Dansk Skoleforening for Sydslesvig SPROG OG LÆSNING

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig SPROG OG LÆSNING Idékatalog for 1. og 2. klasse 2003

2 Idékataloget er udarbejdet af Udvalget for Sprog og Læsning Henry Bohm Lisbet Mikkelsen Buhl Susanne Ipsen Olaf Runz Dorthe Schack med yderligere bidrag fra Kirsten Anthonisen Illustrationer af Heike Nebbe Layout af Per Mauter

3 Forord Børnene i det danske mindretal i Sydslesvig vokser op i omgivelser, hvor det er nødvendigt at tilegne sig to sprog - dansk og tysk. Sprog- og begrebsindlæringen må være en del af undervisningen i alle fag, men især i fagene dansk og tysk er det målet, at eleverne tilegner sig en sproglig kompetence, der er gør dem funktionelt tosprogede. Det må være naturligt, at dansk- og tysklæreren samarbejder om at koordinere indsatsen, så de to sprog understøtter hinanden. Det handler bl.a. om at få opbygget et godt ordforråd på dansk, da dansk er undervisningssproget. Et godt ordforråd på tysk vil være med til at styrke ordforrådstilegnelsen på dansk, da et godt førstesprog understøtter indlæringen af andetsproget. Dette gælder også med omvendt fortegn er førstesproget dansk vil et godt ordforråd i dette sprog styrke tilegnelsen af tysk. Især ved emneundervisning kan arbejdet med et afgrænset område, hvor eleverne kan bruge begge sprog inden for samme begrebsverden, give mulighed for, at der skabes rammer for en fælles erfaringsverden. Ideerne i dette katalog kan således anvendes både i dansk- og i tyskundervisningen. Det er vort håb, at idekataloget kan give inspiration og ideer til den daglige undervisning samt styrke opmærksomheden omkring indsatsområdet Sprog og læsning til gavn for eleverne. Det er hensigten, at kataloget vil blive udbygget løbende bl.a. ved at kolleger rundt om i børnehaver og skoler vil sende ideer, forslag og undervisningsforløb, som kan være inspirerende for andre.vi tager meget gerne imod kommentarer og ideer til kataloget. På Skoleforeningens hjemmeside under læseplaner vil man kunne finde idekataloget på adressen: Flensborg den 1. november 2003 Udvalget for Sprog og Læsning

4 Indholdsfortegnelse til idemappen Sprog og Læsning klassetrin Side Introduktion Sprog og læsning i 1. klasse Bogstavindlæring Sprog- og begrebsindlæring Læseforståelse Før-faglig læsning Skærmlæsning Et sprogligt samarbejde Storyline-metoden Planlægningsoverskrifter Litteratur og links: Ideer til sprog- og begrebsindlæring Sprogposer Lego og Playmobil Fortællekasse Højtlæsning Bøger på bånd Dramatisering Sange og sanglege Spil Ideer til læseforståelse Arbejde med billedbøger Arbejde med betydningskort Ideer til arbejde med de 120 hyppigste ord Spil Lege tog Bytteleg Udpegning Udføre en handling Ordbank i bolsjeglas Andre ideer Fortællestolen Den lille professor Materialer til sprogtræning Specialpædagogiske Forlag Gonge Danmark Schubi Materialeanmeldelser Min egen verden Ordspil Kiwikassen Lyd-leg, Lydret opmærksomhed Noas Ark Bogstavkursus Et Eventyrligt Materiale Side 1

5 Faget tysk og Sprog og læsning Strategisches Lesen Sinnerfassendes Lesen Tyske læsekursuskasser Was ist Antolin.de? Tyske læselinks og læseorganisationer Arbeitskreis für Jugendliteratur e.v Stiftung lesen Friedrich-Bödecker-Kreis Tyske undervisningsmaterialer Strategisches Lesen Sinnerfassendes Lesen Litteraturlister: Pædagogisk litteratur Undervisningsmaterialer Oplæsnings / billedbøger for mindre børn Links Udvalg af tyske bøger med rim, remser og abc Tyske højtlæsningbøger Side 2

6 Introduktion Sprog og læsning i 1. klasse I Skoleforeningens indsatsområde Sprog og Læsning - mål og handleplaner skal forløbet, fra barnet starter i børnehaven, til det når slutningen af 6. klassetrin, ses sammenhængende. Når barnet starter i 1. klasse, har det gjort mange erfaringer med både tale- og skriftsproget. I børnehaven er der bevidst blevet arbejdet med udvikling af barnets danske sprog. I det sidste år i børnehaven har børnene endvidere fokuseret på skriftsproget, ved at beskæftige sig med rim og remser, stavelser, ord og forlyd. Nogle børn har leget med ordkort, ligesom de er blevet opfordret til at skrive. Igennem disse aktiviteter har mange af børnene fået erfaringer med skriftsproget og bringer derfor større viden om bogstavlyd, bogstavnavne og skrevne ord med ind i 1. klasse, end skolebegyndere gjorde tidligere. Den første bogstavindlæring og læseundervisning i skolen må derfor tage udgangspunkt i de erfaringer, børnene har med sig. Læseundervisningen tilrettelægges, så der er mulighed for differentiering. Der findes sandsynligvis ingen læsemetode, der er den bedste for alle børn, men vi ved, at en systematisk undervisning i bogstav-lyd metoden i sammenhæng med relevant meningsfuld læsning, også giver de svage læsere den bedste fremgang. Ved bogstavindlæring skal børnene lære de tre alfabeter Bogstavindlæring Ideer til undervisning i bogstavindlæring bogstavernes lyd (fonemerne) bogstavernes navne bogstavtegnene (grafemerne) Hvert bogstav præsenteres systematisk ved fælles gennemgang. For at rette elevernes opmærksomhed mod bogstavet, der skal gennemgås, kan læreren fx trylle det frem og introducere det gennem elementer, der sætter fokus på bogstavet. Det kan eksempelvis foregå sådan: I loftet hænger en stor tryllehat. Heri har læreren inden timen placeret genstande, som begynder med p, som er dagens bogstav. I hatten er en pakke med papir om. I pakken er en pung med penge i. Ved hjælp af trylleformularen Trekant, firkant, cirkel, streg. Hvilket bogstav tryller jeg? trylles tingene frem. Eleverne gætter på bogstavlyden, og læreren siger bogstavnavnet og skriver bogstavet på tavlen. Der tales om skriveretningen bogstavets placering på linjen andre p-ord hvor bogstavet bor? (på lydhusets loft, i stuen, i kælderen) i hvilken familie bogstavet bor? (læbe - fortunge eller bagtungefamilien) evt. hvilket håndtegn, der hører til bogstavet p Introduktion Side 3

7 Konsonanternes placering i lydhuset. Elevaktiviteter i forbindelse med gennemgangen af bogstavet p: bogstavsangen synges p-historie laves bogstavet skrives i luften, på hinandens rygge, i sand, på tavlen og på papir finde ting der begynder med p i skolen. Tingene tegnes finde p i aviser og blade finde tegninger og billeder af ting der begynder med p i aviser og blade forme bogstavet i ler eller i trylledej fingermale bogstavet lave følebogstaver ved hjælp af sand og limstift Litteratur i forbindelse med bogstavindlæring Angrebsteknikker og strategier De forskellige læsebogs- og dansksystemers lærervejledninger, især Ina Borstrøm m.fl.: På vej til den første læsning og Den første læsning; Alinea I Sydslesvig skal i begynderundervisningen anvendes en metode, der bygger på sprogets fonetiske opbygning. I 1. klasse skal eleverne lære, at der til en bestemt bogstavlyd (fonem) svarer et bogstavtegn (grafem). De ord, der vælges til indøvelse af de forskellige angrebsteknikker, skal derfor være lydrette. Forslag til aktiviteter og materialer: Færdighed Aktivitet Materiale Ordanalyse Finde forlyd - udlyd - indlyd De forskellige dansksystemers lærervejledninger. Lydrette ord, SPF Funktionel Stavning 1, Gyldendal Hvad skal det ende med? SPF Stik mig en tudse Syntese Lydglidning Stavehjul Vokalglider Stavelsesdeling Tryllestaven, læsekursus 1 og 2 Introduktion Side 4

8 Sprog- og begrebsindlæring Barnet skal møde et ord mange gange og i mange forskellige sammenhænge, før det indgår som en del af barnets ordforråd. For at skabe den nødvendige motivation for elevernes tilegnelse af nye ord er variation i undervisningen en forudsætning. I de første skoleår er det en fordel at gå ud fra konkrete ting, når sprog- og begrebsindlæringen skal finde sted. Læseforståelse Læseforståelse kaldes også for læsningens meningsaspekt at kunne forstå indholdet af det man læser. Forudsætninger For at have en god læseforståelse er det nødvendigt at have en god sprogforståelse, herunder et godt ordforråd at have baggrundsviden eller forhåndsforståelse at have evne til at danne følgeslutninger for at fortolke teksten at have evne til at danne relevante indre forestillingsbilleder at have et godt genrekendskab at have en aktiv læseindstilling - at tjekke sin egen forståelse Læseundervisning bliver let styret af undervisning i læsetekniske færdigheder. Men læsning er mere end at beherske en teknik, at kunne afkode. Man kan sige at afkodningen er en nødvendighed, men ikke en tilstrækkelig forudsætning for læseforståelsen. Det er derfor også nødvendigt at undervise i læseforudsætninger og læseforståelse. Udvikling af ordforråd Ved de yngste elever undervises der specielt i strategier til udvikling af ordforråd. Til dette kan der fx anvendes grafiske modeller, se bilagene i afsnittet om ideer til læseforståelse - Betydningskort og Boganmeldelse. Modellerne kan bruges såvel før som under og efter læsning af en tekst. Introduktion Side 5

9 Litteratur En grundig teoretisk gennemgang af Læseforståelse og mange gode eksempler til den daglige undervisning på alle klassetrin og i alle fag findes i Merete Brudholms bog: Læseforståelse, udkommet på Alinea i Før-faglig læsning Før-faglige udtryk er ord og begreber fra elevernes nære omverden, som man forventer eleven er bekendt med. Før-faglige begreber er ord og udtryk, som etsprogede børn i langt højere grad uden nævneværdig besvær eller bevidst indlæring samler op i dagligdagen og i forbindelse med undervisning. Undersøgelse Jørgen Gimbel, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, har lavet en undersøgelse over elever i 5. klasses før-faglige ordforråd. Han testede danske og tyrkiske elever med fagspecifikke ord fra orienteringsfagene uden, at det dog var direkte fagudtryk. De 50 ord var afgrøde fordampe handel mølle skygge ansvar forsvare heks natur traf appetit forurenet håndværker næb synke bevidstløs fremstille insekter næring temperatur bønder frost jæger opfindelse tigger dyrke fugtig landbrug pløje ukrudt døgn galge lov redskab en uret energi gavn lydløst regere ørken fattig giftig magt rødder at ånde flod grænse muskler skind årstid Jørgen Gimbels undersøgelse Tyrkiske børns fagrelevante danske ordforråd i femte klasse Konklusion Paralleller til Sydslesvig Gimbels konklusion er (det viste sig,) at de tosprogede elevers ordforråd inden for dette felt var langt mindre end deres danske kammeraters. I gennemsnit kendte de tosprogede elever således 15 af ordene (minimum 3, maximum 37), mens de danske elever i gennemsnit kendte 42 (minimum 35, maximum 47). For mig er der ingen tvivl om, at disse tosprogede elever vil have meget vanskeligt ved at forstå, hvad der arbejdes med i skolen i disse fag. Her finder vi antagelig en væsentlig grund til, at så mange tosprogede elever, der ellers klarer sig godt i de første skoleår, får skolevanskeligheder når de når mellemtrinnet. Der kan drages paralleller fra denne undersøgelse til vores skolevæsen. Det forhold, at de før-faglige udtryk ikke er på plads hos især tosprogede børn, gør det endnu mere påkrævet, at faglærere i fagene natur-teknik, historie og matematik allerede fra starten også påtager sig den opgave, det er at opbygge elevernes ordforråd og dermed også de førfaglige og faglige begreber inden for deres specifikke fagområde. Indlæringen af de før-faglige begreber skal allerede begynde på de første klassetrin, inden eleverne i 3. klasse begynder på undervisning i natur og teknik. Undervisningen og opmærksomheden på de før-faglige og faglige ord og begreber fortsætter gennem hele skoleforløbet. Introduktion Side 6

10 Skærmlæsning Tekster begrænser sig ikke længere til trykt tekst på papir. Tekstbegrebet er udvidet og kan opdeles i mindst tre kategorier: Trykt tekst på papir. Digital/elektronisk tekst i form af skærmtekster som f.eks. i tekst behandling eller på internettet. Hypertekster. Tekster, der samtidig er links til andre tekster. Mange elever arbejder stort set hver dag med de to sidstnævnte teksttyper. Skærmlæsning kræver anderledes læse- og skrivefærdigheder og andre læsestrategier end dem, eleverne er vant til at benytte. Ved links: Korte kontekst- uafhængige tekster. Læsning på papir: Som regel ens skrift. Lineær læsning. Ofte lange sammenhængende tekster, hvor forståelsen bindes til konteksten. Tekstens indhold er som regel tydelig. Afkodning er visuel. (Ingen oplæsning). Skrivning i hånden: Uens bogstaver. Ingen skrivestøtte. Ingen støtte til stavning. Læsning på skærm: Varieret skrift. Kompliceret opsætning. Kaotiske strukturer. Ikke lineær læsning. Skærmen afsøges efter en bestemt tekst. Ved links: Tekstens indhold vurderes ud fra overskriften. Afkodningen er visuel med mulighed for auditiv afkodning. (Oplæsning af hele teksten eller dele af teksten mulig). Skrivning på tastatur: Ens bogstaver. Skrivestøtte, bl.a. ved hjælp af oplæsning af det skrevne og tilbud til ændring af forkert skrevne ord. Stavefejl kan rettes vha. et staveprogram. Introduktion Side 7

11 For elever med store læse- og retskrivningsproblemer kan skærmlæsning og -skrivning være en meget stor hjælp. Især børn, som har en god tekstforståelse, men som har vanskeligt ved afkodningen, kan hjælpes af programmer, der overtager læsningen eller dele af den. I dag findes programmer med syntetisk tale, som kan anvendes i såvel dansk-, tysk- som engelskundervisningen. Skærmlæsning og -skrivning kan derved flytte fokus fra læse-skrive vanskeligheder til læse-skrive muligheder. Et sprogligt samarbejde Videreudviklingen af de enkelte sprog ud over det elementære er nemlig hos tosprogede afhængig af en tværsproglig vidensbase. En tosproget person er ikke to enkeltsprogede i samme person. (Arne Poulsen: Udvikling, risiko og modernitet). Opgaven med at udvikle elevernes sproglige kompetence i dansk og på tysk kan med fordel varetages i et samarbejde mellem danskog tysklæreren. Ansvaret for sprog- og begrebsindlæring, sprogudvikling, grammatiske emner deles af dansk- og tysklæreren og koordineres gennem hele skoleforløbet (uanset om skolen underviser efter modellen med koordineret undervisning). Koordinering For at skabe helhed og overblik i undervisningen for eleverne er det en fordel at koordinere fx arbejdet med grammatiske emner: Hvilke fagtermer skal der bruges, i hvilke perioder undervises der i hvad. Ord og begreber indlæres fx i emner, der finder sted parallelt i dansk og tysk, for at opbygge ordforrådet omkring de samme emner samtidigt på de to sprog. Emneundervisning har den fordel, at man arbejder inden for et begrænset sprogligt og begrebsmæssigt område, og eleverne får brugt sproget inden for samme begrebsverden. Der skabes rammer for en fælles erfaringsverden. Samarbejde og samtaler mellem dansk- og tysklæreren har den fordel, at man får diskuteret ligheder og forskelle inden for såvel faglige, pædagogiske som kulturelle traditioner. Dette kan være inspirerende og styrke den fælles indsats i arbejdet med sprog- og begrebsindlæringen. Introduktion Side 8

12 Storyline-metoden Storyline-metoden er udviklet af Steve Bell og kaldes også sommetider den skotske metode. Storyline-metoden bygger på elevens erfaring og viden. Den åbner muligheder for samtale, dialoger, rollespil og procesorienteret skrivning. Bag metoden kan man lægge et konstruktivistisk læringssyn, som siger, at læring først sker når påvirkninger udefra, fx undervisning, sættes i forhold til det, eleven allerede har tilegnet sig. Det er en undervisningsform, der fremmer spørgelyst, undren, problemtackling og tager elevernes forslag og meninger alvorligt. Metoden foregår forholdsvis frigjort fra rent boglige materialer, og den fremmer elevernes aktive brug af sproget. Undervisningsformen er derfor velegnet til tosprogede elever, der skal opbygges sprog og ordforråd. Fælles for alle storylineforløb er at man gør sig målet for undervisningen klar: - Hvilke færdigheder ønsker man fremmet? - Hvordan tilrettelægges nøglespørgsmålene, så netop disse færdigheder tilgodeses? Storylinen danner så rammen om de temaer, emner eller projekter man vælger for at nå til målet. Planlægningsoverskrifterne Storylinepunkt / Emnet / Kapiteloverskrift Nøglespørgsmål Elevaktiviteter Organisering Materialer Kundskaber og færdigheder Formidling / evaluering Disse punkter vil for overskuelighedens skyld være anbragt i et skema, der kan betragtes som en køreplan for storyline-forløbet. Skemaet kan udvides, efterhånden som eleverne kommer med ideer til det. Litteratur og links Mosegaard, Finn: Storyline-metoden. Undervisning på fantasiens vinger 1994 Falkenberg, Cecilie: Man ska ku læse Falkenberg, Cecilie & Erik Håkonsson m.fl.: Storyline- en håndbog for undervisere 2000 ISBN Links til nettet: Storyline-metoden Side 9

13 Titel: Dato: STORYLINE NØGLESPRØGSMÅL AKTIVITETER ORGANISERING MATERIALER Arbejdsskema til en storyline FAGL. FÆRDIGHEDER EVALUERING Storyline-metoden Side 10

14 Storyline - Undervisningsforl b Undervisningsforløb om trolde Storylinepunkt Nøglespørgsmål Aktivitet Organisation Materialer Produkt Læringsområder 1. Personerne Hvad er en trold? Hvordan ser en trold ud? Hvilket tøj har en trold? Samtale om elevernes kendskab til trolde. Evt. fra bøger Synge en troldesang Oppe i Norge Tegne til sangen BILAG 1 Klassen Lytte aktivt Deltage med egne erfaringer Klassen Evt. musikinstrumenter Eleverne tegner en trold Klassen Hvidt A4 papir + farvekridt: Caran d ache Læreren læser en troldehistorie Klassen Bog: Troldebogen fra skatkisten af Synøeve Lien Samtale om der kan findes fælles karakteristika ved troldes udseende. Gruppen noterer/tegner Fremstilling af vægordbog. På en stor troldekrop sættes ordkort med elevernes notater fra gruppearbejdet. Der fyldes evt. mere på i fællesskab Sang til troldemappen Synge fælles rytme Spontane tegninger Udtrykke tanker og forestillinger i et billede Lytte Gruppevis Papir til notater Gruppedrøftelse og notatskrivning Klassen Stor troldeplakat i kardus. Hvide sedler Sort tusch Klæbemasse Vægordbog med aftagelige ordkort Ordbilledlæsning Sprogudvikling Opgaver til vægordbog. (BILAG 2-4) Makkerarbejde Samarbejde Ordbilledlæsning Fremstilling af vægordbog: 1. Børnene tegner/skriver tøj som en trold kan have på. Det pointeres at det drejer sig om kladdearbejde hurtigtegning. Højst 3 min. Individuelt Kladdepapir Tanke billlede ord Arbejde med sprog/begreber 2. Ud fra børnenes notater laves vægordbog med troldetøj der udbygges evt. i fællesskab Opgaver til vægordbogen om troldetøj. (BILAG 5-8) Klassen Stort stykke kardus Ordkort, tusch. Evt. farver, sakse og lim Makkerarbejde Tuschpenne Ark til troldemappen Samarbejde Storyline-metoden Side 11

15 Storyline - Undervisningsforløb Undervisningsforl b om trolde Hvordan er en troldefamilie? Vægordbog Debat om hvilke medlemmer en troldefamilie kan bestå af. Læreren noterer børnenes forslag ned på ordkort Der snakkes om familiestruktur i almindelighed Klassen Kartonstykker til ordkort. Tyk tuschpen Klæbemasse Vægordbog med overskrift: TROLDEFAMILIE Klassen Begreber Begrebsindlæring Lytte Bidrage med egne erfaringer Klassen deles op i grupper à 4-5 børn, der hver skaber en troldefamilie. De fordeler familiemedlemmerne mellem sig og fremstiller hver især et familiemedlem. I fællesskab aftales størrelsesforhold Gruppearbejde og individuelt Pap, ler eller værdiløst materiale Troldedukker, der kan hænges op på opslagstavle eller stå på plade Overvejelser vedr. familiestruktur Proportioner Billedligt udtryk Materialekendskab Hvad hedder trolde? Undervejs mens troldene udformes må gruppen finde på navne til deres trolde. Navnene skrives på et kort Kartonkort Navnekort, der kan sættes ved troldefiguerne Navne skrives med stort bogstav. Bogstav-/ordskrivning Opgaver: - arbejde med navne - portrættering Gruppe Ark til troldemappen Egenavne skrives med stort Ordbilleder 2. Tid og sted Hvor bor trolde? Fælles snak, hvor klassen når til enighed om et givent område og dets udseende (bevoksning, vand osv.) Grupperne fremstiller et landskab ud fra den forudgående klassedrøftelse Klassen Gruppe Baggrund af pap (til flade figurer): farvet papir, blade, maling, sand, småsten, stof, savsmuld osv. Bund til rummelige trolde af papmache, sand, sten, grene osv. Collage i vandret eller lodret plan Forestillingsevne Materialekendskab Problemløsning Billedligt udtryk Storyline-metoden Side 12

16 Storyline - Undervisningsforløb Undervisningsforl b om trolde Hvordan ser deres bolig ud? Hver gruppe planlægger, hvordan deres familie bor. Gruppedrøftelse Evt. skitsepapir Samarbejde Overvejelser 3. Livsfornødenhed er Boligen laves i fællesskab og placeres på planchen Hvad spiser trolde? Hver troldefamilie fremstiller en plakat med tegning og ord Hvordan skaffer de mad? Samtale og dramaleg (til musik) om hvordan en trold bevæger sig og taler Gruppe Værdiløse materialer gerne noget børnene selv har medbragt hjemmefra. Sakse og lim Gruppe Farver, kort til ord, karton Klassen Troldemusik evt. gymnastiksal Plancher med troldmad. Materiale kendskab Omsætning af ord og tanke til billedlig form Ordbilleder, fantasi, Samarbejde Leg/dans Indlevelsesevne, kropsudtryk, artikulation. Lytte og følge rytme. Hvordan skaffer de andre fornødenheder? 4. Hændelser En dag blev en af troldene væk. Hvad var der sket? Hver familie laver en lille skuespil, der viser hvordan en troldefamilie får mad. Alle familiemedlemmer skal have en rolle i forbindelse med det at skaffe, lave og spise med Fælles drøftelse sættes i relation til hvilke materielle goder en menneskefamilie har behov for og hvordan det skaffes. Læreren lægger op til hændelsen. Der fremstilles en troldebog med billeder og tekst, der omhandler deres egen troldefamilie. Børnene digter, tegner og skriver (evt. på PC, hvor læreren scanner børnenes billeder ind og børnene skriver) Læreren laver evt. kladde efter børnenes diktat Gruppe De små skuespil vises for klassen. Indlevelsesevne At optræde for et publikum. Formulere sig i tale og kropssprog Klassen At bruge egne erfaringer Lytte og reflektere Gruppevis Computer Tegnepapir Formulere sig i skriftsprog. Koble talt sprog og skriftsprog. Storyline-metoden Side 13

17 Storyline - Undervisningsforløb Undervisningsforl b om trolde Hvad stod der i brevet? Hvad gjorde troldene ved den lille pige? En dag modtog troldefamilien en mystisk brev. Der stod ingen afsender på! Hver troldefamilie får en konvolut med deres navne og adresse på. Konvolutten indeholder et hvidt stykke papir. Snak om hvordan opsætningen af et brev typisk er. Dato, Kære., Hilsen inden grupperne formulerer et brev til en anden troldefamilie Snak om hvordan et brev kommer frem. (Postvæsen, postkasser, frimærker osv.) Snak om at skrive adresse og afsender. Brevene sendes Lærerfortælling: En dejlig sommerdag hørte troldefar pludselig en mærkelig lyd udenfor. Det lød som gråd.. Troldene finder en lille pige, der er blevet væk fra sine forældre. Der laves et tegneserie forløb over hændelsen. Max 8 billeder. Evt. med tekst i form af talebobler. Børnene fremlægger for klassen Klassen Kuverter med adresser udenpå og et linieret stykke papir indeni Lytte Undre Gruppe Brevpapir Brev Formulere tekst i fællesskab Skrive på linier Klasse/gruppe Kuverter Postkasse Begreber, sprog Klassen Lytte - fantasere Gruppe Tegneserie-strimmel inddelt i felter. Tynde tuschpenne Tegneserie. Mundtlig fremlæggelse Kronologisk hændelsesforløb Historiefortælling Tanker til billede Samarbejde 5. Trylleri Troldefar hvordan tryller man? Lærerfortælling: En dag satte et lille troldebarn sig op på troldefars knæ og spurgte ham om hvordan man tryller Læreren viser en tryllekunst som led i fortællingen Klassen Lytte Storyline-metoden Side 14

18 Storyline - Undervisningsforløb Undervisningsforl b om trolde 6. Drilleri Hvordan driller en trold? Hvordan føles det at blive drillet? Hvordan kan man få drilleri til at høre op? 7. Fest Hvordan foregår en troldefest? Snak om trylleri, troldmænd (Harry Potter), tryllekunstnere og troldeformularer. Troldeformularerne skrives ned på kartonstrimler og lægges i tryllehat. Børnene skiftes til at trække sedler op af hatten og sige trylleformularen Indlæring af tryllekunster Optræden for klassen Alle elever skriver deres Troldenavn på en strimmel. Navnestrimlen deles tilfældigt ud til et andet medlem af troldefamilien. Børnene er i rollen som trold og fortæller nu på skift i deres troldefamilie, hvordan de er blevet drillet af den trold, hvis navn de har fået uddelt Fælles snak - med eksempler fra børnenes forudgående gruppedrøftelse, om hvordan det føles at blive drillet. Der trækkes paralleller fra virkeligheden Grupperne skal hver især forsøge at komme med løsningsforslag til de drillerier, der foregår i egne familier Lærerens fortælling: Nu nærmer tiden sig for den store årlige troldefest. Alle trolde i området skal samles fordi alle trolde er blevet et år ældre siden sidste troldefest.. Man enedes om en dato, et klokkeslæt og et sted for festens afholdelse. Skrives op Klassen Kartonstrimler Tryllehat Makkerpar Bøger/opskrifter på tryllekunster Tryllerekvisitter Evt. høj hat og slag Fantasi Bruge egne erfaringer Artikulation og betoning Trylleshow Følge opskrift Motorik Gruppe Papirstrimler Lytte og berette Fantasere Bruge egne erfaringer Klassen Bruge egne erfaring Gruppe Mundtlig fremlæggelse for klassen. Klassen Lytte Problemløsning Mundtlig formulering Storyline-metoden Side 15

19 Storyline - Undervisningsforløb Undervisningsforl b om trolde Hvem skal med? Troldene skriver personlig invitation til hinanden. Ud fra snak om hvordan invitationer kan være opbygget laver hvert barn en invitation til troldefest. Ordlyden til en invitation skrives på tavle eller planche. Individuelt Kartonstykker Lim, tusch, sakse, linealer Hvad skal der serveres? Efter lodtræning lægges invitationerne i kuverter, som børnene udfylder med adresse og lægger i postkassen Hver troldefamilie skriver/tegner deres livretter på en planche Postkasse Kuverter Gruppe Stort karton Tuschpenne Hvad skal der foregå? Den store troldefest holdes Hver troldefamilie skal komme med et forslag eller indslag til troldefesten. Der laves evt. brainstorm fælles i klassen før troldefamilierne arbejder med opgaven. Troldefamilien skal i fællesskab tegne/skrive hvad deres indslag går ud på. Hvilke ting, der evt. skal skaffes. Hvem der skal gøre, sige, skaffe hvad Alle trolde samles til fest. Alt efter resurser kan lokalet pyntes og der kan laves troldemad ud fra børnenes plancher. Børnene bidrager med underholdning. Gruppe Børnene skal selv skaffe nødvendige materialer Alle børn fra forløbet Festen kan også holdes på figur-plan, så det er troldefigurene der fester. Klassen laver i fællesskab gildesal på kæmpeplanche. Invitationer med udfyldningsrubrik til navn. Plancher med overskrift Troldemad Børnenes erfaringer med fødselsdagsinvitationer bruges. Materialekendskab Dekoration Skrivning Drøftelse Tanke til billede Refleksion Fantasi Drøftelse Problemløsning Samvær Storyline-metoden Side 16

20 Ideer til sprog- og begrebsindlæring En del af de praktiske eksempler på arbejdet med sprog- og begrebsindlæringen stammer fra bøgerne Fra fil til elefant, Mange Ord og Den magiske sprogpose. Bøgerne henvender sig først og fremmest til børnehavepædagoger, men eksemplerne kan sagtens anvendes af de yngste skoleelever. Sprogposer Kort fortalt er ideen med sprogposerne at arbejde med et afgrænset tema, ved at ting, der relaterer sig til temaet, samles i en pose. Hvis man fx arbejder med temaet Dagligstuen, samles dukkehusmøbler og små dukker i en pose, så man kan arbejde med ordene sofa, sofabord, mor, far kat, hund, lænestol, gulvtæppe osv. Ud fra tingene taler læreren med børnene. Anvendelse af sprogposer har mange formål. Fx er der en klar afgrænsning af emnet, børnenes nysgerrighed pirres, og både børn og voksne er bevidste om, at aktiviteten har til formål at udvikle det danske sprog. Lego og Playmobil Navne på ting: Der er et væld af småting at hæfte navne på, og figurerne er ofte knyttet til temaer, der umiddelbart interesserer børn. Knytte ord til emner: F.eks. Zoologisk Have, Cirkus, Familien, Mit hus, Trafikmidler, Rumfart. Overbegreber: Man kan anvende principperne fra Den magiske sprogpose. Kom f.eks. en række dyr fra bondegården i en pose eller en kasse for at tale om dyrenavne og overbegrebet husdyr. På samme måde kan børnene lære overbegreber for f.eks. frugt, grøntsager, møbler, vilde dyr, tøj, værktøj osv. Ideer til sprog- og begrebsindlæring Side 17