digitalt. Et vigtigt emne, hvor det har stor betydning, at vi som branche er med til at præge udviklingen.

Transkript

1 Nyhedsbrev April 2015 sektionen Så er årets generalforsamling og temamøde godt overstået hvis jeg selv skal sige det. Med rekordstor deltagelse kan vi ikke være andet end tilfredse. Min beretning for året kan I læse på Foto: Kenneth Godtkjær I bestyrelsen blev Carsten Thorsager fra Tømrer- og Snedkerfirmaet Jan Kolster A/S, Middelfart valgt ind i stedet for Jacob Knudsen, Mogens Knudsen Langeskov A/S, som valgte at stoppe efter ti år. En stor tak til Jacob for hans engagement i alle årene, og varmt velkommen til Carsten. Carsten har allerede budt ind med, at han gerne vil arbejde for, at de udførende får indflydelse på hvordan IKT Informationsog kommunikationsteknologien udvikler sig, ikke mindst kravene til hvad vi i virksomhederne skal kunne håndtere og levere digitalt. Et vigtigt emne, hvor det har stor betydning, at vi som branche er med til at præge udviklingen. Årets temamøde handlede om at få knækket ulykkeskurven ved at tænke arbejdsmiljø. I bestyrelsen var vi lidt bekymrede, da vi for mange måneder siden besluttede os for emnet. For nok er emnet vigtigt, men orker folk at komme til et temamøde om ulykker og arbejdsmiljø? Vores bekymringer blev gjort til skamme. De orkede og der kom rigtig mange gode input, som bestyrelsen nu skal arbejde videre med. Læs mere om temadagen på de næste sider. Michael R. Lund Formand for Træsektionen under Dansk Byggeri Er du opmærksom på, at Træsektionen har sin helt egen hjemmeside Her kan du læse om Træsektionen, se hvem der er i bestyrelsen, hvem der er valgt ind som repræsentanter, og hvem der sidder i de forskellige udvalg. Desuden er der nem adgang til flere publikationer og film, og oversigten over planlagte kurser. Her er gode links og en folder med telefonnumre, hvis du har brug for hjælp fra Træsektionen eller andre afdelinger i Dansk Byggeri. Her finder du alle de gamle numre af nyhedsbreve og magasinet Træ, og du har gratis adgang til alle BYG-ERFAs erfaringsblade og til 12 af Træinformations publikationer. Og fra traesektionen.dk er det nemt at komme videre til vores tillæg Dansk Byggeris hjemmeside

2 Foto: Kenneth Godtkjær Knæk ulykkeskurven tænk arbejdsmiljø I forbindelse med Træsektionens generalforsamling blev der holdt et temamøde med titlen Knæk ulykkeskurven tænk arbejdsmiljø. Der var lagt op til en eftermiddag med indlæg fra branchens forskellige aktører og med god tid til debat blandt de mere end 100 repræsentanter og aktive medlemmer fra Træsektionen. Spørgeskemaanalyse Som en optakt til temamødet blev der i februar 2015 sendt et spørgeskema ud til 704 virksomheder. 95 besvarede spørgeskemaet - det svarer til 13 procent, resultaterne skal tolkes med lidt forsigtighed. Men af de 13 % der har svaret, er det omkring halvdelen der har arbejdsmiljø og sikkerhed med som en konkret del af planlægningen af alle opgaver, men godt 40 % har det med ved nogle opgaver. Arbejdsmiljø og sikkerhed er med andre ord absolut en del af hverdagen og planlægningen i rigtig mange virksomheder. Tilsyneladende har bygherrer og rådgivere ikke helt det samme fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. For i knap halvdelen af besvarelserne er der svaret, at de stort set aldrig oplever at give pris på en opgave, hvor arbejdsmiljø er tydeligt beskrevet. Glædeligt er det, at der var en overvejende positiv holdning til Arbejdstilsynet de fleste synes, at det er ok, at Arbejdstilsynet kommer på besøg, og over 60 % svarede, at de havde en fin dialog med den tilsynsførende. De barske realiteter Efter en kort introduktion af temaet og spørgeskemaanalysen fik Jakob Ugelvig Christiansen, Dansk Byggeris arbejdsmiljøafdeling, ordet for at fortælle os, hvordan det egentlig ser ud med arbejdsulykkerne om alvorlige ulykker i træsektoren, om handleplanen og om øvrige tiltag. Det har vist sig, at årsagerne til alvorlige arbejdsulykker rundt regnet fordeler sig sådan at ca. 2 1/3 skyldes selve udførelsen, dvs. at virksomheden eller den ansatte kan være ansvarlig 2 1/3 skyldes fejl og mangler i planlægning hos entreprenør 2 1/3 skyldes fejl og mangler i projektering og planlægning hos bygherren og rådgiveren Målt på alvorlige ulykker, der giver mere end tre ugers fravær, er det desværre ikke lykkedes at knække ulykkeskurven inden for tømrerfaget. Det er denne barske realitet, der er afsættet for temamødet. Om at tænke arbejdsmiljø Til at sætte rammen for drøftelserne, havde tømrermester Mads Stadsgaard indvilliget i at fortælle om hans praktiske erfaringer med at forebygge ulykker. Mads havde via en såkaldt forebyggelsespakke fået assistance til at arbejde med at imødegå ulykker og nedslidning i hans virksomhed. Resultaterne var dokumenteret i en film, der blev vist, og som dannede baggrund for en snak om, hvordan han i en mindre tømrervirksomhed arbejder målrettet med arbejdsmiljø som en del af virksomhedens forretningsmodel. Foto: Kenneth Godtkjær 2

3 Foto: Kenneth Godtkjær Budskabet var klart nok det er en god forretning at tænke arbejdsmiljø, og sætter man det i system, så underbygger et godt arbejdsmiljø en effektiv virksomhedsdrift, hvor medarbejdernes holdning og fokus er på at gøre tingene rigtigt første gang. Efter Mads Stadsgaard blev Karin Bundgaard, Alectia, inviteret op i sofaen, for at fortælle om en bygherrerådgivers holdning til at sikre et godt arbejdsmiljø. Spørgsmålet er, om arbejdsmiljø er noget bygherrerne beskæftiger sig med tænker de overhovedet i de baner, og er rådgiverne gode nok til at tænke på arbejdsmiljøet i udførelsesfasen? Karin Bundgaard forklarede, at bygherrerne har en forpligtelse i forhold til at tage hånd om, at arbejdsmiljøet håndteres i en byggesag. Men bygherrerne er mange og forskellige der er mange ikke-professionelle, ligesom mange bygherrer fortsat skal mindes om deres forpligtelser. Rådgiverbranchen kan påtage sig at hjælpe bygherren med at opfylde forpligtelsen, og det benytter de professionelle bygherrer sig ofte af. Men den forpligtelse der påhviler bygherrerne generelt, er nok ikke gået op for alle endnu. Den sidste gæst i sofaen var Per Stig Jørgensen fra Dansk Byggeri. Per Stig er netop nu i gang med at udvikle kursusmateriale og tjeklister, som skal hjælpe os udførende med at huske at tænke arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen. Om hvor vigtigt det er, at man får arbejdsmiljøet indarbejdet i udbuddene, så alle byder på det samme grundlag, og så arbejdsmiljø og sikkerhed er inkluderet hos alle. Per Stig anbefalede, at der altid bliver lavet en klar aftale mellem bygherren og koordinatoren om hvilke arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige opgaver koordinatoren skal stå for, og hvilken rolle han i øvrigt skal spille. Endelig slog Per Stig fast, at det er vigtigt, at alle parter tager ansvar for et godt arbejdsmiljø. Det er tjekket, at ha tjek på tingene Efter de tre indlæg udspandt der sig en livlig debat ud fra spørgsmålet: Hvis vi skal knække ulykkeskurven, hvor skal der så sættes ind og med hvad? 2 Hvad gør I i egen virksomhed? 2 Hvad kan Dansk Byggeri og Træsektionen gøre? 2 Og Arbejdstilsynet og tilsvarende samarbejdspartnere? Der var mange gode input, blandt meget andet blev det nævnt, at der er brug for en kultur-/holdningsændring til det med arbejdsmiljø og sikkerhed fra at være for tøsedrenge til at det er tjekket, at ha tjek på tingene. Man skal involvere svendene stille krav og give ansvar. Det handler om sikkerhed for den enkelte men også om at branchen skal kunne tiltrække dygtige medarbejdere i fremtiden, hvilket kan være svært, hvis der klæber sig dårlige arbejdsmiljøoplevelser til branchen. Der skal holdes seriøse sikkerhedsmøder og tidsplanerne skal være realistiske. Og man skal turde blande sig det handler i sidste ende om at vise omsorg for kollegaerne. Foto: Kenneth Godtkjær Foto: Kenneth Godtkjær 3

4 Foto: Kenneth Godtkjær Foto: Kenneth Godtkjær Der blev desuden peget på behovet for informationsmateriale til ikke-professionelle bygherrer, der beskriver deres forpligtelser i forhold til at sikre et ordentligt arbejdsmiljø på en byggesag. Et område som Dansk Byggeri sammen med Træsektionen kunne understøtte med vejledninger. Efter debatten var direktør i Arbejdstilsynet Peter Vesterheden inviteret til at komme med sit bud på, hvordan vi får antallet af alvorlige ulykker ned. Arbejdstilsynet har en kompleks rolle som både myndighed og samarbejdspartner. Det er en balanceakt, og derfor selvfølgelig let at komme i modvind. Samtidig kan det være svært for ikke at sige umuligt at behandle alle sager ens. For dels er der tale om forskellige tilsynsførende, dels skal sagerne ses i sammenhængen forhistorien hører med. Efter Peter Vesterhedens indlæg var det uundgåeligt, at enkelte frustrerede tømrermester skød på direktøren for Arbejdstilsynet. Fx nævnte en, at gule og røde smileyer belaster urimeligt længe i fødevarebranchen kan man slippe af med dem, når der er rettet op på forholdet i byggebranchen skal den stå på hjemmesiden i et halvt år. Peter Vesterheden tog kritikken med ophøjet ro, og var bestemt lydhør og positivt indstillet på, at der skal være mere dialog og samarbejde. Som en afslutning på temamødet interviewede ordstyrer Michael H Nielsen formanden for Træsektionens arbejdsmiljøudvalg Flemming Kjærgaard om, hvad han tager med sig fra mødet. Flemming konstaterede, at vi bestemt skal kigge på rådgivere og bygherrer, men at vi skal huske også at kigge på os selv de udførende. Da regeringens handleplan blev præsenteret, besluttede Træsektionens bestyrelse fra starten at gå aktivt ind i arbejdet med at få knækket ulykkeskurven sammen med Træsektionens arbejdsmiljøudvalg. Der har været flere artikler i Træsektionens nyhedsbreve her har fokus været på den udførende, og den indsats fortsætter vi. Flemming pegede på, at der som opfølgning på temamødet skal udarbejdes en vejledning til den private/ikke-professionelle bygherre om deres ansvar i forhold til arbejdsmiljøet og sikkerheden. 2 Se film om forebyggelsespakker på YouTube Læs om forebyggeelsespakkerne på -virksomheder.htm 4

5 UDDRAG FRA Spørgeskemaanalysen Hele analysen ligger på - under for medlemmer. Figur 2: Er arbejdsmiljø og sikkerhed en konkret del af planlægningen af hver eneste opgave i din virksomhed? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja, ved stort set alle opgaver Ja, ved nogle opgaver Nej Ved ikke Figur 2 viser, at omkring halvdelen mener, at arbejdsmiljø og sikkerhed er en konkret del af planlægningen ved stort set alle opgaver. Stort set ingen mener, at arbejdsmiljø og sikkerhed ikke er en konkret del af planlægningen ved nogle eller alle opgaver. Foto: Kenneth Godtkjær Figur 4: Udbudsmaterialet og arbejdsmiljøfokus Hvor ofte oplever I, at I giver pris på en opgave, hvor arbejdsmiljø er tydeligt beskrevet i udbudsmaterialet fra bygherren 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stort set aldrig Ved ca. 25% Ved ca. 50% Ved ca. 75% af alle udbud af alle udbud af alle udbud Ved stort set alle udbud Ikke relevant Foto: Kenneth Godtkjær Figur 4 viser, at knap halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen stort set aldrig oplever, at arbejdsmiljø er tydeligt beskrevet i udbudsmaterialet fra bygherren. Desuden er det et fåtal af virksomhederne, som oplever, at det er beskrevet ved 75 % eller mere af alle udbud. Figur 8: Hvor enig er du generelt i følgende udsagn? Vi lærte ikke noget af besøget fra Arbejdstilsynet Den/de tilsynsførende var dygtige og kompetente Vi havde en ordenlig dialog med tilsynsførende Det er grundlæggende i orden eller godt at Arbejdstilsynet kommer på bygge- og anlægspladserne 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Figur 8 viser, at de fleste synes, at der ok, at Arbejdstilsynet kommer på besøg, og at dialogen er ok. I noget mindre omfang fandt man, at de tilsynsførende var dygtige, og at man lærte noget af besøget. Foto: Kenneth Godtkjær 5

6 Enfamiliehus hvor radonsug er udført med sugebrønde og rør ført gennem fundament til samlingsrør placeret ude. Radon Bygningsreglementet BR10 kræver, at indstrømning af radon i nye bygninger bliver begrænset og anbefaler desuden, at man også i de ældre bygninger nedbringer radonniveauet. Landsdækkende undersøgelser viser, at cirka bygninger i Danmark har for højt radonniveau i indeklimaet de fleste er enfamilie-, række- eller kædehuse. Radonproblemer er især knyttet til rum med gulve og vægge direkte mod jord, fx i kældre eller i stueetagen af bygninger med terrændæk. Radonsikring - nye bygninger Erfaringsblad (99) Erstatter: (99) : Radonsikring nye bygninger Nøgleord: Kældre, nybyggeri, radonsikring, radonsug, terrændæk Erfaringsbladet beskriver, hvor der kræves særlig omhyggelig udførelse og opmærksomhed på tæthed i forbindelse med nybyggeri, så radon ikke trænger gennem terrændæk, kældervægge og -gulve. Desuden gennemgås etablering af radonsug med og uden ventilator fra et egnet kapillarbrydende lag til aftræk over tag. I nybyggeri er det vigtigt, at disponere omfang og placering af gennemføringer i terrændækket. Radonsug i eksisterende enfamiliehuse Erfaringsblad (13) Nøgleord: Drænlag, kapillarbrydende lag, radonsug, småhuse, terrændæk Det mest effektive er et radonsug, som kan transportere radonholdig luft i jorden under en bygning gennem et rør til afkast over taget. Erfaringsbladet beskriver opbygning og funktion af både aktivt som passivt radonsug, og hvordan det kan etableres i de fleste enfamilie-, række- og kædehuse. 2 FIND RADONBLADENE via Vælg BYG-ERFA-erfaringsbladene under FIND DET HURTIGT i menuen til højre. Log dig ind med dit medlemsnummer og telefonnummer. 6

7 Terrændæk, hvor det kan være vanskeligt at udføre en tæt radonsikring. 7

8 Ta en lærling det er ikke så farligt Det er vigtigt, at der bliver uddannet gode tømrere, og her har alle tømrervirksomheder et medansvar så ta en lærling. Selvfølgelig kan det ske, at der opstår tvister mellem virksomhed og lærling, men det må ikke afholde nogen - de fleste aftaler med lærlinge går nemlig godt. Korte uddannelsesaftaler Nogle virksomheder har måske svært ved at påtage sig et helt uddannelsesforløb, men så kan man i stedet vælge at indgå en kort uddannelsesaftale. Virksomheden har kun det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen i sin egen aftaleperiode. 2 Aftalen skal indeholde mindst én praktikperiode og ét skoleophold i hovedforløbet 2 Aftalen kan omfatte grundforløbet eller grundlæggende praktisk oplæring (ny mesterlære) 2 Man kan indgå flere aftaler løbende og uafhængigt af hinanden men det er vigtigt at forlængelsen af uddannelsesaftalen sker inden uddannelsesaftalens ophør 2 Der er kun prøvetid én gang mellem samme aftaleparter 2 Virksomheden har kun det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen i sin egen aftaleperiode 2 Begynder lærlingen efter afslutning af en kort uddannelsesaftale ikke på en ny aftale, har lærlingen ret til at blive optaget i skolepraktik, hvis den valgte uddannelse udbydes med skolepraktik, og hvis lærlingen opfylder reglerne Konflikthåndtering Og skulle det gå galt med relationen så kontakt Dansk Byggeri, så problemerne bliver håndteret på den rigtige måde fra start. Dansk Byggeri tilbyder at deltage som bisidder ved møder i det lokale uddannelsesudvalg, og kan hjælpe med til enten at få løst konflikten, eller få afsluttet forholdet på den rette måde, så man undgår at ende med en kedelig lærlingesag. 2 Foto: Colourbox Lærling Se film på Tømreruddannelsen Filmen fortæller lidt om tømreruddannelsen på skolen om hvad de lærer og forventningerne til hvad de skal kunne, når de kommer ud i praktik. Mester og lærling Filmen fortæller om det positive ved at have en lærling om at de er et aktiv for virksomheden, og bringer ny viden med til de gamle. Om glæden ved at være kommet i gang og opleve at man er en, der bliver regnet med. Hvad laver en tømrer? Mød tømrerlærlingene Sonja og Muhammed, som er med til at bygge fremtiden 8

9 Hvad koster en lærling Ved årets generalforsamling var der en der spurgte hvad koster en lærling? Dansk Byggeri har undersøgt mulighederne for, i forhold til de konkurrenceretlige regler, at udregne virksomhedernes omkostninger ved at have lærlinge. Men det forholder sig sådan, at det er forbudt for Dansk Byggeri at udarbejde et skema, som er udfyldt på forhånd. Dansk Byggeri har i stedet udarbejdet et par regneark med de faste lærlingeomkostninger et for almindelige lærlinge, og et for eux-lærlinge. Skemaerne kan hver enkelt virksomhed udfylde med egne tal, og på den måde opbygge sit eget kalkulationsgrundlag. Regnearkene ligger på under Find det hurtigt. Udfyld de pinkfarvede felter under Grundlag for beregninger. Når man skriver et tal i disse felter, vil de ovenstående felter automatisk blive udfyldt, og på den måde udregnes omkostningerne, som den enkelte virksomhed har for sine lærlinge. Kontakt Jesper Juul Sørensen, , hvis du har spørgsmål til regnearket. 2 Dansk Byggeri har desuden også udarbejdet et udregningsark til elevers løntrin. Find det på under Find det hurtigt Bukkestilladser Et nyt faktaark og en film fra BAR Bygge & Anlæg viser, hvordan du kan opstille og nedtage bukkestillads og samtidig være sikret mod nedstyrtning. Faktaarket giver desuden råd og vejledning til, hvordan bukkestilladser i øvrigt anvendes forsvarligt. Siden januar 2012 har Arbejdstilsynet haft regler om, at når man anvender rulle- og bukkestillads, skal man være sikret mod nedstyrtning både ved opstilling, brug og nedtagning. Det problem blev for rullestilladsernes vedkommende løst ved, at BAR Bygge & Anlæg indførte en ny metode, hvor man ved hjælp af rækværk og stilladsdæk var sikret hele vejen op og ned. Denne metode har BAR Bygge & Anlæg nu også indført på bukkestilladser, dog med lidt variation, fordi der er tale om en anden type stillads. Begrænset stilladshøjde på 2,20 - ekskl. opklodsning For at forebygge fysisk belastende arbejdsstillinger og fare for nedstyrtning anbefaler BAR Bygge & Anlæg kun at opstille bukkestilladser med en maksimal stilladshøjde på 2,20 meter (ekskl. opklodsning). Man kan godt opstille bukkestilladser over 2,20 meter, men det kræver, at arbejdsgiver udformer en instruktion, der sammen med fabrikantens brugsanvisning beskriver, hvordan arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Alternativt bør andre stilladsløsninger vælges. 2 Find faktaark og film på 9

10 Norge kalder Der er mange danske virksomheder, der gerne vil arbejde i Norge, og de vil gøre det på ordentlige vilkår: Ret skal være ret, og snyd skal bekæmpes. Men virksomhederne bliver ofte også frustrerede over de mange komplicerede regler og procedurer, de skal efterleve fortæller Anita Kurowska Larsen, chefkonsulent i Dansk Byggeri. Norge Samlet set skal en virksomhed regne med at skulle melde sig ved mindst tolv myndigheder og instanser. Også selv om byggeopgaven måske kun varer tre uger. Og det er både tidsmæssigt og pengemæssigt en stor investering. Derfor er det ekstra vigtigt, at virksomhederne tænker langsigtet og arbejder fra starten af på at få flere opgaver i Norge. For én lille opgave kan det slet og ret ikke betale sig. Siden sidste udgave af vejledningen (2013) er der kommet to væsentlige ændringer i de norske regler, der medfører yderligere administrative problemer for danske virksomheder: 1) Personlig ID-kontrol Alle ansatte udsendt på byggeopgaver skal møde op til personlig ID-kontrol på ét af de særlige 42 skattekontorer i Norge. I den forbindelse bliver medarbejderne tvunget til at få et norsk skattekort, uanset om de måske kun er i Norge på en kort opgave. Vejledningen koster kroner, men er gratis for medlemmer af Dansk Byggeri. Læs mere om vejledningen på www. danskbyggeri.dk/norge og bestil den i servicebutikken. 2 2) Ny A-melding Virksomheden er nu forpligtet til at foretage en månedlig indrapportering af udbetalt løn og godtgørelser. Også dette gælder uafhængig af skattepligt i Norge. At sætte sig ind i reglerne er en langhåret affære, og her er det vores opgave at hjælpe virksomhederne med praktiske værktøjer. Sådan er Norgesvejledningen, der er lavet med udgangspunkt i de problemer, virksomhederne møder i deres dagligdag, siger Anita Kurowska Larsen. Låse- og Sikringsteknikere i Dansk Byggeri inviterer til temamøde om sikring af bygninger. Arbejder du med låse- og sikringsteknik i din virksomhed? Så kunne du måske tænke dig at høre om nogle af de nyeste produkter og systemer indenfor såvel mekanisk som elektronisk sikring. Justitsministeriets initiativer for at knække indbrudskurven og den seneste debat om at bringe en bedre indbrudssikring ind i byggelovgivningen har gjort spørgsmålet om kendskab til og valg af de rigtige produkter mere og mere aktuel. Låse- og Sikringsteknikere inviterer derfor i samarbejde med ABUS-Gruppen til et temamøde om nogle af de nyeste og sikreste produkter på markedet. Temamødet holdes som et gå-hjem-møde Du kan tilmelde dig temamødet via Låseog Sikringsteknikeres hjemmeside, som du finder på dette link: Vær opmærksom på, at det desværre kun er muligt at tilbyde et begrænset antal pladser, som vil blive tildelt efter først-tilmølle princippet. Venlig hilsen 19. maj 2015 kl. 14:00 hos ABUS-Gruppen Nordic A/S, Egeskovvej 2A, 8700 Horsens hvor programmet ser ud som følger: Sekretariat: Jan Alstrøm 2 Låsecylindre og låsesystemer Tlf.: Mobil: Øvrige låse, bl.a. containerlåse Nørre Voldgade København K 2 Andre mekaniske sikringsprodukter 2 Enkle overvågningssystemer 10

11 Vurdering af skader forårsaget af trænedbrydende svampe kræver specialviden Foråret er typisk den tid, hvor der opdages flest biologiske skader i træværket i private hjem. Skaderne opdages når vinduerne skal males eller taget ses efter. Når boliger skifter ejer opdages skjulte skader typisk i forbindelse med renovering af bad og køkken. Skader kan også ses i udendørs træværk i carport, udhus, hegn eller på legeredskaber af træ. 2 Af Elisabeth Morsing, Faglig leder Træ og Miljø, Teknologisk Institut Når træ bliver opfugtet, er der risiko for angreb af trænedbrydende svampe. Indendørs kan fugten komme fra skader på bygningsdele eller være forårsaget af fejlfyldte konstruktioner. Det er vigtigt at kende årsagen, for at kunne sikre den rigtige bekæmpelse. Ligeledes er kendskab til konstruktionen, og til risikoen for fremtidig opfugtning nødvendig. Er udskiftning af træ nødvendigt eller ej Specielt ved mistanke om angreb af Ægte Hussvamp er det vigtigt, at få lavet en sikker artsbestemmelse, da renovering efter Ægte Hussvamp kræver særlige forholdsregler. Det er vigtigt, at udskifte angrebet træ i tilstrækkeligt omfang, men er der kun tale om lettere nedbrydning af mindre farlige svampetyper, og er risikoen for fremtidig opfugtning minimal, er det måske kun nødvendigt med begrænset eller måske endda ingen udskiftning af træ. Igennem mange år er der ved angreb af trænedbrydende svampe blevet skelnet mellem dækningsberettigede svampeskader og ikke dækningsberettigede rådskader. Hvem skal betale - husejer eller forsikringsselskab? Er det råd eller svamp? Teknologisk Institut har tilbage i 1990 udarbejdet Definition af svamp og råd, som nærmere beskriver de to skadetyper. Kort beskrevet er en svampeskade en skade, hvor træ hurtigt er blevet nedbrudt af en trænedbrydende svamp. Modsætningen til dette er rådskaden, hvor der er foregået en langsom nedbrydning forårsaget af svampe og bakterier. Det beror på en vurdering om en skade kan betragtes som en svampeskade eller en rådskade. Det er vigtigt, at vurderingen laves af et uvildigt laboratorium, som hverken tilgodeser forsikringsselskabets eller husejers interesse. Men grænserne er vide - hvad er hurtigt, hvad er langsomt? Hvornår er det de råddannende organismer, som har overtaget, så skaden vurderes som en rådskade, og hvornår er det de trænedbrydende svampe, som har overtaget? Og er grunden til skaden manglende vedligeholdelse, en skjult konstruktionsfejl eller en pludselig udefra kommende skade? Analyse Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg har lang tids erfaring med uvildig vurdering af fugtbetingede biologiske skader. På laboratoriet kan vi ved mikroskopi af nedbrudt træ identificere svampe, og på baggrund af mikroskopien - sammenholdt med en makroskopisk vurdering og oplysninger om den skadede konstruktion - kan vi vurdere om en prøve kan betegnes som en råd- eller svampeskade. På svampelaboratoriet, som ligger i Taastrup, analyserer vi prøver fra dag til dag. Prøverne kan sendes til os, eller man er velkommen til at komme forbi med prøverne. En snak om skadestedet eller måske et par billeder sikrer den bedste vurdering af en skade. Afhængig af skadens omfang er det ofte en god idé at tilkalde en af instituttets byggetekniske konsulenter til at undersøge skaden på stedet. Måske er de fugttekniske problemstillinger komplicerede, og der kan være flere årsager til, at en trækonstruktion bliver nedbrudt. Med en grundig byggeteknisk undersøgelse som udgangspunkt kan konsulenten beskrive, hvad der skal gøres: 2 Hvordan kan man fjerne fugten? 2 Hvor meget træ skal udskiftes? 2 Er der brug for forstærkning, imprægnering eller andre tiltag? Dette for at sikre, at reparationen bliver udført, så man samtidig forebygger, at der opstår nye skader. For nærmere oplysninger og kontakt se:

12 Nyhedsbrev udgivet af Træsektionen under Dansk Byggeri, april 2015 Dansk Byggeri, 1358 København K, telefon Redaktion: Margrethe Petri Godtkjær Opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Jørn Thomsen / Elbo Grafisk A/S Papir: 200 g multiart, mat Under Hjelmene avisen om byggeriets arbejdsmiljø Arbejdsmiljøavisen Under Hjelmene er med til at skabe dialog og debat om arbejdsmiljø i bygge og anlæg. Avisen bliver skrevet af ledere og medarbejdere fra byggepladserne. Formålet med avisen er blandt andet at skabe interesse hos håndværkere og ledere om at skabe et godt arbejdsmiljø på byggepladserne. Avisen er gratis, og I kan få den tilsendt direkte til virksomhedens hovedadresse, hvorfra den frit kan fordeles i skurerne. Avisen er gratis ud i skurvognene med den! Historierne er hentet direkte fra byggepladserne, og redaktionen søger altid gode eksempler, der kan skabe debat, dialog og inspiration. Hvis jeres virksomhed har en god historie, vil redaktionen meget gerne høre fra jer på underhjelmene@underhjelmene.dk. Under Hjelmene skrives af frivillige kræfter blandt arbejdsmiljøledere og medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen. Avisen har et oplag på eksemplarer og udgives to gange om året. 2 Bestil eller hent avisen Du kan få tilsendt så mange eksemplarer, som du har brug for af avisen, hvis du skriver dig på abonnementslisten. Ring eller skriv til Arbejdsmiljøafdelingen i Dansk Byggeri på eller bra@danskbyggeri.dk. Elektronisk udgave af avisen Hjelmene/UnderHjel184841/#/1/ Vil du på kursus? Find et kursus på Vælg kurser i den grønne bjælke og se her hvilke kurser, der allerede er planlagt. Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.