Simon Simonsen Forelæsninger Working paper Selvmord

Transkript

1 Simon Simonsen Forelæsninger Working paper Selvmord Konkrete selvmord er selvsagt svære at diskutere offentligt fordi slægtninges og andre pårørendes videre livsførsel ikke bør forstyrres. Derfor kan fiktive selvmord ofte blive genstand for offentlig debat og være en måde at diskutere og analysere selvmord på. Jeg skrev et indlæg til den danske serie Krønikens, hvor den centrale figur, Erik, trådte ud af fortællingen på en tragisk måde ved et selvmord. Dette selvmord var genstand for offentlig debat. Erik valgte at tage sit eget liv. Efter to forsøg på at få forretningsmæssig succes. Det er den korte version. Serien viser at selvmordet er en mangesidet størrelse. Der findes ikke én forklaring på hvorfor han vælger det, men alligevel giver det mening at tolke Eriks handling som prototypisk i betydningen et genkendeligt fænomen som kan identificeres med en række andre mænds selvmord. Vores liv er præget af uretfærdigheder og det må Erik også stå model til. Der er de omstændigheder som vi, eller andre, ikke kan magte, fx tab af vores nærmeste eller pludselig sygdom som vi ikke er herre over. Og endeligt er der de situationer vi skaber for os selv og hinanden de samfundsskabte omstændigheder. Erik har ideerne, han har dynamikken, men af alle er det hans egen far - som en metafor for - samfundet, der modarbejder ham. Man kan ikke andet end synes at hans far handler modbydeligt. Ingen tvivl om det. Men ville den onde fars handlinger alene have udløst Eriks handlinger? Er Erik blot et offer? Han er blandt 1

2 flere ting måske også besat af at ting som gør sig gældende for hans kultur - og som han pga. hans særlige situation med fx rejser til "amerika" - i større grad end andre kan realisere. Det at kunne skabe noget stort, at bestemme noget og at have en flot bil har uomtvistelig værdi for ham. Men succes-ønsket bliver også en lænke om halsen. Det forhindrer ham i fx at være en kærlig partner og være sammen med sine børn. Og man kan blive i tvivl om han fx ville være mere sammen med børnene hvis han fik den eftertragtede forretningsmæssige succes? Mænd og kvinder er på mange måder ens - men der er også forskelle. Det er ikke tilfældigt at fortællingen placerer disse forhold på Erik. Det er netop tvivlsomt om hans søster have samme problemer? Mandekulturen som mænd både overtager og genskaber konstant har i sig nogle faldgruber. Et ekstraordinært præstationspres med et materielt begær udgør her en af kerneproblematikkerne. Hovedparten(2/3) af dem der begår selvmord er desværre mænd. Hvis man hæver den fiktive Eriks situation op på et andet plan og ser hans far som en metafor for samfundet og Eriks jagt på forretningsmæssige succes som et billede på vores forsøg på at etablere en arbejdsmæssig tilværelse, kan hans følelse af at være en fiasko være genkendelig. Men ikke kun personer med Eriks sociale status men også socialt uprivilegerede mænd som er ekskluderet og mænd som kæmper for ikke at blive ekskluderet af arbejdsmarkedet belastes af disse overleverede og genskabte kulturelle lænker. Men selvmordet er mere end en samfundsmæssig kendsgerning. Det hænger også i en del af tilfældene sammen med en sygdom i individet der kan skyldes socialisering, psykologiske skader eller fx depression. Måske har Erik - i hvert fald ifølge lægen og moderen - nogle psykiatriske problemer. Selvmordmordet kan også anskues som en konfliktløsningsmetode hvor selvmordet har manipulerende eller appellerende hensigter fx selvmordsadfærd som hjælp eller en appel. Men Eriks 2

3 handlinger ligger ikke umiddelbart i forlængelse heraf. Der er langt flere teorier om selvmord end der er plads til at angive her og den fiktive Erik ved vi for lidt om til at kunne tolke ham nærmere. Nogle pårørende fortæller dog offentligt om deres nærmestes selvmord. I bogen: Mette en beretning om et selvmord i giver et delvist blik ind i en ung kvindes selvmordsforsøg og til slut hendes selvmord. Med udgangspunkt i hendes egne dagbogsbeskrivelser, og forskellige behandleres journaluddrag har hendes moder sammenfattet en bog som peger på bl.a. kvindens spekulationer og følelse af ikke at slå til som elev og som mor. Den korte forklaring der anvendes i bogen er at hun har en depression, men hvad der i hendes liv går galt er det sværere at få hold på. På mange punkter er hun velfungerende hun har kærester, uddanner sig og er dygtig, er afholdt og er optaget af sit barn. Hun beskriver selv hvordan bristede drømme i forhold til uddannelses- og arbejdsliv spiller en rolle, men det er især en følelse af meningsløshed der dominerer. Hun skriver i sit afskedsbrev: Jeg har simpelthen jokket så grundigt i spinaten alle synes, jeg er mærkelig, underlig og uduelig. <og videre> Sikke noget rod! Så jeg giver op min sidste utilstrækkelige handling er dette utilstrækkelige afskedsbrev. ii Selvom selvfornægtelsen og selvværdien der fylder i dette citat handler dette også om en personlig meningsmangel hvor hun selv som moder ikke synes at hun giver mening. 3

4 Det moderne samfund og den moderne kultur er præget af et meningstab og et traditionstab der danner basis for et konstant personlig genskabelse. Det skaber personlige muligheder og gør os i stand til at foretage valg som ikke fandtes for 100 år siden. Men vi befinder også i én forstand mere alene end man gjorde tidligere. Livet bliver op til os selv og vi skal realisere dette selv Begrebet selvmordsadfærd dækker over en række forskellige praksisser såsom: selvmordstanker, selvskade, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Den handling som vi forbinder stærkest med selvmordsadfærden er det fuldbyrdede selvmord. En stor del af en normalbefolkning (ca. 75%) forventer vi har selvmordstanker, hovedparten af disse vil aldrig foretage selvskade eller forsøge at tage deres eget liv. På samme måde kan man argumentere for at selvmordsforsøgere ikke nødvendigvis bliver selvmordere eller har intention herom. Men modsat kan man også opfatte tankerne om selvmord, selvskade, selvmordsforsøget og selvmordet som stadier på et kontinuum. De handlinger vi omtaler som selvmordsadfærd dækker over en lang række variede og forskelligt motiverede handlinger. Hver gang et menneske begår selvmord regner vi med at 4-5 personer får deres livsbane alvorligt forandret. Det er tilværelser som bliver smadret eller lammet, i flere år eller for bestandigt. Vi forventer at 2/3 af befolkningen har tanker og refleksioner omkring selvmord i løbet af deres livsbane. Hovedparten af disse vil aldrig forsøge at tage deres eget liv. For de mennesker som kommer ud over kanten og forsøger at tage deres liv og overlever, fortryder den overvældende hovedpart. De ønsker ikke at dø. De fortryder. Selvom de ikke troede det, var der faktisk en anden vej ud af deres situation. 4

5 Såvel i historien som i dag finder vi eksempler på forskellige typer af selvmord og forskellige opfattelser af selvmord. I den græske oldtid var selvmordet oftest socialt fordømt, men kunne tillades hvis og måske ligefrem opfattes som heroiske handlinger hvis man fx forgiftede sig selv i stedet for at vise fremmede angribere vej. Selvmord der var sociale dvs. inkarnerede samfundets dominerende værdier, var acceptable, hvorimod selvmord der var antisociale, fx personligt motiveret i ulykkelig kærlighed, blev fordømt. Den sociale fordømmelse af selvmord fortsatte i den kristne kultur frem til 1700-tallet, hvor filosoffer som Montesquieu, Voltaire og Rousseau begyndte at argumentere for individets ret til at tage sit liv, altså for retten til det personlige selvmord. Men afstandstagen til det personlige selvmord har været den altdominerende holdning. Så længe man afkortede sit eget liv for mål der hang sammen med samfundets herskende værdier, var selvmordet ikke problematisk. Den fordømmende holdning ligger også i selve ordet at man er en morder når man tager sit eget liv. Samme negative betydning ligger der i det engelsk latinske: suicide. Selvmordsadfærd (selvmordstanker, selvskade, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord) Ved selvmordsforsøg forstås WHO's definition: "En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende - eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme 5

6 vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser." I WHO s ICD-10 klassifikation findes der en helt del X60-X84 med forskellige former for intensional selvskade. I forbindelse med projektet Child and Adolescent Selfharm in Europe (The CASE Study) blev følgende definition af selvskade udarbejdet: En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje foretog sig én eller flere af følgende ting: 1. tog initiativ til handling (fx snitte sig selv, springe fra højde), med den hensigt at skade sig selv 2. indtog et stof udover den foreskrevne eller generelt anbefalede terapeutiske dosis 3. indtog et afslappende (recreational) eller ulovligt stof, som en handling, personen anså for at ville være selvskadende 4. indtog et ikke-indtageligt objekt eller stof iii En anden måde at definere selvskade på er: WHO's definition på selvmord: "En handling med dødelig udgang, som afdøde, med viden eller forventning om et 6

7 dødeligt udfald, havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer." Eksempler på selvskade der ikke er selvmordsforsøg Affekthandlinger i vrede Alkohol- og pilleforbrug ved fester Alkohol-antabus reaktioner Narkomaners fejlfix Med mindre hensigten at fremme ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser er tilstede 7

8 Socialstyrelsen, Stockholm, 1983 Grundlæggende forklaringsmodeller for selvmord Positivistiske orienterede forklaringsmodeller forsøger at forklare selvmordsadfærd som et symptom på forstyrrelser i individdet (lægevidenskablig positivisme) eller forstyrrelser i den sociale sammenhæng (sociologisk positivisme). I den lægevidenskablige(ofte positivistiske) forklaringsmodel opfattes selvmordsadfærden som en fejl eller en sygdom i individdet der kan skyldes fejlsocialisering, psykologisk skader eller biologisk sygdom (fx en depressiv biologisk konstitution). I den positivistisk sociologiske forklaringsmodel søges der beviser for positive 8

9 sammenhænge mellem fx arbejdsløshedstallet og selvmordsadfærd. Man skal således i denne model søge at reducere arbejdsløsheden og dermed fjerne grunden til selvmordshandlingerne. Det er en form for søgen efter sociale epidemier. Endnu en form for forklaringsmodel er at forstå selvmordsadfærden som en konfliktløsningsmetode hvor selvmordet har manipulerende eller appellerende hensigter fx selvmordsadfærd som råb om hjælp. Selvmordsadfærd kan forstås som appel (bevidst eller ubevidst). Ifølge Stengel kan der være flere motivationsfaktorer, men at appelfunktionen altid er tilstede i enhver selvmordshandling, og kan være vigtigere end motivet for selvdestruktion. Hævn, afpresning og manipulation er elementer af appelfunktionen, men ellers er det et ønske om omsorg og kærlighed der er væsentlige elementer. Stengel iv anvender begrebet Janus-ansigt til at beskrive den dobbelthed hvor individet handler selvdestruktivt men på den anden side ønsker at overleve. Dette ambivalente selvmordsforsøg kan også ses som et udtryk for de unge kvinders selvskade aktiviteter. Især de unges selvskade har denne dobbelte eller ambivalente karakter. Selvmordsadfærd kan også anskues som manipulation. Døden er et effektivt middel for at true eller manipulere andre. Den kan skabe skyldfølelse og angst hos de overlevende. Fx kan man true en anden til at bryde en personlig relation. Sifneos v mener at 65% af alle selvmordsforsøg kan betegnes som manipulative, men om manipulationen lykkedes er ikke altid sikkert. Selvmordsadfærd kan også anskues som non-verbal kommunikation. Elene Fleischer fremsætter den grundlæggende hypotese er: at selvmordshandlinger er en variant indenfor en relativ normal måde at ytre sig på. Mennesker ytrer sig, såvel, verbalt som nonverbalt, indenfor et bredt spektrum. Selvmordsforsøg 9

10 anskues almindeligvis som en anormal måde at kommunikere på, men min påstand er, at når et mennesker anvender nonverbale ytringer, erstatter det blot en af de andre måder, vi som mennesker kan indgå interaktioner med hverandre på. vi Hun betragter således selvmordshandlinger som ytringer som almindelige menneskers i ekstreme situationer anvender, fordi de verbale ytringer opleves utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Selvmord er også en samfundsbestemt kendsgerning. Det kan man iagttage ved at forskellige samfund har forskellige antal selvmord så det er ikke individernes særlige personlige forhold alene der spiller en rolle. Forekomst Selvmordsforsøg registreres ved center for selvmordsforsøg i Odense vii. Tabellen nedenfor viser antallet af selvmordsforsøg i Fyns Amt, som registreres ved Center for Selvmordsforskning. Dette er det eneste register over selvmordsforsøg i Danmark. Fyns Amt anses for at være repræsentativt for hele landet, og befolkningen udgør 1/10 af landets samlede befolkning. Som en tommelfingerregel kan man gange antallet af selvmordsforsøg i Fyns Amt med ti og derved få et landsdækkende tal. Det 10

11 anslås derfor at antallet af selvmordsforsøg blandt de årige på landsplan må være ca. ti om ugen. I Danmark registreres unaturlige dødsfald, som selvmord, af embedslægerne(en i hvert amt) som i tilfælde af mistanke om selvmord, træffer(måske i samråd med den afdødeslæge samt politiet) den endelige beslutning om dødsårsagen. Der kan evt. også udføres en autopsi viii. Antallet af selvmordsforsøg er ca 30% højere end antallet af personer, der forsøger. Dvs. nogle personer gentager deres selvmordsforsøg en eller flere gange. 11

12 i PsykiatriFonden: Mette en beretning om et selvmord, ii P ii PsykiatriFonden: Mette en beretning om et selvmord, iii P.10 Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade, Lilian Zøllner, Center for Selvmord, iv E. Stengel: Suicide and Attempted Suicide. Forlaget Harmondsworth, v P.E: Sifneos: Manipulative suicides. Psychiatric Quarterly 1966; 40(3): vi P. 12 i Elene Fleischer: Selvmord som non-verbal kommunikation Selvmordsforsøg som talehandling. Ph.D.-afhandling, vii Hverken i Danmark eller i andre lande findes der landsdækkende statistikker over selvmordsforsøg. Som led i et større fælleseuropæisk projekt, initieret af WHO, er der siden 1989 i Fyns Amt sket en løbende registrering af alle selvmordsforsøg, der kommer sygehusvæsenets kendskab. Denne registrering sker på Center for Selvmordsforskning i Odense. Den fynske befolkning udgør knap 10 procent af den danske befolkning, og undersøgelser af en række parametre vedrørende sociodemografiske, socioøkonomiske og helbredsmæssige forhold har vist, at den fynske befolkning kan siges at udgøre et repræsentativt udsnit af den samlede danske befolkning. viii Statistisk materiale vedrørende selvmordsadfærd i Danmark findes hos Center for Selvmordsforskning og Sundhedsstyrelsens 4. kontor. Alle dødsfald i Danmark anmeldes til Sundhedsstyrelsen 4. kontor. Oplysningerne 12

13 registreres i Dødsårsagsregistret, som indeholder oplysninger om blandt andet køn, dødsdato, dødsårsag, alder på dødstidspunkt og bopælskommune. Statistikken er udarbejdet på grundlag af de dødsattester, der ved ethvert dødsfald skal indsendes til Sundhedsstyrelsen. Statistikken omhandler kun personer med fast bopæl i Danmark og som dør i Danmark. Således indgår danskere døde i udlandet og udlændinge, som midlertidigt opholder sig i Danmark ikke. En dansker er i denne forbindelse en person med et dansk cpr-nr. Center for Selvmordsforskning fører Register for Selvmord på baggrund af data fra Dødsårsagsregistret. Registreringen af selvmordsforsøg har i Danmark fundet sted i Fyns Amt siden 1989 (personer over 15 år), og datamaterialet indgår i den fælleseuropæiske registreringsundersøgelse WHO/EURO Multicentre Study on Parasuicide, hvori 22 lande deltager. Der er flere årsager til, at Fyns Amt egner sig til undersøgelser af den art. Amtet er velbeskrevet både geografisk og administrativt, og det udgør befolknings- og arealmæssigt ca. 1/10 af hele Danmark. Det er endvidere i tidligere undersøgelser påvist, at den fynske befolkning, hvad angår demografiske, sociale, økonomiske og helbredsmæssige faktorer, udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning 13