Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet"

Transkript

1 Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort set lige meget kvinderne arbejder godt nok færre timer på arbejdsmarkedet end mænd, men til gengæld arbejder kvinder flere timer i hjemmet end mænd. Børn har en vis betydning for på arbejde og i hjem. Når kvinder får børn falder en på arbejdsmarkedet, mens en i hjemmet stiger. Når mænd får børn stiger en på arbejdet, mens også en i hjemmet stiger relativt set er er mændenes andel af arbejdet i hjemmet dog stadig den samme i forhold til kvindernes andel af arbejdet i hjemmet. Ser man på timelønnen påvirker denne ligeledes på arbejde og i hjem. Blandt kvinder der har en højere timeløn i forhold til samleveren ses en højere på arbejdet end blandt kvinder der har en lavere timeløn i forhold til samleveren.til gengæld arbejder sidstnævnte lidt flere timer i hjemmet end førstnævnte. Alder har også betydning for på arbejde og i hjem. Således faldes kvinders på arbejde med alderen, mens deres i hjemmet stiger frem til de bliver år og ældre, hvor en i hjemmet igen falder. Mænds på arbejdsmarkedet ændres ikke med alderen, mens deres i hjemmet følger samme mønster som hos kvinderne dog falder deres andel af arbejde i hjemmet med alderen, således de laver 34 % af arbejdet i hjemmet, når de er år eller ældre, mod 42 % når de er under år. Indledning Baggrunden for analysen der præsenteres i dette notat er følgende hypotese: Kvinder arbejder færre timer på arbejdsmarkedet end mænd, fordi de arbejder flere timer i hjemmet end deres samlever. Formålet med analysen er at vise, at fordelingen af arbejdstimer i hjem og på arbejde mellem samlevende par er præget af et ligestillingsproblem (se bl.a. figur 1). I notatet opereres med to sbegreber. Et der kaldes på arbejde og et der kaldes i hjemmet. t indbefatter aftalt ugentlig i hovedbeskæftigelse, evt. udbetalt over/merarbejde i forbindelse med hovedbeskæftigelse og ugentlige timer på evt. bijob. er defineret som Antal timer brugt ugentligt på nødvendigt husligt arbejde (såsom madlavning, indkøb, tøjvask, rengøring, oprydning, havearbejde, reparationer) i jeres eget hjem (se i øvrigt bilag B2).

2 Arbejdstid for mænd og kvinder I figur 1 ses respondenternes angivelse af på arbejdet og i hjemmet, fordelt på mænd og kvinder. Der er udelukkende tale om respondenter, der er i parforhold med samlever. Kvinder arbejder samlet set 49,0 timer ugentligt 37,5 af arbejdstimerne bruger de på arbejdsmarkedet og 11,5 arbejdstimer bruger de på nødvendigt husligt arbejde i hjemmet. Mænd arbejder gennemsnitligt 49,9 timer ugentligt. 41,6 af disse arbejdstimer er på arbejdsmarkedet og 8,3 af arbejdstimerne bruges på nødvendigt husligt arbejde i hjemmet. Figur 1. Ugentlig på arbejde og i hjem, kvinder og mænd 11,5 8,3 37,5 41,6 Kvinder Mænd Anm.: Respondenter i parforhold med samlever. N = 777 (511, 266). Optrukken streg indikerer statistisk signifikant forskel. og i hjem for samlevende par I figur 2 ses respondenternes angivelse af på arbejdet og i hjemmet for respondenten selv og respondentens vurdering af samleverens på arbejdet og i hjemmet. Ser man først på kvinder generelt og disses vurdering af deres samlevers kan det konstateres, at kvinderne mener at deres samlever arbejder 3 timer mere end dem på arbejdsmarkedet, men at samleveren samtidig arbejder 4 timer mindre end dem i hjemmet ugentligt. Ser man på mænd og disses vurdering af deres samlevers ses, at mændene er nogenlunde enige med kvinderne, når det drejer sig om ugentlig på arbejdet. Mændene mener selv de arbejder en lille smule mere på arbejdet end kvinderne mener de gør (41,4 vs.,8), mens mandens vurdering af kvindens ugentlige på arbejdet stort set stemmer overens med kvindens egen vurdering af ugentlig på arbejdet (38,0 vs. 37,8). Noget større uenighed mellem parterne ses i vurdering af ugentlig i hjemmet. Mænd vurderer selv de arbejder 8,6 timer ugentligt i hjemmet, mens kvindens vurdering er, at han arbejder 7,2 timer ugentligt i hjemmet. Omvendt mener mænd at kvinderne arbejder 10,3 timer ugentligt i hjemmet, mens kvinderne selv mener de arbejder 11,2 timer ugentligt i hjemmet.

3 Mænd og kvinder er således relativt enige om hvor mange timer de selv og deres samlever arbejder ugentligt på arbejdsmarkedet. Derimod er der lidt uenighed om hvor mange timer mænd og kvinder hver især bruger på arbejde i hjemmet ugentligt, men mænd og kvinder er dog enige om, at det i sidste ende er kvinderne der bruger flest timer på arbejde i hjemmet. Figur 2. Ugentlig på arbejde og i hjem, respondent og samlever 11,2 7,2 8,6 10,3 37,8,8 41,4 38,0 Vurdering af sig selv Vurdering af samlever Vurdering af sig selv Vurdering af samlever Kvinde Mand Anm.: Respondenter i parforhold med samlever. N = 538 (326, 212). Optrukken streg indikerer statistisk signifikant forskel. og i hjem med og uden børn i hjemmet I den resterende del af dette notat benyttes kvindelige sygeplejersker som et eksempel på kvinders adfærd på arbejdsmarkedet. Dette skyldes at stikprøven for kvinder i befolkningen (326 respondenter) ikke er tilstrækkelig stor til at bryde ned på undergrupper, mens dette er tilfældet for stikprøven for kvindelige sygeplejersker (609 respondenter). 1 I figur 3 vises på arbejde og i hjem for kvindelige sygeplejersker og disses samlever fordelt på antal børn. Blandt de kvindelige sygeplejersker med 0 børn er den gennemsnitlige på arbejdet 36,6 timer ugentligt og i hjemmet 11,3 timer ugentligt. Når de kvindelige sygeplejersker har 1 barn falder den ugentlige på arbejdet fra 36,6 timer til 36,4 timer, samtidig med at det ugentlige arbejde i hjemmet stiger fra 11,3 timer til 12,0 timer. Disse forskelle er i statistik forstand insignifikante. Når sygeplejersker har 2 børn eller flere sker der til gengæld et statistisk signifikant fald i på arbejde og en statistisk signikant stigning i arbejde i hjem. Sygeplejersker med 2 børn eller flere sænker den ugentlige på arbejde med 0,9 time i forhold til 1 At kvindelige sygeplejersker kan benyttes til at illustrere kvinders adfærd på arbejdsmarkedet generelt set, bekræftes af at SFI tidligere er nået frem til lignende konklusioner som dette notat i følgende publikationer: Danske lønmodtageres en registeranalyse baseret på lønstatistikken af Deding, Mette og Filges, Trine, se evt. også Lige muligheder frie valg? Om det kønsopdelte arbejdsmarked gennem et årti, red. af Emerek, Ruth og Holt Helle, 2008, SFI det nationale forskningscenter for velfærd.

4 sygeplejersker med 1 barn. Til gengæld øger de den ugentlige i hjemmet med 2,8 timer og dermed arbejder de samlet set 2 timer mere end sygeplejersker med 1 barn. Betragter man de kvindelige sygeplejerskers vurdering af deres samlevers på arbejde og i hjem ses, at samleverens på arbejde vurderes til 41,1 timer og i hjemmet vurderes til 6,5 timer ugentligt når parret ikke har børn. Når parret har 1 barn er samleverens på arbejdet stort set identisk med da de havde 0 børn, nemlig 41,0 timer ugentligt. mens en i hjemmet øges til i alt 7,5 timer ugentligt. Figur 3. Ugentlig på arbejde og i hjem, sygeplejersker og antal børn 11,3 12,0 14,8 6,5 7,5 8,3 36,6 36,4,5 41,1 41,0 42,0 0 børn 1 barn 2 børn + 0 børn 1 barn 2 børn + Kvindelige sygeplejerskers vurdering af egen Kvindelige sygeplejerskers vurdering af samlevers Anm.: Respondenter i parforhold med samlever. N = 609 (232, 106, 271). Optrukken streg indikerer statistisk signifikant forskel. De ændringer der sker i en for samleveren fra 0 børn til et barn er dog ikke signifikante i statistisk forstand. Det er ændringerne derimod når parret går fra 1 barn til 2 eller flere børn. Når dette sker øger samleveren en på arbejde med 1 time ugentligt til i alt 42,0 timer. Samtidig øger han også en i hjemmet med 0,8 timer til i alt 8,3 timer. Dermed arbejder både den kvindelige sygeplejerske og disses samlever samlet set over timer ugentligt, når parret har 2 eller flere børn. Af tallene kan man se, at de kvindelige sygeplejerskers andel af det ugentlige arbejde i hjemmet stort set er konstant, hvadenten parret har 0 børn (62 %), 1 barn (59 %) eller 2 eller flere børn (60 %). Sammenligner man med kvinder i befolkningen, ses det samme mønster, når det kommer til andelen af arbejde i hjemmet (ikke vist). og i hjem afhængig af højeste timeløn I tabel 2 ses de kvindelige sygeplejerskers svar på hvem der har den højeste timeløn af respondenten og respondentens samlever. 25 % af de kvindelige sygeplejersker svarer, at de har den højeste timeløn. 63 % af de kvindelige sygeplejersker svarer, at deres samlever har den højeste timeløn, mens 6 % svarer, at de har samme timeløn som deres samlever. Sidst svarer 6 % ved ikke.

5 Tabel 2. Højeste timeløn blandt samlevende par Kvindelig sygeplejerske Antal respondenter 1069 Jeg har højest timeløn 25 % Min samlever har højest timeløn 63 % Samme timeløn 6 % Ved ikke/ikke relevant 6 % I alt 100 % Anm.: Kvindelige sygeplejersker er afgrænset til sygeplejerske beskæftiget som lønmodtager i kommune eller region og i parforhold med samlever. I figur 4 herunder ses en på arbejde og i hjem blandt kvindelige sygeplejersker og disses samlever afhængig af hvem der har den højeste timeløn. Hvis den kvindelige sygeplejerske har den højeste timeløn arbejder hun 1,9 timer mere ugentligt på arbejdet end hvis hendes samlever har den højeste timeløn (37,5 timer mod,6 timer). Til gengæld arbejder hun 0,4 time mindre i hjemmet ugentligt (13,2 timer mod 12,8 timer). Når den kvindelige sygeplejerskers samlever har den højeste timeløn, arbejder samleveren 2,4 timer mere på arbejdet end hvis den kvindelige sygeplejerske har den højeste timeløn (42,1 timer mod 39,7 timer). Til gengæld arbejder samleveren 1,6 time mindre i hjemmet ugentligt (8,8 timer mod 7,2 timer). Figur 4. Ugentlig på arbejde og i hjem, sygeplejersker og højeste timeløn 12,8 8,8 13,2 7,2 37,5 Kvindelige sygeplejerskers vurdering af egen 39,7 Kvindelige sygeplejerskers vurdering af samlevers,6 Kvindelige sygeplejerskers vurdering af egen 42,1 Kvindelige sygeplejerskers vurdering af samlevers Respondent højeste timeløn Samlever højeste timeløn Anm.: Respondenter i parforhold med samlever. N = 9 (126, 433). Optrukken streg indikerer statistisk signifikant forskel. og i hjem afhængig af alder I figur 5 ses de kvindelige sygeplejersker og disses samlevers på arbejde og i hjem fordelt på alder.

6 Blandt de kvindelige sygeplejersker under år, er en på arbejde 38,9 timer ugentligt og en i hjemmet 7,0 timer ugentligt. Når de kvindelige sygeplejersker er mellem og 39 år falder arbejdetiden på arbejde med 2,5 timer til 36,4 timer ugentligt, men til gengæld stiger en i hjemmet med 6,2 timer til 13,2 timer ugentligt. Blandt de kvindelige sygeplejersker mellem og 49 år falder en på arbejde yderligere med 0,4 timer til 36,0 timer ugentligt, mens en i hjemmet stiger med yderligere 1,6 timer til 14,8 timer ugentligt. For sygeplejersker på år eller ældre falder en på arbejde med 1,4 timer til 34,6 timer ugentligt. Ligeledes falder en i hjemmet til 12,4 timer ugentligt og altså 2,4 timer mindre end blandt de -49 årige. Ser man på de kvindelige sygeplejerskers samlever er billedet lidt anderledes. Ligegyldigt hvilken alder de kvindelige sygeplejersker har, arbejder deres samlever stort set det samme antal timer på arbejdet ugentligt lige omkring timer. Hvad angår samleverens arbejde i hjemmet er dette stigende fra 5,0 timer, over 7,6 timer til 8,9 timer, når de kvindelige sygeplejersker er mellem og 49 år. Derefter falder samleverens i hjemmet til 6,3 timer ugentligt. Selvom samleverens i hjemmet følger nogenlunde det samme mønster som de kvindelige sygeplejerskers i hjemmet, er de kvindelige sygeplejerskers andel af arbejde i hjemmet stigende med alderen. Mellem 20 og 29 år tager de sig af 58 % af arbejdet i hjemmet, mens de tager sig af 66 % når de er år eller ældre. Dette skyldes at mens de sænker deres på arbejdet med alderen, øger de deres i hjemmet tilsvarende mere end deres samlever. På trods af disse forskelle i hvor arbejdstimerne lægges, er den totale for de kvindelige sygeplejersker og disses samlever stort set identisk indenfor de fire aldersgrupper. Figur 5. Ugentlig på arbejde og i hjem, sygeplejersker og alder 7,0 13,2 14,8 12,4 5,0 7,6 8,9 6,3 42,1 41,7 41,2 41,3 38,9 36,4 36,0 34, år -39 år -49 år + år år -39 år -49 år + år Kvindelige sygeplejerskers vurdering af egen Kvindelige sygeplejerskers vurdering af samlevers Anm.: Respondenter i parforhold med samlever. N = 610 (56, 204, 203, 147). Optrukken streg indikerer statistisk signifikant forskel. Grupperne er fordelt i forhold til den kvindelige sygeplejerskes alder.

7 Bilag B1. Tabel 1. Gennemsnitlig ugentlig, parfamilier Kvinder Mænd Antal personer Arbejdstid 37,47 41,56 + husligt arbejde 11,51 8,32 I alt 48,97 49,88 Anm.: Personer i beskæftigelse som lønmodtager og som privat er i et parforhold. Tallene er vægtet i forhold til køn, alder og geografi. Antallet af kvinder er boostet for at kunne sammenligne med kvindelige sygeplejersker. Arbejdstid dækker over aftalt, evt. udbetalt overarbejde og evt. bijob. Tabel 2.1. Gennemsnitlig ugentlig, kvinder og disse kvinders samlever Kvinder Samlever Antal personer Aftalt 37,75,75 + husligt arbejde 11,23 7,23 I alt 48,98 47,98 Anm.: Personer i beskæftigelse som lønmodtager og som privat er i et parforhold med samlever, som også er lønmodtager. Tal for samlever er respondentens skøn over samlevers forbrug af tid på de enkelte aktiviteter. Kun kvinder der har angivet komplette oplysninger for sig selv og samlever. Arbejdstid dækker over aftalt, evt. udbetalt overarbejde og evt. bijob. Tabel 2.2. Gennemsnitlig ugentlig, mænd og disse mænds samlever Mænd Samlever Antal personer Aftalt 41,38 37,95 + husligt arbejde 8,56 10,31 I alt 49,94 48,26 Anm.: Personer i beskæftigelse som lønmodtager og som privat er i et parforhold med samlever, som også er lønmodtager. Tal for samlever er respondentens skøn over samlevers forbrug af tid på de enkelte aktiviteter. Kun mænd der har angivet komplette oplysninger for sig selv og samlever. Arbejdstid dækker over aftalt, evt. udbetalt overarbejde og evt. bijob.

8 Bilag B2. Boks B1. Metode Data i dette notat stammer fra to spørgeskemaundersøgelser gennemført medio 2009, blandt henholdsvis et repræsentativt udsnit af den danske befolkning og et repræsentativt udsnit af Dansk Sygeplejeråds medlemmer. Spørgsmålene i de to spørgeskemaundersøgelser er identiske og således direkte sammenlignelige. Samlet deltog sygeplejersker og beskæftigede i befolkningen i undersøgelsen. Andelen af kvinder i befolkningsundersøgelsen er overrepræsenteret i forhold til befolkningssammensætning, da vi ønskede at kunne sammenligne denne gruppe med kvindelige sygeplejersker. Dette har ingen praktisk betydning i forhold til resultaterne i dette notat, da alle tal fra befolkningsundersøgelsen er delt op på henh. kvinder og mænd og derfor ikke påvirkes af den kvindelige overrepræsentation. Spørgsmålet vedrørende arbejde i hjemmet er formuleret som følger: - Hvor mange timer om ugen vil du anslå at du bruger på nødvendigt husligt arbejde i dit eget hjem (såsom madlavning, indkøb, tøjvask, rengøring, oprydning, havearbejde, reparationer)? Spørgsmålet vedrørende arbejde på arbejdsmarkedet er formuleret som følger: - Hvor mange timer arbejder du i gennemsnit om ugen fordelt på hovedbeskæftigelse, over- og merarbejde samt bijob (angiv hele timer)? Beskæftigelse Timer om ugen (hele timer) Aftalt ugentlig i din hovedbeskæftigelse (jf. timetal i din ansættelseskontrakt) Udbetalt over- merarbejde i forbindelse med hovedbeskæftigelsen (timer i gennemsnit om ugen). Her skal altså ikke medtages overarbejde som senere afspadseres. Hvis ikke du har overarbejde, skriv da 0. Bijob (timer i gennemsnit om ugen). Hvis ikke du har bijob, skriv da 0. I alt Du har angivet, at du alt i alt arbejder xx timer om ugen i gennemsnit, fordelt på: Aftalt [indsæt fra spm. 2] x timer Udbetalt over- og merarbejde [indsæt fra spm. 2] y timer Bijob [indsæt fra spm. 2] z timer I alt [indsæt fra spm. 2] xx timer Er oplysningerne om korrekte? Hvis ja tryk næste.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Specialuddannede sygeplejersker og arbejdstid

Specialuddannede sygeplejersker og arbejdstid Specialuddannede sygeplejerskers arbejdstid Morten Bue Rath 28. november 2008 Specialuddannede sygeplejersker og arbejdstid 1. Sammenfatning Specialuddannede sygeplejersker har gennemsnitligt en højere

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere

MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015

MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015 NOTAT MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015 STEEN BENGTSSON KØBENHAVN 2016 MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015 Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for Socialpolitik og Velfærd 2016 SFI Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

BETALT OVERARBEJDE BLANDT DANSKE LØNMODTAGERE

BETALT OVERARBEJDE BLANDT DANSKE LØNMODTAGERE 04:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges BETALT OVERARBEJDE BLANDT DANSKE LØNMODTAGERE EN REGISTERANALYSE BASERET PÅ LØNSTATISTIKKEN FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION BETALT OVERARBEJDE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

3. Sammenhæng i den travle hverdag

3. Sammenhæng i den travle hverdag 3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014 28. januar 2015 På KRL hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til Ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

Lærernes troværdighed

Lærernes troværdighed Radius Kommunikation Lærernes troværdighed Befolkningsanalyse 08.04.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

NOTAT Patienter på gange, i opholdsrum og lignende på hospitaler

NOTAT Patienter på gange, i opholdsrum og lignende på hospitaler 4. februar 2014 NOTAT Patienter på gange, i opholdsrum og lignende på hospitaler 23 procent af læger og sygeplejerskerne ansat på hospitaler, har indenfor en uge uge oplevet, at der ligger patienter på

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier Børn påvirker forældrenes brug af de sociale Er man internetbruger og lever i et parfold med, er der større sandsynlighed for, at man bruger sociale, end hvis man lever i et parforhold uden. 82 pct. af

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 1 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Bo Bilde 2015 Danmarks Statistik DST Survey Telefon 3917 3255 / 3917 3271 Mail: bbi@dst.dk Danmark Statistik Sejrøgade

Læs mere

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere.

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere. Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere. Resumé YouGov har på vegne af A kassernes brancheorganisation AK samvirke spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Sektion H/i. Version B

Sektion H/i. Version B Sektion H/i Version B 1 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver beskrivelse

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 2 EU-borgere i Køge Kommune Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udvikling i antallet af EU-borgere... 4 3. Karakteristika... 6 4. Arbejdskarakteristika...

Læs mere

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009. NOTAT 25. juni 2010 Ledige medlemmers skift af a-kasse J.nr. ADIR/1. kontor 1. Sammenfatning 948 ledige medlemmer skiftede a-kasse i 2009 Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang,

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Kvinder hæmmes af skatten

Kvinder hæmmes af skatten DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE Arbejdsnotat Skrevet af konsulent Mick Plesner og partner Michael Moos-Bjerre og Lange, Analyse og konsulentfirmaet Moos-Bjerre og Lange. Kontaktperson:

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Analysenotat fra Dansk Erhverv Analysenotat fra Dansk Erhverv Befolkningsundersøgelse om danskernes indløbsvaner i Sverige Hver sjette dansker køber ind i Sverige. Og udviklingen går i retning af øget grænsehandel. Capacent har på vegne

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIK NOVEMBER MÅNED 2015

LIGESTILLINGSSTATISTIK NOVEMBER MÅNED 2015 LIGESTILLINGSSTATISTIK NOVEMBER MÅNED 2015 På KRL hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til Ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis regionale sektor. Statistikken

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden FOA, Analysesektionen 11. oktober 2007 FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om arbejdstid, bl.a. hvor mange timer de er ansat til

Læs mere

MÅLING AF INKLUSION SURVEY

MÅLING AF INKLUSION SURVEY NOTAT MÅLING AF INKLUSION SURVEY MALENE DAMGAARD STEEN BENGTSSON KØBENHAVN 2014 MÅLING AF INKLUSION SURVEY Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for socialpolitik og velfærdspolitik 2014 SFI Det

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere