Idekatalog fra cafémøder i Europabevægelsen på Fyn, marts 2014

Transkript

1 Idekatalog fra cafémøder i Europabevægelsen på Fyn, marts 2014 Tanker om Europabevægelsens formål At ændre den offentlige debat, så EU fremover betragtes som et naturligt forum for forskellige politiske holdninger, ligesom Folketinget. Vi skal have en debat om et rødt/blåt EU i stedet for Danmark vs. EU. Måske kommer denne udvikling af sig selv, men vores opgave er at hjælpe den på vej. At gøre EU debatten mere saglig og baseret på viden i stedet for fordomme. At fremhæve, hvem der er ansvarlige for hvilke politikker, der føres i EU og hvad man som borger skal gøre, hvis man ønsker at ændre dem indenfor rammerne af EU. Eksempel: Velfærdsydelsesdebatten. Det er alt for let for folketingspolitikere at tørre ansvar af på "EU" og for Europaparlamentarikere at tørre ansvar af på kommissionen. At fremme retten til at sige, at en bestemt politiker er en idiot, der skal skiftes ud. P.S. Hvis vi havde en europæisk regering, ville det være lettere at stille bestemte personer til ansvar. At fremme aktivitet i andre dele af Danmark end København. Sekretariatet gør det godt, men har i sagens natur en begrænset geografisk rækkevidde. At fremme den store fortælling om EU tidligere som et fredsprojekt efter verdenskrigene (men det interesserer de unge sig ikke for), nu som et demokratiprojekt, der udgør et vigtigt og nødvendigt supplement til nationalstaterne. Vi bør have flere politiske holdninger og reel Europabegejstring i bevægelsen. Folkeoplysning fylder alt for meget. Bevægelsen bør på den ene side have som formål at lade almindelige mennesker komme til orde, på den anden side er den en elitær bevægelse. Stort set alle aktive har universitetsuddannelser. Men det gælder de fleste politiske bevægelser. Vi skal anskueliggøre, at det faktisk er nemt (for politiske nørder) at komme i kontakt med EU. Der er onlinechat på 3 sprog og Europe Direct giver let adgang til al relevant information om EU. Der er uenighed om, hvor meget vi skal oplyse om de politiske strukturer. Kun nørder har interesse for maskinrummet og lovgivningsprocessen og danske vælgere er generelt ligeglade med, hvordan dansk lovgivning bliver til i praksis. Modsætninger mellem holdninger er langt vigtigere. Omvendt er teknikken vigtig for at forstå, hvordan man som borger kan påvirke systemet. Måske kan vi splitte emnet op i to strategier, henvendt til to forskellige målgrupper? Vi skal fortælle om, hvorfor EU er godt, f.eks. hvorfor det er en god ting at kunne bevæge sig frit over grænserne, og hvorfor grænsebomme ikke stopper organiseret kriminalitet. Gode eksempler på dette: Kosovo og grænsen mellem USA og Mexico. Vi skal være bedre til at kommunikere, når det gælder LAG midler fra EU eller motorveje i Sydeuropa. EU koster os ikke kun penge, de kommer tilbage igen. 1

2 Der er mange andre fordele ved EU: Det er vigtigt at have medindflydelse på verdens største økonomi og undgå norske tilstande. Et samlet EU kan danne modvægt til republikanerne i USA. Osv. Men: Det er svært at kommunikere de gode historier i medierne, da nyhedsværdien er 0. Det er svært at bruge som basis for interne møder og medlemspleje, da ingen af os er uenige om emner af den type. Måske kan de gode historier bruges i forbindelse med aflivning af myter? Udfordringer i den offentlige debat Manglen på Europadebat i Danmark fører til færre medlemmer i bevægelsen. Modstanden har i høj grad flyttet sig fra venstrefløjen til højrefløjen. Morten Messerschmidt er vores mest prominente modstander. Måske kan vi pille ham ned ved at udstille hans brug af fremmedord? Måske kan vi pille ham ned ved at udstille hans manglende evne til at skabe politiske alliancer og opnå konkrete resultater? Vi taler stadig om krise og EU modstand, men på et andet plan end før. Tidligere handlede det om, hvorvidt Danmark skulle ud af EU, nu handler det om, hvad Danmark får ud af EU. Pro europæiske partier i Danmark ignorerer EU politikken og deres medlemmer snakker ikke om emnet. Det skal vi gøre noget ved. Vi fokuserer i for høj grad på økonomi og handel fremfor kultur og værdier. Medierne fremstiller "Danmarks bidrag til EU" som et nulsumsspil, hvor det handler om kun at være med, hvis Danmark modtager flere penge fra selve EU systemet, end vi betaler ind. Andre fordele ved deltagelse i samarbejdet overses. Medierne er ikke specielt EU venlige. Omvendt er det vores opgave at fremstille EU politikken på en måde, der lever op til journalistiske nyhedskriterier. Medierne ignorerer EU som demokratisk kampplads og fremstiller i stedet EU som en samlet og mystisk blok. Udfordring: EU er mere indviklet end Danmark, med flere politiske aktører og indirekte indflydelse. Vi skal være bevidste om uheldige sager i EU, såsom en studehandel om fiskeri mellem EU og Marokko, som ulovligt har annekteret en stor del af Vestsahara. Udfordringer i organisationen Europabevægelsen er præget af indirekte valg og formelle strukturer, der skræmmer engagerede medlemmer væk og ville passe bedre på en organisation med medlemmer end en med Folk går meget op i, om man sidder i diverse formelle fora, f.eks. Hovedbestyrelsen, selvom den ikke har haft nogen nævneværdig betydning i de seneste årtier. 2

3 Vi bør have mere kommunikation mellem de enkelte regioner. Sekretariatet er med sine fastansatte medarbejdere den stærkeste del af Europabevægelsen. Men da det primært er lønnet af Europanævnet, er sekretariatet samtidig bundet til at bruge de fleste af sine kræfter på folkeoplysning. Medlemsorganisationen (det er os!) skal derfor blive bedre til selv at sørge for medlemspleje, hvervning og politikudvikling. Kan vi komme udenom vores strukturproblemer ved at opfordre medlemmer til at være aktive uden at deltage i HB og diverse udvalg? Europabevægelsen har 10 regionsforeninger, Europæisk Ungdom har 5 med store geografiske afstande. Europæisk Ungdom rummer en føderalistfløj og en folkeoplysningsfløj. Den sidste har flertal i ungdomsorganisationen og ønsker ikke at give udtryk for bestemte holdninger til Patentdomstolen og politik i øvrigt. Er det tænkt ind i nogen holdbar strategi for medlemshvervning? Hvervning og medlemspleje Når vi hverver medlemmer, skal vi fortælle om konkrete fordele ved at være med i Europabevægelsen ikke om fordele ved at være med i EU. Det er vigtigt at få fat i medlemmernes engagement lige når det opstår og bruge det. Vi får problemer, hvis unge og engagerede møder op og starter med at blive introduceret til traditionelt organisationsarbejde, med tunge dagsordener, formelle valg og vedtægter. Det kræver meget af organisationen. Vi bør selv blive bedre til at tage imod nye medlemmer med opringninger, og spørge ind til deres motivation, aktivitetsniveau og ønske om at deltage. Det kræver, at sekretariatet er i stand til løbende at orientere os om ind og udmeldinger. Men det bør være muligt med det nye medlemssystem. Vi kan lære af en forsker ved KU, som har skrevet om selvbetjeningsdemokrati. Nutidens frivillige kræver masser af tilbud, direkte indflydelse, sociale ting, fest og ballade. Ikke alle er interesserede i at planlægge arrangementer. Vi skal være bedre til at tage udgangspunkt i de enkelte aktives egne ideer. Vi skal have flere ambassadører, der kan nå ud til vores passive medlemmer og få dem til at deltage i workshops, rollespil, etc. Den mest oplagte målgruppe for hvervning er de politiske partier. Måske kan vi bruge partimøder til at gøre reklame for os selv, f.eks. radikale nytårsstævner. Forslag: Hvervekampagner, hvor vi tilbyder gratis medlemsskab i en periode. Har fordele og ulemper. Konkurrencer er godt. Der er for få kvinder i Europabevægelsen og endnu færre i Europæisk Ungdom. Vi må finde ud af, hvordan den situation kan ændres, men vi ved det ikke lige nu. 3

4 DIIS har afholdt et fantastisk arrangement om "the narrative", som vi kan overføre på EU. Debat om vores fælles værdigrundlag. Vi har en stor fordel ved at være tværpolitiske, nemlig at vi kan bruge vores politiske uenigheder til at fremme debatten indenfor rammerne af en fælles opbakning til europæisk samarbejde. Det bør udnyttes i langt højere grad i fremtiden. Europabevægelsen har et stort antal kendte politikere og eksperter, samt kontakter til personer fra embedsapparatet, som vi kan trække på. Vi bør finde flere i forbindelse med landsmødets workshops. Ide til medlemstilbud: Busture til Bruxelles. Måske kan vi arrangeret noget i samarbejde med Europæisk Ungdom og bruge vores kontakter i Parlament og Kommission til at delfinansiere rejsen? I 2014 kobles vores aktiviteter til diverse sociale medier, såsom sekretariatets Facebookgruppe, Europaforum og eubevfyn.dk. Det er lettere at få folk til at engagere sig i åbne medier. Lukkede medier er vanskeligere at sætte i gang, omvendt har de den fordel, at de ikke fører til de sædvanlige ja nej debatter. Vi kan overveje at koncentrere brugen af vores penge på ét enkelt årligt arrangement i stedet for mange små. Ideer til offentlige møder Vi bør kombinere offentlige og interne møder. Vi kan passende starte med Italienmødet i september. Ide: I vores debatmøder om formandslande bør vi i højere grad fokusere på forskelle i demokratiopfattelsen fra land til land. I Danmark har vi en ringe forståelse for magtens tredeling. Andet eksempel: Berlusconi var en fiasko som EU formand, fordi han troede, at alle delte hans tilgang til at løse problemer i sidste øjeblik. Hvad er den italienske demokratiopfattelse? Ide til aktivitet: Fotokonkurrence og udstilling med billeder og ord: Hvad tænker du om EU i din hverdag? Eller: Udstilling af billeder af Europaparlamentarikere, med navn og land. Ide til aktivitet: Husk at stemme kampagne, kombineret med kageuddeling. Dog er der en risiko for, at aktionen vil drukne i partiernes valgkamp. Gør det noget? Studiestuen i Nedergade er et godt sted, hvor vi bør lave noget. Forelæsninger er ikke noget særligt godt tilbud folk kan få de samme informationer i nyheder og på DR2. Vi skal være bedre til at koble os på partiernes arrangementer om EU. Ideer til medlemsmøder Europæisk Ungdom vil gerne afholde ølmøder hver måned på Carlsens eller Ryans, og medlemmer af Europabevægelsen er også velkomne. Glimrende ide! I sin tid afholdt føderalistklubben et weekendseminar på Krogerup Højskole. Der var europæisk øl og deltagere. Den slags bør der være mere af. Langeland er en mulighed. 4

5 Ide: Åbne bestyrelsesmøder, hvor alle medlemmer på Fyn bliver inviteret. Vi viderefører traditionen med politisk oplæg på hvert møde. Vores interne møder skal enten have et socialt aspekt eller også skal de give noget konkret, man kan bruge til noget... dvs. argumenter og større indsigt i aktuelle emner. Mulige emner kan være: * Danmarks retsforbehold og risiko for at måtte træde ud af Europol. * Bankunionen * Hvordan vi bekæmper social dumping uden at bekæmpe EU. Den sociale dimension i EU samarbejdet. * Karakteren af EU's samarbejdsområder er der nogle områder, der burde overføres fra EU til medlemsstaterne eller den anden vej rundt og hvordan kan dette debatteres, uden at det udarter til en janej debat? * Kontrafaktiske scenarier: Hvad ville der være sket med Ukraine (eller alt muligt andet i Europa), hvis vi ikke havde haft EU? I Ukraines tilfælde er det måske snarere et spørgsmål om NATO? * EU s størrelse skal der være andre grænser for udvidelsen med nye medlemslande end Københavnerkriterierne og i så fald hvilke? Her er der gode muligheder for intern debat om f.eks. Tyrkiets status. * EU og global værdipolitik skal vi udbrede vores ideer om demokrati og menneskerettigheder til resten af verden eller gør det mere skade end gavn? * Overtager Kina resten af verden? Eller overtager Indien resten af verden i kraft af sit befolkningstal, der er større end Kinas? Alle aktuelle emner bør så vidt muligt kobles sammen med Danmarks EU forbehold. 5