Kliniske vejleders vilkår for vejledning af sygeplejestuderende på Århus Sygehus

Transkript

1 2009

2 2 Kliniske vejleders vilkår for vejledning af sygeplejestuderende på Århus Sygehus Undersøgelsen er foretaget af uddannelsesansvarlige sygeplejersker Tina Kramer og Jytte Troldborg på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Efterår Orientering om undersøgelsesresultater og den videre bearbejdelse er forløbet frem til På baggrund af et fokusgruppeinterview med 6 kliniske vejledere på Århus Sygehus i efteråret 2007 har vi afdækket krav og vilkår (bilag 1), der har affødt anbefalinger (s. 3), som har til formål, at styrke klinisk vejleders muligheder for at varetage funktionen som klinisk vejleder. Baggrund I forbindelse med professionsbacheloruddannelse i sygepleje anno 2001 blev der i kraft af de studerendes reducerede tilstedeværelses tid i klinikken givet færre timer til vejledning. Samtidig blev der indført flere skolastiske 1 opgaver i klinikken, som de studerende har brug for vejledning til. Vi er blevet gode til at varetage de mangfoldige vejledningsopgaver, men er der overensstemmelse mellem krav og vilkår? Kliniske vejledere havde forud undersøgelsen givet udtryk for at være presset i forhold til at vejlede og give tilbagemelding på skolastiske opgaver, samt beskrevet dilemmaer med at skulle agere i en dobbeltrolle som basissygeplejerske og klinisk vejleder. Dette blev afsættet for undersøgelsen, med det formål at afdække klinisk vejleders vilkår for at vejlede i forhold til de krav der stilles. I bilag 2 er der en oversigt over formelle krav, som de er beskrevet bl.a. i Studieordningen Metode Interviewpersonerne er udvalgt via de uddannelsesansvarlige sygeplejersker. Medicinske og kirurgiske uddannelsessteder er bredt repræsenteret med overvejende deltagelse af repræsentanter fra sengeafsnit. Gruppen inkluderer 1 nytiltrådt klinisk vejleder, 1 med kort erfaring, 1 med 2 års erfaring og 3 med lang erfaring som klinisk vejleder. 1 Tema- og patientforløb. Studiebog.

3 3 Interviewet er blevet båndet og transskriberet hvorefter datamaterialet er blevet analyseret ved hjælp af Grounded Theory 2. Med henblik på at validere analysen har interviewpersonerne efterfølgende gennemlæst materialet og godkendt det. Data er fremstillet i bilag 1, og refereret som de er udtalt af interviewpersonerne. De anbefalinger, der efterfølgende er opstillet, er lavet med afsæt i analysen og med reference til Ledelses- og stabsstrukturen for sygeplejen ved Århus Sygehus Anbefalingerne er fremkommet under tre overskrifter; Den organisatoriske ramme, Den kliniske vejleders faglige udvikling og En kvalificering af studie- og uddannelsesmiljøet i afdelingen/ afsnittet. I anbefalingerne peges der på hvilke muligheder, der skal være til stede, for at de kliniske vejledere kan varetage funktionen. Anbefalinger Klinisk vejleders muligheder for at varetage funktionen er betinget af nedenstående: Den organisatoriske ramme: Den praktiske udmøntning af de overordnede aftaler 3 for den kliniske vejleder skal fastsættes i det enkelte kliniske uddannelsessted afdeling/ afsnit På de afdelinger hvor de studerendes vejledningsmuligheder i aften- og nattevagt er begrænsede, skal den kliniske vejleder primært være til stede i dagtid på hverdage Den kliniske vejleder skal have mulighed for at disponere over sin egen planlægnings, forberedelses- og vejledningstid Den tid der afsættes til vejledningsopgaven skal afstemmes med de formelle krav, der stilles til den kliniske vejleder i forbindelse hermed se bilag Uddannelse skal prioriteres og indgå på linie med anden aktivitet på Århus Sygehus 4 2 Harder, Ingegerd (1993): Grounded Theory praksisforankret teoriudvikling. I: Overvejelser og metode i Sundhedsforskningen, Ramhøj, Pia (red). Akademisk Forlag A/S 3 *Århus Amt: Organisering og tilrettelæggelse af praktikforløb for social- og sundhedsassistent elever, sygepleje-, radiograf- og jordemoderstuderende i Århus Amt (Praktikaftalen) *Ledelses- og stabsstrukturen for sygeplejen ved Århus Sygehus *Strategi for uddannelse og kvalificering til uddannelsesansvarlig, klinisk vejleder, praktikvejleder. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. September Århus Universitetshospital, Århus Sygehus: Virksomhedsgrundlag

4 4 Der kan være fordele ved at øge antallet af studerende i det enkelte afsnit, således at den kliniske vejleder fungerer som sådan i hele sin arbejdstid At den kliniske vejleder har klinisk erfaring Der skal være klarhed og ensartethed i organisationen i forhold til hvordan timer til klinisk vejleder udmøntes og afregnes Rammer og forventninger til ad hoc vejledere skal beskrives i det enkelte kliniske uddannelsessted afdeling/ afsnit Der skal udbydes kurser for ad hoc vejledere på Århus Sygehus Den kliniske vejleders faglige udvikling: Grundlaget for et godt samarbejde er løbende afstemning af forventninger mellem afdelingssygeplejerske og klinisk vejleder At den kliniske vejleder har interesse for at udvikle sine pædagogiske kompetencer Der skal regelmæssigt afholdes klinisk vejleder møder sammen med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske med henblik på sparring og faglig udvikling Skabe rum for sparring og diskussion med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og det øvrige plejepersonale i afdelingen ex. sygeplejekonferencer En kvalificering af studie- og uddannelsesmiljøet i afdelingen/ afsnittet: Pædagogisk uddannelsen (evt. ad hoc vejlederkursus) kvalificerer vejledningen og læringsmiljøet Den kliniske vejleder skal være i løbende dialog med afdelingssygeplejersken vedr. studie- og uddannelsesmiljøet i afdelingen. Sygeplejersker i funktionsstillinger i de enkelte afdelinger/ afsnit bør etablere faglig sparring med henblik på styrkelse af læringsmiljøet i afdelingen

5 5 Udmøntning af anbefalinger Hvordan kan anbefalingerne udmønte sig i klinikken? Udmøntningen er beskrevet som en tilstand med henblik på, at gøre krav og vilkår for klinisk vejleder mere aktuelle og nærværende. Den organisatoriske ramme: Skriftlig aftale om anvendelse af vejledningstimer er udarbejdet. Således at der er klarhed og konsensus om klinisk vejleders vilkår jævnfør Funktionsbeskrivelse, Strategi for uddannelse og kvalificering til uddannelsesansvarlig, klinisk vejleder og praktikvejleder, Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje, timeberegning, MUS og Praktikaftale. Læringsmuligheder for studerende i dag-aften-nat er beskrevet. Klinisk vejleder fungerer som sådan i arbejdstiden, svarende til den tid der er afsat til klinisk vejledning. Der afholdes møde 1 x årligt med uddannelsesansvarlig sygeplejerske, oversygeplejerske, afdelingssygeplejersker og kliniske vejledere, hvor de overordnede rammer, krav og vilkår drøftes. Herunder hvordan afdelingen forholder til at inddrage klinisk vejleders tid til vejledning ved sygdom og akutte opgaver. Aftaler skriftliggøres. Klinisk vejleder arbejder primært i dagtid. Klinisk vejleder planlægger sin egen tid dvs. dels arbejdsplan og dels indhold og pædagogisk form. Klinisk vejleder planlæger vagter med eller for de studerende. Lederen bakker op om og dermed legitimerer klinisk vejleders tid til forberedelse, vejledning og kompetenceudvikling (se bilag). Ved følgedage med studerende varetager den kliniske vejleder ikke andre opgaver (ex. koordinator, stuegang). I introduktionen af nyansatte sygeplejersker, oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker indgår information om organisering af grunduddannelsen i afdelingen.

6 6 Den kliniske vejleders faglige udvikling: Aftaler om den kliniske vejleders kompetenceudvikling drøftes til den årlige MUS med afdelingssygeplejersken + evt. med deltagelse af uddannelsesansvarlig sygeplejerske og (oversygeplejerske). Her afklares endvidere gensidige forventninger til samarbejdet. Sygeplejersker i funktionsstillinger + afdelingssygeplejersker + sygeplejersker i stabsfunktion mødes med henblik på sparring og sygeplejefaglig/ pædagogisk udvikling på afsnitsniveau. Med henblik på faglig udvikling deltager den kliniske vejleder i den årlige læringskonference + netværksmøder med uddannelsesansvarlig sygeplejerske 8-10 gange årligt. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske tager initiativ til netværksmøderne. Deltagerne drøfter i fællesskab hyppighed, indhold og form af netværksmøderne. Som en del af kompetenceudviklingen og med henblik på sparring afvikles studiebesøg og/ eller deltagelse i vejledningssituationer hos vejleder i andet afsnit. Århus Sygehus udbyder faglig vejledning til grupper, ex en gruppe af kliniske vejledere. Når klinisk vejleder er fraværende over længere tid, ex til efteruddannelse, planlægges i samarbejde med afdelingssygeplejersken fast afløsning. Det er hensigtsmæssigt at afløser har minimum ad hoc vejlederkursus eller klinisk vejleder modul. Grunduddannelsen er et fast punkt på P-møde minimum 1 x årligt. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske deltager sammen med klinisk vejleder.

7 7 En kvalificering af studie- og uddannelsesmiljøet i afdelingen/ afsnittet: Plejepersonale, som har gennemført diplommoduler, kurser og lignende, holder oplæg om det de har beskæftiget sig med på et personalemøde og på sygeplejekonferencer. Afdelingssygeplejerske, klinisk vejleder og uddannelsesansvarlig sygeplejerske informerer det øvrige plejepersonale om relevante kurser af pædagogisk karakter. Det er drøftet i afdelingen, hvor mange personaler der forventes, at have gennemført ad hoc vejlederkursus. Ad hoc vejlederkursus er en del af kompetenceudviklingen for erfarent personale (2 års ansættelse). Klinisk vejleder tager ad hoc vejledere med i vejledningssituationer, studieunit og reflektionsfora, evt. som en del af introduktionen. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er i løbende dialog med klinisk vejleder (evt. fastlagte samtaler). Grunduddannelsen drøftes jævnligt på sygeplejekonferencer med henblik på at involverer det øvrige personale i vejledningen. Forløbsbeskrivelse En udmøntning af anbefalingerne (s. 5), dvs. hvordan anbefalingerne kan udmønte sig i klinikken, er udarbejdet af kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige sygeplejersker på en læringskonference på Århus Sygehus i august Udmøntningen af anbefalingerne har efterfølgende været præsenteret på et Inspirationsseminar på Århus Sygehus i december 2008 med deltagelse af chefsygeplejerske, oversygeplejersker, afdelingssygeplejersker, kliniske vejledere, praktikvejledere og uddannelsesansvarlige sygeplejersker (ca. 100 deltagere). På seminaret blev udmøntningen drøftet og anerkendt som anbefaling. Der blev endvidere udarbejdet et idékatalog af deltagerne (bilag 3). Herefter er det op til de enkelte afdelinger/ afsnit at arbejde videre med udmøntningen. Som hjælp til dette kan vedlagte skabelon anvendes som huskeliste, når oversygeplejerske, afdelingssygeplejersker, uddannelsesansvarlig sygeplejerske og kliniske vejledere skriftliggører aftaler om krav til og vilkår for klinisk vejleder i afdelingen/ afsnittet (bilag 4).

8 8 Referencer Ingegerd Harder: Grounded Theory praksisforankret teoriudvikling. I: Pia Ramhøj (Red.): Overvejelser og metode i Sundhedsforskningen. København, Akademisk Forlag A/S Sygeplejeskolen i Århus: Semesterplan Sygeplejeskolen i Århus: Studiebog, klinisk undervisning Sygeplejeskolen i Århus: Studieordning Århus Amt: Organisering og tilrettelæggelse af praktikforløb for social- og sundhedsassistent elever, sygepleje-, radiograf- og jordemoderstuderende i Århus Amt (Praktikaftalen) Århus Sygehus: Ledelses- og stabsstrukturen for sygeplejen ved Århus Sygehus Århus Sygehus, Århus Universitetshospital: Strategi for uddannelse og kvalificering til uddannelsesansvarlige, kliniske vejleder og praktikvejledere Århus Sygehus, Århus Universitetshospital: Virksomhedsgrundlag Bilagsfortegnelse Bilag 1: Afdækning af krav og vilkår Bilag 2: Beskrivelse af formelle krav til klinisk vejleder Bilag 3: Idékatalog fra inspirationsseminar Bilag 4: Skabelon til beskrivelse af krav og vilkår for klinisk vejleder i afdelingen/ afsnittet

9 9 Afdækning af krav og vilkår BILAG 1 Krav til kliniske vejledere - opgaver der skal varetages af de kliniske vejledere Klinisk vejlederuddannelse for at kunne eksaminere Patientforløb Temaforløb Seminar Individuel klinisk studieplan Refleksionssamtale Uge samtaler Vejledning/ tilbagemelding/ afvikling/ gennemgang Skal kunne motivere sine kollegaer Differentiere undervisning Specialekendskab (2 år i afd.) Kompetent i afdelingens speciale Diplomuddannelse inden 2014 Have studerende i korttidspraktik Studerende på flere niveauer stamafsnit 6. sem. stud. korttidsafsnit (organiseringen) Antal af studerende Tid til vejledning, tid til forberedelse Dækker huller Hjælper ens kollegaer Passer patienter Tager vagter når de studerende ikke er i afdelingen Ansvaret for vejledningen er lagt over på vejlederen, også når hun ikke er der Ansvar for videreuddannelse er vejlederens Mange opgaver væk fra plejen Mesterlære Refleksion Refleksion tager tid Før under og efter vejledning Rollemodel Diskutere Være inde i specialet Vide hvad der rører sig Følge med i ny teori Faglig og pædagogisk hat Have kendskab til de studerendes Vilkår for vejledning - muligheder/ begrænsninger for at varetage funktionen som klinisk vejleder Tillæg gives efter antal studerende eller årsværk Alt plejepersonale er ansvarligt for vejledning 8 timeres vejledning pr. stud./elev pr. uge Tid til vejledning, tid til forberedelse Flere studerende end der er timer til (ansættelsesnorm) Ingen læring i nattevagt, afhængig af afdeling Afspadsering af vagter går fra tid til vejledning Tager vagter når de studerende ikke er i afdelingen Uden for den daglige normering Ansvaret for vejledningen er lagt over på vejlederen også når hun ikke er der Driften prioriteres før uddannelse Disponering af egen tid Klinisk vejledermøder Pædagogisk uddannelse Klinisk vejledergruppe 2 vejledere åbner mulighed for at vejlede på en anden måde (bedre måde) Få supervision på ens måde at vejlede på (uddannelsesansvarlig sygeplejerske) Kollegaer kan være nøglepersoner

10 10 pensum God kvalitet i vejledningen forudsætter viden Sige fra overfor kollegaer Kæmpe sig ret til vejleder dage Kæmpe for ikke at skulle forberede sig i fritiden Kæmpe for at få afgivet sine patienter, når der skal vejledes væk fra patienten Kæmpe fordi man skal varetage de samme sygeplejerskeopgaver som de andre + vejlede Kæmpe sig til vejlederrollen Varetage to roller: basissygeplejerske og klinisk vejleder Tilstrækkelig viden til at varetage rollerne Tålmodighed i forhold til at tåle spørgsmål og ikke at give svar Omsorg for den studerende, vise interesse for studerende Være myndig (eksaminator) Omstillingsparat Have overskud Fagligt overblik til at skabe gode patientforløb Ændre i planlægningen løbende Spørge på den rigtige måde Være basissygeplejerske uden at være en del af praksisfællesskabet Føler sig ansvarlig for, at de studerende består Kollegaer bør vide mere om de studerende, uddannelsen og måden at vejlede på Når nye sygeplejersker og assistenter ansættes skal information/ undervisning gentages om uddannelse og vejledningsmåde

11 11 Beskrivelse af formelle krav til klinisk vejleder BILAG 2 Skabe et godt studie- og læringsmiljø Planlægge, gennemfører og evaluerer uddannelsesforløbene Sende velkomstbrev til studerende Introduktion til afdelingen Planlægningssamtale Forberedelse og tilbagemelding på individuel klinisk studieplan Evalueringssamtaler (ugentligt) Reflektionssamtale Vejledning på temaforløb Introduktion til forløbet Godkendelse af disposition Forberedelse forud for tilbagemelding Gennemgang af temaforløb Vejledning på patientforløb Introduktion til forløbet Forberedelse forud for tilbagemelding Gennemgang af patientforløb Vejledning på seminar Introduktion til seminaret Forberedelse forud for seminar Deltagelse i seminar Introduktion til intern prøve Eksaminator på intern klinisk prøve Evaluering af uddannelsesforløb Ifølge strategien (2004) understøttes det, at kliniske vejledere har minimum grundmodul på den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Endvidere at de år 2014 er uddannet på diplom eller masterniveau.

12 12 IDÉKATALOG BILAG 3 Forslag Lave serviceeftersyn på egen afdeling i forhold til anbefalinger fra rapport om klinisk vejleders vilkår for vejledning af studerende og elever (Kramer,Troldborg, 2009, ÅS) Kontaktperson marijira@rm.dk tidam@as.aaa.dk berithaa@rm.dk Benytte ÅS vejlederkursus som en del af kompetenceudvikling Sparring på tværs: klinisk vejleder mentorer/tutorer specialeansvarlige uddannelsesansvarlige og udviklingssygeplejersker. Indføre af refleksionskonferencer 5 for studerende og elever også for nyansatte, tværfagligt og monofagligt Rammer og vilkår (på det generelle plan) skal fortolkes og beskrives så de tilpasses de enkelte afdelinger/ afsnit Kæde refleksionskonference sammen med sygeplejekonference annebran@rm.dk tidam@as.aaa.dk leneaaga@rm.dk sigjoe@rm.dk tinakram@rm.dk Udarbejde en skabelon/ ideliste der indfanger anbefalinger beskrevet i dokumentet kliniske vejleders vilkår og krav (Kramer,Troldborg, 2008, ÅS) Uddannelsesansvarlig sygeplejerske deltager ved klinisk vejleder/ praktikvejleders MUS Organisere klinisk undervisning så det naturligt involverer sparring for klinisk vejleder Indføre studieunit tillempet Udarbejde skriftlige aftaler Indføre tværfaglige konferencer ud fra hvad fylder lige nu jannklin@rm.dk jytttrol@rm.dk hellschj@rm.dk karielle@rm.dk Indføre en årlig temaeftermiddag for vejleder uddannelsesansvarlig afd.-, over- og chefsygeplejerske Hvilke rammer har læringsmiljøet? dortjese@rm.dk 5 Et formelt fora for diskussion, argumentation, refleksion og undervisning, bestående at elever, studerende og uddannet plejepersonale. Såvel mono-som tværfagligt. Af 1 times varighed. Emnerne er sygefaglige problemstillinger som oftest selvoplevede. Klinisk vejleder/er indleder og katalysere undervejs så undervisning tilpasses de forskellige uddanelsesniveauer og uddannelser. Oprettet d. 17/ på inspirationsseminar på ÅS.

13 13 BILAG 4 Vilkår for klinisk vejleder i afdelingen/ afsnittet. Udarbejdes af afdelingssygeplejerske, klinisk vejleder og uddannelses ansvarlig sygeplejerske 6 Det anbefales at vilkårene drøftes indenfor den 1. måned af klinisk vejleders og/ eller afdelingssygeplejerskes ansættelse, og ved ændringer revidere den. 1. Planlægning af tid til vejledning 7 (følgedage/ klinisk vejlederdag, forberedelse) 2. Klinisk vejleders planlægning af egen tjenestetid og studerendes tilstedeværelses tid 3. Klinisk vejleders tjenestetid i perioder uden studerende i afsnittet 4. Inddragelse af klinisk vejleders funktion ved sygdom og akutte opgaver 5. Klinisk vejleders kompetenceudvikling 6. Hyppighed af formelle møder (f.eks. i netværk for kliniske vejledere i afdelingen, afsnits og afdelingsmøder, deltagelse i øvrige møder og kurser) 6 Kramer og Troldborg (2008) Projektrapport - Krav og vilkår for kliniske vejleder på Århus Sygehus 7 Studieordning (beskriver de formelle krav til vejledning), Praktikaftalen, Strategi for uddannelse og kvalificering til klinisk vejleder og praktikvejleder på ÅS, Ledelses- og stabsstruktur for sygepleje ÅS og Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje somatiske og psykiatriske hospitaler (2009) Rådet for Klinisk Undervisning for Det Regionale Sygeplejefaglige Råd i Region Midt.

14 14 7. Afløsning ved klinisk vejleders længerevarende fravær (videreuddannelse, orlov m.v. Afløsers vejledningskompetence beskrives) 8. Uddannelsesansvarlig sygeplejerskes evt. deltagelse i MUS eller dele deraf 9. Samarbejde med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske 10. Dato for næste møde med afdelingssygeplejerske, klinisk vejleder og uddannelsesansvarlig sygeplejerske (opfølgning på skriftlig samarbejdsaftale) Opgaver: Samarbejde med ad hoc vejleder (hvordan og i hvilket omfang) Introducere nyansatte til grunduddannelse Informere og drøfte grunduddannelse med kolleger (f.eks. på personalemøde med evt. deltagelse af den udd.ansv., sygeplejekonference) Godkendt af Styregruppen for grunduddannelse på Århus Sygehus, Århus Universitetshospital. December 2009.