan få betydning for rådgivningen om valg af fødested. Artiklen omhandler britiske jordemødre og gravide, der ligesom danske jordemødre og gravide tilhører et moderne vestligt samfund, hvor sundhedssystemerne synes sammenlignelige på punkter som fx risikovurdering og screening. Holdninger til risici kan til en vis grad synes overførbare mellem de to lande, hvorfor vi vælger at lade teori fra artiklen belyse danske jordemødres og gravides holdninger. Første forfatter, Helen MacKenzie Bryers, ph.d. er Head of Midwifery og Honorary Research Fellow og er derudover registered nurse og registered midwife. Anden forfatter, Edwin van Teijlingen, professor ved Bournemouth University, ph.d. i sociologi, forsker inden for det kvalitative område og har fået publiceret forskning inden for svangreomsorg. Forfatterne har behandlet modellerne med udgangspunkt i tidligere fremstillinger af disse, hvorfor kilden kategoriseres som sekundær litteratur. Vi vurderer, at litteraturen bidrager med et samfunds og humanvidenskabeligt perspektiv på problemstillingen, da artiklen indeholder holdninger til risici ved fødsler, både på samfunds og individniveau The Canadian Birth Place Study Dette er et canadisk kvantitativt studie fra Formålet er at undersøge sundhedsprofessionelles erfaringer med og holdninger til planlagte hjemmefødsler (21, p. 600). Studiet anvendes til, at belyse holdninger til hjemmefødsler hos jordemødre, og til at undersøge disses betydning for samtalen om valg af fødested med den gravide. Første forfatter på forskningsartiklen er Saraswathi Vedam, nurse midwife og professor ved afdelingen for jordemoderkundskab, University of British Columbia. Vedam er aktiv i flere foreninger og organisationer med hjemmefødsler som tema, og har forfattet flere forskningsartikler relateret til jordemoderfaget; størstedelen om hjemmefødsler. Anden forfatter er Laura Schummers, Bachelor of Science og masterstuderende i Science. Studiets metode er et survey, hvor i alt sundhedsprofessionelle, herunder jordemødre, obstetrikere og praktiserende læger er inkluderet. Vi vælger at anvende studiet, da vi finder 8

14 resultaterne relevante ift. problemformuleringen. Vi vurderer, at der er redegjort grundigt for studiets metode, bl.a. i artiklen The Candian Birth Place Study: Development, Validation and Administration of a Questionnaire for Multi-disciplinary Maternity Care Providers (22), som Schummers er første forfatter til. Her beskrives og valideres metoden, hvilket gør denne gennemsigtig og giver os mulighed for at vurdere styrker og begrænsninger. Artiklen inddrages i afsnit 5.2.2, hvor studiet præsenteres og dets metode vurderes. Ved at anvende et canadisk studie må vi tage forbehold for de forskelle, der kan være i svangreomsorgen i Canada og Danmark. Jordemødre i Canada er, som danske jordemødre, den primære fagperson for gravide (23), men fødselshjælpen er i Canada organiseret således, at denne også varetages af praktiserende læger og obstetrikere. Størstedelen af svarpersonerne i studiet praktiserer i Ontario, hvor obstetrikere varetager ca % af fødslerne, hvor jordemødre og praktiserende læger til sammen varetager resten. (24, p. 17, 25). Dette er i modsætning til danske forhold, hvor jordemoderen er den centrale fagperson under fødslen (1, p. 31). Disse forskelle må vi tage forbehold for i anvendelsen af studiets resultater. Derudover er der forskel på professionernes uddannelser i hhv. Canada og Danmark, hvis betydning vi må tage forbehold for. I afsnit vurderes graden af generaliserbarhed til dansk praksis yderligere Forskningsmetodologisk litteratur Validering af The Canadian Birth Place Study gøres med udgangspunkt i hhv. Epidemiologi og evidens og Forskning om og med mennesker. Førstnævnte af Svend Juul, cand.med. og lektor ved Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed Epidemiologi. Bogen henvender sig til brugere af forskningsresultater, og der lægges vægt på, at læseren bliver i stand til kritisk at læse og fortolke forskningsresultater (26, p. 9, bagsiden). Forskning om og med mennesker af Launsø, Olsen og Rieper, henvender sig til praktikere med mennesker som studiefelt, og lægger vægt på at koble forskningsmetoder til muligheder og begrænsninger i forskningen (15, p. 9) Empati for professionelle mødet mellem hjælper og hjælpsøgende Bogen Empati for professionelle mødet mellem hjælper og hjælpsøgende er skrevet af Ulla Holm i Hun forklarer, at begrebet den professionelle holdning, har betydning for kontakten mellem professionel og patient, hvorfor bogen henvender sig til sundhedsprofessionelle, der i praksis befinder sig i en sådan kontakt (27, p ). Vi anvender kapitlet den professionelle holdning, som beskriver de menneskelige kvaliteter og 9

15 kompetencer, der iflg. Holm, er en forudsætning for på bedst mulig måde at være i kontakt med den hjælpsøgende (27, p. 38). Da vi vurderer jordemoderens kontakt med den gravide som vigtig i samtalen om valg af fødested i jordemoderkonsultationen, anvendes Holms teori til at belyse, hvordan jordemoderen kan skabe gode forudsætninger for, at den gravide kan vælge det fødested, hun finder bedst. At litteraturen omhandler emner inden for det sundhedspædagogiske område, mener vi placerer den inden for det humanvidenskabelige område. Ulla Holm er dr. fil., psykolog, psykoterapeut og har erfaring i at uddanne sundhedsfagligt personale. Holm har i denne bog suppleret hendes tidligere udgave, med hendes nye forskning på området (27, p. 16). 4.4 Redegørelse og begrundelse for litteratursøgning og -udvælgelse Vi har foretaget systematisk litteratursøgning i databaserne Pubmed og CINAHL, suppleret med bevidst tilfældig internetsøgning (16, p. 37). Se bilag 2 og 3. I udvælgelse af materiale har vi prioriteret nyere materiale, som skønnes overførbart til problemstillingen og dansk praksis. I Pubmed er temaerne; Risiko, Kommunikation, Fødested og Jordemoderen kombineret. Temaerne er konstrueret af kontrollerede, suppleret med fritekstsøgning. Ved at kombinere tre af temaerne fandtes 121 resultater, herunder; Risk, theory, social and medical models, som vi har fundet relevant for vores problemstilling. Til søgning i CINAHL Plus with Full Text konstrueredes samme temaer som i søgning i Pubmed. Ved at kombinere tre temaer fandtes The Canadian Birth Place Study. Denne fandt vi relevant, hvorfor artiklen er inkluderet i projektet. Ved bevidst tilfældig internetsøgning fandtes facebooktråden, som vi vurderede relevant, idet danske gravides perspektiver her fremgår. 4.5 Projektets struktur I det følgende redegøres for projektets struktur. Se figur 1. Projektets analyse inddeles i tre dele, der hvert behandler et spørgsmål fra problemformuleringen. I 5.1 besvares problemformuleringens første spørgsmål ved analyse af citater fra facebooktråden, ud fra Risk, theory, social and medical models. 10

16 Anden delanalyse; 5.2, inddeles i afsnit og 5.2.2, der behandler hver deres kilde. For at kunne vurdere betydningen af jordemødres forskellige holdninger, undersøges disse, samt hvordan de kan få betydning for samtalen om valg af fødested i Her analyseres teori fra Risk, theory, social and medical models. I vil betydningen af jordemødres holdninger ligeledes undersøges. Dette gøres vha. The Canadian Birth Place Study. Afsnittet indledes med vurdering af studiets metode. I dette analyseafsnit inddrages dele fra afsnit I 5.3 besvares problemformuleringens tredje del. Dette gøres ud fra teori om den professionelle holdning. Delkonklusionerne fra afsnit 5.1 og 5.2 inddrages som baggrund og eksempler. I diskussionsafsnittet diskuteres analyseresultater med inddragelse af overvejelser fra indledningen og praksis, hvorefter egen metode diskuteres. Dette efterfølges af konklusionen, hvor problemformuleringen besvares og hvor der tages stilling til, om projektets mål er nået. Der afsluttes med en perspektivering. 11

17 Figur1: 5. Præsentation og analyse 5.1 Den gravides holdninger til fødsler og fødesteder, samt hvilket fødested hun finder bedst Her præsenteres og analyseres to modeller for holdninger til fødsler og fødesteder; den medicinske model og den sociale model. Først redegøres for baggrunden for modellerne. Derefter sammenholdes artiklens teori om disse med meningsfortolkning af citater fra 12

18 facebooktråden, for at opnå viden om nogle gravides forskellige holdninger til fødsler og fødesteder, og hvordan disse kan få betydning for, hvilket fødested, de finder bedst Holdninger i relation til den sociale model og den medicinske model I artiklen Risk, theory, social and medical models redegøres for risikobegrebet, og dets påvirkning af det moderne samfund. Modellerne indgår i en kritisk analyse af risikobegrebet, og dets indflydelse på svangreomsorgen i Storbritannien. Dette begreb kan iflg. forfatterne synes vigtigt i svangreomsorgen, da måden hvorpå risici fortolkes kan påvirke risikohåndteringen, hvilket kan få betydning for professionelles praksis. Fokus på risici har været medvirkende til en medikalisering af fødslerne, og dermed til overgang fra den sociale model til den medicinske model (20, p. 488, 490). Med denne baggrund, illustrerer modellerne forskellige syn på fødsler, herunder fødesteder. På Facebook omtaler kvinder holdninger til fødsler og fødesteder som deres omgivelser har mødt dem med. Disse er forskellige fra kvindernes, men vi forestiller os, at disse sandsynligvis også forekommer hos nogle gravide, hvorfor vi vælger at anvende disse holdninger i relation til gravide og valg af fødested mhp. at besvare problemformuleringen. Figur 2: (20, p. 491) Den sociale model Den sociale model tager udgangspunkt i, at fødslen er en naturlig del af livet, og er normal og sikker for majoriteten af kvinder, hvorfor der i vid udstrækning ikke vil være behov for intervention. Yderligere beskrives, at det kan forudsiges, hvis en kvinde kan forvente en 13

19 kompliceret graviditet og fødsel, og at accept af risici, og at lade naturen gå sin gang, knytter sig til den sociale model. Fødemiljøet vurderes desuden centralt i denne model (20, p , figur 2). Dette genkender vi i kvinders udsagn fra facebooktråden. En gravid kvinde forklarer, hvordan hun har forsvaret sit valg om at føde hjemme over for kritikere: Og til dem der var ekstra kritiske forklarede jeg dem at det var en fødsel... ikke en hjertetransplantation. Hvis ikke fødsler kunne lade si gøre hjemme, var vi uddøde for længe siden. ( I, bilag 1). Hertil slutter en anden kvinde sig: budskabet om at en fødsel er en naturlig ting vi ikke behøver frygte kan spredes til de hjernevaskede omgivelser. ( D, bilag 1). Ud fra ovenstående mener vi, at kvinderne anskuer en fødsel som en normal og naturlig begivenhed, i overensstemmelse med den sociale model, ligesom vi finder, at de ikke vurderer det risikabelt at føde hjemme. I relation til problemformuleringen mener vi, at det på baggrund af disse holdninger, kan tyde på, at kvinderne muligvis vil finde det bedst at føde hjemme. Artiklen forklarer, at også en god fødselsoplevelse og følelse af kontrol, er essentiel for den sociale model (figur 2). Det fremgår, at hvis en kvinde tillægger værdier fra denne model betydning, og at dette vægtes ved fødslen, kan hun opnå en god fødselsoplevelse. I modsætning til dette vil hun muligvis få en dårlig fødselsoplevelse, hvis hun føder på hospitalet, ud fra principper fra den medicinske model (20, p. 491). Dette mener vi kommer til udtryk, når nogle kvinder forklarer, hvorfor de har valgt at føde hjemme. En kvinde beretter: ( ) jeg tænkte, at det vigtigste ved MIN fødsel, var at jeg følte mig tryg, da jeg var sikker på, at det også ville være det bedste for min lille dreng, at komme ud i trygge rammer, med en mor som havde kontrol og ro. ( I, bilag 1). Ud fra dette formoder vi, at kvinden har vurderet, at en hjemmefødsel, i modsætning til en hospitalsfødsel, kan give mulighed for, at opnå en god fødselsoplevelse. Endnu en kvinde tilslutter sig: ( ) derudover har man jo ved en hjemmefødsel muligheden for at gøre fødslen til sin helt egen, i de omgivelser hvor man føler sig tryg ( )Det gør noget rigtig godt for fødselsoplevelsen ( ) ( L, bilag 1). Herved kan man antage, at det fødested kvinden finder bedst, kan hænge sammen med, hvor hun mener at opnå en god fødselsoplevelse. Dette relateres til den sociale model. Denne model og kvinder på Facebook peger på, at en god fødselsoplevelse kan opnås i hjemmet, hvorfor nogle kvinder må finde, at en hjemmefødsel er det bedste valg. Med afsæt i ovenstående, mener vi, at en række begreber og holdninger til fødsler og fødesteder, der for nogle kvinder i facebooktråden synes vigtige; bl.a. følelsen af kontrol, 14

20 opfattelsen af fødslen som en sikker og naturlig begivenhed og en prioritering af fødselsoplevelsen, kan forklares ud fra værdier fra den sociale model, hvorfor kvinder som disse muligvis finder fødsel i hjemmet bedst Den medicinske model I artiklen og i udsagn fra facebooktråden, findes imidlertid også holdninger til fødsler og fødesteder, der er divergerende med disse fra den sociale model. Dette undersøges nærmere i det følgende ved, i relation til problemformuleringen, at analysere udsagn fra facebooktråden med udgangspunkt i artiklen og den medicinske model. Modellen er karakteriseret ved opfattelsen af, at der altid er risiko for, at en normal fødsel kompliceres, og at fødslen derfor kun retrospektivt kan kategoriseres som normal, samt fokus på at kunne garantere sikkerhed for mor og barn, hvorfor fødslen søges kontrolleret og overvåget, så der kan interveneres ved tegn på komplikationer. Dette fører til den holdning, at en fødsel bør foregå på hospitalet (20, p. 491, figur 2). Modellen synes præget af fokus på risici og sikkerhed, i relation til fødsler og fødestedet, hvilket genkendes i facebooktråden idet: At sætte spørgsmålstegn ved sikkerheden ved en hjemmefødsel er nok den instinktive reaktion for rigtig rigtig mange mennesker. Vores fødselskultur er i høj grad dikteret af risikotænkning. ( L, bilag 1). Yderligere berøres holdninger til risici, når kvinder omtaler de holdninger til hjemmefødsler de er blevet mødt med: Ja, fik masser af modstand fra stort set alle, også familie. ( ) Selv min mor og søstre, kunne finde på at ringe og fortælle mig den nyeste historie de havde hørt om fødsler der var gået galt. Og på trods af en dejlig og hurtig hjemmefødsel, siger min ældste søster, at det må jeg da endelig ikke gøre næste gang; altså føde hjemme, nu har jeg jo et andet barn jeg skal tænke på. ( I, bilag 1). Ud fra dette citat formoder vi, at kvindens omgangskreds finder fødsler risikable, hvorfor de finder det sikrest, at fødslen foregår på hospitalet, for at opnå et godt udkom for mor og barn. I relation til problemformuleringen, kan det muligvis antages, at også en gravid kvinde, der anser fødslen som risikabel, i overensstemmelse med den medicinske model, vil finde det bedst at føde på hospitalet. Af artiklen fremgår det, at nogle lavrisikogravide, ikke nødvendigvis prioriterer elementer og fordele ved den sociale model, som fx at være i hjemlige omgivelser, frem for sikkerheden i det medicinske beredskab på hospitalet (20, p. 493). Med udgangspunkt i projektets problemformulering, kan man dermed forestille sig, at en gravid, hvis holdninger er i 15

21 overensstemmelse med værdier fra den medicinske model, muligvis vil finde det bedst at føde på hospitalet Opsamling Vi slutter, at nogle gravides holdninger til fødsler og fødesteder, kan forklares med udgangspunkt i de to modeller. Vi formoder, at det fødested den gravide finder bedst, kan hænge sammen med, hvilke elementer fra modellerne hun vægter. Nogle gravide, hvis holdninger lægger sig til den sociale model, kan bl.a. prioritere en god fødselsoplevelse og følelse af kontrol under fødslen. Iflg. kvindernes udsagn i facebooktråden kan dette opnås i hjemmet, hvorfor de finder dette bedst. Andre har i deres holdninger til fødsler og fødesteder fokus på risici, i overensstemmelse med den medicinske model, hvorfor udsagn fra tråden kan vise en holdning til, at hospitalsfødsler er det bedste valg. For afsnit 5.1: Cæcilie Lyngsø Nielsen 5.2 Jordemødres holdninger til fødsler og fødesteder, og deres betydning for samtalen Afsnittet inddeles i to underafsnit, der hver omhandler betydning af jordemødres holdninger i samtalen om valg af fødested Den medicinske model og holdningers betydning Her analyseres jordemødres holdninger til fødsler og fødesteder med udgangspunkt i den medicinske model, og det undersøges, hvordan disse kan få betydning for samtalen om valg af fødested. Vi tager udgangspunkt i præsentationen af den medicinske model fra afsnit 5.1, og præsenterer andre relevante dele fra artiklen Risk, theory, social and medical models Jordemødres holdninger i relation til den medicinske model Om det tidligere omtalte fokus på risici, forklarer forfatterne, at der over det sidste århundrede er sket en bevægelse fra den sociale model til den medicinske model i svangreomsorgen, og det foreslås, at øget fokus på risici har medvirket til dette (20, p. 489). Vi har fundet, at gravides holdninger til fødsler og fødesteder kan være præget heraf, og overvejer, om dette også kan gælde for nogle jordemødres holdninger. Forfatterne forklarer, at alle professionelle placerer sig et sted imellem de to modeller (20, p. 491). Derfor formoder vi, at jordemoderens holdninger muligvis kan være præget af værdier fra den medicinske model eller den sociale model. 16

22 Det fremgår endvidere, at jordemødres praksis, for tiden tager udgangspunkt i risikovurdering af kvinder, hvilket placerer gravide i risikogrupper, og kan påvirke kvindens valgmuligheder under graviditet og fødsel (20, p. 488). Med afsæt i dette formoder vi, at danske jordemødres praksis kan være præget af fokus på risici, når de må vurdere gravide ud fra risikofaktorer. Vi mener, at der kan drages parallel fra dette fokus på risici til værdierne i den medicinske model. Man kan forestille sig, at opfattelsen af, at fødsler bør foregå på hospitalet, hvor der kan interveneres og fødslen kan kontrolleres (figur 2), kan medføre en holdning hos jordemoderen til, at hjemmefødsler er risikable. Ud fra ovenstående vurderer vi, at eftersom alle sundhedsprofessionelle placerer sig forskelligt i relation til modellerne, samt at den medicinske model er dominerende i den nuværende svangreomsorg, vil nogle jordemødres holdninger til fødsler og fødesteder være præget af værdier fra denne, hvorfor vi mener, at en jordemoder, på baggrund af fokus på sikkerhed og risici kan mene, at fødslen bør foregå på et hospital Holdningers betydning for samtalen om valg af fødested Det fremgår, at teorien om de to modeller er forbundet med kvinders og fagprofessionelles, herunder jordemødres opfattelser af risici, og med holdningen til, at fødslen kan kompliceres. Dette kan medføre, at gravide og jordemødre ikke ønsker, at fødslen foregår i hjemmet hvis noget skulle gå galt (20, p ). Det kan formodes, at lavrisikokvinder på en eller anden måde er blevet påvirket til at ville føde på hospitalet, muligvis af fokus på risici ved fødsler, i kraft af, at den medicinske model dominerer. Det påpeges, at fokus på risici har den betydning, at kvinderne, ligesom læger og jordemødre, inkorporerer vigtigheden af at opspore risikofaktorer. Dette fokus kan skabe et ønske om, at fødsler bør foregå på hospitalet (20, p. 493). Det kan derfor muligvis antages, at jordemoderens holdninger til risici ved fødsler og fødesteder i overensstemmelse med den medicinske model, kan få betydning i mødet med den gravide. Dette kan tænkes at betyde, at nogle gravides opfattelse af risici muligvis påvirkes i retning af denne model, hvorfor man kan antage, at de dermed finder en fødsel på hospitalet sikrest. Det fremgår yderligere, at en jordemoder med dårlige oplevelser med hjemmefødsler, muligvis fremover vil være mindre tilbøjelig til at støtte kvinder i valget af hjemmefødsel (20, p. 494). Det forklares, at man, med holdninger i relation til den medicinske model, ikke vil foreslå, at fødsler foregår uden for hospitalet pga. den opfattelse af risici, der er forbundet med at føde; bl.a. en opfattelse af, at komplikationer ikke kan forudsiges (20, p. 494). I relation til projektets problemformulering virker det for os oplagt, at jordemødres holdninger, 17

23 på baggrund af dette, kan få betydning for samtalen om valg af fødested med den gravide, ved at jordemødre, med holdninger til at hjemmefødsler er risikable, i overensstemmelse med den medicinske model, muligvis ikke vil italesætte hjemmefødsler som mulighed i samtalen om valg af fødested med den gravide. For afsnit : Anna Bräuner Opsamling På baggrund af denne analyse kan det sluttes, at nuværende svangreomsorg er præget af risikotænkning og af værdier fra den medicinske model. Jordemødre der har holdninger i relation til denne model, eller har haft dårlige oplevelser med hjemmefødsler, kan muligvis opfatte disse som risikable, og finde hospitalsfødsler sikrest. Dette kan muligvis få betydning for samtalen om valg af fødested ved, at nogle gravides holdninger præges af risici, hvorved de kan få en opfattelse af, at fødslen bør foregå på hospitalet. Yderligere kan opfattelsen af hjemmefødsler som risikable medføre, at jordemødre muligvis ikke italesætter hjemmefødsel, eller støtter kvinden i valget af dette. For afsnit : Anna Bräuner The Canadian Birth Place Study Præsentation af studiet og vurdering af dets metode The Canadian Birth Place Study er et kvantitativt, struktureret survey udsendt til canadiske obstetrikere, praktiserende læger og jordemødre (15, p , p 600). Studiets formål er at beskrive erfaringer med planlagte hjemmefødsler, holdninger til sikkerhed ved disse og holdninger til samtalen om hjemmefødsel (21, p. 600). Disse undersøges ved statistiske fordelinger og sammenhænge mellem variable (15, p. 92). For at sikre at resultaterne er repræsentative for målpopulationen, har forfatterne inkluderet alle registrerede jordemødre og obstetrikere, samt en tilfældig udvalgt stikprøve af praktiserende læger i Canada (22, p. 39). Et survey er velegnet til at opnå en høj grad af generaliserbarhed til målpopulationen (15, p. 93-4); her praktiserende læger, obstetrikere og jordemødre i Canada. En fordel ved metoden er, at der kan indsamles store mængder data om mange mennesker (15, p ). I studiet deltog 451 jordemødre, 245 obstetrikere, og 139 praktiserende læger (21, p. 600). Der er opnået statistiske signifikante resultater for alle faggrupper, men det fremhæves, at svarprocenten for især praktiserende læger er lav, hvorfor man må være varsom med at generalisere ud fra disse resultater (21, p. 607). Svarprocenter for hhv. jordemødre, obstetrikere og de praktiserende læger fremgår ikke, men udregnes til; 18

24 59,4, 30,6 og 4,6 %. Da generaliserbarhed er afhængig af tilstrækkelig høj svarprocent, ofte regnet for 70 %, er det med forbehold for dette, at studiets resultater inddrages (15, p. 126). Til trods for en lav svarprocent har 835 fagprofessionelle deltaget, hvilket vi anser for relativt mange svar, der gør studiet relevant. Det er relevant at overveje tiltag for at øge svarprocenten (15, p. 126). I artiklen der validerer studiets metode (22) redegøres for hvordan dette er forsøgt, og det fremhæves, at praktiserende læger tidligere har vist sig vanskelige at få til at deltage (22, p. 40, 21, p. 607). Vi overvejer, jf. den lave svarprocent for lægerne, om der kan være tale om selektionsbias, fx ved at læger, der er kritiske overfor hjemmefødsler måske ikke ønskede at deltage. Ud fra resultaterne, synes dette ikke at være tilfældet. Da der i studiet redegøres for tiltag for at øge svarprocenten, og at disse kan vurderes som tilfredsstillende, samt at der til trods for lav svarprocent er fundet statistisk signifikante resultater, vurderer vi studiet anvendeligt med disse forbehold. Da studiet, trods mangler, er publiceret, tænker vi, at studiets metode og resultater må være tillagt en vis validitet. Det fremgår, at man i konstruktionen af spørgsmål, har været bevist om, at der kan være forskelle i holdninger i studiepopulationer. For at styrke den interne validitet, er det forsøgt taget hensyn til, ved at afstemme hvert af faggruppernes spørgeskema efter deres terminologi (22, p. 42). For at sikre at informanternes svar ikke påvirkes, har et ekspertpanel evalueret spørgeskemaet forud for undersøgelsen, hvorefter spørgsmålene er revurderet. Således er der tilstræbt ligelig fordeling af udsagn, der repræsenterer fx holdninger for og imod hjemmefødsler. Man har yderligere, på baggrund af evalueringen af spørgeskemaet, forsøgt at undgå udsagn, der kan provokere svarpersonerne, da dette opfattes som bias (22, p. 38-9). Ved at tage højde for dette, tænker vi, at risiko for informationsbias mindskes, hvorved studiets reliabilitet og validitet styrkes (21, p ). Pga. den grundige redegørelse for konstruktion og validering af studiets metode, hvor bias søges minimeret, vurderer vi, at det er sandsynligt, at studiet undersøger det tilsigtede. Dette styrker konstruktionsvaliditeten (15, p. 14). De undersøgte emner i surveyet angår socio-demografiske forhold, uddannelse, holdninger og praksis for svarpersonerne. Til holdninger er der konstrueret fem svarkategorier, der tillader at skalere svar ift. et udsagn, fra strongly disagree til strongly agree (21, p. 602). Dette giver, efter vores mening, mulighed for en mere nuanceret undersøgelse af et komplekst emne som holdninger. At kompleksiteten i det undersøgte emne kan være svær at registrere i et survey, fremhæves som en begrænsning (26, p. 122). Denne begrænsning berøres i artiklen, da det pointeres, at emner som holdninger og erfaringer, er komplekse, hvorfor en kvantitativ 19

25 metode kan være utilstrækkelig til at undersøge disse (21, p. 607). Survey som metode afdækker kun informantens perspektiv ud fra forskerens spørgsmål, hvilket fremhæves som en begrænsning (15, p. 124). Vi finder det derfor relevant, at de forsøger at kompensere for dette, ved at give mulighed for at tilføje kommentarer og senere vil opfølge disse med et kvalitativt studie (21, p. 607). Data fra undersøgelsen er behandlet ved, dikotomisering af de fem svarkategorier. Således er mildly agree og strongly agree slået sammen, ligesom mildly disagree og strongly disagree er. Svar i kategorien: Neutral er ekskluderet. Herved skabes to svarkategorier; agree og disagree. Det fremhæves, at dikotomisering giver en tydeligere markering af holdninger til et udsagn og letter fortolkningen af disse (21, p. 602). Man kan argumentere for, at man ved at forenkle resultaterne mister nuancer i informationerne (26, p. 250, 257). Det fremgår, at udvalgte variable for hver faggruppe er analyseret og at sammenhænge defineres som signifikante ved p-værdi <0,05. (21, p. 603) I artiklen er der ikke angivet p- værdier for alle resultater, hvorfor vi ikke kan afgøre, om der er tale om statistisk signifikans. Vi har derfor valgt kun at anvende resultater, hvor der angives p-værdi <0, Præsentation af studiets resultater og argumentation for generaliserbarhed til danske jordemødre The Canadian Birth Place Study konkluderer, at omfanget af professionelles erfaringer med hjemmefødsler har betydning for holdninger til sikkerhed ved hjemmefødsler (21, p. 600). For at resultaterne kan generaliseres til danske jordemødre, må omfanget af erfaringer med hjemmefødsler hos danske jordemødre være sammenligneligt med svarpersonernes. Hjemmefødselsfrekvensen i Danmark er ca. 1,3 % (5, p. 3). Denne frekvens kan være betydende for hvor mange hjemmefødsler danske jordemødre deltager i, og for hvor meget erfaring de har med hjemmefødsler. Størstedelen af jordemødrene i studiet praktiserer i Ontario (21, p. 603), hvor hjemmefødsler i 2010 udgjorde 10 % af alle fødsler, og 20 % af fødsler, varetaget af jordemødre (28). Det fremgår, at de medvirkende jordemødre i gennemsnit varetager 25,4 % af fødslerne i hjemmet (21, p. 603), hvilket er flere end danske jordemødre formodes at varetage. Det kan derfor antages, at danske og canadiske jordemødre kan være svære at sammenligne ift. antal erfaringer med hjemmefødsler. Derimod kan danske jordemødres erfaringer med hjemmefødsler, måske i højere grad sammenlignes med de praktiserende læger og obstetrikerne i studiet, som varetager ca. 1 % af fødslerne i hjemmet (21, p. 603). Derfor 20

26 sætter vi deres resultater i relation til danske jordemødre, dog med det forbehold, at der vil være forskelle i fx uddannelsesbaggrund hos danske jordemødre og canadiske læger. Vi har valgt to resultater som præsenteres og analyseres ift., hvordan jordemødres holdninger kan få betydning for samtalen om valg af fødested med den gravide. Her inddrages pointer fra afsnit Jordemoderens holdninger til risici ved fødesteder og at opleve hjemmefødsel som ukomfortabelt at tale om Det fremgår af studiet at hhv. 71,2 % og 82,6 % af de praktiserende læger og obstetrikerne er enige i udsagnet: There is scientific evidence that supports the greater safety of hospital births compared to planned home births. (21, p. 604). Heraf kan udledes, at sikkerheden findes størst ved hospitalsfødsler, frem for hjemmefødsler. Omfanget af erfaringer med hjemmefødsler konkluderes at have betydning for de professionelles opfattelser af risici ved disse, sådan at lægerne med færrest erfaringer med hjemmefødsler finder hjemmefødsler mest risikable (21, p. 600). Vi overvejer om danske jordmødres opfattelser af risici ved hjemmefødsler, ligeledes kan have sammenhæng med omfanget af erfaringer med hjemmefødsler, så de opfatter hospitalet som det sikreste fødested. Der ses statistisk signifikant sammenhæng mellem at praktiserende læger finder hjemmefødsler risikable, og at opleve samtalen om hjemmefødsel med den gravide som ukomfortabel: Family physicians who reported discomfort discussing home birth with patients were significantly more likely to regard home birth as less safe than hospital birth (51.2 % vs % ( ) p=0.002). (21, p. 603). Dette tænker vi, kan indikere, at holdninger til sikkerhed ved hjemmefødsler muligvis kan være sammenhængende med, hvordan man oplever at tale med gravide om hjemmefødsel. Ordet ukomfortabelt defineres ikke i studiet, men vi forestiller os, at det kan betyde, at man føler ubehag ved hjemmefødsel som samtaleemne. Af studiet fremgår det, at hhv. 38,9 % og 34,4 % af de praktiserende læger obstetrikerne føler det ukomfortabelt, når patienter spørger til hjemmefødsler (21, p. 603). Vi overvejer om dette kan gælde nogle danske jordemødre, da disse som sagt kan vurderes sammenlignelige med lægerne. Ift. problemformuleringen kunne det muligvis betyde, at danske jordemødres holdninger til risici ved hjemmefødsler gør, at de oplever det ukomfortabelt at tale om. Hvis en jordemoder finder det ene fødested sikrest, og oplever det andet som ukomfortabelt at tale om, kan det formodes at hun muligvis italesætter den ene 21

27 mulighed frem for den anden, eller taler mere positivt om det fødested, hun finder sikrest og er komfortabel ved at tale om. I afsnit fandt vi træk fra den medicinske model fremherskende i svangreomsorgen i Danmark, og dermed for nogle jordemødre. Vi fandt, at fokus på risici og sikkerhed var betydende for at ville kontrollere og intervenere ved fødslen, hvorfor nogle jordemødre kan finde hospitalet sikrest. Denne holdning har vi set muligvis også kan skyldes dårlige erfaringer med hjemmefødsler, der kan medføre, at man opfatter disse som risikable. Holdningen til hospitalet som det sikreste fødested, går igen i denne analyse, hvorfor det yderligere kan indikere, at den medicinske model er fremherskende. Desuden har vi i denne analyse set, hvordan dette kan få betydning for samtalen om valg af fødested med den gravide. I afsnit så vi dette komme til udtryk, ved at jordemoderens holdning kan have en afsmittende virkning på gravides holdninger, og derved på, hvilket fødested de vælger. For afsnit : Anna Bräuner Opsamling Vi kan opsummere, at en jordemoders opfattelse af risici, ved hhv. hjemmefødsel og hospitalsfødsel, muligvis kan afhænge af hendes erfaringer med hjemmefødsler. Vi kan slutte, at nogle jordemødre kan have en holdning til hjemmefødsler som værende risikable og sygehuset sikrest, og at der kan være sammenhæng mellem dette og at opleve det som ukomfortabelt at tale med den gravide om hjemmefødsel. Dette kan formodes, at få betydning for samtalen om valg af fødested med gravide, da jordemoderen muligvis kan være mere tilbøjelig til at italesætte hospitalsfødsel, frem for hjemmefødsel. Dette supplerer hvad vi fandt frem til i afsnit 5.2.1: at jordemoderens holdning til hospitalet som det sikreste fødested kan have en afsmittende virkning på gravides holdninger. Yderligere kan jordemoderens fokus på risici og hendes holdninger i relation til den medicinske model, samt dårlige oplevelser med hjemmefødsler få den betydning for samtalen, at jordemoderen ikke nævner hjemmefødsel som en mulighed, eller støtter et sådant valg. Flere kilder peger på, at nogle jordemødres holdninger til fødsler og fødesteder kan få betydning for samtalen om valg af fødested, med den lavrisikogravide, og det kan tyde på at holdninger til risici ved fødestederne er centrale. For afsnit : Anna Bräuner 22

28 5.3 Jordemoderens professionelle holdning Den professionelle holdning I det foregående har vi set, hvordan holdninger hos gravide og jordemødre kan forstås ud fra de to modeller, og at nogle jordemødres holdninger kan få betydning for samtalen om valg af fødested. I denne analyse ønsker vi at undersøge, hvordan man kan tage hensyn til dette, ved at vurdere, hvordan jordemoderen med en professionel holdning kan skabe gode forudsætninger for, at den gravide kan vælge det fødested, hun finder bedst. I dette afsnit vil vi foreløbigt begrebsafklare den professionelle holdning, hvorefter vi vil præsentere, analysere og vurdere udvalgte komponenter til besvarelse af problemformuleringens tredje del. Kapitlet om den professionelle holdning omhandler krav til den professionelle i relation til mødet om bl.a. viden, selvindsigt, selvrefleksion og selvdisciplin, således at den hjælpsøgendes behov kan være i fokus. Begrebet den professionelle holdning betegner en måde at forholde sig på i mødet, og beskrives som; ( ) en stadig bestræbelse på, at man i sin faglige praksis lader sig styre af det der på kort og lang sigt gavner den hjælpsøgende, og ikke af egne behov, følelser og impulser. (27, p. 38-9). For at jordemoderen i samtalen om valg af fødested med den lavrisikogravide kan skabe gode forudsætninger for, at hun kan vælge det fødested, hun finder bedst, tænker vi på baggrund af citatet, at jordemoderen må bestræbe sig på den professionelle holdning. Vi har i det følgende udvalgt fire komponenter som vi finder relevante ift. problemformuleringen. Samme kriterier udgør også prioriteringen af, hvor uddybende de fire komponenter hver især inddrages i projektet Viden Den første komponent er et krav om, at besidde viden om psykologiske og sociale forhold, konsekvenserne af forskellige måder at håndtere samspil på i praksis, samt kendskab til ubevidste drivkræfter og motivation. Dette fremhæves som en praktisk, mere end teoretisk betonet viden (27, p. 40). Ift. problemformuleringen, må jordemoderen besidde viden om, hvordan hun interagerer med gravide, og om, at hendes måde at håndtere samspillet med gravide, kan få betydning i samtalen, herunder, at forskellige holdninger til fødsler og fødesteder kan få betydning for samtalen med gravide om valg af fødested. Hun må vide, at underbevidste drivkræfter eller motivation kan være styrende i samtalen, hvorfor disse er nødvendige at have kendskab til, for at skabe gode forudsætninger for, at den gravide kan 23

29 vælge det fødested, hun finder bedst. På baggrund af dette, kan komponenten viden blive en forudsætning for at kunne efterkomme de følgende krav Selvindsigt Selvindsigt er grundlæggende i den professionelle holdning, da man ved at blive bevidst om egne behov og følelser kan undgå, at de bliver styrende for kontakten med den hjælpsøgende, hvilket kan beskytte den hjælpsøgende integritet (27, p. 40). Ift. vores problemformulering vurderer vi, at selvindsigt er central, da vi tidligere har sluttet, hvordan nogle jordemødres holdninger muligvis kan få betydning for samtalen med gravide. For at undgå, at disse holdninger bliver styrende i samtalen, og for at sikre, at den gravide får gode forudsætninger for at vælge det fødested, hun finder bedst, må jordemoderen forsøge at blive bevidst om sine holdninger. Det kræver, at man søger indsigt i egne problemområder, og måder hvorpå man typisk reagerer ift. bestemte situationer og mennesker (27, p. 40). Det kan det på baggrund af de foregående analyser betyde, at jordemoderen må gøre sig bevidst om sine holdninger til fødesteder, herunder til fx sikkerhed og risici, da disse muligvis kan få betydning for samtalen. Hun må yderligere gøre sig bevidst om, hvordan hun typisk agerer i samtalen, fx hvis hun føler det ukomfortabelt at tale om hjemmefødsel. Om selvindsigt fremhæves det som vigtigt også at lægge mærke til de negative følelser. Disse følelser står i modsætning til, hvad man som hjælper forventes at føle. Det sker angiveligt ofte i sundhedssektoren, at man undertrykker negative, eller ubehagelige følelser, hvorved man risikerer, at hjælperens adfærd ubevidst præges af disse. Dette medfører, at hjælperens forståelse af det der sker i samspillet med den hjælpsøgende forringes. At undertrykke negative følelser kan iflg. Holm resultere i, at man fx beskriver den hjælpsøgende negativt (27, p ). Eksempler på negative følelser kunne være, at jordemoderen, jf. afsnit 5.2.2, på baggrund af hendes holdning til risici oplever samtalen om hjemmefødsel som ukomfortabel. Ved at forsøge at være bevidst om disse følelser kan de neutraliseres, hvorved de lettere kontrolleres og ikke bliver styrende (27, p. 43). Vi forestiller os, at jordemoderen, ved at blive bevidst om sine holdninger, kan undgå, at de bliver styrende for hende, hvorved den gravide måske får bedre mulighed for at vælge det fødested, hun finder bedst. For afsnit : Anna Bräuner Selvrefleksion Et andet krav til den professionelle holdning er refleksion. Her beskuer man sig selv på afstand og reflekterer over ens bidrag til samspillet med andre, herunder dettes betydning for 24

30 om noget gik godt eller dårligt. Det fremhæves hvordan selvrefleksion kan bidrage med forståelse af, hvorfor man handlede som man gjorde, frem for en konstatering af, at sådan blev det bare. Selvrefleksion kan bidrage med større indsigt i, hvordan man fungerer, samt til en større selvindsigt (27, p. 44). For jordemoderen kan det betyde, at hun må reflektere over sit samspil med den gravide i samtalen om valg af fødested. Hun må undersøge egen indsats i samtalen, hvordan hun oftest håndterer denne, og vurdere hvorledes dette skaber gode forudsætninger for, at den gravide kan vælge det fødested hun finder bedst. Yderligere må man som jordemoder overveje, hvorfor man håndterer samtalen som man gør. Dette giver større indsigt i, hvordan man fungerer, hvilket bidrager til større selvindsigt, og til at undgå, at samtalen om valg af fødested med den gravide bare blev som den blev. Med udgangspunkt i de foregående analyser, formodes vi derfor, at jordemoderen må overveje, hvordan det at hun fx opfatter hjemmefødsel som risikabelt kan få betydning for samtalen, og hvordan dette kan påvirke den gravides mulighed for at vælge det fødested, hun finder bedst. For afsnit : Cæcilie Lyngsø Nielsen Selvdisciplin Endnu en komponent er selvdisciplin. Holm forklarer, at bevidsthed om egne følelser ikke nødvendigvis medfører, at man afstår fra at lade dem få betydning (27, p. 44). Vi tænker, at selvom jordemoderen er bevidst om sine holdninger og følelser, vil det ikke nødvendigvis føre til, at hun afstår fra at lade sig styre af disse, så de ikke får betydning for samtalen. Det fremgår, at man må mobilisere selvdisiciplin, som er nødvendigt, hvis man skal afstå fra at lade egne følelser styre (27, p. 45). At jordemoderen må være bevidst om egne holdninger, og afstå fra at lade disse få betydning i samtalen, forestiller vi os, på baggrund af det foregående fx kan komme til udtryk ved, at hun, til trods for sine holdninger til fødestederne, nævner både hospitalet og hjemmet som fødested overfor den lavrisikogravide. Hvis jordemoderen med en professionel holdning, lader sig styre af det, der gavner den gravide, formoder vi, at den gravide får gode forudsætninger for at vælge det fødested, hun finder bedst. For afsnit : Cæcilie Lyngsø Nielsen Opsamling På baggrund af denne analyse vurderer vi, at de valgte komponenter fra den professionelle holdning er vigtige, hvis jordemoderen skal skabe gode forudsætninger for, at den gravide kan vælge det fødested hun finder bedst. Disse komponenter vil tilsyneladende supplere hinanden og bidrage til, at jordemoderen har en professionel holdning. Jordemoderen må opnå viden 25

31 om, at underbevidste drivkræfter, fx forskellige holdninger til fødsler og fødesteder, kan få betydning for samspillet med den gravide. På baggrund af dette kan jordemoderen vha. selvindsigt blive bevidst om hendes egne holdninger, fx til risici ved fødesteder. Ved selvrefleksion over årsager til, og betydningen af disse kan hun forsøge at afstå fra at lade dem få betydning for samtalen om valg af fødested med den gravide, så jordemoderen ikke på baggrund af hendes holdninger, undlader at tage dette op i konsultationen, eller undlader at italesætte hjemmefødsel som mulighed. For afsnit : Cæcilie Lyngsø Nielsen 6 Diskussion I det følgende diskuteres analyseresultater og disse sættes i relation til praksis for at kunne besvare vores problemformulering, hvorefter valg af metode diskuteres. 6.1 Diskussion af resultater På baggrund af analyserne finder vi det relevant at diskutere, hvordan resultaterne kan anvendes ift. praksis og de problemer vi her har set. Vi vil sætte resultaterne i relation til problemstillingerne nævnt i indledningen og diskutere hvordan resultaterne støtter og modsiger hinanden. Jf. vores indledning, har det undret os, hvad der kan ligge til grund for nogle gravides forskellige holdninger til fødesteder. I afsnit 5.1 har vi fundet, at modellerne kan bidrage til at forstå, hvordan nogle gravides holdninger kan få betydning for, hvilket fødested de finder bedst. Ved analyse af Risk, theory, social and medical models og The Canadian Birth Place Study har vi set, at den medicinske model og fokus på risici synes dominerende i svangreomsorgen i Danmark, og at nogle jordemødres holdninger til risici ved fødesteder kan præge samtalen om valg af fødested. Vi har oplevet gravide ytre, at hjemmefødsler er farlige og har set modsatte holdninger repræsenteret på Facebook. Ud fra analyse 5.1. har vi vurderet, at nogle gravides holdninger til hjemmefødsel som det bedste valg, kan baseres på andet end risici; fx en god fødselsoplevelse, som kan afhænge af en følelse af kontrol, der for nogle opnås i hjemmet. Dette lægger sig til den sociale model. I facebooktråden ses det, at holdninger til risici ved fødesteder kan betyde, at en kvinde ser hjemmet som det sikreste fødested. Det fremgår; ( ) at det er sikkert og til tider et bedre 26

32 valg er blive hjemme:-) det har jo vist sig at der er færre indgreb og færre infektioner ved hjemmefødsler. ( D, bilag 1). Det ser vi som modstykke til opfattelsen af hospitalet som det sikreste fødested. At hjemmet også vælges af hensyn til risici, i relation til den medicinske model, fremhæver efter vores mening denne models dominans i svangreomsorgen i Danmark. Af denne årsag kan vi se, at de gravides holdninger til fødsler og fødesteder, og betydningen af disse holdninger kan være komplekse og forskellige fra det, der lægges op til i relation til de to modeller. Vi vurderer på baggrund af analysen, at også nogle jordemødres holdninger til fødsler og fødesteder kan være præget af fokus på risici. I forlængelse heraf vurderer vi, hvordan jordemoderens holdninger til risici ved fødsler og fødesteder, kan betyde, at valg af fødested muligvis ikke tages op i konsultationen, og at hjemmefødsel ikke nævnes muligt. Vi fandt at nogle jordemødres holdninger kan medføre, at man tager udgangspunkt i hospitalet som det oplagte fødested. Dette relaterer vi til vores praksiserfaring: Man tager for givet, at gravide ønsker, at føde på nærmeste hospital. Vi oplever, at den anbefalede samtale i jordemoderkonsultationen om valg af fødested sjældent forekommer, og at denne ofte begrænses til en overfladisk bekræftelse af visitationen fra praktiserende læge. Dette kan være problematisk, da det herved synes sandsynligt, at den gravide ikke får gode forudsætninger for, at vælge det fødested hun finder bedst, hvis dette ikke er hospitalet. At fokus på risici er dominerende i svangreomsorgen fremhæves af Grit Niklasson, Deborah Lupton og Lillan Bondo, jf. indledningen. Her påpeges, at dette måske kan være medvirkende til, at nogle gravide kan finde det farligt at føde. Vi overvejer derfor, om nogle jordemødres fokus på risici kan bidrage til en opfattelse af, at fødsler og hjemmefødsler er farlige. I afsnit og fremgår det, at hhv. dårlige eller få erfaringer med hjemmefødsler kan have betydning for, at nogle jordemødre har den holdning, at hospitalsfødsler er mere sikre end hjemmefødsler og at de kan opleve samtalen om hjemmefødsel som ukomfortabel, hvorfor man måske kan være mindre tilbøjelig til at nævne dette som mulighed og støtte den gravide i valget af dette. Med afsæt i ovenstående overvejer vi, om en jordemoder med flere og gode erfaringer med hjemmefødsler, fx ved tilknytning til en hjemmefødselsordning, i mindre grad vil opfatte disse som risikable. Yderligere overvejer vi, om denne jordemoder kan have holdninger i relation til den sociale model og være mere tilbøjelig til at nævne hjemmefødsel som 27

33 mulighed i samtalen om valg af fødested. Vi tænker, at det også kan få betydning for samtalen om valg af fødested med den lavrisikogravide, hvis jordemoderen i højere grad opfatter hjemmet som et sikkert fødested. Endvidere overvejer vi om sammenhængen mellem erfaringer, og holdninger til risici ved hjemmefødsler også kan have betydning for gravide, da vi har bemærket, at dårlige erfaringer og skrækhistorier på Facebook, bruges som argument for, at hjemmefødsler er risikable. Da erfaringers betydning for holdninger til risici, jf. afsnit 5.2.2, muligvis gælder jordemødre, overvejer vi, om dette også kan gælde praktiserende læger, som varetager den første konsultation i graviditeten, hvor visitation til fødested ofte finder sted. Vi antager, at danske læger, i mindre omfang end jordemødre har erfaring med hjemmefødsler, hvorfor lægens holdninger til disse muligvis kan være præget af risici. Vi overvejer derfor, om dette kan få betydning for visitationssamtalen hos lægen. Som det fremgår af indledningen har holdningen til hjemmefødsler som risikable undret os, da evidens ikke viser forskel i perinatal mortalitet og morbiditet, men derimod nogle fordele ved hjemmefødsler frem for hospitalsfødsler (9, p. 180,185). Evidens som dette finder vi relevant at inddrage i samtalen om valg af fødested, da den gravide, jf. indledningen, har ret til fyldestgørende information som grundlag for sit valg af fødested (2, 3). Vi stiller spørgsmål til, om man giver den gravide mulighed for et informeret samtykke, hvis valg af fødested ikke nævnes, og hun ikke informeres om mulige fødesteder, samt fordele og ulemper herved. Som beskrevet i indledningen må jordemoderen, for at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om revurdering af fødested, sammen med kvinden opveje fordele og ulemper ved fødesteder. Vi mener, at det må være op til den gravide at vurdere, hvilket fødested hun finder bedst, og vi ved på baggrund af vores analyse, at hendes vurdering af dette kan afhænge af hendes holdninger til fødsler og fødesteder. Disse, mener vi, kan afhænge bl.a. af hendes viden om fødsler og fødesteder. Vi mener, at jordemoderens rolle i samtalen om valg af fødested bør være at give den gravide information, baseret på evidens om fødsler og fødesteder, da dette muligvis kan få betydning hendes forudsætninger for at vurdere, hvilket fødested hun finder bedst. Som det fremgår af indledningen er der ikke evidens for at anbefale det ene fødested frem for det andet, hvorfor det findes relevant at undersøge holdninger til fødesteder hos personale, der rådgiver om valg af disse (11, p. 15). Vi overvejer i forlængelse heraf, om manglen af klar evidens for at anbefale den ene mulighed frem for den anden, kan medføre at man kan være 28

34 mere tilbøjelig til at lade egne holdninger og erfaringer få indflydelse på rådgivningen om valg af fødested. I afsnit 5.3 har vi vurderet, hvordan den professionelle holdning er central for at give den gravide gode forudsætninger for at vælge det fødested, hun finder bedst. Ved at anvende denne, mener vi, at jordemoderen muligvis kan undgå at lade egne holdninger få betydning for samtalen om valg af fødested, og i stedet i samarbejde med den gravide opveje fordele og ulemper ved valgmulighederne, samt give fyldestgørende information som bygger på evidens og ikke egne holdninger. Hvis nogle jordemødres erfaringer kan få betydning for holdninger til risici ved fødesteder, og for om samtalen om valg af fødested drøftes, overvejer vi, hvordan jordemødre vha. en professionel holdning forholder sig til dette. Vi mener, at viden om erfaringers betydning for samtalen om valg af fødested kan være vigtig. Hvis jordemoderen reflekterer over egne erfaringer og deres betydning for samtalen, kunne hun undgå, at dårlige erfaringer med hjemmefødsler får betydning for denne samtale med den gravide. Da den praktiserende læges holdninger til hjemmefødsler muligvis kan påvirke samtalen, og da jordemoderen skal foretage revurderingen på baggrund heraf, tænker vi, at det kan være vigtigt, at hun spørger den gravide til indholdet i samtalen. Jf. indledningen, er en kvinde blevet afvist i ønsket om hjemmefødsel af praktiserende læge. I tilfælde som disse, må det især være vigtigt, at jordemoderen drøfter valg af fødested med den gravide i konsultationen, og gør det i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefaling, og en professionel holdning, så hun kan få gode forudsætninger for at vælge det fødested hun finder bedst Opsamling Vi kan opsummere, hvordan problemstillinger fra praksis, kan have sammenhæng med fokus på risici i svangreomsorgen. Vi forstår, hvordan dette kan have betydning for nogle jordemødres holdninger, og at disse, samt erfaringer ift. hjemmefødsler, kan få betydning for samtalen om valg af fødested. Ligeledes har vi indsigt i, hvordan lavrisikogravides holdninger til fødsler og fødesteder har betydning for hvilket fødested hun finder bedst, og at disse muligvis kan påvirkes af jordemoderens holdninger og erfaringer. For at den gravide kan vælge det fødested hun finder bedst, kan jordemoderen muligvis med fordel bestræbe sig på en professionel holdning. Ved at forstå, hvordan nogle jordemødres holdninger kan få betydning for samtalen, kan vi nu se, at dette kan hænge sammen med udfordringer i at gennemføre den anbefalede revurdering 29

35 af fødestedet, og give fyldestgørende evidensbaseret information om den gravides valgmuligheder. Da der ikke foreligger evidens for at anbefale lavrisikogravide et fødested frem for et andet, kan det overvejes om jordemoderens holdninger yderligere får betydning for rådgivningen om valg af fødested. For at sikre den gravide gode forudsætninger for at træffe et valg på baggrund af fyldestgørende information, mener vi, at jordemoderen sammen med den gravide må opveje fordele og ulemper ved fødesteder. I denne samtale kan det være relevant at få indsigt i indholdet i samtalen hos praktiserende læge. 6.2 Diskussion af egen metode Litteraturstudie som metode At anvende et litteraturstudie, mener vi har betydet, at de valgte kilder har fået stor indflydelse på projektet. Inddragelsen af Risk, theory, social and medical models har medført et kritisk perspektiv på fokus på risici og den medicinske model i svangreomsorgen i dag. Ligeledes er emnet risici centralt i The Canadian Birth Place Study. Vi er bevidste om, at valg af andre kilder ville have bidraget med andre perspektiver. Overordnet lægger problemformuleringen op til at forstå årsagssammenhænge, hvilket lægger sig til den forstående forskningstype (15, p. 28). The Canadian Birth Place Study kan pga. designet placeres indenfor den beskrivende forskningstype, og designet medfører, at man kun kan udtale sig om statistiske forhold, og ikke årsagssammenhænge (15, p. 94). Vi har valgt at inddrage studiet til trods for denne konflikt, da vi fandt studiet som den mest anvendelige kilde til at belyse betydningen af jordemødres holdninger til fødesteder og fandt at dets resultater, sammen med vores øvrige kilder, kan belyse mulige årsager til projektets problemstilling. Vi er bevidste om, at statistiske sammenhænge sjældent kan sidestilles med årsagssammenhænge, hvilket til tider kan synes tilfældet i artiklen. Dette har vi forsøgt at forholde os til i anvendelsen af vores resultater, hvorfor vi ikke mener, det har fået betydning for vores resultater. En begrænsning ved studiet er dets lave svarprocent, der vanskeliggør generalisering af resultaterne. Til trods for mulige forskellige uddannelsesforhold, sammenligner vi canadiske læger med danske jordemødre, hvilket kan være problematisk. Betydningen af fagpersoners erfaringer og holdninger til risici for samtalen om valg af fødested, underbygges yderligere i afsnit og 5.3. Dette styrker vores formodning om, at studiets resultater kan være aktuelle, hvorfor det kan forsvares at anvende disse i projektet. 30

36 Overordnet finder vi, at de valgte kilder bidrager til besvarelse af problemformuleringen, og at vi finder vore resultater relevante og gyldige for praksis, med det forbehold, at der findes andre gyldige svar ved brug af andre kilder. Jf. afsnit 4.1 er vi bevidste om, at gennemlæsning og fortolkning af kilder er sket på baggrund af vores for-forståelse. Iflg. Birkler (13, p. 101) udformes nye forståelser altid på baggrund af en for-forståelse, hvorfor vi er klar over, at projektet er påvirket af vores for-forståelse Meningsfortolkning af citater fra Facebook Ved litteratursøgningerne fandtes ingen videnskabelige kilder, der tilstrækkeligt kunne belyse danske gravides holdninger i relation til fødsler og fødesteder. Vi forestiller os, at indsamling af empiri ved anvendelse af fx fokusgruppe-interview eller individuelle interviews af jordemødre og gravide, ville have givet en anden og mere nuanceret forståelse af holdninger til fødsler og fødesteder, end ved anvendelse af facebooktråden. Derudover kan det muligvis have haft betydning, at citaterne stammer fra en tråd i en hjemmefødselsgruppe. Dog mener vi, at anvendelsen af facebooktråden har den fordel, at den kan klassificeres som naturligt forekommende data, hvorved vi undgår at præge de gravides udsagn. I analysen meningsfortolkede vi citaterne fra Facebook. Iflg. Kvale og Brinkmann vil forskellige forskere lave forskellige fortolkninger af samme materiale (17, p. 231, 234), hvorfor vi er bevidste om, at vores analyse er præget af vores forståelse af citaterne. Dette kan kritiseres, da reproducerbarheden af et produkt da synes at forringes. Det pointeres dog, at der inden for det kvalitative område ikke nødvendigvis findes én rigtig fortolkning (17, p ). Jf. afsnit finder vi meningsfortolkning relevant for dette projekts analyse og vurderer det som brugbart på baggrund af ovenstående. For afsnit 6.2: Anna Bräuner 7. Konklusion I det følgende vil vi ud fra analyseresultaterne og diskussionen, besvare problemformuleringen og forholde os til, hvorvidt målet for projektet er nået. Vi har i praksis oplevet forskellige holdninger til fødsler og fødesteder hos lavrisikogravide. På baggrund af analyse af den medicinske model og den sociale model samt citater fra facebooktråden har vi vurderet, hvordan holdninger kan få betydning for, hvilket fødested den gravide finder bedst. Vi har fundet, at nogle gravides holdninger til fødsler og fødesteder kan 31

37 have fokus på risici, hvorved de kan finde, at hospitalet er det bedste fødested, idet hurtig intervention er muligt ved komplikationer. Omvendt har vi set, at andre gravide har en holdning til fødsler som en overvejende sikker og naturlig proces, og vægter følelse af kontrol som udgangspunkt for en god fødselsoplevelse, hvilket de vurderer opnås i hjemmet. Vi har set, at gravides holdninger til fødsler og fødesteder og betydningen af disse, begge er komplekse, da vi baggrund af vores diskussion kan se, hvordan holdninger til risici ved fødsler og fødested også kan medføre, at hjemmet vælges som fødested. Vi konkluderer, at den medicinske model og at fokus på risici synes fremherskende i svangreomsorgen i Danmark, hvilket kan få betydning for nogle jordemødres holdninger til fødsler og fødesteder. Vi konkluderer, at dette kan medføre, at nogle jordemødre kan opfatte hospitalet som det sikreste fødested, og muligvis få betydning for samtalen om valg af fødested med den lavrisikogravide, på en måde, som kan give hende ringe forudsætninger for at vælge det fødested, hun finder bedst. Derudover konkluderer vi, at få eller dårlige erfaringer med hjemmefødsler kan få betydning for nogle jordemødres holdninger til risici ved fødesteder, hvorved disse også kan tillægges betydning i samtalen. Holdninger til hospitalet som det sikreste fødested kan føre til, at nogle jordemødre kan opleve det som ukomfortabelt at tale om hjemmefødsel. Dette kan synes at få betydning for udgangspunktet for samtalen. Yderligere formodes det at betyde, at nogle jordemødre kan være mindre tilbøjelige til dels at drøfte valg af fødested, dels at nævne hjemmefødsel som muligt og endelig at støtte den gravide i dette valg. På baggrund heraf konkluderer vi, at jordemødres holdninger kan have betydning for de problemstillinger vi har mødt i praksis. I forlængelse heraf formodes, at jordemødre med flere og gode erfaringer med hjemmefødsler, kan have anderledes holdninger til risici ved disse, og at dette kan få betydning for samtalen om valg af fødested. Vi formoder, at erfaringer og holdninger til hjemmefødsler ligeledes kan være betydende for nogle praktiserende lægers visitationssamtale med gravide, og slutter heraf, at det kan være relevant, at jordemoderen spørger den gravide til indholdet i denne samtale. Ud fra projektet forstår vi, at disse problematikker kan gøre det svært for jordemoderen at følge anbefalingerne om revurderingen, og sikre, at den gravide får gode forudsætninger for at give et informeret samtykke, der bygger på vurdering af fordele og ulemper ud fra fyldestgørende information. Manglen af klar evidens for at anbefale det ene fødested frem for det andet, medfører muligvis, at jordemoderens egne holdninger og erfaringer yderligere kan få indflydelse på samtalen om valg af fødested, fx som vi har fundet i dette projekt. 32

38 Vi konkluderer, at jordemoderen med en professionel holdning, kan skabe gode forudsætninger for, at den gravide kan vælge det fødested, hun finder bedst. Dette gøres ved at opnå viden om og indsigt i, hvordan hendes erfaringer og holdninger til risici ved fødsler og fødesteder kan få betydning for samtalen, samt ved at reflektere over dette og at afstå fra at lade dette ske. Projektet fører ikke til et endegyldigt svar på problemformuleringen, men har, med de forbehold, der er beskrevet i afsnit 6.1, fremstillet en mulig måde at besvare problemstillingen. 8. Perspektivering Vi mener, at indsigt i betydningen af jordemødres holdninger og fokus på risici kan være vigtig for at forbedre kommunikationen og omsorgen for gravide. Når fokus på risici kan påvirke nogle jordemødres holdninger og rådgivning, finder vi det relevant at være opmærksom på, om dette også i andre sammenhænge kan få betydning for jordemoderens omsorg for den gravide. Dernæst kan det være relevant at sikre, at fagpersoner, som jordemødre og praktiserende læger, der indgår i samtaler om valg af fødested, er godt rustet til at give fyldestgørende evidensbaseret information om fordele og ulemper ved fødestederne, herunder om risici. Dette kan muligvis bevirke, at gravide i mindre udstrækning får det indtryk, at fødsler og hjemmefødsler er risikable. Vi forestiller os, at man med nogle tiltag vil kunne forbedre mulighederne for i praksis at lykkes med en professionel holdning samt give fyldestgørende information. Vi foreslår tværfaglige temadage om samtalen om valg af fødested. Her kan indgå oplæg og debatter, fx med inddragelse af gravides holdninger, evidens, sundhedsprofessionelles holdninger og erfaringer, og hvordan de evt. kan få betydning i samtalen. Vi mener, at tværfaglig debat og sparring om holdninger og erfaringer, ift. problemstillingen kan bidrage til indsigt i egne holdninger og inspirere til måder at tage revurderingen op i konsultationen. Dette kan suppleres med supervision, hvor der gives mulighed for kritisk refleksion over betydningen af egne holdninger og erfaringer. Yderligere synes det vigtigt, at personalet får mulighed for at få flere erfaringer med hjemmefødsler, da disse erfaringer synes centrale. Det kan derfor være relevant at skabe mulighed for, at jordemødre, der sjældent varetager hjemmefødsler, kan deltage i hjemmefødsler, fx under ledelse af en jordemoder med flere erfaringer med hjemmefødsler. Denne mulighed kan måske også gives obstetrikere og praktiserende læger. 33

39 Vi er klar over, at ovenstående tiltag ville kræve økonomiske ressourcer og at tiltagene prioriteres og planlægges organisatorisk. 34

40 9. References 1. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for svangreomsorgen. København: Sundhedsstyrelsen; Sundhedsloven, Lov nr. LBK nr 913 af 13/07/2010. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Kap 5, Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv, VEJ nr. 161 af 16/09/1998, stk Murphy A, Dons A. Autorisationsloven med kommentarer. Kbh. Ø.: Jurist- og Økonomiforbundets forlag; Statens Serum Institut. Tal og analyse: Fødselsstatistikken 2012.[internet] Kbh S; Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation; 2013[cited 2013 Dec 19]. Available from: %20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Registre/Fodselsregisteret/f%C3%B8dselsstatistik ken2012_vers%204.ashx 6. Niklasson G. At være gravid- kvinders oplevelse af tilbud, valg og krav [dissertation] Aalborg: Aalborg universitet, Institut for Sociolog og socialt arbejde; In press. 7. Lupton D. Risk and the ontology of pregnant embodiment. In Lupton D, editor. Risk and socioculturel theory: new directions and perspectives. Cambridge: University Press; p Bondo L. Jordemødre er ikke bange for fødsler. Kronik. Information; 2013 [Updated 2013 Dec 15]. [Cited 2013 Dec 26]. Available from: 9. Hutton. E., Reitsma A., Kaufman K. Outcomes Associated with Planned Home and Planned Hospital Births in Low-Risk Women Attended by Midwives in Ontario, Canada, : A Retrospective Cohort Study. Birth: Issues in Perinatal Care. 2009; 36 (3): Bondo L. Leder: Kære læger og jordemødre. Tidsskrift for jordemødre. 2013; 123 (10): 7. 35

41 11. Olsen O, Clausen J. Planned hospital birth versus planned home birth. Cochrane Database of Systematic Reviews; 2012.[Internet].[Cited 2013 Dec 26]. Available from: DADJ, DSOG. Visitationsretningslinjer. [Internet] DADJ og DSOG; 2002 [updated 2002 Aug 15]; [cited 2013 Dec 22]. Available from: Forskning/Artikler_og_rapporter/Visit ationsretningslinjer_-_2002_e2.pdf 13. Birkler J. Videnskabsteori. Kbh: Munksgaard Danmark; Silverman D. Interpreting qualitative data. 3th ed. London: Sage Publications Ltd; Launsø L, Olsen L, Rieper O. Forskning om og med mennesker. 6th ed. Kbh K: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; Glasdam Stinne, editor. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Kbh K.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; Kvale S, Brinkmann S. Interview: Introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel; Facebook. [Internet] Den store danske. Gyldendals åbne encyklopædi;[cited 2013 Dec 19]. Available from: Nielsen L. Facebookstatistik 2013 for Danmark: Sådan er befolkningen fordelt. Nettendenser.dk: [Updated 2013 Jan 25]; [cited 2013 Dec 19]. Available from: Bryers H, van Teijlingen E. Risk, theory, social and medical models: A critical analysis of the concept of risk in maternity care. Midwifery. 2010; 26, (5): Vedam S, Schummers L, Stoll K, Rogers J, Klein MC, Fairbrother N, et al. The Canadian Birth Place Study: describing maternity practice and providers' exposure to homebirth. Midwifery (5):

42 22. Schummers L, Vedam S, Fairbrother N, Klein M, Kaczorowski J. The Canadian Birth Place Study: Development,Validation and Administration of a Questionnaire for Multidisciplinary Maternity Care Providers. Canadian Journal of Midwifery Research and Practice.[Internet] 2012;[cited 2013 Dec 19]. 11(1): Available from: What is a Canadian Registered Midwife [Internet] Canadian Association of Midwives; [cited 2013 Dec 19]. Available from: Canadian Institute for Health Information. Giving Birth in Canada: Providers of Maternity and Infant Care.[Internet] Ontario: Canadian Institute for Health Information; [cited 2013 Dec 19]. Available from: Born K, Laupacis A. Why isn t there a system of integrated maternity care in Ontario? [Internet] Healthy Dabate: [Updated 2011 Jun 22]; [cited 2013 Dec 31]. Available from: Juul S. Epidemiologi og evidens.2nd ed. Kbh.: Munksgaard; Holm U. Empati for professionelle. Kbh K.: Hans Reizels Forlag; The Facts about Home Birth in Ontario. [Internet] College of Midwives of Ontario. [cited 2013 Dec 26] Available from: FINAL.pdf Anvendt referencesystem: Vancouver 37

43 10. Bilagsliste Bilag 1: Facebooktråd Bilag 2: Dosisguide Bilag 3: Eksemplarisk søgehistorik fra Cinahl Plus with Full Text Bilag 4: Kildesamling (CD-R) 38

44 Bilag 1: Facebooktråd A : Hej alle hjemmefødere, garvede som førstegangs, vil egentlig bare høre jer om i har oplevet stor modstand fra jeres familier, venner og omgangskreds? Altså her mener jeg folk der har reageret negativt når de har fået at vide at du har valgt at føde hjemme. Har faktisk i 2 tilfælde uafhængigt af hinanden fået at vide, om hvad jeg er for en mor, der kun tænker på mig selv, og ja nærmest sætter mit kommende barns liv på spil. De fleste der har fået det fortalt har i stedet for at sige fx "fedt for jer, det lyder spændende" kommet med skræmmehistorier i stedet, og nogen gange fået mig til at føle mig som en dårlig mor, der bevidst udsætter sit barn for fare! Jeg er bare ved at være træt af at forsvare mit valg på et kæmpe ønske om at føde hjemme. Selvom jeg kommer med alverdens info er der bare som om det ikke ryger ind på lystavlen. og i stedet for "aha" får jeg: "men alligevel, hvis noget går galt, og jeg kender en der...bla...bla *indsæt skræmmehistorie*". I det mindste støtter manden mig, og den nærmeste familie - og det er jo det vigtigste Hvordan har i håndteret modstand, hvis i overhovedet har, som jeg selvfølgelig håber i er sluppet for God weekend derude, fra en der tæller sine sidste 12 uger ned til en lille prinsesse skal fødes Synes godt om Del Følg opslag 25. oktober kl. 19:53 Set af 89 2 personer synes godt om dette. B : Puha, ja den har jeg også stået med - den med de værste skræmmehistorier, hvilket man jo så overhovedet ikke har brug for at høre!! Som du, fik jeg fin opbakning fra mine nærmeste, men mødte også de løftede øjenbryn, derpå tavshed...og dernæst: "vi kender altså en..." og "det ville jeg ikke gøre, hvis jeg var dig!". Selvom det gør ondt, forsøgte jeg at trække på skulderne og smile til dem, med kommentaren om, at det er den rigtige beslutning for os og vores barn og min mavefornemmelse og intuition sender kun positive signaler. Og så havde "tvivlerne" ikke rigtig noget at sige yderligere om det 25. oktober kl. 20:08 Synes godt om 3 C : Modstanden startede allerede ved den praktiserende læge som nægtede at henvise mig til hjemmefødselsordningen - jeg tog konsekvensen og fyrede hende Og ja, jeg mødte en del modstand og endte faktisk med ikke at fortælle vidt og bredt om vores valg... Jeg lod bare familien mm. gå med deres egne forestillinger om, hvad der skulle ske når jeg skulle føde. De nærmeste vidste det selvfølgelig, men der var faktisk også skræmmekampagne fra et par af dem - men det gjorde mig bare mere stædig. Til gengæld har jeg en dejlig søster som er jordemoder og som var med til fødslen, som selvfølgelig bakkede mit valg op (og opfordrede til det). Der var også lidt mere pondus bag når hun forvarede og argumenterede for mit valg... Men faktisk så endte jeg med også at tænke "det kan simpelthen ikke være rigtigt, at jeg deler noget så privat som mit kommende barns fødsel med jer og så skal jeg forvare mig"... så fortjener de slet ikke at få den viden på forhånd. Tænk på at de som laver skræmme-kampagner blot er uvidende..., men de som kalder dig egoistisk, de skulle skamme sig... Du får den største medfølelse og den største opbakning for at have taget stilling til, sætte dig ind i og tage ansvar for dit kommende barns fødsel. Der var en gang en som sagde til mig, at hvis bare kvinder gad forberede sig halvt så meget til en fødsel som de gør til deres bryllup, så ville vi have en hel anden kultur af smukke fødselsberetninger... Vi endte i øvrigt på sygehuset. Jeg havde en lang og god dag derhjemme, knap 6 timer i fødekar, men banditten ville ikke ud, så vi trillede i god ro og orden på sygehuset og gjorde arbejdet færdigt derinde. Tog så hjem igen efter 4 timer og det var en fantastisk fødsel som jeg tænker tilbage på og bliver total rørt. Jeg håber det bliver ligeså smukt for dig - Seje kvinde. 25. oktober kl. 20:10 Synes ikke godt om længere 10 B : Held og lykke og glæd dig til en helt igennem fantastisk oplevelse! Fra mor til Josefine, født i januar i soveværelset. 1

45 25. oktober kl. 20:11 Synes godt om 3 D : Jeg er selv Jordemoder og vælger også at føde hjemme for anden gang. Kun fordi jeg er Jordemoder har folk respekt for mit valg. De forklarer det med jamen du er jo også Jordemoder. som om det ændre på noget.! Jeg var som dig og en del andre at det er sikkert og til tider et bedre valg er blive hjemme:-) det har jo vist sig at der er færre indgreb og færre infektioner ved hjemmefødsler. Men jeg har desværre mødt en del gravide i mit fødselsforberedelse arbejde gennem aftenskolen FO der har mødt modstand og advarsler fra familie og venner. Et par kunne ikke finde en eneste i deres tætte venskabskreds der bakkede op om det og ville være med til fødslen. De søgte gennem mig en Jordemoder studerende der måske kunne være med i stedet for. Det kunne jeg desværre ikke skaffe dem. Alt for mange mennesker er uvidende om fødsler og hvad det handler om og de er de første til at råbe op og advare. Je ve at mange Jordemødre selv vælger at føde hjemme så lad det være en trøst og opbakning til at I ved hvad I gør. Nemlig tager et fornuftigt valg ud fra hvad der giver mening for jer uden at I sætte sikkerheden på spil. Tværdigmod:-) 25. oktober kl. 20:28 via mobil Synes godt om 1 E : Du kan jo sige til sine velmenende omgangskreds, at videnskaben siger, at en hjemmefødsel er lige så sikker som en hospitalsfødsel og endda rummer en række fordele. Det vigtigste er, at du føder, hvor du er tryg, så arbejder din oxytocin bedst. Præcis som gjorde det dig tryggest at føde på hospitalet var det jo dét valg, du ville have taget. Dem der fraråder dig det taler jo ud fra deres egen frygt, som ikke har noget med dig eller din fødsel at gøre. Rigtig god fødsel 25. oktober kl. 20:43 via mobil Synes godt om 3 E : (*din velmenende) 25. oktober kl. 20:46 via mobil Synes godt om 1 F : Kig i din indbakke - har sendt dig en besked 25. oktober kl. 21:22 Synes godt om G : Vi mødte generelt stor opbakning, men vi var godt nok meget spændte på, hvad (især nogle) folk ville sige til vores valg. Nogle af dem jeg fortalte det til, meldte klart ud, at det kunne de i hvert fald ikke tænke sig, men kun én gang har jeg mødt noget der mindede om modstand (som også bundede i den usikkerhed, nogen tror er forbundet med en hjemmefødsel). Men generelt vil jeg sige, at vi også fortalte det til meget få - ikke fordi vi ikke ville stå ved vores valg eller var usikre på det, men nok mest fordi det for os er en meget personlig og privat ting. Og selvom jeg har fuld forståelse for at man gerne ville fortælle om sit valg (især når det kommer til noget, som man syntes er spændende, stort og vigtigt - for de fleste er hjemmefødsel vel netop et meget aktiv tilvalg), må man også være opmærksom på, at hvis man vælger noget, mange anser som utraditionelt eller afvigende vil folk stille spørgsmål til det. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis man føler, at folks undren kommer til udtryk som angreb mere end nysgerrighed. Men man kan overveje, hvem man fortæller om sit valg til. Hvorfor skal de overhovedet vide det? Er det vigtigt, hvad de mener? Og er det vigtigt for dig/jer at høre deres mening? Det vigtigste er trods alt at dem, som betyder mest for dig/jer støtter jer. Til tvivlerne har jeg ofte lagt stor vægt på, at hvis der er tegn på selv den mindste risiko, får man ikke lov at føde hjemme, og opstår der noget undervejs, bliver man flyttet til hospitalet med det samme. Det virkede som noget folk kunne forstå. En anden ting, som jeg ved jeg brugte, er humor. Jeg havde en klar ide om, hvad nogle i min omgangskreds kunne tænke om sådan en hippi-fødsels med røgelse, sorte mænd med bongo-trommer og ofringer til obskure guder. Tag det med godt humør. En fødsel er en alvorlig ting, men også en god ting. Håber I får (som så mange andre) en rigtig god hjemmefødsel - også selvom I skulle ende på hospitalet (som nogle andre). Og huske også at støtte dig til dem, der har prøvet hjemmefødsel (og derfor ved noget om det) og ikke kun 2

46 dem, som ikke har nogen ide om, hvad det indebærer (og måske ikke er rigtig interesseret i at høre om det). 25. oktober kl. 23:13 Synes godt om 4 H : Et helt vildt vigtigt emne at tage op og det rette sted at gøre det!!! Lyt til alle de dejlige kloge mennesker herinde, der sidder inde med bunker af erfaring;-) Og gør det der er rigtigt for jer!! Opdrag endelig på dem med skræmmehistorierne - man skal kun fodres med lækre ting og fyldes af kærlige omsorgsfulde historier, når man er gravid uanset hvilke valg man har taget. Så stop dem endelig med god samvittighed. Kh en forhåbentlig snarligt hjemmefødende Jordemoder;-) 25. oktober kl. 23:24 via mobil Synes godt om 9 I : Ja, fik masser af modstand fra stort set alle, også familie. Kun min mand og de søde jordmødre som støttede mig i mit valg. Selv min mor og søstre, kunne finde på at ringe og fortælle mig den nyeste historie de havde hørt om fødsler der var gået galt. Og på trods af en dejlig og hurtig hjemmefødsel, siger min ældste søster, at det må jeg da endelig ikke gøre næste gang; altså føde hjemme, nu har jeg jo et andet barn jeg skal tænke på... Mega hårdt når men i forvejen er fyldt med hormoner og tusind tanker. Men jeg tænkte, at det vigtigste ved MIN fødsel, var at jeg følte mig tryg, da jeg var sikker på, at det også ville være det bedste for min lille dreng, at komme ud i trygge rammer, med en mor som havde kontrol og ro. Og til dem der var ekstra kritiske forklarede jeg dem at det var en fødsel... ikke en hjertetransplantation. Hvis ikke fødsler kunne lade si gøre hjemme, var vi uddøde for længe siden. 26. oktober kl. 00:59 Synes godt om 6 D : Til min første hjemmefødsel var mine forældre og tre søskende til stede. Mine søskende har dermed fået den bedste fødselsforberedelse der overhovedet findes. De har overværet en fuldstændig ukompliceret dejlig fødsel der foregik i ro og mag hjemme i soveværelset. Jeg ville vise dem at en fødsel er ufarligt og en familie begivenhed. Og at den kun kræver ro og uforstyrrethed. Nu venter både min søster og min svigerinde og alle har fuldstændig ro og tillid til hvad der venter dem. ( min bror var der jo også) Så til alle jer, fortæl jeres historie og beret om jeres valg og overvejelser. Og Overvej at Invitere en veninde eller søster med( det anbefaler man altid til en hjemmefødsel at der er en ekstra person i huset) de kan erfare og dele oplevelsen med jer bagefter og sikkert bliver de særligt knyttet til jeres bern da de var med hele vejenog fødsler gør stort indtryk på alle der deltager og efterlader vigtig eksistentiel viden der lagre sig dybt. Og budskabet om at en fødsel er en naturlig ting vi ikke behøver frygte kan spredes til de hjernevaskede omgivelser. Jeg kan som Jordemoder se i mit arbejde at mange folk har fået fødslen helt galt i halsen af den måde den bliver omtalt / vist fjernsynet etc. Potientialet og det smukke det skulle handle om er helt eller delvist druknet i risikotænkning og for de fleste ender det som en medicinsk/teknologisk handling der bare skal overståes. Men At anskue det sådan og tro at det kun er sådan kan give stort bagslag da det hindre mulighed for at opleve ekstase, nærvær, hormoner, den vigtige transformation der skal ske så moderskabet og hjertet åbnes maksimalt op for at modtage ens barn og sig selv. Se filmen orgasmic Birth det er den bedste film der er lavet om fødsler. Fordi den viser forskellige fødselsforløb, forskellige mennesker og det gæt det meget nemmere at identificere sig med et eller flere par i hvordan kan gerne selv vil sin fødsel. Jeg biser den altid til stor glæde og fornøjelse til mine kursister og herefter ved de selv hvad de vil med deres fødsel fordi de nu har set hvad der er muligt at få og angsten og usikkerhed mister værdi. 26. oktober kl. 06:26 via mobil Synes godt om 6 J : Jeg mødte både de gode og støttende kommentarer men også de trælse kommentarer. Meget af modstanden og skræmme-kommentarerne bunder dybest set i uvidenhed er min erfaring. Enten vælg kun at dele det med de nærmeste eller vær forberedt på skræmme-kommentarerne. Hvis folk kommer med de trælse kommentarer så spørg dem hvor meget de ved om hjemmefødsler og belær og modbevis dem så på hvert punkt. Deres 'hvis hun havde født hjemme så var det gået helt galt' kan jo ofte vendes til 'hvis hun havde født hjemme så er det slet ikke sikkert det var endt der'. Der er jo næsten altid advarseltegn hvis en baby ikke har det godt og hvorfor de fødsler overflyttes i god tid til sygehuset osv osv. Hvert ting de kan komme med, kan jo modbevises. Stå ved dit valg og vær glad for det og glæd dig. Og uddan så folk i hjemmefødsler hvis du har lyst 26. oktober kl. 12:57 via mobil Synes godt om 4 3

47 K : Vi mødte egentlig god opbakning fra omgangskredsen, både familie og venner. Fik dog en lille kommentar fra min mands kammerat, som er læge, da vi fortalte om vores valg. "det tør man godt, når man bor ude på landet?" Spurgte han. Vi svarede bare kort ja, og at det var vi helt trygge ved og så var det egentlig det. Faktisk har to af vores vennepar snakket om at gøre os kunsten efter, når engang de skal have nr. 2 - fedet at kunne inspirere andre til at tage springet, eller i hvert fald tage aktiv stilling til, hvor de vil føde og hvorfor. 26. oktober kl. 13:36 Synes godt om 5 L : Hej A. Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at høre på kommentarerne fra dine omgivelser, og synes da også de træder over en grænse hvis de decideret siger/får dig til at føle dig som en dårlig mor, fordi du ikke har planer om at føde på sygehuset. Hvis det var mig, ville jeg sørge for at gøre den grænse tydelig. At sætte spørgsmålstegn ved sikkerheden ved en hjemmefødsel er nok den instinktive reaktion for rigtig rigtig mange mennesker. Vores fødselskultur er i høj grad dikteret af risikotænkning. Men, hvis det at navigere gennem fødslen uden at noget går galt, er det eneste succeskriterie man har, synes jeg det lægger an til en meget fattig fødsel, med angst som omdrejningspunkt. Sikkerheden er jo noget der fylder rigtig meget både i vurderingen af hvem der må føde hjemme og selvfølgelig undervejs i fødslen, hvor vi som jordemødre hele tiden holder øje med, om fødslen forbliver normal. Men derudover har man jo ved en hjemmefødsel muligheden for at gøre fødslen til sin helt egen, i de omgivelser hvor man føler sig tryg og med de mennesker omkring sig, der bringer noget godt til fødslen. Det gør noget rigtig godt for fødselsoplevelsen, men jo også for fødslen/ve-arbejdet i sig selv. og derigennem for babyen. Håber ikke at dine omgivelser får dig til at føle, at du ikke tager ansvar. Jeg synes tværtimod man i hjemmefødslens planlægningsfase tager stilling til en masse ting og går positiivt og konstuktivt til den opgave, det er at føde. 26. oktober kl. 22:14 Synes godt om 6 M : Jeg har flere jordmor veninder og de har alle rådet mig til hjemmefødsel og regner selv med at føde hjemme når det bliver deres tur. De må om nogen siges at være eksperter på området og det plejer jeg bare at sige til skeptikerne. Jeg synes ofte at det er folk der ikke ved så meget om fødsler og specielt om hjemmefødsler der er skeptiske. Så jeg er helt enig med hjemmeføder5 og man må jo bare hjælpe med at "uddanne" sin omgangskreds på området, også selvom det kan være hårdt nogle gange 27. oktober kl. 10:03 Synes godt om 2 N Har mødt så megen modstand, men jeg er også i familie med flere læger. Jeg havde en fantastisk hjemmefødsel og kan kun anbefale det. Jeg har født to gange på sygehus og en gang hjemme, hvis jeg skal have flere børn bliver det helt sikkert også hjemme i stuen. Kh. Hjemmeføder8 27. oktober kl. 21:02 via mobil Synes godt om 3 H :: Hej A, vi valgte kun at informere den nærmeste familie om vores valg. Vi har hele tiden været meget tydelige om at vi ville _starte_ fødslen hjemme. Og altså ikke valgte at føde hjemme for enhver pris. Tror helt sikkert det er noget der kan "overbevise" eventuelle skeptikere, da alle skræmmehistorierne helt sikkert ikke har været oplagte valg til hjemmefødsel. Mvh mor til Kelvin som blev født hjemme i stuen for seks dage siden (Det var min første fødsel). 9. november kl. 13:35 via mobil Synes godt om 1 4

48 1 Bilag 2 - guide* spørgsmålet bestemmer søgestrategien Navn: Anna Bräuner og Cæcilie Lyngsø Nielsen Hold, modul: J10s, modul 14 Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, University College Nordjylland Vejleder: Lene Toxvig Titel: Samtalen om valg af fødested holdningers betydning Problemformulering Hvordan kan forskellige holdninger til fødsler og fødesteder hos den lavrisiko gravide have betydning for, hvilket fødested, hun finder bedst? Hvordan kan jordemødres forskellige holdninger til fødsler og fødesteder få betydning for samtalen om valg af fødested med den lavrisiko gravide? Med udgangspunkt i ovenstående, ønskes en vurdering af, hvordan jordemoderen med en professionel holdning kan skabe gode forudsætninger for, at den gravide kan vælge det fødested, hun finder bedst. Stikord Risici, risiko, risikofaktorer, risikokommunikation, risikoopfattelse, holdning, mening, attitude Hjemmefødsel, fødested, valg af fødested, planned hospital birth, planned home birth, Kommunikation, støtte, konsultation, jordemoderkonsultation, beslutningstagning, decision making, dialog, beslutning Jordemoder, jordemødre, midwife, midwives, sundhedsperson, Gravid, gravide, kvinder, kvinde, Database eller informationskilde Pubmed CINAHL Plus with Full Text Begrundelse for valg af database eller informationskilde Vi har søgt i Pubmed, da denne er en meget omfangsrig international medicinsk database. Den indeholder artikler med hovedfokus på det lægefaglige, herunder også det jordemoderfaglige. Databasen har hovedvægt på kvantitative artikler, hvorfor vi supplerer med søgning i Cinahl Plus with Full Text. Vi har søgt i Cinahl, da databasen er international med hovedvægt på støttefagene til medicin, som fx jordemoderfaget. Den indeholder især kvalitative artikler, som vi vurderer, kan supplere søgningen fra Pubmed. 1 DOSIS = DOkumenteret Systematisk InformationsSøgning 1