Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard København V 15. november 2002 J.nr.: 001.

Transkript

1 Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard København V 15. november 2002 J.nr.: CHS/HJE 9HGU UHQGHIRUVODJWLOORYRPYHMOHGQLQJRPYDOJDIXGGDQQHOVHRJHUKYHUYVDPW IRUVODJWLOORYRP QGULQJHUDIIRUVNHOOLJHORYHSn8QGHUYLVQLQJVPLQLVWHULHWVRPUnGH Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (R.U.E.) har fra Undervisningsministeriet modtaget udkast til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt udkast til lov om ændringer af forskellige love på Undervisningsministeriets område med anmodning om eventuelle bemærkninger. Rådet har tidligere anbefalet en rammelovgivning på vejledningsområdet, der fastlægger opgave- og ansvarsfordeling centralt og decentralt og har gennem sin undersøgelses- og analysevirksomhed peget på problemområder i forbindelse med vejledningsindsatsen. Rådet hilser derfor regeringens initiativ til en vejledningsreform velkommen. Ud over fastlæggelsen af opgave- og ansvarsfordelingen indeholder vejledningsreformen flere positive tiltag, herunder bl.a. etablering af en national virtuel vejledningsportal (jf. s. 6) og etablering af en grundlæggende vejlederuddannelse (jf. s. 9). Rådet har dog også hæftet sig ved en række negative konsekvenser af vejledningsreformen og vil særligt fremhæve følgende forhold: Opdelingen i en vejledningsreform rettet mod unges valg af uddannelse og erhverv, der sættes i gang nu, og en vejledningsreform rettet mod de voksne, der først er i sin spæde opstart. Det er særdeles uheldigt med denne opdeling af lovgivningen, og der vil være stor fare for, at helheden i uddannelses- og erhvervsvejledningen forsvinder (jf. s. 11). Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning nedlægges uden sikring af koordination mellem de mange vejledningsordninger i Danmark inden for såvel uddannelses- som arbejdsmarkedssektoren (jf. s. 8). Den nuværende model for den regionale samordning, som sikrer nedsættelse af regionale vejledningsfaglige udvalg, er ikke indarbejdet i dette udkast til lovforslag. Koordination, sammenhæng og samarbejde mellem vejledningsordningerne i uddannelsessektoren og i arbejdsmar-

2 2 kedssektoren er utrolig vigtig for et velfungerende vejledningssystem og bør indgå i lovforslaget. Som konsekvens af en eventuel nedlæ ggelse af rådet ophører sekretariatet og videnscentret med at eksistere. Det betyder, at den viden, professionalisme og de kompetencer, der er samlet her, risikerer at gå tabt. Rådet forventer, at Undervisningsministeriet vil arbejde målrettet på at bevare og videreføre den akkumulerede viden, der er bundet i et opsamlende sekretariat og i R.U.E.s medarbejdere, til gavn for de nye tiltag, der etableres i forbindelse med vejledningsreformen. 5nGHWKDUI OJHQGHNRQNUHWHEHP UNQLQJHUWLOIRUVODJWLOORYRPYHMOHGQLQJRPYDOJ DIXGGDQQHOVHRJHUKYHUY $GNDSLWHO Rådet kan fuldt ud tilslutte sig, at der fastsæ ttes overordnede mål for vejledningen, herunder at vejledning om uddannelse og erhverv skal væ re uafhæ ngig af sektor- og institutionsinteresser (jf. 2). Rådet mener dog, at de mål for vejledning om valg af uddannelse og erhverv, der opstilles i kapitel 1, skal gæ lde for hele vejledningsområdet og alle vejledningssøgende, herunder også voksne vejledningssøgende. De overordnede mål bør derfor indgå i en kommende lovgivning på voksenvejledningsområdet. Rådet finder det yderst uheldigt, at lovforslaget, hvis det vedtages, ophæ ver lov om uddannelses- og erhvervsvejledning og dermed lovreguleringen for de vejledningsordninger, der ikke er omfattet af lovforslaget uden sikkerhed for, at der sæ ttes andet i stedet. Ifølge bemæ rkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser vedrørende 1 stk. 1 skal de overordnede mål for vejledning bidrage til at skabe en fæ lles forståelsesramme for planlæ gning og gennemførelse af vejledningsaktiviteter og til at opstille resultatmål for vejledningsindsatsen. Rådet har i sin vejledningspolitik 1 peget på behovet for helhedsorienteret vejledning af høj kvalitet og henviser til R.U.E.s etiske retningslinjer for uddannelses- og erhvervsvejledning 2. Rådet opfordrer til, at de nationale mål for vejledning implementeres i overensstemmelse med disse retningslinjer. 1 58(VYHMOHGQLQJSROLWLN, R.U.E., De etiske retningslinjer er koncentreret om fem hovedpunkter: respekt for den vejledningssøgende og dennes ret til selvbestemmelse, uafhæ ngighed og neutralitet i vejledningen, åbenhed om vejledningens rammer og vilkår, fortrolighed som udgangspunkt for vejledningssamtalen, saglighed i form af, at alle givne oplysninger skal væ re korrekte og ajourførte. (WLNLYHMOHGQLQJHQ(WLVNHUHWQLQJVOLQLHUIRUXGGDQQHOVHVRJHUKYHUYVYHMOHGQLQJ, R.U.E., 1995.

3 3 I 1 stk. 2 hedder det: Vejledningen skal i sæ rlig grad målrettes unge med sæ rlige behov for vejledning om uddannelse og erhverv. Rådet finder formuleringen utilfredsstillende, da den indskræ nker målgruppen for uddannelses- og erhvervsvejledningen i uhensigtsmæ ssig grad. Rådet mener, at målene i kap. 1 bør gæ lde alle vejledningssøgende. I lovforslagets almindelige bemæ rkninger pkt. 3 anføres, at vejledning bl.a. skal have internationale perspektiver. Rådet ønsker at understrege, at vejledningens internationale dimension er vigtig og bør sikres. I den forbindelse skal det bemæ rkes, at R.U.E. hidtil har medvirket til, at vejlederne er blevet forsynet med viden og erfaringer om internationale forhold vedrørende uddannelsesmuligheder. Det vil derfor væ re nødvendigt at videreføre de internationale vejledningsfaglige og specifikke opgaver i et andet regi, hvis lovforslaget vedtages. $GNDSLWHO R.U.E. har tidligere efterlyst en klarere opgave- og ansvarsfordeling på centralt og decentralt niveau, så vejledningen kunne styrkes i både uddannelses- og arbejdsmarkedssektoren 3. Med lovforslaget opprioriteres vejledning i uddannelsessektoren. Til gengæ ld gives der ikke det nødvendige løft til det nuvæ rende vejledersamarbejde på tvæ rs af uddannelses- og arbejdsmarkedssektorerne. Rådet advarer mod denne udvikling. Benæ vnelsen Ungdommens Uddannelsesvejledning signalerer, at vejledning handler om uddannelsesmuligheder, mens erhvervsaspektet i forbindelse med uddannelse nedtones. Rådet opfordrer til, at benæ vnelsen i stedet bliver Ungdommens Uddannelses- og Erhvervsvejledning. I 3 stk. 2 fremgår det, at Unge i alderen fra 19 til 25 år med bopæ l i kommunen skal have vejledning, hvis de henvender sig herom. Rådet anbefalede i 1999, at ungdomsvejledningens opsøgende indsats udvides til at omfatte alle unge op til 25 år, der ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, uddannelses- eller beskæ ftigelsesmæ ssig situation, for at undgå vejledningsmæ ssige huller 4. Rådet finder fortsat, at en aldersgræ nse for den opsøgende vejledning på 19 år er for lav, da netop mange unge i årene efter det 19. år falder fra en uddannelse. Endvidere mener rådet, at det i denne forbindelse vil væ re hensigtsmæ ssigt at sikre en sammenhæ ng mellem vejledningstilbuddet i dette system og vejledningstilbuddene i bl.a. arbejdsmarkedssystemet. Ifølge 6 skal Ungdommens Uddannelsesvejledning give vejledning efter næ rhedsprincippet, således at vejledning gives på den enkelte skole, mens ansvaret for vejledningen flyttes til Ung- 3 58(VYHMOHGQLQJVSROLWLN, R.U.E., (VYHMOHGQLQJVSROLWLN, R.U.E., 1999.

4 4 dommens Uddannelsesvejledning og kommunalbestyrelsen. Rådet bifalder, at ansvaret samles og næ rhedsprincippet opretholdes, men opfordrer samtidig til, at samarbejdet mellem institutioner og Ungdommens Uddannelsesvejledning sikres klare rammer, så de vejledningsfaglige opgaver kan blive varetaget bedst muligt. Rådet mener, at det skal sikres, at Ungdommens Uddannelsesvejledning forpligtes til at rådgive om uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering fra kl., jf. bemæ rkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 6 stk. 1. I lovforslagets almindelige bemæ rkninger pkt. 4 (jf. 10 stk. 2 og stk. 3) anføres: Ungdommens Uddannelsesvejledning skal endvidere have et kvalitetsudviklingssystem til løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af vejledningsindsatsen. Rådet mener, at der er behov for centralt fastlagte retningslinjer for kvalitetsmålene, hvis måleresultaterne skal væ re sammenlignelige, når de offentliggøres på internettet. I R.U.E.s model for kvalitetsudvikling 5 er der lagt op til, at selvevaluering er metoden til kvalitetsudvikling, og her gives forslag til retningslinjer for kvalitet i uddannelses- og erhvervsvejledning. Rådet anbefaler, at der arbejdes videre efter denne model i kvalitetsudviklingsarbejdet. Der mangler en central/national sikring af koordination og erfaringsudveksling mellem de 50 kommunale vejledningsenheder - Ungdommens Uddannelsesvejledning. Erfaringer fra andre vejledningsenheder 6 viser, at det kan væ re hensigtsmæ ssigt med et organiseret samarbejde, som kan sikre koordination, udnyttelse af erfaringer og fremme best practice-tankerne. Rådet opfordrer til, at der sker en sikring af disse forhold i loven. Der er ingen sikring af en løbende dialog mellem vejledere på uddannelsesinstitutionerne og vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning i lovforslaget. Rådet opfordrer til, at der i lovforslaget eller i de næ rmere regler for vejledningen fastlæ gges rammer for dialogen mellem deltagende myndigheder, institutioner og eksterne aktører. $GNDSLWHO I 11 stk. 2 er det beskrevet, at vejledningen skal tilbydes regionalt i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, de videregående uddannelsesinstitutioner og arbejdsformidlingen. Rådet mener, at arbejdsmarkedets parter skal indgå i dette samarbejde på samme vis, som 5 0RGHOIRUNYDOLWHWVXGYLNOLQJDIXGGDQQHOVHVRJHUKYHUYVYHMOHGQLQJR.U.E., (YDOXHULQJDIWY UVHNWRULHOOHYHMOHGQLQJVWLOEXG, R.U.E., 2000, og (YDOXHULQJDILYX&, R.U.E.,1998, viser begge, at det er hensigtsmæ ssigt med et samarbejde på tvæ rs af enhederne. Det kan fremme fæ lles profil, fæ lles ydelser og prioriteringer af opgaver, som kan væ re med til at sikre et ensartet vejledningstilbud til de unge.

5 5 næ vnt i 5 stk. 2 omkring samarbejdsparterne for Ungdommens Uddannelsesvejledning. Rådet opfordrer til, at det overvejes, om der skal etableres et samarbejdsorgan eller repræ sentantskab, som beskrevet i Undervisningsminsiteriets 5DSSRUWRPWY UVHNWRULHOYHMOHGQLQJ2SI OJQLQJSn % Heri kan ovennæ vnte interessenter samt repræ sentanter for de vejledningssøgende og andre relevante aktører indgå. Et sådant repræ sentantskab skal sikre en sammenhæ ng og koordinering mellem arbejdsmarkedssektoren og uddannelsessektoren. I 12 stk. 2 fremgår det, at "vejledningen skal inddrage arbejdsmarkedets krav til kvalifikationer og de mulige fremtidige beskæ ftigelsesmuligheder i Danmark og i udlandet." Men der er ingen lignende sikring af vejledning om uddannelsesmuligheder i udlandet. Rådet ønsker at gøre opmæ rksom på, at personer, der overvejer at uddanne sig i udlandet, står over for udfordringer, som er ganske anderledes end dem, man møder i en dansk kontekst. Og her er der behov for en øget vejledningsindsats for at fremme studentermobiliteten. Et af den danske regerings prioritetsområder er, at der skal ske en internationalisering af det danske uddannelsessystem, herunder at studentermobiliteten blandt danske studerende skal øges 7. Rådet vil på denne baggrund kraftigt opfordre til, at vejledning om såvel beskæ ftigelses- som uddannelsesmuligheder i udlandet kommer til at indgå i lovforslaget. I bemæ rkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 12 stk. 3, står der, at reglerne vil i givet fald blive fastsat efter forhandling med beskæ ftigelsesministeren, ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og kulturministeren. Rådet opfordrer til, at alle ministerier som har ansvar for korte, mellemlange eller lange videregående uddannelser indgår i denne forhandling. Der mangler en central/national sikring af koordination og erfaringsudveksling mellem de 7 regionale Landscentre for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (LUE). Erfaringer fra andre vejledningsenheder 8 viser, at det kan væ re hensigtsmæ ssigt med et organiseret samarbejde, som kan sikre koordination, udnyttelse af erfaringer og fremme best practice-tankerne. Rådet opfordrer til, at der sker en sikring af disse forhold i loven eller i de efterfølgende regelsæ t. På lignende vis er der ingen lovgivningsmæ ssige bestemmelser for samarbejdet og dialogen mellem vejledere på uddannelsesinstitutionerne og vejlederne i LUE. Rådet finder, at disse forhold bør indgå i lovforslaget eller i bemæ rkningerne til lovforslaget. 7 Nye tal viser, at Danmark halter langt bagefter de andre nordiske lande, hvad angår studentermobilitet. Fx har Sverige i forhold til Danmark mere end dobbelt så mange studerende, der tager hele uddannelser eller dele af deres uddannelse i udlandet. Fra EU-kommissionen er der udsendt stæ rke signaler til medlemslandene om at fremme den europæ iske dimension i uddannelses- og erhvervsvejledningen fx i memorandum om livslang læ ring fra november 2001 og i 7KH &RPPLVVLRQ V$FWLRQ3ODQIRUVNLOOVDQGPRELOLW\ fra februar (YDOXHULQJDIWY UVHNWRULHOOHYHMOHGQLQJVWLOEXG R.U.E., 2000, og (YDOXHULQJDILYX& R.U.E.,1998, viser begge, at det er hensigtsmæ ssigt med et samarbejde på tvæ rs af enhederne. Det kan fremme fæ lles profil, fæ lles ydelser og prioriteringer af opgaver, som kan væ re med til at sikre et ensartet vejledningstilbud til de unge.

6 6 Ifølge de almindelige bemæ rkninger til lovforslaget skal udslusningsvejledning eller såkaldt karriererådgivning varetages af de videregående uddannelsesinstitutioner. Der har i de seneste år væ ret kritik af manglende eller utilstræ kkelig udslusningsvejledning for studerende på videregående uddannelser. 9 Rådet opfordrer til, at uddannelsesinstitutionerne opprioriterer udslusningsvejledningen. $GNDSLWHO 13 omhandler etableringen af en national virtuel vejledningsportal. Rådet hilser portalen velkommen. Den kan blive et vigtigt redskab for den vejledningssøgende, der livet igennem kan stå over for valg af uddannelse og erhverv. Det er yderst vigtigt, at portalens informationer er sammenlignelige, og rådet kan derfor kun bifalde denne formulering i 13 stk. 2. Rådet skal samtidig understrege, at informationerne også skal væ re neutrale, saglige og ajourførte, samt at der skal stilles meget præ cise kvalitetskrav til informationerne. Rådet opfordrer kraftigt til, at R.U.E.s produkter kommer til at indgå i den nye portal. Det er rådets opfattelse, at R.U.E.s informationsvirksomhed, som i dag udgøres af elektroniske og trykte produkter, på en lang ræ kke punkter imødekommer ministeriets forventninger til den kommende nationale vejledningsportal. R.U.E. har udviklet leksikale databaser om uddannelser og job rettet mod voksne og unge, vejledere og vejledningssøgende dels med Vidar 10, med GDWDDUEL 11, og med QHWDUEL 12, som R.U.E. har fæ rdigudviklet til lancering. R.U.E. har udviklet tre portaler om uddannelses- og erhvervsvejledning: Videnscenter om vejledning, Skal du væ lge uddannelse? og International vejlederinformation. Videnscenter om vejledning er en samlet portal for information om uddannel- 9 Se 9HMOHGQLQJYHGGHNRUWHRJPHOOHPODQJHYLGHUHJnHQGHXGGDQQHOVHU5DSSRUWIUDHQDUEHMGVJUXSSHQHGVDWDI8Q GHUYLVQLQJVPLQLVWHULHWRJ58(, R.U.E., Og LQGRJXGVOXVQLQJVYHMOHGQLQJYHGYLGHUHJnHQGHXGGDQQHOVHU±DI UDSSRUWHULQJHU DI IRUV J PHG LQG RJ XGVOXVQLQJVYHMOHGQLQJ YHG ILUH ODQJH YLGHUHJnHQGH XGGDQQHOVHVLQVWLWXWLRQHU R.U.E., Senest har Rektorkollegiet opfordret til en forstæ rket indsats af universiteternes erhvervsvejledning i (U KYHUYVYHMOHGQLQJHQSnGDQVNHXQLYHUVLWHWHU, december har væ ret tilgæ ngelig på internettet i 5 år. Den indeholder informationer om samtlige offentlige efterog videreuddannelser samt kurser i Danmark. Vidar indeholder både generelle informationer om uddannelser og specifikke oplysninger om pris, tid og sted for den enkelte uddannelse. 11 GDWDDUEL er et kombineret vejlednings- og informationsprogram. Programmets informationsdel udgøres af samtlige DUEL-artikler, oversigter m.v., hvortil er udviklet en lang ræ kke søgefaciliteter, der gør det muligt ud fra kombinationer af individuelle interesser, ønsker og kvalifikationer at orientere sig i såvel uddannelses- som jobmuligheder. Mange af jobbeskrivelserne er suppleret med billeder og speak. Hvis man er tilkoblet internettet, kan man fra links i teksten komme direkte ud på nettet. 12 QHWDUEL indeholder samtlige artikler og oversigter fra Dansk Uddannelses og Erhvervs Leksikon (DUEL), som beskriver alle uddannelser og erhverv i Danmark. Man kan søge alfabetisk eller systematisk i QHWDUEL, og det indeholder en ræ kke links i form af dels interne henvisninger og dels links til skoler, uddannelsesinstitutioner, efteruddannelsesudvalg, ministerier, Vidar m.v.

7 7 ses- og erhvervsvejledning på R.U.E.s netsted, og målgruppen er først og fremmest uddannelses- og erhvervsvejledere. 13 Desuden udgiver R.U.E. leksikale såvel som undervisningsbaserede publikationer, der i dag er en integreret del af vejledningen i grundskolen og gymnasiet samt i vejledningen af voksne herunder ledige, kortuddannede og etniske minoriteter 14. Endelig har R.U.E. deltaget i udviklingen af en ny EU-portal, Ploteus: Portal on learning opportunities in Europe, som efter planen skal åbne omkring nytår 2002/ Rådet hilser velkommen, at den nye vejledningsportal etableres i tæ t samspil mellem det offentlige og private aktører. Rådet henstiller, at den viden, professionalisme og kompetence, som i dag findes i redaktionerne bag produkterne, bliver anvendt i en kommende portal. Rådet finder det endvidere vigtigt, at den valgte model for samspil mellem det offentlige og private sikrer mulighed for en fleksibel og effektiv information, der løbende kan justeres i forhold til den aktuelle situation og brugernes behov. Forslaget læ gger op til, at der skal ske en udlicitering af opgaven, jf. 13 stk. 3. Rådet henstiller imidlertid, at Undervisningsministeriet nøjere overvejer modellen for samspil. Andre muligheder som fx partnerskaber mellem det offentlige og private giver i højere grad mulighed for, at det offentlige konstant kan udvikle og skæ rpe sin informationsformidling i tæ t samarbejde med private interessenter samtidig med, at det offentlige selv beholder og udvikler viden og kompetencer på området. Rådet henstiller, at forslaget ved en evt. udlicitering tilføjes bemæ rkninger om, at virksomhedsoverdragelseslovens bestemmelser om medarbejderoverførsel skal anvendes. Samtidig ønsker rådet at påpege vigtigheden af, at der fortsat udgives trykte vejledningsmaterialer som supplement til portalen. R.U.E.s samarbejde med brugergrupperne viser, at en fleksibel og gennemtæ nkt kombineret brug af net- og papirmediet giver den bedste og sikreste informationsformidling. Hvis netportalen erstatter den trykte information, vil der væ re en ræ kke problemstillinger, som hurtigt vil melde sig: 13 Videnscentret blev etableret primo 2000, og kraftigt udvidet i foråret 2002 med bl.a. arbejdsmarkeds- og uddannelsesinformation for vejledere samt et nyhedsabonnement inden for de forskellige emneområder. 14 I PLS Rambølls (YDOXHULQJDI58(VLQIRUPDWLRQVPDWHULDOHU fra juni 2002 dokumenteres stort kendskab og udbredt tilfredshed med en ræ kke af disse produkter. 15 Ploteus er en søgeportal, der vil give brugerne mulighed for at få internationale oplysninger om hele uddannelsessystemet fra grundskole til og med universitetsuddannelser, herunder information om uddannelsestilbud på fakultetsniveau i de enkelte lande. R.U.E. har ansvaret for portalens danske del.

8 8 Man kan ikke sikre, at budskaberne når modtagerne, isæ r ikke hvis vejledningen fortrinsvis bliver et selvbetjeningstilbud. Det er vanskeligt at medbringe netinformation, fx når uddannelsesvalg skal diskuteres med foræ ldre. Det vil ofte kun blive print af isolerede dele af informationen. Et fravæ r af trykte materialer vil medføre lokale behov for at printe fra nettet. Men på det samfundsmæ ssige plan er det uøkonomisk at printe et stort antal enkeltsider ud. Den overvejende del af folkeskolerne har ikke tidssvarende computere til rådighed i tilstræ kkeligt antal til klasseundervisning. Ikke alle danske husstande har netadgang. Rådet opfordrer Undervisningsministeriet til at overveje ovenstående problemstillinger, inden der tages stilling til, hvorvidt de nuvæ rende trykte materialer skal erstattes af en national virtuel vejledningsportal. Rådet finder det dybt beklageligt, at det som konsekvens af det foreliggende lovgivningsinitiativ foreslås, at Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning nedlæ gges, uden at en videreførelse af rådets opgaver er sikret. Rådet mener, at der fortsat er brug for et stæ rkt centralt organ med en bred sammensæ tning, som kan koordinere og følge udviklingen inden for uddannelse- og erhvervsvejledningen på såvel uddannelses- som beskæ ftigelsesområdet, som kan rådgive de enkelte resortministre i vejledningsanliggender, og som bl.a. kan tage spørgsmål af betydning for vejledning op og tage initiativ til undersøgelser og analyser på vejledningsområdet til brug for videreudvikling og kvalificering af vejledningsindsatsen. OECD har netop afsluttet en undersøgelse af uddannelses- og erhvervsvejledningen i 14 OECD-lande herunder Danmark. Af dette arbejde fremgår det, at det er vigtigt med et stæ rkt offentligt organ, der kan sikre koordination mellem de mange forskellige vejledningsordninger. Og Danmark og Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning er eksplicit blevet fremhæ vet som en stæ rk model 16. I almindelige bemæ rkninger til kapitel 4 er det i afsnit 6 beskrevet, at Undervisningsministeriet vil tage initiativ til, at der etableres et nationalt tvæ rsektorielt dialogforum, hvor forhold af betydning for kvaliteten og effekten af uddannelses- og erhvervsvejledningen kan drøftes. Rådet finder ikke, at det skitserede dialogforum vil kunne løfte opgaven og udfylde behovet for et centralt landsdæ kkende koordinerende og rådgivende organ i den foreslåede form. 16 Disse udsagn fremgår af to taler som A.G. Watts, OECD, har holdt på henholdsvis IAEVG-konferencen i Warsawa i maj 2002 og the Institute of Career Guidance Annual Conference i Kent i september (Se bl.a.

9 9 Rådet vil i den forbindelse påpege risikoen for, at de deltagere, der måtte blive indbudt til det uforpligtende dialogforum uden fast sammensæ tning, vil nedprioritere engagementet i og arbejdet med vejledningsforhold. Herved er der fare for, at den viden og interesse for vejledningen, som bl.a. engagementet i R.U.E. medfører, vil forsvinde fra de repræ senterede organisationer m.m. Rådet mener, at det foreslåede dialogforum ikke vil opfylde behovet for gennemsigtighed, sammenhæ ng og demokratisk ansvarlighed. Rådet vil kraftigt opfordre til, at rammerne for det foreslåede forums sammensæ tning og virke fastlæ gges i loven. Det bør have en formel status med en næ rmere beskrivelse af, hvilke organisationer, myndigheder o.lign. der skal indgå heri, samt hvilke opgaver det skal varetage. Rådet finder i den forbindelse, at der bør væ re en fast kerne af repræ sentanter fra arbejdsmarkedets parter og fra vejledningens øvrige interessenter, aktører og brugere. Det bør have en rådgivende funktion over for relevante ministre, og det bør udfylde pladsen som et centralt koordinerende organ, som kan sikre landsdæ kkende sammenhæ ng i og udvikling af det danske vejledningssystem. $GNDSLWHO Rådet ønsker at få næ rmere præ ciseret i bemæ rkningerne til ikrafttræ delsesbestemmelserne, hvilke betingelser der skal væ re opfyldt, såfremt loven om uddannelses- og erhvervsvejledning skal ophæ ves før den 1. august stk. 3: I en meget lang overgang (1. aug juli 2007) vil der ifølge lovforslaget væ re sæ rlige regler for friskolerne og de private grundskoler. Kommunalbestyrelsen kan efter forslaget alene pålæ gges at "søge at indgå en aftale" om vejledning med risiko for, at disse årgange ingen vejledning får. Rådet vil anbefale, at kommunalbestyrelserne og skolerne pålæ gges at indgå aftale om vejledning. $GYHMOHGHUXGGDQQHOVH I almindelige bemæ rkninger til lovforslaget pkt. 7 fremgår det, at Undervisningsministeriet agter at etablere en grundlæ ggende vejlederuddannelse på tvæ rs af de enkelte eksisterende vejledningsordninger og dertil knyttede vejlederuddannelser. Grunduddannelsen skal erstatte de mange nuvæ rende vejlederuddannelser. Uddannelsen forventes tilrettelagt under lov om åben uddannelse og kan indgå som en del af en diplomuddannelse. Den forventes at svare til 6 måneders heltidsundervisning og blive udbudt af institutioner godkendt af Undervisningsministeriet. Rådet hilser initiativ til etablering af en fæ lles grundlæ ggende vejlederuddannelse velkommen, da det er vigtigt med en professionalisering af vejlederne på tvæ rs af sektorer. Rådet har tidlige-

10 10 re påpeget behovet for fæ lles grundlæ ggende vejlederuddannelse 17. Senest har OECD s rapport om den danske uddannelses- og erhvervsvejledning 18 konkluderet, at det danske vejledningssystem i sammenligning med andre OECD-lande er svagt funderet, hvad angår professionelt uddannede vejledere. Der er imidlertid ikke noget uddannelseskrav i forslaget til den nye lovgivning, hverken i selve lovforslaget eller hvad der er oplyst over for rådet i kommende bekendtgørelser. Det vil for en lang ræ kke vejledergrupper betyde en klar forringelse i forhold til de lovmæ ssige krav om uddannelse, der er fastsat i nuvæ rende regelsæ t. Det er rådets klare anbefaling, at alle vejledere skal gennemgå en vejlederuddannelse, og at den ny grundlæ ggende vejlederuddannelse på tvæ rs af de eksisterende vejledningsordninger bør væ re obligatorisk for alle nyansatte vejledere Samtidig bør alle vejledere sikres efteruddannelse. Rådet ønsker at pege på faren ved kun at tilbyde en grundlæ ggende vejlederuddannelse til vejledere i uddannelsessystemet, da det vil uddybe kløften mellem uddannelsesvejledning og erhvervsvejledning. OECD deler rådets bekymring 19. Forslaget om uddannelse af vejlederne indebæ rer, at vejledergrunduddannelsen svarer til ½ diplomuddannelse. Rådet finder det problematisk, at der kun opereres med ½ diplomuddannelse. Ved etableringen af uddannelsen bør det sikres, at vejlederne får mulighed for at tage en hel diplomuddannelse. Videreuddannelse af vejledere er ikke næ vnt i lovforslaget. En vejledning, der er uafhæ ngig af institutionernes sæ rinteresser, vil kræ ve professionelle vejledere uddannet på tvæ rs af de nuvæ - rende sektorer og på et højere niveau. Ved oprettelsen af en grundlæ ggende vejlederuddannelse vil kravene til fremtidens vejlederuddannere nødvendigvis stige: Etableringen af en videregående uddannelse skal bl.a. sikre kvaliteten af undervisningen på den grundlæ ggende vejlederuddannelse. Rådet mener derfor, at lovforslagets vejlederuddannelse ikke er tilstræ kkelig til at sikre en fortsat udvikling af vejledningsindsatsen i Danmark. Forslaget bør derfor suppleres med et forslag om en videregående vejlederuddannelse på masterniveau bl.a. med henblik på at sikre et egentligt forskningsmiljø på vejledningsområdet. $GYRNVHQYHMOHGQLQJ Under de almindelige bemæ rkninger, afsnit 8, er voksenvejledningen berørt. Rådet finder, at det er yderst problematisk, at vejledning af hovedparten af voksne ikke er omfattet af reformforsla (VYHMOHGQLQJVSROLWLN, R.U.E., 1999 og 58(VIRUVODJWLOQ\PRGHOIRUYHMOHGHUXGGDQQHOVH R.U.E., Se2(&'5HYLHZRI&DUHHU*XLGDQFH3ROLFLHV. Denmark Country Note, April (&'5HYLHZRI&DUHHU*XLGDQFH3ROLFLHV. Denmark Country Note, April 2002.

11 11 get, men at voksne først vil væ re omfattet af en kommende vejledningsreform. Hermed er der skabt usikkerhed omkring rammerne for vejledningen af voksne - herunder de kortuddannede og beskæ ftigede idet lov om uddannelses- og erhvervsvejledning formentlig ophæ ves inden vejledningsreformen for de voksne er ivæ rksat. Rådet frygter, at den lange fase mellem den nu foreslåede reform og den kommende reform vil medføre, at helheden i vejledningen går tabt. Rådet opfordrer Undervisningsministeriet til at væ - re meget opmæ rksom på dette problem og så vidt muligt imødegå det. Rådet vil endvidere henlede opmæ rksomheden på, at R.U.E. er ved at gennemføre en undersøgelse af beskæ ftigedes og virksomheders vejledningsbehov, som kan væ re med til at udgøre et grundlag for den kommende vejledningsreform for voksne. Rådet ønsker herunder at gøre opmæ rksom på følgende problemstillinger i forbindelse med opdelingen af vejledningsreformen i en fase 1 rettet mod de unge og en fase 2 rettet mod de voksne: I den nuvæ rende lov om uddannelses- og erhvervsvejledning tages der udgangspunkt i at den enkelte dvs. alle er omfattet af loven om uddannelses- og erhvervsvejledning. Med den nye lov foreslås vejledningen om valg af uddannelse og erhverv fortrinsvis målrettet unge med sæ rlige behov ( 1 stk. 2). Det er en klar indsnæ vring af målgruppen, som rådet finder problematisk. I en tid, hvor livslang læ ring står højt på den politiske dagsorden i Europa, kan der væ re et lige så stort behov for at rette vejledningen mod voksne, herunder voksne med sæ rlige behov. OECD s rapport om dansk uddannelses- og erhvervsvejledning påpeger, at der ser ud til at væ re store huller i vejledningstilbuddene til voksne, og anbefaler en næ rmere undersøgelse af området 20. Samtidig anbefaler OECD, at der oprettes nye tvæ rsektorielle centre rettet mod alle vejledningssøgende uanset alder. Det begrundes i økonomisk gevinst og nye synergier, der kan udvikles i et samlet vejledningscenter. I de almindelige bemæ rkninger til lovforslaget er der lagt op til, at forberedelsen af en reform af vejledning først vil tage form fra tidligst Her er det fremhæ vet, at reformen omhandler voksne i beskæ ftigelse og andre ikke ledige voksne. I den nuvæ rende lovgivning er der ikke en opdeling i beskæ ftigede og ledige, men et fokus på den enkelte. Der er hermed skabt stor risiko for et opsplittet og uigennemsigtigt vejledningssystem. Rådet finder, at det er vigtigt, at denne del af vejledningsreformen kommer til at 20 2(&'5HYLHZRI&DUHHU*XLGDQFH3ROLFLHV. Denmark Country Note, April 2002.

12 12 inkludere alle voksne og ikke kun voksne i beskæ ftigelse. $GVDPRUGQLQJHQ Rådet ønsker at pointere vigtigheden af, at en reform vedrørende vejledning af voksne ses i sammenhæ ng med reformen af vejledning af unge. Det er vigtigt, at principperne for dette lovforslag indarbejdes i et kommende lovforslag for voksne. Der skal væ re et fæ lles grundlag - herunder fæ lles mål - for uddannelses- og erhvervsvejledningen i Danmark for at undgå et opsplittet vejledningssystem. Under de almindelige bemæ rkninger i afsnit 8 fremgår det, at Undervisningsministeriet og Beskæ ftigelsesministeriet [vil] tage initiativ til at vurdere, hvorvidt de eksisterende rammer for samordning æ ndres, således at modellen for central og regional samordning af vejledningen skal æ ndres. I den forbindelse ønsker rådet at gøre opmæ rksom på følgende problemstillinger: Ved en nedlæ ggelse af R.U.E. vil den centrale vejledningsfaglige samordningsaktør forsvinde, da LUE på centralt niveau i lovforslaget hverken er tiltæ nkt en vejledningsfaglig eller en koordinerende rolle i forhold til LUE på regionalt niveau, Ungdommens Uddannelsesvejledning og de mange vejledningsordninger, der ikke er direkte berørt af reformen. Der er stor risiko for, at vejledningssystemet vil blive et flerstrenget i stedet for et enstrenget system. Rådet kan på baggrund af en netop afsluttet undersøgelse af den centrale og regionale samordning af vejledningsindsatsen anbefale et enstrenget vejledningssystem 21. Det er afgørende, at den kommende vejledningsreform på voksenområdet kommer til at hæ nge sammen med ungeområdet. Det bør derfor sikres, at retningslinjer for samordning efter en revision peger på en enstrenget model. Der vil fortsat - og måske i endnu højere grad - væ re behov for samordning af vejledningen på såvel centralt som regionalt niveau. Der vil fortsat eksistere et stort antal vejledningsordninger uden for den berørte del af uddannelsessektoren, og hertil kommer etableringen af LUE på centralt niveau, LUE på regionalt niveau og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Samarbejdet mellem uddannelses- og arbejdsmarkedssystemets vejledningsordninger er derfor nødvendig for at kvalitetssikre uddannelses- og erhvervsvejledningen. Lovforslaget omfatter kun enkelte af vejledningsordningerne, hvorfor det fortsat er nødvendigt, at der sker en organisatorisk og funktionel sammenknytning af vejledningsordningerne i overgangene mellem uddannelser og mellem uddannelse og 21 'HQFHQWUDOHRJUHJLRQDOHVDPRUGQLQJDIYHMOHGQLQJVLQGVDWVHQ Undersøgelsesrapport fra Oxford Insight A/S, juni 2002.

13 13 beskæ ftigelse. Behovet for samordning bliver yderligere skæ rpet af, at voksenvejledningsreformen først vil tage form fra tidligst $GOLJHEHKDQGOLQJVSULQFLSSHW Der er stadig en lang ræ kke markante ligebehandlingsproblemer på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet på baggrund af bl.a. køn, etnicitet og fysiske og psykiske handicap. Ligebehandlingsaspektet kan også have stor betydning i vejledningssituationen. Rådet finder derfor, at der i forbindelse med vejledningsreformen bør sikres alle ligevæ rdige vilkår for uddannelses- og erhvervsvejledning. Ligeledes finder rådet, at det bør væ re en forpligtelse for det centrale koordinerende og rådgivende organ (jf. s. 8) at følge ligebehandlingsbestræ belserne i vejledningsarbejdet og komme med forslag til nye initiativer, 5nGHWKDUI OJHQGHNRQNUHWHEHP UNQLQJHUWLOIRUVODJWLOORYRP QGULQJHUDIIRU VNHOOLJHORYHSn8QGHUYLVQLQJVPLQLVWHULHWVRPUnGH Forslaget vil betyde, at en del af den vejledning, der nu gennemføres på uddannelsesinstitutionerne, flyttes over til Ungdommens Uddannelsesvejledning og Landscentret for Uddannelsesog Erhvervsvejledning (LUE). Det gæ lder såkaldt overgangsvejledning om valg af uddannelse og erhverv, mens gennemførelsesvejledning fortsat skal gennemføres inden for rammerne i de gæ ldende uddannelseslove. Samtidig flyttes der resurser fra uddannelsesinstitutionerne til de nye vejledningsenheder. Rådet mener generelt, at det er vanskeligt at adskille overgangsvejledning og gennemførelsesvejledning. En opdeling kan få uhensigtsmæ ssige konsekvenser for gennemførelsesvejledningen, som ikke skal indeholde vejledning om valg af uddannelse og erhverv. En sådan sondring vil ikke altid væ re naturlig for den vejledningssøgende, som vil forvente, at vejlederen kan svare på spørgsmål om fx beskæ ftigelsesudsigterne for et påtæ nkt erhverv. Rådet vil kraftigt opfordre til, at der afsæ ttes tilstræ kkeligt med resurser til gennemførselsvejledningen, som uundgåeligt vil komme til at indeholde en vis portion overgangsvejledning. Rådet mener endvidere, at det er nødvendigt med øget fokus på gennemførelsesvejledning, som spiller en afgørende rolle, når det gæ lder kampen mod unødigt frafald. Der er stor forskel på, hvordan vejledningen er sikret og reguleret i de forskellige uddannelseslove i nogle meget lidt. Rådet vil kraftigt opfordre til, at bestemmelserne for gennemførelsesvejledning i de tilhørende bekendtgørelser til de forskellige uddannelseslove revideres. Det bør ske gennem opstilling af klare rammer for gennemførelsesvejledning, gennem kvalitetssikring, opstilling af mål for vejledningen og sikring af vejlederuddannelse til vejlederne på lige fod med øvrige vejledere.

14 14 I 6 om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne fremgår det, at 8 i lovbekendtgørelse nr. 179 af 15. marts 2002 æ ndres, således at vejledningen om valg af uddannelse og erhverv bliver en del af vejledningstilbuddet hos LUE. Rådet er usikker på, om LUEs målgruppe også inkluderer kursister på studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne på fx et VUC. Rådet fraråder, at der sker forringelser i det vejledningstilbud, der i dag gives til kursister på studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne, og opfordrer til, at denne gruppe klart inkluderes i LUE s målgruppe eller, at 6 omformuleres, så det sikres at kursister på studieforberedende enkeltfagsundervisning tilbydes vejledning om valg af uddannelse og erhverv. I 10 om korte videregående uddannelser bør 4 affattes således: Uddannelsesinstitutionen bør tilbyde de studerende individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen samt om valg af erhverv. Undervisningsministeren kan fastsæ tte næ rmere regler herom. Rådet finder, at den såkaldte udslusningsvejledning forsvinder i den i lovforslaget - foreslåede formulering. Det er sæ rdeles vigtigt, at der gives en kvalificeret vejledning om overgangen fra uddannelse til beskæ ftigelse. I 11 om mellemlange videregående uddannelser foreslås det, at der i 1 indsæ ttes et nyt stk Ligesom i den foregående lov om korte videregående uddannelser finder rådet, at den såkaldte udslusningsvejledning forsvinder i den i lovforslaget - foreslåede formulering. Det er sæ rdeles vigtigt, at der gives en kvalificeret vejledning om overgangen fra uddannelse til beskæ ftigelse. Rådet opfordrer derfor til, at paragraffen affattes således: Uddannelsesinstitutionen bør tilbyde de studerende individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen samt om valg af erhverv. $IVOXWQLQJVYLV Rådet beklager dybt forslaget om at nedlæ gge Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, uden at det er sikret, at rådets ansvars- og arbejdsopgaver videreføres. Ud over at miste et råd, der sikrer koordination mellem vejledning i uddannelsessektoren og arbejdsmarkedssektoren, vil den vejledningsfaglige kompetence i det tilknyttede sekretariat og videnscenter forsvinde 23. Bliver de forskel- 22 Det må væ re den forkerte der henvises til, da der i 1 ikke er noget stk. 2 eller I R.U.E. findes unik faglig viden på nationalt og internationalt plan om uddannelses- og erhvervsvejledning (herunder uddannelses- og erhvervsvalg, vejledningsteori, -metode og -praksis, vejlederuddannelse) uddannelse (uddannelsessystemet og enkelte uddannelser) i sammenhæ ng med erhverv (enkelte erhverv og erhvervsområder) og arbejdsmarked kombineret med metodisk viden om informationsformidling tilrettelæ ggelse af vejledningsinformation (fortsæ ttes)

15 15 lige dele af R.U.E. splittet ad eller nedlagt, mister man synergieffekten, hvor formidlere og aftagere af information har direkte kontakt og glæ de af hinandens viden og kompetencer. R.U.E.s specielle sammensæ tning af opgaver, medarbejdere og kompetencer har gennem en årræ kke gjort det muligt at opbygge et videnscenter til gavn for vejledningen. Nyttevæ rdien af R.U.E.s arbejde for vejledere og vejledningssøgende er senest dokumenteret i to nyligt afsluttede landsdæ kkende evalueringer 24. Med venlig hilsen Jytte Andersen / Thyge Trentemøller Formand for rådet Konst. sekretariatschef medieudnyttelse, publicering. Dette har væ ret frugtbart ved fx produktion af information til uddannelses- og erhvervsvalg (fx DUEL og Vidar) formidling af viden om vejledning (portalen Videnscenter om vejledning) tilrettelæ ggelse af kurser og konferencer udarbejdelse af analyser og undersøgelser informationsleverandør til andre offentlige og private instanser. 24 'HQFHQWUDOHRJUHJLRQDOHVDPRUGQLQJDIYHMOHGQLQJVLQGVDWVHQ Undersøgelsesrapport fra Oxford Insight A/S, juni 2002 og (YDOXHULQJDI58(VLQIRUPDWLRQVPDWHULDOHURapport fra PLS Rambøll, juni 2002.