Skriftlighed i historie. Ideer og forslag

Transkript

1 Skriftlighed i historie Ideer og forslag

2 Dagsorden Ca. 15 minutters oplæg med ideer og forslag til at arbejde med skriftlighed og konkrete forslag til øvelser, der træner de nye faglige mål - (som vi selvfølgelig også skal træne mundtligt). 30 minutters arbejde i 3-mandsgrupper med produktkrav. - Please mingle: Find sammen med 2 fagfæller fra 2 andre skoler. - Formulér nogle skriftlige øvelser som kan indgå som sekvenser i undervisningstiden. Deles i et fælles Google Doc. 15 minutters plenum - korte fremlæggelser og diskussion.

3 Denne præsentation kan findes på :

4 Hvorfor skriftlighed i historie?..at skrive tage vare på tankerne (Olga Dysthe) Fra didaktiske principper stx: Eleverne skal udarbejde forskellige former for skriftlige produkter i forbindelse med træning i informationssøgning, kildekritik på internettet og i andre sammenhænge - Censorrapporterne fra historiestudierne har i flere år peget på studerende manglende skrivekompetence. - At træne elevernes skriftlige evner er et mål i sig selv - men skriftlige øvelser kan altså også bruges til at opnå de faglige mål: formidle, periodisere, osv. - Skriftlighed kan bruges som en del af evalueringen - som en måde at få anskueliggjort, hvad den tavse elev kan. - Herudover...

5 Indgår Historie i cirka 40% af alle SRP er Studenterårgang Kombination, hvor HI indgår Antal Studenter % med Historie i SRP 40% 40% 37%

6 Skriftlighed i historie De nuværende former - Notater - DHO, SRP, AT-synopsis Ideer til stilladsering af skriftlighed - Den kildenære analyse; hvordan fremstilles den på skrift? - Redegørelse - Hvordan skrives den? - Diskussion/vurdering - Hvordan skrives den? Behov for fornyelse? - andre måder at tage vare på tankerne? Visuel skriftlighed - inddragelse af elevernes livsverden: Memes, infografik, æstetik fra sociale medier som små energizers i timerne - og video!

7 Udfordringerne Overordnet er det et mål, at eleverne/kursisterne skal være mere kreative, innovative og tænke ud af boksen - skal vi så bruge mest tid på boksen (=de klassiske fremstillingsmåder) eller på at tænke ud af den? At skrive kræver viden, træning og formativ feedback. Vi har ikke tid - næ, men vi må jo prioritere den tid, vi har. Hvis eleverne/kursisterne lærer mere ved at skrive selv end ved at høre på os, hvorfor så ikke lade dem skrive mere i timerne? Behøver læreren at se/kommentere alt, hvad de skriver?

8 Før boksen - indskrivning (1)

9 Før boksen - indskrivning (2)

10 Den akademiske skriveform - inde i boksen Eleverne/kursisterne skal socialiseres til at skrive den klassiske akademiske opgave og vi skal stilladsere processen. - Bruge forfatternavne. - Knud Fabricius fremhæver i 1920 det filosofiske tankegods bag Kongeloven var inspireret af Henning Arnisæus - Frem for: nogle mener, at tankerne i Kongeloven kom fra - Upersonlige vs. personlige pronominer : Man, nogle, nogen, jeg.

11 - inde i boksen "Redegøre for. For at stilladsere elevernes skriveproces, kunne en opgave stilles således op: Skriftlig opgave: Uden hjælp: - Hvordan har staters styreform i Europa udviklet sig fra antikken til i dag? Brug din grundbog Overblik som udgangspunkt Med hjælp: I middelalderen var styreformen feudalisme, som indebar. Senere blev den feudale styreform afløst af, hvor staten styres (...) I midten af det 16. Århundrede

12 - inde i boksen Skelne mellem forklaringer - diskutere periodiseringsprincipper Sammenlign 3 fremstillinger af reformationen i Danmark. Hvilke forklaringsmodeller anvender de? (Aktør/struktur ) (bagvedliggende/ udløsende faktorer) Med hjælp: I [fremstilling A] forklarer [forfatter A] reformationen sådan her: Citat Af ordene X og Y ses det at forfatter A lægger vægt på

13 Inde i boksen anvende metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere materiale Litteratursøgning - Litteratursøgning er tæt knyttet til skriftlighed, da den bruges til research, men samtidig skal eleverne/kursisterne kunne skrive korrekte henvisninger til bøger, internet-sider eller leksika - ikke blot pga dokumentationskrav, men det hjælper dem også med at reflektere over afsenderen. Forfatter Titel År Sted Hvorfor har du valgt den

14 Inde i boksen Kildeteksten anvende metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere materiale (1) Interview ca ET SPARK I RØVEN Frede Olsen, hjemmeslagter, Bakkevej 1, Bøgesø, Brandelev, født Jeg kender mange arbejdere, der stemmer på Fremskridtspartiet. En del har meldt sig ind i partiet. Det har for eksempel jeg. De fleste kommer fra socialdemokratiet. Man kan sige, de vil, at FRP skal gøre dét, som socialdemokraterne aldrig fik gjort... - Fremskridtspartiets arbejdere opfatter ikke partiet som et overklasseparti. Så ville de da ikke stemme på det! Jeg vil nærmest kalde FRP et parti af oprørere mod det bestående system. Det er et socialt parti. Ikke socialistisk, men socialt. Det er en lodret løgn, at FRP er asocialt. En af de fedeste løgne, der er udbredt om partiet, er den, at folk i fremskridtssamfundet skal klare sig selv, når de bliver gamle. Det er overhovedet ikke Glistrups program at afskaffe folkepensionen, tværtimod vil han sætte den op. Men det er rigtigt, at han siger, folk ikke skal have socialhjælp, hvis de ikke vil bestille noget... - Tror du, der findes mennesker, som ikke gider arbejde? - Der er mange arbejdsløse, som prøver at knibe udenom, når de får anvist arbejde. De vil hellere hæve understøttelse og så lave lidt måneskinsarbejde ved siden af... Jeg ved, der er arbejdsløse murere, som bygger»sort«for folk, og arbejdsløse mekanikere, der står i lader rundt omkring og reparerer biler for folk for sorte penge. Det bebrejder jeg dem ikke, men jeg synes, der må være noget galt med systemet, når det ikke kan betale sig at tage hænderne op af lommen. Læs resten af denne fantastiske kilde på :

15 Inde i boksen Model til metodeintegreret kildeanalyse Klassiske metode Spørgsmål Sætnings-indledere /2. Hånd, primær / sekundær Hvem (afsender) Med udgangspunkt i X s beretning.. Med afsæt i.. Hvad (indhold) Dermed, således,.. ses.. Y og Z Samtidighed hvornår Efter.. før.. samtidig med.. Æ Offentlig / privat Hvem (modtager) Henvendt til.. Tendens, troværdighed Hvordan Antageligt, ironisk, polemisk, overraskende siger Ø.. Tendens, troværdighed hvorfor Derfor.. således.. i forlængelse heraf ses Æ som et udtryk for

16 Inde i Boksen Eksempel på metodeintegreret kildeanalyse (Indledning) I min behandling af Øjenvidner til den danske Velfærdsstat Historie vil jeg nu inddrage Frede Olsen. (hvem) FO er en mand i midten af halvtredserne. Han er ufaglært hjemmeslagter fra en lille by på sydsjælland. Han giver udtryk for sine tanker om dansk politik, hans frustration over Socialdemokratiet og det danske samfund i et interview med en ikke-navngivet journalist til et ikke-opgivet avis /blad.(materiale og til hvem) Journalisten stiller opklarende spørgsmål fra flere vinkler, så antageligt er der tale om en relativt neutral avis / blad. Med udgangspunkt i sine egne oplevelse forklarer Frede Nielsen egne oplevelser og holdninger Herunder arbejdsløshed og velfærdsydelser (hvad og hvordan) Han udtrykker sig i forlængelse af jordskredsvalget 1973 (kontekst) Derfor forklarer han hvorfor han stemmer på Fremskridtspartiet og synes at Glistrup er en social politiker. Nemlig fordi Glistrup stiller krav til folk, og gør op med systemet som gør det muligt for folk at modtage velfærdsydelser og samtidig snyde for skat ved at udføre sort arbejde. (hvordan). Således kan Frede Olsens svar til journalisten samlet ses som et udtryk for den ufaglærte middelklasses frustrationer over en oplevet ubalance og social uretfærdighed under 1970ernes økonomiske krise. En krise der var en følge af voksende arbejdsløshed, skattetryk og forsøg på stramning af velfærdsydelser, og som opleves som rammende de forkerte. (hvorfor kontekst)

17 Ud af boksen... formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg Forslag til remediering - lad eleverne lave memes, podcasts, videoer, infografik, osv. Fremstil reformationen i en Snap? På Instagram under #luther2017? Lav en poster, der fremstiller et historisk forløb. Start fx med ét gigantisk slide i Powerpoint. Kopier det over i en Prezi, når der skal præsenteres. Lav en fremstilling af reformationen målrettet til dine/jeres forældre og en fremstilling målrettet 8. Klasses-elever på din folkeskole. Begrund dit valg af medie/layout/sprog

18 Tegneserie som medie (1) - ud af boksen Krav til tegneserie I skal i par lave en tegneserie som skal illustrere et rids over idrættens frembrud i Danmark. I skal tage udgangspunkt i s i idræt i perspektiv. I jeres tegneserie skal I benytte mindst 3 af nedenstående begreber. I kan benytte siden eller Stripgenerator.com til opgaven. Begreber til anvendelse, min. 15! Gymnastikforeninger, Skytteforeninger, Bønderne, Systematisk træning, Legemets opdragelse, Bykultur, fælles nationalkultur, DDG, DDSG

19 Pixton, cartoonify, CartoonMaker.

20 Memes som medie - ud af boksen

21 - ude i boksen historieskabt/skabende Tænk, indlev og skriv: Hvordan er din dagligdag præget af at du er skabt i det 21. århundrede - når man ser bort fra teknologi? Forestil dig, at din bedstemor går rundt på Kongens Nytorv. Hvad ser/dufter/ hører hun?

22 Ud af boksen......periodisering Mundtlig øvelse: Lav en tidslinje, hvor du inddeler klassens historie i mindst 4 perioder. Sammenlign og diskutér hvorfor de er forskellige. Hvilke periodiseringsprincipper er anvendt? Skriftlig øvelse Sammenlign herefter periodiseringen i din grundbog med periodiseringen på danmarkshistorien.dk. Hvad er der periodiseret efter? Hvad er opprioriteret og nedprioriteret? Hvad er helt udeladt? Digital øvelse Lav en digital gobelin som dækker vores tid til ophængning i riddersalen på Christiansborg.

23 Ud af boksen... Rugbrødsskriftlighed Klasselogbog Opret et fællesdokument hvor eleverne/kursisterne skiftes til at skrive referat af timen. Det kan så hjælpe de fraværende til at følge med. Hver time starter herefter med klassens godkendelse af referatet fra sidst - som jo også kunne analyseres som en kilde. Individuel logbog/konklusion på timen Afsæt de sidste 10 minutter af et modul til at eleverne skriver en konklusion på timens pointer

24 Efter boksen formativ peer feedback Opgave Studieforberende skriftlighed Kommenter Faglig fordybelse Kommenter Retstavning Tegnsætning hans / sin Nutids-r Forstås og anvendes historiefagligt ordforråd? Dokumentation (fodnoter, citater, henvisninger) Skrives analytisk & materialesensitivt? Med den relevante empiri og formuleres hvilket materiale og hvorfor dette materiale bruges I denne sammenhæng? Hensigtsmæssig struktur (indledning, midte, afslutning, overgange, konklusion) Skrives kontektualiserende? Fagligt empatisk? Og indkredses den / de mest relevante

25 Forslag til gruppearbejdet Opgave: Prøv at formulere nogle skriftlige øvelser/opgaver (ikke DHO/SRP), som kan bruges i en undervisningssekvens. 1) Ideer og konkrete forslag 1l at træne de faglige mål med skri6lige opgaver i undervisnings1den? 2) Feedback på skri6lige produkter 3) Hvordan kan vi arbejde med at remediere historiske problems1llinger? visuel kommunika1on? - mul1modale produkter? 4) Hvordan kan vi bedst introducere og s1lladsere den akademiske historieopgave i forbindelse med DHO, når den nu bliver obligatorisk tværfaglig? Hver gruppe bedes indsætte mindst én opgave på denne væg i Padlet

26 Kilder - Karen Steller Bjerregaard: At skrive historiefagligt, Erik Lund Historiedidaktikk, ( - Heidi Funder: Skriv Historie, 2012, Columbus - Lasse Taagaard Jensen Det lærte jeg ikke i gymnasiet???, Noter, Nr. 209.