pressemeddelelser om det, der desværre fylder i mange tømrermestres hverdag fx det dårlige udbudsmateriale og de dårlige betalere.

Transkript

1 Nyhedsbrev September 2016 sektionen Risikostyring Træsektionen har de seneste år holdt et temamøde i forbindelse med generalforsamlingen. Temaerne har været aktuelle og vigtige emner af betydning for Træsektionens medlemmer, og udgangspunktet har altid været en positiv og konstruktiv indgang til emnet og det er heldigvis lykkedes hver gang. De seneste tre temaer har på hver deres måde berørt begrebet risikostyring. Som optakt til de tre temamøder har Træsektionen hvert år gennemført en spørgeskemaanalyse med udgangspunkt i årets tema blandt andet for at fornemme hvor branchen befandt sig i forhold til emnet, og for at give de forskellige oplægsholdere et fælles grundlag at tale ud fra. Temamøderne er resulteret i vejledningerne Bedre udbud vejen til det succesfulde byggeri og Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen. I år var overskriften Tømrerbranchens fremtid hvad venter os? Temamødets fire oplæg blev gennemgået i nyhedsbrevet i juli Det er med stor fornøjelse, at jeg nu kan konstatere, at vi er blevet hørt. Spørgeskemaanalysen fra temamødet i år er blevet brugt i forbindelse med flere pressemeddelelser om det, der desværre fylder i mange tømrermestres hverdag fx det dårlige udbudsmateriale og de dårlige betalere. Og det er vigtigt at vi bliver hørt. For der er brug for, at bygherrerne og rådgiverne vågner op og forstår, at i sidste ende, er det en dårlig forretning at bygge på et grundlag der resulterer i unødvendige konflikter og i sidste ende i dårligt byggeri. Men desværre er det næppe nok til, at der for alvor sker noget der er risiko for, at det hurtigt går i glemmebogen igen. Vi er også nødt til selv at sige fra det er her risikostyringen kommer ind. Vi skal sige nej tak til at regne priser efter ufærdige tegninger og beskrivelser og vi skal sige nej til urimelige betalingsbetingelser og sige stop, hvis betalingerne ikke falder til aftalt tid. Så længe vi bare fortsætter, er der stor risiko for, at det ikke bliver bedre. Risikostyring er også at sige fra. Niels Moestrup Formand for Træsektionen Foto: Colourbox

2 Uddannelsesaftaler Få overblik over uddannelsesaftaler Der er flere former for uddannelsesaftaler i forbindelse med ansættelse af en lærling. Find den aftaleform, som passer netop din virksomhed. Læs også om, hvordan du skal forholde dig omkring ferie og værktøjskasse. Almindelig uddannelsesaftale Denne aftaleform er den almindelige og velkendte måde at lave en uddannelsesaftale på. Aftalen omfatter alle praktik- og skoleophold, eventuelt uden grundforløbet. Virksomheden har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen i hele aftaleperioden. Lærlingen ansættes i virksomheden som lønmodtager med lærlingeløn. Aflønningen sker efter branchens gældende overenskomst for lærlinge. Der er en gensidig prøvetid på tre måneder, hvorefter aftalen er uopsigelig. Opsigelse af kontrakten i prøvetiden kan ske uden begrundelse og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden. Ny mesterlære Hele eller næsten hele det første år af uddannelsesaftalen gennemføres som praktisk oplæring i virksomheden, og træder i stedet for grundforløbet på en erhvervsskole, som de andre lærlinge skal gennemføre. Den praktiske oplæring afsluttes med, at lærlingen gennemfører en praktisk opgave, som mester og kontaktlærer udformer i samarbejde. Opgaveløsningen foregår typisk i virksomheden og vurderes godkendt/ikke godkendt af mester og kontaktlærer i fællesskab. Virksomhed, lærling og erhvervsskole udarbejder en personlig uddannelsesplan for lærlingen. I uddannelsesplanen fastlægger man de mål, lærlingen skal nå i løbet af det første år i virksomheden, og der suppleres eventuelt med korte ophold på skolen. Herefter fortsætter lærlingen i hovedforløbet på samme måde som andre lærlinge. Aftalen omfatter som udgangspunkt hele praktik- og skoleforløbet, men behøver dog kun at omfatte den grundlæggende praktiske oplæring og én skoleperiode og én praktikperiode i hovedforløbet. Virksomheden har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen i hele aftaleperioden. Lærlingen ansættes i virksomheden som lønmodtager med lærlingeløn. Aflønningen sker efter branchens gældende overenskomst for lærlinge. Der er en gensidig prøvetid på tre måneder, hvorefter aftalen er uopsigelig. Opsigelse af kontrakten i prøvetiden kan ske uden begrundelse og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden. Kort uddannelsesaftale For virksomheden, der er fuldt ud godkendt som praktiksted, men som ikke kan påtage sig et helt uddannelsesforløb. Eller for den stærkt specialiserede virksomhed, som derfor kun kan varetage en del af uddannelsen. Aftalen skal indeholde mindst én praktikperiode og ét skoleophold i hovedforløbet. Men aftalen kan altid forlænges eller ændres til en almindelig aftale, der gælder for resten af uddannelsen. 2 Foto: Ricky John Molloy Aftalen kan omfatte grundforløbet eller grundlæggende praktisk oplæring (ny mesterlære).

3 Virksomheden har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen i hele aftaleperioden. Foto: Ricky John Molloy Foto: Hanne Gabel Christensen Flere aftaler kan indgås løbende og uafhængigt af hinanden. Der er kun prøvetid én gang mellem samme aftaleparter. Virksomheden har kun det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen i sin egen aftaleperiode. Begynder lærlingen efter afslutning af en kort uddannelsesaftale ikke på en ny aftale, har lærlingen ret til optagelse i skolepraktik, hvis den valgte uddannelse udbydes med skolepraktik, og hvis lærlingen opfylder reglerne (EMMA-kriterierne: Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende). Der er en gensidig prøvetid på tre måneder, hvorefter aftalen er uopsigelig. Opsigelse af kontrakten i prøvetiden kan ske uden begrundelse og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden. Delaftale Hvis en lærling i skolepraktik under praktikundervisning i en virksomhed skal deltage i virksomhedens produktion, skal der indgås en delaftale. En delaftale er en uddannelsesaftale om delvis praktikuddannelse og kan derfor ikke omfatte skoleophold. Der skal indgås en aftale mellem skolepraktiklærlingen og virksomheden skolen kan være bindeled. Der er ingen tidsmæssig begrænsning for varigheden af en delaftale ud over den naturlige begrænsning der ligger i, at delaftalen kun kan omfatte én praktikperiode. Virksomheden har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen i hele aftaleperioden. Lærlingen ansættes i virksomheden som lønmodtager med lærlingeløn. Aflønningen sker efter branchens gældende overenskomst for lærlinge. Der er en gensidig prøvetid på tre måneder, hvorefter aftalen er uopsigelig. Opsigelse af kontrakten i prøvetiden kan ske uden begrundelse og uden varsel. Deltagelse i skolepraktik medregnes ikke i prøvetiden, når en lærling indgår en uddannelsesaftale. Hvis en lærling har haft en delaftale med en virksomhed og efterfølgende får en uddannelsesaftale med den samme virksomhed, medregnes den tid lærlingen har haft en delaftale i prøvetiden. Det skal fremgå af aftalen, at lærlingen er optaget til skolepraktik. Efter delaftalens ophør er lærlingen berettiget til at vende tilbage til skolepraktikordningen. Hvis aftalen ophæves i prøvetiden, eller hvis virksomheden ønsker aftalen ophævet senere, skal skolen foretage en vurdering af, om lærlingen fortsat opfylder egnethedsbetingelserne. Der er mulighed for at afkorte en delaftale. En skolepraktiklærling kan ikke indgå delaftale med en virksomhed i udlandet, fordi erhvervsuddannelsesloven kun gælder i Danmark. Kombinationsaftale I en kombinationsaftale indgår lærlingen aftaler med to eller flere virksomheder, så delaftalerne tilsammen omfatter hele uddannelsen inklusiv skoleophold. Når virksomhederne indgår aftalerne, fastlægger de, hvilke perioder lærlingen er tilknyttet den enkelte virksomhed. Det kan foregå på flere måder: Lærlingen kan enten tilbringe praktiktiden 3

4 Foto: Hanne Gabel Christensen skiftevis i de deltagende virksomheder i perioder på for eksempel et halvt år ad gangen eller i et forløb, hvor virksomhedernes uddannelsesaftaler med lærlingen afløser hinanden i det fortløbende praktikforløb. Virksomhederne har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen i hver deres aftaleperiode. Det er et krav, at alle aftaler skal være på plads og dække hele uddannelsesforløbet, inden den første aftaleperiode begynder. Der er en gensidig prøvetid i den første virksomhed på tre måneder, hvorefter aftalen er uopsigelig. Opsigelse af kontrakten i prøvetiden kan ske uden begrundelse og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden. Værktøjskasse inkl. bogpakke Virksomheden skal udlevere værktøj i henhold til den værktøjsfortegnelse Træfagenes Byggeuddannelser har udarbejdet. Desuden skal lærlingen have en bogpakke. Bogpakken er elektronisk og login udleveres til lærlingen, når han eller hun begynder på uddannelsens hovedforløb på den lokale tekniske skole. Virksomheden vil efterfølgende modtage en opkrævning direkte fra Erhvervsskolernes Forlag, som udgiver bøgerne. Bogpakken koster 2.129,50 kr. ekskl. moms pr. 1. januar Udgifterne til værktøj og bogpakke afregnes efterfølgende efter nærmere aftale mellem virksomhed og lærling. Ferieloven Lærlinge med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og andet hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien, i det omfang lærlingen ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse. Er ansættelsesforholdet begyndt inden den 1. juli i et ferieår, har eleven en tilsvarende ret til betalt ferie i 25 dage i dette ferieår. Er ansættelsesforholdet begyndt den 1. juli eller senere i et ferieår har eleven, i forbindelse med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden mellem 1. oktober og 30. april, ret til 5 dages betalt ferie i dette ferieår. Feriefridage Lærlinge har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår. Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) Erhvervsskolerne kan indgå aftale med virksomheder om at flytte dele af undervisningen til virksomheden. Det gælder både for undervisning i skole- og praktikperioderne. Ved virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik gennemfører en virksomhed i en periode praktikundervisning på skolens vegne og på skolens ansvar. Lærlingen må ikke deltage i virksomhedens produktion. Det betyder efter fast praksis, at lærlingen skal være udover de øvrige ansatte, så han eller hun for eksempel udfører et givent stykke arbejde på vegne af en medarbejder i virksomheden, som samtidig instruerer og overvåger lærlingen og kvalitetssikrer arbejdet. I praksis anvender erhvervsskolerne virksomhedsforlagt undervisning som døråbner i forhold til en virksomhed. Virksomhedsforlagt undervisning fører ofte til en uddannelsesaftale. Mange lærlinge deltager formodentlig i produktionen. Der er ingen tidsmæssige grænser for varigheden af en aftale om virksomhedsforlagt undervisning. Skolen betaler skolepraktikydelse til lærlingen under den virksomhedsforlagte undervisning. En aftale om virksomhedsforlagt undervisning kan indeholde bestemmelser om, at skolen betaler virksomheden for at undervise lærlingen. 4

5 Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Læs mere om ansættelse af lærlinge på 5

6 Regionale kurser i Træsektionen Få nødvendig opdatering på viden og regler uden at spilde tiden I Kursus & Udvikling gør vi os umage for at sikre, at Træsektionen udbyder relevante kurser med høj kvalitet til sektionens medlemmer. Hver vinter reviderer vi sammen med Træsektionens bestyrelse det inspirationskatalog, som regionsudvalgene vælger kurser ud fra. Udvalget er nøje udviklet i et samarbejde mellem Træsektionen og Dansk Byggeris Arbejdsgiversekretariat, Arbejdsmiljøafdeling, Juridisk Afdeling og de mange fageksperter i Erhvervs- og brancheservice. Camilla Sandfeld, Kursus & Udvikling, Dansk Byggeri Kriteriet for at udbyde et kursus er strengt. Det skal være både relevant og nødvendig viden for Træsektionens medlemmer. Det skal være skåret så stramt, at alle går opdateret fra kurset og føler de har brugt deres tid fornuftigt. Og så skal det have en kvalitet, som man ikke finder andre steder. Det sikrer vi ved at bruge Dansk Byggeris konsulenter som undervisere. På nær et par enkelte byggetekniske kurser, hvor vi har håndplukket dygtige eksterne undervisere, bliver du på kurserne undervist af Dansk Byggeris konsulenter. Til daglig arbejder de tæt med alle aspekter af de sagsområder, som de underviser i. Deres væsentligste opgave er at sikre byggeriets interesser i jeres mange roller som arbejdsgivere, tilbudsgivere, underleverandører etc. Og hos dem er I absolut i de bedste hænder hvad enten det gælder byggeteknik, jura, overenskomst, arbejdsmiljø eller styring. Hold øje med, hvilke kurser Træsektionen udbyder i din region ved at læse Dansk Byggeris nyhedsbrev Kursus og Udvikling for din region eller ved at gå ind på Træsektionens hjemmeside under Kurser og Sek tions- og regionsarrangementer. 6

7 Trinskamler og platformsstiger Der er kommet to nye faktaark om arbejde i moderat højde ved hjælp af trinskamler og platformsstiger. Faktaarkene angiver løsninger til et mere sikkert arbejde i moderat arbejdshøjde, som ellers ofte har foregået fra traditionelle stiger. Løsningerne er dels mere sikre mod fald og dels giver de mulighed for, at mere arbejde kan udføres med begge hænder samtidig. fakta-ark-om-brug-af-trinskamler_print.pdf 7

8 IT IT IT-værktøjer kan gavne din forretning Er du på udkig efter IT-værktøjer til fx tidsregistrering, kvalitetssikring, økonomistyring mv. så har du som medlem af Træsektionen i Dansk Byggeri mulighed for ganske gratis at få indblik i konkrete IT-implementeringer i andre tømrervirksomheder. Mulighederne med IT-værktøjer er mange, og Træsektionens bestyrelse har derfor indgået en eksklusiv aftale med Byggeriets uvildige IT-rådgiver BASIT. BASIT har i de seneste 8 år hjulpet rigtigt mange håndværks- og entreprenørvirksomheder med at indkøbe og implementere IT-værktøjer herunder en del tømrervirksomheder. Men behovene er forskellige fra virksomhed til virksomhed og hvilket system skal man vælge? Det der passer den ene, er måske ikke det helt rigtige for den anden. Tag med når BASIT inviterer til inspirationsmøde, inden I går i gang med jeres næste IT-indkøb. Møderne er gratis for Træsektionens medlemmer. Find tid og sted og tilmeld dig på Hadbjerg Tømrerfirma - Mikkelsen & Søn A/S Fik styr på produktionen og papirerne med den rigtige produktionsstyringsløsning UDFORDRING Hadbjerg Tømrerfirma havde mange papirbaserede arbejdsgange. Fx når Claus var ude på en besigtigelse og tog billeder, lavede noter og opmålinger. Det foregik dels på papir, dels med billeder på telefonen. Når han kom hjem på kontoret, krævede det et stort arbejde at få samlet noter, printe og hente billederne ud af telefonen. Det hele blev samlet i en plastiklomme. Når han bestilte materialer blev bestillingen også lagt ned i plastiklommen for at have sagen samlet. Tilbud blev printet og lagt i plastiklommen. Den svend som skulle udføre sagen fik en kopi af plastiklommens indhold. LØSNING I dag opbevares alle informationer i én produktionsstyringsløsning, som er målrettet byggebranchen. Uanset om man er på byggepladsen eller kontoret, er det muligt at få fat i billeder, notater og opmålinger mv., og alle nye informationer, som kommer til undervejs i forhold til fx registrering af tid og materialeforbrug, bliver også lagt direkte på sagen. Alt i alt bedre overblik og en bedre økonomisk styring. Bytømreren Styrede væksten med det rigtige økonomisystem UDFORDRING Bytømreren ved Simon Jæger var i en lang periode inde i en god vækstfase, men med deres tidligere økonomisystem manglede de overblik over sagerne. Bogholderiet var det faste omdrejningspunkt og en flaskehals i forhold til at betjene organisationen med relevante informationer. Og jo flere og større sager virksomheden fik, jo mere risikabel blev væksten. Samtidig var der behov for, at den enkelte projektleder fik et bedre billede at entrepriserne undervejs i byggeprojekterne og fik mulighed for at godkende materialeindkøb og håndtere fakturaer elektronisk. LØSNING Virksomheden havde brug for et solidt sagsmodul som kunne sikre de rigtige økonomiske informationer specielt i forhold til de store entrepriser. I det nye system er det muligt for de relevante ansvarlige at følge op på projektudvikling i entrepriserne og dermed er risikoen ved projekterne blevet reduceret væsentligt. 8

9 Madsen og Grangård Fik sat strøm til kvalitetssikringen med det rigtige kvalitetssikringsværktøj UDFORDRING Madsen & Grangård havde allerede en god kvalitetssikringsproces de manglede bare at få sat strøm til den. Meget af arbejdet var papirbaseret, og det var en lidt bøvlet proces. LØSNING I dag har virksomheden en digital KS-løsning. En løsning der sikrer, at virksomheden nemt kan styre og administrere tilsynet og kvaliteten af deres byggeprojekter. Med løsningen er det nu nemt at knytte tegninger med registreringer og fotos fra marken mv. sammen, så al information for de enkelte byggeprojekter automatisk samles elektronisk. BASIT har hjulpet os med at få sat vores IT-krav i bokse, så vi nu har et klart billede af, hvad vi har brug for lige nu, og et overblik over hvad vores behov på sigt kan være, og hvordan vi kan løse dem med vores valgte leverandør, fortæller Tina Grangaard. Daurehøj Erhvervsbyg Én sags- og dokumenthåndteringsportal samler virksomhedens informationer Daurehøj Erhvervsbyg startede som en rendyrket tømrervirksomhed, men har udviklet sig til en hoved- og totalentreprenør med tømrerarbejdet i egenproduktion. UDFORDRING Deres tilbuds- og projektafdeling levede to forskellige liv, hvor tilbudsafdelingen arbejdede i én struktur og projektafdelingen i en anden. Når et tilbud blev vundet startede kampen om hvordan tilbudsafdelingens materiale kunne opbevares i projektafdelingens struktur. LØSNING Med deres nye sags- og dokumenthåndteringsportal arbejder tilbudsafdelingen og projektafdelingen i en ensartet og koordineret struktur. Tilbudsafdelingen opretter en sag med status af tilbud, hvor der bliver genereret en mappestruktur til hele sagsforløbet, og gemmer alt tilbudsmaterialet i de respektive mapper. Vinder de sagen, skifter den status til igangværende og projektafdelingen kan let finde alle de relevante informationer. Hver sag har sit eget sags-site, med oplysninger som fx kodeordet til byggeweb, kontaktoplysninger til underentreprenører, navn på projektleder, relevante links til indkøb af materialer og en grov tidsplan i forhold til afleveringsterminer på fx fundament, råhus, tag osv. IT IT 9

10 RECHTSANWALT Tysklandsvejledning - en eksportvejledning til danske bygge-, entreprenør- og anlægsvirksomheder Vil du til Tyskland så læs Tysklandsvejledning 2016 Vejledningen henvender sig til håndværkeren og entreprenøren, der vil udføre byggeopgaver i Tyskland. Det kan godt virke overvældende første gang, man skal udføre en byggeopgave i Tyskland, men hvis man ikke har sine anmeldelser og attester i orden, risikerer man store bøder, helt op til euro. Ingo Schulze Tysklandsvejledning õ oktober August , 2013, Dansk Byggeri, Nielsen Wiebe & Partner, Rechtsanwalt Ingo Schulze 1 Det er forbudt helt eller delvist at mangfoldiggøre indholdet i denne publikation uden tilladelse fra Dansk Byggeri, Nielsen Wiebe & Partner og Rechtsanwalt Ingo Schulze Derfor har Dansk Byggeri, Nielsen Wiebe og Partner og Rechtsanwalt Ingo Schulze udarbejdet en vejledning, der skal hjælpe håndværkeren og entreprenøren, der vil udføre byggearbejder i Tyskland primært uden fast driftssted med at undgå de værste faldgruber. Lavpraktisk hjælp Der er en del forskellige administrative procedurer at holde styr på. Derfor er vejledningen forsynet med en tidslinje, der viser, hvad man skal huske inden man går i gang, under byggeriet og efter projektets afslutning. Ud over selve vejledningen med beskrivelsen af reglerne er der et bilagshæfte med de fornødne tyske blanketter, som man kan kigge i samtidig med at man læser vejledningen. Vejledningen er gratis for Dansk Byggeris medlemmer bestil den i servicebutikken. Låse- og Sikringsteknikere er stadig på banen Låse- og Sikringsteknikere har nedlagt interessegruppen som selvstændig enhed pr. 30. juni 2016, men viderefører aktiviteterne direkte i Træsektionen i Dansk Byggeri, som interessegruppen i forvejen var tilknyttet. Låse- og Sikringsteknikere havde gennem de seneste år oplevet et vigende medlemstal, og da interessegruppen fandt, at der var gode muligheder for at varetage medlemmernes særinteresser direkte under Træsektionen, anså medlemmerne det ikke længere for hensigtsmæssigt at drive et selvstændigt sekretariat. På den ekstraordinære generalforsamling den 31. maj 2016, hvor samtlige medlemmer var mødt, blev det derfor enstemmigt vedtaget at nedlægge interessegruppen som en selvstændig administrativ enhed. Foto: Colourbox 10

11 BYG- ERFA blade ERFARINGSBLAD (99) EMNEORD Brandsikring Byggearbejde Byggeprocessen Renovering Bygningsfornyelse ERFARINGSBLAD (99) EMNEORD: Klimaskærm Renovering Tæthed Varmetab Indeklima ERFARINGSBLAD (21) EMNEORD: Fugtspærre Radonsikring Fundament Terrændæk Vægge Byggearbejde og brandværn ældre bygninger (99) En del af de brande, der forekommer i ældre bygninger, opstår i forbindelse med større eller mindre ombygninger, renoveringer og andre bygningsarbejder. Til brug for fredede ejendomme er der udgivet et cirkulære om brandværnsforanstaltninger ved bygningsarbejder. Cirkulæret er i vid udstrækning også anvendeligt ved andre ældre bygninger. Erfaringsbladet beskriver de særlige brandmæssige forhold i forbindelse med projektering, arbejdstilrettelægning, byggepladsens indretning, alarmering og selve arbejdets udførelse af både ombygninger, renoveringer og andre bygningsarbejder. MEGET VIGTIGT BLAD Lufttæthed i ældre bygninger efter renovering og fornyelse (99) Bygningsreglementet (BR15) stiller krav til lufttæthed i nybyggeri. Ved bygningsrenovering er der ikke tilsvarende krav til bygningens tæthed, men det forventes, at de fornyede bygningsdele er udført bedre/ tættere efter bygningsrenoveringen. Det er dog ikke altid, at indsatsen forbedrer lufttætheden i praksis, ofte konstateres det, at tætheden er blevet forringet. Det nye erfaringsblad gennemgår, hvilke krav der kan stilles til lufttæthed, og hvordan den kan opnås. Desuden angives, hvor der kræves særlig opmærksomhed, og hvordan forholdene kan kontrolleres. Fugtspærrer udførelsesdetaljer ved nybyggeri (21) Ved manglende, eller mangelfuldt udført, fugtspærre mellem en bygnings fundament og vægge er der både risiko for, at fugt suges fra jorden op i væggene ved kapillarvirkning og for indstrømning af radon. Erfaringsbladet beskriver udførelse af bygningsdetaljer ved en bygnings fundament. Selve udførelsesdetaljerne kan ses som trin-for-trin forløb på membran-erfa.dk. Alle Træsektionens medlemmer har adgang til online-versioner af alle byggetekniske erfaringsblade, både gældende og annullerede. Adgangen sker via Træsektionens web: via underpunk - tet Find det hurtigt BYG-ERFA erfaringsblade. 11

12 Nyhedsbrev udgivet af Træsektionen under Dansk Byggeri, september 2016 Dansk Byggeri, 1358 København K, telefon Redaktion: Margrethe Petri Godtkjær Opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Jørn Thomsen / Elbo Grafisk A/S Papir: 200 g multiart, mat Du ved jo godt Vælg de rigtige vinduer - for at imødegå indvendig kondens på karm og ramme at du har masser af fordele ved at være medlem af Træsektionen men husker du at bruge dem? Bruger du fx den gratis adgang til alle BYG-ERFA s erfaringsblade og tolv af Træinformations publikationer? De er ikke mere end nogle få klik væk gå ind på traesektionen.dk og vælg det ønskede under Find det hurtigt i menuen til højre. Og på hjemmesiden finder du mange andre gode input og henvisninger og desuden film og publikationer. Fx den nye pjece Vælg de rigtige vinduer for at undgå indvendig kondens på karm og ramme. Som alle øvrige publikationer fra Træsektionen ligger den på hjemmesiden, men du har også fået den her sammen med dette nyhedsbrev. Brug traesektionen.dk Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.