Dansk Skoleforening for Sydslesvig SPROG OG LÆSNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Skoleforening for Sydslesvig SPROG OG LÆSNING"

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig SPROG OG LÆSNING Idékatalog for 1. og 2. klasse 2003

2 Idékataloget er udarbejdet af Udvalget for Sprog og Læsning Henry Bohm Lisbet Mikkelsen Buhl Susanne Ipsen Olaf Runz Dorthe Schack med yderligere bidrag fra Kirsten Anthonisen Illustrationer af Heike Nebbe Layout af Per Mauter

3 Forord Børnene i det danske mindretal i Sydslesvig vokser op i omgivelser, hvor det er nødvendigt at tilegne sig to sprog - dansk og tysk. Sprog- og begrebsindlæringen må være en del af undervisningen i alle fag, men især i fagene dansk og tysk er det målet, at eleverne tilegner sig en sproglig kompetence, der er gør dem funktionelt tosprogede. Det må være naturligt, at dansk- og tysklæreren samarbejder om at koordinere indsatsen, så de to sprog understøtter hinanden. Det handler bl.a. om at få opbygget et godt ordforråd på dansk, da dansk er undervisningssproget. Et godt ordforråd på tysk vil være med til at styrke ordforrådstilegnelsen på dansk, da et godt førstesprog understøtter indlæringen af andetsproget. Dette gælder også med omvendt fortegn er førstesproget dansk vil et godt ordforråd i dette sprog styrke tilegnelsen af tysk. Især ved emneundervisning kan arbejdet med et afgrænset område, hvor eleverne kan bruge begge sprog inden for samme begrebsverden, give mulighed for, at der skabes rammer for en fælles erfaringsverden. Ideerne i dette katalog kan således anvendes både i dansk- og i tyskundervisningen. Det er vort håb, at idekataloget kan give inspiration og ideer til den daglige undervisning samt styrke opmærksomheden omkring indsatsområdet Sprog og læsning til gavn for eleverne. Det er hensigten, at kataloget vil blive udbygget løbende bl.a. ved at kolleger rundt om i børnehaver og skoler vil sende ideer, forslag og undervisningsforløb, som kan være inspirerende for andre.vi tager meget gerne imod kommentarer og ideer til kataloget. På Skoleforeningens hjemmeside under læseplaner vil man kunne finde idekataloget på adressen: Flensborg den 1. november 2003 Udvalget for Sprog og Læsning

4 Indholdsfortegnelse til idemappen Sprog og Læsning klassetrin Side Introduktion Sprog og læsning i 1. klasse Bogstavindlæring Sprog- og begrebsindlæring Læseforståelse Før-faglig læsning Skærmlæsning Et sprogligt samarbejde Storyline-metoden Planlægningsoverskrifter Litteratur og links: Ideer til sprog- og begrebsindlæring Sprogposer Lego og Playmobil Fortællekasse Højtlæsning Bøger på bånd Dramatisering Sange og sanglege Spil Ideer til læseforståelse Arbejde med billedbøger Arbejde med betydningskort Ideer til arbejde med de 120 hyppigste ord Spil Lege tog Bytteleg Udpegning Udføre en handling Ordbank i bolsjeglas Andre ideer Fortællestolen Den lille professor Materialer til sprogtræning Specialpædagogiske Forlag Gonge Danmark Schubi Materialeanmeldelser Min egen verden Ordspil Kiwikassen Lyd-leg, Lydret opmærksomhed Noas Ark Bogstavkursus Et Eventyrligt Materiale Side 1

5 Faget tysk og Sprog og læsning Strategisches Lesen Sinnerfassendes Lesen Tyske læsekursuskasser Was ist Antolin.de? Tyske læselinks og læseorganisationer Arbeitskreis für Jugendliteratur e.v Stiftung lesen Friedrich-Bödecker-Kreis Tyske undervisningsmaterialer Strategisches Lesen Sinnerfassendes Lesen Litteraturlister: Pædagogisk litteratur Undervisningsmaterialer Oplæsnings / billedbøger for mindre børn Links Udvalg af tyske bøger med rim, remser og abc Tyske højtlæsningbøger Side 2

6 Introduktion Sprog og læsning i 1. klasse I Skoleforeningens indsatsområde Sprog og Læsning - mål og handleplaner skal forløbet, fra barnet starter i børnehaven, til det når slutningen af 6. klassetrin, ses sammenhængende. Når barnet starter i 1. klasse, har det gjort mange erfaringer med både tale- og skriftsproget. I børnehaven er der bevidst blevet arbejdet med udvikling af barnets danske sprog. I det sidste år i børnehaven har børnene endvidere fokuseret på skriftsproget, ved at beskæftige sig med rim og remser, stavelser, ord og forlyd. Nogle børn har leget med ordkort, ligesom de er blevet opfordret til at skrive. Igennem disse aktiviteter har mange af børnene fået erfaringer med skriftsproget og bringer derfor større viden om bogstavlyd, bogstavnavne og skrevne ord med ind i 1. klasse, end skolebegyndere gjorde tidligere. Den første bogstavindlæring og læseundervisning i skolen må derfor tage udgangspunkt i de erfaringer, børnene har med sig. Læseundervisningen tilrettelægges, så der er mulighed for differentiering. Der findes sandsynligvis ingen læsemetode, der er den bedste for alle børn, men vi ved, at en systematisk undervisning i bogstav-lyd metoden i sammenhæng med relevant meningsfuld læsning, også giver de svage læsere den bedste fremgang. Ved bogstavindlæring skal børnene lære de tre alfabeter Bogstavindlæring Ideer til undervisning i bogstavindlæring bogstavernes lyd (fonemerne) bogstavernes navne bogstavtegnene (grafemerne) Hvert bogstav præsenteres systematisk ved fælles gennemgang. For at rette elevernes opmærksomhed mod bogstavet, der skal gennemgås, kan læreren fx trylle det frem og introducere det gennem elementer, der sætter fokus på bogstavet. Det kan eksempelvis foregå sådan: I loftet hænger en stor tryllehat. Heri har læreren inden timen placeret genstande, som begynder med p, som er dagens bogstav. I hatten er en pakke med papir om. I pakken er en pung med penge i. Ved hjælp af trylleformularen Trekant, firkant, cirkel, streg. Hvilket bogstav tryller jeg? trylles tingene frem. Eleverne gætter på bogstavlyden, og læreren siger bogstavnavnet og skriver bogstavet på tavlen. Der tales om skriveretningen bogstavets placering på linjen andre p-ord hvor bogstavet bor? (på lydhusets loft, i stuen, i kælderen) i hvilken familie bogstavet bor? (læbe - fortunge eller bagtungefamilien) evt. hvilket håndtegn, der hører til bogstavet p Introduktion Side 3

7 Konsonanternes placering i lydhuset. Elevaktiviteter i forbindelse med gennemgangen af bogstavet p: bogstavsangen synges p-historie laves bogstavet skrives i luften, på hinandens rygge, i sand, på tavlen og på papir finde ting der begynder med p i skolen. Tingene tegnes finde p i aviser og blade finde tegninger og billeder af ting der begynder med p i aviser og blade forme bogstavet i ler eller i trylledej fingermale bogstavet lave følebogstaver ved hjælp af sand og limstift Litteratur i forbindelse med bogstavindlæring Angrebsteknikker og strategier De forskellige læsebogs- og dansksystemers lærervejledninger, især Ina Borstrøm m.fl.: På vej til den første læsning og Den første læsning; Alinea I Sydslesvig skal i begynderundervisningen anvendes en metode, der bygger på sprogets fonetiske opbygning. I 1. klasse skal eleverne lære, at der til en bestemt bogstavlyd (fonem) svarer et bogstavtegn (grafem). De ord, der vælges til indøvelse af de forskellige angrebsteknikker, skal derfor være lydrette. Forslag til aktiviteter og materialer: Færdighed Aktivitet Materiale Ordanalyse Finde forlyd - udlyd - indlyd De forskellige dansksystemers lærervejledninger. Lydrette ord, SPF Funktionel Stavning 1, Gyldendal Hvad skal det ende med? SPF Stik mig en tudse Syntese Lydglidning Stavehjul Vokalglider Stavelsesdeling Tryllestaven, læsekursus 1 og 2 Introduktion Side 4

8 Sprog- og begrebsindlæring Barnet skal møde et ord mange gange og i mange forskellige sammenhænge, før det indgår som en del af barnets ordforråd. For at skabe den nødvendige motivation for elevernes tilegnelse af nye ord er variation i undervisningen en forudsætning. I de første skoleår er det en fordel at gå ud fra konkrete ting, når sprog- og begrebsindlæringen skal finde sted. Læseforståelse Læseforståelse kaldes også for læsningens meningsaspekt at kunne forstå indholdet af det man læser. Forudsætninger For at have en god læseforståelse er det nødvendigt at have en god sprogforståelse, herunder et godt ordforråd at have baggrundsviden eller forhåndsforståelse at have evne til at danne følgeslutninger for at fortolke teksten at have evne til at danne relevante indre forestillingsbilleder at have et godt genrekendskab at have en aktiv læseindstilling - at tjekke sin egen forståelse Læseundervisning bliver let styret af undervisning i læsetekniske færdigheder. Men læsning er mere end at beherske en teknik, at kunne afkode. Man kan sige at afkodningen er en nødvendighed, men ikke en tilstrækkelig forudsætning for læseforståelsen. Det er derfor også nødvendigt at undervise i læseforudsætninger og læseforståelse. Udvikling af ordforråd Ved de yngste elever undervises der specielt i strategier til udvikling af ordforråd. Til dette kan der fx anvendes grafiske modeller, se bilagene i afsnittet om ideer til læseforståelse - Betydningskort og Boganmeldelse. Modellerne kan bruges såvel før som under og efter læsning af en tekst. Introduktion Side 5

9 Litteratur En grundig teoretisk gennemgang af Læseforståelse og mange gode eksempler til den daglige undervisning på alle klassetrin og i alle fag findes i Merete Brudholms bog: Læseforståelse, udkommet på Alinea i Før-faglig læsning Før-faglige udtryk er ord og begreber fra elevernes nære omverden, som man forventer eleven er bekendt med. Før-faglige begreber er ord og udtryk, som etsprogede børn i langt højere grad uden nævneværdig besvær eller bevidst indlæring samler op i dagligdagen og i forbindelse med undervisning. Undersøgelse Jørgen Gimbel, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, har lavet en undersøgelse over elever i 5. klasses før-faglige ordforråd. Han testede danske og tyrkiske elever med fagspecifikke ord fra orienteringsfagene uden, at det dog var direkte fagudtryk. De 50 ord var afgrøde fordampe handel mølle skygge ansvar forsvare heks natur traf appetit forurenet håndværker næb synke bevidstløs fremstille insekter næring temperatur bønder frost jæger opfindelse tigger dyrke fugtig landbrug pløje ukrudt døgn galge lov redskab en uret energi gavn lydløst regere ørken fattig giftig magt rødder at ånde flod grænse muskler skind årstid Jørgen Gimbels undersøgelse Tyrkiske børns fagrelevante danske ordforråd i femte klasse Konklusion Paralleller til Sydslesvig Gimbels konklusion er (det viste sig,) at de tosprogede elevers ordforråd inden for dette felt var langt mindre end deres danske kammeraters. I gennemsnit kendte de tosprogede elever således 15 af ordene (minimum 3, maximum 37), mens de danske elever i gennemsnit kendte 42 (minimum 35, maximum 47). For mig er der ingen tvivl om, at disse tosprogede elever vil have meget vanskeligt ved at forstå, hvad der arbejdes med i skolen i disse fag. Her finder vi antagelig en væsentlig grund til, at så mange tosprogede elever, der ellers klarer sig godt i de første skoleår, får skolevanskeligheder når de når mellemtrinnet. Der kan drages paralleller fra denne undersøgelse til vores skolevæsen. Det forhold, at de før-faglige udtryk ikke er på plads hos især tosprogede børn, gør det endnu mere påkrævet, at faglærere i fagene natur-teknik, historie og matematik allerede fra starten også påtager sig den opgave, det er at opbygge elevernes ordforråd og dermed også de førfaglige og faglige begreber inden for deres specifikke fagområde. Indlæringen af de før-faglige begreber skal allerede begynde på de første klassetrin, inden eleverne i 3. klasse begynder på undervisning i natur og teknik. Undervisningen og opmærksomheden på de før-faglige og faglige ord og begreber fortsætter gennem hele skoleforløbet. Introduktion Side 6

10 Skærmlæsning Tekster begrænser sig ikke længere til trykt tekst på papir. Tekstbegrebet er udvidet og kan opdeles i mindst tre kategorier: Trykt tekst på papir. Digital/elektronisk tekst i form af skærmtekster som f.eks. i tekst behandling eller på internettet. Hypertekster. Tekster, der samtidig er links til andre tekster. Mange elever arbejder stort set hver dag med de to sidstnævnte teksttyper. Skærmlæsning kræver anderledes læse- og skrivefærdigheder og andre læsestrategier end dem, eleverne er vant til at benytte. Ved links: Korte kontekst- uafhængige tekster. Læsning på papir: Som regel ens skrift. Lineær læsning. Ofte lange sammenhængende tekster, hvor forståelsen bindes til konteksten. Tekstens indhold er som regel tydelig. Afkodning er visuel. (Ingen oplæsning). Skrivning i hånden: Uens bogstaver. Ingen skrivestøtte. Ingen støtte til stavning. Læsning på skærm: Varieret skrift. Kompliceret opsætning. Kaotiske strukturer. Ikke lineær læsning. Skærmen afsøges efter en bestemt tekst. Ved links: Tekstens indhold vurderes ud fra overskriften. Afkodningen er visuel med mulighed for auditiv afkodning. (Oplæsning af hele teksten eller dele af teksten mulig). Skrivning på tastatur: Ens bogstaver. Skrivestøtte, bl.a. ved hjælp af oplæsning af det skrevne og tilbud til ændring af forkert skrevne ord. Stavefejl kan rettes vha. et staveprogram. Introduktion Side 7

11 For elever med store læse- og retskrivningsproblemer kan skærmlæsning og -skrivning være en meget stor hjælp. Især børn, som har en god tekstforståelse, men som har vanskeligt ved afkodningen, kan hjælpes af programmer, der overtager læsningen eller dele af den. I dag findes programmer med syntetisk tale, som kan anvendes i såvel dansk-, tysk- som engelskundervisningen. Skærmlæsning og -skrivning kan derved flytte fokus fra læse-skrive vanskeligheder til læse-skrive muligheder. Et sprogligt samarbejde Videreudviklingen af de enkelte sprog ud over det elementære er nemlig hos tosprogede afhængig af en tværsproglig vidensbase. En tosproget person er ikke to enkeltsprogede i samme person. (Arne Poulsen: Udvikling, risiko og modernitet). Opgaven med at udvikle elevernes sproglige kompetence i dansk og på tysk kan med fordel varetages i et samarbejde mellem danskog tysklæreren. Ansvaret for sprog- og begrebsindlæring, sprogudvikling, grammatiske emner deles af dansk- og tysklæreren og koordineres gennem hele skoleforløbet (uanset om skolen underviser efter modellen med koordineret undervisning). Koordinering For at skabe helhed og overblik i undervisningen for eleverne er det en fordel at koordinere fx arbejdet med grammatiske emner: Hvilke fagtermer skal der bruges, i hvilke perioder undervises der i hvad. Ord og begreber indlæres fx i emner, der finder sted parallelt i dansk og tysk, for at opbygge ordforrådet omkring de samme emner samtidigt på de to sprog. Emneundervisning har den fordel, at man arbejder inden for et begrænset sprogligt og begrebsmæssigt område, og eleverne får brugt sproget inden for samme begrebsverden. Der skabes rammer for en fælles erfaringsverden. Samarbejde og samtaler mellem dansk- og tysklæreren har den fordel, at man får diskuteret ligheder og forskelle inden for såvel faglige, pædagogiske som kulturelle traditioner. Dette kan være inspirerende og styrke den fælles indsats i arbejdet med sprog- og begrebsindlæringen. Introduktion Side 8

12 Storyline-metoden Storyline-metoden er udviklet af Steve Bell og kaldes også sommetider den skotske metode. Storyline-metoden bygger på elevens erfaring og viden. Den åbner muligheder for samtale, dialoger, rollespil og procesorienteret skrivning. Bag metoden kan man lægge et konstruktivistisk læringssyn, som siger, at læring først sker når påvirkninger udefra, fx undervisning, sættes i forhold til det, eleven allerede har tilegnet sig. Det er en undervisningsform, der fremmer spørgelyst, undren, problemtackling og tager elevernes forslag og meninger alvorligt. Metoden foregår forholdsvis frigjort fra rent boglige materialer, og den fremmer elevernes aktive brug af sproget. Undervisningsformen er derfor velegnet til tosprogede elever, der skal opbygges sprog og ordforråd. Fælles for alle storylineforløb er at man gør sig målet for undervisningen klar: - Hvilke færdigheder ønsker man fremmet? - Hvordan tilrettelægges nøglespørgsmålene, så netop disse færdigheder tilgodeses? Storylinen danner så rammen om de temaer, emner eller projekter man vælger for at nå til målet. Planlægningsoverskrifterne Storylinepunkt / Emnet / Kapiteloverskrift Nøglespørgsmål Elevaktiviteter Organisering Materialer Kundskaber og færdigheder Formidling / evaluering Disse punkter vil for overskuelighedens skyld være anbragt i et skema, der kan betragtes som en køreplan for storyline-forløbet. Skemaet kan udvides, efterhånden som eleverne kommer med ideer til det. Litteratur og links Mosegaard, Finn: Storyline-metoden. Undervisning på fantasiens vinger 1994 Falkenberg, Cecilie: Man ska ku læse Falkenberg, Cecilie & Erik Håkonsson m.fl.: Storyline- en håndbog for undervisere 2000 ISBN Links til nettet: Storyline-metoden Side 9

13 Titel: Dato: STORYLINE NØGLESPRØGSMÅL AKTIVITETER ORGANISERING MATERIALER Arbejdsskema til en storyline FAGL. FÆRDIGHEDER EVALUERING Storyline-metoden Side 10

14 Storyline - Undervisningsforl b Undervisningsforløb om trolde Storylinepunkt Nøglespørgsmål Aktivitet Organisation Materialer Produkt Læringsområder 1. Personerne Hvad er en trold? Hvordan ser en trold ud? Hvilket tøj har en trold? Samtale om elevernes kendskab til trolde. Evt. fra bøger Synge en troldesang Oppe i Norge Tegne til sangen BILAG 1 Klassen Lytte aktivt Deltage med egne erfaringer Klassen Evt. musikinstrumenter Eleverne tegner en trold Klassen Hvidt A4 papir + farvekridt: Caran d ache Læreren læser en troldehistorie Klassen Bog: Troldebogen fra skatkisten af Synøeve Lien Samtale om der kan findes fælles karakteristika ved troldes udseende. Gruppen noterer/tegner Fremstilling af vægordbog. På en stor troldekrop sættes ordkort med elevernes notater fra gruppearbejdet. Der fyldes evt. mere på i fællesskab Sang til troldemappen Synge fælles rytme Spontane tegninger Udtrykke tanker og forestillinger i et billede Lytte Gruppevis Papir til notater Gruppedrøftelse og notatskrivning Klassen Stor troldeplakat i kardus. Hvide sedler Sort tusch Klæbemasse Vægordbog med aftagelige ordkort Ordbilledlæsning Sprogudvikling Opgaver til vægordbog. (BILAG 2-4) Makkerarbejde Samarbejde Ordbilledlæsning Fremstilling af vægordbog: 1. Børnene tegner/skriver tøj som en trold kan have på. Det pointeres at det drejer sig om kladdearbejde hurtigtegning. Højst 3 min. Individuelt Kladdepapir Tanke billlede ord Arbejde med sprog/begreber 2. Ud fra børnenes notater laves vægordbog med troldetøj der udbygges evt. i fællesskab Opgaver til vægordbogen om troldetøj. (BILAG 5-8) Klassen Stort stykke kardus Ordkort, tusch. Evt. farver, sakse og lim Makkerarbejde Tuschpenne Ark til troldemappen Samarbejde Storyline-metoden Side 11

15 Storyline - Undervisningsforløb Undervisningsforl b om trolde Hvordan er en troldefamilie? Vægordbog Debat om hvilke medlemmer en troldefamilie kan bestå af. Læreren noterer børnenes forslag ned på ordkort Der snakkes om familiestruktur i almindelighed Klassen Kartonstykker til ordkort. Tyk tuschpen Klæbemasse Vægordbog med overskrift: TROLDEFAMILIE Klassen Begreber Begrebsindlæring Lytte Bidrage med egne erfaringer Klassen deles op i grupper à 4-5 børn, der hver skaber en troldefamilie. De fordeler familiemedlemmerne mellem sig og fremstiller hver især et familiemedlem. I fællesskab aftales størrelsesforhold Gruppearbejde og individuelt Pap, ler eller værdiløst materiale Troldedukker, der kan hænges op på opslagstavle eller stå på plade Overvejelser vedr. familiestruktur Proportioner Billedligt udtryk Materialekendskab Hvad hedder trolde? Undervejs mens troldene udformes må gruppen finde på navne til deres trolde. Navnene skrives på et kort Kartonkort Navnekort, der kan sættes ved troldefiguerne Navne skrives med stort bogstav. Bogstav-/ordskrivning Opgaver: - arbejde med navne - portrættering Gruppe Ark til troldemappen Egenavne skrives med stort Ordbilleder 2. Tid og sted Hvor bor trolde? Fælles snak, hvor klassen når til enighed om et givent område og dets udseende (bevoksning, vand osv.) Grupperne fremstiller et landskab ud fra den forudgående klassedrøftelse Klassen Gruppe Baggrund af pap (til flade figurer): farvet papir, blade, maling, sand, småsten, stof, savsmuld osv. Bund til rummelige trolde af papmache, sand, sten, grene osv. Collage i vandret eller lodret plan Forestillingsevne Materialekendskab Problemløsning Billedligt udtryk Storyline-metoden Side 12

16 Storyline - Undervisningsforløb Undervisningsforl b om trolde Hvordan ser deres bolig ud? Hver gruppe planlægger, hvordan deres familie bor. Gruppedrøftelse Evt. skitsepapir Samarbejde Overvejelser 3. Livsfornødenhed er Boligen laves i fællesskab og placeres på planchen Hvad spiser trolde? Hver troldefamilie fremstiller en plakat med tegning og ord Hvordan skaffer de mad? Samtale og dramaleg (til musik) om hvordan en trold bevæger sig og taler Gruppe Værdiløse materialer gerne noget børnene selv har medbragt hjemmefra. Sakse og lim Gruppe Farver, kort til ord, karton Klassen Troldemusik evt. gymnastiksal Plancher med troldmad. Materiale kendskab Omsætning af ord og tanke til billedlig form Ordbilleder, fantasi, Samarbejde Leg/dans Indlevelsesevne, kropsudtryk, artikulation. Lytte og følge rytme. Hvordan skaffer de andre fornødenheder? 4. Hændelser En dag blev en af troldene væk. Hvad var der sket? Hver familie laver en lille skuespil, der viser hvordan en troldefamilie får mad. Alle familiemedlemmer skal have en rolle i forbindelse med det at skaffe, lave og spise med Fælles drøftelse sættes i relation til hvilke materielle goder en menneskefamilie har behov for og hvordan det skaffes. Læreren lægger op til hændelsen. Der fremstilles en troldebog med billeder og tekst, der omhandler deres egen troldefamilie. Børnene digter, tegner og skriver (evt. på PC, hvor læreren scanner børnenes billeder ind og børnene skriver) Læreren laver evt. kladde efter børnenes diktat Gruppe De små skuespil vises for klassen. Indlevelsesevne At optræde for et publikum. Formulere sig i tale og kropssprog Klassen At bruge egne erfaringer Lytte og reflektere Gruppevis Computer Tegnepapir Formulere sig i skriftsprog. Koble talt sprog og skriftsprog. Storyline-metoden Side 13

17 Storyline - Undervisningsforløb Undervisningsforl b om trolde Hvad stod der i brevet? Hvad gjorde troldene ved den lille pige? En dag modtog troldefamilien en mystisk brev. Der stod ingen afsender på! Hver troldefamilie får en konvolut med deres navne og adresse på. Konvolutten indeholder et hvidt stykke papir. Snak om hvordan opsætningen af et brev typisk er. Dato, Kære., Hilsen inden grupperne formulerer et brev til en anden troldefamilie Snak om hvordan et brev kommer frem. (Postvæsen, postkasser, frimærker osv.) Snak om at skrive adresse og afsender. Brevene sendes Lærerfortælling: En dejlig sommerdag hørte troldefar pludselig en mærkelig lyd udenfor. Det lød som gråd.. Troldene finder en lille pige, der er blevet væk fra sine forældre. Der laves et tegneserie forløb over hændelsen. Max 8 billeder. Evt. med tekst i form af talebobler. Børnene fremlægger for klassen Klassen Kuverter med adresser udenpå og et linieret stykke papir indeni Lytte Undre Gruppe Brevpapir Brev Formulere tekst i fællesskab Skrive på linier Klasse/gruppe Kuverter Postkasse Begreber, sprog Klassen Lytte - fantasere Gruppe Tegneserie-strimmel inddelt i felter. Tynde tuschpenne Tegneserie. Mundtlig fremlæggelse Kronologisk hændelsesforløb Historiefortælling Tanker til billede Samarbejde 5. Trylleri Troldefar hvordan tryller man? Lærerfortælling: En dag satte et lille troldebarn sig op på troldefars knæ og spurgte ham om hvordan man tryller Læreren viser en tryllekunst som led i fortællingen Klassen Lytte Storyline-metoden Side 14

18 Storyline - Undervisningsforløb Undervisningsforl b om trolde 6. Drilleri Hvordan driller en trold? Hvordan føles det at blive drillet? Hvordan kan man få drilleri til at høre op? 7. Fest Hvordan foregår en troldefest? Snak om trylleri, troldmænd (Harry Potter), tryllekunstnere og troldeformularer. Troldeformularerne skrives ned på kartonstrimler og lægges i tryllehat. Børnene skiftes til at trække sedler op af hatten og sige trylleformularen Indlæring af tryllekunster Optræden for klassen Alle elever skriver deres Troldenavn på en strimmel. Navnestrimlen deles tilfældigt ud til et andet medlem af troldefamilien. Børnene er i rollen som trold og fortæller nu på skift i deres troldefamilie, hvordan de er blevet drillet af den trold, hvis navn de har fået uddelt Fælles snak - med eksempler fra børnenes forudgående gruppedrøftelse, om hvordan det føles at blive drillet. Der trækkes paralleller fra virkeligheden Grupperne skal hver især forsøge at komme med løsningsforslag til de drillerier, der foregår i egne familier Lærerens fortælling: Nu nærmer tiden sig for den store årlige troldefest. Alle trolde i området skal samles fordi alle trolde er blevet et år ældre siden sidste troldefest.. Man enedes om en dato, et klokkeslæt og et sted for festens afholdelse. Skrives op Klassen Kartonstrimler Tryllehat Makkerpar Bøger/opskrifter på tryllekunster Tryllerekvisitter Evt. høj hat og slag Fantasi Bruge egne erfaringer Artikulation og betoning Trylleshow Følge opskrift Motorik Gruppe Papirstrimler Lytte og berette Fantasere Bruge egne erfaringer Klassen Bruge egne erfaring Gruppe Mundtlig fremlæggelse for klassen. Klassen Lytte Problemløsning Mundtlig formulering Storyline-metoden Side 15

19 Storyline - Undervisningsforløb Undervisningsforl b om trolde Hvem skal med? Troldene skriver personlig invitation til hinanden. Ud fra snak om hvordan invitationer kan være opbygget laver hvert barn en invitation til troldefest. Ordlyden til en invitation skrives på tavle eller planche. Individuelt Kartonstykker Lim, tusch, sakse, linealer Hvad skal der serveres? Efter lodtræning lægges invitationerne i kuverter, som børnene udfylder med adresse og lægger i postkassen Hver troldefamilie skriver/tegner deres livretter på en planche Postkasse Kuverter Gruppe Stort karton Tuschpenne Hvad skal der foregå? Den store troldefest holdes Hver troldefamilie skal komme med et forslag eller indslag til troldefesten. Der laves evt. brainstorm fælles i klassen før troldefamilierne arbejder med opgaven. Troldefamilien skal i fællesskab tegne/skrive hvad deres indslag går ud på. Hvilke ting, der evt. skal skaffes. Hvem der skal gøre, sige, skaffe hvad Alle trolde samles til fest. Alt efter resurser kan lokalet pyntes og der kan laves troldemad ud fra børnenes plancher. Børnene bidrager med underholdning. Gruppe Børnene skal selv skaffe nødvendige materialer Alle børn fra forløbet Festen kan også holdes på figur-plan, så det er troldefigurene der fester. Klassen laver i fællesskab gildesal på kæmpeplanche. Invitationer med udfyldningsrubrik til navn. Plancher med overskrift Troldemad Børnenes erfaringer med fødselsdagsinvitationer bruges. Materialekendskab Dekoration Skrivning Drøftelse Tanke til billede Refleksion Fantasi Drøftelse Problemløsning Samvær Storyline-metoden Side 16

20 Ideer til sprog- og begrebsindlæring En del af de praktiske eksempler på arbejdet med sprog- og begrebsindlæringen stammer fra bøgerne Fra fil til elefant, Mange Ord og Den magiske sprogpose. Bøgerne henvender sig først og fremmest til børnehavepædagoger, men eksemplerne kan sagtens anvendes af de yngste skoleelever. Sprogposer Kort fortalt er ideen med sprogposerne at arbejde med et afgrænset tema, ved at ting, der relaterer sig til temaet, samles i en pose. Hvis man fx arbejder med temaet Dagligstuen, samles dukkehusmøbler og små dukker i en pose, så man kan arbejde med ordene sofa, sofabord, mor, far kat, hund, lænestol, gulvtæppe osv. Ud fra tingene taler læreren med børnene. Anvendelse af sprogposer har mange formål. Fx er der en klar afgrænsning af emnet, børnenes nysgerrighed pirres, og både børn og voksne er bevidste om, at aktiviteten har til formål at udvikle det danske sprog. Lego og Playmobil Navne på ting: Der er et væld af småting at hæfte navne på, og figurerne er ofte knyttet til temaer, der umiddelbart interesserer børn. Knytte ord til emner: F.eks. Zoologisk Have, Cirkus, Familien, Mit hus, Trafikmidler, Rumfart. Overbegreber: Man kan anvende principperne fra Den magiske sprogpose. Kom f.eks. en række dyr fra bondegården i en pose eller en kasse for at tale om dyrenavne og overbegrebet husdyr. På samme måde kan børnene lære overbegreber for f.eks. frugt, grøntsager, møbler, vilde dyr, tøj, værktøj osv. Ideer til sprog- og begrebsindlæring Side 17

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

IL - basisprøven i 1. klasse. Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse.

IL - basisprøven i 1. klasse. Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse. MATERIALELISTE IL - basisprøven i 1. klasse Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse. Formålet med denne materialeliste er at give læreren ideer til supplerende opgaver,

Læs mere

Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet

Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet Ide: Betina Stegø, Ikerasak Bearbejdet til lærer-lærermappe af Kirsten Olsen Inerisaavik, maj 2007 Dansk på mellemtrinnet Side 1 Qivittut - Storyline

Læs mere

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

1 PÆDAGOGISK INSPIRATION TIL EVENTYRET HVAD ER DET DOG, DER PIBER

1 PÆDAGOGISK INSPIRATION TIL EVENTYRET HVAD ER DET DOG, DER PIBER 1 PÆDAGOGISK INSPIRATION TIL EVENTYRET Fortællingens tekst kopieres over på ét ark, gerne hvidt karton. Fortællearket rummer således hele fortællingens tekst og kan anvendes ved forberedelsen af fortællesituationen,

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG

DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG SPROGFOLDER 0-6 ÅR DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG handler om glæden ved at tale, skrive, læse og fællesskabet, der udspringer af det Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Sprog & LÆSNING I DAGINSTITUTIONEN

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Var giraffen opfundet i gamle dage? Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev

Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev 1. Kende mange ord (et spørgsmål om kvantitet) 2. Ved meget om det enkelte ord (et spørgsmål om kvalitet) 3. Kan bruge dem i kommunikation (et spørgsmål om kontrol) 1. Kende mange ord (et spørgsmål om

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

På sporet af ordet. -fang tyven. Ina von Barm og Alice Darville

På sporet af ordet. -fang tyven. Ina von Barm og Alice Darville På sporet af ordet -fang tyven På sporet af ordet Det er et sørgeligt syn, der møder bibliotekaren. Der har været tyve på spil. De har stjålet de 120 hyppigste ord i bøgerne, og der er nu længere hoved

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby Læsekursus 3. klasse Læsekursus for 3. klasse Et kursus for hele klasser I mål og handleplaner for dansk i 3. klasse står der: Båndlærer og dansklærer aftaler et tre ugers læsekursus for hele klassen hjælpetester

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Kom godt fra sprogstart!

Kom godt fra sprogstart! NYHED! Nye materialer til begyndersprog Kom godt fra sprogstart! Nye tider kræver nye materialer. Alinea tilbyder en række udgivelser til den tidligere sprogstart i engelsk, tysk og fransk. Læs mere her

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Semantiske vanskeligheder

Semantiske vanskeligheder Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation Forslag til sprogstimulering i daginstitutioner Det at udvikle et sprog er noget af

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig 1 Kære underviser Håber denne oversigt over materialer til bogen Klar til at knække

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

En vejledning af Helen Nielsen

En vejledning af Helen Nielsen STORE-MARIE En vejledning af Helen Nielsen Store-Marie er en bordmodel af Rulle-Marie. Rulle-Marie er den enkelte elevs redskab, og Store-Marie bruges over for hele klassen eller i mindre gruppe. Store-Marie

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Fatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre.

Fatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre. 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog overordnet mål indskrives... 5 Motorik overordnet mål indskrives...10 Science overordnet mål indskrives...11 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND OPSAMLING STØT Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND HUSK: At holde orden i klassen.

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2012 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

VITELLO. Kim Fupz Aakesons. af Kenneth Jakobsen Bøye

VITELLO. Kim Fupz Aakesons. af Kenneth Jakobsen Bøye VITELLO Kim Fupz Aakesons Undervisningsmateriale af Kenneth Jakobsen Bøye Undervisningsforløbet til skuespillet Vitello. Mål: At børnene gennem både kreative, skriftlige og mundtlige opgaver får lyst til

Læs mere

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Den primære ide i børnehaveklassen er at skabe en god og tryg skolestart, hvor barnet roligt vænner sig til skolelivet. Det er vigtigt at eleven

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

Lær at læse på fagportal. - greb og begreb om hjemmesider

Lær at læse på fagportal. - greb og begreb om hjemmesider Lær at læse på fagportal - greb og begreb om hjemmesider Trin: Fag: Tid: 1. klasse kan også anvendes på 2. - 3. klassetrin Dansk N/T 10 lektioner Manchet For at eleverne kan få de nødvendige it-læsekompetencer,

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

??????????? Læsefidusen på tur i Danmark. Pædagogisk inspiration til De små læsebøger, 46-50. Af Jette Løntoft. Dansklærerforeningen

??????????? Læsefidusen på tur i Danmark. Pædagogisk inspiration til De små læsebøger, 46-50. Af Jette Løntoft. Dansklærerforeningen Side 1 Af Jette Løntoft Dansklærerforeningen Side 2 Læsefidusen på Amalienborg Læsefidusen på Himmelbjerget Læsefidusen på Kronborg Læsefidusen i Skagen Læsefidusen i H.C. Andersens Hus Bøgerne er beregnet

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Computerprogrammet Stavevejen Start

Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start er en integreret del af systemet Stavevejen Start. Stavevejen Start består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette

Læs mere