Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet"

Transkript

1 Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort set lige meget kvinderne arbejder godt nok færre timer på arbejdsmarkedet end mænd, men til gengæld arbejder kvinder flere timer i hjemmet end mænd. Børn har en vis betydning for på arbejde og i hjem. Når kvinder får børn falder en på arbejdsmarkedet, mens en i hjemmet stiger. Når mænd får børn stiger en på arbejdet, mens også en i hjemmet stiger relativt set er er mændenes andel af arbejdet i hjemmet dog stadig den samme i forhold til kvindernes andel af arbejdet i hjemmet. Ser man på timelønnen påvirker denne ligeledes på arbejde og i hjem. Blandt kvinder der har en højere timeløn i forhold til samleveren ses en højere på arbejdet end blandt kvinder der har en lavere timeløn i forhold til samleveren.til gengæld arbejder sidstnævnte lidt flere timer i hjemmet end førstnævnte. Alder har også betydning for på arbejde og i hjem. Således faldes kvinders på arbejde med alderen, mens deres i hjemmet stiger frem til de bliver år og ældre, hvor en i hjemmet igen falder. Mænds på arbejdsmarkedet ændres ikke med alderen, mens deres i hjemmet følger samme mønster som hos kvinderne dog falder deres andel af arbejde i hjemmet med alderen, således de laver 34 % af arbejdet i hjemmet, når de er år eller ældre, mod 42 % når de er under år. Indledning Baggrunden for analysen der præsenteres i dette notat er følgende hypotese: Kvinder arbejder færre timer på arbejdsmarkedet end mænd, fordi de arbejder flere timer i hjemmet end deres samlever. Formålet med analysen er at vise, at fordelingen af arbejdstimer i hjem og på arbejde mellem samlevende par er præget af et ligestillingsproblem (se bl.a. figur 1). I notatet opereres med to sbegreber. Et der kaldes på arbejde og et der kaldes i hjemmet. t indbefatter aftalt ugentlig i hovedbeskæftigelse, evt. udbetalt over/merarbejde i forbindelse med hovedbeskæftigelse og ugentlige timer på evt. bijob. er defineret som Antal timer brugt ugentligt på nødvendigt husligt arbejde (såsom madlavning, indkøb, tøjvask, rengøring, oprydning, havearbejde, reparationer) i jeres eget hjem (se i øvrigt bilag B2).

2 Arbejdstid for mænd og kvinder I figur 1 ses respondenternes angivelse af på arbejdet og i hjemmet, fordelt på mænd og kvinder. Der er udelukkende tale om respondenter, der er i parforhold med samlever. Kvinder arbejder samlet set 49,0 timer ugentligt 37,5 af arbejdstimerne bruger de på arbejdsmarkedet og 11,5 arbejdstimer bruger de på nødvendigt husligt arbejde i hjemmet. Mænd arbejder gennemsnitligt 49,9 timer ugentligt. 41,6 af disse arbejdstimer er på arbejdsmarkedet og 8,3 af arbejdstimerne bruges på nødvendigt husligt arbejde i hjemmet. Figur 1. Ugentlig på arbejde og i hjem, kvinder og mænd 11,5 8,3 37,5 41,6 Kvinder Mænd Anm.: Respondenter i parforhold med samlever. N = 777 (511, 266). Optrukken streg indikerer statistisk signifikant forskel. og i hjem for samlevende par I figur 2 ses respondenternes angivelse af på arbejdet og i hjemmet for respondenten selv og respondentens vurdering af samleverens på arbejdet og i hjemmet. Ser man først på kvinder generelt og disses vurdering af deres samlevers kan det konstateres, at kvinderne mener at deres samlever arbejder 3 timer mere end dem på arbejdsmarkedet, men at samleveren samtidig arbejder 4 timer mindre end dem i hjemmet ugentligt. Ser man på mænd og disses vurdering af deres samlevers ses, at mændene er nogenlunde enige med kvinderne, når det drejer sig om ugentlig på arbejdet. Mændene mener selv de arbejder en lille smule mere på arbejdet end kvinderne mener de gør (41,4 vs.,8), mens mandens vurdering af kvindens ugentlige på arbejdet stort set stemmer overens med kvindens egen vurdering af ugentlig på arbejdet (38,0 vs. 37,8). Noget større uenighed mellem parterne ses i vurdering af ugentlig i hjemmet. Mænd vurderer selv de arbejder 8,6 timer ugentligt i hjemmet, mens kvindens vurdering er, at han arbejder 7,2 timer ugentligt i hjemmet. Omvendt mener mænd at kvinderne arbejder 10,3 timer ugentligt i hjemmet, mens kvinderne selv mener de arbejder 11,2 timer ugentligt i hjemmet.

3 Mænd og kvinder er således relativt enige om hvor mange timer de selv og deres samlever arbejder ugentligt på arbejdsmarkedet. Derimod er der lidt uenighed om hvor mange timer mænd og kvinder hver især bruger på arbejde i hjemmet ugentligt, men mænd og kvinder er dog enige om, at det i sidste ende er kvinderne der bruger flest timer på arbejde i hjemmet. Figur 2. Ugentlig på arbejde og i hjem, respondent og samlever 11,2 7,2 8,6 10,3 37,8,8 41,4 38,0 Vurdering af sig selv Vurdering af samlever Vurdering af sig selv Vurdering af samlever Kvinde Mand Anm.: Respondenter i parforhold med samlever. N = 538 (326, 212). Optrukken streg indikerer statistisk signifikant forskel. og i hjem med og uden børn i hjemmet I den resterende del af dette notat benyttes kvindelige sygeplejersker som et eksempel på kvinders adfærd på arbejdsmarkedet. Dette skyldes at stikprøven for kvinder i befolkningen (326 respondenter) ikke er tilstrækkelig stor til at bryde ned på undergrupper, mens dette er tilfældet for stikprøven for kvindelige sygeplejersker (609 respondenter). 1 I figur 3 vises på arbejde og i hjem for kvindelige sygeplejersker og disses samlever fordelt på antal børn. Blandt de kvindelige sygeplejersker med 0 børn er den gennemsnitlige på arbejdet 36,6 timer ugentligt og i hjemmet 11,3 timer ugentligt. Når de kvindelige sygeplejersker har 1 barn falder den ugentlige på arbejdet fra 36,6 timer til 36,4 timer, samtidig med at det ugentlige arbejde i hjemmet stiger fra 11,3 timer til 12,0 timer. Disse forskelle er i statistik forstand insignifikante. Når sygeplejersker har 2 børn eller flere sker der til gengæld et statistisk signifikant fald i på arbejde og en statistisk signikant stigning i arbejde i hjem. Sygeplejersker med 2 børn eller flere sænker den ugentlige på arbejde med 0,9 time i forhold til 1 At kvindelige sygeplejersker kan benyttes til at illustrere kvinders adfærd på arbejdsmarkedet generelt set, bekræftes af at SFI tidligere er nået frem til lignende konklusioner som dette notat i følgende publikationer: Danske lønmodtageres en registeranalyse baseret på lønstatistikken af Deding, Mette og Filges, Trine, se evt. også Lige muligheder frie valg? Om det kønsopdelte arbejdsmarked gennem et årti, red. af Emerek, Ruth og Holt Helle, 2008, SFI det nationale forskningscenter for velfærd.

4 sygeplejersker med 1 barn. Til gengæld øger de den ugentlige i hjemmet med 2,8 timer og dermed arbejder de samlet set 2 timer mere end sygeplejersker med 1 barn. Betragter man de kvindelige sygeplejerskers vurdering af deres samlevers på arbejde og i hjem ses, at samleverens på arbejde vurderes til 41,1 timer og i hjemmet vurderes til 6,5 timer ugentligt når parret ikke har børn. Når parret har 1 barn er samleverens på arbejdet stort set identisk med da de havde 0 børn, nemlig 41,0 timer ugentligt. mens en i hjemmet øges til i alt 7,5 timer ugentligt. Figur 3. Ugentlig på arbejde og i hjem, sygeplejersker og antal børn 11,3 12,0 14,8 6,5 7,5 8,3 36,6 36,4,5 41,1 41,0 42,0 0 børn 1 barn 2 børn + 0 børn 1 barn 2 børn + Kvindelige sygeplejerskers vurdering af egen Kvindelige sygeplejerskers vurdering af samlevers Anm.: Respondenter i parforhold med samlever. N = 609 (232, 106, 271). Optrukken streg indikerer statistisk signifikant forskel. De ændringer der sker i en for samleveren fra 0 børn til et barn er dog ikke signifikante i statistisk forstand. Det er ændringerne derimod når parret går fra 1 barn til 2 eller flere børn. Når dette sker øger samleveren en på arbejde med 1 time ugentligt til i alt 42,0 timer. Samtidig øger han også en i hjemmet med 0,8 timer til i alt 8,3 timer. Dermed arbejder både den kvindelige sygeplejerske og disses samlever samlet set over timer ugentligt, når parret har 2 eller flere børn. Af tallene kan man se, at de kvindelige sygeplejerskers andel af det ugentlige arbejde i hjemmet stort set er konstant, hvadenten parret har 0 børn (62 %), 1 barn (59 %) eller 2 eller flere børn (60 %). Sammenligner man med kvinder i befolkningen, ses det samme mønster, når det kommer til andelen af arbejde i hjemmet (ikke vist). og i hjem afhængig af højeste timeløn I tabel 2 ses de kvindelige sygeplejerskers svar på hvem der har den højeste timeløn af respondenten og respondentens samlever. 25 % af de kvindelige sygeplejersker svarer, at de har den højeste timeløn. 63 % af de kvindelige sygeplejersker svarer, at deres samlever har den højeste timeløn, mens 6 % svarer, at de har samme timeløn som deres samlever. Sidst svarer 6 % ved ikke.

5 Tabel 2. Højeste timeløn blandt samlevende par Kvindelig sygeplejerske Antal respondenter 1069 Jeg har højest timeløn 25 % Min samlever har højest timeløn 63 % Samme timeløn 6 % Ved ikke/ikke relevant 6 % I alt 100 % Anm.: Kvindelige sygeplejersker er afgrænset til sygeplejerske beskæftiget som lønmodtager i kommune eller region og i parforhold med samlever. I figur 4 herunder ses en på arbejde og i hjem blandt kvindelige sygeplejersker og disses samlever afhængig af hvem der har den højeste timeløn. Hvis den kvindelige sygeplejerske har den højeste timeløn arbejder hun 1,9 timer mere ugentligt på arbejdet end hvis hendes samlever har den højeste timeløn (37,5 timer mod,6 timer). Til gengæld arbejder hun 0,4 time mindre i hjemmet ugentligt (13,2 timer mod 12,8 timer). Når den kvindelige sygeplejerskers samlever har den højeste timeløn, arbejder samleveren 2,4 timer mere på arbejdet end hvis den kvindelige sygeplejerske har den højeste timeløn (42,1 timer mod 39,7 timer). Til gengæld arbejder samleveren 1,6 time mindre i hjemmet ugentligt (8,8 timer mod 7,2 timer). Figur 4. Ugentlig på arbejde og i hjem, sygeplejersker og højeste timeløn 12,8 8,8 13,2 7,2 37,5 Kvindelige sygeplejerskers vurdering af egen 39,7 Kvindelige sygeplejerskers vurdering af samlevers,6 Kvindelige sygeplejerskers vurdering af egen 42,1 Kvindelige sygeplejerskers vurdering af samlevers Respondent højeste timeløn Samlever højeste timeløn Anm.: Respondenter i parforhold med samlever. N = 9 (126, 433). Optrukken streg indikerer statistisk signifikant forskel. og i hjem afhængig af alder I figur 5 ses de kvindelige sygeplejersker og disses samlevers på arbejde og i hjem fordelt på alder.

6 Blandt de kvindelige sygeplejersker under år, er en på arbejde 38,9 timer ugentligt og en i hjemmet 7,0 timer ugentligt. Når de kvindelige sygeplejersker er mellem og 39 år falder arbejdetiden på arbejde med 2,5 timer til 36,4 timer ugentligt, men til gengæld stiger en i hjemmet med 6,2 timer til 13,2 timer ugentligt. Blandt de kvindelige sygeplejersker mellem og 49 år falder en på arbejde yderligere med 0,4 timer til 36,0 timer ugentligt, mens en i hjemmet stiger med yderligere 1,6 timer til 14,8 timer ugentligt. For sygeplejersker på år eller ældre falder en på arbejde med 1,4 timer til 34,6 timer ugentligt. Ligeledes falder en i hjemmet til 12,4 timer ugentligt og altså 2,4 timer mindre end blandt de -49 årige. Ser man på de kvindelige sygeplejerskers samlever er billedet lidt anderledes. Ligegyldigt hvilken alder de kvindelige sygeplejersker har, arbejder deres samlever stort set det samme antal timer på arbejdet ugentligt lige omkring timer. Hvad angår samleverens arbejde i hjemmet er dette stigende fra 5,0 timer, over 7,6 timer til 8,9 timer, når de kvindelige sygeplejersker er mellem og 49 år. Derefter falder samleverens i hjemmet til 6,3 timer ugentligt. Selvom samleverens i hjemmet følger nogenlunde det samme mønster som de kvindelige sygeplejerskers i hjemmet, er de kvindelige sygeplejerskers andel af arbejde i hjemmet stigende med alderen. Mellem 20 og 29 år tager de sig af 58 % af arbejdet i hjemmet, mens de tager sig af 66 % når de er år eller ældre. Dette skyldes at mens de sænker deres på arbejdet med alderen, øger de deres i hjemmet tilsvarende mere end deres samlever. På trods af disse forskelle i hvor arbejdstimerne lægges, er den totale for de kvindelige sygeplejersker og disses samlever stort set identisk indenfor de fire aldersgrupper. Figur 5. Ugentlig på arbejde og i hjem, sygeplejersker og alder 7,0 13,2 14,8 12,4 5,0 7,6 8,9 6,3 42,1 41,7 41,2 41,3 38,9 36,4 36,0 34, år -39 år -49 år + år år -39 år -49 år + år Kvindelige sygeplejerskers vurdering af egen Kvindelige sygeplejerskers vurdering af samlevers Anm.: Respondenter i parforhold med samlever. N = 610 (56, 204, 203, 147). Optrukken streg indikerer statistisk signifikant forskel. Grupperne er fordelt i forhold til den kvindelige sygeplejerskes alder.

7 Bilag B1. Tabel 1. Gennemsnitlig ugentlig, parfamilier Kvinder Mænd Antal personer Arbejdstid 37,47 41,56 + husligt arbejde 11,51 8,32 I alt 48,97 49,88 Anm.: Personer i beskæftigelse som lønmodtager og som privat er i et parforhold. Tallene er vægtet i forhold til køn, alder og geografi. Antallet af kvinder er boostet for at kunne sammenligne med kvindelige sygeplejersker. Arbejdstid dækker over aftalt, evt. udbetalt overarbejde og evt. bijob. Tabel 2.1. Gennemsnitlig ugentlig, kvinder og disse kvinders samlever Kvinder Samlever Antal personer Aftalt 37,75,75 + husligt arbejde 11,23 7,23 I alt 48,98 47,98 Anm.: Personer i beskæftigelse som lønmodtager og som privat er i et parforhold med samlever, som også er lønmodtager. Tal for samlever er respondentens skøn over samlevers forbrug af tid på de enkelte aktiviteter. Kun kvinder der har angivet komplette oplysninger for sig selv og samlever. Arbejdstid dækker over aftalt, evt. udbetalt overarbejde og evt. bijob. Tabel 2.2. Gennemsnitlig ugentlig, mænd og disse mænds samlever Mænd Samlever Antal personer Aftalt 41,38 37,95 + husligt arbejde 8,56 10,31 I alt 49,94 48,26 Anm.: Personer i beskæftigelse som lønmodtager og som privat er i et parforhold med samlever, som også er lønmodtager. Tal for samlever er respondentens skøn over samlevers forbrug af tid på de enkelte aktiviteter. Kun mænd der har angivet komplette oplysninger for sig selv og samlever. Arbejdstid dækker over aftalt, evt. udbetalt overarbejde og evt. bijob.

8 Bilag B2. Boks B1. Metode Data i dette notat stammer fra to spørgeskemaundersøgelser gennemført medio 2009, blandt henholdsvis et repræsentativt udsnit af den danske befolkning og et repræsentativt udsnit af Dansk Sygeplejeråds medlemmer. Spørgsmålene i de to spørgeskemaundersøgelser er identiske og således direkte sammenlignelige. Samlet deltog sygeplejersker og beskæftigede i befolkningen i undersøgelsen. Andelen af kvinder i befolkningsundersøgelsen er overrepræsenteret i forhold til befolkningssammensætning, da vi ønskede at kunne sammenligne denne gruppe med kvindelige sygeplejersker. Dette har ingen praktisk betydning i forhold til resultaterne i dette notat, da alle tal fra befolkningsundersøgelsen er delt op på henh. kvinder og mænd og derfor ikke påvirkes af den kvindelige overrepræsentation. Spørgsmålet vedrørende arbejde i hjemmet er formuleret som følger: - Hvor mange timer om ugen vil du anslå at du bruger på nødvendigt husligt arbejde i dit eget hjem (såsom madlavning, indkøb, tøjvask, rengøring, oprydning, havearbejde, reparationer)? Spørgsmålet vedrørende arbejde på arbejdsmarkedet er formuleret som følger: - Hvor mange timer arbejder du i gennemsnit om ugen fordelt på hovedbeskæftigelse, over- og merarbejde samt bijob (angiv hele timer)? Beskæftigelse Timer om ugen (hele timer) Aftalt ugentlig i din hovedbeskæftigelse (jf. timetal i din ansættelseskontrakt) Udbetalt over- merarbejde i forbindelse med hovedbeskæftigelsen (timer i gennemsnit om ugen). Her skal altså ikke medtages overarbejde som senere afspadseres. Hvis ikke du har overarbejde, skriv da 0. Bijob (timer i gennemsnit om ugen). Hvis ikke du har bijob, skriv da 0. I alt Du har angivet, at du alt i alt arbejder xx timer om ugen i gennemsnit, fordelt på: Aftalt [indsæt fra spm. 2] x timer Udbetalt over- og merarbejde [indsæt fra spm. 2] y timer Bijob [indsæt fra spm. 2] z timer I alt [indsæt fra spm. 2] xx timer Er oplysningerne om korrekte? Hvis ja tryk næste.

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN 30. NOVEMBER 2009 Finanssektoren er et udpræget funktionærområde. Blandt de knap 53.000 lønmodtagere og ledere, der indgår i FA s lønstatistik er der næsten 52.000

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID

HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID i:\marts-2000\erhv-c-02-00.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 26. april 2000 RESUMÈ HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID Da hjemmeserviceordningen efterhånden lægger beslag på 600 mill.kr.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Overenskomstanalyse OK 2011. Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder

Overenskomstanalyse OK 2011. Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder Overenskomstanalyse OK 2011 Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder November 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 1. 1 Vurderinger

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST

FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST To centrale spørgsmål Er der en sammenhæng mellem deltagelse i frivilligt arbejde og social tillid? I givet fald, hvilken

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Danskerne: Ligeløn nu

Danskerne: Ligeløn nu Danskerne: Ligeløn nu 60 % mener at Danmark stadig mangler. I 100-året for kvindernes internationale kampdag tjener kvinder kun 82 % af mænds løn. Det kræver et flertal at sministeren ændrer. ANALYSE-BUREAU

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF 1 Metode og omfang 1 Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Udarbejdet af Huge Consulting

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Omnibusundersøgelse om pårørende

Omnibusundersøgelse om pårørende Omnibusundersøgelse om pårørende Gennemført af CEM Institute Voxmeter for November 2014 Metode Interviewmetode Undersøgelsen om pårørende er gennemført i forbindelse med Voxmeters ugentlige telefoniske

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Gallup om lærernes overenskomst

Gallup om lærernes overenskomst Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,

Læs mere

Selvstændig virksomhed

Selvstændig virksomhed F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e Selvstændig virksomhed 3 INDHOLD Selvstændig virksomhed side 3 Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse side 3 Selvstændig privat

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere