Dansk Skoleforening for Sydslesvig SPROG OG LÆSNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Skoleforening for Sydslesvig SPROG OG LÆSNING"

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig SPROG OG LÆSNING Idékatalog for 1. og 2. klasse 2003

2 Idékataloget er udarbejdet af Udvalget for Sprog og Læsning Henry Bohm Lisbet Mikkelsen Buhl Susanne Ipsen Olaf Runz Dorthe Schack med yderligere bidrag fra Kirsten Anthonisen Illustrationer af Heike Nebbe Layout af Per Mauter

3 Forord Børnene i det danske mindretal i Sydslesvig vokser op i omgivelser, hvor det er nødvendigt at tilegne sig to sprog - dansk og tysk. Sprog- og begrebsindlæringen må være en del af undervisningen i alle fag, men især i fagene dansk og tysk er det målet, at eleverne tilegner sig en sproglig kompetence, der er gør dem funktionelt tosprogede. Det må være naturligt, at dansk- og tysklæreren samarbejder om at koordinere indsatsen, så de to sprog understøtter hinanden. Det handler bl.a. om at få opbygget et godt ordforråd på dansk, da dansk er undervisningssproget. Et godt ordforråd på tysk vil være med til at styrke ordforrådstilegnelsen på dansk, da et godt førstesprog understøtter indlæringen af andetsproget. Dette gælder også med omvendt fortegn er førstesproget dansk vil et godt ordforråd i dette sprog styrke tilegnelsen af tysk. Især ved emneundervisning kan arbejdet med et afgrænset område, hvor eleverne kan bruge begge sprog inden for samme begrebsverden, give mulighed for, at der skabes rammer for en fælles erfaringsverden. Ideerne i dette katalog kan således anvendes både i dansk- og i tyskundervisningen. Det er vort håb, at idekataloget kan give inspiration og ideer til den daglige undervisning samt styrke opmærksomheden omkring indsatsområdet Sprog og læsning til gavn for eleverne. Det er hensigten, at kataloget vil blive udbygget løbende bl.a. ved at kolleger rundt om i børnehaver og skoler vil sende ideer, forslag og undervisningsforløb, som kan være inspirerende for andre.vi tager meget gerne imod kommentarer og ideer til kataloget. På Skoleforeningens hjemmeside under læseplaner vil man kunne finde idekataloget på adressen: Flensborg den 1. november 2003 Udvalget for Sprog og Læsning

4 Indholdsfortegnelse til idemappen Sprog og Læsning klassetrin Side Introduktion Sprog og læsning i 1. klasse Bogstavindlæring Sprog- og begrebsindlæring Læseforståelse Før-faglig læsning Skærmlæsning Et sprogligt samarbejde Storyline-metoden Planlægningsoverskrifter Litteratur og links: Ideer til sprog- og begrebsindlæring Sprogposer Lego og Playmobil Fortællekasse Højtlæsning Bøger på bånd Dramatisering Sange og sanglege Spil Ideer til læseforståelse Arbejde med billedbøger Arbejde med betydningskort Ideer til arbejde med de 120 hyppigste ord Spil Lege tog Bytteleg Udpegning Udføre en handling Ordbank i bolsjeglas Andre ideer Fortællestolen Den lille professor Materialer til sprogtræning Specialpædagogiske Forlag Gonge Danmark Schubi Materialeanmeldelser Min egen verden Ordspil Kiwikassen Lyd-leg, Lydret opmærksomhed Noas Ark Bogstavkursus Et Eventyrligt Materiale Side 1

5 Faget tysk og Sprog og læsning Strategisches Lesen Sinnerfassendes Lesen Tyske læsekursuskasser Was ist Antolin.de? Tyske læselinks og læseorganisationer Arbeitskreis für Jugendliteratur e.v Stiftung lesen Friedrich-Bödecker-Kreis Tyske undervisningsmaterialer Strategisches Lesen Sinnerfassendes Lesen Litteraturlister: Pædagogisk litteratur Undervisningsmaterialer Oplæsnings / billedbøger for mindre børn Links Udvalg af tyske bøger med rim, remser og abc Tyske højtlæsningbøger Side 2

6 Introduktion Sprog og læsning i 1. klasse I Skoleforeningens indsatsområde Sprog og Læsning - mål og handleplaner skal forløbet, fra barnet starter i børnehaven, til det når slutningen af 6. klassetrin, ses sammenhængende. Når barnet starter i 1. klasse, har det gjort mange erfaringer med både tale- og skriftsproget. I børnehaven er der bevidst blevet arbejdet med udvikling af barnets danske sprog. I det sidste år i børnehaven har børnene endvidere fokuseret på skriftsproget, ved at beskæftige sig med rim og remser, stavelser, ord og forlyd. Nogle børn har leget med ordkort, ligesom de er blevet opfordret til at skrive. Igennem disse aktiviteter har mange af børnene fået erfaringer med skriftsproget og bringer derfor større viden om bogstavlyd, bogstavnavne og skrevne ord med ind i 1. klasse, end skolebegyndere gjorde tidligere. Den første bogstavindlæring og læseundervisning i skolen må derfor tage udgangspunkt i de erfaringer, børnene har med sig. Læseundervisningen tilrettelægges, så der er mulighed for differentiering. Der findes sandsynligvis ingen læsemetode, der er den bedste for alle børn, men vi ved, at en systematisk undervisning i bogstav-lyd metoden i sammenhæng med relevant meningsfuld læsning, også giver de svage læsere den bedste fremgang. Ved bogstavindlæring skal børnene lære de tre alfabeter Bogstavindlæring Ideer til undervisning i bogstavindlæring bogstavernes lyd (fonemerne) bogstavernes navne bogstavtegnene (grafemerne) Hvert bogstav præsenteres systematisk ved fælles gennemgang. For at rette elevernes opmærksomhed mod bogstavet, der skal gennemgås, kan læreren fx trylle det frem og introducere det gennem elementer, der sætter fokus på bogstavet. Det kan eksempelvis foregå sådan: I loftet hænger en stor tryllehat. Heri har læreren inden timen placeret genstande, som begynder med p, som er dagens bogstav. I hatten er en pakke med papir om. I pakken er en pung med penge i. Ved hjælp af trylleformularen Trekant, firkant, cirkel, streg. Hvilket bogstav tryller jeg? trylles tingene frem. Eleverne gætter på bogstavlyden, og læreren siger bogstavnavnet og skriver bogstavet på tavlen. Der tales om skriveretningen bogstavets placering på linjen andre p-ord hvor bogstavet bor? (på lydhusets loft, i stuen, i kælderen) i hvilken familie bogstavet bor? (læbe - fortunge eller bagtungefamilien) evt. hvilket håndtegn, der hører til bogstavet p Introduktion Side 3

7 Konsonanternes placering i lydhuset. Elevaktiviteter i forbindelse med gennemgangen af bogstavet p: bogstavsangen synges p-historie laves bogstavet skrives i luften, på hinandens rygge, i sand, på tavlen og på papir finde ting der begynder med p i skolen. Tingene tegnes finde p i aviser og blade finde tegninger og billeder af ting der begynder med p i aviser og blade forme bogstavet i ler eller i trylledej fingermale bogstavet lave følebogstaver ved hjælp af sand og limstift Litteratur i forbindelse med bogstavindlæring Angrebsteknikker og strategier De forskellige læsebogs- og dansksystemers lærervejledninger, især Ina Borstrøm m.fl.: På vej til den første læsning og Den første læsning; Alinea I Sydslesvig skal i begynderundervisningen anvendes en metode, der bygger på sprogets fonetiske opbygning. I 1. klasse skal eleverne lære, at der til en bestemt bogstavlyd (fonem) svarer et bogstavtegn (grafem). De ord, der vælges til indøvelse af de forskellige angrebsteknikker, skal derfor være lydrette. Forslag til aktiviteter og materialer: Færdighed Aktivitet Materiale Ordanalyse Finde forlyd - udlyd - indlyd De forskellige dansksystemers lærervejledninger. Lydrette ord, SPF Funktionel Stavning 1, Gyldendal Hvad skal det ende med? SPF Stik mig en tudse Syntese Lydglidning Stavehjul Vokalglider Stavelsesdeling Tryllestaven, læsekursus 1 og 2 Introduktion Side 4

8 Sprog- og begrebsindlæring Barnet skal møde et ord mange gange og i mange forskellige sammenhænge, før det indgår som en del af barnets ordforråd. For at skabe den nødvendige motivation for elevernes tilegnelse af nye ord er variation i undervisningen en forudsætning. I de første skoleår er det en fordel at gå ud fra konkrete ting, når sprog- og begrebsindlæringen skal finde sted. Læseforståelse Læseforståelse kaldes også for læsningens meningsaspekt at kunne forstå indholdet af det man læser. Forudsætninger For at have en god læseforståelse er det nødvendigt at have en god sprogforståelse, herunder et godt ordforråd at have baggrundsviden eller forhåndsforståelse at have evne til at danne følgeslutninger for at fortolke teksten at have evne til at danne relevante indre forestillingsbilleder at have et godt genrekendskab at have en aktiv læseindstilling - at tjekke sin egen forståelse Læseundervisning bliver let styret af undervisning i læsetekniske færdigheder. Men læsning er mere end at beherske en teknik, at kunne afkode. Man kan sige at afkodningen er en nødvendighed, men ikke en tilstrækkelig forudsætning for læseforståelsen. Det er derfor også nødvendigt at undervise i læseforudsætninger og læseforståelse. Udvikling af ordforråd Ved de yngste elever undervises der specielt i strategier til udvikling af ordforråd. Til dette kan der fx anvendes grafiske modeller, se bilagene i afsnittet om ideer til læseforståelse - Betydningskort og Boganmeldelse. Modellerne kan bruges såvel før som under og efter læsning af en tekst. Introduktion Side 5

9 Litteratur En grundig teoretisk gennemgang af Læseforståelse og mange gode eksempler til den daglige undervisning på alle klassetrin og i alle fag findes i Merete Brudholms bog: Læseforståelse, udkommet på Alinea i Før-faglig læsning Før-faglige udtryk er ord og begreber fra elevernes nære omverden, som man forventer eleven er bekendt med. Før-faglige begreber er ord og udtryk, som etsprogede børn i langt højere grad uden nævneværdig besvær eller bevidst indlæring samler op i dagligdagen og i forbindelse med undervisning. Undersøgelse Jørgen Gimbel, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, har lavet en undersøgelse over elever i 5. klasses før-faglige ordforråd. Han testede danske og tyrkiske elever med fagspecifikke ord fra orienteringsfagene uden, at det dog var direkte fagudtryk. De 50 ord var afgrøde fordampe handel mølle skygge ansvar forsvare heks natur traf appetit forurenet håndværker næb synke bevidstløs fremstille insekter næring temperatur bønder frost jæger opfindelse tigger dyrke fugtig landbrug pløje ukrudt døgn galge lov redskab en uret energi gavn lydløst regere ørken fattig giftig magt rødder at ånde flod grænse muskler skind årstid Jørgen Gimbels undersøgelse Tyrkiske børns fagrelevante danske ordforråd i femte klasse Konklusion Paralleller til Sydslesvig Gimbels konklusion er (det viste sig,) at de tosprogede elevers ordforråd inden for dette felt var langt mindre end deres danske kammeraters. I gennemsnit kendte de tosprogede elever således 15 af ordene (minimum 3, maximum 37), mens de danske elever i gennemsnit kendte 42 (minimum 35, maximum 47). For mig er der ingen tvivl om, at disse tosprogede elever vil have meget vanskeligt ved at forstå, hvad der arbejdes med i skolen i disse fag. Her finder vi antagelig en væsentlig grund til, at så mange tosprogede elever, der ellers klarer sig godt i de første skoleår, får skolevanskeligheder når de når mellemtrinnet. Der kan drages paralleller fra denne undersøgelse til vores skolevæsen. Det forhold, at de før-faglige udtryk ikke er på plads hos især tosprogede børn, gør det endnu mere påkrævet, at faglærere i fagene natur-teknik, historie og matematik allerede fra starten også påtager sig den opgave, det er at opbygge elevernes ordforråd og dermed også de førfaglige og faglige begreber inden for deres specifikke fagområde. Indlæringen af de før-faglige begreber skal allerede begynde på de første klassetrin, inden eleverne i 3. klasse begynder på undervisning i natur og teknik. Undervisningen og opmærksomheden på de før-faglige og faglige ord og begreber fortsætter gennem hele skoleforløbet. Introduktion Side 6

10 Skærmlæsning Tekster begrænser sig ikke længere til trykt tekst på papir. Tekstbegrebet er udvidet og kan opdeles i mindst tre kategorier: Trykt tekst på papir. Digital/elektronisk tekst i form af skærmtekster som f.eks. i tekst behandling eller på internettet. Hypertekster. Tekster, der samtidig er links til andre tekster. Mange elever arbejder stort set hver dag med de to sidstnævnte teksttyper. Skærmlæsning kræver anderledes læse- og skrivefærdigheder og andre læsestrategier end dem, eleverne er vant til at benytte. Ved links: Korte kontekst- uafhængige tekster. Læsning på papir: Som regel ens skrift. Lineær læsning. Ofte lange sammenhængende tekster, hvor forståelsen bindes til konteksten. Tekstens indhold er som regel tydelig. Afkodning er visuel. (Ingen oplæsning). Skrivning i hånden: Uens bogstaver. Ingen skrivestøtte. Ingen støtte til stavning. Læsning på skærm: Varieret skrift. Kompliceret opsætning. Kaotiske strukturer. Ikke lineær læsning. Skærmen afsøges efter en bestemt tekst. Ved links: Tekstens indhold vurderes ud fra overskriften. Afkodningen er visuel med mulighed for auditiv afkodning. (Oplæsning af hele teksten eller dele af teksten mulig). Skrivning på tastatur: Ens bogstaver. Skrivestøtte, bl.a. ved hjælp af oplæsning af det skrevne og tilbud til ændring af forkert skrevne ord. Stavefejl kan rettes vha. et staveprogram. Introduktion Side 7

11 For elever med store læse- og retskrivningsproblemer kan skærmlæsning og -skrivning være en meget stor hjælp. Især børn, som har en god tekstforståelse, men som har vanskeligt ved afkodningen, kan hjælpes af programmer, der overtager læsningen eller dele af den. I dag findes programmer med syntetisk tale, som kan anvendes i såvel dansk-, tysk- som engelskundervisningen. Skærmlæsning og -skrivning kan derved flytte fokus fra læse-skrive vanskeligheder til læse-skrive muligheder. Et sprogligt samarbejde Videreudviklingen af de enkelte sprog ud over det elementære er nemlig hos tosprogede afhængig af en tværsproglig vidensbase. En tosproget person er ikke to enkeltsprogede i samme person. (Arne Poulsen: Udvikling, risiko og modernitet). Opgaven med at udvikle elevernes sproglige kompetence i dansk og på tysk kan med fordel varetages i et samarbejde mellem danskog tysklæreren. Ansvaret for sprog- og begrebsindlæring, sprogudvikling, grammatiske emner deles af dansk- og tysklæreren og koordineres gennem hele skoleforløbet (uanset om skolen underviser efter modellen med koordineret undervisning). Koordinering For at skabe helhed og overblik i undervisningen for eleverne er det en fordel at koordinere fx arbejdet med grammatiske emner: Hvilke fagtermer skal der bruges, i hvilke perioder undervises der i hvad. Ord og begreber indlæres fx i emner, der finder sted parallelt i dansk og tysk, for at opbygge ordforrådet omkring de samme emner samtidigt på de to sprog. Emneundervisning har den fordel, at man arbejder inden for et begrænset sprogligt og begrebsmæssigt område, og eleverne får brugt sproget inden for samme begrebsverden. Der skabes rammer for en fælles erfaringsverden. Samarbejde og samtaler mellem dansk- og tysklæreren har den fordel, at man får diskuteret ligheder og forskelle inden for såvel faglige, pædagogiske som kulturelle traditioner. Dette kan være inspirerende og styrke den fælles indsats i arbejdet med sprog- og begrebsindlæringen. Introduktion Side 8

12 Storyline-metoden Storyline-metoden er udviklet af Steve Bell og kaldes også sommetider den skotske metode. Storyline-metoden bygger på elevens erfaring og viden. Den åbner muligheder for samtale, dialoger, rollespil og procesorienteret skrivning. Bag metoden kan man lægge et konstruktivistisk læringssyn, som siger, at læring først sker når påvirkninger udefra, fx undervisning, sættes i forhold til det, eleven allerede har tilegnet sig. Det er en undervisningsform, der fremmer spørgelyst, undren, problemtackling og tager elevernes forslag og meninger alvorligt. Metoden foregår forholdsvis frigjort fra rent boglige materialer, og den fremmer elevernes aktive brug af sproget. Undervisningsformen er derfor velegnet til tosprogede elever, der skal opbygges sprog og ordforråd. Fælles for alle storylineforløb er at man gør sig målet for undervisningen klar: - Hvilke færdigheder ønsker man fremmet? - Hvordan tilrettelægges nøglespørgsmålene, så netop disse færdigheder tilgodeses? Storylinen danner så rammen om de temaer, emner eller projekter man vælger for at nå til målet. Planlægningsoverskrifterne Storylinepunkt / Emnet / Kapiteloverskrift Nøglespørgsmål Elevaktiviteter Organisering Materialer Kundskaber og færdigheder Formidling / evaluering Disse punkter vil for overskuelighedens skyld være anbragt i et skema, der kan betragtes som en køreplan for storyline-forløbet. Skemaet kan udvides, efterhånden som eleverne kommer med ideer til det. Litteratur og links Mosegaard, Finn: Storyline-metoden. Undervisning på fantasiens vinger 1994 Falkenberg, Cecilie: Man ska ku læse Falkenberg, Cecilie & Erik Håkonsson m.fl.: Storyline- en håndbog for undervisere 2000 ISBN Links til nettet: Storyline-metoden Side 9

13 Titel: Dato: STORYLINE NØGLESPRØGSMÅL AKTIVITETER ORGANISERING MATERIALER Arbejdsskema til en storyline FAGL. FÆRDIGHEDER EVALUERING Storyline-metoden Side 10

14 Storyline - Undervisningsforl b Undervisningsforløb om trolde Storylinepunkt Nøglespørgsmål Aktivitet Organisation Materialer Produkt Læringsområder 1. Personerne Hvad er en trold? Hvordan ser en trold ud? Hvilket tøj har en trold? Samtale om elevernes kendskab til trolde. Evt. fra bøger Synge en troldesang Oppe i Norge Tegne til sangen BILAG 1 Klassen Lytte aktivt Deltage med egne erfaringer Klassen Evt. musikinstrumenter Eleverne tegner en trold Klassen Hvidt A4 papir + farvekridt: Caran d ache Læreren læser en troldehistorie Klassen Bog: Troldebogen fra skatkisten af Synøeve Lien Samtale om der kan findes fælles karakteristika ved troldes udseende. Gruppen noterer/tegner Fremstilling af vægordbog. På en stor troldekrop sættes ordkort med elevernes notater fra gruppearbejdet. Der fyldes evt. mere på i fællesskab Sang til troldemappen Synge fælles rytme Spontane tegninger Udtrykke tanker og forestillinger i et billede Lytte Gruppevis Papir til notater Gruppedrøftelse og notatskrivning Klassen Stor troldeplakat i kardus. Hvide sedler Sort tusch Klæbemasse Vægordbog med aftagelige ordkort Ordbilledlæsning Sprogudvikling Opgaver til vægordbog. (BILAG 2-4) Makkerarbejde Samarbejde Ordbilledlæsning Fremstilling af vægordbog: 1. Børnene tegner/skriver tøj som en trold kan have på. Det pointeres at det drejer sig om kladdearbejde hurtigtegning. Højst 3 min. Individuelt Kladdepapir Tanke billlede ord Arbejde med sprog/begreber 2. Ud fra børnenes notater laves vægordbog med troldetøj der udbygges evt. i fællesskab Opgaver til vægordbogen om troldetøj. (BILAG 5-8) Klassen Stort stykke kardus Ordkort, tusch. Evt. farver, sakse og lim Makkerarbejde Tuschpenne Ark til troldemappen Samarbejde Storyline-metoden Side 11

15 Storyline - Undervisningsforløb Undervisningsforl b om trolde Hvordan er en troldefamilie? Vægordbog Debat om hvilke medlemmer en troldefamilie kan bestå af. Læreren noterer børnenes forslag ned på ordkort Der snakkes om familiestruktur i almindelighed Klassen Kartonstykker til ordkort. Tyk tuschpen Klæbemasse Vægordbog med overskrift: TROLDEFAMILIE Klassen Begreber Begrebsindlæring Lytte Bidrage med egne erfaringer Klassen deles op i grupper à 4-5 børn, der hver skaber en troldefamilie. De fordeler familiemedlemmerne mellem sig og fremstiller hver især et familiemedlem. I fællesskab aftales størrelsesforhold Gruppearbejde og individuelt Pap, ler eller værdiløst materiale Troldedukker, der kan hænges op på opslagstavle eller stå på plade Overvejelser vedr. familiestruktur Proportioner Billedligt udtryk Materialekendskab Hvad hedder trolde? Undervejs mens troldene udformes må gruppen finde på navne til deres trolde. Navnene skrives på et kort Kartonkort Navnekort, der kan sættes ved troldefiguerne Navne skrives med stort bogstav. Bogstav-/ordskrivning Opgaver: - arbejde med navne - portrættering Gruppe Ark til troldemappen Egenavne skrives med stort Ordbilleder 2. Tid og sted Hvor bor trolde? Fælles snak, hvor klassen når til enighed om et givent område og dets udseende (bevoksning, vand osv.) Grupperne fremstiller et landskab ud fra den forudgående klassedrøftelse Klassen Gruppe Baggrund af pap (til flade figurer): farvet papir, blade, maling, sand, småsten, stof, savsmuld osv. Bund til rummelige trolde af papmache, sand, sten, grene osv. Collage i vandret eller lodret plan Forestillingsevne Materialekendskab Problemløsning Billedligt udtryk Storyline-metoden Side 12

16 Storyline - Undervisningsforløb Undervisningsforl b om trolde Hvordan ser deres bolig ud? Hver gruppe planlægger, hvordan deres familie bor. Gruppedrøftelse Evt. skitsepapir Samarbejde Overvejelser 3. Livsfornødenhed er Boligen laves i fællesskab og placeres på planchen Hvad spiser trolde? Hver troldefamilie fremstiller en plakat med tegning og ord Hvordan skaffer de mad? Samtale og dramaleg (til musik) om hvordan en trold bevæger sig og taler Gruppe Værdiløse materialer gerne noget børnene selv har medbragt hjemmefra. Sakse og lim Gruppe Farver, kort til ord, karton Klassen Troldemusik evt. gymnastiksal Plancher med troldmad. Materiale kendskab Omsætning af ord og tanke til billedlig form Ordbilleder, fantasi, Samarbejde Leg/dans Indlevelsesevne, kropsudtryk, artikulation. Lytte og følge rytme. Hvordan skaffer de andre fornødenheder? 4. Hændelser En dag blev en af troldene væk. Hvad var der sket? Hver familie laver en lille skuespil, der viser hvordan en troldefamilie får mad. Alle familiemedlemmer skal have en rolle i forbindelse med det at skaffe, lave og spise med Fælles drøftelse sættes i relation til hvilke materielle goder en menneskefamilie har behov for og hvordan det skaffes. Læreren lægger op til hændelsen. Der fremstilles en troldebog med billeder og tekst, der omhandler deres egen troldefamilie. Børnene digter, tegner og skriver (evt. på PC, hvor læreren scanner børnenes billeder ind og børnene skriver) Læreren laver evt. kladde efter børnenes diktat Gruppe De små skuespil vises for klassen. Indlevelsesevne At optræde for et publikum. Formulere sig i tale og kropssprog Klassen At bruge egne erfaringer Lytte og reflektere Gruppevis Computer Tegnepapir Formulere sig i skriftsprog. Koble talt sprog og skriftsprog. Storyline-metoden Side 13

17 Storyline - Undervisningsforløb Undervisningsforl b om trolde Hvad stod der i brevet? Hvad gjorde troldene ved den lille pige? En dag modtog troldefamilien en mystisk brev. Der stod ingen afsender på! Hver troldefamilie får en konvolut med deres navne og adresse på. Konvolutten indeholder et hvidt stykke papir. Snak om hvordan opsætningen af et brev typisk er. Dato, Kære., Hilsen inden grupperne formulerer et brev til en anden troldefamilie Snak om hvordan et brev kommer frem. (Postvæsen, postkasser, frimærker osv.) Snak om at skrive adresse og afsender. Brevene sendes Lærerfortælling: En dejlig sommerdag hørte troldefar pludselig en mærkelig lyd udenfor. Det lød som gråd.. Troldene finder en lille pige, der er blevet væk fra sine forældre. Der laves et tegneserie forløb over hændelsen. Max 8 billeder. Evt. med tekst i form af talebobler. Børnene fremlægger for klassen Klassen Kuverter med adresser udenpå og et linieret stykke papir indeni Lytte Undre Gruppe Brevpapir Brev Formulere tekst i fællesskab Skrive på linier Klasse/gruppe Kuverter Postkasse Begreber, sprog Klassen Lytte - fantasere Gruppe Tegneserie-strimmel inddelt i felter. Tynde tuschpenne Tegneserie. Mundtlig fremlæggelse Kronologisk hændelsesforløb Historiefortælling Tanker til billede Samarbejde 5. Trylleri Troldefar hvordan tryller man? Lærerfortælling: En dag satte et lille troldebarn sig op på troldefars knæ og spurgte ham om hvordan man tryller Læreren viser en tryllekunst som led i fortællingen Klassen Lytte Storyline-metoden Side 14

18 Storyline - Undervisningsforløb Undervisningsforl b om trolde 6. Drilleri Hvordan driller en trold? Hvordan føles det at blive drillet? Hvordan kan man få drilleri til at høre op? 7. Fest Hvordan foregår en troldefest? Snak om trylleri, troldmænd (Harry Potter), tryllekunstnere og troldeformularer. Troldeformularerne skrives ned på kartonstrimler og lægges i tryllehat. Børnene skiftes til at trække sedler op af hatten og sige trylleformularen Indlæring af tryllekunster Optræden for klassen Alle elever skriver deres Troldenavn på en strimmel. Navnestrimlen deles tilfældigt ud til et andet medlem af troldefamilien. Børnene er i rollen som trold og fortæller nu på skift i deres troldefamilie, hvordan de er blevet drillet af den trold, hvis navn de har fået uddelt Fælles snak - med eksempler fra børnenes forudgående gruppedrøftelse, om hvordan det føles at blive drillet. Der trækkes paralleller fra virkeligheden Grupperne skal hver især forsøge at komme med løsningsforslag til de drillerier, der foregår i egne familier Lærerens fortælling: Nu nærmer tiden sig for den store årlige troldefest. Alle trolde i området skal samles fordi alle trolde er blevet et år ældre siden sidste troldefest.. Man enedes om en dato, et klokkeslæt og et sted for festens afholdelse. Skrives op Klassen Kartonstrimler Tryllehat Makkerpar Bøger/opskrifter på tryllekunster Tryllerekvisitter Evt. høj hat og slag Fantasi Bruge egne erfaringer Artikulation og betoning Trylleshow Følge opskrift Motorik Gruppe Papirstrimler Lytte og berette Fantasere Bruge egne erfaringer Klassen Bruge egne erfaring Gruppe Mundtlig fremlæggelse for klassen. Klassen Lytte Problemløsning Mundtlig formulering Storyline-metoden Side 15

19 Storyline - Undervisningsforløb Undervisningsforl b om trolde Hvem skal med? Troldene skriver personlig invitation til hinanden. Ud fra snak om hvordan invitationer kan være opbygget laver hvert barn en invitation til troldefest. Ordlyden til en invitation skrives på tavle eller planche. Individuelt Kartonstykker Lim, tusch, sakse, linealer Hvad skal der serveres? Efter lodtræning lægges invitationerne i kuverter, som børnene udfylder med adresse og lægger i postkassen Hver troldefamilie skriver/tegner deres livretter på en planche Postkasse Kuverter Gruppe Stort karton Tuschpenne Hvad skal der foregå? Den store troldefest holdes Hver troldefamilie skal komme med et forslag eller indslag til troldefesten. Der laves evt. brainstorm fælles i klassen før troldefamilierne arbejder med opgaven. Troldefamilien skal i fællesskab tegne/skrive hvad deres indslag går ud på. Hvilke ting, der evt. skal skaffes. Hvem der skal gøre, sige, skaffe hvad Alle trolde samles til fest. Alt efter resurser kan lokalet pyntes og der kan laves troldemad ud fra børnenes plancher. Børnene bidrager med underholdning. Gruppe Børnene skal selv skaffe nødvendige materialer Alle børn fra forløbet Festen kan også holdes på figur-plan, så det er troldefigurene der fester. Klassen laver i fællesskab gildesal på kæmpeplanche. Invitationer med udfyldningsrubrik til navn. Plancher med overskrift Troldemad Børnenes erfaringer med fødselsdagsinvitationer bruges. Materialekendskab Dekoration Skrivning Drøftelse Tanke til billede Refleksion Fantasi Drøftelse Problemløsning Samvær Storyline-metoden Side 16

20 Ideer til sprog- og begrebsindlæring En del af de praktiske eksempler på arbejdet med sprog- og begrebsindlæringen stammer fra bøgerne Fra fil til elefant, Mange Ord og Den magiske sprogpose. Bøgerne henvender sig først og fremmest til børnehavepædagoger, men eksemplerne kan sagtens anvendes af de yngste skoleelever. Sprogposer Kort fortalt er ideen med sprogposerne at arbejde med et afgrænset tema, ved at ting, der relaterer sig til temaet, samles i en pose. Hvis man fx arbejder med temaet Dagligstuen, samles dukkehusmøbler og små dukker i en pose, så man kan arbejde med ordene sofa, sofabord, mor, far kat, hund, lænestol, gulvtæppe osv. Ud fra tingene taler læreren med børnene. Anvendelse af sprogposer har mange formål. Fx er der en klar afgrænsning af emnet, børnenes nysgerrighed pirres, og både børn og voksne er bevidste om, at aktiviteten har til formål at udvikle det danske sprog. Lego og Playmobil Navne på ting: Der er et væld af småting at hæfte navne på, og figurerne er ofte knyttet til temaer, der umiddelbart interesserer børn. Knytte ord til emner: F.eks. Zoologisk Have, Cirkus, Familien, Mit hus, Trafikmidler, Rumfart. Overbegreber: Man kan anvende principperne fra Den magiske sprogpose. Kom f.eks. en række dyr fra bondegården i en pose eller en kasse for at tale om dyrenavne og overbegrebet husdyr. På samme måde kan børnene lære overbegreber for f.eks. frugt, grøntsager, møbler, vilde dyr, tøj, værktøj osv. Ideer til sprog- og begrebsindlæring Side 17

Storyline Undervisningsforløb om trolde

Storyline Undervisningsforløb om trolde Storylinepunkt Nøglespørgsmål Aktivitet Organisation Materialer Produkt Læringsområder 1. Personerne Hvad er en trold? Samtale om elevernes kendskab til trolde. Evt. fra bøger aktivt Deltage med egne erfaringer

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL August september VI SKAL LÆRE HINANDEN AT KENDE Fortællertid Oplæsning Dialog At lytte til oplæsning (i - s- t) (konsonanter og vokaler) Sange,

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

IL - basisprøven i 1. klasse. Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse.

IL - basisprøven i 1. klasse. Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse. MATERIALELISTE IL - basisprøven i 1. klasse Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse. Formålet med denne materialeliste er at give læreren ideer til supplerende opgaver,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Indskoling - et legende og lærende univers

Indskoling - et legende og lærende univers Indskoling - et legende og lærende univers Rammer for et positivt og fleksibelt læringsmiljø Sprogarbejde Litteraturundervisning Bogproduktion Læseundervisning Projektarbejde Mål og evaluering i børnehøjde

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Læse- og skrivekursus til Pallebøgerne

Læse- og skrivekursus til Pallebøgerne Læse- og skrivekursus til Pallebøgerne JØRN JENS EN Det er P alles far 1 Sky JØRN JENS EN nd d ig, P alle af Karin Erbo Jensen JØRN JENSEN Palle hjælper far JØRN JENSEN Palle passer kat ISBN 978-87-7369-540-1

Læs mere

Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet

Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet Ide: Betina Stegø, Ikerasak Bearbejdet til lærer-lærermappe af Kirsten Olsen Inerisaavik, maj 2007 Dansk på mellemtrinnet Side 1 Qivittut - Storyline

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner:

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: Anvendelse af talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Filtmåtter med de 120 hyppige ord

Filtmåtter med de 120 hyppige ord VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne

Læs mere

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Årsplan for 0. klasse 2014/2015

Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Var giraffen opfundet i gamle dage? Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Lærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1

Lærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Mit navn: Så mange år er jeg: år 0 9 8 7 6 5 Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato Datoen for børnenes fødselsdag skrives ind i månedsfeltet. Tegn dig selv. Tegn mønstrene færdige og

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag - Fortællerunde - Ugens professor (efter efterårsferien) - Stjernestund Social læring - Massage - Klassemøde - Den varme stol - Sisi og Pipins læsebog (lektie) og opgaver

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for dansk i 1.kl. 2011-2012 Udarbejdet af Jane Kinnberg Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33,34,35 ROBOT emne. Vi indretter os. Lære bogstavernes lyde

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/ Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 Uge 26 Emne: Eventyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge26_eventyr.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 26 l Eventyr Hopp er øm i hele kroppen, da hun

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Normalt skriver Mikro Værkstedets medarbejdere ikke navne på deres artikler,

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

årsplan for dansk i 1.klasse Årgang 2013/2014 Side 1 af 17

årsplan for dansk i 1.klasse Årgang 2013/2014 Side 1 af 17 Årgang 2013/2014 Side 1 af 17 Undervisningsmateriale: - Godt på vej1 Fortællebog (lærerbog) - Godt på vej1- opgavebog a + b - læsebog - abc - Læs og forstå kopimappe - Diktat for alle.1.kl - Daglig dosis

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG

DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG SPROGFOLDER 0-6 ÅR DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG handler om glæden ved at tale, skrive, læse og fællesskabet, der udspringer af det Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Sprog & LÆSNING I DAGINSTITUTIONEN

Læs mere

Børnehaveklassen Krebs. Årsplan 2015 2016 (Dansk Matematik ST)

Børnehaveklassen Krebs. Årsplan 2015 2016 (Dansk Matematik ST) Tid og fagligt område Årsplan 1. periode Fra skolestart til efterårsferien. Uge 33-42 Aktivitet Læringsmål Opstart i børnehavekassen Emne: Mig selv og min familie Børnene tegner selvportrætter. Der klippes

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen. Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/13 DANSK 2. KLASSE

ÅRSPLAN 2012/13 DANSK 2. KLASSE ÅRSPLAN 2012/13 DANSK 2. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL August september NB: Ramadan i august EID AL FITR 19.aug. REPETITION AF ALLE BOSTAVER, SANGE OG LÆSETEKSTER FRA 1. KL Oplevelsesbog s 4 13 Aktivitetsbog

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 11: Dyr. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 11: Dyr. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1 Uge 11: Dyr Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1 HIPPY HippHopp uge_11_guidevejl_dyr.indd 1 06/07/10 11.09 Denne vejledning er et supplement

Læs mere

Årsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen.

Årsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen. Årsplan for 0.årgang i SKK i 2015-2016 Årsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen. 0.årgang arbejder ud fra Undervisningsministeriets faghæfte 23- Fælles Mål 2009

Læs mere

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Årsplan Dansk 0-2. Klasse

Årsplan Dansk 0-2. Klasse Årsplan Dansk 0-2. Klasse Skoleåret 2013/14 Elevtal: I alt: 21 elever 13 piger og 8 drenge 0. klasse: 11 elever 1. klasse 7 elever 2. klasse 3 elever Timefordeling: 0. klasse: 5 ugentlige lektioner + læsning

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre at eleverne bliver

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet. 1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde

Læs mere

Årsplan for dansk i 3. klasse 2013-14. Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i skolen s egen Læseplan for faget dansk.

Årsplan for dansk i 3. klasse 2013-14. Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i skolen s egen Læseplan for faget dansk. Årsplan for dansk i 3. klasse 2013-14. Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i skolen s egen Læseplan for faget dansk. Links: http://www.ryparkenskole.dk/index.php?id=121 Forord: Det skal fortsat være

Læs mere

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ Dialogisk læsning - Lotte Salling Mit stamtræ OPLÆSNING MED DIALOG OG AKTIV DELTAGELSE. Samtaleideer og sprogaktiviteter til bogen Mit Stamtræ af Lotte Salling. For børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Hvis jeg flytter i en flaske

Hvis jeg flytter i en flaske Undervisningsmateriale til Hvis jeg flytter i en flaske Lavet af Christine Lund Jakobsen Målgruppe: (0.) 1.-2. klasse Introduktion I dette materiale kan du finde ideer til, hvordan der kan arbejdes med

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12. Uge 29 Emne: Nørd Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.00 Uge 29 l Nørd Hopp har fundet en god pind. Den faldt ned lige

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende: Dokumentation Vi startede projektet sprog, med en fælles dag. På fælles-dagen lavede vi bl.a. historie fortællinger, rim og remser, klappe maskine (sangleg) og derefter gik vi ud i grupperne og hilste

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

1 PÆDAGOGISK INSPIRATION TIL EVENTYRET HVAD ER DET DOG, DER PIBER

1 PÆDAGOGISK INSPIRATION TIL EVENTYRET HVAD ER DET DOG, DER PIBER 1 PÆDAGOGISK INSPIRATION TIL EVENTYRET Fortællingens tekst kopieres over på ét ark, gerne hvidt karton. Fortællearket rummer således hele fortællingens tekst og kan anvendes ved forberedelsen af fortællesituationen,

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende Dialogisk Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles læsning

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere