VEU-centrene i fremtiden

Transkript

1 den 15.juni 2012 Indledning VEU-centrene i fremtiden På mødet i Uddannelsespolitisk Udvalg tirsdag den 17. april 2012, blev det besluttet at nedsætte en ad hoc-arbejdsgruppe, som inden for kort tid skulle komme med forslag til VEU-centrenes fremtidige opgaver m.v. Arbejdsgruppen har bestået af Kaj Andersen, 3F, Erling Jensen, Dansk Metal, Martin Grønbæk, HK, Gitte Vind, FOA, Svend Blankholm, NNF og Anne Bruvik-Hansen, LO. Arbejdsgruppen har i alt afholdt 2 møder. Grundlaget, som arbejdsgruppen har arbejdet ud fra, er, at VEU-centrene også fremover bør spille en helt central rolle i en samlet uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervspolitisk indsats for det dobbelte uddannelsesløft og målrettet efteruddannelse af voksne. Der er ingen tvivl om, at der skal en langt mere fokuseret indsats til, for at det dobbelte uddannelsesløft fra ufaglært til faglært og fra faglært til det videregående niveau, kan realiseres. Og den horisontale efteruddannelse (i fx AMU-regi) skal målrettes. Og i sådanne indsatser bør VEU-centrene spille en helt central og koordinerende rolle. Baggrund VEU-centrene skal ses i et historisk udviklingsperspektiv, idet de har deres afsæt i først forsøget med 15 Kompetenceudviklingscentre, dernæst etablering af forsøg med 22 vejledningsnetværk. Som et resultat af globaliseringsaftalen og trepartsforhandlingerne blev voksenvejledningsindsatsen fra 2007 styrket over en treårig periode. Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finansministeriet indgik en aftale, der sikrede 125 millioner kr. til bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomhederne. Konkret blev pengene brugt til at oprette 22 voksenvejledningsnetværk, fordelt over hele landet med 3-5 netværk i hver region. De 22 vejledningsnetværk fungerede på forsøgsbasis i 3 år og blev nedlagt i slutningen af 2009 med beslutning om etablering af VEU-centre. Netværkenes opgaver blev lagt ind i de 13 VEU-centre, som startede op 1. januar VEU-centrene er blevet placeret på uddannelsesinstitutioner, som udbyder AMUuddannelser. Det blev et krav, at alle AMU-udbydere samt voksenuddannelsescentre (VUC) skulle tilknyttes et VEU-center inden for de aftalte 13 geografiske dækningsområder. Forud for loven gik drøftelser tilbage til trepartsforhandlingerne i 2007, hvor der var enighed om, at afdække og vurdere mulighederne for at forny styring og vilkår for udbud af AMU evt. gennem etablering af kompetencecentre, som det hed på det tidspunkt.

2 Hensigten var fremadrettet at samle ansvaret for de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser på færre og stærkere uddannelsesinstitutioner og herigennem få større fokus og effekt af indsatsen. (Institutionsstyrelsen 2009). I løbet af 2008 blev den konkrete løsning drøftet mellem Undervisningsministeriet, LO, DA, arbejdsmarkedets parter på det offentlige område samt skoleleder- og bestyrelsesforeninger (Institutionsstyrelsen 2009). Bekendtgørelse om VEU-centre og centerråd blev offentliggjort den 10. december Der var hermed sat punktum for de politiske forhandlinger og hele lovgivningsprocessen om VEU-centre og centerråd. Undervisningsministeren modtog herefter den 15. december 2009 et enigt VEU-råds indstilling af 13 navngivne uddannelsesinstitutioner til funktionen som VEU-center. Undervisningsministeren fulgte rådets indstilling. Den 18. december 2009 fik de uddannelsesinstitutioner, som i de respektive 13 geografiske dækningsområder blev tildelt funktionen som VEU-center, besked om, at de pr. 1. januar 2010 skulle sikre oprettelsen af en VEU-centerfunktion. Forud for disse beslutninger var der gået en meget lang proces med talrige drøftelser såvel mellem de tre parter blandt VEU-rådets medlemmer og internt mellem LO s egne forbund. For LO havde det været ønskeligt, hvis uddannelsesinstitutionerne inden for de 13 geografiske områder i fællesskab selv havde kunnet pege på den institution, de ønskede som VEU-center. VEU-rådet havde anbefalet, at der ved udpegningen indgik fem retningsgivende kriterier for muligheden for at blive VEU-center. Dette viste sig dog ikke muligt at opnå enighed i 7 ud af de 13 dækningsområder. Det blev således VEU-rådet, som på sit møde den 15. december 2009 skulle beslutte og afgive indstilling, hvilket for de 7 dækningsområders vedkommende ikke viste sig let. Visse steder var der også interne uenigheder blandt LO-fagbevægelsens egne repræsentanter i de lokale skolebestyrelser om, hvem man ønskede at pege på. Gennem bilaterale drøftelser med de implicerede forbund og Uddannelsespolitisk Udvalgs medlemmer, lykkedes det dog ved gensidig smidighed og parathed til at indgå de nødvendige kompromisser, at nå til enighed i egne rækker. Det lykkedes også at opnå enighed med DA om, hvem vi i fællesskab ville indstille til VEU-centerfunktionen fra Rådets side. For LO var det helt afgørende, at VEU-rådet kunne fremkomme med en enig indstilling, da det havde betydning for rådets og dermed parternes troværdighed og legitimitet. På den baggrund startede 13 VEU-centre den 1. januar En lang beslutningsproces, både mellem parterne og mellem de politiske partier, resulterede i en meget hurtig implementeringsfase. Evaluering Danmarks Evalueringsinstitut havde i sin handlingsplan for 2010 besluttet, at følge VEUcentrene fra deres oprettelse. I november 2010 udkom således en såkaldt midtvejsevaluering. Siden er evalueringen af VEU-centrene fulgt op fra EVA s side med en afsluttende evaluering i marts Heri fremkommer en vurdering af styreform, samarbejde og hidtidige resultater. Ligesom EVA på baggrund af en forespørgsel fra Ministeriet for Børn og Undervisning har gennemført en undersøgelse af danske virksomheders kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene. 2

3 Ifølge EVA s seneste evaluering står VEU-centrene i dag blot to år efter deres lidt turbulente start på et godt fundament. Samtidig viser evalueringen, at der er plads til forbedringer. Således bør der: 1) Udvikles og tilføres nye opgaver 2) Skabes ændrede organisatoriske rammer og bedre ledelsesmæssig forankring 3) Ske forbedringer af de styringsmæssige og økonomiske vilkår 4) Udvikle centrenes proaktive rolle, som medspiller på regionalt og lokalt niveau. Disse fire emner vil hver især, i det følgende, blive uddybet med nogle underpunkter, som LO ønsker, skal indgå i et forventeligt kommende arbejde om en fortsat udvikling af VEUcentrene. LO s pejlemærker For LO er der grund til at fremhæve fire pejlemærker, som er særligt væsentlige i forhold til VEU-centrenes fremtidige centrale funktion, og som derfor også er retningsgivende i forhold til de forslag, der ridses op i det efterfølgende: 1. VEU-centrenes opgave er bl.a. at skabe forsyningssikkerhed. Dette er afgørende fremover, således at der kan være sikkerhed for, at behovene for uddannelse/efteruddannelse kan tilgodeses og følge efterspørgslen fra arbejdspladser og medarbejdere eller arbejdsløse. Det betyder, at princippet om én indgang skal kunne løftes med sikkerhed for brugerne og deres anvendelse af tilbuddene. 2. VEU-centrenes vejlednings- og rådgivningsopgave i forhold til den enkelte og arbejdspladserne er afgørende. Institutionsuafhængig vejledning og rådgivning i forhold til alle uddannelsesniveauer er meget vigtig fremover, ligesom en styrket IKVindsats er en helt central opgave for centrene fremover. Det betyder, at VEU-centrene skal kunne vejlede om karriereveje på alle niveauer. 3. Det opsøgende arbejde over for arbejdspladser, såvel private som offentlige og især små og mellemstore, er en central opgave for at skabe synlighed og indsigt i uddannelsesmuligheder samt for at danne baggrund for uddannelsesplanlægning og kompetenceudvikling for medarbejderne. 4. VEU-centrene skal fremover agere som centrale aktører i den regionale kobling mellem og samarbejde om beskæftigelses-, erhvervs- og uddannelsespolitik. 1. VEU centrenes fremadrettede opgaver VEU-centrene skal sikre forsyningssikkerhed. Det er således VEU-centrenes centrale opgave at sørge for denne forsyningssikkerhed gennem koordination og overblik over det samlede udbud i VEU-centrenes respektive dækningsområder. På længere sigt bør der arbejdes på at fremme forsyningssikkerheden generelt, så alle voksne uanset beskæftigelsessituation eller uddannelsesbaggrund og behov kan blive uddannelsesdækkede. 3

4 VEU-centre skal virke som omdrejningspunkt for vidensdeling og udviklingsarbejde inden for VEU-centrets geografiske område, gennem systematisk opsamling af informationer og viden fra de enkelte institutioner i det pågældende dækningsområde. Ligesom VEU-centrene skal fungere som informationsformidlere i forbindelse med udviklingsprojekter, som fx sættes i gang gennem Vækstforas fondsmidler. Det kan således være centrets opgave at sikre overblik over hvilke initiativer, der eksisterer og hvor man, både som institution, arbejdsplads og medarbejder, kan hente inspiration. VEU-centrene bliver centrale enheder for udførelse af IKV for både beskæftigede og ledige, i et såvel uddannelses- som beskæftigelsesperspektiv, samt udbredelse af kendskabet til uddannelsesmulighederne for at understøtte det dobbelte uddannelsesløft. VEU-centrene bliver ansvarlige for vejledning samt koordinering af realkompetencevurderinger og meritvurderinger. Det betyder, at VEU-centrene skal sikre en yderligere professionalisering af vejledning, realkompetencevurdering og meritvurdering for voksne, således at dette foretages til gavn for den enkelte og dermed institutionsuafhængig. Der skal således ikke blot primært opereres med kvantitative mål i centrenes arbejde, men sikres at kvaliteten i arbejdet prioriteres. VEU-centrene skal kvalificere vejledning af alle voksne i forhold til uddannelse i et beskæftigelsesperspektiv. Aktivt samarbejde med jobcentre og A-kasser i forhold til vejledning af ledige. Herunder kan VEU-centrene fungere som væsentlig uddannelsesmæssige sparringspartnere med A-kasser og jobcentre i forhold til etablering af jobrotation. VEU-centrenes vejledning skal ikke blot fungere i forhold til uddannelse i et beskæftigelsesperspektiv, men også i forhold til videreuddannelsesperspektivet og en generel uddannelsesvejledning for voksne. VEU-centre bør medvirke til at kvalificere behovsvurderinger i forhold til arbejdskraft- og uddannelsesbehov. VEU-centrene bør således styrke og øge den analytiske kapacitet i samarbejde med øvrige aktører (RBR, Vækstfora, jobcentre, A-kasser mv.) i forhold til arbejdsmarkedets udvikling og arbejdskraftbehovet, således at de samlede ressourcer i området anvendes optimalt. VEU-centrene bør ligeledes koordinere uddannelsesinstitutionernes og de lokale uddannelsesudvalgs vurderinger af fremtidige behov for efter- og videreuddannelse på alle uddannelsesniveauer. VEU-centrene skal bidrage til udvikling af et nationalt anerkendt auditeringsværktøj med det formål at skabe en årlig egenkontrol og kvalitetstjek. Det vil betyde udvikling af enkle, og brugbare sæt af kvalitetsværktøjer. VEUcentrene bør spille en central rolle i planlægning, koordinering og organisering Q- VEU auditering efter et fælles aftalt Q-hjul. Det vil dog forsat være Kvalitets- og tilsynsstyrelse, som har myndigheden til at gribe ind. VEU-centrene bør få indstillingsret til efteruddannelsesudvalgene ved kommende udbudsrunder. 4

5 2. Organisatorisk og ledelsesmæssig forankring VEU-centrene skal sikres en stærkere ledelsesmæssig forankring. EVA's evalueringsrapport har vist, at der eksisterer nogle styringsmæssige paradokser som VEU-centrene i dag står i. Der skal bl.a. på baggrund af eksisterende positive erfaringer udarbejdes løsningsforslag, som sikrer både ledelsesmæssig forankring og ledelsesmæssig opbakning. Der skal skabes øgede incitamenter for at styrke samarbejdet med alle uddannelsesinstitutioner i VEU-centrets geografiske område. Det kan have stor betydning for, at VEU-centrene kan fungere som centre med overblik over udbuddet i forhold til vejledningsopgaven. I dag fungerer incitamenterne til at samarbejde ikke godt nok. Der skal arbejdes på at skabe både bedre faglige, kvalitetsmæssige og økonomiske incitamenter til at samarbejde om opgaver i VEUcentrene. VEU-centrene bør være institutionsuafhængige og kredsen af institutioner bør på sigt udvides til at omfatte alle offentlige uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelse og efteruddannelse til og med professionsniveau. 3. Styringsmæssige- og økonomiske vilkår Den nuværende kontraktstyringsmodel skal fortsat kvalificeres. Den har nu fungeret i 2 år og erfaringen er, at den kan gøres endnu bedre og mere udfoldet også i forhold til flere opgaver. VEU-centrene bør få en ny fælles geografisk afgrænsning med færre VEU-centre. Det er dog afgørende, at der fremover bliver en geografisk sammenhæng mellem VEU-centre, beskæftigelsesregioner og vækstfora. Nogle skoler er tilknyttet mere end et VEU-center. Konsekvenserne af dette bør der kigges nærmere på. Centerrådene skal kvalificeres både i forhold til deres sammensætning, kompetence og indflydelse. Erfaringerne fra de forskellige centerråd kan give nogle pejlemærker for, hvordan centerrådene kan styrkes også i forhold til eksterne samarbejdsparter (RBR, Jobcentre, Vækstfora, A-kasser, m.v.). Nye centerråd bør sammensættes af arbejdsmarkedets parter, som er repræsenteret på de tilknyttede institutioner, inden for det geografiske område de dækker. Jobcentre, RBR, Vækstfora, A-kasser og andre relevante aktører bør tilforordnes. Centerrådets beslutningskompetence bør udvides og løsrives fra værtsskolens bestyrelse. Ligesom repræsentanter for centerrådet skal repræsenteres i de nævnte andre organer i regionerne. VEU-centrene skal have en selvstændig økonomisk ramme, som centerrådet får ansvar for, så ansvaret for fx særlige indsatsområder ligger hos centrene. De økonomiske tilskud til VEU-centrene skal således øges, evt. ud fra forskellige incitamenter/kriterier i forhold til målopfyldelse og i en sammentænkning med erhvervs- og beskæftigelsespolitikken i beskæftigelsesregionerne. VEU-centrenes økonomi kan fx være skruet sammen, så den understøtter særlige indsatser og opgaver, sat for fx en 2-årig periode, og dermed gøre det meningsfuldt 5

6 for parterne at deltage i prioriteringen af udvalgte indsatsområder. Hensigten er at gøre VEU-centrenes rolle stærkere end i dag og gøre dem forpligtet til at tænke strategisk. 4. VEU-centre som uddannelsesmæssige proaktive medspillere på regionalt og lokalt niveau VEU-centrene skal fortsætte udviklingen mod at blive stærke regionale uddannelsesmæssige samarbejdspartnere for bl.a. de regionale beskæftigelsesråd og vækstfora med henblik på fokusering og optimering af indsatser og ressourcer. VEU-centrene skal udvikles til ligeværdige aktører med uddannelsesmæssig viden og ekspertise, til gavn for det regionale samarbejde, så der bliver synergi mellem de uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervspolitiske initiativer. 6