Omstilling til bæredygtighed i Danmark

Transkript

1 Omstilling til bæredygtighed i Danmark Niklas Pedersen, Cecilie Scheel, Miki Otkjær, Nanna Jo Poulsen Emil Saaby Steffen, Karin Kristensen Vejleder: Erik Gaden Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Gruppe 4, Hus 19.2, RUC, 1. semester 2012

2

3 Abstract Dansk: Vi står i dag overfor en miljømæssig krise, som vi er nødsaget til at indtænke i vores måde at leve og strukturere vores samfund på. Vi er fanget i en tankegang om evig økonomisk vækst, hvilket betyder, at samfundet konstant fokuserer på at skabe vækst for at udfylde det stadig stigende behov fra befolkningen om materielle goder. Dette har imidlertid voldsomme konsekvenser for miljø og klima, hvilket vil få store konsekvenser for vores samfund og i sidste ende borgernes velfærd. Dette må ændres. Der findes mange forskellige mekanismer og strukturer, som kan ændres og omstilles i en bæredygtig retning. Men alle disse ændringer har nogle konsekvenser, som skal indtænkes for at sikre borgernes og miljøets interesser. Velfærd skal ophøre med at afhænge udelukkende af mulighederne for at forbruge, men i højere grad handle om individets sociale forhold og forhold til naturen. Natur og økonomi skal ikke længere tænkes som usammenhængende, men i stedet som to faktorer, der i fællesskab arbejder mod et bæredygtigt samfund, som samtidig kan opfylde borgernes basale behov. English: Today we have an environmental crisis, that forces us to reconsider our way of life and how our societies are structured. Our mindset is fixed on eternal economical growth, which means that societies constantly focus on creating growth, to fulfill the consumers ever increasing need for material goods. This however has huge consequences for our environment and climate, which again will have great consequences to our society and in the end for the welfare of each citizen. This has to change. There are many different mechanisms and structures, which are changeable towards a higher level of sustainability. But all of these changes have costs, that needs to be regarded to ensure the interests of both the environment and the citizens. Welfare must stop being entirely dependent upon the possibilities of consumption, but rather focus on the conditions and the relation to nature. Nature and economy must no longer be viewed as two separate things, but instead as two factors that work simultaneously towards a sustainable society, that will fulfill the basic needs of the people. 3

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Problemfelt og motivation Problemformulering Nøglebegreber Metode Projektdesign Tværfaglighed Teori Empiri Afgrænsning Besvarelsesstrategi for arbejdsspørgsmål, løsningsforslag og perspektivering Antagelser Kvalitetsvurdering Gyldighed Tilstrækkelighed Pålidelighed Hvad er et bæredygtigt forbrug? Refleksion over BNP Hvordan er det nuværende danske forbrug Diskussion, konklusion og perspektivering Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Tysk profillitteraturliste

6 1. Indledning 1.1 Problemfelt og motivation Vi skal øge væksten i samfundet, vækst skaber arbejdspladser og øget privatforbrug skal sætte skub i væksten få os ud af den økonomiske krise, er sætninger som ofte forekommer i dansk politik. Politikerne slynger om sig med ord som vækst, beskæftigelse, BNP-niveau, realløn og konkurrenceevne som mål og forudsætning for vores samlede velstand og velfærd i Danmark. Men er det virkelig en fyldestgørende måde at måle vores fælles velstand og velfærd på, og er det virkelig en grundforudsætning for det gode liv? En del forskere og eksperter påpeger konsekvenserne af fortsat økonomiske vækst, og det deraf øgede forbrug og tilegnelse af livsgoder. Både det nuværende forbrug og et fremtidigt øget forbrug synes at have fatale konsekvenser for både natur, dyr og mennesker. Udtømning af naturressourcer, der er ophobet gennem hundrede millioner af år, sker i et foruroligende tempo. Medierne skriver om øget forekomst af drivhusgasser, affald, farlige stoffer, skovrydning, næringsfattig jord osv., som er et resultat af produktionen af vores forbrugsgoder. Men i hvor stort et omfang er nævnte forekomster et problem truer det livsgrundlaget for mennesker og dyr her på jorden? Er problemet overhovedet voksende, eller er det ligefrem i bedring? En del medier taler om Danmark som et foregangsland i forhold til bæredygtigthed. Er vi virkelig det? Hvis den nuværende situation reelt er problematisk, hvad kan vi så gøre i Danmark for at undgå en negativ udvikling i ovenstående scenarier, så også vores efterkommere kan benytte vores jord. Er det muligt at skubbe den nuværende situation og ikke mindst det nuværende forbrug i en mere bæredygtig retning? Selv mange græsrodsbevægelser, grønne organisationer og politikere tager udgangspunkt i vækst blot i form af grøn vækst. En vej som det internationale samfund i stigende grad tilknytter sig og som i højere og højere grad anerkendes bredt som midlet til en mere bæredygtig verden. En udvikling, som i højere grad sigter mod grøn produktion og forbrug, men som stadig ikke modsiger højt forbrug som forudsætning for vækst, beskæftigelse og velfærd. Men er det muligt med evig vækst og højt forbrug, når mængden af jordens ressourcer er endelige, og konsekvenserne af vækst er så omfattende for jordens klima og miljø? Er det muligt at opretholde det nuværende forbrugsniveau, og hvad sker der, hvis hele jordens befolkning begynder at forbruge lige så meget som Danmark og den vestlige verden? Er der ressourcer nok, og kan jorden holde til det? Skal væksten stoppes, eller er der ligefrem brug for en modvækst og en ny samfundsmodel? Og lige så vigtigt hvem skal stå for ændringerne og implementeringen af dem, og er der overhoved den nødvendige vilje til en sådan omstilling i Danmark? 6

7 Vores interesse for problemstillingen blev vakt, da vi så en dokumentar, der blev sendt på den danske tv-station DR2, 16. august 2012, med titlen Den store glødepære-konspiration eller på engelsk: The Lightbulb Conspiracy. I 20 ernes Amerika havde et kartel af glødepære-producenter opfundet en glødepære, som kunne lyse i ca timer. Man mente dog, det var bedre at den kun kunne lyse i timer, så man kunne opretholde et konstant salg af produktet. Der ville simpelthen være (antog man) en større finansiel og samfundsmæssig gevinst ved at skabe et mindre holdbart produkt og dermed på lang sigt kunne generere et større salg. Man designede derfor en glødepære som kun kunne holde i timer. Det er i dag blevet til et helt unikt aspekt af produktdesignerens arbejde: at fremstille produkter som har begrænset levetid. Princippet bliver kaldt: planlagt forældelse og det er siden blevet et velkendt fænomen inden for produktdesign. Problemet er bare, mener vi, at set i lyset af verdens miljøproblemer og knapheden af ressourcer og råmaterialer, sammenholdt med den stærkt voksende befolkningstilvækst, må vi råbe vagt i gevær overfor dette forældelsesprincip, overfor overforbrug og overproduktion i det hele taget! Det står for os klart at problemstillingen omkring planlagt forældelse, overforbrug og miljø, kun bliver forstærket her i finanskrisetiderne, hvor mere vækst og mere forbrug bliver fremsat af økonomer som løsningen på både finanskrisen og fattigdomsproblemer generelt, og som efter vores mening helt logisk vil fremmane endnu større miljømæssige problemer, om dette blev gjort til virkelighed. Der er jo en grænse for hvad vores jord kan levere af ressourcer. Problemet ophobes endvidere grundet verdens befolkningstilvækst, som vi kan vente i fremtiden, og disse generationers voksende forbrug. Hele vores måde at leve på, i de vestlige, moderne samfund, er stærkt på vej til at gøre permanent skade på miljøet. Ifølge EU s Miljøagenturs nyeste rapport Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2012 forventes det, at sårbarheden over for klimaændringer i verden vil blive større i fremtiden, hvis ikke landene tilpasser sig. (Det Europæiske Miljøagentur, ) Hertil udtaler Jacqueline McGlade, direktør for Det Europæiske Miljøagentur: Klimaændringerne mærkes i hele verden, og omfanget og hastigheden af ændringerne bliver mere og mere tydelige. Dette betyder, at alle hjørner af samfundet, herunder husholdningerne, skal tilpasse sig denne situation og mindske deres emissioner. (ibid.). Det ser altså ud til at velfærden er i fare. I den forstand at vi måske, hvis udviklingen fortsætter, kan se frem til senere generationers liv, hvor der ikke er ressourcer til selv de mest basale fornødenheder. Men hvordan er det da muligt, at omstille vores nuværende forbrug til et mere bæredygtig forbrug? 7

8 I et land som Danmark, der på mange måder kan betegnes som ressourcestærkt, mener vi, at det burde være muligt at være foregangsland inden for bæredygtighed og vise verden, hvordan et højt udviklet land kan gå i front, når det gælder bæredygtighed. Danmark er i forvejen, sammen med de andre nordiske lande langt fremme, men vi ønsker at gentænke problemstillingen og se, om det er muligt for os, at komme frem til én eller flere løsningsmodeller - eller kunne redegøre for skyggerne af et mere positivt scenarie, som måske kan bane vejen for at ændre læserens opfattelse af og oplyse om, hvad er er muligt for at omstille Danmark til et mere bæredygtigt land. 1.3 Problemformulering Hvordan kan man ændre det nuværende danske forbrug i en bæredygtig retning? 1.4 Nøglebegreber Danmark Med Danmark forstår vi Danmark eksklusiv Færøerne og Grønland det danske samfund, som det er afgrænset i dag. Men da Danmark og begreberne bæredygtighed og økonomi, politik og sociologi er tæt forbundne med udlandet, er vi klar over at vi i et givent omfang, som opgaven skrider frem, ikke kan undgå at inddrage forholdet til landene omkring os. Verden bliver mere og mere globaliseret og der handles transnationalt som aldrig før. Det danske forbrug hænger nøje sammen med forbrug, produktion og ressourcer i udlandet. De globale mængder af ressourcer og udenlandske produkter kan i høj grad også betragtes som væsentlige for danske virksomheder og forbrugere. Desuden er Danmark et særligt land i global sammenhæng, da vi er et af de lande som importerer og eksporterer mest fra/til udlandet. Desuden er Danmark et geografisk lille land, hvis Grønland ikke medregnes. Store dele af de primære og sekundære erhverv er flyttet til udlandet, hvorved Danmark i høj grad er afhængig af import af rene råstoffer eller halvfabrikerede produkter fra udlandet for at kunne opretholde produktionsniveauet. Da Danmarks interdependens til andre lande er stærk, er det nødvendigt at inddrage globale og nternationale forhold. Alligevel vil fokusset i overvejende grad være centreret omkring bæredygtighed i Danmark og det danske forbrug. Forbrug Forbrug vælger vi her at opdele i husholdnings-forbrug og virksomheds-forbrug, som kan samles under betegnelsen privat-forbrug, og den offentlige sektors forbrug. Her vil vi først og fremmest fokusere på privat-forbruget, og hvordan danskerne i deres husholdning eventuelt kunne leve mere bæredygtigt set i sammenhæng med den valgte type 8

9 bæredygtighed (stærk/svag). Det offentlige forbrug er meget fastsat og forudsigeligt sammenlignet med det privat forbrug. Det er derfor være mere interessant at se på private forbrug, som danner i højere grad danner rammen for vores antagelse om overforbrug, identitetsdannelse gennem forbrug og forbrugerkultur. Vi vælger at fokusere på det private forbrug og herunder specielt husholdnings-forbruget frem for det offentlige forbrug af flere årsager: fordi vi gerne vil inddrage danskernes forbrugskultur og se på, hvordan danskernes vaner er, og om det er muligt at ændre dem. Samtidig vil vi se på overforbruget i dagens samfund som er tæt knyttet til kapitalismens værdier, som det offentlige ikke i den grad skal forholde sig til. Bæredygtigt forbrug Begrebet bæredygtighed vil vi komme nærmere ind på i kapitel 3, som omhandler, hvad bæredygtighed egentlig vil sige. Det er et mere kompliceret begreb end som så, og derfor har vi valgt at give det sit eget kapitel. Kort kan det forklares, at bæredygtighed første gang blev anvendt i Brundtland-rapporten i 1987, dog uden nogen særlig konkret definition. Dog var det indholdsmæssige budskab at opfyldelsen af fremtidige generationers behov ikke må forhindres p.g.a. den nulevende generations forbrug af naturkapital eller misligholdelse af denne ved forurening og overforbrug af ressourcer. (Gaden o.a.: 2007, s.239). I vores projekt behandler vi bæredygtigt forbrug og forsøger at komme nærmere en løsning på, hvad et bæredygtigt forbrug i Danmark kan være. At ændre det nuværende danske forbrug For at kunne tale om at ændre Danmark til et bæredygtigt samfund, tror vi, at der skal ske forandringer på både det økonomiske, politiske og sociologiske område. De er alle tre tæt knyttede, da en ændring på ét område nødvendiggør ændringer på et andet. Vi vil forsøge at finde ud af, om nogen tidligere har udtænkt alternativer til vækstøkonomien, og hvordan disse økonomier eventuelt kan kobles sammen med det politiske og det sociologiske aspekt. Meningen med begrebet forandringer vil i starten være bredt, mens vi i opgavens forløb vil komme tættere på konkrete bud på, hvilke forandringer der kan foretages, eller ikke kan, for at opnå målet om bæredygtighed. Bæredygtig omstilling Bæredygtig omstilling bliver, i vores projekt, brugt til forklaring af en forandring i samfundet mod en større grad af bæredygtighed. Det er altså nogle strukturelle, politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale forandringer i samfundet, som får betydning for et samfunds opbygning. Det dækker altså over en omstilling fra en tilstand af ikke-bæredygtighed hen mod et bæredygtigt samfund. 9

10 Velfærd Begrebet velfærd kan opfattes meget forskelligt alt afhængig af den kulturelle og samfundsmæssige kontekst. En entydig og almengyldig definition er derfor vanskelig at fremsætte. I projektet her bruger vi begrebet ud fra en forståelse af, at det dækker over borgernes velbefindende og sikring af deres basale behov: Welfare is determined by the ability to satisfy one s needs and wants (Daly, Herman & Farley, s. 277). Vi opfatter altså ikke begrebet som en fastlagt størrelse i forhold til Danmarks nuværende position som velfærdsstat, men snarere som en foranderlig størrelse, der kan tilpasses samfundet, hvis dette ændrer sig. Økologisk fodaftryk Det økologiske fodaftryk er en indikator for menneskets forbrug af naturressourcer og opgøres i forhold til det bioproduktive areal, som skal bruges, for at kunne producere de ressourcer, vi forbruger, og nedbryde det affald, som skabes heraf. Det vil sige, at hvis arealet af det bioproduktive rum er mindre end verdens gennemsnitlige økologiske fodspor, så svækkes klodens samlede naturkapital. Planlagt forældelse/indbygget forældelse Planlagt forældelse er et princip, der opstod i 1920 erne, efter et kartel af glødelampeproducenter frembragte en glødelampe, der kun kunne brænde i et begrænset tidsrum. Formålet var på sigt at skabe et vedvarende salg, i stedet for at skabe et produkt, som kunne vare evigt og ikke genererede salg. Princippet er blevet brugt i produktdesign lige siden, hvor man bevidst designer produktet sådan, at det efter en given periode ikke længere virker, og forbrugeren må erstatte det med et nyt. Cradle-to-cradle-princippet Cradle-to-cradle, eller på dansk vugge-til-vugge, består af tre grundlæggende principper: 1. Affald opfattes som føde for organismer og som ressourcer for mennesker. 2. Vedvarende energikilder skal levere vores energi. 3. Mangfoldighed og biodiversitet skaber stabilitet og balance, og gør mennesker og natur stærkere. (EPEA Kopenhagen, ) Cradle-to-cradle gør op med det hidtidige begreb brug-og-smid-væk og vugge-tilgrav, som begge udnytter jordens ressourcer med efterfølgende afskaffelse som affald. Det nyere princip om cradle-to-cradle bygger på genanvendelse af de brugte ressourcer, hvorved affald ikke opstår. Principperne indeholder en forståelse af, at de mate- 10

11 rialer og ressourcer der anvendes ved produktionen, er genanvendelige, og skal kunne recycles eller endda upcycles. Vækst-paradigmet Positiv økonomisk vækst betyder, at man i dag vil forbruge mere end man gjorde i går og i morgen vil forbruge mere end man gør i dag. Vækst-paradigmethentyder til et økonomisk vækst forskrift som hele det danske samfund, og store dele af verden, særligt den vestlige, er styret af. Et paradigme, hvor samfundet er opbygget omkring vækst, udvikling og udvidelse, hvorfor samfundet også har opnået en høj grad af afhængighed af vækst. Det bygger på en antagelse om behov for vækst og en opfattelse af denne udvikling som velfærds-skabende og forudsætning for opretholdelse og udbredelse af det gode liv. En velfærdsopfattelse, som overvejende bygger på materielle goder og kvantiteten af disse - jo flere des bedre. Et paradigme, som ophøjer den økonomiske udvikling, og forsøger at værdisætte alt i kapitale størrelser, hvorfor dette paradigme i høj grad er opbygget omkring en kapitalistisk tankegang. (Holten-Andersen, 2011, s.8ff) Modvækst Den danske modvækst-gruppe NOAH er, såvel som de andre grupper og organisationer i modvækst-netværket, tilhængere af en markant omstilling af samfundet fra et nuværende ikke-bæredygtigt samfund til langt mere bæredygtighed i alle niveauer af samfundet. Der ønskes kort sagt et opgør med det herskende vækst-paradigme. I den forbindelse er et bæredygtigt forbrug en vigtig forudsætning for et generelt bæredygtigt samfund.(modvækst - omstilling til fremtiden, s. 8ff). Modvækst-bevægelsen mener ikke, at løsningen på vækstparadigmet, overforbrug og den økologiske krise kan opnås alene gennem grønne afgifter, miljøvenlig teknologi og mindre adfærdsændringer i dagligdagen. Deres grundlæggende idé er ikke at sminke vækstparadigmet, men at gøre op med det, som de udtrykker det. En løsning skal ikke tage afsæt i det nuværende vækstparadigme eller uambitiøse, politiske reformer, men i stedet skal udvikles fra befolkningens egen kritik og krav. (Christensen: 2011, s. 60) Modvækst-bevægelsen bekender sig hverken til socialisme, konservatisme, liberalisme, fascisme eller andre lignende ideologier og klassiske politiske bevægelser. De og mange andre ideologier tager udgangspunkt i en teoretisk forståelsesramme, hvorfra praktiske løsninger udgår. Modvækst-bevægelsen står i kontrast til den teoretiske tankegang, og ønsker i stedet at tage udgangspunkt i virkeligheden og i praktiske løsninger. Desuden er bevægelsen stærkt imod den nuværende, hierarkiske organisationsforståelse med udpræget topstyring, som ifølge modvækst-fortalerne er en direkte konsekvens af 11

12 den teoretiske konstruktion. En topstyring som, jf. Modvækst, er gældende i de nuværende partier, og som i høj grad beslutter og styrer partiets politiske linje. (Gjerding og Heckmann: 2011, s. 62) Modvækst-bevægelsen mener derfor ikke selv, at de kan placeres på den traditionelle højre-venstre-skala, idet den hverken er fortaler for en stærkere stat eller det frie marked og den kapitalistiske tankegang. (Gjerding og Heckmann: 2011, s. 63) Modvækst erklærer sig ikke modstander af alle former for vækst, men ønsker et opgør med tanken om vækst, som det bærende princip i vores samfund og som udgangspunkt for alle vores handlinger. De mener i høj grad, at vækstparadigmet er udtryk for et kapitalistisk Utopia, som ikke kan fortsætte på længere sigt og slet ikke evigt. (Gjerding og Heckmann: 2011, s. 63) 12

13 2 Metode 2.1 Projektdesign Vi tager udgangspunkt i deduktion, da vores besvarelse bliver en vurdering af allerede eksisterende teorier og samfundsmodeller og diskussion af hvilke faktorer, der skal ændres for, at Danmark kan blive et bæredygtigt samfund og hvordan problemstillingen om vækst kontra bæredygtighed bedst besvares, og altså et forsøg på at forudse, hvad konsekvenserne af en fortsættelse med den nuværende model, vil være i fremtiden. Der er desuden elementer af abduktion, idet vi ønsker at undersøge de underliggende mekanismer, som ligger til grund for og opretholder det forbrugssamfund vi lever i. Vores opgave forsøger at tage form af problemløsende karakter, da vi ønsker at finde forslag til løsninger og alternativer til de diagnosticerede problemer. Gennem en konsekvensanalyse vil vi bestræbe os på at finde det bedst mulige alternativ og diskutere dette. Til beskrivelse og diskussion af de alternativer vi finder, anvender vi en komparativ analysemetode. Vi sammenligner synspunkter fra to grene indenfor bæredygtighed: de som taler for en omstilling til grøn vækst og de som taler for at erstatte vækstparadigmet med en anden form for økonomi og derigennem opnå bæredygtighed. Vi vil altså forsøge at sammenligne grønne vækstteorier med modvækst teorier. Figur 1 til projektdesignet er et overblik over vores projekts opbygning og udvikling fra de initierende problemer til løsningen på vores problemformulering. 2.2 Tværfaglighed I vores projekt benytter vi os af elementer fra 3 forskellige fagområder (politologi, sociologi og økonomi) for at opnå den bredeste viden om vores emne, dog har vi afgrænset os fra forskellige områder (se afgrænsningsafsnit). Vi har valgt at lægge størst vægt på det sociologiske aspekt i vores problemstilling, da vi ønsker at behandle forbrugerens rolle i forbrugssamfundet og en eventuel udvikling af samfundet til et bæredygtigt samfund. Vi mener dog ikke at de økonomiske og politologiske aspekter kan udelukkes i behandlingen af vores problemformulering, da alle tre fagområder er tæt knyttet og påvirker hinanden. Det er en fordel at bruge tværfagligheden i vores projekt, idet vi kan belyse problemet fra forskellige sider og dermed arbejde med hele problemstillingen og ikke blot ét aspekt af problemet. Eksempelvis bruger vi, ved vores behandling af det danske forbrug på mikroniveau (samt dele af økonomien på makroniveau), både økonomien og socio 13

14 14 Figur 1 Projektdesign

15 logien, idet vi både undersøger det faktiske forbrug og de bagvedliggende faktorer for, hvorfor det danske forbrug ser ud som det gør. Man kan argumentere for, at en af tværfaglighedens svagheder er, at det ikke er muligt at fordybe sig i hvert fag i samme grad, som hvis man beskæftigede sig udelukkende med ét fagområde, men vi mener, at det er vigtigt for vores emne at få en bred forståelse af problemet, da det er meget komplekst. Med tanker på Ulrich Beck kan man sige, at belastningen på miljøet er en del af økonomiske væksts utilsigtede konsekvenser. Dermed kan man ikke kun se på det med økonomiske briller fordi noget, der er logisk inden for økonomien kan få utilsigtede konsekvenser på andre områder. 2.3 Teori Som redskab til at belyse vores problemstilling har vi brugt teorier fra Ulrich Beck, Zygmunt Bauman, Serge Latouche, Tim Jackson og Herman Daly. Vi ønsker at danne et solidt teoretisk grundlag for vores problemstilling og redegøre for strukturerne i vores forbrug og via disse teorier vil vi sætte læseren ind i hvilke faktorer i vores forbrugssamfund, der spiller ind på vores miljø og hvordan disse kan ændres. Ulrich Becks teori omkring risikosamfundet beskrevet i bogen af samme navn (Beck, 1986) beskrives hvad industrisamfundet har udviklet sig til. I modsætning til industrisamfundet som producerer goods producerer risikosamfundet bads. Disse er de utilsigtede konsekvenser af industrisamfundet og altså menneskeskabte risici. Èn af disse konsekvenser er fx global opvarmning. De menneskeskabte risici er grænseløse og lige for alle. Derudover er de som oftest usynlige og man må derfor stole på hvad eksperterne siger. Dette kan dog ikke være så let, eftersom de kommer med mange divergerende budskaber, om hvordan vi skal forbruge og opføre os. Denne teori vil vi bruge til at belyse vores samfund i dag og de menneskeskabte, usynlige og grænseløse problemer vi står overfor. Beck mener blandt andet at: Klima- og ressourceproblemerne er grænseoverskridende - går på tværs af grænser. Vores forbrug går igennem ansigtsløse virksomheder i modsætning til de lokale som før i tiden. Forbrugeren i dag er i langt højere grad en bevidst forbruger. Zygmunt Bauman (polsk-engelsk sociolog) tager emnerne forbrugerisme og forbrugsæstetik op i sin bog Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige. Bauman forklarer i bogen transitionen fra et producentsamfund til et forbrugersamfund, som han mener, vi har i dag. Han understreger, at transitionen er kommet grundet et skift i menneskenes primære funktion i samfundet, dvs. at mennesket i dag stadigt er producerende, 15

16 men den primære funktion er forbruget.i denne forklaring beskriver han også den mentalitet, der er opstået i forbrugeren, der hele tiden vil have mere i stedet for bedre. Bauman mener, at en af de største forskelle på de to samfundstendenser (producentog forbrugersamfundet) er måden, hvorpå individerne bliver integreret i samfundet. En anden vigtig faktor til opretholdelse af et forbrugersamfund, er en frihed vi stræber efter, som nu er en del af forbrugerens sfære. Endvidere vil vi bruge Baumans teori om identitetsdannelse gennem forbrug, og hvilke betydninger dette kan have, hvis et samfund ændres til et modvækstsamfund eller et bæredygtigt samfund. Disse beskrivelser af samfundsændringer både for individ og produktion, mener vi er vigtige at få belyst i vores opgave, idet de beskriver kerneområder inden for vores problemstilling. Forbrug er i dag en bærende mekanisme for vores økonomi, og vi producerer for at forbruge, derfor mener vi Bauman kan hjælpe os med at belyse, hvordan forbruget kan forstås, og hvordan forbrugerne agerer. Serge Latouche (fransk filosof og professor emeritus i økonomi ved universitetet Paris Sud) fremsætter i bogen Fornuftig Modvækst (da. overs.: 2011),, sit alternativ til det vækstparadigme, som findes i dag. Latouche har tidligere skrevet bøger og artikler omhandlende emner som post-udvikling, globalisering, den tredje verden, vestliggørelse, økonomi og økonomisk fornuft. Endvidere har han beskæftiget sig bæredygtighed og forbrug, og han bygger videre på den tidlige tanke om modvækst. I Fornuftig Modvækst introducerer Latouche begrebet modvækst som en politisk, økonomisk og social omstilling af samfundet til et mere bæredygtigt samfund. Latouche er ikke alene interesseret i strukturelt og praktisk at omlægge vores vestlige samfund, men også en omlægning på et mere filosofisk og menneskeligt niveau. Latouche beskæftiger sig i høj grad med det etiske aspekt i miljøproblematikken, og forsøger med Fornuftig Modvækst at tegne et billede af nødvendigheden af en ny opfattelse og tankegang omkring individets og forbrugerens handlen i forhold til menneskets påvirkningen på miljøet. På den måde fungerer Latouches bog både som et strukturelt og et filosofisk projekt. Vi vil bruge Latouches holdninger og modvækstteori til en diskussion af væsentlige alternativer til det vækstsamfund, vi har i dag. Tim Jackson er professor i bæredygtig udvikling (Sustainable Development) på University of Surrey. Han grundlagde RESOLVE (Research Group on Lifestyles, Values and Enviroment) som han også er direktør for. Derudover er han også direktør for SLRG (Sustainable Lifestyles Research Group). Tim Jackson har bl.a. udgivet bogen Prosperity Without Growth og det er den vi vil kigge nærmere på her. Prospe- 16

17 rity Without Growth omhandler, som titlen indikerer, Jacksons bud på et miljøvenligt samfund med en økonomi, der ikke er baseret på vækst. Jackson foreslår en ny makroøkonomi, som bygger på ikke-materialistiske jobs og aktiviteter. Derudover skal arbejdsfordelingen spredes og arbejdstiden skal sættes ned. Dette kræver også hvad Jackson beskriver, som en ændring i den sociale logik omkring forbrugersamfundet over mod en mere miljøvenlig tankegang. Herman Daly er en økologisk økonom og professor ved University of Maryland, College Park i USA, og har tidligere været seniorøkonom i Verdensbankens miljøafdeling. Han kritiserer BNP som målestok for velstand, da det giver et misvisende billede af vækst som noget, der kan fortsætte i det uendelige uden negative konsekvenser. Der medregnes ikke faktorer som at fossile energikilder bliver brugt op, samt at forurening og CO2-udslip forringer jordklodens evne til fortsat at give afgrøder til de kommende generationer. Han er fortaler for en mere ligeværdig økonomi, der er økologisk og socialt ansvarlig.han er en af de førende fortalere for begrebet uøkonomisk vækst, som dækker over, at den vækst vi har oplevet de sidste årtier i den vestlige verden, faktisk er uøkonomisk, i den forstand at omkostningerne ved væksten overgår de opnåede gevinster, og at der i stedet faktisk skabes flere onder, end der skabes goder. 2.4 Empiri Vores empiri kommer til at bestå af tal, der beskriver den økonomiske og miljømæssige udvikling. Dette vil indeholde statistikker om vækst, stigning i befolkningstallet, velstand, lighed, BNP, klimaproblemer (CO2 udledning og naturressourcer). Disse skal bruges til beskrivelse af Danmarks nuværende miljømæssige og bæredygtige situation. På baggrund af en kritisk vurdering af vores datas gyldighed og validitet har vi valgt at benytte os af netop disse til belysning af vores problemstillinger, da de findes relevante for opgavebesvarelsen. Vores projekt kommer hovedsageligt til at tage udgangspunkt i teorier og statistikker udformet af andre, altså sekundær empiri. Vi bruger ovennævnte teoretikere til en undersøgelse af teorier om den økonomiske og sociale samfundsmæssige udvikling indenfor nyere tid, og hvordan disse kan forstås i forhold til vores problemstilling og individets rolle i samfundet i forhold til bæredygtighed og forbrug. Disse skal dog forstås som teorier til mulig forklaring af en samfundstendens og ikke som en almengyldig sandhed, og vil derfor blive brugt i sammenhæng med kvantitativt statistisk empiri til supplering og forklaring af samfundstendenser. 17

18 2.5 Afgrænsning Vi har gennem vores projekt reflekteret over, hvordan vi, gennem inddragelse og afgrænsning og bestemte emner, bedst muligt opnår en besvarelse af netop den problemstilling, som vi synes er interessant. Emnet er yderst komplekst, og at få et dækkende og sandfærdigt billede af hvordan, man får et bæredygtigt Danmark er svært i en enkelt rapport. Det er vigtigt for os at understrege, at vi med vores afgrænsning anerkender de mange andre aspekter der ligger i diskussionen om en bæredygtig omstilling (filosofisk, teknologisk, sociologisk såvel som politologisk), og vores mål har derfor ikke været at dække hele emnet, men at give et indblik i nogle af de mulige løsninger og problemstillinger forbundet med emnet. I og med, at vores hovedfokus ligger på Danmark og dansk bæredygtighed, er der allerede sket en afgrænsning. Fordi vi lever i en globaliseret verden, kan man selvfølgelig ikke se bort fra det internationale samfund som helhed. Ved at begrænse os til Danmark ønsker vi ikke at lukke øjnene for at Danmarks økonomiske og økologiske situation er dybt afhængig af resten af verden, men blot i overvejende grad at se det fra et dansk perspektiv. Internationale forhold Vi har i dette projekt valgt, at undlade at granske i de historiske og moralske internationale forhold. Vi har altså ikke fokuseret på de etiske problemstillinger, der følger med diskussionen om hvem, der skal udlede hvor meget, og forholdet mellem ilande og ulande, herunder ulighed, handelsforhold, kapitalflugt og hvordan klimakrisen rammer henholdsvis i- og ulande i forskellig grad. Offentligt forbrug Vi har valgt hovedsageligt at fokusere på det private forbrug. Dette har vi gjort, fordi en stor del af forbruget i den offentlige sektor går til arbejdskraft i form af serviceydelser i modsætning til den private sektor, som hovedsageligt handler med materielle goder, hvilket er mere skadende for miljøet. Mediernes påvirkning Vi har afgrænset os fra mediernes og reklamernes påvirkning. Medierne spiller en stor rolle i forbrugssamfundet, og kan siges at spille en afgørende rolle i forhold til behovet for at anskaffe sig stadigt flere og nyere ting. Derfor ser vi mediernes og reklamernes påvirkning som en kraft, der påvirker vækstparadigmet, men ikke selve kernen i problemet. I stedet ser vi medierne som et værktøj for virksomhederne til viderebringelse af information. Det er altså ikke medierne i sig selv, som fastholder os i overforbruget, men derimod de virksomheder, der udsender budskaberne. 18

19 Genbrug og genanvendelse Endvidere har vi ikke valgt at gå i dybden med en mere teknisk vurdering af genbrug, genanvendelse og omfang af dette. En mere teknisk vurdering ville kræve en større indsigt i genbrug og genanvendelse på et mere konkret niveau, hvilket vi ikke mener er en nødvendighed i vores projekt, da vi søger efter en bredere forståelse af omstillingen til et bæredygtigt Danmark. Genbrug og genanvendelse vil blive behandlet i projektet, men dette vil være på et mere overordnet niveau og til en forståelse af genbrugets/genanvendelsens mulighed i spørgsmålet om et bæredygtigt Danmark. Befolkningstilvækst Vores begrænsning i forhold til befolkningsvækst-problematikken er igen grundet vores fokus på Danmark. Isoleret set står Danmark ikke overfor de problemer, som kan opstå, som resultat af en stadig stigning i befolkningstal. Derfor vil en behandling af dette emne ikke bidrage til besvarelse af vores overordnede problemstilling. Vi berører dog emnet ud fra et landbrugsmæssigt perspektiv, men her er den danske fødevareproduktion hovedtemaet, hvilket kan være til gavn for den øgede befolkningstilvækst. Teknologisk udvikling Langt hen ad vejen mener vi ikke, at det er den teknologiske udvikling, som neoliberalisterne tror på, vil være tilstrækkelig til at kunne gennemføre en bæredygtig omstilling. Vi ønsker i højere grad at undersøge politikeres, erhvervslivets og forbrugernes muligheder i en bæredygtig omstilling. En grøn teknologisk udvikling kan have stor betydning for en bæredygtig omstilling, men teknologien kan ikke implementere sig selv, og vi er derfor mere interesserede i de ovennævnte faktorer. Derudover er vores grundtanke, at der skal handles hurtigt, hvis vi ikke skal gøre uoprettelige skader på naturen. Dette går ikke hånd i hånd med at vente på teknologiens udvikling, da denne udvikling kan komme for sent til at skaderne kan genoprettes eller helt udeblive. 2.6 Besvarelsesstrategi for arbejdsspørgsmål, løsningsforslag og perspektivering Besvarelsesstrategi for arbejdsspørgsmål For at kunne besvare vores problemformulering fyldestgørende vil vi starte med en redegørelse for, hvad vi opfatter som bæredygtigt forbrug. Formålet med redegørelsen er at opnå vores definition af bæredygtigt forbrug. Denne definition vil vi opnå ved at se på forskellige teoretikeres tidligere definitioner, og derudfra udarbejde vores egen definition. Samtidig vil dette virke som en afgrænsning af begrebet bæredygtighed. Ydermere vil vi inddrage samtidige statistikker omkring 19

20 klimaforandringer, landbrug mv. Disse statistikker har vi hentet fra Energistyrelsen og Danmarks Statistik m.fl. Brugen af statistikker vil gøre det muligt at anslå, hvordan den nuværende situation mht. forbrug og bæredygtighed ser ud. Dernæst vil vi vurdere, hvilken betydning det har for vores opfattelse af miljøet, at økonomiers udvikling alene måles på bruttonationalproduktet i stedet for naturressourcernes værdi. Vi vil reflektere over de problemer, der er ved at definere menneskeskabt kapital i forhold til naturkapital og sammenligne de to, da der ikke er markedspriser tilknyttet naturkapitalen. Denne refleksion sker ved, at vi vil sammenligne vækst i BNP med tabet/formindskelsen af naturressourcer. Dette vil ske igennem analyser af relevante teorier, der tager udgangspunkt i begreber som; ressourcer, vækst, effektiv produktion mm. Derefter vil vi foretage en vurdering af det nuværende danske forbrug. Formålet med dette er at få kendskab til problemets kerne, og få afdækket hvor der skal foretages ændringer, hvilke ændringer, der skal foretages, og hvordan disse skal implementeres. For at opnå dette kendskab vil vi kombinere analyser af hård data, der knytter sig til den danske økonomi og kendte teorier på området. Med dette forventer vi at tilegne os en viden omkring det nuværende forbrug i Danmark både på mikro- og makroøkonomisk plan. Efter vi har vurderet det nuværende danske forbrug og dets fordele og ulemper i forbindelse med vækstparadigmet, vil vi rette fokus mod alternative vækstmodeller. Disse modeller skal give os et indblik i hvilke alternativer, der findes til at vækste. Vi vil blandt andet bruge forskellige teorier om modvækst, til dette vil vi bruge Fornuftig Modvækst, Det Økologiske Fodspor, Modvækst - omstilling til fremtiden, Prosperity Without Growth og Cradle to Cradle-princippet. Vi mener dette har en høj grad af gyldighed, idet vi først får et overblik over, hvilken betydning væksten har for den danske økonomi, for derefter at kigge på hvilke alternativer, der kan overvejes. Vi vil også belyse i hvilken grad en række faktorer kan afhjælpe det fremtidige problem med manglende ressourcer. Dette gør vi ud fra analyser af Danmarks transport, landbrug, fødevarer og energi m.fl. Derudover vil vi kigge på forskellige teoretikeres bud på, hvilken indflydelse genbrug og genanvendelse kan få for fremtidens ressourcer. Til dette vil vi bruge Tor Nørretranders bog Afskaf Affald, der berører genbrugsspørgsmålet både sociologisk, politologisk og økonomisk. Besvarelsesstrategi for løsningsforslag For at besvare, hvordan det er muligt at løse vores problemstilling vil vi inddrage en del forskellige eksperter og teoretikere, sammenholde deres holdninger, for til sidst at give vores eget bud på, hvordan problematikken kan løses. Dette gør vi ved at kigge på en del forskellig områder, der kan ske forandringer inden 20

21 Besvarelsesstrategi for perspektivering Vi vil i perspektiveringen beskrive, hvilke grænser vi har mødt i projektet. Vi vil se på hvilke områder vi kunne have fokuseret på, men måtte undlade pga. valg af emne og mangel på tid. Ydermere vil vi beskrive hvilke nye problemstillinger der er dukket op som følge af dette projekt. Hvilke nye projekter man nu ville kunne tage fat i. Vores projekt søger ikke at finde en endelig beskrivelse af det gode bæredygtige samfund, men derimod ønskes det, at diskutere og problematisere vores nuværende samfund og samfundstænkning, og dermed komme med nogle løsningsforslag til de miljømæssige problematikker vi står overfor i dag. Det vil sige, at det endelige mål for opgaven ikke ligger i at udarbejde en ny samfundsform, men snarere at fremsætte og diskutere alternativer igennem en problemløsende tilgang. Dette mål skal man have for øje ved en kvalitetsvurdering af projektets gyldighed. 2.7 Antagelser I vores opgave antages det, at den almene borger anerkender global opvarmning som et globalt problem forårsaget af et stort CO2-udslip. Vi vil forsøge at kortlægge og synliggøre Danmarks miljømæssige situation for at få en forståelse af problemets omfang. Men det antages altså at problemet uanset omfang anerkendes. Endvidere antages det, at der en almen forståelse af, at verdens ressourcer er begrænset. 2.8 Kvalitetsvurdering Gyldighed Teknisk gyldighed I forhold til vores arbejdsspørgsmål mener vi, at statistisk data, samt teoretisk viden omkring definitionen af bæredygtigt forbrug og vækstøkonomien vil rumme tilstrækkelig data til at en besvarelse af disse. Intern gyldighed I opgaven drager vi den slutning, at klimaproblemerne skyldes vores høje forbrug, og at vores høje forbrug skyldes at vores økonomi er drevet af vækst. Der kan dog reflekteres over om det er den økonomiske vækst, der er skyld i overforbruget eller overforbruget, som er skyld i væksten. Man kan i øvrigt slå tvivl om, hvorvidt vækst og miljøproblemer er modstridende parter. 21

22 Statistisk gyldighed Til vores empiri vælger vi at bruge Danmarks Statistik (dst.dk), Energistyrelsen (ens. dk) og Concito (dansk miljøorienteret tænketank og analysecenter, som er uafhængig af økonomiske og politiske interesser) til vores statistikker og anden empiri, der skal bruges for at belyse vores problemstilling. Vi mener at disse instanser vil kunne give os et fyldestgørende indblik i tallene omkring emnet til at besvare vores arbejdsspørgsmål og problemstilling, og at de kan give os de tal som er relevante for befolkningsgrupper og forbrugsmønstre i Danmark. Ekstern gyldighed Problemstillingen vedrørende klimaet er i høj grad noget, der vil få konsekvenser i fremtiden, hvis ikke der ændres i befolkningens opfattelse af denne. Derfor er vores overvejelser i opgaven i høj grad samfundsfilosofiske overvejelser, og har altså en vis I og med at der ikke er enighed om problemets omfang, (eller hvorvidt der overhovedet er et problem) er det svært at implementere disse ændringer. Hvordan den bedste model for vores fremtidige samfund ser ud er i høj grad ukonkret og kan ikke verificere/falsificeres. Ikke desto mindre mener vi stadig at problemstillingen er relevant, og at denne type overvejelser sandsynligvis bliver højaktuelle i fremtiden Tilstrækkelighed Hvad er bæredygtigt forbrug? I vores definition af bæredygtigt forbrug vil vi inddrage nogle forskellige bud på definitioner af begrebet. Bæredygtighed og bæredygtigt forbrug kan forstås på mange forskellige måder, og er blevet debatteret meget. Derfor er det vigtigt, at inddrage forskellige synspunkter og ud fra disse skabe en forståelse af begrebets kompleksitet. Hvilke indikatorer kan bruges til at belyse et samfunds velfærdsudvikling med et bæredygtigt perspektiv? Vi ønsker her at se på, hvordan bruttonationalproduktet fungerer som indikator for velstand. Dette er ud fra en antagelse om, at en god økonomi er grobund for øget velfærd. Men BNP har mødt en del kritik, blandt andet fordi den ikke medregner en række aspekter som hjemligt arbejde, sort arbejde og de klimamæssige konsekvenser væksten har medført. Spørgsmålet i denne sammenhæng er, hvordan man kan få kombineret et bæredygtigt perspektiv med bruttonationalproduktets økonomiske perspektiv. Hvordan er det nuværende danske forbrug? Med dette underspørgsmål ønskes en kortlægning af det danske forbrug på to niveauer. Til en undersøgelse af det nuværende danske forbrug set fra oven vil vi analysere 22

23 forskellige statistikker, der knytter sig til den danske økonomi, for at få et begreb om forbrugets omfang. Til en undersøgelse af forbrugerens synspunkt og samfundets normer vil vi tage udgangspunkt i teorier om det moderne samfund og forbrugeren. Hvilke andre teorier/modeller om samfundets indretning mht. bæredygtighed findes der? Vi vil med inddragelse af teorier omkring bæredygtighed skabe en diskussion om samfundets indretning. Vi vil inddrage teorier som har forskellige udgangspunkter mht. vækst, forbrug og genbrug og vil dermed opnå tilstrækkelighed over for vores problemstilling. Der vil altid være flere teorier og meninger på dette område men indenfor vores fokus på bæredygtigt forbrug mener vi, at dette vil være tilstrækkeligt Pålidelighed Vi vil inddrage kvantitative spørgeundersøgelser, om danske borgeres bevidsthed og forventninger til politikere og villighed i forhold til klimaindsatsen, fra tænketanken Concito. Concito er en tænketank, som er uafhængigt af kommercielle og politiske interesser. Dermed må Concito anses som værende en neutral organisation. Deres undersøgelsesmetoder er velbeskrevet, og er foretaget af et uafhængigt analyseinstitut. Det sikrer, at undersøgelserne ikke farves af politiske holdninger eller påvirkes af økonomiske interesser. Metoden beskrives fyldestgørende, og spørgsmålene stilles skriftligt, idet undersøgelsen foregår på nettet, og dermed sker der ingen udvikling eller forskel i måden hvorpå der spørges. Dette sikrer en høj grad af pålidelighed, fordi alle personer har fået det samme åbne spørgsmål stillet, og dermed har samme udgangspunkt. Målingerne er udformet repræsentativt blandt danskere ud fra variablerne: køn, alder, geografi og politisk tilslutning. Repræsentativitet i undersøgelsen sikrer yderligere pålidelighed. Dog kan pålideligheden diskuteres, idet undersøgelsen er lavet virtuelt, hvilket gør, at nogle danskere automatisk bliver siet fra fordi de ikke besidder en computer. Et alternativ til at lave undersøgelsen virtuelt kunne være gennem telefoninterviews. På denne måde kan en bredere del af befolkningen inddrages. Ulempen ved dette er dog, at måden spørgsmålet bliver stillet på har stor indflydelse på, hvilket svar, der kommer retur. Derudover er det lettere at overskue forskellige valgmuligheder når disse kan ses, i stedet for selv at skulle tænke sig til dem. Samtidig har man bedre tid til at overveje sine svar når disse laves virtuelt. Vi benytter kvantitativ empiri fra Danmarks Statistikbank (DST) til at belyse forskelle i bl.a. indkomst og social gruppering i samfundet med forbrug, lykke, forurening af klima og miljø, villighed til at bidrage til en bæredygtig omstilling samt viden omkring bæredygtigt forbrug og miljøvenlige produkter. Dermed vil DST være leverandør til meget af den 23

24 hårde data vi bruger. Vi bruger DST fordi, deres resultater og arbejdsmetoder er alment og offentligt anerkendt som pålidelige. Vi vil bruge informationer fra Energistyrelsen til at vurdere danskernes forbrug i forhold til bæredygtighed. Energistyrelsens modeller og analyser benyttes, idet de ligeledes bredt opfattes som veldokumenteret og pålidelige. 24

25 3. Hvad er bæredygtigt forbrug? Analyse af begrebet bæredygtighed Hele besvarelsen af spørgsmålet som denne rapport går ud på, bunder i ét begreb, som kom ud i offentligheden så sent som i 1987, nemlig: bæredygtighed. Dette begreb vil vi hér forsøge at definere betydningen af ud fra dets sproglige betydning, dets betydning ifølge Brundtland-rapporten fra 1987, hvor begrebet for første gang blev kendt for den store offentlighed, samt med definitioner taget fra Erik Gadens (o.a.) bog Mikroøkonomi fra 1992, som definerer begrebet ud fra en økonomisk synsvinkel og den amerikanske økologiske økonom Herman Dalys definitioner fra sin bog Efter Væksten fra Herefter vil vi forsøge at analysere, på hvad begrebet egentlig indebærer for et samfund og sidst, men ikke mindst vil vi forsøge at nå frem til en endelig konklusion på vores egen definition af begrebet til brug i besvarelsen på vores spørgsmål om, hvordan Danmark gøres bæredygtigt. Ordet bæredygtighed består af to ord: bære og dygtighed, som betyder de to ting: at bære, i betydningen at bære noget igennem eller bære sig selv over lang tid, og det at være dygtig, som kommer af at ordet at du eller at være duelig. Det er et rent nordisk ord, hvor amerikanerne bruger det ikke-nordiske sustainable (Lauridsen, ). Ordet bæredygtighed stammer som sagt fra norsk og Norges statsminister Gro Harlem Brundtlands rapport fra Brundtland-rapporten - det første skridt mod bæredygtighed Brundtland-rapportens rigtige titel var egentlig Vores fælles fremtid. Den var lavet under FN af The World Commision on Environment and Development med den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland som formand, og formålet med rapporten var at give regeringer, forretningsliv (og menneskeheden) et overblik over verdens største globale miljøkriser og at stille løsningsforslag op for forbedring af miljøet. Den identificerede de seks største kriser for miljøet: befolkningstal og menneskelige ressourcer, fødevaresikkerhed, arter og økosystemer, energi, industri og til sidst bymiljø. To faktorer nævnes direkte som årsagerne til ikke-bæredygtig udvikling, nemlig: profit og begærlighed! Som løsningsforslag fremsatte rapporten 22 nye principper for lovgivning, som det anbefaledes, at regeringerne verden over skulle bruge som grundlag for national lovgivning samt, at disse skulle skrives ind i en verdensomspændende konvention for de forskellige landes rettigheder og pligter i forhold til bæredygtighed. Der blev også 25

26 lavet 8 internationale retningslinjer, som landene imellem anbefaledes at indtænke i den fælles målsætning for verdens miljø: Genskabelse af økonomisk vækst Forbedring af vækstens kvalitet, så man sikrer miljømæssig og social fornuft og får dækket behovene for arbejde, mad, vand og sanitære forbedringer Bevaring og forbedring af det naturlige ressourcegrundlag Stabilisering af befolkningstallene Omdirigering af teknologi og forbedret risikostyring Integrering af miljø og økonomi i beslutningsprocessen Omskabelse af de globale, økonomiske forhold Styrkelse af internationalt samarbejde Desuden blev det i rapporten konkluderet, at der skulle bruges store summer penge på genopretning, bekæmpelse af forurening og investering i bæredygtig udvikling. Brundtland-rapporten blev drivkraften til verdenstopmødet i Rio i 1992, som mundede ud i følgende dokumenter: Rio-erklæringen om miljø og udvikling Agenda 21 Konvention om biologisk diversitet Principper for skovdrift Rammekonvention for klimaændringer (The World Commission on Environment and Development, 1987). I kølvandet på Brundtland-rapporten udviklede Danmarks regering sin egen nationale strategi på området med: Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling Udvikling med omtanke og fælles ansvar i I Johannesburg blev der i 2002 afholdt et nyt verdenstopmøde, hvor det kunne konstateres, at miljø- og fattigdomsproblemer ikke var forbedret, men tværtimod forværret, siden Dette skete på trods af, at mange lande havde bakket op om de konventioner, der dengang var blevet nedfældet. Udfaldet blev derfor, at man lavede en ny fælles erklæring, som skulle sikre en grundlæggende ændring af de rige landes produktions- og forbrugsmønster (Gaden: 2007 s. 238). Dette blev siden fulgt op af Marrakech-processen, der gennem en ti-årsplan og flere forhandlinger og konferencer skulle danne grundlag for de store ændringer, som de rige og ressourcestærke landes politiske og økonomiske strukturer skulle igennem. FN er siden blevet det oplagte forum for næsten alle verdens lande at 26

27 diskutere de globale miljøproblemer, og det er her arbejdet med at gøre verden mere bæredygtigt fortsætter på globalt plan. Indkredsning af begrebet bæredygtighed På trods af de fine formålsparagraffer omkring bæredygtighed i verden og i Danmark var der dog stadig i 1987 ingen helt konkret definition af, hvad bæredygtighed egentlig var og hvad den egentlig indebar. Brundtland-rapporten var løs i sin definition, selvom den satte tanker og tiltag i gang hos regeringer verden over. I dag kan det stadig ikke beskrives kort, hvad bæredygtighed er. I grundprincipperne, kan dette forholdsvis simpelt forklares, men ved spørgsmålet om, hvordan man kan måle bæredygtighed, og hvor radikalt man skal implementere det, da er det langt sværere at komme med et entydigt og enkelt svar. For hvordan kan man måle, om en produktion af en bestemt type vare reelt er bæredygtig? Og hvor langt ind i det komplicerede netværk af faktorer skal man gå for at skabe bæredygtighed? Definitioner af bæredygtighed I forhold til Brundtland-rapporten blev bæredygtighed, omend løst, så dog overordnet defineret som at: opfyldelsen af fremtidige generationers behov ikke må forhindres p.g.a. den nulevende generations forbrug af naturkapital eller misligholdelse af denne ved forurening og overforbrug af ressourcer. (Gaden: 2007 s. 239) Et helt centralt problem i definitionen af bæredygtighed er at man ikke kender til, hvad fremtidige generationers behov egentlig er. Hvilke behov skal tilfredsstilles hvordan, og i hvilken grad skal de tilfredsstilles? Spørgsmål, der er svære at besvare, da vi ikke kender de fremtidige generationers værdisæt, når det kommer til naturkapital, ressourcer og opfyldelse af behov. Derfor er det til stadighed uklart, hvad der egentlig menes med bæredygtighed og deraffølgende er det også en uklar størrelse at forsøge at lægge en plan for at skabe et bæredygtigt Danmark. Ikke desto mindre går vi på opgaven med krum hals, men først skal vi have defineret bæredygtighedsbegrebet yderligere. Stærk og svag bæredygtighed Erik Gaden kommer i sin bog Mikroøkonomi med to forslag til definitioner på bæredygtighed; den stærke og den svage bæredygtighed. Stærk bæredygtighed er, når naturkapitalen ikke forringes eller reduceres, hvilket forudsætter, at de udtømmelige ressourcer anvendes i meget lav grad eller i yderste konsekvens slet ikke anvendes. Naturkapital er alle de ressourcer, som findes i den naturskabte verden omkring os. De kan opdeles i udtømmelige, som er de ressourcer, der med tiden bliver udtømt, da de bliver brugt hurtigere end naturen kan genskabe dem, og de uudtømmelige ressourcer, 27

28 som for eksempel er vinden og solen, hvis energi kan udvindes til vind- og solenergi uden udtømning. En tredje kategori, som overlapper de to første, er den kritiske naturkapital, som fotosyntesen og omdannelsen af affaldsstoffer er eksempler på meget skrøbelige naturlige systemer, som egentlig er uudtømmelige og vedvarende, men hvis de forstyrres af forurening og dårlige muligheder for generering, må de betragtes som udtømmelige og er dermed truede hvorfor der må arbejdes for bevaringen af dem. De udtømmelige ressourcer, som gas og olie, vil tydeligvis slippe op i fremtiden og i vores samfund, hvor vi er så afhængige af disse udtømmelige råvarer, er dette et problem, som vi må tage hånd om, da udtømning af de fossile naturressourcer, uden alternative energikilder, vil betyde fald i forbruget, fald i komfort i dagligdagen og i sidste ende et fald i levestandarden. Dette kan betyde fare for mindre økonomisk vækst og ikke mindst social uro i samfundet. Brundtland-rapporten tager højde for dette og minder netop om, at den nulevende generation må betænke sig på at udtømme disse ressourcer af hensyn til kommende generationer. Svag bæredygtighed er derimod, når naturkapital erstattes af ny menneskeskabt kapital. Naturkapital bevares således ikke rent fysisk, men dens funktionsmæssige værdi er opretholdt ved den samtidige skabelse af ny menneskeskabt kapital, hvilket giver en anden form for velfærd. Det gælder teknologi til udvinding af for eksempel vind- og solenergi, som kan erstatte de fossile brændstoffer. Men der er problemer med at definere menneskeskabt kapital i forhold til naturkapital og sammenligne og værdisætte de to, da de er så grundlæggende forskellige. Problemet med at definere bæredygtighed Der er på trods af disse definitioner dog stadig en række problemer i det at definere begrebet bæredygtighed præcist. Som det første mangler der, som nævnt under afsnittet, en definition af og målestok for, hvad de fremtidige generationers behov egentlig vil komme til at bestå af. Dernæst mangler der viden om dette behovs relation til de forskellige former for naturkapital, som eventuelt nu ødelægges af nulevende generationer. Der mangler også viden om, hvordan nye generationer vil vurdere naturkapitalens tjenester eller fravær af disse, og desuden skal man kunne sammenligne naturkapital og nyvundet menneskeskabt kapital for at kunne sikre bæredygtighed. Til sidst mangler der definitionsmæssige afgrænsninger af begrebet menneskeskabt kapital, som netop gør det muligt at udnytte uudtømmelig naturkapital som alternative energikilder til fossile brændstoffer, fx vindmøller og solfangere. Alle disse spørgsmål skal der tages 28

29 højde for og de skal besvares, før vi kan begynde at gøre os håb om at finde bæredygtige løsninger for Danmark og verdenssamfundet. Eller skal de? Ifølge Herman Daly vil alle de vigtigste begreber ikke kunne defineres analytisk præcist. Begreber som demokrati, retfærdighed og velfærd anser Daly for mere dialektiske end analytiske da begrebets betydninger overlapper hinanden. Samtidig noterer han sig, at økonomer afviser begrebet bæredygtig udvikling med begrundelsen at det er dialektisk, men han mener, at hvis de afviser begrebet bæredygtig udvikling, fordi det er dialektisk og ikke analytisk, så må de også holde op med at tale om penge, som han også anser for dialektisk. Alligevel mener han, at vi kan definere begrebet grundigere med større analytisk præcision og indhold end i fx. Brundtland-rapporten. (Daly: 1996, 10f) Delkonklusion Vi behøver en definition af hvad bæredygtighed i Danmark er for en størrelse, og ud fra det studerede materiale kan vi se at bæredygtighed er et mere komplekst begreb end som så, men at det er til nogen grad muligt at opstille nogle rammer og mål for hvad vi vil opnå med bæredygtighed i Danmark. Ved at sammenfatte de ovenstående definitioner er vi kommet frem til følgende: Bæredygtighed er et forhold mellem mennesker og økosystem, som er vedvarende for både mennesker og økosystem og som opretholder velfærd for de nulevende og deres efterkommere. Bæredygtighed betyder at økonomiens krav til økosystemets ressourcer, herunder input (forbrug af råstoffer) og output (håndtering af affald) må holdes på et økologisk og bæredygtigt niveau. Velfærd er her et liv hvor alle basale behov er dækket. Hvor der ikke er fattigdom, men bæredygtig velstand. Hvor man udvikler etik og teknologi for at udvikle stadig bedre muligheder for menneskene i økosystemet. Befolkningstilvæksten skal justeres for at opretholde et gunstigt forhold mellem forbrug af jordens ressourcer, når det gælder både input og output i økonomien, og velfærd for befolkningen. Ovenstående indebærer at økonomien skal indregnes i forholdet mellem mennesker og økosystem og være med til at skabe vedvarende velfærd og opretholde et sundt økosystem. 29

30 Bæredygtigheds-princippet, som er så komplekst og kan defineres og fortolkes på mange måder, må man nødvendigvis tage stilling til. Hele verden, hvert land og den enkelte forbruger har efter vores mening ansvar for at sætte op mål for, hvor meget bæredygtighed forbruget skal leve op til. Et bæredygtigt forbrug, må derfor være et forbrug, som overholder ovenstående definitioner. Omend definitionerne er løse, så kan de dog betragtes så klare, at de kan agere som retningslinjer for bæredygtig politik, økonomiske tiltag og sociologiske omstillinger af folks indstilling til vores verdens økologi. 30

31 4 Refleksion over BNP Hvilke indikatorer kan bruges til at belyse et samfunds velfærdsudvikling med et bæredygtigt perspektiv? I dette afsnit vil vi vurdere, om bruttonationalproduktet kan anvendes som indikator for et lands velfærdsmæssige og bæredygtige udvikling. Årsagen til dette er, at bruttonationalproduktet (BNP) indikerer væksten i et samfund i kroner og ører pr. kalenderår, men spørgsmålet er, om det er holdbart for et samfund udelukkende at fokusere på økonomisk vækst som forudsætning for velstand. Ydermere finder vi det problematisk, at naturressourcer ikke har en værdi når den er ubehandlet, men først får tillagt en økonomisk værdi, når denne bliver solgt videre som en vare. I afsnittet vil vi starte med en kort redegørelse af, hvordan det danske økonomiske system er skruet sammen, for derefter at vurdere fordele og ulemper der er ved at benytte BNP som indikator. Til sidst i afsnittet vil vi belyse, om BNP kan kombineres med andre indekser for at sikre bæredygtigheden bedre. Danmarks økonomiske position. Danmark har en lille åben økonomi. (Blomhøj & Lena, 2000, s. 24) Ordet lille refererer til, at vi har et forholdsvist lille hjemmemarked sammenlignet med andre lande, mens ordet åben omhandler, at vi i Danmark er afhængige af handel med omverdenen. En lille åben økonomi er som regel kendetegnet ved at have en begrænset mængde ressourcer. Dette er Danmark et godt eksempel på, idet vi ikke har en overflod af råstoffer som kul eller olie. Til gengæld nyder Danmark godt af at have god landbrugsjord samt stor indvinding af grus og sand fra havene omkring Danmark (Miljøministeriet & Naturstyrelsen, 2011) til produktion af cement og beton mm. og produktion af bl.a. veje og bygninger. Men den begrænsede mængde ressourcer gør, at mange materialer til produktionen i Danmark skal importeres fra udlandet. Derudover har små lande som regel også små hjemmemarkeder, hvilket gør det svært for dem at opnå stordriftsfordele i produktionen. Ydermere vil et ensidigt ressourcegrundlag i en nation uden samhandel med udlandet resultere i et ensidigt og begrænset vareudbud, der fører til en snæver behovstilfredsstillelse i befolkningen, der videre fører til lav levestandard (Blomhøj & Lena, 2000, s. 25). Derfor er det vigtigt for små økonomier,at have en åben økonomi, hvor der handles med udlandet, fordi eksporten kan sikre, at efterspørgslen bliver stor nok til at kunne udnytte stordriftsfordelene og sikre et bredt vareudbud. Denne udenrigshandel (import og eksport) har både sine fordele og sine ulemper. Fordelen er, at små nationer kan udnytte deres, som regel, ensidige ressourcegrundlag fuldt ud og eksportere det, som den enkelte nation er god til at producere. Derudover er små nationer meget påvirkelige over for konjunktursvingningerne i udlandet. Danmark er eksempelvis meget 31

32 påvirket af, hvordan den økonomiske udvikling i EU er. Hvis landene i EU oplever positiv økonomisk udvikling, vil Danmarks eksport (alt andet lige) stige, mens Danmarks situation vil være omvendt, hvis EU-landene oplever en negativ økonomisk udvikling. Hvad er bruttonationalproduktet? For at vurdere om bruttonationalproduktet (BNP) er en god indikator for et lands økonomiske udvikling, er en definition af udtrykket en nødvendighed. BNP er nationalregnskabets vigtigste værktøj til at måle den økonomiske vækst i et kalenderår. Bruttonationalproduktet defineres ved: BNP = Produktionsværdien - Forbrug i produktionen Ved produktionsværdien forstås; værdien af de varer og tjenester, der er produceret i et samfund. Her skelnes der mellem private virksomheders varer og det offentlige systems tjenester. De private virksomheders bidrag til BNP et beregnes som pris gange mængde. Eksempelvis har en tøjforretning solgt 300 T-shirts til en værdi af 100 kr. stykket, hvilket giver (300 x 100) kr. til bruttonationalproduktet. Ser man derimod på det offentlige systems tjenester, er metoden en lidt anden, idet der ikke sælges en prisfast vare. Tjenesterne kan bestå af offentlige tilbud som eksempelvis uddannelse, sundhedsvæsen og ældrepleje, der prisfastsættes ud fra deres omkostninger. Forbrug i produktionen er de rå- og hjælpestoffer, der er brugt i produktionen. Årsagen til at rå- og hjælpestoffer fratrækkes i regnestykket ovenfor er, at de fleste rå- og hjælpestoffer er importeret og derfor er en udgift. De rå- og hjælpestoffer, der er udvundet inden for landets egne grænser, er medregnet som en del af produktionsværdien (Blomhøj & Lena, 2000, s. 34). Hvad belyses ikke gennem BNP? Nu, hvor det er belyst, hvad der tæller med for at finde produktionsværdien,er det også naturligt at kigge på de varer og tjenester, der ikke regnes med. Det er vigtigt at notere sig, at en vare kun kan tilføjes i produktionsværdien én gang. Eksempelvis medregnes salg af brugte biler ikke i produktionsværdien, fordi produktionsværdien er værdien af producerede varer. Hvis salget af eksempelvis brugte biler blev medregnet, ville produktionsværdien være uforudsigelig, idet en bil i princippet kan sælges videre 100 gange, og dermed ville bilens værdi stige med 100 gange. I dette tilfælde ville pengeflytninger altså have indflydelse på produktionsværdien og ikke produktionen. I stedet for den brugte bils salgsværdi vil sælgerens arbejdskraft blive talt med i produktionsværdien, fordi dette er en ny produceret tjeneste (Daly & Farley, 2011, s. 267). Dermed medregnes genbrug i al almindelighed heller ikke, idet princippet er det samme som ovenfor, fordi 32

33 der ikke er produceret en ny værdi som sådan. Man kan dog argumentere for, at en genbrugt vare har skabt en yderligere værdi i samfundet, i forhold til, hvis denne var blevet destrueret. Igen er det værdien af arbejdskraften, der bliver tilføjet i produktionsværdien. Når produktionsværdien beregnes, er det kun prisen på den endelige vare, der bliver talt med ikke handel af ressourcer firmaer imellem. Som eksempel kan svins vej fra avl til køledisk bruges. Svinene starter deres liv hos en svineavler, herefter købes svinene af slagterierne, der slagter og pakker svinene, der efterfølgende sælges videre til supermarkederne, hvor svinene købes som koteletter, medister o.l. af forbrugerne. Det er altså først i sidste instans, at svinene er blevet transformeret fra ressource til vare og altså først her de medregnes i produktionsværdien. I denne sammenhæng skal det tilføjes, at produktet får en værditilvækst når dette sælges fra svineavleren til slagteriet eller fra slagteriet til supermarkederne. Denne værditilvækst udregnes som Output - Input, eller med andre ord salgsværdien - råvareværdien. På denne måde kan man beregne værdien, produktet har tilegnet sig i hvert led. Som i eksemplet med brugte biler er det igen arbejdskraften hos, i dette tilfælde, svineavlerens og slagterens arbejdskraft, der øger produktionsværdien (Daly & Farley, 2011, s. 266). Forsyningsbalancen For at simplificere, hvordan bruttonationalproduktet bliver anvendt, bruges forsyningsbalancen. Forsyningsbalancen skelner mellem tilgang af varer og tjenester på den ene side og anvendelse af disse på den anden side. Tilgangen af varer og tjenester stammer dels fra bruttonationalproduktet (BNP) og dels fra import (M) fra udlandet. Den samlede tilgang af varer og tjenester fordeles på fem forskellige komponenter, der er: Eksport (X), Privat forbrug (C), Offentligt forbrug (G), Investeringer (I) og Lagerinvesteringer (IL). Lagerinvesteringer viser, i hvor høj grad lagrene af varer forøges eller mindskes. Den samlede tilgang af varer og tjenester vil altid være lig den samlede anvendelse af varer og tjenester (Clemmensen & Henriksen, 2007, s. 76). Derfor kan følgende ligning opstilles: BNP + M = X + C + G + I + IL Hvis vi implementerer tallene fra 3. kvartal 2012 (alle tal er i mia.) vil regnestykket lyde: 456, ,8 = 250, , ,3 + 81,8-3,8 I disse tal er der dog en difference på 0,4 mia., men dette skyldes, at de medtagede tal ikke har det fulde antal decimaler. (Danmarks Statistik, Forsyningsbalancen, 2012a) 33

34 Forsyningsbalancen gør det altså muligt at danne sig et overblik over, hvor tilgangen af varer og tjenester stammer fra, og i hvilket komponent denne tilgang anvendes. Som det fremgår af ligningen ovenfor, anvendes langt størstedelen af varerne og tjenesterne til eksport og til det private forbrug. Derfor er det netop på disse komponenter i bruttonationalproduktet, vores fokus har været i kommende afsnit Det nuværende danske forbrug. Kritik af BNP Et af punkterne, som BNP får kritik for, er ikke at medregne det arbejde, der foregår i hjemmet. Eksempelvis produktion af egne grøntsager, madlavning og gør-det-selv -arbejde, der, hvis disse blev produceret i en virksomhed, normalt ville medregnes i produktionsværdien. Men fordi dette sker i hjemmet, er det ikke muligt at prissætte disse varer og tjenester. Dog kan denne produktion i hjemmet have indflydelse på bruttonationalproduktet, idet borgerne ikke bruger penge på eksempelvis grøntsager i supermarkeder, mad på restauranter eller arbejdskraft hos en håndværker (Blomhøj & Lena, 2000, s. 34). En anden faktor, der kan have betydning for BNP ets størrelse, er graden af sort arbejde. Der har siden den offentlige sektors opståen altid været borgere, der vil undgå at betale skatter og afgifter og derfor har udført sort arbejde. Det er svært at fastslå, hvor meget sort arbejde der bliver foretaget, da sort arbejde ikke har til hensigt at blive registreret nogle steder. Derudover har graden af kvinder på arbejdsmarkedet også indflydelse på BNP s sammenlignelighed landene imellem. Når kvinderne kommer på arbejdsmarkedet, rykkes børnepasningen fra en produktion, der foregår i hjemmet, til forskellige daginstitutioner. Dette medvirker til, at bruttonationalproduktet i et land med høj grad af kvinder på arbejdsmarkedet vil være relativt højere end i lande, hvor børnepasningen stadig foregår i hjemmet. Men det relativt høje bruttonationalprodukt betyder ikke nødvendigvis en øget velstand i forhold til lande, hvor børnepasningen sker i hjemmet. Derudover er et kritikpunkt af BNP, at denne ikke belyser hvilke samfundsgrupper, der har øget velstand. Velstanden i samfundet beregnes som BNP pr. indbygger, men fordi man gør det på alle samfundets borgere, er det svært at vurdere om ligheden i samfundet vokser eller bliver forringet. I princippet kan 1% af befolkningen sidde på 99% af kapitalen i et land, uden at dette kan ses i bruttonationalproduktet. Et punkt, som Herman Daly belyser som negativt ved brugen af BNP, er, hvad han kalder, de defensive udgifter. De defensive udgifter er de udgifter,befolkningen er nødt til at foretage, for at beskytte dem selv fra de uforudsete negative konsekvenser, der er ved produktionen og forbruget (Daly & Farley, 2011, s. 266). Eksempelvis kan det for personer, der bor tæt på en lufthavn eller en kraftigt trafikeret vej, 34

35 være nødvendigt med ekstra tykke mure og vinduer for at undgå støjgener. Et andet eksempel kunne være ekstra omkostninger til sundhedsvæsenet i forbindelse med forurening. Dermed kan man argumentere for, at disse omkostninger skal modregnes i bruttonationalproduktet. Nogle vil gå så langt som at hævde, at alle omkostninger i forbindelse med global opvarmning er en defensiv udgift af produktionen. Derfor er det svært at definere præcist, hvor grænsen går i denne sammenhæng. Sidst kan man også nævne, at selvom det umiddelbart vil se positivt ud på BNP et, vil det påvirke økonomien negativt, hvis man udtømmer ressourcer på længere sigt. Et grønt nationalregnskab I forbindelse med den øgede urbanisering og produktion, sker der en øget negativ påvirkning af miljøet. Derfor har mange gennem tiden kritiseret BNP for ikke at tage højde for påvirkningen af naturen og dennes ressourcer. En løsning på dette kan være at lave et såkaldt grønt nationalregnskab, hvor der tages højde for naturens tilstand, og dette modregnes i nationalregnskabet for at give et mere præcist billede af et lands egentlige økonomiske udvikling. For at give et overblik over, hvordan et sådan regnskab kan opstilles, kan naturen først og fremmest inddeles efter de tre former for faktorydelser, den leverer (Blomhøj & Lena, 2000, s. 48): Ressourcer dækker over olie, gas og andre råvarer, der sidestilles med arbejdskraft og kapital, fordi de har en tillagt værdi. Naturen som Økologisk system, der vedrører naturens evne til at absorbere og nedbryde affaldsstoffer, der stammer fra den øgede produktion. Affaldsstofferne bliver flere og flere, og naturen har svært med at nå at nedbryde disse. Naturoplevelser har en værdi for borgerne i form af smukke naturområder, blomster, vandløb osv. Disse er selvfølgelig svære at værdisætte, da naturen,som er gratis at nyde og glæden ved denne, ikke er målbar som sådan. Hvis man skulle implementere disse tre ydelser i et grønt nationalregnskab, kunne regnestykket lyde (Blomhøj & Lena, 2000, boks 3.4. s. 48): 35

36 Bruttonationalprodukt: - Forbrug af fysisk kapital = Nettonationalprodukt + Naturoplevelser (rent badevand, smukke områder) + Fund af nye naturressourcer (Olie, gas mv.) + Forbedret udnyttelse af eksisterende ressourcer via ny teknologi (nye boringsmetoder, sol- og vindenergi) - Miljøforringelser som følge af produktion og forbrug (affald, forurening) - Forbrug af udtømmelige ressourcer = Miljøkorrigeret nettonationalprodukt Vi skelner altså mellem forskellige typer af negativ påvirkning. Forbruget af begrænsede ressourcer i Nordsøen er en kvantitativ nedslidning af naturen, mens nedslidningen af naturen som naturoplevelser er en kvalitativ vurdering. Men fordi BNP bliver opgjort i kroner og ører, kræves det, at forringelser eller forbedringer i naturen ligeledes værdisættes i kroner og ører, hvilket er svært i praksis. For råvarer som olie og gas er dette til dels muligt, fordi man i forvejen har prissat, hvad en tønde olie eller en m³ gas koster. Dermed er det forholdsvis simpelt at bestemme værdien af den samlede ressourcekapacitet. Disse priser er dog langt fra faste og kan svinge kraftigt, hvilket er et problem for det grønne nationalregnskab, da dette skaber usikkerhed om den egentlige værdi af råvarerne. Derfor kan et fald i oliepriserne betyde en negativ påvirkning af det grønne nationalregnskab, selvom der ikke er sket en egentlig ændring i beholdningen af råvarer. Dette omvendte er naturligvis tilfældet, hvis oliepriserne skulle stige i stedet. Derudover er det ustabilt for regnskabet, at der løbende dukker nye felter med eksempelvis olie eller gas op. Problemet ved dette er, at en forøgelse vil gøre, at nogle år vil se langt bedre ud i det grønne nationalregnskab end andre år. Dermed vil det grønne springe i nogle år og være svært at anvende som politisk målsætning, idet eksempelvis et stort fund af en oliereserve i Nordsøen vil underminere en politisk målsætning (Clemmensen & Henriksen, 2007, s. 79). Derudover vil en udvikling i teknologien også gøre det grønne nationalregnskab forholdsvist svært at regne med. Dette er tilfældet, fordi effektiviseringen også vil få nogle år til at se langt mere positive ud end andre år, selvom dette ikke nødvendigvis er tilfældet. 36

37 Ydermere er det ekstremt svært at prissætte værdien af de gratis ydelser naturen tilbyder såsom ren luft, rent badevand og smukke naturomgivelser. Disse ydelser skaber forskellige værdier til hver enkelt borger. En måde hvorpå det er forsøgt, at værdisætte disse ydelser fra naturen, er gennem interviews med borgere, hvor spørgsmålet kunne være, hvor meget den enkelte borger vil betale for at besøge et bestemt naturområde med en bestemt kvalitet. Dette giver dog nogle meget usikre tilbagemeldinger, idet svaret er et holdningsspørgsmål og vil derfor reflektere borgerens holdning i nuet, hvilken der kan ændres over tid. Fordi det er så svært at prissætte naturoplevelser og grundet de store spring, der vil være i det grønne nationalregnskab i forbindelse med fund af nye ressourcer og effektivisering i forbindelse med udvinding, mener mange økonomer, at man ikke skal blande BNP og et grønt nationalregnskab sammen (Clemmensen & Henriksen, 2007, s. 79). Men denne holdning kan også afspejle, at økonomer typisk vil værne om det frie markeds kræfter, mere end at få et bæredygtigt redskab implementeret. Det Økologiske Fodaftryk En anden måde at inddrage et grønt aspekt til bruttonationalproduktet kunne være, at tillægge landenes økologiske fodaftryk en større værdi. Det økologiske fodaftryk er en måde at måle bæredygtig udvikling på. Fodsporet er det aftryk, en befolkning efterlader på jorden. Måden at udregne det økologiske fodaftryk på er, at tage klodens areal og dele ud på antallet af indbyggere i verden. På den måde får alle borgere et bestemt areal, eller en kvote. Denne kvote er det areal, jorden skal bruge for at godtgøre for de ressourcer, der er blevet brugt. I 2001 var dette areal 1,8 hektar pr. person. Med denne beregning afhænger mængden, hver enkelt person må forbruge, af hvor mange mennesker, der er på jorden. Jo flere mennesker på jorden, jo mindre kan hver person forbruge. Danmarks placering på denne liste er ret høj, idet vi forbruger som vi gør. I 2008 lå Danmark nr. 4 på listen, kun overgået af olienationerne Qatar, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater. Gennemsnitsdanskeren skulle i 2008 bruge 8,3 hektar pr. person, hvis naturen skulle nå at fjerne det aftryk, danskerne har skabt (World Wide Fund For Nature, 2012a, s.42). Danskerne havde altså et fodaftryk, der var 4,6 gange for højt i forhold til, hvad jorden kan genskabe. Det økologiske fodspor giver altså et præcist og tydeligt billede af, hvilke lande, der skader kloden mest pr. indbygger. Samtidig er det en let måde for hvert enkelt land at sammenligne forbrug og livsstil i forhold til, hvordan man efterlader naturen (Dansk Arkitektur Center ). Det økologiske værktøj viser også tydeligt uligheden mellem den vestlige verdens ressourceforbrug i forhold til fattigere områder som dele af Afrika eller Sydamerika (se bilag nr. 1. Worldmapper ). Dermed kan fodaftrykket også bruges som et stærkt argument for, at den vestlige verden skal tænke i mere klimavenlige og bæredygtige baner. Hvis det 37

38 økologiske fodaftryk fik tillagt sig en større værdi, kunne det sende et signal til danskerne om at ændre deres forbrugsvaner og sætte bæredygtige og lokale varer i fokus. Delkonklusion Bruttonationalproduktet angiver den gennemsnitlige velstand i befolkningen. Dette regnes ud via nogle faste faktorer, der er ens for alle lande. Dermed er det let at sammenligne BNP fra land til land, hvilket er en kæmpe fordel på verdensplan. Derudover kan BNP simplificeres vha. forsyningsbalancen, giver overblik over hvordan de producerede varer anvendes, hvilket giver en god indsigt i det økonomiske aspekt. Ulemperne ved brugen af BNP er, at der er en del aspekter/faktorer, der ikke er medregnet i BNP. Eksempler på dette er hjemligt arbejde, sort arbejde og de ekstra omkostninger eller defensive udgifter, der er ved et forbrugersamfund. Ydermere inddrager BNP ikke et bæredygtigt eller miljømæssigt perspektiv, hvilket har affødt en del kritik af BNP som måleredskab. Man kunne eksempelvis koble bruttonationalproduktet sammen med et grønt nationalregnskab, hvilket ville tilføje det bæredygtige perspektiv. I denne forbindelse er det svært at prissætte de faktorydelser, naturen producerer. Disse er: naturressourcer, naturoplevelser og naturen som økologisk system. Selv hvis disse ydelser blev prissat, ville der stadig være en høj grad af usikkerhed i regnskabet, fordi den teknologiske udvikling og fund af yderligere naturressourcer vil få det grønne nationalregnskab til at hoppe fra år til år. Derudover er der samtidig prissvingninger i råvarepriserne, der vil gøre regnskabet yderligere usikkert. En anden måde at implementere det bæredygtige aspekt er ved at tillægge det økologiske fodspor en større betydning, end den har i dag. Fordelen ved denne måde at anskue bæredygtighedsproblemet er, at den er let sammenlignelig fra land til land. Derudover viser den, tydeligt og præcist, hvilke lande der sætter det største aftryk på jorden. Dette vil altså kunne være med til at presse den vestlige verden til at omlægge deres forbrugsmønster til et mere bæredygtigt et af slagsen. 38

39 5. Hvordan er det nuværende danske forbrug? Denne opgave vil have fokus på vores private forbrug i Danmark, og hvordan dette kan blive bæredygtigt. Alligevel er det nødvendigt at inddrage andre nærliggende faktorer, som har betydning for graden af den samlede bæredygtighed i Danmark. or vores forbrug afhænger af alle dele og aspekter af forbruget. For at Danmark skal have et bæredygtigt forbrug afhænger det af, at både udvinding af råstoffer, produktion af varer, transport af varer, forbrug af varer og efterfølgende afskaffelse sker i overensstemmelse med bæredygtige principper. Forbruget er ikke bæredygtigt, hvis vi smider vores produkter ud som affald i stor stil, og ikke evner at genbruge. Det nuværende energiforbrug i danske husholdninger: Danskerne tilegner sig i stigende grad flere forbrugsgoder til hjemmet. Det er især indenfor IT, herunder TV, mobiltelefoner, computere og hvidevarer såsom vaske- og opvaskemaskiner, frysere, køleskabe og mikrobølgeovne jf. bilag 3. Som modellen over husholdningernes bestand af elapparater viser, er antallet af fx mikrobølgeovne vokset med 350%, mens antallet af tørretumblere og opvaskemaskiner er steget med henholdsvis 205% og 208% i perioden Energistyrelsen, 2011, s. 37f) Samtidig med at andelen af elapparater er vokset markant, er en stor del af de tilsvarende apparaters energiforbrug faldet markant (se bilag 4). I perioden har en separat fryser opnået en gennemsnitlig besparelse i elforbruget på 49,2%, mens både køleskabe og vaskemaskiner har opnået en gennemsnitlig besparelse på 40,2% i elforbrug (ibid., s. 37f). Trods et lavere elforbrug til en lang række produkter i husholdningerne, så er det gennemsnitlige elforbrug til husholdningsapparater, lys mm. væsentligt forøget (se bilag 5). Husholdningerne har tilegnet sig en så stor mængde af el-forbrugende apparater, at elforbruget til dem i perioden er steget med 16,0 %. Det generelle privatforbrug har dog i samme periode haft en markant større vækst end det generelle elforbrug (ibid., s. 37f). Det samme billede gør sig gældende med energiforbruget til opvarmning af private boliger. Her har energieffektiviseringer betydet et fald i energiforbruget pr. kvadratmeter, hvilket er positivt for energiregnskabet. Problemet er igen, at de positive energieffektiviseringer bliver opvejet af et større forbrug, i dette tilfælde større og flere boliger at opvarme, idet det samlede opvarmede areal er vokset med 20,3%. Et større areal at opvarme udligner effektiviseringerne i energiforbruget, hvorved det samlede energiregnskab giver en stigning i energiforbruget til opvarmning på 5% siden 1990 jf. bilag 6 (ibid., s. 36f). Et problem som fortalerne for Noah Modvækst også 39

40 pointerer flere gange i bogen Modvækst omstilling til fremtiden. De teknologiske forandringer og de miljø- og energieffektiviseringer, som mange i dag mener skal udvikle et bæredygtigt samfund, opvejes af vores stadigt stigende forbrug. (Nielsen og Næss, 2011, s. 208ff) Udvikling af energieffektive produkter til husholdningerne og forbrugernes tilvalg af disse produkter til fordel for de mere energikrævende apparater, har altså haft en mærkbar positiv effekt på elforbruget. Alligevel betyder det ekstra privatforbrug en stigning i husholdningernes elforbrug til de ekstra elapparater, men det betyder også et generelt større energiforbrug og miljøbelastning ved produktion, transport og efterfølgende bortskaffelse af en stadig større mængde produkter og husholdningsapparater. Desuden forårsager de en stadig tæring på vores fælles mængde af udtømmelige naturressourcer. (Energistyrelsen, 2011, s. 23ff) Fødevarer og landbrug i Danmark: Forbruget af de samlede landbrugsprodukter fra dyrehold og afgrøder til fødevareproduktion, tøjproduktion, energiproduktion og dyrefoder er den største årsag til Danmarks økologiske fodaftryk. (World Wide Fund For Nature, 2012b, s. 42) Fødevarer og landbrug er derfor en væsentlig faktor for en bæredygtig omstilling af samfundet, og bliver i global kontekst en stadig større faktor for at brødføde både et stigende befolkningstal, samt til de dyr som opdrættes til det globalt voksende kødforbrug. (Nørgård, 2011, 182ff) Vores kødforbrug i Danmark er en af de primære syndere, idet 90% af vores økologiske fodaftryk fra fødevarer stammer fra forbruget af kød (World Wide Fund For Nature, c). Danmark er samtidig en af verdens mest kødspisende folkefærd målt pr. indbygger, idet andelen af kød i en gennemsnitlig danskers kost er 30%. Danskernes kødforbrug er dermed 3 gange større end en gennemsnitlig verdensborgers.(ibid.) Produktion af kød, heraf særligt fra firbenede dyr, har store konsekvenser for miljø og klima. Kødproduktion kræver fodring af dyr og produktionen af mad til dyr optager også plads fra fødevareproduktion til mennesker. For Danmark betyder det i praksis, at vores yderst produktive og intensive landbrug kan mætte 11 mio. munde. Hvis andelen af kød i kosten derimod blev halveret, ville antallet være 20 mio., mens den ville være 80 mio., hvis vi kun spiste vegetarmad (Nørgård, 2011, s. 182f). Det giver et billede af, hvor mange ressourcer, men også hvor meget CO2 vores kødforbrug kræver. Fx udleder produktionen af ét kg. bøfkød op til 12,98 kg. CO2, mens produktionen af kartofler kun udleder 0,21 kg. CO2 (Bellarby, J. et al., 2008, s. 36f). Danskernes store forbrug af kød udleder drivhusgasser, der bidrager til klimaforandringer, kræver store mængder energi og tærer på reserver af drikkevand, samt øger presset på den globale føde- 40

41 varetilgængelighed. (Eriksen, 2011, s. 32ff) (Andersen og Hansen, 2011, s. 2ff). Ud over produktionen køds påvirkning på miljø og klima, har transport og forarbejdning af fødevarer af fødevarer også stor indvirkning: Kosten er blevet mere varieret og kød og mælkeprodukter udgør en større andel. Fødevarer fremskaffes fra hele verden, og de sæsonmæssige begrænsninger er ophævet. (Røpke, 2011, s. 198f) I gennemsnit transporteres en fødevare km fra produktions-lokation til forbruger. En afstand der er forøget med 25% over de sidste 25 år. (Danmark Naturfredningsforening, 2012, s. 25f). Det skyldes i høj grad stigende krav fra forbrugere samt relativt billigere udgifter til fossile brændstoffer til transport og lavere udgifter til produktion i særligt u-lande (Røpke, 2011, s. 193ff). Ud over danskernes madforbrug kommer det enorme spild af fødevarer i Danmark. Beregninger fra DTU viser, at en gennemsnitlig voksen dansker årligt spiser 48 kg. kød. Både den indkøbte mængde og den tilgængelige mængde pr. dansker er dog væsentligt større. Undersøgelser fra Danmarks statistik viser, at der i 2009 var gennemsnitligt 84,3 kg. kød til rådighed pr. dansker (udregnet ved produceret mængde kød i slagtevægt), fratrukket eksport og tillagt import. Det betyder, at over 43% af det kød, der i 2009 var til rådighed for danskerne ikke er blevet spist, men enten er gået til dyrefoder, dvs. ofte kæledyr, eller er gået tabt i enten produktion, forarbejdning eller under opbevaring i supermarkeder eller husholdninger. Det nuværende madspild, herunder kødspild, kan være problematisk, set i lyset af belastningerne af miljøet, i forhold til det voksende befolkningspres i verden (Landbrug og Fødevarer, ). Der er dog også positiv udvikling i en bæredygtig retning. I dag producerer og forbruger Danmark langt flere økologiske fødevarer end tidligere. Fra 1995 til 2011 steg det samlede areal til økologiske landbrug med 806% jf. bilag 7 (Statistikbanken, a). I dag er 7% af det samlede landbrugsareal i Danmark økologisk. Omsætningen af økologiske varer i Danmark er fordoblet fra 2006 til 2011, mens eksporten er tre-doblet i perioden (Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri, 2012, s. 7ff). Altså en generelt øget efterspørgsel efter og styrkelse af økologisk produktion i Danmark. En udvikling som bringer Danmark i en mere bæredygtig og miljøvenlig retning. Det økologiske landbrug har nemlig de fordele at kunstgødning, sprøjtegifte og gensplejsning af afgrøder undgås, hvilket sikrer renere grundvand, sundere fødevarer, et mere mangfoldigt dyreliv og mindre belastning af miljøet (Saxe, ). Desuden foregår produktionen af animalske produkter på en langt mere etisk forsvarlig måde, hvor dyrene har bedre og mere plads samt krav om udendørsarealer. Økologi sikrer ofte også et 41

42 større udbytte, primært i u-lande, idet frugtbarheden i jorden bevares med naturlig gødning frem for kunstgødning. Man undgår altså udpining af jorden og et øget udbytte kan være en nødvendighed med et stadigt voksende befolkningstal (Andersen og Hansen, 2011, s. 2ff). Landbrugets produktion og danskernes forbrug af mad har stor betydning i en bæredygtig omstilling. Ny forskning viser, at et velovervejet madforbrug, med lokal produktion og forbrug, hvidt kød frem for rødt, flere fuldkorn i maden samt mere økologi, kan spare op til 80% af fødevareforbrugets aftryk på klimaet. (Saxe, ) Forbrug af transportmidler og infrastruktur i Danmark Danmarks transport omfatter både transport af vores stigende antal varer og forbrugsgoder samt persontransport. I dette kapitel ligger fokusset dog i overvejende grad på persontransporten. Danskernes brug af transportmidler er en af de største udfordringer i det nuværende forbrug, og i vejen mod et bæredygtigt forbrug. Transport kræver i dag et stort træk på vores udtømmelige ressourcer, hvor olie er den væsentligste ressource. Både produktionen af transportmidler og infrastruktur, men i særlig grad brugen af dem, er belastende for miljø, klima og mennesker. Vores anvendte transportmidler i Danmark, hvor bil og fly indgår som stadig større del, bruger af vores begrænsede olieressourcer, udleder CO2 og sundheds- og miljøskadelige partikler til atmosfæren ved brug, samt inddrager stadig mere natur til vejanlæg for det stadigt stigende antal køretøjer. Transport er et stort problem i dag, og har været stærkt stigende i dets omfang i de sidste årtier, også set i forhold til andre sektorer. Bl.a. viser modellen i bilag 8, over endeligt energiforbrug fordelt på anvendelse, en markant forøgelse i energiforbruget til transport siden 1980 på hele 23,8%. Dermed var transport i 2011 en sektor med det største energiforbrug i Danmark, samt den sektor der har oplevet størst vækst i siden 1980 (Energistyrelsen, 2011, s. 23f). Heraf står vejtransport for en stor del af den samlede stigning. I samme periode er der sket en stigning i vejtransporten på 23,3%. (ibid, s. 25ff) Store dele af den transport som vores produkter undergår, tæller dog ikke i opgørelsen over det samlede energiforbrug til transport. En væsentligt del af transporten foregår i udlandet, som ikke tæller med i det danske energiregnskab, men som Danmark alligevel indirekte er ansvarlige for, og som medregnes i Danmarks økologiske fodspor. (ibid, s. 25ff) Modellen i bilag 9 viser, at persontransporten er årsagen til en stor del af den vækst i energiforbrug, som har fundet sted inden for transportsektoren. Desuden fremhæver den de markante forskelle i energiforbruget mellem persontransport med primært fly og bil i forhold til den offentlige transport med bus, tog og metro. I perioden 1990 til 2011 steg energiforbruget til person- og varebiler samt udenrigsluftfart med henholdsvis 25,9% og 42

43 53,5%. Togtransporten har haft et næsten konstant energiforbrug, selvom den samlede jernbanetransport af passagerer i Danmark i samme periode, , steg over 58% (se bilag 10). Heraf er den største stigning sket fra 2002, hvilket kan forklares med åbningen af metroen i København samme år. (Statistikbanken, b) Men hvad skyldes denne store stigning i energiforbruget til transport, energislugende biler, flere biler og længere transporttid? En del af det forøgede energiforbrug skyldes flere biler og mere kørsel. For samtidig med det voksende energiforbrug er energieffektiviteten vokset markant udtrykt ved, at køreafstanden i forhold til brændstofforbruget er steget mærkbart. I perioden steg antallet af km pr. liter brændstof til en benzindrevet bil med 9,4%,(Danmarks Statistik, b) mens den i perioden steg med hele 36,1% (se bilag 11). Desuden er den gennemsnitlige vægt hos benzinbiler faldet 14,1% fra (Danmarks statistik, c). Væksten i transporten skyldes altså ikke større, tungere og mindre brændstofeffektive biler, men i stedet, at danskerne tilsammen har tilegnet sig langt flere biler, og bruger dem også langt mere flittigt. En tendens som også modellen i bilag 12, over trafikarbejde med danske køretøjer på danske veje, underbygger. Modellen skitserer en markant stigning på mere end 69% i antallet af km, som danske motorkøretøjer tilbagelægger på danske veje. Samtidig er det samlede antal km, som danske personbiler tilbagelægger, vokset med over 70%. Modellen kan ses som udtryk for flere biler og generelt flere motorkøretøjer på vejene, men også som udtryk for øget transport for hver enkelt bil (Statistikbanken, c). Denne udvikling har betydet at infrastrukturen i Danmark, såvel som i andre lande, er blevet udbygget markant, hvor særligt vejbyggeri har været prioriteret højt. Denne markante udbygning af vejnettet skyldes den stærkt forøgede trafik på vejene, som modellen i bilag 12 netop viser. (Næss, 2011, s. 130ff) Der er flere bagvedliggende årsager til den stigende trafik på vejene. For det første er der et behov for øget transport fra de mindre byer mod de større. Mange offentlige tilbud, arbejdspladser, indkøbsmuligheder og fritidstilbud er blevet centraliseret mod de større byer, hvorved beboere i ydre og mindre befolkningstætte egne, i det såkaldte udkants-danmark, i højere grad har brug for at transportere sig. (Næss, 2011, s. 130ff). For det andet er der sket en by-spredning inden for de større byer, hvor forstædernes parcelhuskvarterer er vokset markant. Det betyder, at afstanden mellem boliger, ar- 43

44 bejdspladser, og butikker, også inden for byerne, er blevet større. Det nødvendiggør en langt større udbygning af infrastrukturen i byer og forstæder, end hvis tætheden i byerne var højere (Næss, 2011, s. 130ff). By-spredning og øget transport er vigtige faktorer i en bæredygtig kontekst, idet transporten står for en stor del af Danmarks energiforbrug og CO2-udledning, og byspredning har direkte indflydelse på mængden af transport. En generelt velovervejet byplanlægning med mere komprimerede byer, kortere transport og øget offentlig transport kan nedbringe det globale fodaftryk og belastningen på klima og miljø. Det ses bl.a. i storbyen New York i USA. Her udleder indbyggerne 30% mindre CO2 end den gennemsnitlige amerikaner. (World Wide Fund For Nature, d) Øget transport og et stigende antal biler samt dertilhørende udvidelse af vejnet, går stik imod en udvikling hen imod et bæredygtigt Danmark. Det påfører klima og miljø stor skade, samt er med til at udtømme naturressourcer både ved produktion og forbrug. Ydermere har det konsekvenser for fødevareproduktion, natur og dyreliv, idet udbygning af vejnet, parkeringspladser og by-spredning ofte kræver udnyttelse af disse arealer (Næss, 2011, s. 131ff). Danmarks CO2-emissioner og økologiske fodaftryk: Hvordan går det egentlig i Danmark mht. CO2-udledning og Danmarks belastning af klima, miljø og naturlige økosystemer? Ifølge modellen over Danmarks CO2-emissioner fra energiforbrug i bilag 13, bevæger Danmark sig i en mere klima- og miljøvenlig retning med en aftagende faktisk CO2-emission. Den korrigerede emission, som tager højde for underliggende tendenser i udviklingen, herunder udenrigshandel med el samt temperaturforskelle, viser også en markant nedgang på hele 25,2% i perioden (Energistyrelsen, 2011, s. 38f). Nedgangen skyldes i høj grad energieffektiviseringer, hvor CO2-emissionen pr. brændselsenhed og pr. kwh el, er faldet henholdsvis 24,1% og næsten 50% i samme periode (Energistyrelsen, 2011, s. 39f). Udvikling i CO2-emissionen kan af personer, der ikke har en dybdegående viden om emnet, let ses som udtryk for, at Danmark er på vej i en mere bæredygtig og miljøvenlig retning. Men er det korrekt er det hele sandheden? Modellen kan bruges til dokumentation for, at udledningen af CO2 fra energiforbrug til virksomheders produktion og husholdningers udledning i Danmark er nedbragt betydeligt. Ligeledes er CO2 udledningen fra energiproduktion i Danmark faldet markant, grundet øget produktion fra vedvarende energikilder og mere effektiv produktion 44

45 og mindre forurening fra energi af fossile brændsler (Energistyrelsen, 2011, s. 38ff). De samlede drivhusgasudledninger i Danmark korrigeret for udenrigshandel og klimaudsving har ligeledes været aftagende med et fald på 24,2 % i perioden (Energistyrelsen, 2011, s. 42ff). Problemet ved denne og lignende modeller er, at modellerne netop kun viser energiforbruget og CO2-udledningen her i Danmark. I den globaliserede verden vi lever i, foregår en stadig større vareudveksling og handel med udlandet. Desuden er Danmark en lille åben økonomi, som i høj grad er afhængig af import af ressourcer og produkter fra udlandet. (Blomhøj og Lena, 2000, s. 25ff) Begge forhold afbildes i figuren i bilag 14, hvor den samlede, danske udenrigshandel næsten er fordoblet siden (Statistikbanken, d) En stadig større del af den primære og sekundære produktion, som er den mest klima- og miljøbelastende, er flyttet til udlandet. Danske virksomheder, herunder særligt produktionsvirksomheder (Clemmesen og Henriksen, 2007, s. 128ff), outsourcer deres eller dele af deres virksomhed til lande med lavere produktions- og materialeomkostninger (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2008, s. 18ff). En stadig større del af vores forbrugsgoder stammer helt eller delvist fra udlandet. Det betyder, at en større del af CO2-udledningen, energiforbruget, forureningen og rovdrift på naturressourcer foregår uden for Danmarks grænser, og derfor ikke er medregnet i bl.a. Danmarks CO2-emissioner fra energiforbrug. (World Wide Fund For Nature, e) Danmarks økologiske fodaftryk giver et mere fyldestgørende billede af vores forbrug og dets konsekvenser for miljø og klima. Danmarks økologiske fodaftryk er et af de højeste i verden mere præcist lå vi i 2008 som det land med 4. største økologiske fodaftryk ud af 149 lande (World Wide Fund For Nature, d). Til sammenligning ligger Kina, som er det land i verden, der samlet set udleder mest CO2 (Globalis, ), på en 73. plads over økologiske fodaftryk. (World Wide Fund For Nature, 2012, s. 42b) En stor del af vores økologiske fodaftryk er placeret i udlandet. Vores store fødevareforbrug, særligt af kød, er ifølge WWF s undersøgelser en af de væsentligste årsager til vores store økologiske fodaftryk. (World Wide Fund For Nature, d) Hvis alle i verden levede som danskerne gør, ville vi have brug for 4½ jordklode vi har bare kun en! Til sammenligning med Danmark har verden et samlet forbrug, der kræver halvanden jordklode altså væsentligt mindre end det danske forbrug. (ibid, s. 42) 45

46 Den bagvedliggende årsag til det nuværende forbrug Men hvorfor har danskerne et så enormt privatforbrug, og hvordan kan væksten i forbruget uhæmmet fortsætte? For at individet kan få opfyldt sine menneskelige behov skal der, udover de basale behov, såsom mad på bordet og et sted at bo, også tilfredsstilles et behov om selvrealisering, accept og anerkendelse af andre i samfundet (Daly, 2011, s. 279). Flere teoretikere har påpeget, at disse behov i dag skabes gennem individets forbrug. Tim Jackson, økologisk økonom, forklarer at der i i-lande stadig stræbes efter et stort materielt forbrug, selvom den basale velfærd er opnået. Dette forklarer Jackson ved, at forbrugsgoder tillægges ikke alene en nytteværdi, men også en social og psykologisk betydning. Forbrugsgoder benyttes som en form for symbolsk sprog til at kommunikere med andre om alt lige fra det sociale netværk til samfundsstatus og identitet (Jackson: 2011, s ). Det materielle forbrug er, altså i høj grad til for at kunne gebærde sig socialt i samfundet og tilfredsstille behovet for anerkendelse. NOAH Modvækst-medlemmet Toke H. Christensen forklarer en del af det stadigt stigende privatforbrug med en øget afhængighed af flere og flere produkter i hverdagen. En afhængighed der opstår pga. de strukturelle rammevilkår, som findes i samfundet i dag. En lang række af de produkter, som før blev opfattet som ren luksus, ses i dag som almindelige nødvendigheder, for at få en hverdag til at fungere, men også som en generel forudsætning for det gode liv (Christensen: 2011, s. 50ff). Zygmunt Bauman, sociolog, påpeger også, i sin teori om forbrugersamfundet i Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige, at forbruget er individernes primære egenskab i samfundet, og derfor anerkendes individet på baggrund af evnen til at agere som forbruger: Vejen til en egen identitet, til en plads i samfundet, til et liv, der kan anerkendes som et meningsfuldt liv, kræver alle som én daglige besøg på markedspladsen (Bauman, s. 45). Husk årstal! Bauman forklarer, at det i et forbrugersamfund er essentielt, at ethvert begær, enhver identitet, kun er midlertidig og dermed kan forkastes og der kan tages en ny: Identiteter skal ligesom forbrugsvarer tilegnes og ejes, men kun for at blive konsumeret og således forsvinde igen (ibid, p. 49). Forbrugeren må altså ikke knytte sig til noget i længere tid, da dette skader forbruget. På baggrund af dette karakteriserer Bauman forbrugersamfundet som et nu-samfund, et tørstende samfund, ikke et tålmodigt samfund (ibid, s. 52). Endvidere påpeger Bauman, at forbruget er en individuel, ensom aktivitet. Det, at forbruge, indeholder ikke et element af fællesskab, og Bauman mener ikke, at der findes et kollektivt forbrug, selvom forbrugerne agerer i fællesskab. 46

47 Jackson forklarer videre, at der tillægges mere værdi i, at have flere penge end dem du omgås, end den absolutte indkomst. Dette er specielt i meget ulige lande hvor materielle goder i høj grad symboliserer den sociale status (Jackson: 2011, s. 52).Husk årstal!! Derudover kan man se, at økonomisk ulighed i et samfund ikke bare er sundhedsskadeligt for de socialt dårligst stillede, men også for de bedrestillede (ibid, s. 55). Man kan derudover se, at indkomst i et land efter et vist niveau (når de basale behov er opfyldt) ikke i sig selv forhøjer velfærden (ibid, s ). Dette forbrugersamfund mener Serge Latouche, økonom, ikke er foreneligt med et bæredygtigt samfund, som han ønsker det. Latouche ser det økonomiske system som et, der holder mennesker fast i et djævelsk system - i forbrugsmanien. Økonomi og i den grad økonomisk vækst er blevet grundlaget for hele verdens samfundsorganisering. Han beskriver væksten som menneskenes spændetrøje, altså en genstand, som fastlåser menneskene og forhindrer deres fulde udfoldelse (Latouche: 2011, s. 36): Tre ingredienser er nødvendige for at forbrugersamfundet kan fortsætte sin djævelske runddans: reklamen, der skaber købelyst, kredit, som giver midlerne til det, og produkternes indbyggede forældelse, der tvinger til nyt forbrug. Ligesom Latouche retter Herman Daly sin kritik af forbrugsmentaliteten mod den moderne økonomiske teori, der er baseret på ideen om det egennyttige individ, som i sin handlen først og fremmest ønsker at fremme egne interesser, på bekostning af andre mennesker eller ej. Deri ligger, mener Daly, et kæmpe problem, og en del af årsagen til den såkaldte skævvridning af samfundet, hvor økonomien styrer udviklingens gang til fordel for medborgerskab og fællesskab. For ligeså vel som menneskers handlen er styret af egoistiske motiver, understreger Daly, at altruisme og fællesskabs-fremmende motiver ligeledes er en del af den menneskelige adfærd.(daly, 1991, s. 184). Daly ønsker altså at gøre op med det forenklede billede af menneskets handlingsmønstre, som værende rationelle og egoistiske, og understreger, at hvordan mennesker handler er til tider både er irrationelt medmenneskeligt, og derfor er tanken og en bæredygtig økonomi, der tjener fællesskabets bedste, slet ikke utænkelig (ibid, p. 184). Danmarks affaldsproduktion og -eksport mængde affald. I perioden er affaldsmængden samlet set steget med 25%. Heraf er mængden af affald i husholdningerne vokset med 33%, i servicesektoren med 209% og inden for byggeri og anlæg med 104% (Miljøministeriet, 2011, s. 10ff). Miljøministeriet forudser en fortsat støt stigning i den samlede mængde affald frem mod 2030 (Miljøministeriet, 2011, s. 13f). Husholdningernes affaldsproduktion stod i 2009 for hele 25% af den samlede affaldsmængde, svarende til at hver dansker pro- 47

48 ducerede 624 kg affald. Heraf blev kun 12% genanvendt, mens 88% blev brændt af, og mindre en 1% blev deponeret (Miljøministeriet, 2011, s. 10ff). Danmark producerer en stor mængde affald, og afskaffer selv en stor del af det. Men der er stadig en væsentlig mængde affald, som slet ikke produceres her i landet, men som Danmark indirekte er skyld i, idet en stor mængde af de varer, vi forbruger ikke produceres i Danmark. Blandt de lande som producerer en stor del af bl.a. vores IT-produkter, tekstilvarer og legetøj er asiatiske lande som Kina og Indien.(Nielsen og Næss, 2011, s. 209f.) Ydermere eksporterer Danmark også en væsentlig del af sit affald til udlandet. Den samlede mængde eksporterede affald udgjorde i % af den totale affaldsproduktion i Danmark. Elektronik er et af udstyrstyper, som danskerne storstilet udskifter. I Danmark blev der i 2007 solgt ca. 2 mio. mobiltelefoner og henholdsvis og computere og tv. Det bliver til meget affald, når en gennemsnitlig mobil i Danmark skiftes ud hver 18. måned selvom om den i mange tilfælde stadig virker. (EMU, , s. 4f) Levetiden på en mobil i dag vurderes faktisk til at kunne holde i 10 år, men realiteten er, at de udskiftes til fordel for nyere modeller.(danmarks Naturfredningsforening, s. 31f). En lang række af de elektroniske produkter, der hvert år kasseres af danskernes, eksporteres til udlandet. En stor del af eksporten foregår til tredjeverdenslande, selvom denne eksport ikke er tilladt. (Danmarks Radio, a). En del de elektroniske produkter, der illegalt eksporteres til udlandet, er under dække af at være brugte, funktionsdygtige produkter, men reelt er det affald (EMU, , s. 12ff) (Miljø- og Planlægningsudvalget, 2006, s. 21f). I bl.a. Ghana står det så slemt til, at hele 80% af de brugte produkter, der kommer til landet, ikke kan repareres. (Danmarks Radio, a). U-landene udvinder råstofferne af affaldet med store konsekvenser til følge, herunder ødelæggelse af lokalt drikkevand, massiv luftforurening og sundhedsskader på arbejderne, som i mange tilfælde er fattige børn. (EMU, , s. 11ff) En udbredt udvindingsform i ulande ses på billedet i bilag 15. (EMU, , s. 12f) (Greenpeace International, 2008, s. 14f). Dertil kommer et bæredygtigt perspektiv. Det vurderes, at det med den nuværende teknologi er muligt, på miljømæssig forsvarlig vis, at genbruge omkring 90% af råstofferne i elektronisk affald, imod omkring 20%, hvis de udføres lavteknologisk i ulande. Med en behandling af affaldet med højteknologi i i-landene, er det muligt at udvinde langt flere råstoffer, samt at mindske de sundheds- og miljømæssige konsekvenser ved udvindingen (EMU, , s. 30f). 48

49 Forbrugets efterladenskaber affald Jorden har et naturligt kredsløb, hvor affald hele tiden bliver spist eller nedbrudt af forskellige dyr, organismer og bakterier. Herved sikres det at affaldet ikke ophobes, men i stedet forbliver en del af naturens kredsløb og med tiden omsættes til nyt liv (Nørretranders, 2012, s. 69ff). En naturlig cyklus som mennesket har påvirket og tilført nye, utilpassede stoffer, i et tempo så højt og i mængder så store, at det naturlige kredsløb ikke kan følge med. Stoffer som enten er helt ukendte og unaturlige for kredsløbet, eller eksisterende stoffer, som naturen ikke kan omdanne i de mængder, koncentrationer og former, som vi mennesker efterlader dem i: (ibid., 49ff) Der er ingen bakterier, der nedbryder de kemiske stoffer, industrien har opfundet. Der er ingen svampe, der spiser de metaller, vi graver op. Der er ingen maddiker, der æder de køretøjer vi kaster på bilkirkegården. Vores affald er ikke mad for nogen. Derfor hober det sig op. Vi kan så grave det ned, brænde det af, fortætte det eller sende det til Månen, men væk bliver det aldrig rigtig, for borte er blevet væk og affald forsvinder ikke, det kan kun omsættes. (ibid., 50f) En proces hvis efterladenskaber mennesket i højere grad er ved at få øjnene op for, når det ophober sig i byerne og i naturen i form af uønsket affald. Et problem, der vokser i takt med øget forbrug og en global befolkningsvækst. Den nuværende løsning er ifølge Nørretranders uholdbar.(ibid., 49ff) Det hjælper ikke at brænde uønsket affald af, begrave det, smide det i naturen eller kaste det i havet, idet affaldet aldrig helt forsvinder, når vores efterladenskaber ikke er mad for noget levende i naturen. Naturen kan ikke selv fjerne det derfor må vi selv finde en måde, hvorpå affald kan indgå i et kredsløb. (ibid., 49ff) Den ene problematik i det nuværende forbrugs efterladenskaber er den miljø- og klimabelastning og de deraf følgende fatale konsekvenser for natur, dyr og mennesker. Den anden er de ressourcer, som i mange tilfælde permanent går tabt, og som derfor ikke indgår i en bæredygtig omsætning, og i stedet er årsag til at fremtidige generationer ikke har samme mulighed for at udnytte dem som os. For affald er ikke bare affald, som i den nuværende og meget negative betydning af ordet. Affald er en sammenblanding af råstoffer, som er sammenvævet og blandet med hinanden. Nørretranders betegner affald som råvarer uden information og uden skelnen. For at gennemskue værdien af de ressourcer, der ligger gemt i vores affald, må det skilles ad og sorteres det vil genskabe den tabte information om råvarerne. Ifølge Nørretranders opstår problemet, hvis informationen går tabt i produktet, hvorved de vigtige, sammenblandede ressourcer i produktet fremstår som ubrugeligt affald. (ibid., 65f) 49

50 Tor Nørretranders peger i høj grad på industrialiseringens fremkommen i bl.a. Danmark som skaberen af affald, idet det skabte to væsentlige problemer (ibid., 71ff). For det første fjernede industrialiseringen fundamentet for genanvendelse med en fjernelse af de selvstændige håndværkere. Før kunne skomagere, skræddere, smede og snedkere både fremstille og reparere de produkter, de fremstillede. Reparation var en selvfølgelig forlængelse af produktets levetid, som skabte mulighed for genbrug af ressourcerne og mindskelse af affald. (ibid., 71ff). En proces som i mange sammenhænge er forsvundet til fordel for brug-og-smid-væk -kulturen. En kultur som bl.a. er opstået ved, at udgifterne til den menneskelige arbejdskraft, som indtil videre har været grundlaget for reparation og genbrug, har oversteget udgifter til råstoffer. Denne udvikling har været med til at skabe fundamentet for vores køb af nye produkter frem for reparation og genbrug af de eksisterende.( (ibid., 72ff). For det andet har industrialiseringens indtog i Danmark skabt en systematisk massefremstilling i storskala (ibid., 72ff). En udvikling som har medført tab af viden om fremstillingen af vores produkter både blandt forbrugere og udenforstående, men også for de enkelte medarbejdere på fabrikkerne. Manglende viden om produktet har haft betydning for medarbejdere og forbrugeres mulighed for at reparere ødelagte produkter jævnførende den ovenforstående problematik. Det er ligeledes videns- og informationstab, som efterfølgende har medført at brugte og ødelagte produkter ikke sorteres og genbruges i et større omfang, idet bl.a. forbrugere og skraldemænd ikke har tilstrækkelig viden omkring de enkelte produkter (ibid., 72ff). Delkonklusion Analysen viser effektiviseringer i husholdningernes el-apparater, opvarmning af boliger og inden for brændstofforbruget til benzinbiler. Alligevel er energiforbruget inden for samtlige områder vokset markant siden 1980 for transport og siden 1990 for el-apparater og opvarmning. I alle nævnte tilfælde skyldes det et så stærkt stigende forbrug og tilegnelse af produkter, at det opvejer de energi- og miljøeffektiviseringer, som teknologiske fremskridt skaber. Alligevel er Danmarks CO2-emissioner forværret siden 1990, men hertil kommer den CO2-udledning og miljøbelastning og naturressource-forbrug, som Danmark indirekte skaber gennem import af produkter, angivet via det såkaldte økologiske fodaftryk. Danmark opgøres, som det land i verden med 4. største fodaftryk. Den største årsag til Danmarks 4. plads skyldes primært landbrugets samlede landbrugsproduktion fra dyrehold og afgrøder. Både danskernes relativt store kødforbrug, og danskernes store madspild er et problem og giver miljø- og klimamæssige problemer og lægger øget pres på den globale fødevare-efterspørgsel. Til gengæld er økologiens udbredelse i Danmark vokset markant, hvilket peger i en mere bæredygtig retning. Danskernes forbrug har medført en markant stigning i mængden af affald. En stor 50

51 del bliver afskaffet i Danmark, mens 11% eksporteres, selvom alt affald ikke registreres. En del af det er elektronisk affald, der eksporteres illegalt til den 3. verden, ofte under dække af at være brugt, men funktionsdygtigt elektronik. Både vores forbrug og det efterfølgende affald, har store konsekvenser for jordens miljø, sundhedstilstand klima og økosystemer. Naturen har ringe mulighed for omdanne vores store mængder af fremmede stoffer. Affald kan ses som ressourcer med tabt information. Informationen og ressourcerne ødelægges yderligere af afbrænding af affald, som i stor stil gør med særligt husholdningsaffald i Danmark. Årsagen til vores forbrug ligger i de basale menneskelige behov, som skal opfyldes af materielle goder. Ud over disse skal der også tilfredsstilles et behov om selvrealisering, accept og anerkendelse, hvilket individer i dag opnår gennem materialistisk forbrug. Det kan diskuteres, om denne øgede materialisme overhovedet øger velfærden i et samfund. 51

52 52

53 6 Diskussion, konklusion og perspektivering 6.1 Diskussion Vækst og ressourcer I dag er samfundet på mange måder bygget om omkring en tanke om evig vækst. Men er vækst på lang sigt holdbart - er det bæredygtigt at fortsætte væksten på nuværende tidspunkt? Den traditionelle liberalismes laissez faire -holdning har præget den vestlige verdens økonomiske overbevisning siden slutningen på 2. Verdenskrig. En holdning, hvor de frie markedskræfter har dannet fundamentet, med udgangspunkt i produktion og forbrug som vækstskabende i samfundet (Clemmesen og Henriksen, 2007, s. 29ff). Denne vækst fungerer, ud fra et liberalistisk synspunkt, som en sikring af velfærden, fordi befolkningen får øget velstand og adgang til en bredere vifte af produkter til at tilfredsstille sine materialistiske behov. Det nuværende forbrugs konsekvenser for miljø, klima og naturressource-beholdningen er blevet så synlige, at selv en del liberalister har indset, at dette i længden vil være et problem for vores klode.(wognsen, , s. 22ff) Spørgsmålet er derfor ikke længere, om der skal ændres noget, men derimod hvordan denne ændring finder sted. En klassisk liberalist vil mene, at markedsøkonomien via udbud og efterspørgsel selv vil udvikle og implementere de nødvendige teknologier for en bæredygtig omstilling. De mener, det nuværende kapitalistiske system fungerer, men at det selv vil regulere sig (Clemmesen og Henriksen, 2007, s. 29ff). Det store spørgsmål er så, hvornår denne regulering vil finde sted, og om det er tids nok? For det første kan det problematiseres, at ingen har direkte ansvar for at en omstilling mod bæredygtighed finder sted. For det andet kan det argumenteres for, at markedet langt hen ad vejen ikke vil foretage omstillingen, inden jordens naturressourcer er brugt op. For det tredje kan miljø og klima gennemgå uoprettelige skader, inden omstillingen finder sted, med store konsekvenser for dyr og mennesker. Et argument som Inge Røpke også bruger for en løbende bæredygtig omstilling: Før eller senere bliver det nødvendigt at klare sig uden økonomisk vækst, og det er langt bedre at foretage omstillingen på en styret måde end gennem katastrofer. (Røpke, 2011, s. 203f.) Hvis væksten fortsætter, så står den fremtidige teknologis skabere overfor en uoverskuelig opgave. For hvor længe er det muligt at kompensere det voksende forbrug med bæredygtige teknologiske løsninger som miljø-effektiviseringer? I denne sammenhæng kan det 53

54 diskuteres om de teknologiske fremskridt, som bl.a. markedskræfterne er med til at skabe, bliver udlignet af det stadigt voksende forbrug. Med bare en moderat vækst i BNP på 2,1 %, som den vestlige verden gennemsnitligt har opnået i årene frem mod den økonomiske krise i 2008, vil BNP, og dermed produktionen og forbruget, 8-dobles frem mod 2100, og vil være 64-doblet i år Til sammenligning har den globale vækstrate været på 3,5 % siden 2. verdenskrig. Med en vækst i BNP på 3,5 % vil forbruget og produktionen fordobles allerede inden for 20 år.(nielsen og Næss, 2011, s. 213ff) Dette er en udfordring, som Noah Modvækst fremhæver som yderst problematisk. De mener ikke, at teknologien kan løse vores udfordringer, netop fordi teknologiske løsninger opvejes af stigende forbrug. Det kan være problematisk, og Noah Modvækst mener i stedet, at vores forbrug og vækst skal bremses, og allerhelst sænkes væsentligt i forhold til det nuværende, for at kunne få et udbytte af de fremskridt, som teknologien skaber. I modsætning hertil står Cradle-to-cradle-princippet, som taler for grøn vækst og bæredygtig teknologiske udvikling. Grøn vækst gør ikke, ligesom Noah Modvækst, op med vækst-paradigmet, men tænker bæredygtighed, miljøforbedringer og mindre klimabelastning i sammenhæng med vækst. Cradle-to-cradle taler for gennemgribende recirkulation og genbrug af brugte produkter og affald, men gennem de fungerende markedskræfter. En recirkulation som virksomhederne i langt højere grad end i dag skal tage ansvar for, men som også husholdningerne skal efterspørge, og staten skabe rammer for. Af politiske rammer peges der på vedtagelse af grønne afgifter, som skal fremme bæredygtig og miljøvenlig produktion og forbrug. I dag kan virksomheder cradle-to-cradle-certificeres, så det bliver lettere for forbrugerne at gennemskue, hvilke produkter der bæredygtige, og hvilke der ikke er. Men er det egentligt bæredygtigt, og er det nok til at løse Danmarks udfordringer mht. klima, miljø og ressourceforbrug? Ifølge Nielsen og Næss fra Noah Modvækst er cradle-to-cradle -certificering af produkter blevet blæst overdrevet positivt op af medierne (Nielsen og Næss, 2011, s. 211ff.). Med fortsat stigende økonomisk vækst i samfundet og et fortsat voksende forbrug, vil genbrugshastigheden (Fodnote: Hastigheden hvormed genbrugte ting bliver til genbrug igen efter at have været hele forbrugskæden (måske skal der bruges et andet ord) igennem.) af ressourcerne hele tiden øges, for at imødekomme stigende produktion og efterspørgsel. En proces, der er energikrævende, og hvor naturressourcernes hurtigere og 54

55 hurtigere recirkulation, svækker produkternes levetid og kvalitet. Desuden vil gentagne recirkulationer, ifølge Nielsen og Næss, føre til en betydelig reduktion i materialernes kvalitet og brugbarhed, hvorved materialerne med tiden vil overgå til mindre kvalitetskrævende formål eller helt som affald. (ibid., s. 211ff) Ydermere er cradle-to-cradlestrategien forholdsvis ny, og er derfor uprøvet inden for mange produkter. Det kan følgeligt være usikkert, hvorvidt strategien er mulig at overføre til alle dele af det økonomiske kredsløb. (ibid., s. 211ff) Dette er et problem som cradle-to-cradle-fortalere og liberale kredse mener, at den teknologiske udvikling med tiden vil løse. Ifølge Nørretranders skal diskussionen slet ikke handle om vækst eller ej, om mere eller mindre, men om at bruge bedre - det er nøglen til bæredygtighed i Danmark. (Nørretranders, 2012, p. 160f.) Han kritiserer den nuværende diskussion om kvantitet, frem for at diskutere kvaliteten i de produkter, vi forbruger og producerer. Ved blot at forbruge mindre foregår udtømning af ressourcer og ødelæggelse af miljø og natur kun i et langsommere tempo det fjerner ikke problemet: Derfor rejses det naturlige krav om at vi skal bruge mindre energi, så vi ikke tømmer depoterne og ikke udleder CO2. Men det er et reaktionært krav, for det går bare ud på at få katastrofen til at ske i slow motion. Langsommere, men sikkert. (ibid., s. 156f.) Ifølge Nørretranders tankegang vil det derfor ikke være nødvendigt at bede danskerne om at bruge mindre, når blot de bruger bedre, dvs. forbruger bæredygtigt. (ibid,. 155ff) Som eksempel pointerer han, at vi ikke på længere sigt skal bruge mindre energi, men skal ophøre med at bruge fossile brændsler. I stedet skal vi bruge alternative, vedvarende energikilder, som ofte er langt mere miljø- og klimavenlige. (ibib,. 155ff) Nørretranders gør derfor ikke op med vækst og de liberales tankegang om frie markedskræfter, men peger dog på markante ændringer i vores måde forbruge og producere på mht. højere kvalitet i produkterne. Han mener endda, at genbrug af affald kan skabe grundlag for ny vækst og nye arbejdspladser.(ibid,. 157ff) Vi skal væk fra at se affald, som noget der skal kastes bort. Affald skal ses som en ressource. I en verden med begrænsede ressourcer, og et fortsat større forbrug af dem, er der ikke råd til blot at smide ressourcerne bort eller ødelægge dem. Ved at tilegne sig og bevare informationen i affaldet er det muligt at genbruge ressourcerne i det gentagne gange. (ibid., 145ff) Dermed undgås både affaldsophobning og fremtidige generation sikres mulighed for brug af samme typer råstoffer og ressourcer. Desuden vil de negative konsekvenser ved affaldseksport til ulande bremses, idet affaldet ses som en 55

56 ressource, og derfor ønskes bibeholdt i i-lande som Danmark. Nørretranders peger altså på, at vi skal blive bedre til at se affald som ressourcer, der skal indgå i produktionen af nye varer. En pointe som også er kernen i cradle-to-cradle-strategien. Delkonklusion: Alle led i forbrugs-kæden skal være bæredygtige - dvs. både produktion, forbrug og genanvendelse. Herunder skal bl.a. genbrug og genanvendelse styrkes for at sikre vedvarende adgang til naturressourcer. Der er stor uenighed om, hvorvidt om grøn vækst er bæredygtigt nok. Men en vigtig pointe er ihvertfald kvalitet i de produkter, der forbruges og produceres, for at løse udfordringen, så katastrofen ikke bare sker i et langsommere tempo. Omstilling til bæredygtigt forbrug via mentale ændringer Som nævnt tidligere i opgaven, er der flere økologiske tænkere (jf. Latouche, Daly, Jackson, NOAH-Modvækst), som peger på en ændring af forbrugsmentaliteten som den grundlæggende faktor for en ændring af samfundet til et bæredygtigt samfund. Serge Latouche forklarer, at det økonomiske system er det, som holder forbrugeren fast i et forbrugssystem, som i sidste ende skader forbrugeren gennem afpolitisering og kulturtab, og miljøet. Man kan dog stille sig kritisk overfor denne tankegang da forbruget, som er en integreret del af den økonomiske tankegang, i sig selv ikke står i opposition til et bæredygtigt samfund, som forklaret tidligere. Forbruget er ikke udelukkende defineret ved et forbrug af materielle produkter skabt igennem en miljøbelastende produktion. Serviceydelser og varer produceret bæredygtigt er som sådan ikke de store syndere i miljømæssig sammenhæng, og derfor vil man kunne argumentere for, at forbrugsmentaliteten stadigt kan opretholdes, selvom et bæredygtigt samfund er ønskværdigt. Samtidig vil man på denne måde undgå frygten for en høj grad af arbejdsløshed. Et samfund med lavere forbrug vil skabe mindre kapital i sidste ende (hvis det antages, at forbruget ligger i nationalt produceret varer), altså bliver kagen mindre, hvilket man kunne forestille sig, ville gå ud over velfærdsydelserne og i sidste ende borgerne. Til de ovennævnte problematikker forklarer Jackson dog, at problemet med grøn vækst er, at uanset hvor meget materialistisk effektivitet man presser ud af økonomien, vil der komme et tidspunkt, hvor den fortsatte vækst vil skubbe den materielle gennemstrømning op igen (Jackson: 2011, s. 130). Hvis man dog antager, at en ændring i forbrugsmentaliteten er nødvendig for en skabelse af et bæredygtigt samfund, hvordan skal ændringen så ske, og hvilket paradigme skal erstatte vækstparadigmet? En ændring i forbrugsmentaliteten vil givetvis også kræve, at indivi- 56

57 dets selvrealiseringen og anerkendelse i samfundet skal søges et andet sted end i forbruget. Efter Serge Latouches mening, er det nødvendigt at forbrugsmentaliteten ændres gennem det, som han kalder, en rekonceptualisering (Latouche, 2011, s. 61). En rekonceptualisering søger at udrede bestemte modsætningsforhold, som er dominerende i samfundet. Han ønsker at dekonstruere forestillingen om, at materiel velstand er en menneskelig nødvendighed gennem en dekonstruktion af eksempelvis overflod/mangel og rig/fattig, da disse hører økonomien til og ofte ikke forstås i en social eller kulturel kontekst. Han mener, at vi skal ud af den økonomiske italesættelse af diverse begreber og situationer, vi møder i vores dagligdag. Især er det vigtigt for Latouche, at kloden ikke længere italesættes som en vare, der kan værdisættes, kommercialiseres og pålægges afgifter: Markedet vælger og vrager og markerer det, der er gratis for at forsyne det med logoer, mærker og afgifter, før det sælges videre (ibid, s. 62). Heri ligger en forståelse af, at Jorden er noget vi er fælles om, vi ejer den ikke, men skal samleve med den. Flere påpeger endvidere nødvendigheden af, at forene begreberne kultur og natur og ikke tænke disse som to adskilte faktorer. (Holten-Andersen, K. C., 2011, s. 124ff.) Eksempelvis mener modvækst-fortaleren Jesper Saxgren, at indstillingen til og opfattelsen af naturen og dens økologiske processer i sammenhæng med kulturen, er en væsentlig forudsætning for et bæredygtigt samfund: Skønt alt i naturen vokser og udvikler sig, ja, så vokser træerne ikke ind i himlen, og selv den mest sofistikerede miljøvenlige teknologi er ikke i det lange løb tilstrækkelig til at forhindre ødelæggelsen af vort økologiske fundament, medmindre vi samtidig ændrer vor indstilling til naturen. (Saxgren, 2011, s. 253f). Folkene bag NOAH Modvækst argumenterer, at naturen er kilden til liv, og det er derfor kun muligt at skabe et bæredygtigt samfund, hvis vi lærer at leve med naturen i stedet for at udnytte den (ibid., s. 256ff). Denne mening deles af førnævnte Serge Latouche. Han mener, at verden (og naturen) bliver mere kunstig, hvis vi forsøger at beherske den. (Latouche: 2011, s. 42). NOAH Modvækst mener, at billedet af naturens og dens goder som et sted for opbevaring af ressourcer og senere til enorme mængder affald, skal forandres. Rovdrift på naturens ressourcer, forurening af miljø og klima i jagten på vækst og profitmaksimering truer vores natur og dermed vores samfunds eksistens (Holten-Andersen, K. C., 2011, s. 107ff.). Derfor kræves en accept af de grundlæggende begrænsninger, som ligger i naturen. (ibid., s. 114ff.). Medforfatter til Modvækst - omstilling til fremtiden Kristine C. Holten-Andersen beskriver foreningen af natur og kultur på følgende måde: Vi må begynde at forstå, at vi kun lever i én verden, og vi må komme den mentale adskillelse mellem civilisation og verden til livs. Vi er altså slet og ret nødt til at tilpasse det 57

58 system, vi selv har skabt kulturen så det harmonerer med den natur, vi er blevet givet. Det betyder først og fremmest et opgør med det økonomiske vækstparadigme, som ophøjer kulturen til det absolutte mål og forhindrer os i at se naturen og økologien som andet end ressourcer for vækst, mens den i virkeligheden er grundlag for livet. (ibid., s. 108f.) Men er det nok, at forsøge at ændre mentaliteten som NOAH Modvækst, Serge Latouche og Herman Daly alle argumenterer for, er så fundamental for et bæredygtigt samfund, gennem en ny italesættelse og rekonceptualisering? Serge Latouche påpeger selv i sin bog Fornuftig Modvækst, at viden om verdens store miljøbelastning ikke er en ny og fremmede opdagelse, men har været kendt i flere årtier (jf. Romklubbens rapport Limits to Growth )[1]. På den baggrund kan man stille sig kritisk over for Latouches løsning gennem en rekonceptualisering, da dette endnu ikke er sket. Endvidere ville man kunne forestille sig, at en mentalitetsændring udvikles i takt med, at verdens borgere selv mærker konsekvenserne af deres miljøbelastende forbrug ved klimaforandringer, ekstremt øget råstofpriser mv. Latouche forklarer, at der udover en mentalitetsændring også skal ske en afskaffelse af reklamerne, som er medvirkende til at holde forbrugeren i en økonomisk djævelsk runddans. Han mener, at denne branche kun bidrager til skabelse af et unødvendigt forbrugsbehov, og at den er med til at fastholde vækst for vækstens egen skyld. Desuden mener han, at reklamen påvirker vores adfærd i en så høj grad, at der ikke længere er en fornuft i forbruget: Reklamen får os til at begære det, vi ikke har og foragte det, vi allerede har (Latouche, 2011, s. 36) og endvidere: Man efterspørger mer og mer goder med en overfladisk værdi frem for nytteværdi (ibid, s. 37). Reklamen indtager det offentlige rum og er blevet uundgåelig for det almene menneske. Endvidere pointerer han, hvor står en indflydelse trykte reklamer har på miljøet og decideret på skovarealerne. Reklamen skaber altså både en miljømæssig forurening men også en ( )visuel, auditiv, mental og spirituel forurening! (ibid, s. 37). Dog kunne man forestille sig, at en ændring af mentaliteten kunne blive kanaliseret ud til borgerne gennem flere videnskabelige undersøgelser og tests af miljøets tilstand. Som Ulrich Beck beskriver det, støtter både politikere og den almindelige forbruger sig i høj grad til videnskaben som kilden til oplysning. Man kunne derfor forestille sig, at den i denne problemstilling kunne indtage en endnu højere position som 1: Rapporten indeholdt forudsigelser om økonomiernes og miljøet fremtid. I dag, 40 år efter, er rapporten blevet taget op til diskussion igen, og Romklubben har i år udgivet rapporten 2052-A Global Forecast for the Next Forty Years, skrevet af Jørgen Randers, som også var medforfatter til Limits to Growth. 58

59 en kilde til oplysning og information om den miljømæssige tilstand, hvilket i sidste ende kunne påvirke forbrugerne endnu mere end de gør i dag. Her bærer medierne også et ansvar som formidlingskanal til borgerne, og derfor vil det også være vigtigt at medierne prioriterer de miljømæssige problemstillinger, for at de nødvendige oplysninger er tilgængelige for, ikke kun den opsøgende, men den almene borger. Jackson, Latouche, Daly og NOAH Modvækst når alle til den konklusion, at der skal ske en ændring i forbrugsmentaliteten, for at der kan skabes et bæredygtigt samfund. Dette mener Tore Nørretranders dog ikke, men han peger alligevel på, at der skal ske en ændring i mentalitet bare på et andet område end forbruget. Nørretranders mener, at affald skal forstås på en anden måde, end det gøres i dag, som nævnt tidligere. Det positive i affaldet skal frem (Nørretranders, 2012, s. 147ff.). Nørretranders er på den måde ikke moraliserende i forhold til, hvilke værdier der skal være mere dominerende end andre hos individerne. Nørretranders lægger derimod vægt på kvalitet i produktionen gennem genbrug og genanvendelse, men sætter sig ikke som dommer i sagen om forbruget omfang. Kvantiteten interesserer ikke Nørretranders, hvis bare et genbrugs og genanvendelses samfund vinder frem. Delkonklusion Det er, som vi kan se i ovenstående afsnit, et vigtigt punkt for flere teoretikere, at forbrugermentaliteten skal ændres. Vi skal iflg. dem væk fra det storforbrugende samfund, vi har i dag, som underminerer velfærd og har store miljømæssige konsekvenser. Dette kan eksempelvis ske gennem en rekonceptualisering, hvor man vil gøre op med tanken om, at materiel velstand er en menneskelig nødvendighed. En mentalitetsændring vil dermed kunne bidrage til et bæredygtigt samfund ved, at man vil forbruge mindre og bedre og ved at skabe et stærkere tilhørsforhold til naturen. Naturen skal ikke længere tænkes som en ressource for vækst, men som grundlag for livet. Dermed vil et bæredygtigt samfund blive et ønskværdigt samfund for alle parter. Man bliver dog nødt til at tage højde for de konsekvenser, som et mindre forbrug kan medføre i forhold til velfærd og arbejdsløshed. Disse er altså nødvendige at tage i betragtning, for at en mentalitetsændring i sidste ende ikke skader borgerne, og så der ikke bliver skabt en modsætning mellem borgernes interesse og de miljømæssige interesser. Decentralisering - en styrkelse af lokalområderne Modvækst-bevægelsen er imod den, jf. Modvækst-fortalerne, nuværende topstyring af samfundet, som forekommer i staten samt i mange partier og virksomheder. En topstyring, som kommer af en teoretisk konstrueret forståelsesramme, der ikke har hold i eller for- 59

60 bindelse til virkeligheden og den praktiske hverdag (Holten-Andersen, J. et al., p. 278ff). Modvækst-fortalere mener i stedet, at omstillingen til et fremtidigt, bæredygtigt Danmark skal banes via en decentralisering af den politiske magt fra staten til det lokale demokrati (Juhl-Nielsen, 2011, s. 150ff). En udvikling, som de seneste år allerede har fundet sted, men som modvækst ønsker yderligere styrket (Bogason, 2009, p. 61f) (Sørensen et al., 1996, p. 18ff). Modvækst-bevægelsen er fortalere for mere decentralisering af magten til det lokale demokrati, hvor borgerne selv skal indgå i omstillingen af deres egn. Omstillingen til et bæredygtigt Danmark skal have sit udspring i de lokale samfund. Desuden skal løsninger være tilpasset de enkelte lokalområder. Èn løsning kan være fornuftig og ønsket i nogle dele af landet, mens den samme løsning ikke er gavnlig i andre dele af landet (Juhl-Nielsen, 2011, s. 150ff.). Juhl-Nielsen peger på lokale arbejdsgrupper som et vigtigt element i styrkelsen af lokalsamfundene og i tilpasning af løsninger. Lokale arbejdsgrupper og lokaldemokrati skal være med til at udvikle lokalområdets egne arbejdsmetoder i forbindelse med omstillingen, helst indenfor områder som fødevarer, affald, energi, uddannelse, transport, vand og økonomi (ibid., s. 152ff). Et robust lokalsamfund skal også kunne afværge en stor del af de globale kriser, som påvirker verden i dag, og som skaber ustabilitet i samfundet (ibid., 155ff). Den lokale fødevareproduktion Et lokalt fødevareforbrug er et væsentligt element i decentraliseret omstilling. Lokal selvforsyning skal sikres, og bæredygtigt landbrug skal fremmes, bl.a. gennem omlægning til økologisk dyrkning. For som modvækst-fortaleren Safania Eriksen skriver, så er små, økologiske og mangfoldige landbrug langt mere effektive i produktionen af fødevarer: (Eriksen, 2011, s. 35ff.) Små mangfoldige landbrug er i stand til at producere flere næringsrige fødevarer per hektar end store industrielle monokulturer.(eriksen, 2011, s. 41f.) Årsagen hertil er, at de små mangfoldige landbrug har et langt lavere energi- og vandforbrug, og er mere modstandsdygtige overfor vind og vejr. Desuden skaber de nye arbejdspladser, og kræver ikke sprøjtegifte og dyr teknologi (Andersen og Hansen, 2011, s. 2ff). Disse landbrug er altså langt mere bæredygtige og miljøvenlige end de nuværende industrielle jordbrug (Eriksen, 2011, s. 38ff). Flere modvækst-fortalere pointerer dog, at det vigtige ikke er, at komme med alle svarene på hvordan lokalsamfundene skal indrette sig, eller hvordan de skal foretage den bæredygtige omstilling. Fokus er på at bane vejen for lokalområdernes egen bæredygtige omstilling. Målet er et bæredygtigt Danmark, mens midlerne og de praktiske løsninger i de enkelte lokalsamfund er lokalt tilpasset, og kan derfor blive meget alsidige (Juhl-Nielsen, 2011, s. 148ff). 60

61 Latouche ønsker ligeledes styrkelse af lokale samfund. Latouche kalder disse lokalsamfund for økobyer. Det indebærer, at der skal skabes en højere grad af lokal produktion for at mindske de miljømæssige omkostninger, som transporten af varer udgør: Enhver produktion, der kan udføres lokalt for at tilfredsstille lokale behov, bør altså realiseres lokalt (side 64). Lokalsamfundet skal fungere på baggrund af lokalt fremskaffet kapital, for at mindske kapitalbevægelser udefra mest muligt. I stedet for kapitalbevægelser skal der indføres byttehandler mellem lokalsamfundene, sådan at der ikke skabes overproduktion af bestemte varer. Ved at holde penge mest muligt ude af bytteforholdene skabes en mulig grobund for en lokal kultur og politik, som Latouche mener, at økonomien ellers begrænser. Latouche forklarer, at den rette størrelse for en økoby ikke kan opgøres i antal indbyggere eller størrelsen på det territoriale rum, men snarere skal opgøres i fællesskabets aktiviteter og følelse af det kollektive projekt og solidaritet. Latouche beskriver idealet for disse lokale samfund således: ( )det lokale er ikke et lukket mikrokosmos, men en knude i et netværk af tværgående solidariske relationer, hvor man kan eksperimentere med en styrkelse af forskellige former for demokratisk praksis med egne budgetter, der gør det muligt at modstå den liberale dominans (side 78). Latouche forsøger, med sin forestilling om økobyerne, at skabe et fællesskab i lokalområderne og dermed et stort fælles ansvar for vores planet gennem en fælles tanke om bæredygtighed. Ved en delvis selvforsyning og ved at nedsætte energiforbruget ved produktionen, mener Latouche, at dette kan lade sig gøre. Latouche skriver afslutningsvis: For lige at samle trådene, så betyder regionalisering: mindre transport, gennemsigtige produktionskæder, opmuntring til bæredygtig produktion og forbrug, mindre afhængighed af kapitalstrømme og af de multinationale selskaber, samt en større sikkerhed i alle betydninger af ordet. (side 81). Men vil befolkningen selv engagere sig og være aktive i en bæredygtig omstilling af deres lokalområde? Kvalitative interviews (Juul, 2002, p. 380ff.) og kommunale forsøg viser faktisk, at danskerne vil være mere motiverede for at engagere sig og være aktive i nærdemokratiet i takt med tilførsel af flere magtbeføjelser til lokalområderne. Det ses fx i et forsøg i 1980 erne i Herlev kommune med dannelse af lokaludvalg med flere beslutningskompetencer og øget magt. Forsøget viste en øget deltagelse og aktivitet blandt borgere og lokale foreninger (Bogason, 2009, p. 179f.). Øget magt og medbestemmelse til den menige befolkning kan altså gøre borgerne mere aktive og engagerede i lokale initiativer og beslutninger i forbindelse med en bæredygtig omstilling. En styrkelse af nærdemokratiet med større ansvar til borgerne kan give øget interesse for borgerne i at engagere sig i det politiske system og i den demokratiske proces. Det kan 61

62 modvirke den demokratiske tilstand i Danmark, som både lektor Søren Juul og Habermas (Juul, 2002, p. 380ff.) hævder, er præget af et demokratisk underskud i befolkningen. En decentralisering af magten kan derfor både fremme omstillingen til et bæredygtigt Danmark, og samtidig øge de lokales engagement i nærdemokratiet, og dermed mindske det demokratiske underskud, der er i den danske befolkning. Herman Daly ønsker ligeledes decentralisering, og at magten forskydes ud i de ydre organer, men samtidig også en form for verdensregering der kan sørge for, at den økonomiske og politiske udvikling er socialt ansvarlig. Det er uantageligt, at de vigtigste spørgsmål om menneskehedens udkomme skal besluttes på basis af multinationale selskabers profit. Økonomien skal ind under en eller anden form for styring. (Daly og Cobb, 1991, s. 202f) Hans synspunkt er, at så længe økonomien er global, bør der også før eller senere oprettes en global regering. Han påpeger, at der i dag er stadigt flere globale problemer (klimaproblemer i særdeleshed), og som derfor behøver en global løsning. Et land som Danmark kan ikke alene foretage de helt store ændringer i miljøsituationen. Sådanne ændringerne må ske efter nogle spilleregler på tværs af nationale grænser. Samtidig tager han dog afstand fra en stærk centralisering af magten i verdensregeringen, men mener at så mange opgaver som muligt bør varetages lokalt. De ovenstående argumenter for decentralisering taget i betragtning, må der gøres nogle overvejelser, om hvorvidt det er muligt i en verden, hvor vi allerede er globaliseret i en nærmest uløselig grad. Ifølge den tyske sociolog Ulrich Beck har vores moderne industrisamfund med dets ambition om materiel velstand og omfordeling af goods (velfærd) ændret sig til et samfund, hvor opgaven mere går på omfordeling af bads (risici), som industrisamfundet har skabt i sit kølvand. Beck kalder det Risikosamfundet, og benævner følgerne som de utilsigtede konsekvenser af industrisamfundet. Disse risici og konsekvenser er følgerne af den store produktion af varer til forbrug, og består af faktorer som fx pesticider, radioaktivt udslip, uddøende plante- og dyrearter, CO2-udslip, hormonforstyrrende stoffer osv., som blot er eksempler på industrisamfundets negative konsekvenser for naturens og menneskers tilstand. Beck siger endvidere, at disse faktorer er en demokratisk verdensomspændende risiko, som ikke skelner mellem rig og fattig, eller lader sig stoppe af nogen landegrænser. Nøden er hierarkisk, smoggen demokratisk, som Beck udtrykker det (Beck, da., 1997:49). Der er, med andre ord, mange risici forbundet med vore daglige liv i dagens risikosamfund. Fx i forhold til sundhed, fødevarer og natur, hvor landegrænserne ophæves, når forurening i en flod skyller ind i nabolandet eller en radioaktiv sky vandrer fra et luftrum til et andet 62

63 og forurener et land som er uden skyld i lækket fra forureningskilden. På den måde kan Danmark heller ikke længere sige sig fri for potentielt at kunne blive skyld i tab af velfærd for mennesker i nabolandet Tyskland, pga. for lidt udvist omtanke i rette tid for miljøet. Ulrich Becks bog Risikogesellschaft. Auf dem Weg in eine andere Moderne fra 1986 udkom netop i året,hvor Tjernobyl-ulykken skete, og satte hans pointe i relief: at en sådan ulykke, der opstår i ét land, hurtigt kan blive til en trussel for mange nabolande, herunder Norge og Sverige. Det er den slags hændelser der gør, at vi alle er truet på livet, simpelthen fordi vi er bosat her på jorden. Med den industrielle verdens risiko-skabelse, har vi reelt ikke nogen vej ud af problemerne. Det får snakken om de langsigtede konsekvenser til at dukke op sammen med kravet om at fastsætte grænseværdier og måleværdier, for at dæmme op for potentielle katastrofer for miljøet og menneskeheden. Beck mener, at det i det post-moderne samfund er blevet vanskeligere for politikere at gennemskue og forudse følgerne af de systemer, som vores industrielle verden har skabt, og at der derfor sker et funktionstab i det politiske system. Han mener at magten derfor er blevet forskudt ud til borgerne, som i højere grad selv er begyndt at stå for løsningerne af deres lokale problemer. Dette kunne tale for en decentralisering af magten. Når landegrænser bliver overtrådt, er det nødvendigt med et forum, som kan tage sig af de problemer industrialiseringen allerede har skabt, og vil blive ved med at skabe mange år endnu. De såkaldte utilsigtede konsekvenser. Delkonklusion Så spørgsmålet er, hvorvidt det nu er muligt at gå direkte fra vores globaliserede risikosamfund med vækst-økonomi og stort forbrug og over til den decentraliserede verden med lokale samfund, som Latouche og Modvækst taler om, eller om der er en gylden middelvej? Kan man på den ene side tillade top-styring af emner, som kalder på global og over-national politik, som fx omkring miljømæssige krav og grænseværdier, som Ulrich Beck mener det er nødvendigt, og samtidig skabe en lokal styring, og et lokalt engagement som Latouch og Modvækst mener. Politiske tiltag Ifølge Inge Røpke hviler den økonomiske vækst på falske forudsætninger, idet den reelle pris for forbrug ikke indregnes. Herunder er de sundhedsmæssige omkostninger, rovdrift på naturressourcer og forurening af miljøet. Særligt peges der på, at det nuværende forbrug kun opretholdes, fordi den vestlige verden får tilført billige fossile brændstoffer, ressourcer, arbejdskraft fra u-lande eller det såkaldte globale syd.[95] En ændring af dette kan ske via afgifter på miljøbelastende produkter, og vil- 63

64 le resultere i en stigning i prisen på energi og andre ressourcer, og dermed begrænse de falske forudsætninger for vækst og forbrug. Dette kunne gøre ved at flytte skatter fra indkomst over på forurening. Eller som Jackson formulerer det; fra økonomiske goods til økologiske bads (Jackson: 2011, s. 174). En fordel ved dette kunne være at arbejdsintensive produkter og ydelser, som reparation og omsorg, ville blive mere konkurrencedygtige og derigennem opprioriteret, og et incitament til at udvikle mere holdbare produkter og genbrug af ressourcer. (Røpke, 2011, s. 201ff) Samtidig bliver incitamentet til at købe disse varer større. Kvalitetsprodukter, der holder i længere tid, og derfor ikke kræver udskiftning, reparation af eksisterende produkter samt køb af genbrugsprodukter, deleordninger af forbrugsgoder (fx biler eller fællesarealer ved boliger), leasing af produkter o.l. bliver i højere grad økonomisk rentabelt end det er tilfældet i dag. Altså kan bæredygtighed i højere grad betale sig for den enkelte virksomhed og forbruger (ibid., s. 201ff). Det kan i øvrigt mindske skellet i prisen mellem økologiske og ikke-økologiske produkter, eller ligefrem gøre det billigere at tilvælge økologi frem for ikke-økologi. Endvidere kunne man forestille sig, at man gennem en prisstigning på animalske produkter, kunne mindske forbrugerens købelyst. Denne pointe understreger antropolog Dennis Nørmark: Ansvaret for at ændre kødvaner ligger hos os selv, mener antropolog Dennis Nørmark. Men han tror at øvelsen bliver meget svær, blandt andet fordi kødet er en stor del af vores madkultur og fordi vi har et statsstøttet landbrug, som gør at priserne på kød er så lave (Danmarks radio, ). Han mener altså, at der skal et større incitament til, end blot de miljømæssige argumenter, for at forbrugeren vil ændre adfærd og købevaner. Han forklarer, at en miljømæssig indstilling til fødevarer og især til kødforbruget er et modefænomen, og derfor ikke holdbart i en længere periode. Udfordringen er dog, som Røpke også pointerer, at markedskræfter højest sandsynligt ikke indfører sådanne prisstigninger af sig selv. Derfor er der brug for politiske tiltag i form af afgifter og skatter på de miljø- og ressourcebelastende varer. De økologiske modernister taler for en bevarelse af kapitalismen, men en fornyelse af den med et mere bæredygtigt mål på lang sigt. Der sættes således lid til at markedskræfterne, gennem ovenfor nævnte tiltag, ændrer kurs mod en mere bæredygtig forbrugskæde, både vha. afgifter og lovgivning samt krav fra forbrugere til virksomheder om at udvikle grøn og bæredygtig teknologi (Røpke, 2011, s. 202f). Ifølge Danmarks Naturfredningsforening vil afgifterne, hvis disse er store nok, kunne regulere folks adfærd (Danmarks Naturfredningsforening, s. 12). En anden udfordring bliver de ulighedsskabende kræfter, der er i sådanne afgifter. Derfor kræver det en 64

65 større omfordeling mellem rig og fattig, hvis det nuværende lighedsniveau i Danmark vil bevares eller endda forøges (Røpke, 2011, s. 201ff). Man kan se, at økonomisk ulighed i et samfund er ikke bare sundhedsskadeligt for de dårligst stillede, men også for de bedst stillede (55). Derfor taler Røpke for en udligningsplan, hvor der gennem aftaler med arbejdsmarkedets parter og via skattereformer, med et mål om at reducere uligheden i samfundet ved at beskære indkomsten fra de højere indkomster i et større omfang end i dag. Da den største nuværende anerkendelsesmekanisme, ifølge Røpke, er indkomst, kan det være muligt derigennem at mindske motivationen til at tjene mere og mere. Dette kan måske være med til at svække den stærke status, der er i symboler og brands, som ligger i forbruget. Herigennem kan det bane vejen for en erstatning af forbruget, fra brug-og-smid-væk -kulturen og normalisering af kvalitetsvarer, med et mere bæredygtigt forbrug (Røpke, 2011, s. 202f). Spørgsmålet er om befolkningen villig til at finansiere omstillingen til vedvarende energiproduktion ved en gradvist stigende energiregning, som Røpke foreslår skal ske gennem afgiftsstigninger. Ifølge tænketanken Concito s spørgeskemaundersøgelser, så svarer 60 % af danskerne, at de i høj eller nogen grad er villige til en sådan omstilling (Minter, 2012, s. 5ff). Kun 16 % svarer nej i undersøgelsen. Dette vidner altså om, at danskerne tager vores nuværende situation seriøst, og at de ønsker en omstilling, på trods af, at de selv skal finansiere store dele af den. I februar 2011 i en Concito-undersøgelse svarer 43,9% ja til, at en omlægning af skatter og afgifter mod flere grønne afgifter mod en tilsvarende sænkning af indkomstskatten er en god idé. Hertil svarede 36,7 % nej (ibid., s. 12f). Antallet der svarer ja, er faktisk steget til 53,1 % i januar En stigning på næsten 10-procentpoint, der viser en tendens mod stadig større vilje til en omlægning. Det er iflg. Jackson statens ansvar at skabe en økologisk/bæredygtig økonomi og styre den. Under finanskrisen så man, at staten måtte støtte den finansielle sektor, som ikke kunne stå på egne ben. En større indflydelse på (økologi-) økonomien kunne være en naturlig udvikling fra dette (Jackson: 2011, s. 159). Ifølge Jackson skulle denne udvikling foretages politisk vha. policys. Latouche mener, at man bør: Tvinge firmaerne til at forsikre sig mod de risici og skader, de påfører samfundet (side 113). På den måde skal firmaerne betale for de skader som laves på miljøet og omgivelserne, mens de, der påvirker omgivelserne positivt,skal belønnes og fremmes. På den måde sendes der et stærkt politisk signal om, at en produktion, som skader miljøet ikke er velkommen, og samtidig kan det ikke betale sig for virksomhederne, ikke at have en grøn produktion. Politikerne kritiseres for ikke at foretage radikale reformer og ændringer i samfundet. Radikale politiske forskelle bliver vanskeliggjorte 65

66 ved forhandlingsbordet, pga. fokus på kompromis og koalitioner, hvorved det sjældent lykkes at foretage fundamentale, ændringer og tiltag (Nielsen, 2011, s. 164 ff). Den danske SFR-regering har lagt en ambitiøs plan mht. til at sænke energiforbruget og CO2-udledningen set i forhold til den internationale standard. Kritikken fra Modvækst går dog på, at der er meget lidt forskel på regeringen og oppositionen, idet begge taler for en fortsat vækst. Der er ifølge Modvækst ikke et reelt politisk alternativ til vækst-paradigmet, hvilket de mener, er problematisk. I en demokratisk proces kan det være problematisk, hvis argumenter og holdninger i befolkningen ikke er til stede i diskussionerne om fremtiden.(nielsen og Næss, 2011, p. 220ff) Det er på mange måder ikke accepteret at tale om et brud med kapitalisme og vækst efter murens fald. I den forbindelse peges der på oplysning omkring konsekvenserne ved at fortsætte det nuværende forbrug, støtte selvorganiserede energi- og madforsyninger samt genbrug. Oplysning kan bane vejen for en bæredygtig omstilling i Danmark (Juhl-Nielsen, 2011, s. 151f). Delkonklusion Jackson, Røpke og Latouche deler den overbevisning, at hvis vi skal have en bæredygtig udvikling, vil afgifter på miljøskadende materialer og råstoffer skulle beskattes i højere grad. De ønsker ikke planøkonomi, men at staten sætter retningslinjerne for den økonomiske udvikling, og at denne altså ikke bliver overladt til markedskræfterne alene. Et centralt led i et bæredygtigt samfund ligger i omfordelingen af materielle goder for at opnå større lighed, både inden for de nationale grænser og mellem i- og ulande. Lighed vil begrænse individets behov for at opnå anerkendelse gennem sit forbrug, samtidig med at det vil give stabilitet og øget velfærd i samfundet. Sådanne tiltag vil kræve tilstrækkelig opbakning i befolkningen for at kunne implementeres, selvom det godt kunne tyde på, at der er interesse for en grønnere økonomi i befolkningen. Det er ikke desto mindre en opbakning, der er svær at få, idet der blandt politikere i vid udstrækning er konsensus om vækst som vejen frem. 6.2 Konklusion At ændre vores nuværende forbrug til et bæredygtigt forbrug kræver en omfattende omstilling, og det er derfor nødvendigt at angribe problemstillingen ud fra flere forskellige vinkler, herunder både forbrug, produktion, afskaffelse af affald samt eksport og import af produkter og affald. I vores optik (jf. analysen) er forbrugersamfundet, præget af et omfattende overforbrug, og er medvirkende til en udtømningen af jordens ressourcer og global opvarmning. Inden for politik må der skabes fælles vilje om at stå sammen i en globaliseret verden både globalt, nationalt og i lokalsamfundene for at undgå de mil- 66

67 jømæssige katastrofer, som allerede er opbygget gennem industrisamfundet. Samtidig må politikere høre op med at ligge under for vækst-paradigmet og være stærke nok til at kæmpe kampen for miljøet og gennem ændring i strukturer og lovgivning sende et signal til befolkningen omkring øget bæredygtighed. Samtidig må både politikere og forbrugere i fællesskab lægge pres på virksomhederne, og efterspørge produkter, der understøtter en bæredygtig omstilling, som fx Cradle-to-Cradle-certificerede produkter. En måde at bringe bæredygtighed i fokus er ved at tillægge det økologiske fodspor større værdi, mens BNP i mindre grad skal være udgangspunkt for et lands velstand, som grobund for velfærd. Denne øgede opmærksomhed på bæredygtighed kan være med til at påvirke den vestlige verden og andre svinende nationer til ændre deres forbrugsvaner og opfattelse af naturen. Et centralt problem i dag er synet på økonomien og naturen som relativt usammenlignelige størrelser, selvom de i allerhøjeste grad hænger sammen. Derfor må der andre opfattelser af økonomi og natur på bordet. Det kunne være ved at inddrage et grønt aspekt i beregningen af bruttonationalproduktet, altså et grønt nationalregnskab. Dette vil kræve, at naturens ydelser skal prissættes, hvilket er simpelt for råstoffer, der allerede har en værdi, men mere besværligt for andre ydelser naturen leverer, som naturoplevelser og naturens funktion som økosystem. For at få en grøn omstilling, må de enkelte borgere (hvert individ) være oplyst og indse den enkeltes vigtige rolle i det store miljøregnskab. Men ved at lægge pres på politikerne, kan individet også være en vigtig faktor, der er med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Individets primære funktion i samfundet i dag er at forbruge, og hvis man ikke er i stand til at udfylde denne forbrugerpligt, så er man ikke gavnlig for samfundet, men er derimod en defekt forbruger. Ud fra vores arbejde med dette projekt mener vi, at det er essentielt, at denne tanke om individet ændres. De basale behov skal opfyldes via forbrug, men selvrealiseringen skal ikke længere ske ved anerkendelse og accept gennem materiel æstetik, men i højere grad gennem menneskelige værdier som; fællesskabsfølelse, nære sociale relationer, kreativ udfoldelse og individets forhold til naturen. Vi er altså nødt til at integrere menneskets sociale behov og værdier og hensynet til naturen, i stedet for at lade samfundets udvikling styre af profitmaksimering. Forbruget, borgernes velfærd og miljøet skal afbalanceres i forhold til hinanden, med miljøet som den styrende faktor. For at skabe denne balance vil vi endvidere være nødsaget til at udvikle og anvende alternative og vedvarende energikilder, genbruge mere, og skære ned på vores overforbrug af varer og energi. Fremstillingen af forbrugs- og fødevarer skal ske ved brug af andre produktionsmetoder og mere lokalt end det gør nu. 67

68 Det vil på samme måde være nødvendigt at foretage et strukturelt skift i fordelingen af magt i samfundet, således at lokalsamfundet varetager flere opgaver, og at borgerne tager større del i både fremstillingen af de varer de bruger og forvaltning af disse. Vi har indset, at problemstillingen med hensyn til at omstille Danmark til et bæredygtigt land er en kompliceret affære. Der er mange variabler at tage hensyn til og udefrakommende faktorer, der også konstant er i forandring. Det vil kræve beslutningsdygtighed, indsigt og ikke mindst samarbejde lande og politikere og borgere imellem for at opnå et bæredygtigt Danmark. 6.3 Perspektivering Spørgsmålet om en bæredygtig omstilling favner bredt og er derfor svært at give et kort svar på. Det omhandler en radikal ændring af samfundet, og der er derfor uendeligt mange aspekter at tage højde for. Som vi har udformet rapporten, ville den være et godt udgangspunkt til videre forskning, hvor der er mulighed for yderligere dybdegående analyser. Vi har favnet bredt i projektet, hvilket har resulteret i, at det har været vanskeligt at behandle alle emnerne. Et perspektiv, der ville være interessant at undersøge yderligere, er den rolle reklamer spiller i skabelsen af individernes behov for at forbruge. Den del af de teoretikere, som vi har beskæftiget os med i projektet, peger på reklamer som medvirkende til at få forbrugeren til at begære produkter. Produkter som, jf. Maslows Behovspyramide, ikke er fundamentalt nødvendige (ikke er en del af de fysiske behov), men forårsager et begær, der ifølge Latouche opfordrer til et overforbrug. Eftersom at en selvrealisering i dag i høj grad sker ved en selviscenesættelse gennem forbruget, ville det være interessant at undersøge, hvordan firmaer, gennem deres reklamer, i højere grad sælger en livsstil via produkternes signalværdi i stedet for produktets nytteværdi. Man kunne forestille sig, at dette aspekt påvirker danskernes forståelse af spild/udsmidning af varer. I den forbindelse kunne det også undersøges, hvilken miljømæssig påvirkning den trykte reklame forårsager, samt hvordan en evt. problematisk omkring reklamer kunne løses. En del af Danmarks løsning på en bæredygtig omstilling er afhængig af globale og internationale løsninger på området, idet vi fx må tilpasse os internationale systemer bl.a. grundet vores medlemsskab af EU og FN. I den forbindelse kunne det have været relevant at se på, hvor stor en del af løsningen, der er afhængig af det globale, og hvor meget Danmark kan udvikle nationalt. Desuden kunne det undersøges, hvordan det ville påvirke Danmark sociologisk og økonomisk, bl.a. gen- 68

69 nem en påvirkning på samhandel og konkurrenceevne, hvis nogle af de forslag til et mere bæredygtigt Danmark, vi har fundet frem til i projektet, blev gennemført. En bæredygtig omstilling vil sandsynligvis foregå over de næste mange årtier, hvor verden i mellemtiden kan ændre sig fundamentalt. I den forbindelse synes de asiatiske lande, med Kina som stormagt, i fremtiden at få voksende velstand, voksende befolkning og større udenrigspolitisk magt. Det kan have betydning for den politiske dagsorden på den internationale scene. I Sydamerika, som de seneste år har oplevet stor vækst og udvikling, er lande som Ecuador, og Bolivia, ved at indføre rettigheder til Moder Jord i alle niveauer i samfundet, herunder i landenes respektive forfatninger.(saxgren, 2011 p. 257ff) I international sammenhæng arbejdes der på globale rettigheder til Moder Jord med et udkast til Universel Deklaration om Moder Jords Rettigheder, der i Bolivia i 2010 blev formuleret på World People s Conference in Climate Change and the Rights of Mother Earth. I artikel 2 i udkastet står det bl.a. skrevet at: Moder Jord har ret til vedblivende at eksistere og videreføre de vitale cyklusser, strukturer, funktioner og processer, der understøtter alle levende væsener. (ibid, p. 257f) På lang sigt kan fundamentale rettigheder til Moder Jord globalt, og derfor også i Danmark, ændre vores syn på natur og dyr til gavn for et bæredygtigt sammenspil mellem natur og kultur. En udvikling der måske kan bane vejen for en bæredygtig omstilling af vores forbrug og endda af hele vores samfund, hvor bl.a. lande i Sydamerika kan tænkes at være rollemodeller for resten af verden i denne sammenhæng. Til gengæld kan lande som Danmark, måske i højere grad bidrage med teknologi, viden og erfaring om vedvarende energi og energieffektiviseringer. International, regional og lokal vidensdeling og samarbejde kan være et centralt element i en omstilling af Danmark og resten af verden, hvilket bl.a. Noah Modvækst påpeger. (Juhl-Nielsen, 2011, s. 150ff) Et andet perspektiv man kan undersøge er, at der kan opstå en interessekonflikt mellem de ressourcestærke lande, der besidder stor kapital, og de lande, som er relativt ressourcesvage. Hvis det ønskes at sætte nogle fælles mål og aftaler på et globalt plan, som man forsøger til klima-cop møderne, støder man ind i en række udfordringer. I og med at industrilandene står for langt det største CO2-udledning (Living Planet Report: 2012, s. 42), vil det være et etisk spørgsmål, om det kan tillades at sætte begrænsninger for ulandenes produktion og dermed mulighed for økonomisk velstand, og at de eventuelt skal gennemgå omkostningsfulde omlægninger, til mere bæredygtige alternativer. Det er i øvrigt paradoksalt at vi i denne del af ver- 69

70 den udleder langt mere end i den tredje verden, men at konsekvenserne af klimaændringerne vil ramme den tredje verden langt mere, da disse lande ikke har samme ressourcer og infrastruktur til at tilpasse sig klimaændringer og afværge naturkatastrofer som ilandene og derudover ofte ligger mere udsat (U-landsnyt, 15/12-12). I og med at Opgavens begrænsning ligger i at vi hovedsageligt har taget udgangspunkt i grønne økonomers teorier, og kun i mindre grad fx. neoliberalistiske tænkeres. Derfor kan de slutninger vi har draget i opgaven siges at være ensidige, i forhold til hvis vi havde set på klima- og ressource problematikken ud fra forskellige økonomiske perspektiver. 70

71 Litteraturliste Andersen, M. og Hansen, P. H. (eds.) (2011): 10 gode grunde til at vælge økologi, Økologisk Landbrugsforening, 3. udg. Bauman, Zygmunt (1998, dansk: 2002) Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige. Uddrag s Beck, Ulrich: Risikosamfundet - på vej mod en ny modernitet. 1986, Da. overs. Hans Reitzels Forlag A/S. Uddrag. Bellarby, J. et al. (2008): Cool Farming: Climate impacts of agriculture and mitigation potential, Greenpeace international, Amsterdam. international/global/international/planet-2/report/2008/1/cool-farming-full-report.pdf Blomhøj, Jane & Lena, Freddy: Danmarks National Økonomi, 2000, 1. udgave, Forlaget Gyldendal. Christensen, T. H.: Vækst og hverdagsliv, i Holten-Andersen, John et al., 2011, Modvækst Omstilling til fremtiden. Gjern, Forlaget Hovedland. Clemmensen, Kåre & Henriksen, Per: Økonomi - principper, praksis og perspektiver, 2007, 1. udgave, 2. oplag. Forlaget Columbus. Daly, Herman E. og John B. Cobb, Jr., 1994, 2.udgave: Det fælles bedste. En økologisk økonomi for fællesskab og fremtid, Forlaget Hovedland Daly, Herman E.: Efter Væksten, Dansk oversættelse: Forlaget Hovedland. Daly, Herman & Farley, Joshua: Ecological economics, 2011, 2. udgave. Island Press Daly, Herman & Cobb, John B.: Det fælles bedste, 1991, 2. udgave. Forlaget Hovedland Daly, Herman & Farley, Joshua: Ecological economics, 2011, 2. udgave. Island Press. 71

72 Danmarks Arkitektur Center: 1996 Det Økologiske Fodaftryk: Menneskehedens overforbrug Danmarks Radio: a) Dokumentar: Den store glødepære-konspiration, Internetside, TV/se/den-store-gloedepaere-konspiration/den-store-gloedepaere-konspiration#!/23: b) P1: Vores uetiske kødforbrug, Internetside ( Det Europæiske Miljøagentur, Internetside Danmarks Statistik: a) Forsyningsbalancen, Internetside, b) Internetside, c) Internetside, ( ) EMU, Internetside Energistyrelsen (2011): Energistatistik 2011, Energistyrelsen (Danuta Kestenbaum), København K. Aarsstatistik/Documents/Energistatistik% pdf ( ) EPEA Kopenhagen, Vugge til vugge, Internetside Eriksen, Safania (2011): Landbrug i misvækst, i Holten-Andersen, John et al., 2011, Modvækst Omstilling til fremtiden. Gjern, Forlaget Hovedland. 72

73 Globalis: Greenpeace international (2008): Poisoning the Poor Electronic Waste in Ghana. Amsterdam, Greenpeace international Holten-Andersen, Kristine Cecilie (2011): Fremtidens arkitektur er landskab, i Holten-Andersen, John et al., 2011, Modvækst Omstilling til fremtiden. Gjern, Forlaget Hovedland. Holten-Andersen, J. (2011): MODvækst - opgør med et dogme, i Holten-Andersen, John et al., 2011, Modvækst Omstilling til fremtiden. Gjern, Forlaget Hovedland. Jackson, Tim. (2011) 1. udgave: Prosperity Without Growth. Gjern, Forlaget Earthscan. Juhl-Nielsen, Niels Johan (2011): Omstilling fra neden, i Holten-Andersen, John et al., 2011, Modvækst Omstilling til fremtiden. Gjern, Forlaget Hovedland. Juul, S. (2002): Sammenfatning og perspektivering, i Juul, S.: Modernitet, velfærd og solidaritet, Hans Reitzels Forlag, København. Landbrug og Fødevarer: Fakta om kødforbrug, Internetside, og_analyser/analyser/forbrug_og_detail/fakta_om_kodforbrug.aspx Latouche, Serge (2004, dansk: 2011) Fornuftig modvækst. København K, Forlaget Politisk Revy. Lauridsen, Ole. DR, P4, Sproghjørnet, Miljø- og Planlægningsudvalget (2006): eksport af brugte el-produkter som affald eller som second-hand produkter, Internetside R/rdonlyres/129D1E66-8BEF EE1-4211E5AB3201/ /Eksport_af_brugte_elprodukter.pdf Miljøstyrelsen (2011): Affaldsstatistik 2009 og Fremskrivning af affaldsmængder , nr

74 Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri (2012): Økologisk handlingsplan 2020, forkortet version, Minter, M. (2011): Klimabarotmeteret - januar 2012, Concito. Internetside, concito.dk/udgivelser/klimabarometeret-december-2012, Nielsen, Peter (2011): Konsensus om vækst, i Holten-Andersen, John et al., 2011, Modvækst Omstilling til fremtiden. Gjern, Forlaget Hovedland. Næss, Petter (2011): Den tætte by, i Holten-Andersen, John et al., 2011, Modvækst Omstilling til fremtiden. Gjern, Forlaget Hovedland. Næss, Petter og Nielsen, Peter (2011): Der er intet naturgivent ved vækst!, i Holten- Andersen, John et al., 2011, Modvækst Omstilling til fremtiden. Gjern, Forlaget Hovedland. Nørgård, Jørgen Stig (2011): Hvor mange kan vi byde velkommen til verden?, i Holten-Andersen, John et al., 2011, Modvækst Omstilling til fremtiden. Gjern, Forlaget Hovedland. Nørretranders, Tor. (2012), 1. udgave: Afskaf affald. København V, Forlaget Renosam. Miljøministeriet & Naturstyrelsen (2012): Råstofproduktion i Danmark - Havområdet, 2011, Internetside, F2C34/144799/Rapportrevideret24julifinal.pdf Røpke, Inge (2011): Forbrug er benzin til vækstmotoren, i Holten-Andersen, John et al., 2011, Modvækst Omstilling til fremtiden. Gjern, Forlaget Hovedland. Samvirke (2004): Månedens interview - Forbrugerisme kan redde verden, Internetside: Saxe, H. (2012): Mad og drikke paradoksernes eldorado, Information, Internetside, 74

75 Saxgren, Jesper (2011), Det gode liv, i Holten-Andersen, John, 2011, Modvækst Omstilling til fremtiden, Forlaget Hovedland. Statistikbanken: a) Internetside, b) Internetside, c) Internetside, d) Internetside, asp, Systime, Bang, K. E. et al., internetside, ( ) The Club of Rome, Internetside: The World Commission on Environment and Development, Our Common Future, Ulands-nyt (2012): Kan man lære noget af Sandy?, Internetside, ( ( ) United Nations, Department of Public Information, Press release (2006), Internetside, ( ) Wognsen, C (Ed.) (2011): Liberalt overblik, nr. 2, Internetside, dk/venstre/48/ World Wide Fund For Nature (WWF): a) The Living Planet Report (2006), Internetside, 75

76 b) Living Planet Report 2012, Internetside, c) Madens globale fodaftryk, Internetside, d) Living Planet Report Konklusion: vi forbruger for meget, Internetside, e) Dansk forbrug, global forurening, Internetside, og_publikationer/rapporter/?3120/dansk-forbrug-global-forurening, Øko-net, Bæredygtig udvikling, Internetside, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2008): Økonomisk Tema: Danske Virksomheders outsourcing, Schultz Grafisk, København. media/oem/pdf/2008/pressemeddelelser-2008/oekn-tema-6-juni-2008-pdf.ashx

77 Tysk Profil litteraturliste Beck, Ulrich, Risikogesellschaft. Auf dem Weg in eine andere Moderne, 1986 Surhkamp Verlag Frankfurt am Main. Z

78 78

79 Bilag 1 Studieforløbsbeskrivelse: Gruppemedlemmer Cecilie Scheel: Født 1991 og student fra Roskilde Gymnasium Interesser: Korrektur og forbrugersociologi. Rolle i gruppen: Perfektionisten - vurderende og det afsluttende touch. Emil Saaby Steffen: Født 1992 i Roskilde. Student fra Roskilde Katedralskole Interesseområder: energieffektiviseringer og øko-økonomi. Rolle i gruppen: Analytikeren - altid klar med empiri Karin Kristensen: Født 1974 i Viborg. Student fra Viborg Amtsgymnasium Interesseområder: Arbejdsmarked og sundhedspolitik. Rolle i gruppen: Kontaktperson. Miki Otkjær: Født 1989 i Viborg. Student fra Viborg Katedralskole Interesseområder: Politik og sociologi. Rolle i Gruppen: Klister - holder sammen på gruppen Nanna Jo Poulsen: Født 1992 i Aarhus. Student fra Langkær gymnasium i Interesseområder: Udviklingsteori. Rolle i gruppen: Humørbombe og den innovative kraft Niklas Pedersen: Født: 5. april 1991 på Hvidovre hospital. Student fra Næstved Gymnasium anno Interesseområder: Kommunikation og kommaer. Rolle i gruppen: Guttermand - altid klar på at tage fat på noget nyt og hjælpe et gruppemedlem. 79

80 Læring og refleksion Vi forventede i gruppen (dog var dette uudtalt) at vi kunne arbejde støt og roligt frem efterhånden som projektet skred frem og ville komme dybere ind i emnet og arbejdsmetoden. I de første dage var vores gruppe endnu ikke helt fastlagt, da vi oprindeligt var 12 personer, som blev opdelt i to grupper a seks personer, men i vores adskilte gruppe følte vi at vi havde en fælles forståelse omkring arbejdsindsats og mål for arbejdet, så det var blot at få startet op og ikke mindst lære hinanden og vores emne at kende. Vi har lært at det ikke er så nemt at mødes og få gang i arbejdet med projektet, sålænge der er forelæsninger og eksamensopgaver, og det var ekstra svært omkring tiden for Intern evaluering. Vi har dog hen mod slutningen af projektet nydt at kunne arbejde med det fuldtids og selvom deadline var tæt på, gik det fint. Projektarbejdet I overvejende grad gik arbejdet helt som det skulle. De største problemer lå i at arbejdsbyrden blev større efterhånden som deadline nærmede sig, samt at begrænse stoffet til de sider, som gjaldt for vores gruppe. Vi tilrettelagde det sådan i starten af forløbet, at vi altid mødtes for at diskutere det videre arbejde, mens læsning foregik hjemme og hver for sig. Vi skrev ofte referater af det læste til resten af gruppen. Senere hvor det blev til mere skrivning, sås vi oftere og skrev overvejende mens vi var sammen. Under skrivning uddelegerede vi opgaverne sådan at de som havde beskæftiget sig mest med et emne, eller blot var meget engagerede i et bestemt emne, også skrev om det. Men ofte var det også sådan at vi skrev to og to sammen, fordi det gjorde det nemmere at diskutere emnet og få flere vinkler på stoffet. Især hen mod slutningen af projektets arbejde, blev det mere vigtigt med uddelegering og samarbejde. Tidsmæssigt var det lidt svært at få seks personers kalendere til at matche de indledende møder. Samarbejdet i gruppen Vi forventede alle fra starten at der ville være et vist engagement i projektet fra alles side og at vi hver især ville bidrage positivt til samarbejdet. Både socialt og fagligt. Enkelte kunne lægge flere timer i projektet end andre, men det har ikke vist sig at være noget større problem, da alle har leveret gode bidrag. Vi har i gruppen været ret homogene, så ingen har påtaget sig særlige opgaver i væsentlig grad. Alle har bidraget til de fleste aspekter i opgaven. Samarbejdets dimensioner og organisering Vi har ikke haft en videre udarbejdet plan for, hvornår vores gruppemøder skulle ligge. Vi aftale gruppermøderne fra uge til uge, alt efter hvornår det passede alle bedst muligt. Vi har kun holdt møder, hvor alle har været der, så der ikke er nogle som bliver holdt 80

81 udenfor eventuelle beslutninger og diskussioner i forhold til projektets udvikling. Vi har bestræbt os på at holde møder hver uge, men det er blevet skubbet et par af gangene grundet de sideløbende kurser. Vi forsøgte at lægge nogle planer for, hvad den enkelte i gruppen skulle have læst til vores næste møde, så vi sikrede os, at vores viden ville blive udviklet. Samtidig sørgede vi for at finde så meget forskellig empiri som muligt, således at vores viden blev så bred som muligt. Dette var vigtigt for at vi kunne komme nærmere en mere præcis vinkel på vores emne. Dog blev disse deadlines ofte udskudt/ ikke overholdt, da vi følte os presset grundet sociologi og politologi kurserne. Derfor fandt vi en arbejdsform, hvor den enkelte var ansvarlig for egen læsning, så det kunne fungere i den enkeltes eget tempo og ikke blev en yderligere stressfaktor. Da valget for vores emne var/er meget interessebåret har der, på trods af de løse arbejdsplaner, ikke været tvivl om at alle i gruppen har bidraget og læst forskelligt stof. Vi har hver især selv valgt, hvordan vi ville fremlægge stoffet for de andre gruppemedlemmer, men der har gerne måtte ligge et referat eller en genfortælling, eventuelt blot af tekstens vigtigste budskab og argumenter for, hvordan det kunne være relevant for projektet. Dette har skabt baggrunden for en diskussion af, hvordan det læste kan bruges i vores projekt. Samarbejdet med vejleder Vejlederen var en god rådgiver i forhold til at komme med forslag til hvilke teoretikere vi kunne bruge. Desuden var han god til at lede arbejdet på rette spor, hvis vi følte vi var gået i stå og ikke kunne se, hvor vi nu var i processen. Antallet af møder har været passende og vi har haft vejledermøder når vi har følt, at vi har haft brug for et ekstra skub for at komme videre, eller hvis vi har haft spørgsmål, som vi ikke har følt kunne blive besvaret på mail. Samtidig har vi ikke ville afholde vejledermøder, hvis vi ikke har haft noget nyt siden sidst. Vores vejledermøder har vi brugt til at få lagt en arbejdsplan og derved få gjort vores projekt mere overskueligt. Vi har til møderne ofte lavet en struktur for vores projektopbygning og eventuelle kapiteltitler. Valg af emne Vi har alle været meget interesseret i vores emne, og især blev vi fanget af det paradoks, som vi synes findes, mellem vækstparadigmet og miljøkrisen. Vi har også været meget drevet af de alternativer, som der findes til vores samfundsopbygning i dag. Endvidere blev vi drevet af begrebet planlagt/indbyggede forældelse, da dette er en medvirkende faktor til opretholdelsen af vores forbrugssamfund. Litteratursøgning I startfasen gik vi hurtigt i gang med,at søge efter empiri i form af bøger, rapporter og 81

82 hjemmesider, som vi hver især beskæftigede os med for at opnå en større forståelse og indsigt i vores problemstilling. Vi lagde vægt på en bred indsamling og læsning af forskelligt empiri, som vi senere har til- eller fravalgt ud fra en diskussion om, hvilken der bedst muligt, at bidrage til at svar på vores problemstillinger. Vi har primært fået vores inspiration til empiri via søgning på internettet, på biblioteker og hos vores vejleder. Ud fra relevante teoretikere og professorer på området, fandt vi frem til en højere grad af videnskabelig empiri. Teorivalg Til at starte med undersøgte vi teorier, som kunne være relevante for vores emne, hos flere teoretikere bl.a. Giddens, Bordieu, Beck, Bauman, Foucalt. Vi valgte dog senere i forløbet, at begrænse os til Beck og Bauman, da vi synes at disse to gav nogle gode perspektiver på vores problemstilling. Vi har benyttet os af netop disse to, da de supplerer hinanden godt ved Baumans teori om forbrugssamfundet og Becks teori om risikosamfundet. Kommunikation Kommunikationsmæssigt har vi gjort det, at vi mødtes efter forelæsninger samt at vi har brugt vores interne facebook til at aftale mødetidspunkter og lægge en overordnet strategi, når der var travlt med andre opgaver på studiet. Derudover har vi delt materialer, vores individuelle afsnit mm. på google drev, hvilket gør, at alle kan følge med og rette i det, som bliver skrevet. På den måde har vi kunnet sidde og arbejde to-og-to på samme dokument på samme tid, hvilket sikrer, at der ikke opstår uenigheder eller modsætninger, uden at de bliver opdaget. På den måde har vi haft et meget åbent samarbejde, selvom vi har delt opgaverne ud mellem os. Vi havde desværre en periode, hvor vi manglede at kommunikere bedre, og give hinanden et overblik over, for langt vi var fremme i processen, og hvad vi hver især beskæftigede os med. Dette gjorde, at vi følte at vi manglede et samlet overblik over, hvor vores projekt var på vej hen, og dette gjorde, at vores motivation og engagement blev svækket lidt. Dog valgte vi derefter at tage en intensiv periode i sommerhus, hvilket igen fik os tilbage på sporet, og gjorde at alle igen blev inkluderet i hinandens tanker og skrevne afsnit. Vi har generelt brugt meget tid på at diskutere, når vi har haft gruppemøder, hvilket har skabt en rigtig god dynamik, og har fået os til at reflektere over vores emne og eventuelle problematikker. Dette har endvidere haft et inkluderende element, da alle har kunne komme til orde i diskussionerne og været medvirkende til at præge projektets retning. Vurdering Alt i alt synes vi at vores projektarbejde er forløbet positivt. Vi har ikke været ud- 82

83 sat for at gruppemedlemmer er sprunget fra midt i projektet, store uoverensstemmelser medlemmerne imellem eller store tilbageskridt i selve arbejdet med projektrapporten. Det er forløbet støt og roligt, som vi ønskede, og alles stemmer er blevet hørt. Arbejdet med vejlederen er også forløbet uden problemer. Vi fik svar på vores spørgsmål og inspiration til hvor vi kunne finde materiale og hvordan vi kunne tilrettelægge vores arbejde og komme videre. Samarbejdet i selve gruppen er også forløbet gnidningsfrit til slutresultatet var os i hænde. Aspekter som planlægning og møde-disciplin kunne vi måske have strammet lidt op på for at spare tid og få gang i opgaven noget før, så arbejdet ikke blev så intenst op til deadline, som det gjorde. Måske kunne vi også have brugt vejlederen bedre, selvom vi dog tror, det bliver lettere på 2. semester - til næste projekt, nu hvor vi kender formen og arbejdsmetoden. Vi er også klar over at uddelegeringen af arbejdet skal gøres med en vis omtanke, da alle gerne skal have indblik i alle aspekter af projektet, men dette er noget, vi kan være mere opmærksomme på til næste projekt. 83

84 84

85 Bilag 2 Kortet ovenfor angiver, hvor stort et økologisk aftryk de forskellige lande giver på jorden igennem deres forbrug. Landenes størrelse på kortet angiver altså, hvor stort det pågældende land skulle være for at naturen kan nå at genoprette befolkningens aftryk. Det skildres tydeligt, at Europa, USA og Japan er nogle af de helt store syndere. Dette skyldes den høje grad af industri og forbrug, der har været og er i disse lande. Mens områder som Australien, Rusland og Afrika efterlader et lang mindre aftryk på jorden. (World Wide Fund For Nature, a) 85

86 Bilag 3 Modellen angiver bestanddelen af el-apparater i årene 1990 til 2011, hvor antallet af husholdningsapparater er angivet i 1000 stk. Modellen viser en vækst mod et markant større antal el-apparater i danske husholdninger i perioden (Energistyrelsen, 2011, p. 37) 86

87 Bilag 4 Modellen viser udviklingen i udvalgte danske husholdningsapparater specifikke elforbrug i peroden , angivet i kwh pr. år. Udviklingen viser gennemsnitlige energieffektiviseringer inden for en lang række elektroniske apparater. Fx har en fryser opnået en esparelse på 49,2 % af elforbruget i perioden (Energistyrelsen, 2011, p. 37) 87

88 Bilag 5 Modellen viser udviklingen i det klimakorrigerede elforbrug, elforbrug til apparater og lys mm, samt det samlede private forbrug i faste priser i perioden Modellen er klimakorrigeret((note:) Elforbruget i modellen er klimakorrigeret, hvilket angiver, at modellen tager højde for udsving i temperaturen, og dermed også elforbruget, som særligt kan variere i forbindelse med opvarmning af bygninger. Klimakorrigeret betyder således årenes elforbrug udregnet, som hvis temperaturene havde været gennemsnitlige, fastlagt efter de seneste 20 år), og er ud fra niveauet 1990, som svarer til 100 i modellen. Pointen med modellen, er at fremhæve forholdet mellem det private forbrug og elforbruget til apparater lys mm, men også at vise en generel stigning i elforbruget til el-apparater, selvom modellen i bilag 4 viste energieffektiviseringer inden for mange apparater. Husholdningerne har altså tilegnet sig en så stor mængde apparater, at energiforbruget har udlignet energieffektiviseringerne. (Energistyrelsen, 2011, 37f) 88

89 Bilag 6 Modellen er en sammenligning af opvarmet areal i danske boliger, det endelige energiforbrug til opvarmning af boliger, og det endelige energiforbrug pr. kvadratmeter i boliger, i perioden 1990 til Modellen er klimakorrigeret ((NOTE:) Energiforbruget i modellen er klimakorrigeret, hvilket angiver, at modellen tager højde for udsving i temperaturen, og dermed også elforbruget, som særligt kan variere i forbindelse med opvarmning af bygninger. Klimakorrigeret betyder således årenes elforbrug udregnet, som hvis temperaturene havde været gennemsnitlige, fastlagt efter de seneste 20 år), og er ud fra niveauet 1990, som svarer til 100 i modellen. Modellen skal tydeliggøre den stigning som har været i boligers areal, samt et voksende energiforbrug trods et lavere energiforbrug pr. kvadratmeter. (Energistyrelsen, 2011, p. 36.) 89

90 Bilag 7 Modellen viser udviklingen i arealet afsat til økologi, målt i hektar, i perioden Udviklingen bekræfter en massiv udvidelse af arealet til økologisk landbrug, hvor arealet er vokset med 806 % fra 1995 til Væksten har været mest massiv i årene (Statistikbanken, a) 90

91 Bilag 8 Modellen viser det endelige energiforbrug fordelt på sektorer opdelt i årtier fra Formålet er at vise den største vækst, som er foregået inden for transportsektoren, som fra 1980 til 2011 er vokset med 23,8 %. Derfor stod transporten i 2011 for det største energiforbrug af alle sektorer. (Energistyrelsen, 2011, p. 23f.) 91

92 Bilag 9 Modellen viser energiforbruget til persontransport fordelt på transportmidler i Danmark for årene 1990 til 2011, hvor energiforbruget er angivet i enheden Petajoule (PJ), som svarer til joule. Modellen fremhæver en markant vækst i energiforbruget til persontransport, hvor bilisme og udenrigsflyvning primært bidrager til væksten. Desuden skal modellen tydeliggøre det markant mindre energiforbrug til offentlig transport, som tog, metro og bus i forhold til privatbilisme. Og det selvom Jernbanetransporten af passager i Danmark i samme periode, , steg over 58 %, som vist i bilag (10). (Energistyrelser, 2011, p. 26f.) 92