SET GENNEM DE ÆLDRES ØJNE

Transkript

1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt SET GENNEM DE ÆLDRES ØJNE Et kvalitativt studie af plejepersonalets potentielt fremmende adfærd for ældres sociale engagement på et dansk plejehjem Udarbejdet af BA-gruppe 10 Christine Mørk Wai Tilsted Miranda Jensen Morten Frederiksen Westh Metodevejleder: Henrik Hansen Hold Erg13 Professionshøjskolen Metropol, København 2. januar 2017 Antal tegn uden mellemrum: Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter.

2 Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet af tre ergoterapeutstuderende ved Professionshøjskolen Metropol København. Vi ønsker at takke vores vejleder Henrik Hansen, som har bidraget med faglig vejledning under udarbejdelsen af projektet. Tak til plejehjemmet for deres tid og deltagelse. En særlig tak til de seks informanter, som har deltaget i interviewene og beriget vores projekt med deres svar. Christine Mørk Wai Tilsted Miranda Jensen Morten Frederiksen Westh Side 1 af 86

3 Abstract English Title Seen through the eyes of the elderly: A qualitative study of the nursing assistants behaviour in association to social involvement of the elderly in a Danish nursing home. Purpose The aim of this study was contributing to the understanding of the importance of the environmental factors, particularly the attitudes and behaviour of the nursing assistants concerning the nursing home residents involvement in social activities. Research question How can the attitude and behaviour of the nursing assistants be analyzed and perceived in connection to supporting nursing home residents participation in social activities, and how does this affect the involvement of residents in social activities? Method A qualitative study conducted as semi-structured interviews with nursing assistants and nursing home residents was adapted. The analysis methods of Malterud was applied in the conceptualitation of the data. Results The involvement of nursing home residents in social activities is affected by their values, interests and self-understanding. The nursing assistants present client-centered practice, safety, and recognizability as their primary values, which are not reflected in their behaviour according to the residents. Conclusion The perception of personal causation and occupational identity of the residents are affected by the attitudes and behaviour of the nursing staff, which influences the involvement of the residents in social activities. Health professionals ought to prioritize supporting the elderly in participation and in the formation of social relations. The social activities should be based on the values and interests of the residents and on creating potential for successes with the aim of establishing and maintaining a positive selfunderstanding. Side 2 af 86

4 Keywords Occupational therapy, nursing home residents, nurses attitudes, participation, social activities. Side 3 af 86

5 Abstract Dansk Titel Set gennem de ældres øjne: Et kvalitativt studie af plejepersonalets potentielt fremmende adfærd for ældres sociale engagement på et dansk plejehjem Formål Formålet med undersøgelsen var at bidrage til forståelsen af omgivelsernes betydning, specifikt plejehjemspersonales holdninger og handlinger, for plejehjemsbeboeres engagement til deltagelse i sociale aktiviteter. Problemformulering Hvordan kan man analysere og forstå plejehjemspersonalets holdninger og handlinger i forhold til at støtte plejehjemsbeboeres deltagelse i sociale aktiviteter, og hvilken indflydelse har disse på beboernes engagement i sociale aktiviteter? Metode Projektets problemformulering søges besvaret gennem en kvalitativ metode i form af semistrukturerede interviews af plejehjemspersonale og -beboere. Den indsamlede empiri analyseredes vha. Malteruds analysestrategi. Der anvendtes en fænomenologisk tilgang under interviewene og hermeneutisk tilgang i fortolkningen af empirien. Resultater Beboernes engagement for deltagelse i sociale aktiviteter påvirkes af deres værdier, interesser og selvforståelse. Plejepersonalet præsenterer klientcentrering, tryghed og genkendelighed som de centrale værdier, hvilket beboerne ikke oplever afspejles i plejepersonalets handlinger. Konklusion På baggrund af resultaterne, kan det konkluderes, at beboernes aktivitetsidentitet og følelse af handleevne påvirkes af plejepersonalets holdninger og handlinger, hvilket har indflydelse på beboernes engagement i sociale aktiviteter. Sundhedsprofessionelle bør være opmærksomme på at støtte ældre mennesker i at deltage i sociale aktiviteter samt danne og vedligeholde relationer. Opmærksomheden bør rettes mod at skabe potentiale for succesoplevelser med udgangspunkt i beboernes værdier og interesser med henblik på at etablere og fastholde en positiv selvforståelse. Side 4 af 86

6 Søgeord Ergoterapi, plejehjemsbeboere, plejehjemspersonales holdninger, deltagelse, sociale aktiviteter. Side 5 af 86

7 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Eksisterende videnskabelig viden Epidemiologi og samfundsmæssig relevans Betydning for helbredstilstanden Omgivelser CMOP-E MOHO ICF Scheins organisationsteori Formål Problemformulering Begrebsafklaring Metode Videnskabsteoretisk grundlag Konstruktivisme Kvalitativ metode Fænomenologi Hermeneutikken Fænomenologisk hermeneutisk tolkningsmetode Induktion Videnssøgning Søgning i tidsskrifter Systematisk søgning Søgestrategi Søgeprofil Design Dataindsamling Et forskningsinterview Informanter Interviewguide Pilotinterview Udførelsen af interview Transskribering Analysemetode Side 6 af 86

8 4.3.1 Første trin: Helhedsindtryk Andet trin: Meningsbærende enheder Tredje trin: Kondensering Fjerde trin: Sammenfatning Etiske overvejelser Teori MOHO Vilje Vanedannelse Udøvelseskapacitet Aktivitetsidentitet, aktivitetskompetence og aktivitetsadaptation Scheins organisationsteori ICF Analyse Præsentation af informanter Helhedsindtryk Meningsbærende enheder Kondensering og sammenfatning Kunstige citater Relationer Beskæftigelse Engagement i sociale aktiviteter Værdier Resultater af analyse Diskussion Metode og teori Videnssøgning Informanter Interviewguide Transskribering Analysemetode Udførelsen af pilotinterview Udførelsen af interview Diskussion af teori og resultater MOHO Organisationsteori Side 7 af 86

9 8. Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsliste Side 8 af 86

10 1. Problembaggrund 1.1 Eksisterende videnskabelig viden Det følgende afsnit præsenterer baggrunden for valget af problemformulering med udgangspunkt i eksisterende viden om danske plejehjemsbeboeres hverdagssituation og oplevelser samt viden om omgivelsernes betydning for aktivitetsudøvelse. En indledende søgning på sundhedsvidenskabelige databaser (Bilag 1) afslører, at der hidtil kun i begrænset omfang er blevet undersøgt, hvorledes beboere oplever hverdagen på plejehjem i Danmark. Det fremgår i en undersøgelse gennemført blandt 25 kommuner i 2012 af Marselisborg - Center for Udvikling, Kompetence og Viden, at mange danskere i aldersgruppen +65 år føler sig ensomme. Beregningerne viser, at omtrent ældre danskere føler sig uønsket alene enten ofte eller af og til (Wahl-Brink, Olesen, & Larsen, 2012). I den eksisterende viden findes konsensus om, at plejehjemsbeboere oplever øget tryghed, når hjælp er i nærheden, såfremt de har behov herfor (Slettebø, 2008; Carlsson & Dahlberg, 2002; Sainio & Hansebo, 2008; Liukkonen, 1995; Houg,1997). I andre studier konkluderes det, at plejehjemsbeboeres behov for social kontakt oftest ikke tilfredsstilles, hvorfor de oplever ensomhed og kedsomhed (Slettebø, 2008). Den begrænsede sociale kontakt opleves ikke udelukkende i forbindelse med pårørende og andre beboere, men også fra personalets side (Slettebø, 2008). Plejehjemsbeboerne har ofte svært ved på egen hånd at etablere og vedligeholde venskaber med de andre beboere, hvilket medfører at personalet har en vigtig rolle i denne henseende, da initiativet til at skabe relationer mellem beboer og personale samt beboer til beboer fortrinsvist skal komme fra personalet (Sainio & Hansebo, 2008). Med dette in mente er det tankevækkende, at plejehjemsbeboerne i undersøgelserne ofte angiver, at plejepersonalet har for travlt, bemandingen er for lav og beboerne af den grund ikke vil ulejlige personalet (Slettebø, 2008). I en presset hverdag kan det være en nedprioritering for plejepersonalet at hjælpe beboerne med at danne relationer på plejehjemmet og da, der mangler viden om, hvordan plejepersonalets holdninger/handlinger opleves af beboere, og hvordan disse kan understøtte motivationen til deltagelse i aktiviteter, er det i øjeblikket op til den enkelte i personalegruppen at gætte sig til, hvilken adfærd, der er hensigtsmæssig at udvise over for beboerne. Side 9 af 86

11 1.2 Epidemiologi og samfundsmæssig relevans Levealderen i Danmark er stigende og dermed øges andelen af ældrebefolkningen også (Sundhedsstyrelsen, 2010). På trods af, at den nye ældre generation generelt har et bedre helbred, ses der en stigning i sygelighed og medicinforbrug. Disse vil sammen med den stigende alder have en indvirkning for et aftagende fysisk funktionsniveau samt på den enkeltes aktivitetsniveau. Disse faktorer influerer på den enkeltes mulighed for at varetage roller i familien, i fritidsinteresser eller i sociale sammenhænge (Sundhedsstyrelsen, 2010). Situationen for de ældre på plejehjemmene vil formentligt ikke ændre sig i de kommende år med mindre, der tænkes markant anderledes. Ifølge formand for Kommunernes Landsforening, Martin Damm, der i april udtalte sig på baggrund af regnskabstallene for 2015, eksisterer der sandsynligvis et pres på medarbejderne i kommunerne i forhold til effektivisering (Thomsen, 2016). Presset om besparelser i kommunerne vil i de kommende år ikke lempes, da der frem mod 2019 skal findes 7 mia. kroner. Da godt to tredjedele af kommunernes udgifter går til løn (Thomsen, 2016), kan det udledes, at chancerne for, at plejehjemsbeboerne ser flere plejehjemsansatte i hverdagen er minimeret, hvilket givetvis influerer det arbejde, det eksisterende plejehjemspersonale vil være i stand til at levere. 1.3 Betydning for helbredstilstanden I ergoterapeutisk praksis arbejdes der ud fra en forståelse af sundhedsbegrebet, der benævnes som det positive- og brede sundhedsbegreb, hvilket bevirker, at sundhed ikke blot skal ses som fraværet af sygdom. Derudover indebærer dette sundhedsbegreb også, at trivsel og livsstil har nogle sundhedsmæssige konsekvenser for en persons overordnede helbredstilstand samt, at disse ikke kan forstås uafhængigt af levevilkårene, herunder omgivelserne (Hyldig, 2008). I det danske samfund har plejehjemsbeboeres sociale liv i de sidste par år fået større opmærksomhed. Tidligere var sociale relationer og fællesskaber ikke genstand for nogen videre opmærksomhed (Kofod, 2008). Hvorfor det var problematisk, da disse typer af omgivelser er vigtige parametre ift. helbredstilstanden, idet denne faktor til dels er bestemmende for fremkomst af sygdom, da mennesker med gode og stabile relationer har færre sygdomme og lever længere end mennesker med få og ustabile relationer (Iversen, Lund, & Christensen, 2011). Der er imidlertid sket et skift de sidste par år, hvor Side 10 af 86

12 ældres sociale relationer tillægges større værdi eksemplificeret ved kultursociolog, ph.d. og direktør for fonden Ensomme Gamles Værn, Christine Swane, der til Berlingske udtaler, at det også bør være en del af en værdig pleje at give folk sociale aktiviteter og relationer (Berlingske, 2013). Hvordan denne øgede fokus på problemstillingen har haft en påvirkning på plejehjemsbeboeres oplevelse af hverdagen er imidlertid ikke belyst i forskningen. Det positive- og brede sundhedsbegreb kommer ligeledes til udtryk i Verdenssundhedsorganisationens (WHO) klassificering af funktionsevne (ICF). Heri optræder aktivitet og deltagelse på lige fod med kropsfunktioner og anatomi, der i samspil med omgivelsesmæssige- og personlige faktorer udgør de aspekter, der har en påvirkning på helbredstilstanden (Schiøler, 2003). Sammenholdes denne forståelse af sundhedsbegrebet med de undersøgelser, der er foretaget inden for plejehjemsbeboeres oplevelse af hverdagen, kan det udledes, at beboere ofte oplever en aktivitetsubalance eller -tab (deprivation) i deres hverdag på plejehjem, hvilket kan føre til at beboernes tilfredshed, trivsel og i sidste ende helbred forringes (Polatajko & Townsend, 2012). 1.4 Omgivelser Omgivelser spiller en central rolle i ergoterapi (Polatajko & Townsend, 2012). Påvirkning fra omgivelserne har betydning for menneskets motivation og aktivitetsudførelse. Ofte udgør omgivelserne den dimension af aktivitetsudførelsen, der er den afgørende faktor for om aktivitet er mulig eller umulig, da omgivelserne enten kan være støttende eller forstyrrende for en given aktivitet (Kielhofner, 2010a). I det følgende beskrives forskellige modellers definition af begrebet omgivelser, som led i at afdække omgivelsernes betydning for deltagelse i aktivitet. 1.5 CMOP-E I CMOP-E 1 opdeles omgivelserne i 4 kategorier (Tabel 1) (Polatajko & Townsend, 2012). CMOP-E er en ergoterapeutisk model, der har fokus på betydningsfulde aktiviteter, udøvelse og engagement (Polatajko & Townsend, 2012). Fra et ergoterapeutisk 1 Canadian Model of Occupational Performance and Engagement Side 11 af 86

13 perspektiv medfører meningsfulde aktiviteter tilfredshed og glæde, hvilket motiverer til yderligere aktiviteter (Mee & Sumsion, 2001). Modellen er med til at identificere borgerens ressourcer og begrænsninger med udgangspunkt i omgivelserne (Polatajko & Townsend, 2012). Tabel 1. Omgivelser i CMOP-E (Polatajko & Townsend, 2012). 1.6 MOHO Kielhofner (2010b) har præsenteret MOHO 2, som er en begrebsbaseret model, der giver praktiserende ergoterapeuter retningslinjer for aktivitetsbaseret praksis. Som et arbejdsredskab kan MOHO være med til at identificere problemer i aktiviteter. Ved det enkelte menneskes deltagelse i aktiviteter, bidrager det til aktivitetsidentiteten ved hjælp af aktivitetsadaptation. Derudover tilpasses menneskets aktivitetskompetence hertil. Modellen har desuden fokus på, hvilken indflydelse omgivelser har på menneskets aktivitetsudøvelse og dermed dets aktivitetsidentitet. Det er både de sociale og fysiske 2 Model of Human Occupation Side 12 af 86

14 omgivelser samt kulturelle, økonomiske og politiske træk, der påvirker menneskets motivation og aktivitetsudøvelse (Kielhofner, 2010b). 1.7 ICF I ICF 3 bruges de omgivelsesmæssige faktorer til at fokusere på individuelle holdninger hos plejepersonalet, som kan bruges i forbindelse med problemformuleringen. I ICF rettes fokus mod det sociale, fysiske og holdningsmæssige som de omgivelsesmæssige faktorer (WHO, 2001). Ifølge WHO (2001) defineres omgivelser som: Environmental factors make up the physical, social and attitudinal environment in which people live and conduct their lives.. ICF kan anvendes af sundhedsprofessionelle til at forstå det enkelte individs funktionsevne samt funktionsbegrænsninger (Schiøler, 2003). 1.8 Scheins organisationsteori Omgivelser kan desuden anskues ud fra et organisationsteoretisk perspektiv. Edgar Schein har beskrevet tre niveauer, hvilket inddeles som følgende: Artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser (Schein, 1994). Disse vil blive beskrevet og defineret yderligere senere i teoriafsnittet. I dette projekt er vi optaget af at forstå en afgrænset del af omgivelserne med fokus på hvordan plejepersonalets holdninger bliver synlige via deres handlinger. 1.9 Formål Formålet med undersøgelsen var med udgangspunkt i beboernes og plejepersonalets perspektiv i plejeboliger at bidrage til forståelsen af plejepersonalets holdninger og handlinger og disses betydning for beboernes engagement til deltagelse i sociale aktiviteter. 3 International Classification of Functioning, Disability and Health Side 13 af 86

15 2. Problemformulering Hvordan kan man analysere og forstå plejehjemspersonalets holdninger og handlinger i forhold til at støtte plejehjemsbeboeres deltagelse i sociale aktiviteter, og hvilken indflydelse har disse på beboernes engagement i sociale aktiviteter? 2.1 Begrebsafklaring Tabel 2. Begrebsafklaring Side 14 af 86

16 3. Metode 3.1 Videnskabsteoretisk grundlag Videnskabsteori omhandler, hvorledes forskellige teoretiske tilgange til opnåelse af videnskabelig erkendelse bidrager til en pålidelig viden og forståelse af verdenen omkring os (Priebe & Landström, 2014). Epistemologi og ontologi er centrale begreber inden for videnskabelig teori og erkendelsesproces. Epistemologien betyder læren om erkendelse eller læren om viden. Den berører ophavet til og grænserne for, hvordan noget vides samt, hvad der kan vides. Ontologi betegner studiet af det værende, det som eksisterer. Hævdes virkeligheden at se ud på en bestemt måde, fremsættes et ontologisk standpunkt. Dette ontologiske standpunkts pålidelighed bedømmes på baggrund af forskningens kvalitet, hvilket indbefatter kritik af svagheder i metode og fejlfortolkning af data. Videnskabsteorier er på sin vis strategier for, hvordan virkeligheden forsøges gengivet på en udtømmende og præcis måde ud fra bestemte skabeloner vha. korrekt anvendelse af metoder og tilgange (Priebe & Landström, 2014). 3.2 Konstruktivisme Projektet tager afsæt i konstruktivismen, fordi et individs virkelighed hverken kan vægtes, vejes eller på anden vis måles (Borglin, 2014). Den konstruktivistiske epistemologi bevirker, at viden baseres på, hvordan individet opfatter og forstår sin egen verden gennem oplevelser og erfaringer. Konstruktivisme er forankret i den ontologiske opfattelse, at det enkelte individ har sin egen subjektive virkelighed (Borglin, 2014). Der findes ingen sandhed. Virkeligheden er flertydig, ustabil og konstrueres mellem mennesker (Kristensen & Kurth, 2013). Der findes med andre ord intet universelt og objektivt udgangspunkt, hvorfra et individ kan bedømme, at noget er sandt eller falsk. Der findes kun det enkelte individs oplevede virkelighed, og det er denne, forskeren må forholde sig til (Kristensen & Kurth, 2013). Den aksiologi, der knyttes til konstruktivismen har betydning for, hvad der tillægges forskningsmæssig værdi og dermed hvilken metodologi, der endegyldigt anvendes. Eftersom kvalitativ metode er befordrende for en forståelse af et individs oplevelser og holdninger, anvendes denne metode til indsamling af empiri (Borglin, 2014). Side 15 af 86

17 3.3 Kvalitativ metode Ved anvendelse af den kvalitative metode kan forskeren opnå en viden om menneskets personlige erfaringer og oplevelser (Birkler, 2005). I denne metode findes der hverken noget, der er forkert eller absolut sandt (Henricson & Billhult, 2014). Empiri indsamlet ved denne metode kan bl.a. foregå ved anvendelsen af interview, hvor genstanden for analysen bliver gennem det talte ord (Henricson & Billhult, 2014). I projektet anvendes semistrukturerede interviews til indsamling af empiri, da det giver sundhedsprofessionelle en forståelse for plejepersonalet og beboerne personlige erfaringer og oplevelser (Danielson, 2014). For at besvare projektets problemformulering, tilstræbes der efter at få en forståelse af personalets arbejdsdag samt beboeres dag og deres perspektiv på omgivelsernes betydning, herunder plejepersonalet holdninger og handlinger for beboernes engagement til deltagelse i sociale aktiviteter. Dertil anvendes den humanvidenskabelige kvalitative forskning, da denne tilsigter at forstå menneskets livsverden (Birkler, 2005). 3.4 Fænomenologi Den moderne fænomenologi blev grundlagt af Edmund Husserl, og er siden blevet videreudviklet af en række andre filosoffer og teoretikere. En af disse var Maurice Merleau-Ponty for hvem, fænomenologien drejer sig om at beskrive fænomener så præcist og fuldstændigt som muligt (Kvale & Brinkmann, 2009). Fænomener forstås som det der viser sig for en person (subjekt), hvorved noget erfares om et objekt (fænomen) (Bengtsson, 2005). Ved anvendelse af fænomenologisk metode søges et undersøgelsesobjekt beskrevet med åbent sind (Friberg & Öhlén, 2014). Interviews foretages på baggrund af en interesse i aktørernes egne perspektiver på et fænomen i deres livsverden (Kvale & Brinkmann, 2009). Begrebet livsverden kan betragtes som en oplevelsesverden, der skabes i en syntese mellem liv og verden, hvormed forstås en sammenkobling mellem det individuelle og det sociale, der tilsammen udgør den virkelighed subjektet opfatter (Friberg & Öhlén, 2014). Eftersom det er fænomener i subjektets livsverden, der søges afdækket, stiller den fænomenologiske metode særlige krav til forskeren i forhold til ikke at fælde dom over et givet oplevelsesindhold (Kvale & Brinkmann, 2009). Fænomenologisk reduktion kan beskrives som en sætten i parentes, Side 16 af 86

18 hvorved forforståelsen, herunder almen og videnskabelig forhåndsviden, tilsidesættes i et forsøg på at beskrive fænomenets væsen fordomsfrit (Kvale & Brinkmann, 2009). 3.5 Hermeneutikken Hermeneutik har fokus på fortolkning og forståelse og har en grundlæggende tanke om, at der er intentioner bag alt det, mennesker foretager sig (Friberg & Öhlén, 2014). I den hermeneutiske tilgang anvendes forforståelsen, da det har betydning for skabelsen af ny forståelse (Friberg & Öhlén, 2014). En forforståelse defineres af Birkler (2005) som den forståelse, der går forud for selve forståelsen. Inden mennesket beskæftiger sig med noget, vil der eksistere en forventning, mening eller fordom om den genstand, der skal beskæftiges med (Birkler, 2005). Fortolkningsprocessen i tilgangen kaldes for den hermeneutiske spiral og forklarer, at der sker en dialektisk bevægelse mellem forståelse og forklaring, hvor der ikke findes en absolut og afsluttet erkendelse, ingen begyndelse eller slutning (Persson & Sundin, 2014). Dette betyder, at enhver forforståelse kan danne en ny forståelse, hvor de enkelte dele kun giver mening, hvis helheden inddrages og omvendt (Persson & Sundin, 2014). 3.6 Fænomenologisk hermeneutisk tolkningsmetode Hermeneutikken og fænomenologien kan og bliver ofte kædet sammen, men kan også anvendes hver for sig, på baggrund af hvilken filosof, der tages udgangspunkt i (Friberg & Öhlén, 2014). Den fænomenologiske tilgang anvendes under det semistrukturerede interview, hvor fagfolk møder mennesket uden fordomme, hvilket sikrer en bedre forståelse af menneskets nuværende situation (Friberg & Öhlén, 2014). Der arbejdes ud fra en fænomenologisk tilgang i den beskrivende samt afdækkende del af dette projekt. Desuden vil den hermeneutiske tilgang ligeledes blive anvendt, idet denne tilgang formår at opnå en vis forståelse for menneskets subjektive perspektiver på hverdagen. Den hermeneutiske tilgang er af relevans for fagfolk til at tolke via. analysearbejde og dermed handle ud fra. Der vil være et overvejende hermeneutisk fokus i den analytiske del af projektet, da der her skal anvendes fortolkning af det indsamlede empiri. Derudover kan den hermeneutiske tilgang også benyttes i udarbejdelsen af interviewguides. Hertil spiller Side 17 af 86

19 forforståelsen en central rolle, idet den er med til at danne spørgsmålene for interviewguiden. 3.7 Induktion Ved en induktiv undersøgelse indsamles der empiri via. interviews, hvilket danner grundlag for forståelse af plejehjemsbeboernes livsverden. Den induktive undersøgelse består af følgende: at observere og studere det bestemte fænomen for herefter at beskrive det på en så vidt mulig korrekt måde (Priebe & Landström, 2014). Derudover anvendes den fænomenologisk hermeneutisk tolkningsmetode, da vi ønsker at belyse plejehjemsbeboernes egne erfaringer og dermed finde frem til, hvilken betydning personalets holdninger og handlinger har for beboernes engagement til deltagelse i sociale aktiviteter (Persson & Sundin, 2014). 3.8 Videnssøgning I det følgende beskrives projektets litteratursøgningsproces. Formålet med litteratursøgningen har været tvedelt, da denne i begyndelsen af projektet sigtede mod at afsøge hvilken viden, der fandtes om fokusområdet, da det er vigtigt at vide, hvad andre har skrevet om samme emne (Hørmann, 2015). Desuden inkluderes viden fra andre studier med henblik på ekstern validering i diskussionen af resultaterne. Den beskrevne søgeproces har været gennemgående for samtlige artikler inddraget i projektet Søgning i tidsskrifter Foruden den specialiserede søgning anvendtes særligt i litteratursøgningens indledende fase relevante fagstidsskrifter: Ergoterapeutforeningens Ergoterapeuten og Dansk Sygeplejeråds Sygeplejersken. Om end disse ikke indeholder videnskabelige artikler bidrager de til at skabe en fornemmelse af, hvordan fokusområdet bliver anskuet inden for faget. Herudover var de især fordelagtige i forhold til kædesøgning, da artiklerne ofte er baseret på referencer fra forfattere, der er aktive på området i sammenlignelige lande. Side 18 af 86

20 3.8.2 Systematisk søgning Baggrundsviden og overblik over eksisterende viden inden for opgavens fokusområde blev afdækket gennem systematiske og specialiserede litteratursøgninger på to databaser. Videnskabelige artikler blev søgt i CINAHL 4, der indeholder materiale om sygepleje, fysioterapi og ergoterapi (Karlsson, 2014). CINAHL er særligt velegnet, når der søges efter kvalitativ forskning og patienterfaringer og -oplevelser (Hørmann, 2015). Desuden blev Nursing & Allied Health Source samt SveMed+ benyttet, da det må antages at denne databases materiale er sammenligneligt med forholdene i Danmark, fordi det er baseret i Skandinavien. En systematisk søgning indebærer, at alle relevante ord, der beskriver emnet, findes og kombineres korrekt samt, at der søges i relevante databaser (Hørmann, 2015) Søgestrategi Eftersom projektets problemformulering sigter mod at skabe forståelse for menneskers handlemåde, blev tidshorisonten for artiklernes udgivelsesår ikke afgrænset til partout at skulle være inden for en bestemt årrække begrundet i, at undersøgelser, der beskriver og forklarer menneskelig adfærd stadig kan være aktuelle på trods af, at de gennemførtes mange år forinden (Lindahl & Juhl, 2016). Dette hænger sammen med, at forståelsen af menneskers adfærd ikke gennemgår væsentlige forandringer (Lindahl & Juhl, 2016). Fordi der kan argumenteres for og imod dette perspektiv blev det ikke blindt efterlevet, hvorfor artikler af ældre dato blev læst med skærpet opmærksomhed og kritiske øjne for at vurdere om de var relevante og troværdige i en nutidig kontekst. Med henblik på at systematisere og skabe overblik over søgningen anvendtes PICo 5, som er en særligt velegnet model for, hvordan søgeord kan skematiseres, når der arbejdes inden for det kvalitative område (Briggs, 2014). Bool ske operatorer i form af AND og OR anvendtes i denne skematisering og efterfølgende søgning til henholdsvis at afgrænse og ekspandere søgningen, hvorved søgningerne specificeredes (Karlsson, 2014). Såfremt en søgning resulterede i et højt antal artikler konkretiseredes søgningen yderligere vha. flere eller andre søgeord samt filtrering af artiklerne. Frasorteringen baseredes på tilgængelighed af fuldtekst, alder, sprog samt geografi. Studiernes relevans 4 Cumulative Index to Nursing and Allied Health Litterature. 5 Patient/problem, phenomenon of Interest, Context. Side 19 af 86

21 blev herefter vurderet på baggrund af gennemlæsning af overskrift og abstract. Såfremt en artikel ansås som værende relevant anvendtes kædesøgning, hvorved den pågældende artikels referencer blev vurderet på samme vis. Fandtes en reference interessant i forhold til fokusområdet, dannede denne grundlag for en ny søgning i referencer og herved skabtes kæder ud fra den første artikel (Hørmann, 2015) Søgeprofil Søgningerne bestod af både emneordssøgning og fritekstsøgning med henblik på at indhente mest mulig relevant viden og samtidig minimere risikoen for at komme til at ekskludere viden, der kunne være væsentlig for forståelsen af fokusområdet (Hørmann, 2015). Indledningsvist udvalgtes søgeord på basis af projektets problemformulering, hvorefter beslægtede søgeord blev afsøgt i synonymordbøger suppleret af inspiration til søgeord hentet vha. kædesøgning og fritekstsøgninger på enkeltord. Desuden blev søgeordene brugt til at finde relevante indekserede emneord i databaserne. Efterfølgende blev søgeordene indsat i PICo (Tabel 3) hvor hver komponent i modellen, som minimum indeholdt ét søgeord, hvorved søgningen målrettes således, at den udvalgte patientgruppe, fænomen samt hvilken kontekst disse optrådte i, blev specificeret. Projektets formål kredser om en forståelse af plejepersonalets egenskab af omgivelsesmæssig faktor i forholdet mellem beboerene og deres plejere, samt hvilken indflydelse og betydning dette forhold har for engagement til deltagelse i sociale aktiviteter. Dette indbyrdes forståelsesfelt mellem de to parter sås som det centrale fænomen, der søgtes beskrevet, hvilket kommer til udtryk i nedenstående eksempel på en søgning, hvor problemstillingens aspekter er opstillet i PICo. Side 20 af 86

22 Tabel 3. Eksempel på opstilling af søgeord i PICo I alt fremkom fem studier foruden to artikler, der blev fundet ved kædesøgning. Der findes tilsyneladende ikke mange studier, der belyser projektets specifikke problemstilling inden for plejehjemsområdet. 4. Design 4.1 Dataindsamling I det følgende afsnit vil der blive redegjort for et forskningsinterview, valget af semistruktureret interview, udvælgelsen af informanter herunder inklusions- og eksklusionskriterier, udarbejdelsen af interviewguides, udførelsen af et pilotinterview samt interviewene og endeligt transskription Et forskningsinterview Et forskningsinterview bør ikke betragtes som en åben og fri dialog mellem to ligestillede, men som en professionel samtale med et asymmetrisk magtforhold mellem den interviewede og forskeren (Kvale & Brinkmann, 2009). Spørgsmålene i et forskningsinterview foregår kun ensidigt. Den gode samtale er ikke længere målet, men anvendes derimod som et middel for forskeren til at indsamle empiri for efterfølgende at fortolke det sagte. Forskeren har mulighed for at fortolke informantens oplevelser og komme frem til, hvad denne virkelig mente. Forskningsinterviewet beskrives af Kvale og Side 21 af 86

23 Brinkmann (2009) som en byggeplads for viden, hvor denne konstrueres i socialt sammenspil mellem intervieweren og informanten. Fog (2005) fremhæver, at størstedelen af den kontakt mennesker får med hinanden er gennem sproget. For at opfylde projektets formål udføres denne som et kvalitativt studie, hvor det semistrukturerede interview er et oplagt redskab til opnåelse af dette. Det semistrukturerede interview er ifølge Kvale og Brinkmann (2009) præget af fænomenologien, hvilket primært har interesse i at illustrere, hvordan mennesker oplever fænomener i deres livsverden. Der udarbejdes en interviewguide til det semistrukturerede interview, der skal indeholde nogle fokusområder, der ønskes afdækket samt åbne spørgsmål, hvilke intervieweren kan støtte sig til under interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009; Gunnarson & Billhult, 2014). Derudover udarbejdes der overordnede spørgsmål, der vil lægge op til opfølgende spørgsmål, da det ikke er nødvendigt i det semistrukturerede interview at følge interviewguiden i kronologisk rækkefølge (Gunnarson & Billhult, 2014). Der vil blive foretaget semistrukturerede interview af informanter, hvor fokus vil være at få afdækket om hvorvidt plejepersonalets holdninger og handlinger har betydning for beboernes sociale aktiviteter. Endvidere er der taget udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns (2009) 7 faser af en interviewundersøgelse (Bilag 4) til udarbejdelsen af interviewguide, udførelsen af interview samt transskribering Informanter Udvælgelsen af informanterne er ikke sket tilfældigt, da der ønskes at tage højde for, om informanterne har erfaring med det emne, som undersøgelsen har fokus på (Henricson & Billhult, 2014). Dertil blev der foretaget en strategisk udvælgelse i form af i inklusions- og eksklusionskriterier (Tabel 4) for på denne måde at indsnævre kredsen af informanter til det, der ønskes undersøgt (Henricson & Billhult, 2014). Side 22 af 86

24 Tabel 4. Inklusions- og eksklusionskriterier For at kunne indsamle den viden, som problemformuleringen lægger op til, var der behov for informanter i form af både plejepersonale og beboere. Dette skyldes, at problemformuleringen sigter mod en forståelse plejepersonalets holdninger og handlinger ift. at engagere beboere i sociale aktiviteter. Ydermere søges der svar efter, hvilken betydning dette kan have for beboernes engagement i sociale aktiviteter. For at få afdækket disse emner kræver det at få indsamlet oplevelser fra begges gruppers perspektiver. Desuden for at sammenligne den indsamlede viden med hinanden for at opnå et bredere og nuanceret billede af virkeligheden på plejehjemmet. Kriterierne for personale var, bl.a. at de skulle være uddannet social- og sundhedshjælper eller assistent, da denne faggruppe, grundet deres primære arbejdsopgaver omhandlede almen pleje, kræver, at de til daglig har meget kontakt til beboerne frem for andre faggrupper. For at sikre sig, at personalet var vant til at arbejde med beboere på plejehjem samt kender til deres vaner og interesser, var det andet kriterium, at de skulle have arbejdet på plejehjemmet i minimum 6 måneder. Kriterierne for beboere var, at de skulle have boet på plejehjemmet i minimum 3 måneder, da de derfor ville kende personalet og dets adfærd. Derudover ville de have vænnet sig til hverdagen på et plejehjem og dermed være i stand til at bidrage med relevant information ift. problemformuleringen. Med relevante beboere menes der kognitivt velfungerende Side 23 af 86

25 beboere, hvor hukommelsesmæssige problematikker samt alvorlige psykiske lidelser ikke må have markant indflydelse på informantens udsagn. Sidste kriterium var, at borgere ikke skulle have samme plejepersonale for at få en større variation i deres oplevelser samt erfaringer. Køn, alder og etniske baggrund var ikke af betydning i denne undersøgelse for nogle af grupperne. Begrundet i projektets formål blev udvælgelsen af et plejehjem baseret på plejehjemmets værdigrundlag og målsætning (Bilag 5), idet det ønskedes at foretage projektet på en institution, der havde haft fokus på vigtigheden af socialt engagement. Der blev taget kontakt til to forskellige plejehjem i hovedstadsområdet, hvor formålet med projektet blev beskrevet samt antallet af ønskede informanter, som var tre af hver (personale/beboere). Efter ét af plejehjemmene meldte tilbage, at de var interesserede i projektet, blev der sendt en mail med yderligere informationer omkring det tidsmæssige perspektiv samt inklusions- og eksklusionskriterier. Efterfølgende blev der etableret telefonisk kontakt til afdelingslederen, hvor der blev aftalt at komme ud og se plejehjemmet 6 samt koordinere udførelsen af et pilotinterview for at teste den udarbejdede interviewguide. Afdelingslederen var den ansvarlige for at finde informanter svarende til undersøgelsens kriterier Interviewguide Udarbejdelsen af begge interviewguides (Bilag 6) tog udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns (2009) fase 2, Design med en fænomenologisk tilgang. Formålet med interviewguides er at skabe struktur og overblik over interviewene. Der udarbejdes to typer af spørgsmål, hvor det ene kaldes for tematisk forskningsspørgsmål, som er de emner, der ønskes undersøgt ift. problemformuleringen. Disse er formuleret ud fra et fagsprog. Ud fra disse forskningsspørgsmål udarbejdes der dynamiske interviewspørgsmål, der udtrykkes i et sprog fri fra fagsprog, som informanterne kan forstå. Da der skulle interviewes to grupper af personer, udarbejdedes der en interviewguide til hver. I interviewguiden til personalet blev der tilføjet yderligere spørgsmål, om de ville fortælle hvor længe de havde arbejdet på plejehjemmet samt uddannelse for at få bekræftet inklusions- og eksklusionskriterierne. Der var fokus på at udforme de dynamiske spørgsmål til korte, letforståelige spørgsmål, hvis formål også var 6 På plejehjemmet er der plads til 78 beboere, hvortil der er 8-12 lejligheder på hver afdeling. Hver beboer har hver deres etværelseslejlighed. Desuden er der på stedet tilknyttet ældreboliger, der modtages yderligere borgere i rehabiliteringsforløb samt borgere i akut pleje. Side 24 af 86

26 at lægge op til en god relation mellem interviewer og informant. Der sigtes mod at efterkomme de 12 aspekter ved et kvalitativt forskningsinterview præsenteret af Kvale og Brinkmann (2009). Under interviewene tilsigtede den enkelte interviewer at efterleve disse ved bl.a. at registrere og fortolke, hvilke udsagn der blev sagt og hvordan de blev sagt for at forstå meningen med informanternes udsagn. Derudover søgte den enkelte interviewer efter specifikke situationer hos informanten for at opnå konkrete beskrivelser fra deres side (Kvale & Brinkmann, 2009) Pilotinterview Ifølge Kvale og Brinkmann lærer man at blive en god interviewer ved at interviewe i praksis (Kvale & Brinkmann, 2009). Ved at iagttage erfarne interviewere opnår man viden omkring, hvordan interviewhåndværket anvendes. Dog læres interviewhåndværket bedst gennem ens egne erfaringer ved at interviewe. Ved afvikling af flere pilotinterviews, forbedres interviewerens evne til at skabe trygge rammer og stimulerende interaktioner (Kvale & Brinkmann, 2009). Side 25 af 86

27 4.1.5 Udførelsen af interview I udførelsen af interview blev der anvendt en fænomenologisk tilgang (Kvale & Brinkmann, 2009). Der tilstræbes efter at sætte gruppens forforståelse i parentes i indsamlingen af oplevelser beskrevet ud fra interviewpersonernes livsverden. Dette blev udført i overensstemmelse med den udarbejdede interviewguide (Kvale & Brinkmann, 2009). Til udførelsen af interviewene blev der afsat to dage, hvoraf den første dag var sat af til interview af personalet. Til formålet blev der reserveret et lukket lokale på plejehjemmet, hvor interviewene kunne udføres med minimeret risiko for forstyrrelser, da interviewene blev udført i personalets arbejdstid. Dette blev besluttet for at undgå, at informanterne skulle afsætte unødig tid uden for arbejdstiden til at deltage. Gruppens medlemmer skiftedes til at agere interviewer for de tre udvalgte informanter, mens de andre i gruppen skiftedes mellem roller som hhv. medinterviewer og observatør 7. Alle rollerne blev præsenteret for informanternes forinden interviewets start. På anden dagen blev de tre beboere interviewet, hvor udførelsen af hensyn til beboerne foregik anderledes end med personalet. Interviewene foregik i beboerens egen lejlighed begrundet i, at de dermed befandt sig i trygge og vante omgivelser. Interviewene begynder med en briefing, der dækker over en introduktion til formålet med undersøgelsen, diktafonens anvendelse og informanten spørges, om denne har yderligere spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009). Den udarbejdede samtykkeerklæring (Bilag 7) gennemgås med informanten og underskrives af denne inden interviewet kan begynde. Efterfølgende tændes der for diktafonen og interviewet udføres på baggrund af interviewguiden. Interviewerens ansvar var at belyse interviewguidens emner, hvor medinterviewerens samt observatørens rolle bestod i at stille supplerende og opfølgende spørgsmål, når interviewguiden var gennemgået. Dette for at få besvaret eventuelle manglende spørgsmål. Afslutningsvis får informanten mulighed for at stille eventuelle spørgsmål eller tilføjelser som led i den afrundende debriefing, der fortsatte efter diktafonen blev slukket (Kvale & Brinkmann, 2009). Formålet med debriefing giver informanten mulighed for at komme med spørgsmål eller feedback, som denne har spekuleret over undervejs i interviewet. Desuden kan der opstå en vis anspændthed efter endt interview, da informanten åbent har delt om personlige oplevelser uden at få noget igen, hvorfor det er vigtigt at forklare formål og få afrundet med informanten (Kvale & Brinkmann, 2009). 7 Observatørens rolle indeholdt at observere artefakter med udgangspunkt i Scheins organisationsteori (1994) omhandlende de synlige fænomener. Side 26 af 86

28 4.2 Transskribering For at skabe et overblik over interviewene med informanterne blev disse transskriberet til skriftsprog (Bilag 8). Dette gør interviewene mere tilgængelige over for analyse (Kvale & Brinkmann, 2009). Endvidere udarbejdes transskriptioner for at gengive indholdet af en situation, omend den nonverbale kommunikation samt oplevelsen af det verbale forsvinder i dette arbejde (Glasdam, 2015). Måden at transskribere på afhænger af undersøgelsens formål (Kvale & Brinkmann, 2009). Da undersøgelsens formål drejer sig om at indsamle viden om plejehjemsbeboeres oplevelser, var det ikke nødvendigt at nedskrive interviewene fuldstændig ordret. Med dette menes der, at gentagne ord og/eller lyde som eksempelvis aktiv lytning omfatter, ikke var nødvendigt at transskribere. For at være så tro mod informanternes udsagn som muligt, blev interviewene transskriberet så tæt på informanternes personlige måde at udtrykke sig på. Der foreligger ikke et sæt regler for hvordan man transskriberer, men det kræver, at der træffes nogle valg (Kvale & Brinkmann, 2009). Dertil blev der udarbejdet nogle retningslinjer for transskription i gruppen (Bilag 8). Interviewene blev transskriberet af den ansvarlige interviewer for at fordele arbejdsbyrden lige. Efterfølgende læste gruppemedlemmerne alle transskriptioner igennem. 4.3 Analysemetode I analysen anvendes en fænomenologisk analysestrategi beskrevet af Kirsti Malterud 8. Formålet med analysen er at udvikle viden om informanternes egne erfaringer og oplevelser. Som forsker er det vigtigt at have et reflekteret forhold til egen indflydelse på den indsamlede empiri så, at informanternes egne erfaringer og oplevelser respekteres (Malterud, 2003). Forskeren bør sætte egen forforståelse på afstand samt ikke at lade egne fortolkninger have en påvirkning på resultatet. Projektet tager udgangspunkt i strategien editing analysis style 9, som går ud på, at forskeren identificerer enheder i materialet, hvilket danner grundlag for databaserede kategorier og bruges til at reorganisere teksten for at meningsindholdet fremstår tydeligt. Ved anvendelse af denne strukturerede analyseform vil der være rig mulighed for at udvikle nye begreber. Malteruds analysestrategi (2003) består af disse 4 trin: 8 Kirsti Malterud er en norsk professor, der har videreudviklet den fænomenologiske analyse med inspiration fra Giorgi. 9 Heri omtalt datastyret analyse. Side 27 af 86

29 4.3.1 Første trin: Helhedsindtryk I dette trin skal forskeren forstå al materialet og derfra finde helhedsindtryk (Malterud, 2003). Da er det vigtigt at stille sig åben over for indtryk, materialet kan fortælle. Som en forudsætning for dette, må forskeren sætte egen forforståelse på afstand. Heri er det helheden, der er det essentielle frem for de iøjnefaldende detaljer Andet trin: Meningsbærende enheder I andet trin skal forskeren skille irrelevant tekst fra relevant tekst, for efter at påbegynde frasortering af datamaterialet, som ikke belyser projektets problemformulering (Malterud, 2003). Der udarbejdes linje for linje en systematisk gennemgang for efterfølgende at identificere de meningsbærende enheder, som fortæller noget om emnet. Der udvælges tekstbidder, meningsbærende enheder, som har relation til de udvalgte temaer fra trin et og bliver herefter systematiseret, hvilket kaldes kodning. Der blev udarbejdet en matrice for at kunne organisere de meningsbærende enheder. Det forekommer, at de meningsbærende enheder kan placeres under adskillige temaer, hvilket kan betyde, at nogle af disse temaer repræsenterer to eller flere af hinanden. Temaerne kan hertil kvalificeres og omformuleres til nye kodegrupper (Malterud, 2003) Tredje trin: Kondensering Indholdet i de meningsbærende enheder skal i dette trin kondenseres og herefter sorteres under de nye opstillede kodegrupper (Malterud, 2003). Opleves det, at en kodegruppe har for få meningsbærende enheder, må man som forsker overveje, om hvorvidt de meningsbærende enheder skal placeres under en anden kodegruppe eller ej anvendes. Efter dette sker der en reducering af de meningsbærende enheder og ved Malteruds metode arbejdes der nu videre med den enkelte kodegruppe som enhed. Malterud (2003) anbefaler, at dette arbejde udføres i fællesskab ved, at hvert gruppemedlem udvælger stikord ud fra tekstbidderne, som kan være relevante som subgrupper. Derefter diskuteres Side 28 af 86

30 der i gruppen om hvilke stikord, der giver bedst mening at bruge som subgrupper i belysningen af projektets problemformulering. Disse kommer til at fungere som analytiske temaer. Efter en tekstkondensering, skal der ud for subgrupperne laves et kunstigt citat, som skal bestå af det konkrete indhold fra de meningsbærende enheder. Det kunstige citat laves til en generel form, der sammenfatter indholdet af subgrupperne, hvilket består af informanternes udsagn om egne erfaringer og oplevelser (Malterud, 2003) Fjerde trin: Sammenfatning I det sidste trin skal tekstbidderne rekonstrueres for at nye beskrivelser eller begreber kan opstå (Malterud, 2003). Derudover skal der vurderes, om hvorvidt resultaterne har en gældende beskrivelse af, hvor den oprindelig blev taget ud fra. Ved udarbejdelsen af sammenfatningen, skal forskeren forholde sig loyal over for informanterne og deres udsagn. Med udgangspunkt i tekstkondenseringen og udvalgte citater skal der udformes en indholdsbeskrivelse ud fra hver kodegruppe, som fortæller, hvordan det udvalgte materiale belyser projektets problemformulering. Når hver kodegruppe har fået en indholdsbeskrivelse, skal forskeren gå tilbage til de meningsbærende enheder for at finde citater, der giver en illustration af det omtalte i teksten (Malterud, 2003). 4.4 Etiske overvejelser Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) tales der om fire områder inden for etiske retningslinjer: informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser og forskerens rolle. I dette projekt er der blevet gjort en række etiske overvejelser, som bl.a. dækker over ovenstående områder. De studerende er underlagt og forpligtet til at overholde juridiske retningslinjer, hvilket omhandler bl.a. tavshedspligt. De fortrolige oplysninger samt optagelser på diktafon opbevares skjult og slettes efter projekt (Kjellström, 2014). Inden interviewene blev foretaget skulle informanternes samtykke indsamles på skrift. Disse blev udarbejdet til formålet (Bilag 7). Yderligere blev informanterne informeret om projektets formål samt deres ret til at trække sig når som helst under undersøgelsen. Informanterne er blevet anonymiserede og navngivet fiktive navne, da disse opgav personlige informationer (Kjellström, 2014). Den interviewede kan forføres til at fortælle mere om sig selv end ønsket (Fog, 2005). Dette beskriver Fog (2005) som den trojanske hest, hvilket bringer forskeren ind bag den interviewedes grænser. Derfor opstår der nogle etiske spørgsmål forbundet ved at anvende samtalen som et middel. Der eksisterer en asymmetrisk magtrelation forbundet ved at interviewe, hvor forskeren har et ansvar i at benytte sig af egen erfaring, viden, Side 29 af 86

31 ærlighed og retfærdighed til at træffe valg undervejs i interviewet, der tager hensyn til både de etiske retningslinjer og indsamling af empiri (Fog, 2005; Kvale & Brinkmann, 2009). Fra et ergoterapeutisk perspektiv beskrives der tre typer af etik, hvoraf situationsetik vil blive beskrevet nærmere i det følgende (Mathiasson & Morville, 2013). Hvor etik indtil videre er blevet beskrevet som henholdsvis retningslinjer og juridiske anliggender omhandler situationsetik menneskets samvittighed. Mathiasson og Morville (2013) pointerer, at det enkelte menneskes autonomi og selvbestemmelse skal respekteres. Denne form for etik har fokus i medmenneskelighed og kan under et interview komme til udtryk ved bl.a. at udvise anerkendelse og oprigtig interesse i informantens fortællinger. Dette blev efterlevet i udførelsen af interviewene ved at udvise engagement, have øjenkontakt, humor samt via åbent kropssprog. 5. Teori I dette afsnit beskrives den teoretiske baggrund, der ligger til grund for analysen af det indsamlede data. MOHO 10 anvendes i relation til at forstå og forklare plejehjemsbeboernes personlige faktorers betydning for deres engagement for deltagelse i sociale aktiviteter. Modellen indeholder en række forskellige dimensioner og begreber, hvoraf de mest relevante 11 udpeges og beskrives. Der tages udgangspunkt i WHO s ICF (2016) og Edgar Scheins (1994) teori 12 i forhold til at beskrive de omgivelsesmæssige faktorer. 5.1 MOHO MOHO fordrer en tilgang inden for ergoterapi, der ansporer til klientcentrering. Den beskriver hvilke udfordringer, der findes i dagligdagens aktivitetsudøvelse ved ikke udelukkende at kigge på de motoriske, kognitive og sensoriske hæmninger. Modellen belyser, hvad der ligger til grund for valg af aktiviteter (motivation), og hvordan og hvad vi 10 Modellen for menneskelig aktivitet, formuleret af Gary Kielhofner er en ergoterapeutisk begrebsmodel. 11 Kielhofner (2010b) tillægger omgivelserne betydelig indvirkning, da de konstant påvirker mennesket og aktivitet, men dette aspekt af MOHO behandles ikke yderligere, da Kielhofners beskrivelse ikke forekommer tilstrækkelig ift. at belyse opgavens problemformulering. 12 Artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser. Side 30 af 86

32 gør for at vedligeholde en positiv involvering i livsroller og rutiner. Herudover beskrives færdigheder i udøvelse af livsopgaver og indflydelsen fra omverdenen, fysisk og socialt (Kielhofner, 2010a). Modellens fokus er placeret på individets deltagelse og adaptation i livsaktiviteter. Kielhofner har igennem hans undersøgelser, gjort sig observationer, der har udmøntet sig i tre kernepunkter, der indkredser individets aktivitetsudøvelse: En persons karakteristika og de eksterne omgivelser er knyttet sammen i en dynamisk helhed. Aktivitet afspejler påvirkningen fra både personens karakteristika og omgivelserne. En persons indre karakteristika (dvs. kapaciteter, motiver, og udøvelsesmønstre) vedligeholdes og ændres gennem engagement i aktiviteter. (Kielhofner, 2010a, s.161) Heraf kan udledes, at et individs selvforståelse skabes i et samspil mellem ydre faktorer samt egne værdier og interesser. Hvis der opstår en ubalance eller uoverensstemmelse mellem disse faktorer, vil individet være nødsaget til at tilpasse sig for at kunne genskabe en balance. Kielhofner (2010b) beskriver mennesker som bestående af tre sammenhængende komponenter; vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Deltagelse i aktiviteter medfører en aktivitetsadaptation, hvorved en aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence opbygges og fastholdes. I det følgende redegøres for disse begreber separat samt hvordan de indbyrdes er forbundet Vilje Mennesket har en universel trang til handling (Kielhofner, 2010b). Bevæggrunde for valg af handling betegnes under begrebet vilje som de tanker og følelser, der motiverer til aktivitet. Disse tanker og følelser vedrører spørgsmål omkring, hvorvidt en given aktivitet kan udføres effektivt og tillægges værdi, der gør den interessant at bruge tid på. Derudover indgår de følelser, der erfares og forbindes med aktiviteter ligeledes i vurderingen af om en aktivitet vælges til eller fra. Følelse af handleevne samt værdier og interesser er med andre ord afgørende for valg af aktiviteter. Over tid vil et individs viljemæssige tanker og følelser ændre sig efterhånden som nye oplevelser erfares og fortolkes. Hvordan fremtidige aktiviteter og situationer foregribes har ligeledes betydning for aktivitetsvalg og udviklingen af viljen. Viljen kan ses som et mønster af tanker og Side 31 af 86

33 følelser, der i en konstant proces bidrager til motivation for handling, der på ny sættes i forbindelse med bestemte tanker og følelser for herved at fungere som motivation for fremtidige valg af aktiviteter (Kielhofner, 2010b) Vanedannelse Vanedannelse betegner, hvordan mennesket gennem halvautomatisk adfærd organiserer aktivitet i mønstre eller rutiner (Kielhofner, 2010b). Udviklingen af vaner skabes ved gentagelse af adfærdsmønstre i bestemte tidsmæssige, fysiske og sociokulturelle sammenhænge. Disse mønstre og rutiner består af handlinger, der udføres ubevidst og uden behov for overvejelse. De internaliserede vaner afspejles endvidere i, hvilke roller et individ identificerer sig med. Vanedannelse er en vigtig del af at kunne begå sig i forskellige sammenhænge, da fortrolighed og genkendelighed er en vigtig del af at kunne få en hverdag til at hænge sammen (Kielhofner, 2010a). Rollen som plejehjemsbeboer eller bedsteforælder knyttes med hver deres sæt af holdninger og adfærdsmønstre, der i høj grad skabes i samspil med omgivelsernes forventninger til den bestemte rolle (Kielhofner, 2010b). Internalisering af en rolle kræver at handlinger og mønstre over tilstrækkelig tid indarbejdes ved at handle i overensstemmelse med forventningerne fra omgivelserne (Kielhofner, 2010b) Udøvelseskapacitet Udøvelseskapacitetsbegrebet indebærer to aspekter: de objektive fysiske og mentale komponenter, der sætter en person i stand til at udføre handlinger kompetent samt den subjektive oplevelse af samme kapacitet (Kielhofner, 2010b). Den objektive udøvelseskapacitet kan måles og forklares ud fra forskellige praksismodeller og undersøgelsesredskaber, hvorimod den subjektive oplevelse omhandler den levede krop og oplevelsen af at udføre en handling. Dette perspektiv på udøvelseskapacitet tager afsæt i en fænomenologisk tilgang, hvor udførelsen af en handling må beskrives ud fra udøverens synsvinkel, og da en handling ikke opleves objektivt men indefra, så er den subjektive oplevelse nødvendig at skildre for til fulde at kunne beskrive udøvelseskapaciteten (Kielhofner, 2010b). Side 32 af 86

34 5.1.4 Aktivitetsidentitet, aktivitetskompetence og aktivitetsadaptation Aktivitetsidentitet udgør en sammensat følelse af identitet opbygget via aktivitetsdeltagelse livet igennem (Kielhofner, 2010b). De føromtalte tre komponenter af mennesket indgår i denne selvdefinition, hvorfor aktivitetsidentiteten kan ses som summen af de hidtidige livserfaringer, hvem man har været, og hvilken fremtid man stræber efter. Deltagelse i aktiviteter er med til at skabe og opretholde aktivitetsidentiteten. Aktivitetskompetence betegner, hvorledes individet gennem deltagelse i aktiviteter afspejler og fastholder aktivitetsidentiteten. Udviklingen af aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence defineres som aktivitetsadaptation, hvilken omhandler, hvorledes aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence tilpasses som reaktion på omgivelserne. Ubalance mellem aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence, opstået som følge af f.eks. fysisk funktionsnedsættelse, kan være en trussel mod vellykket aktivitetsadaptation, og det kan derfor være nødvendigt at genopbygge en ny aktivitetsidentitet pga. mistrivsel, såfremt individet ikke er i stand til at fastholde aktivitetsidentiteten (Kielhofner, 2010b). 5.2 Scheins organisationsteori Edgar Schein har beskrevet tre niveauer: Artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser (Schein, 1994). Niveauet artefakter omhandler overfladen, som er de synlige fænomener 13. Disse er lette at observere, hvor betydningen derimod kan være vanskelig at tyde. Skueværdier dækker over organisationens værdier, som kan udtrykkes i et sæt af normer og regler. Ved at nedskrive et værdigrundlag i organisationen, synliggøres værdierne hos denne. Ifølge Schein (1994) kan man i dette bevidste niveau forudsige meget af den adfærd, som er observerbar på niveauet artefakt. Indholdet i dette niveau kan bidrage til at bringe en gruppe sammen, da formålet er en slags fælles identitet. I det sidste og dybeste niveau findes de grundlæggende antagelser. Det omhandler det ubevidste, tanker og følelser. De grundlæggende antagelser er de værdier, som kulturen repræsenterer, og er så integreret i en organisations kultur, at det er vanskeligt at identificere af den enkelte. Det vil imidlertid også være en udfordring at ændre eller påvirke noget på dette niveau, da det netop er det ubevidste, det omhandler (Schein, 1994). 13 Som kan ses, høres og føles f.eks. arkitektur, det fysiske miljø, påklædning, sprog, teknologi, følelsesmæssige udfoldelser, historier om organisationen, observerbare ritualer og ceremonier. Side 33 af 86

35 5.3 ICF ICF kan anvendes som flere værktøjer. I projektet anvendes det som et forskningsværktøj, eftersom det belyser omgivelsesfaktorers betydning, livskvalitet og måling af effekt, hvilket der heri tages udgangspunkt i (Schiøler, 2003). Omgivelsesfaktorerne omfatter de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, som kan have enten en positiv eller negativ indflydelse på menneskets deltagelse, på udførelsen af aktiviteter eller på dets kropsfunktioner og anatomi. Disse indgår i klassifikationen med et fokus på to niveauer: Tabel 5. ICF Der indgår et samspil mellem omgivelsesfaktorerne, kropsfunktioner og anatomi samt aktiviteter og deltagelse. En funktionsevnenedsættelse forekommer af et samspil mellem det enkelte menneskes helbredstilstand, omgivelser og personlige faktorer. Forskellige omgivelser kan her have vidt forskellig betydning for den enkelte. Det er omgivelser med fremmende ordninger og uden fremmende ordninger, hvilket kan påvirke den enkeltes udførelse ved enten at begrænse eller øge den (Schiøler, 2003). Side 34 af 86

36 6. Analyse 6.1 Præsentation af informanter Tabel 6. Præsentation af informanter 6.2 Helhedsindtryk Hvert gruppemedlem læste hvert de transskriberede tekster igennem og fandt individuelle temaer, som er udformet med udgangspunkt i projektets problemformulering. Dette med henblik på at opnå et helhedsindtryk. Der blev i gruppen præsenteret temaer, som var Side 35 af 86

37 gennemgående i flere tekster. Af relevans ift. projektet, blev der i samarbejde udvalgt følgende temaer: 6.3 Meningsbærende enheder I gruppen blev irrelevant tekst skilt fra relevant tekst, hvor herefter en systematisk gennemgang af materialet blev udført for at identificere de meningsbærende enheder, som havde relation til temaerne fra trin et. Det forekom, at udvalgte meningsbærende enheder kunne placeres under flere temaer, hvilket gjorde, at disse blev omformuleret til nye kodegrupper. Følgende tabel viser kodegrupper på baggrund af førnævnte temaer: Tabel 7. Fra temaer til kodegrupper Side 36 af 86

38 For at sikre, at indholdet af de meningsbærende enheder var inddraget i de nye kodegrupper, blev der efterfølgende vendt tilbage til disse. 6.4 Kondensering og sammenfatning I dette trin blev indholdet i de meningsbærende enheder kondenseret og sorteret under de nye udarbejdede kodegrupper (Tabel 8). Gruppen oplevede, at en af kodegrupperne havde for få meningsbærende enheder, hvilket betød, at denne blev placeret under en anden kodegruppe. Efterfølgende blev der arbejdet videre med kodegrupperne som enhed. Stikord med relation til problemformuleringen blev udvalgt og dannede subgrupper, som efter blev brugt som analyseenhed. Ud fra subgrupperne formulerede gruppen kunstige citater, som består af konkret indhold fra de meningsbærende enheder. Disse kaldet indholdsbeskrivelse. Dette med henblik på at lave en sammenfatning af informanternes udsagn. Derudover blev tekstbidderne rekonstrueret og vurderet, om resultaterne havde en gældende beskrivelse. Tabel 8. Fra kodegrupper til subgrupper 6.5 Kunstige citater I følgende afsnit vil kunstige citater, som tager afsæt i de udarbejdede subgrupper, blive præsenteret. Ifølge Malterud (2003) skal sammenfatningen genfortælles på en måde, der forholder sig loyal over for informanterne. Side 37 af 86

39 6.5.1 Relationer Kendetegn ved positiv relation Jeg oplever, at personalet behandler mig med respekt. De tager sig tid til at snakke med mig og taler til mig, som en almindelig person. De er hjælpsomme og vi har god kontakt til hinanden. Jeg ønsker, at det er den samme person, som kommer ind til mig hver morgen, fordi så kender man bare hinanden, og så er kommunikationen bedre. Jeg har som regel god kontakt til de andre beboere og vi taler sammen ved bordet, når vi spiser. Indholdsbeskrivelse Når der tales om relationer fremhæver informanterne, at en god relation består af gensidig respekt for hinanden og en god kontakt, hvilken er kendetegnet ved, at der tales til hinanden som ligestillede individer. Endvidere mener beboerne, at personalet er hjælpsomme. For at styrke kommunikationen mellem personale og beboer bør det være det samme personale, beboerne møder i dagligdagen. Dette vil øge muligheden for at knytte et tættere bånd til hinanden, hvilket er befordrende for plejepersonalets mulighed for at engagere plejehjemsbeboerne til sociale aktiviteter. Analyse af kendetegn ved positiv relation Informanterne er påvirket af deres omgivelser, hvilket har betydning for deres aktivitetsudøvelse og aktivitetsdeltagelse, særligt når de får en ny rolle som plejehjemsbeboer. Visse aktiviteter, skal beboerne nu have hjælp til af plejepersonalet, og dette har endvidere indflydelse på deres eksisterende roller, hvilket påvirker deres aktivitetsidentitet. Beboerne har behov for at blive tiltalt almindeligt af plejepersonalet, som Allan beskriver: De (personalet) taler almindeligt til mig. Dertil supplerer Bent: Ja, fordi vi siger du til hinanden lige så snart, der kommer en ny (ansat). Og det gør der rimelig ofte, ikke? Og så starter vi med det samme med at sige du til hinanden. Ikke noget med, at nogle skal være højere eller lavere end den anden. Bent udtrykker hvorfor han synes, forholdet til plejepersonalet er godt: ( ) de der, der plejer os, de er altid meget hjælpsomme, hvis der er noget. De hjælper næsten med alt, næsten med alt. Side 38 af 86

40 Der udtrykkes, at genkendelighed i form af fast plejepersonale vil skabe forudsigelighed. Dertil fremhæver Lotte: Det ville være rart, at det var den samme (plejepersonale), der kom hver gang. Dette kan beskrives med internaliserede vaner, som er nødvendige for beboerne at have til at få hverdagen til at hænge sammen. Beboerne spenderer meget tid sammen med hinanden hver dag, og det er derfor vigtigt, at de har en god relation til hinanden. Allan oplever sig selv som værende et socialt anlagt menneske og ( ) jeg vil gerne være sammen med andre (beboere). Bent oplever således: ( ) jeg kommer godt ud af det med alle sammen (beboere). Hvordan man taler til hinanden tillægges stor betydning og værdi for både Allan og Bent. Endvidere kan det tolkes, at Lottes behov for genkendelighed i hverdagen i form at samme plejepersonale har betydning for om relationen mellem hende og plejepersonale er godt. Kendetegn ved negativ relation Jeg oplever, at kontakten er overfladisk, da vi blot snakker om vind og vejr, som var det en fremmed, man mødte på gaden. Det er forskelligt personale, der kommer ind til mig fra dag til dag. De taler ofte privat med hinanden, mens de er inde hos mig. Nogle gange oplever jeg, at jeg venter i lang tid på, at personalet kommer ind til mig og hjælper, hvilket til tider er svært. Jeg oplever, at vi nogle gange mundhugges ved middagsbordet. Det er ikke ofte, at beboerne lægger op til snak og emner bliver hurtigt uddebatteret og så er der tavshed igen. Indholdsbeskrivelse En beboer understreger, at kontakten til personalet er overfladisk, og at der kommer forskelligt personale ind til hende fra dag til dag. Til tider føler beboerne, at personalet ikke imødekommer dem, da de kan have private samtaler, hvor de ikke inddrager beboeren. Anerkendelse er vigtigt. Beboerne skal føle sig set og hørt, hvis en god relation til deres plejere skal knyttes. Derudover oplever beboerne, at den negative relation kan optræde ved middagsbordet blandt andre beboere, da der ofte ikke lægges op til snak, hvilket har indflydelse på den sociale interaktion. Beboere er udfordret i at danne relationer til hinanden og har brug for, at personalet støtter beboerne til social interaktion. Side 39 af 86

41 Analyse kendetegn ved negativ relation Det opleves tilsyneladende, at kontakten til plejepersonalet er for overfladisk. Lotte udtrykker sig således: Sådan som man møder en vildt fremmed på gaden. Hun føler sig ikke anerkendt og har ikke en positiv oplevelse ved rollen som plejehjemsbeboer, da plejepersonalet taler om private anliggender foran hende: Tværtimod, så synes jeg de snakker lidt for meget privat. Yderligere uddyber Lotte sig således: ( ) og de har travlt med at snakke om deres egne ting og sådan. Det synes jeg, de skal gøre privat. Hvordan Lotte ønsker at forholdet skal være udtrykkes i forudsigelighed samt genkendelighed mht. at have fast plejepersonale: Det ville være rart, at det var den samme, der kom hver gang. De internaliserede vaner har betydning for, at denne beboer kan trives. Føler beboerne ikke, at der er genkendelighed og forudsigelighed i hverdagen, i form af samme plejepersonale, kan det medføre en ubalance i aktivitetsidentitet samt aktivitetskompetence. Endvidere kan dette have indflydelse på deres aktivitetsadaptation. Selvom beboerne sidder i fællesstuen og spiser sammen hver dag oplever hverken Bent eller Lotte, at de er særligt sociale. Der ytres ikke mange ord og beboerne har en udfordring i at starte samtaler. Lotte oplevert: Nårh, så sidder vi, og der bliver ikke sagt et ord, og så er der jo ikke meget ved det (griner), så kunne vi jo ligeså godt sidde hernede, for der kan vi også godt sidde en hel dag uden, der bliver sagt ret mange ord. Hertil supplerer Bent: Der sidder vi som regel ved bordet og taler sammen, hvad vi har lavet. Vi har alle sammen lavet det samme, så det er rimelig let. Ja ( ). Så når klokken er 8 stykker, så alle sammen render ind og styrter til hjem. Det her er mit hjem, det kalder vi hjem jo. Og så alle styrter hjem Beskæftigelse Beboernes dagligdag Personalet hjælper mig med at udføre morgenplejen for, at jeg kan komme ud og spise morgenmad. Jeg deltager nogle gange i aktiviteterne nede i aktivitetscenteret, men meget Side 40 af 86

42 af min tid går med, at jeg opholder mig på afdelingen, hvor der ikke foregår særligt meget i løbet af dagen. Der tuller jeg for det meste rundt for mig selv, og gør hvad jeg har lyst til. Jeg oplever, at det er rart, at der er aktiviteter i hverdagen såsom gudstjenester, foredrag, stolegymnastik, fællessang, busture, gåture, banko, dansearrangementer, men føler til tider, at der ikke er nok aktiviteter at beskæftige mig, og det er især i weekenden. Vi spiser frokost sammen i fællesstuen. Bagefter går de fleste hver til sit ind på egne stuer, og så sidder jeg ofte tilbage i fællesstuen som den eneste og ser TV. Indholdsbeskrivelse Dagligdagen for beboerne på plejehjemmet består mestendels af rutiner. De vækkes af plejepersonalet, hvis dette er aftalt. Herefter foregår morgenrutiner med personlig pleje og spisning i fællesstuen, hvorefter nogle beboere i løbet af ugen deltager frivilligt i aktiviteter i det tilstødende aktivitetscenter, mens andre bruger tiden på afdelingen. Der er vid forskel i, hvor meget beboerne deltager i aktiviteterne på aktivitetscenteret, men dem der deltager oplever afbrækket fra afdelingen som en positiv adspredelse. Dagen på afdelingen er stille, og der arrangeres kun sjældent aktiviteter på selve afdelingen. Antallet af beboere, der har tendens til at isolere sig på deres egne stuer, overskygger antallet af beboere, der på eget initiativ anvender fællesområderne. Beboernes udsagn beretter om en hverdag på plejehjemmet, hvor beboerne bruger en stærkt overvejende del af tiden i deres eget selskab uden kontakt til hverken andre beboere eller personale. Analyse af beboernes dagligdag Beboerne har hver især deres præferencer til, hvad de ønsker at lave på plejehjemmet. Nogle beboere vælger at være i eget selskab, hvor andre vælger at deltage i sociale aktiviteter, da de på den måde føler sig beskæftiget. Allan giver udtryk for, at han så vidt muligt forsøger at deltage i samtlige sociale aktiviteter, da det har betydning for ham, eftersom han er en social anlagt person. Han udtrykker: Ja, det er jeg, det med at være alene Jeg vil gerne være sammen med andre. Allans tilstræben i at deltage i plejehjemmets sociale aktiviteter: ( ) Næsten hver dag med ( ) er jeg til foredrag kan tilknyttes begrebet vilje. Begrebet indeholder de tanker og følelser ethvert menneske har, som motiverer til aktivitet. Da Allan giver udtryk for hans sociale anlagte væsen, ( ) Når der er fester og sådan. Selvom man sidder i en stol, kan man jo alligevel lave noget. må det antages, at han også tidligere var en person, der satte pris på at socialisere sig med andre mennesker. Derudover var Allan også en aktiv person, og mener stadig, at det er vigtigt at være i Side 41 af 86

43 bevægelse. At danse Jeg synes, at det er godt og man kommer ud og rører benene. Derfor har det stor betydning for ham at deltage i de sociale aktiviteter på plejehjemmet, da det tilgodeser hans aktivitetsidentitet. Selvom Bent deltager i samtlige aktiviteter, har han ikke følelsen af at være beskæftiget: Der ikke noget at lave, altså. Vi laver som regel noget hver dag og hende der Anita, hun sørger for, at vi har noget at lave. Stolegymnastik og alle sådanne ting. Hertil inddrages også aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence. Før i tiden plejede han at holde sig beskæftiget med sin have, hvilket for ham var tilfredsstillende at udføre. Der lavede jeg altid min have ( ). Det gik sådan set meget godt. Det er svært at lave et eller andet. Hver aktivitetsidentitet består af forskellige værdier afhængig af personen. Da Allan er en social anlagt person, oplever han tilfredsstillelse ved at deltage i de sociale aktiviteter, der udbydes på plejehjemmet. Bent, oplever det ikke på samme vis, da disse sociale aktiviteter ikke stemmer overens med hans aktivitetsidentitet. Personalets dagligdag Jeg synes, at der igennem arbejdsdagen er en god struktur, men jeg oplever også, at det typisk er om morgenen, der er travlt med morgenplejen. Vi skal nå at gøre beboerne klar, da der foregår en masse ting igennem dagen. Vi skal sørge for, at de er klar og kommer afsted til fx aktiviteter i aktivitetscenteret, genoptræning, læge osv. Vi giver os tid til at tale med beboerne i 5 minutter, hvis de har behov for det, men beboerne forstår godt, at vi har travlt og skal videre. Jeg bruger nok 1-2 timer dagligt sammen med hver af mine beboere. Vi holder ikke pauser, vi er altid sammen med beboerne og spiser også sammen med dem. Hen ad eftermiddagen og aftenen er der mere tid, hvor vi eventuelt ser en gammel dansk film sammen med beboerne. Indholdsbeskrivelse Personalet fremhæver, at en typisk arbejdsdag er præget af travlhed om morgenen. Det er om morgenen plejepersonalet skal hjælpe beboerne med morgenplejen, hvor de klargør dem til dagen, og hvis de eventuelt har aftaler eller aktiviteter i løbet af dagen. Hvis beboerne har behov for at tale med nogen, prioriterer personalet tid til at gøre dette. Men personalet synes også, at beboerne udviser forståelse for, at de har travlt. Side 42 af 86

44 Personalet er altid sammen med beboerne. Analyse af personalets dagligdag Ud fra Schein (1994) tages der udgangspunkt i skueværdier. Plejepersonalet giver udtryk for, at de ikke tager pauser, netop for at bruge tid med beboerne. Dorthe udtrykker det således: Personalet har ikke noget pause. Vi er altid sammen med beboerne. Vi spiser også morgenmad og drikker kaffe sammen med dem. Vi spiser frokost med dem og vi er som sagt alle sammen ude i dagligstuen. Desuden fremhæver Dorthe, at hun bruger en-to timer pr. beboer: ( ) det er svært at sige, men alt fra en time til lidt flere. Da det interviewede plejepersonale ikke kendte til plejehjemmets værdigrundlag og målsætninger, må det antages at ovenstående efterleves efter kulturens normer og værdier. Yrsa fortæller, at nyansat plejepersonale kun til tider får en præsentation af stedet afhængig af ansættelsesperioden. ( ) du får sådan en præsentationsrunde, hvor man alt efter om du starter midt i en ferieperiode eller, hvad du gør, for så er der mindre tid til sådan nogle ting, så er det mere det mest praktiske. Dette betyder, at noget af plejepersonalet ikke er blevet præsenteret for plejepersonalets værdigrundlag og målsætninger, men blot de praktiske ting, der skal udføres hos beboeren. Hvorfor Dorthe og andet plejepersonalet vælger at gøre som de gør, er derfor nødvendigvis ikke på baggrund af egen opfattelse af plejehjemmets værdigrundlag og målsætninger, men blot en afspejling af organisationens kultur. Personalet kan til tider have travlt ved morgenplejen, da nogle beboere skal nå eventuelle aktiviteter eller aftaler, hvilket gør, at der ikke altid er tid til den enkelte beboere: Ja, selvom det er så kort tid, men de ved det godt, at vi også har travlt, så de accepterer det, når vi er nødt til at gå ( ). Selvom beboerne udviser forståelse over for plejepersonalet, kan beboerne stadig føle sig ensomme og i et mindre omfang anerkendt. Janne har kunne fornemme det og beskriver det således: Man kan godt mærke, at de er ensomme, nogle af dem. De vil gerne snakke. Side 43 af 86

45 6.5.3 Engagement i sociale aktiviteter Beboernes engagement i sociale aktiviteter Jeg prøver at deltage i de aktiviteter, der interesserer mig. Det gør jeg, fordi jeg er et socialt anlagt menneske, jeg gør det for at komme ud og se andre mennesker og steder. Hvor meget jeg deltager afhænger også af, hvor ofte jeg får besøg af pårørende og familie. Jeg oplever, at de andre beboere holder sig tilbage og takker nej til at deltage i aktiviteter nærmest per automatik. Det er en vane for dem. Der er nogle af de andre, de sidder hele dagen i den samme stol. Og laver ikke en dyt overhovedet. Når jeg ikke deltager i sociale aktiviteter med de andre beboere skyldes det til dels begrænsninger i min kropslige formåen, men til tider har jeg også en frygt for at dumme mig. Jeg er gammel og syg, så jeg kan ikke deltage i aktiviteter, som de yngre kan, og jeg vil ikke gøre mig selv til grin over for de andre. Når vi spiller spil kan jeg være nervøs for at sige noget forkert, fordi de andre griner, hvis man dummer sig. Hvis jeg keder mig, er det min egen skyld. Indholdsbeskrivelse Beboerne har delte meninger om at deltage i sociale aktiviteter. En af de ting, der gør, at en beboer deltager i sociale aktiviteter er, at han er et socialt anlagt menneske og prøver derfor så vidt muligt at medvirke i de fleste aktiviteter. Han oplever, at andre beboere blot sidder i den samme stol hele dagen og ikke laver noget, hvilket han ikke ønsker. For nogle beboere er det en vane at takke nej til tilbud om sociale aktiviteter. Derudover gav hun udtryk for, at hun holder sig tilbage grundet sygdom og alderdom og frygter samtidig at dumme sig over for de andre beboere. En stor del af beboerne på plejehjem er ofte ramt af sygdom eller har nedsat funktionsevne grundet alderdom, hvilket kan have indflydelse på deres engagement i sociale aktiviteter. Analyse af beboernes engagement i sociale aktiviteter Plejehjemsbeboernes udsagn om deres engagement for deltagelse i sociale aktiviteter giver et indblik i, hvordan de opfatter sig selv, hvad der driver dem samt, hvad der hæmmer aktivitetsudøvelsen. Mennesker har forskellige værdier og interesser, der har betydning for viljen til at engagere sig, og plejehjemsbeboere er ikke anderledes. Hvorvidt en beboer erkender begrænsninger i funktionsevnen har betydning for, hvordan deres roller kan defineres. For nogle vil en plejehjemsbeboer måske være en syg eller ældre og svagelig fysisk svækket person, mens denne rolle for andre ikke indbefatter disse Side 44 af 86

46 egenskaber. Hvorvidt den enkelte beboer identificerer sig ud fra den ene eller anden definition har stor betydning for engagementet på grund af følelse af handleevne samt udøvelseskapacitet: Der er noget i vejen et eller andet sted (i kroppen) og (...) jeg følte mig for gammel til (at deltage i en aktivitet). Såfremt rollen som plejehjemsbeboer associeres med og tillægges negative egenskaber i form af sygdom eller funktionsnedsættelse, har det en indflydelse på engagementet for deltagelse, hvilket kommer til udtryk under interviewet med Lotte, der ofte vælger aktiviteter fra og i stedet opholder sig på eget værelse. Denne definition af rollen bevirker, at forventningerne til eget aktivitetsniveau nedsættes, hvorfor rollen indebærer en dimension af apati. Rollen internaliseres gennem et mønster af vaner og rutiner, hvor aktiviteter efterhånden fravælges uden forudgående overvejelse, hvorved rollen manifesteres. Tillægges rollen som plejehjemsbeboer derimod ikke denne egenskab, vil beboeren i betydeligt højere grad opsøge og deltage i sociale aktiviteter eksemplificeret ved Bent, der ikke definerer sig ud fra sin demensdiagnose: Alt, hvad der er, som de synes vi skal lave, dem laver jeg altid, fordi det er sjovt, synes jeg. Rollen som plejehjemsbeboer kan derfor defineres på vidt forskellige måder og have større eller mindre betydning for aktivitetsidentiteten. Hvorledes rollen defineres bliver afspejlet i engagement for deltagelse i sociale aktiviteter. Den negative følelse af handleevne er et centralt aspekt, når hæmmende faktorer ved engagement og aktivitetsudøvelse blandt plejehjemsbeboere skal skildres. Udover at komme til udtryk i aktivitetsniveauet lægger den en dæmper på til hvilken grad, der deltages, hvilket kan udledes fra følgende udsagn: Der er jo også mange lege, de (andre beboere) vil ikke være med til det, for det ( ) det er de for dumme til, og de ( ), de er bange for at dumme sig rent ud sagt. I forhold til at indgå i relationer og kommunikere med andre beboere peges der på, at; Der er ikke nogen, der sådan rigtigt har lyst til at lægge an til det, vi kan ikke komme i gang. Tilbage står et billede af, at beboerne ikke formår at tage de skridt, der skal til for at indgå i sociale aktiviteter og indbyrdes danne relationer pga. frygt for at fremstå utilstrækkelig. Det tyder på, at en ubalance mellem aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence hæmmer engagement i sociale aktiviteter. Side 45 af 86

47 Hvordan personalet engagerer beboere i sociale aktiviteter Først og fremmest er det vigtigt at skabe tryghed. Beboerne skal være trygge før, at man prøver at få dem til at deltage i sociale aktiviteter. Trygheden skaber jeg ved gentagelser og genkendelighed. På den måde opbygger jeg en tillid, og jeg ser netop en gensidig tillid som værende væsentlig, hvis man skal have en chance for at engagere beboerne. Jeg kender beboerne og deres livshistorie. Den viden tager jeg udgangspunkt i, når jeg tilbyder aktiviteter eller forsøger at få en beboer, der har tendens til at trække sig, til at deltage i nogle sociale aktiviteter. Nogle gange, forsøger jeg at motivere dem til at tage afsted til en aktivitet, selvom de er afvisende. Så lytter jeg til, hvorfor de ikke vil deltage. Sommetider følger jeg beboerne afsted, hvis de har behov for dette. Indholdsbeskrivelse Ifølge personalet er det vigtigt at skabe tryghed og tillid blandt beboerne for at have mulighed for at øge engagementet for deltagelse i sociale aktiviteter. Der understreges, at tryghed skabes gennem gentagelser og genkendelighed. Har beboerne ikke lyst til at deltage i sociale aktiviteter, går personalet ind og lytter til hvorfor, de ikke ønsker at deltage. Et personale fremhæver, hun kender beboerne og deres livshistorie og det er denne viden, hun tager udgangspunkt i, når hun tilbyder beboerne aktiviteter. Personalet følger gerne beboerne afsted til aktiviteter såfremt de ønsker det. Analyse af personalets engagement af beboere i sociale aktiviteter Plejepersonalets holdninger ligger til grund for deres handlinger (WHO, 2001). Anvendes Scheins organisationsteoretiske perspektiv (1994) gør nogle grundlæggende antagelser sig gældende på tværs af personalegruppen, som kommer til udtryk i deres artefakter. Nedenfor opstilles disse antagelser med dertilhørende artefakter: 1) Deltagelse i sociale aktiviteter er vigtigt for plejehjemsbeboere. Der tilbydes aktiviteter. 2) En person er engageret i at deltage i aktiviteter, der ligger inden for deres interesseområde. Viden om personen og dennes liv/interesser anvendes, når der forsøges engageret til social aktivitet. 3) Tryghed og tillid er grundstenene for deltagelse i sociale aktiviteter. Er disse ikke solide engagerer plejehjemsbeboere sig ikke i aktiviteter. Side 46 af 86

48 Gentagelser skaber forudsigelighed og dermed tryghed. Dagen bliver indrettet efter bestemt skabelon, så den er forudsigelig for plejehjemsbeboeren. Herudover følges beboere på vej, hvis de skal deltage i aktiviteter andre steder end på afdelingen. 4) Plejehjemsbeboeres meninger og ønsker skal anerkendes og respekteres. Plejehjemspersonalet stræber efter at tage sig tid til at lytte til, hvad beboerne har at sige. De grundlæggende antagelser, der udtrykkes i det ovenstående er baseret på interviews med plejepersonalet. Det kan imidlertid diskuteres, hvorvidt udsagnene er udtryk for grundlæggende antagelser eller uskrevne skueværdier, der er en præsentation af, hvordan virkeligheden burde se ud, fremfor hvordan virkeligheden udspiller sig i konkrete handlinger. For at få indblik heri anvendes plejehjemsbeboernes udsagn mhp. at få et andet perspektiv på virkeligheden. Dette perspektiv bliver i det følgende sammenlignet med den fremstilling af artefakter, der kom til udtryk i ovenstående. Tabel 9. Personalets engagement af beboerne Af sammenligningen kan der udledes, at plejepersonalets udsagn kun til nogen grad Side 47 af 86

49 stemmer overens med beboernes oplevelser. Hvad der af interviewene betegnes som grundlæggende antagelser må af denne grund til dels anskues som skueværdier, da de ikke videreføres til konkrete handlinger. Dermed fortæller plejepersonalets udsagn ikke den fulde sandhed Værdier Skueværdier Fokus på den enkelte beboers behov og udvikling er vigtigt. Derfor holder vi ugentligt et møde, hvor to beboere udvælges som genstand for diskussion om, hvordan de bedre kan hjælpes. Personalet hjælper hinanden, hvis der er behov for det. Vi skifter sommetider beboere i weekenden, da det kan være udfordrende at have de samme tunge beboere hver dag. Vi skal udvise respekt over for hinanden. Vi kender ikke til værdigrundlaget og målsætningen på arbejdspladsen, men der ligger en personalehåndbog, som man kan slå op i, hvis man er i tvivl om noget. Indholdsbeskrivelse Der er en kultur på arbejdspladsen, hvor det er i orden at erkende, at der til tider kan være behov for rotation pga. forskel i arbejdsbyrden forbundet med ansvaret for at tage hensyn til forskellige plejehjemsbeboeres behov. Personalet oplever, at de udviser respekt over for hinanden og hjælper hinanden. Plejepersonalet påpeger, at de ikke kender til arbejdspladsens værdigrundlag og målsætning, men opstår der tvivl om noget, findes der en personalehåndbog, de kan slå op i. Analyse af skueværdier I interviewene fremstår respekt og klientcentrering som en del af kulturens værdier. Respekt for hinanden forbindes bl.a. med deling af arbejdsbyrden, og at der er hjælp at hente fra kolleger, såfremt det skulle være nødvendigt: Nogle gange har man måske en beboer, og har haft beboeren fast i lang tid, som der måske er meget dement, som er meget mentalt krævende, og derfor så er det en fordel engang imellem, at så bytter man med en kollega. Det tyder på en vægtning af klientcentrering som værende en central værdi, at der Side 48 af 86

50 afholdes møder om enkelte beboere. Plejehjemmet som organisation har et sæt nedskrevne skueværdier i form af værdigrundlag og målsætning for såvel ansatte som beboere. Det interviewede plejepersonale havde ingen bekendtskab til plejehjemmets værdigrundlag og målsætninger. Yrsa beskriver, at nyt personale får en mindre præsentationsrunde og hun tager derimod udgangspunkt i kommunens målsætninger: ( ) X kommune går ind for medbestemmelse og medinddragelse og de ældre beboere skal have det godt, og bestemt også for hjælp til selvhjælp. Vi skal ikke tage tingene fra dem. Vi skal hjælpe der, hvor de ikke selv kan. Mange gange er det nemmere for os at gøre tingene, men så er det man tager dem fra beboeren. Da plejepersonalet ikke er bekendt med værdigrundlaget, er kulturens skueværdier i høj grad til forhandling og bestemmes af de ansatte. Tabel 10: Personalets værdier Grundlæggende antagelser Jeg skal opfylde mit ansvar som plejepersonale i at engagere beboerne til at deltage i sociale aktiviteter. Jeg går op i brugerinddragelse og respekterer derfor, hvis beboerne ikke har lyst til at deltage i sociale aktiviteter. Har beboerne behov for at snakke, tager jeg mig tid til at lytte til dem. Jeg har respekt for, at beboerne er forskellige mennesker med forskellige behov. Jeg tilsigter efter at beboerne klarer sig selv for at bibeholde deres nuværende funktioner, men jeg oplever nogle gange modstand fra min kolleger, når det skal implementeres. Det hænger nok sammen med, at vi er forskellige mennesker med forskellige holdninger til tingene. Indholdsbeskrivelse Personalet understreger, at det er deres ansvar at engagere beboere til at deltage i sociale aktiviteter, hvorfor der anvendes brugerinddragelse til at engagere beboerne. Der fremhæves, at det også skal respekteres, hvis beboernes ikke ønsker at deltage i sociale Side 49 af 86

51 aktiviteter. Personalet oplever, at de prioriterer at tale med beboerne og lytter til dem, når de har behov for det. Det understreges, at de respekterer, at beboerne er forskellige i deres behov. Personalet tilstræber efter at beboerne skal klare sig selv for at bibeholde deres nuværende funktioner, men det er forskelligt i hvor høj grad dette vægtes af personalet. Analyse af grundlæggende antagelser Det manglende kendskab til plejehjemmets værdigrundlag og målsætning medfører sandsynligvis, at plejepersonalet i højere grad omgås plejehjemsbeboerne med en forøget forskellighed i holdninger. Grundlæggende antagelser kan tolkes ud fra handlinger således som vist i tabel 11. Tabel 11: Analyse af grundlæggende antagelser 6.6 Resultater af analyse Plejepersonalet har ikke kendskab til plejehjemmets værdigrundlag og målsætninger, hvorfor deres holdninger og handlinger kan forstås ud fra deres normer og grundlæggende antagelser. Det kan imidlertid være vanskeligt at skelne mellem disse, og handlingerne må af den grund ses som konsekvensen af en kombination af de uskrevne værdier i kulturen som helhed og den enkeltes grundlæggende antagelser. Side 50 af 86

52 De holdninger plejepersonalet har præsenteret er ikke konsekvent de holdninger, der kommer til udtryk i, hvad beboerne oplever. Klientcentrering, tryghed og genkendelighed fremstår som centrale værdier af plejepersonalet, men disse afspejles ikke i handlingerne. Der konstateres en uoverensstemmelse mellem værdier og grundlæggende antagelser. Værdierne må derfor betegnes som værende skueværdier. Beboernes oplevelser er netop ikke sammenhængende med klientcentrering, da de undertiden ikke føler sig anerkendt. Anerkendelse og respekt er behov beboerne har, hvor disse er forbundet med at blive set og hørt samt at blive talt til som ligestillede. Beboerne oplever, at plejepersonalet taler hen over hovedet på dem omkring private anliggender. Yderligere oplever beboerne ej heller genkendelighed, da det er forskelligt plejepersonale, de er i kontakt med i løbet af dagen. Den enkelte beboer har behov for forudsigelighed og genkendelighed i form af fast plejepersonale. Modsigelsen mellem det, der siges og gøres bliver mere udtalt, når plejepersonalet bevidst vælger at aflaste hinanden ved at bytte beboere. Dette fordrer hverken klientcentrering eller genkendelighed. Den manglende sammenhæng mellem holdninger og handlinger kan afstedkomme, at plejepersonalets forsøg på at skabe potentiale for sociale aktiviteter bliver uorganiseret og usammenhængende. Livet på plejehjem består i det store hele af rutiner. Dagene forløber efter et fastlagt skema, men på trods af forudsigelighed er usikkerhed en betydelig del af hverdagen. Usikkerheden er såvel omgivelsesmæssigt betinget og et resultat af forstyrrelser i aktivitetsidentiteten. Spørgsmål om hvilken plejer beboerne møder en given dag er forbundet med forskel i måden, hvorpå de bliver behandlet. På trods af at dagen er struktureret, opleves der en uregelmæssighed bestående i, hvem af plejepersonalet dagens rutiner udføres sammen med. Desuden består usikkerheden i relationen til plejepersonalet og de andre beboere. Relationen beboerne imellem er udfordret, hvilket til dels kan tilskrives en usikkerhed på egen formåen, da følelsen af handleevne og den subjektive udøvelseskapacitet er præget af negative tanker. Dette bevirker, at nogle beboere afholder sig fra at deltage aktivt i sociale aktiviteter. Resultatet heraf er, at beboerne ofte ikke formår at danne relationer og venskaber. Hvordan beboerne forstår sig selv og deres situation virker til at have en betydelig indflydelse på deres engagement for deltagelse i sociale aktiviteter, og et negativt selvbillede medfører en cyklus, hvor negative tanker manifesteres gennem vaner og isolation. Side 51 af 86

53 7. Diskussion 7.1 Metode og teori Videnssøgning Kvaliteten af vores videnssøgning 14 kan bedømmes med udgangspunkt i til hvilken grad, problemformuleringens fokusområde er blevet belyst. Viden om hvorledes en videnssøgning gennemføres er blevet hentet fra kursus ved bibliotekar fra Professionshøjskolen Metropol. I et forsøg på at strukturere søgningen i henhold til problemformuleringen anvendtes PICo. Styrken herved har været, at fokusområdet og problemformuleringens aspekter har indgået i alle søgninger, men det kan diskuteres, hvorvidt søgningerne har været for brede, da modellens andet aspekt (phenomenon of Interest) ikke til fulde toner, hvad det er ved forståelsen af forholdet mellem plejepersonale og beboere, der ønskedes belyst. Det var problematisk at finde søgeord, der indfangede essensen af fokusområdet og problemformuleringen, hvilket til dels skyldes problemformuleringens sammensathed, men ligeledes kan der tilbagevises til PICo, der strukturerede søgningen samtidig med, at den grundet dens få aspekter begrænsede søgningen, da problemformuleringens kompleksitet ikke til fulde kunne udtrykkes i PICo s tre aspekter. Ulempen ved anvendelsen af modellen er, at dens aspekter er generelle, mens problemformuleringen er konkret. Som en generisk model skal den kunne anvendes ift. at indfange betydningen af mange forskellige typer af problemformuleringer. Resultatet heraf var, at der ved nogle søgninger var mange irrelevante artikler, der skulle frasorteres. Det fravalgtes at begrænse tidshorisonten for udgivelsen af artiklerne begrundet i Lindahl og Juhls (2016) tanker om søgning efter kvalitativ viden, der beskriver menneskers adfærd. Af deres kapitel fremgår det, at menneskelig adfærd ikke undergår væsentlig forandring over tid, hvorfor dette ikke bør være et parameter for, hvilke artikler, der kan inkluderes i en videnssøgning. I retrospekt kunne der argumenteres for det modsatte, da der unægteligt er forskel i kultur, og hvordan mennesker opfører sig nu kontra for 100 år siden, hvorimod forskellen i adfærd synes mindre signifikant, hvis tidshorisonten indskrænkes til ti eller tyve år. Filtrering af artikler vha. tidshorisont kunne have været en måde, hvorpå søgningen kunne indskrænkes, således at tiden, der pga. at projektet var en del af en uddannelse var tidsbegrænset, kunne være blevet anvendt optimalt. 14 Viden om hvorledes en videnssøgning gennemføres er blevet hentet fra kursus ved bibliotekar fra Professionshøjskolen Metropol. Side 52 af 86

54 7.1.2 Informanter Afdelingslederen på plejehjemmet var den ansvarlige for at finde informanter svarende til undersøgelsens kriterier. Den første kontakt til informanterne fandt sted, da interviewene skulle foregå. Om fremgangsmåden har været tilstrækkelig kan imidlertid diskuteres, da udvælgelsen ikke blev udført af gruppen. Desuden ville det have styrket undersøgelsens troværdighed, hvis det blev bekræftet, at beboerne levede op til inklusionskriterierne. Dette kunne være sket ved at etablere kontakt med informanterne inden interviewet. Det erfaredes under to ud af de tre udførte interviews med beboerne, at disses udtalelser til tider fremstod usammenhængende samt irrelevant ift. det adspurgte. Dette kan have haft betydning for den indsamlede empiri grundet troværdigheden og pålidelighed i informanternes udsagn. Omvendt kan det også afspejle virkeligheden på plejehjemmet samt være et udtryk for, at inklusionskriterierne var urealistiske. Inklusionskriterierne blev repræsenteret forskelligt af informanterne, hvilket er med til at sikre troværdigheden og verificerbarheden, da der anvendtes triangulering, hvor det undersøgte blev anskuet ud fra forskellige perspektiver i form af forskellige køn, aldre og livserfaringer (Wallengren & Henricson, 2014) Interviewguide Med udgangspunkt i Kvale & Brinkmann (2009) blev der udarbejdet en interviewguide samt interview med udgangspunkt i en overvejende fænomenologisk tilgang. Hvorledes der er blevet arbejdet ud fra dette afspejles i interviewguiden, der tager udgangspunkt i den enkelte interviewedes livsverden, hvor spørgsmålene lægger op til en åben besvarelse. Der arbejdes ud fra et fænomenologisk perspektiv, hvilket illustreres ved, at intervieweren ikke konkluderer på den interviewedes udsagn. Tværtimod forsøger intervieweren at stille uddybende samt opfølgende spørgsmål i et forsøg på at få beskrevet fænomenet adækvat, hvorved forforståelsen sættes i parentes. I gruppen blev der øvet i at stille spørgsmål til hinanden efterfulgt af opfølgende og uddybende spørgsmål for netop at træne denne evne Transskribering Der fastsattes retningslinjer for transskriberingen med henblik på at sikre en ensartet fremgangsmåde. Formålet med transskriberingen var, at transskriptionerne skulle være Side 53 af 86

55 objekt for analyse, hvorfor retningslinjerne bl.a. inkluderede regler for detaljegraden, der indebar at fyldord som eksempelvis øh blev udeladt for at gøre transskriberingen læsevenlig. Desuden noteredes reaktioner som grin og lav stemmeføring i parentes, da reaktioner på samtalen og situationen styrker læserens mulighed for indlevelse, derudover bidrog disse nuancer med en dybere forståelse af informanternes svar, der tilfører transskriptionen højere nøjagtighed og troværdighed. Interviewene blev transskriberet af intervieweren, hvilket muligvis har medført bias, der har betydning for undersøgelsens troværdighed og pålidelighed. Troværdigheden kunne være styrket ved at interview og transskribering ikke blev varetaget af den samme person, hvorved transskribenten sandsynligvis ville kunne opnå en højere grad af objektivitet i transskriptionen. Derudover ville det have skærpet troværdigheden yderligere havde interviewet været genstand for flere transskribenters uafhængige transskribering, hvilket ville kunne have bidraget med øget fokus på forskelle i transskriptionen. Dertil havde en måde, hvorpå misforståelser kunne være blevet identificeret, været at anvende member checking, hvor informanterne får mulighed for at læse og kommentere transskriptionerne, hvilket havde øget verificerbarheden og troværdigheden (Wallengren & Henricson, 2014) Analysemetode Kirsti Malteruds (2003) analysemetode giver analysen en stringent form ved at organisere den indsamlede empiri samt at strukturere resultaterne. Omvendt kan denne stringente form medføre, at gruppen kan miste en del af kreativiteten, hvilket kunne have formet andre væsentlige resultater. Gruppen udarbejdede kunstige citater med informanternes udsagn som udgangspunkt for at danne et fælles budskab. Ulempen ved dette kunne være, at den enkelte informants udsagn blev udeladt og forhindret i at træde i karakter. Gennem analysen blev der observeret, at samtlige af informanters udsagn var sammenlignelige, hvilket øger troværdigheden og endvidere styrker projektets resultater (Wallengren & Henricson, 2014) Udførelsen af pilotinterview Forinden projektets endelige forskningsinterviews, blev der foretaget et pilotinterview med en informant, der levede op til kriterierne. Informantens udsagn blev ikke inddraget i analysen. Pilotinterviewet blev foretaget for at afdække, om interviewguiden gav svar på problemformuleringen samt om spørgsmålene var letforståelige. Pilotinterviewet Side 54 af 86

56 bekræftede dette og gjorde endvidere intervieweren opmærksom på, at evnen til at stille opfølgende spørgsmål skulle forbedres. Desuden blev pilotinterviewet også foretaget for at intervieweren kunne opnå selvtillid til de endelige forskningsinterview Udførelsen af interview De første tre informanter bestod af plejepersonalet. De havde ikke modtaget yderligere information fra den afdelingsleder, hvorfor intervieweren måtte præsentere projektets emne og formål. Interviewene af plejepersonalet blev afholdt i et mødelokale med en forventning om, at der ikke ville opstå forstyrrelser. Der forekom forstyrrelser under interviewet i form af banken på døren. Det kan afbryde interviewet og have indflydelse på både intervieweren og informantens fokus. Dette var dog ikke en oplevelse gruppen havde. De tre næste informanter bestod af beboere, som ikke havde modtaget information om projektets emne og formål, hvorfor intervieweren måtte præsentere disse. Gruppen havde forinden gjort sig nogle refleksioner om, hvorvidt omgivelserne havde en betydning for informanternes udsagn. Blev interviewene afholdt i et mødelokale, hvor beboerne ikke befandt sig trygge kunne det muligvis have indflydelse på deres udsagn, hvorfor der blev aftalt, at interviewene skulle afholdes inde på beboernes stuer, så de befandt sig i trygge og vante omgivelser. Inden interviewenes påbegyndelse foregik samme procedure som ved plejepersonalet. Der blev erfaret, at det var en fordel, at alle gruppens medlemmer var tilstede under alle interviewene, da intervieweren til tider ikke havde mulighed for at følge interviewguidens struktur, eftersom beboerne havde tendens til at følge et sidespor. Den mulige manglende erfaring som interviewer og beboernes afvigelse fra det egentlig emne, kunne gøre det svært for intervieweren at stille opfølgende spørgsmål. Der havde medintervieweren og observatøren mulighed for at supplere intervieweren, hvilket gav større mulighed i opnåelsen af viden, som kunne afdække projektets problemformulering. En fordel var desuden også, at gruppen i samarbejde kunne reflektere over interviewets eventuelle mangler, hvilket kunne forbedres og tages videre til næste interview. Under interviewene blev der anvendt en fænomenologisk tilgang, hvor forforståelsen tilsidesættes i et forsøg på at møde informanten uden fordomme netop for at sikre en bedre forståelse af dem og deres livsverden. Side 55 af 86

57 7.2 Diskussion af teori og resultater Relationen mellem beboerne er udfordret, hvilket har indflydelse på deres engagement for deltagelse i sociale aktiviteter. Projektets resultater er sammenlignelige med Hougs (1997) undersøgelse på plejehjem i Norge, der påviser, at det sociale samvær blandt plejehjemsbeboere er begrænset. Det kan dermed tyde på, at plejehjemsbeboere generelt set kun i begrænset omfang interagerer med hinanden. Et studie viser, at plejepersonalet har en vigtig rolle i at skabe sociale relationer mellem beboerne samt mellem beboere og plejepersonale (Sainio & Hansebo, 2008) MOHO Kielhofners teori (2010b) har været relevant at anvende ift. belysningen af problemformuleringen, da den bidrager til en forståelse af hvorfor mennesker handler, som de gør. Dynamikken mellem begreberne kan imidlertid være vanskelig at gennemskue i praksis. Individet og dets bevæggrunde lader sig ikke til fulde indkredse af teoretiske rammer, fordi informanternes udsagn er genstand for fortolkning og forsøges indfanget ved forskerens begrebsliggørelse af virkeligheden. Det er essentielt, at de sociale aktiviteter tager afsæt i beboernes værdier og interesser for at tilgodese deres aktivitetsidentitet. Endvidere vil dette fremme deres motivation til at deltage i sociale aktiviteter. Projektet har påvist, at aktivitetsidentitet og følelse af handleevne påvirkes af omgivelserne og har betydning for deltagelse i sociale aktiviteter. Dette understøttes af et studie, som påviser, at plejepersonalets holdninger om ældre mennesker på plejehjem har en direkte indflydelse på, de ældres selvforståelse (Bergman, Eckerling, Golander, & Tomer, 1984). Et studie fra Norge bemærker, at plejehjemsbeboeres hverdag i høj grad indrettes efter personalets tid, hvilket gør dem afhængige af personalet (Houg, 1997). Beboerne vænner sig til rutinerne. De godtager, at det er normalt, at personalet har travlt, og at beboerne må vente på hjælp, hvilket kan medføre initiativløshed (Houg, 1997). Heraf kan udledes, at rutiner ikke udelukkende kan ses som værende befordrende for deltagelse i sociale aktiviteter, hvorfor projektets plejehjems fokus på tryghed og genkendelighed gennem rutiner kan ses som en hæmmende faktor for beboernes initiativ. Side 56 af 86

58 7.2.2 Organisationsteori Scheins (1994) organisationsteori har været med til at give projektet et sprog samt forståelsesramme til at anskue omgivelser ud fra. Scheins (1994) model (Bilag 9) har været udfordrende at anvende, fordi grænsen mellem de to nederste lag er vanskelig at gennemskue i praksis. Eksemplificeret ved plejepersonalets udsagn, der kan tolkes som udtryk for uskrevne regler i kulturen. Beboernes beskrivelse af plejepersonalets handlinger stemmer ikke overens med plejepersonalet udsagn, hvilket bidrager til forståelsen af plejepersonalets holdninger. Hvordan virkeligheden er, befinder sig formentligt et sted mellem informanternes udsagn. Dette gør det vanskeligt at besvare projektets problemformulering ved anvendelsen af Scheins model. 8. Konklusion I projektet er det undersøgt, hvorvidt plejehjemsbeboernes oplevelse af omgivelserne herunder plejepersonalets holdninger og handlinger har indflydelse på beboernes engagement til at deltage i sociale aktiviteter. Projektet er baseret på kvalitative data, og da disse er subjektive kan det have indvirkning på projektets pålidelighed. Beboerne formår ikke at danne relationer med hinanden på egen hånd. Aktivitetsidentitet og følelse af handleevne er udslagsgivende mht. beboernes engagement for deltagelse i sociale aktiviteter. Ifølge plejepersonalet prioriteres beboernes sociale aktiviteter, og det er en betydningsfuld opgave for dem at støtte beboernes engagement for deltagelse. Beboernes hverdag er indrettet efter rutiner med det formål at skabe genkendelighed og tryghed, hvilket anskues som værende essentielt ift. at engagere beboerne til deltagelse. Hertil er det vigtigt at tage udgangspunkt i beboernes livshistorie, værdier og interesser. Omvendt kan beboernes underkastelse til plejepersonalets strukturering af hverdagens rutiner medføre, at beboerne mister eget initiativ. Overordnet kan der konkluderes, at der ses en manglende sammenhæng mellem de holdninger, der kommer til udtryk i interviewene med plejepersonalet og deres handlinger. Dette kan have indflydelse på beboernes engagement for deltagelse, fordi plejepersonalet jf. førnævnte muligvis ikke i tilstrækkelig grad varetager deres ansvar for at støtte beboernes sociale engagement. Side 57 af 86

59 9. Perspektivering Projektets resultater har påvist, at plejepersonalets præsenterede holdninger ikke stemmer overens med beboernes oplevelser, hvorfor det har indflydelse på plejepersonalets formåen i at engagere beboerne til deltagelse i sociale aktiviteter. Denne viden er af relevans for ergoterapeuter i praksis, da essensen af ergoterapi består af at muliggøre deltagelse i aktivitet for det enkelte menneske (Jepsen & Larsen, 2013). Fundene i analysen beretter om, at genkendelighed og tryghed er centrale begreber ift. at engagere beboerne i deltagelse i sociale aktiviteter. Resultaterne kan sandsynligvis overføres til arbejdet med ældre mennesker i flere forskellige regi. Der er et behov for, at sundhedsprofessionelle er opmærksomme på at støtte ældre mennesker i at deltage i sociale aktiviteter samt danne og vedligeholde relationer. Opmærksomheden bør rettes mod at skabe potentiale for succesoplevelser med udgangspunkt i de ældres værdier og interesser med henblik på at etablere og fastholde en positiv selvforståelse. Effektivisering i kommunerne medfører, at der et pres på de offentligt ansatte herunder plejepersonalet på plejehjem, hvilket sandsynligvis vil have en indvirkning på deres prioritering af arbejdsopgaver (Thomsen, 2016). Da der ofte er lav bemanding (Thomsen, 2016), kan det formentligt være en udfordring at føre de gode intentioner, som kommer til udtryk i informanternes udsagn, ud i livet. I vores kommende virke som ergoterapeuter vil vores faglighed formodentligt blive udfordret i det tværfaglige samarbejde, hvorfor det er vigtigt at fastholde det ergoterapeutiske perspektiv på sundhed, der bringer aktivitet og deltagelse i centrum for helbredstilstanden. Side 58 af 86

60 10. Referenceliste Bengtsson, J. (2005). Med livsvärlden som grund: bidrag till utvecklandet av en livsvärldsfenomenologisk ansats i pedagogisk forskning. Lund: Studentlitteratur. Bergman, R., Eckerling, S., Golander, H., & Tomer, A. (1984). Staff composition, job perceptions, and work retention of nursing personnel in geriatric institustions. International Journal of Nursing Studies, 21(4), s Berkman, L. F., Glass, T., Brissette, L., & Seeman, T. E. (2000). From social integration to health: Durkheim in the new millennium. Social Science & Medicine, Berlingske. (2013). På plejehjemmene står tiden for stille. Berlingske. Hentet fra Birkler, J. (2005). Videnskabsteori: En grundbog. København: Munksgaard. Borglin, G. (2014). Mixed methods en introduktion. I M. Henricson, Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination (s ). København: Munksgaard. Briggs, J. (15. November 2014). Joanna Briggs Institute Reviewers' Manual. Hentet fra Carlsson, L., & Dahlberg, K. (2002). Ha en bra dag! Att vara boende på servicehus. Vard Nord(22), s Danielson, E. (2014). Kvalitativt forskningsinterview. I M. Henricson, Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination (s ). København: Munksgaard. Fiveash, B. (Juni 1998). The experience of nursing home life. International Journal of Nursing Practice(4), s Fog, J. (2005). Med samtalen som udgangspunkt (2. udg.). København: Akademisk Forlag. Friberg, F., & Öhlén, J. (2014). Fænomenologi og hermeneutik. I M. Henricson, Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination (s ). København: Munksgaard. Friis, K. L. (2009). Plejehjemsbeboeres oplevelse af hverdagen: en kvalitativ metasyntese. Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed. Aarhus: Afdeling for Sygeplejevidenskab. Gamles, E. V. (2013). Hentet fra Hvor mange ældre er ensomme?: Glasdam, S. (2015). Semistrukturerende interviews af enkeltpersoner. I S. Glasdam, Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (2. udg., s ). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Glass, T. A., & Balfour, J. L. (2003). Neighborhoods, aging, and functional limitations. I I. Kawachi, & F. L. Berkman, Neighborhoods and health (s ). New York: Oxford University Press. Gunnarson, R., & Billhult, A. (2014). Måleinstrumenter og diagnostike test. I M. Henricson, Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination (s ). København: Munksgaard. Harder, I. (2010). Plejehjemsbeboeres oplevelse af livet på plejehjem. Sygeplejersken(11), s Henricson, M., & Billhult, A. (2014). Kvalitativt design. I M. Henricson, Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination (s ). København: Munksgaard. Houg, T. (1997). Hverdagen på sykehjem. Aldring & Eldre: Gerontologisk Magasin, 14(4), s Side 59 af 86

61 Hyldig, J. (2008). Sundhedsfremme og forebyggelse - en teoretisk bog til det praktiske arbejde. København: Munksgaard. Hørmann, E. (2015). Litteratursøgning. I S. Glasdam, Bachelorprojekt indenfor det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (2. udg., s ). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Iversen, L., Lund, R., & Christensen, U. (2011). Medicinsk sociologi - sociale faktorers betydning for befolkningens helbred. København: Munksgaard. Jepsen, G. B., & Larsen, E. A. (2013). Ergoterapeutisk intervention. I Å. Brandt, J. A. Madsen, & H. Peoples, Basisbog i ergoterapi (3. udg., s ). København: Munksgaard. Karlsson, K. E. (2014). Informationssøgning. I M. Henricson, Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination (s ). København: Munksgaard. Kielhofner, G. (2010). Ergoterapi i praksis - det begrebsmæssige grundlag (3. udg.). København: Munksgaard. Kielhofner, G. (2010). MOHO - modellen for menneskelig aktivitet - ergoterapi til uddannelse og praksis (2 udg.). København: Munksgaard. Kjellström, S. (2014). Forskningsetik. I M. Henricson, Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination (s ). København: Munksgaard. Kofod, J. (2008). Becoming a Nursing Home Resident. Institute of Anthropology. Copenhagen: Faculty of Social Science. Kristensen, K. H., & Kurth, H. M. (2013). Vidensforståelse. I Å. Brandt, J. A. Madsen, & H. Peoples, Basisbog i ergoterapi (3. udg., s ). København: Munksgaard. Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview - Introduktion til et håndværk (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. Lindahl, M., & Juhl, C. (2016). Opgavens indhold. I M. Lindahl, & C. Juhl, Den Sundhedsvidenskabelige opgave (3. udg., s ). København: Munksgaard. Liukkonen, A. (November 1995). Life in a nursing home for the frail elderly. Clinical Nursing Research, 4(4), s Malterud, K. (2003). Analyse av kvalitative data. I K. Malterud, Kvalitative metoder i medisinsk forskning - en innføring (2. udg., s ). Oslo: Universitetsforlaget. Marshall, C., & Rossman, B. G. (2011). Designing qualitative research. London: Sage Publications. Mathiasson, G., & Morville, A.-L. (2013). Grundlæggende antagelser, værdier og etik I ergoterapi. I Å. Brandt, J. A. Madsen, & H. Peoples, Basisbog i ergoterapi (3. udg., s ). København: Munksgaard. Mee, J., & Sumsion, T. (2001). Mental health clients confirm the motivating power of occupation. British Journal of Occupational Therapy, 64, s Persson, C., & Sundin, K. (2014). Fænomenologisk og hermeneutisk analysemetode - en dialektisk tilgang. I M. Henricson, Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination (s ). København: Munksgaard. Polatajko, J. H., & Townsend, A. E. (2012). Menneskers betydningsfulde aktiviteter i omgivelserne. I J. H. Polatajko, & A. E. Townsend, Menneskelig aktivitet II - en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktivteter (s ). København: Munksgaard. Side 60 af 86

62 Priebe, G., & Landström, C. (2014). Den videnskabelige erkendelses muligheder og begrænsninger grundlæggende videnskabsteori. I Henricson, Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination (s ). København: Munksgaard. Sainio, J., & Hansebo, G. (2008). Att flytta til sjukhem - en ny fas i livet - En intervjustudie. Vård i Norden(28), s Schein, H. E. (1994). Organisationskultur og ledelse (2. udg.). København: Valmuen. Schiøler, G. (2003). ICF - International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand. København: Munksgaard. Slettebø, Å. (2008). Safe, but lonely: Living in a nursing home. Vård I Norden(87), s Sundhedsstyrelsen. (2010). Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre.. København: Sundhedsstyrrelsen. Hentet 11. Oktober 2016 fra Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark 2010: Thomsen, O. L. (u.d.). Kommunernes landforening. Hentet Oktober 2016 fra Økonomi og dokumentation: Townsend, A. E., & Polatajko, J. H. (2012). Specifikation af sagsområdet: Betydningsfulde aktiviteter som kernen. I A. E. Townsend, & J. H. Polatajko, Menneskelig Aktivitet 2 - en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort dennem betydningsfulde aktiviteter (s ). København: Munksgaard. Wahl-Brink, D., Olesen, S. M., & Larsen, D. C. (2012). Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? - En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner. Aarhus: Marselisborg - Center for Udvikling, Kompetence og Viden. WHO. (2001). Environmental Factors. I WHO, International classification of functioning disability and health (s ). Genevé. WHO. (2016). ICF Browser. Hentet 2. November 2016 fra WHO: Side 61 af 86

63 11. Bilagsliste Bilag 1 Side 62 af 86

64 Bilag 2 Søgeord Aspekt 1 (P): Elderly Aged Geriatric Nursing home residents Aspekt 2 (I): Nurses attitude or behavio(u)r Nursing assistants attitude or behavio(u)r Personal care assistants attitude or behavio(u)r Medical personnel attitude or behavio(u)r Caregivers attitude or behavio(u)r Patient attitude or behavior(u)r Experience Social experience Motivation (for participation) Involvement (in activities) Commitment (to activities) Aspekt 3 (Co): Nursing home Retirement home Side 63 af 86

65 Bilag 3 ICF, Environmental Factors - Chapter 4: Attitudes This chapter is about the attitudes that are the observable consequences of customs, practices, ideologies, values, norms, factual beliefs and religious beliefs. These attitudes influence individual behaviour and social life at all levels, from interpersonal relationships and community associations to political, economic and legal structures; for example, individual or societal attitudes about a person's trustworthiness and value as a human being that may motivate positive, honorific practices or negative and discriminatory practices (e.g. stigmatizing, stereotyping and marginalizing or neglect of the person). The attitudes classified are those of people external to the person whose situation is being described. They are not those of the person themselves. The individual attitudes are categorized according to the kinds of relationships listed in Environmental Factors Chapter 3. Values and beliefs are not coded separately from the attitudes as they are assumed to be the driving forces behind the attitudes. Side 64 af 86

66 Bilag 4 De 7 faser i en interviewundersøgelse Side 65 af 86

67 Bilag 5 Målsætning på plejehjemmet X Mål Målsætning for ældrecentret Målsætninger for personalet Målsætning for beboerne Målsætning for ældrecentret Plejehjemmets mål er at skabe et aktivt, trygt og rummeligt miljø for den enkelte beboer, hvor beboeren støttes til at bruge sine ressourcer aktivt. Med udgangspunkt i de af kommunen tildelte ressourcer ønsker vi i videst muligt omfang at opfylde beboerens fysiske, psykiske og sociale behov. med udgangspunkt i den enkelte beboers aktuelle ressourcer, behov og muligheder udarbejde en pleje/handleplan, der søges tilpasset den enkeltes livshistorie, vaner og ønsker. der udvises respekt for den enkelte beboers ret til selvbestemmelse i en atmosfære præget af åbenhed og medindflydelse. der skabes et positivt samspil mellem de pårørende og de ansatte med fokus på at øge beboerens livskvalitet og udnytte egne ressourcer. tilstræbe et attraktivt arbejdsmiljø med henblik på at tiltrække, fastholde og udvikle en kvalificeret medarbejderstab, der udviser dygtighed, engagement, fleksibilitet og samarbejde til gavn for beboerne. Målsætning for personalet Plejehjemmet fokuserer på, at alle ledelsesfunktionerne i størst muligt omfang decentraliseres. Gennem løbende information og åben kommunikation inspireres medarbejderne til en høj grad af ansvarsbevidsthed og engagement, som dermed sikrer en fleksibel organisation og har derfor et medansvar for: at medvirke til at udvikle et positivt arbejdsmiljø, så at plejehjemmet fremstår som en attraktiv arbejdsplads. at de tildelte ressourcer udnyttes optimalt til gavn for den enkelte medarbejder, beboerne og plejehjemmet som helhed. at udnytte og medinddrage personalegruppernes forskellige ressourcer og kompetencer til løsningen af arbejdsopgaverne for herigennem at tilsikre personalets medindflydelse på eget arbejdsområde. at der sker en uddannelsesmæssig udvikling i fagområderne ud fra de tildelte ressourcer. at samarbejde foregår og udvikles såvel indenfor eget fagområde, men også tværfagligt. Side 66 af 86

68 at fastholde og udvikle samarbejdet såvel indenfor eget fagområde som tværfagligt. at der fremkommer en høj kvalitet i udførelsen af såvel pleje- og omsorgsopgaver som de øvrige opgaver på ældrecentret. at udvise gensidig respekt mellem de enkelte fagområder herunder de tildelte kompetenceområder. at erhverve sig et kendskab til plejehjemmets målsætninger samt i det daglige arbejde tage udgangspunkt i de udarbejdede målsætninger. at medvirke til at plejehjemmet fortsat udvikles og fastholdes som en decentral institution med gode arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø, som skaber grundlag for vor målsætning om at være? Verdens bedste ældrecenter? Med et omdømme baseret på høj kvalitet, service og udvikling. Målsætning for beboerne Overordnet skal der gives muligheder for socialt fællesskab samt tilbud om pleje- og omsorg. Der skal være muligheder for at bevare og styrke de ældres personlighed. Den personlige identitet skal således styrkes og videreudvikles. Beboerne skal: have tildelt en kontaktperson, der hjælper med, at indgåede aftaler overholdes samt at samarbejdet om konkrete opgaver foregår i en professionel, ligeværdig og respektfuld tone. sikres respekt om egen bolig og inddrages ved indretning og vedligeholdelse af boligen. sikres en viden om egen situation, så der er mulighed for at træffe de nødvendige valg. tilbydes målrettet vedligeholdelsestræning og genoptræning tilrettelagt i samarbejde med personalet med udgangspunkt i den enkelte beboers egen aktive indsats. tilbydes et godt miljø omkring måltidet samt tilbydes den ønskede/nødvendige mad og drikke. mulighed for at deltage i individuelle og sociale aktiviteter, så beboeren bevarer sine nuværende sociale kontakter og får mulighed for at udvikle nye aktiviteter under hensyntagen til individuelle behov og ressourcer. skabe et godt samarbejde med de pårørende med fokus på det fælles bedste for beboeren ud fra et fagligt og følelsesmæssigt syn. Det forventes, at også de pårørende føler et medansvar for beboerens ophold og de får derfor mulighed for at inddrages i løsningen af omsorgsopgaverne. Værdier: Ældrecentrets værdigrundlag: Side 67 af 86

69 Respekt - vi anvender en ordentlig omgangstone - vi er lydhøre overfor andres meninger - vi er loyale overfor vedtagne beslutninger - vi overholder aftaler - vi viser forståelse for andres arbejdsopgaver - vi støtter og vejleder Ligeværd - vi anerkender og giver plads til forskelligheder - vi siger "godmorgen" - vi er rummelige og giver chancer - vi gør os selv til en del af fællesskabet - vi skaber win win situationer Dristighed og nytænkning - vi er nysgerrige - vi tør ændre "boller i karry" til "kartoffel-lasagne" - vi anerkender nye idéer og går forrest - vi ser muligheder - vi opmuntrer og roser - vi bakker op - også når der begås fejl Dialog - vi lytter - vi giver hinanden plads - vi er åbne og troværdige - vi gør dét, vi siger Positivt livssyn - Vi smiler ofte og griner tit - vi er imødekommende - vi ser muligheder Socialt engagement - vi påtager os et socialt ansvar - vi vil hinanden og skaber sammenhold - vi er opmærksomme på andre kulturer Side 68 af 86

70 Bilag 6 Interviewguide Interview med beboere Problemformulering Hvordan kan man analysere og forstå plejehjemspersonalets holdninger og handlinger i forhold til at støtte plejehjemsbeboeres deltagelse i sociale aktiviteter, og hvilken indflydelse har disse på beboernes engagement i sociale aktiviteter? Hvorfor: Vi ønsker at forstå, hvordan omgivelserne herunder personalets holdninger og handlinger har indflydelse på beboernes motivation til deltagelse i sociale aktiviteter ud fra beboernes oplevelser. Hvad: Ensomhed er udbredt blandt ældre og ikke mindst på plejehjem. At være deltagende i sociale aktiviteter er vigtigt for helbredstilstanden. Plejehjemsbeboere har vanskeligt ved selvstændigt at initiere til sociale aktiviteter på plejehjemmet. Omgivelserne er et vigtigt aspekt i aktivitet. Plejehjemspersonale har ofte travlt. Plejehjemspersonalet har fokus på den nødvendige omsorg af borgerne, men i litteraturen pointeres det, at de har en vigtig rolle ift. at motivere og tage initiativ til at få borgerne i gang med sociale aktiviteter. Hvordan: Det semistrukturerede livsverdensinterview, der af Kvale defineres som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Der sigtes mod at efterkomme de 12 aspekter af kvalitative forskningsinterview præsenteret af Kvale. 12 aspekter: Livsverden Mening Kvalitativt Deskriptivt Specificitet Bevidst naivitet Fokuseret Flertydighed Side 69 af 86

71 Forandring Sensitivitet Interpersonel situation Positiv oplevelse Der udarbejdes en interviewguide indeholdende emner, der ønskes afdækkes samt forslag til spørgsmål. Interviewet vil dermed ikke have karakter af hverken en åben hverdagssamtale eller et lukket spørgeskema, men et sted imellem de to yderpoler. Forskningsspørgsmål Hvilke aktiviteter har plejehjemsbeboerne generelt? Hvilke holdninger/handlinger bliver plejehjemsbeboerne mødt med af plejehjemspersonalet? Hvordan oplever plejehjemsbeboere at plejehjemspersonalets støtte i sociale aktiviteter? Interviewspørgsmål - Kan du beskrive, hvordan en typisk dag ser ud for dig? - Synes du, at du har nok at lave til hverdag? - Hvad lavede du, da du var yngre? - Hvor ofte møder du plejepersonalet på en dag? - Hvad er dit forhold til plejehjemspersonalet? (Opfølgende spørgsmål: Hvordan er tonen imellem jer?) - Føler du, at du bliver mødt med respekt af plejehjemspersonalet? - Bliver der gjort noget for, at beboerne kan lave noget sammen? (Opfølgende spørgsmål: Hvordan har du hørt om de aktiviteter?) - Deltager du i nogle af aktiviteterne sammen med de andre beboere? Hvad fik dig til at deltage i den/disse aktiviteter/hvorfor deltager du ikke? Hvad blev du fortalt/hvad blev der sagt? - Hvad får du ud af at deltage i aktiviteterne? - Hvad synes du om tilbuddene? Hvorfor? - Har du nogen, du taler godt med på plejehjemmet? - Hvis ja, hvordan er du faldet i snak med ham/hende/dem? Side 70 af 86

72 Forskellige typer af interviewspørgsmål (s. 155): Indledende: -Kan du fortælle mig noget om..? -Hvad skete der i den situation, du talte om? -Vil du forsøge at give en så detaljeret beskrivelse som muligt af.? Opfølgende: øve sig i at lægge mærke til røde lys i svarene - Gentagelse af betydningsfulde ord i et svar/nyt spørgsmål. Sonderende: - Kan du sige noget mere om? - Kan du give en mere detaljeret beskrivelse af, hvad der skete? Specificerede: operationelle spm: - Hvad gjorde du egentlig, da du følte angsten i dig? Direkte: (udsættes til afslutningen af interview) Indirekte: projektive spørgsmål, hvordan tror du, andre elever ser på konkurrence om karakterer? Dette kan give et svar henvist til andres holdninger, men samtidig også et indirekte svar fra interviewpersonens egne perspektiver. Der kan stilles yderligere spørgsmål for at have mulighed for at fortolke. Strukturerede: - Nu vil jeg præsentere et andet emne. (ansvar for at afbryde hvis svar bliver for lange) Tavshed: anvendes til at fremme interviewet. Pauser undervejs. Dertil får interviewpersonen tid til at reflektere og selv bryde tavsheden for at komme med nyttig information. Fortolkende: omformulerer et svar. - Du mener altså, at? - Er det rigtigt, at du føler? Side 71 af 86

73 Interviewguide Interview med personalet Problemformulering Hvordan kan man analysere og forstå plejehjemspersonalets holdninger og handlinger i forhold til at støtte plejehjemsbeboeres deltagelse i sociale aktiviteter, og hvilken indflydelse har disse på beboernes engagement i sociale aktiviteter? Hvorfor: Vi ønsker at forstå med udgangspunkt i Edgar Scheins organisationsteori, plejepersonalets værdier. Vi vil opstille empirien fra interviewene med plejehjemspersonalet og -beboerne for at kunne beskrive de mindre synlige omgivelser såsom antagelser, holdninger og handlinger. Hvad: Ud fra regnskabstal, findes der sandsynligvis et pres på medarbejderne i kommunerne i forhold til effektivisering (Thomsen, 2016). I de kommende år skal der findes 7 mia. kroner, hvilket betyder at der endnu vil være besparelser. Omtrent to tredjedele af kommunens udgifter går til løn, hvilket kan have indflydelse på det eksisterende plejehjemspersonalets arbejde. I andre studier konkluderes det, at plejehjemsbeboeres behov for social kontakt oftest ikke tilfredsstilles, hvorfor de oplever ensomhed og kedsomhed. Den begrænsede sociale kontakt opleves ikke udelukkende i forbindelse med pårørende og andre beboere, men også personalet (Slettebø, 2008). Indhentet viden fra institutionens målsætning og værdigrundlag herunder; At personalet... påtager.. et socialt ansvar og at målsætningen for beboerne bl.a. indebærer at beboerne skal have mulighed for at deltage i individuelle og sociale aktiviteter, så beboeren bevarer sine nuværende sociale kontakter og får mulighed for at udvikle nye aktiviteter under hensyntagen til individuelle behov og ressourcer. Hvordan: Det semistrukturerede livsverdensinterview, der af Kvale defineres som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Der sigtes mod at efterkomme de 12 aspekter af kvalitative forskningsinterview præsenteret af Kvale. 12 aspekter: Side 72 af 86

74 Livsverden Mening Kvalitativt Deskriptivt Specificitet Bevidst naivitet Fokuseret Flertydighed Forandring Sensitivitet Interpersonel situation Positiv oplevelse Der udarbejdes en interviewguide indeholdende emner, der ønskes afdækkes samt forslag til spørgsmål. Interviewet vil dermed ikke have karakter af hverken en åben hverdagssamtale eller et lukket spørgeskema, men et sted imellem de to yderpoler. Forskningsspørgsmål Demografiske spørgsmål Hvordan er plejehjemspersonalets hverdag? Hvilke sociale aktiviteter igangsætter plejehjemspersonalet? Interviewspørgsmål - Vil du indledningsvis fortælle lidt om dig selv, altså alder og uddannelse os den slags? - Kan du beskrive, hvordan en typisk dag ser ud for dig? - Hvilke opgaver varetager du på plejehjemmet? (Opfølgende: hvilke ser du som værende dine primære opgaver?) - Hvor meget ser du den enkelte beboer pr. dag? (Opfølgende spørgsmål: Hvordan er jeres kontakt?) - Hvilke specifikke sociale aktiviteter kan I tilbyde plejehjemsbeboerne? - Hvordan tilbydes de sociale aktiviteter til beboerne? - Hvad bliver der sagt? - Hvad bliver der gjort for, at beboerne rent faktisk deltager i aktiviteterne?- Har du nogle eksempler på, hvordan du gør? - Hvordan modtager beboerne tilbuddene? Er de positive? Ængstelige? Har du nogle Side 73 af 86

75 eksempler? -Har du oplevet en bestemt tilgang, der virker og får beboerne engageret i sociale aktiviteter? Hvilke værdier (synlige begreber) ses hos plejehjemspersonalet, og hvordan beskriver de deres grundlæggende antagelser? Forskellige typer af interviewspørgsmål: - Er du bekendt med plejehjemmets målsætninger og værdigrundlag?- Hvordan forsøger du/i at leve op til..? (nævn relevante målsætninger) Indledende: -Kan du fortælle mig noget om..? -Hvad skete der i den situation, du talte om? -Vil du forsøge at give en så detaljeret beskrivelse som muligt af.? Opfølgende: øve sig i at lægge mærke til røde lys i svarene - Gentagelse af betydningsfulde ord i et svar/nyt spørgsmål. Sonderende: - Kan du sige noget mere om? - Kan du give en mere detaljeret beskrivelse af, hvad der skete? Specificerede: operationelle spm: - Hvad gjorde du egentlig, da du følte angsten i dig? Direkte: (udsættes til afslutningen af interview) Indirekte: projektive spørgsmål, hvordan tror du, andre elever ser på konkurrence om karakterer? Dette kan give et svar henvist til andres holdninger, men samtidig også et indirekte svar fra interviewpersonens egne perspektiver. Der kan stilles yderligere spørgsmål for at have mulighed for at fortolke. Strukturerede: - Nu vil jeg præsentere et andet emne. (ansvar for at afbryde hvis svar bliver for lange) Tavshed: anvendes til at fremme interviewet. Pauser undervejs. Dertil får interviewpersonen tid til at reflektere og selv bryde tavsheden for at komme med nyttig information. Fortolkende: omformulerer et svar. - Du mener altså, at? Side 74 af 86

76 - Er det rigtigt, at du føler? Side 75 af 86

77 Bilag 7 Informeret samtykke til brug af bachelorprojekt 2016 Uddannelse: Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Vedr. bachelorprojekt: Beboernes oplevelse af omgivelserne og dets betydning for beboernes engagement til at deltage i sociale aktiviteter. Formål: Formålet er at finde frem til, hvilken indflydelse plejehjemsbeboernes oplevelse har på deres engagement til at deltage i sociale aktiviteter. Udarbejdet af: Christine Mørk Wai Tilsted Miranda Jensen Morten Frederiksen Westh Erklæring fra interviewpersonen: Interviewpersoner bliver anonymiseret. Optagelser slettes efter endt projekt. Jeg har fået skriftlig og mundtlig information og jeg kender til projektets formål. Jeg ved, at det er frivilligt at deltage, og jeg kan altid trække mit samtykke tilbage uden konsekvenser. Jeg giver samtykke til at deltage i projektet og giver tilladelse til at blive optaget på diktafon og at mine udsagn må inddrages i projektet. Dato: Underskrift: Ønsker du at blive informeret om bachelorprojektets resultat? (Sæt x) Ja: Nej: Side 76 af 86

78 Bilag 8 Regler for transskribering Aktiv lytning Når der under interviewet gøres brug af aktiv lytning, er det valgt, at dette ikke skal transskriberes, da det vil forstyrre læsningen Pause eller ophold i tale under et svar (...) Uklart, hvad der siges (?) Latter eller fnisen Informanten Intervieweren Medinterviewer Andre navne og/eller stedord (griner) Er navngivet med fiktive navne Interviewer Medinterviewer X Transskribering: Interview med plejepersonale 2 Interviewer (Interviewer) Informant (Dorthe) Interviewer: Vil du indledningsvis fortælle lidt om dig selv, din alder og hvad du har af uddannelsesbaggrund? Dorthe: Ja, jeg er 28 år, jeg er uddannet social- og sundhedshjælper tilbage i Jeg har været her i et års tid. Interviewer: Så du kender stedet godt. Dorthe: Ja. Interviewer: Er du på en bestemt afdeling? Dorthe: Jeg er på en fast afdeling. Interviewer: Okay, det var den, vi var oppe og finde dig på? Dorthe: Ja. Side 77 af 86

79 Interviewer: Så du kender beboerne godt der. Dorthe: Ja, det er min faste base. Interviewer: Er det nogle faste beboere, du har? Dorthe: Jeg er kontaktperson for 3 beboere. Det er vi hver især, vi har 3 beboer hver. Interviewer: Er det så dem, I kommer ind til hver dag? Dorthe: I weekenderne skifter vi lidt rundt, men primært holder vi os til dem, som vi er kontaktperson for. Interviewer: Så kender man til de faste rutiner. Dorthe: Ja, man kender den enkelte beboer helt ned til tåspidserne. Interviewer: Ja, præcis. Interviewer: Kan du beskrive, hvordan en typisk arbejdsdag for dig ser ud, fra når du møder ind til når du slutter? Dorthe: Jamen en typisk arbejdsdag. Møder jeg ind kl om morgenen. Jeg går i gang med at forberede til morgenbordet og sætte kaffe over, altså dække bordet. Og bare får gjort klar til, når beboerne kommer og skal spise morgenmad. Så går vi ellers i gang med at hjælpe vores beboere op ( ) Og så jaaa Interviewer: Ja? Det var så morgenrutinen. Dorthe: [Griner] Nå, men, i dag? Interviewer: Bare generelt. Dorthe: Jeg ved ikke helt, det er stille og roligt. Der er en god struktur i hverdagen. Man ved, hvem der skal op først og hvem der godt kan lide at sove lidt længe. Når de så er kommet op, så er der morgenmad og så efter morgenmad er der nogle forskellige aktiviteter her i huset. Vi har en aktivitetsmedarbejder, som står for disse aktiviteter. Det plejer at starte kl , nogle gange det kommer an på, hvilken aktivitet det er. Dem der har lyst til at komme derned, kommer selvfølgelig derned. Og så ( ) ja, så er det ellers bare oprydning og opgaver, der skal løses indtil vi skal spise frokost ( ) så dækker vi bord og henter beboerne, der er nede til aktiviteter og så spiser vi frokost sammen ude i dagligstuen. Interviewer: Spiser I allesammen samlet? Dorthe: Ja, også personalet. Interviewer: Okay. Dorthe: Personalet har ikke noget pause. Vi er altid sammen med beboerne. Vi spiser også morgenmad og drikker kaffe sammen med dem. Vi spiser frokost med dem og vi er Side 78 af 86

80 som sagt allesammen ude i dagligstuen. Efter vi har spist frokost og fået dessert, rydder vi op. Nogle af beboerne vil gerne hvile og slappe af. Nogle af dem går ind til dem selv og nogle bliver i dagligstuen og sætter sig i sofaen og hører musik eller sover, eller hvad de nu ellers gør [griner]. Interviewer: Eller hvad de nu har lyst til? Dorthe: Ja. Og så efter frokost er der ligesom ro på afdelingen. Så er det bare kaffe, der bliver serveret. Interviewer: Så det er primært om morgenen, der er travlt? Dorthe: Det er om morgenen, der er travlt og hvor der er noget at se til. Interviewer: Så du har mange opgaver om morgenen, hvor det falder til ro, når I når frokost? Dorthe: Ja, så kan man tage det lidt mere roligt. Interviewer: Okay. Er der nogle bestemte opgaver, som du ser som dine primære opgaver? Dorthe: ( ) Altså ( ) Ja, det ved jeg ikke. Interviewer: Morgenplejen? Dorthe: Ja, morgenplejen selvfølgelig og så det der hører til, som ( ) hvad hedder det. Nu tabte jeg den lige. Interviewer: Det er helt fint. Dorthe: Altså, hvis der er noget, der skal følges op på eller bestilles et eller andet ( ) Interviewer: Så er det også noget, du er indover? Dorthe: Ja. Interviewer: Som du også ser som en primær opgave? Dorthe: Ja. Interviewer: Okay. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor meget du ser den enkelte beboer pr. dag? Man kan sige, nu har du nogle faste beboere, men hvor meget er du inde hos den enkelte beboere og hvor meget tid bruger du hertil? Dorthe: Altså, det er forskelligt fra beboer til beboer. Altså tænker du sådan primært hele dagen? Interviewer: Ja, i gennem hele dagen. Side 79 af 86

81 Dorthe: Det kommer meget an på, hvor meget behov for hjælp den ene beboer har, men i hvert fald ( ) det ved jeg ikke, det er svært at sige, men alt fra en time til lidt flere. Interviewer: Det varierer? Dorthe: Ja, meget. Interviewer: Når du er inde hos beboeren, hvordan føler du jeres kontakt til hinanden er? Dorthe: Jeg synes, at jeg har en god kontakt med beboeren. De giver udtryk for, at de er glade for at det er mig, der kommer. Man kender bare hinanden, så vi kommunikerer godt. Interviewer: Hvad gør du for at holde den gode kontakt, du føler du har til beboeren? Dorthe: ( ) Jamen, det ved jeg ikke. Det kommer bare naturligt [griner]. Interviewer: Det er måske også bare nemmere, fordi du er kontaktperson og ser dem hver dag? Dorthe: Ja. Interviewer: Så på den måde vedligeholdes kontakten, når I ses hver dag? Dorthe: Ja. Interviewer: Okay, fint nok. I forhold til de sociale aktiviteter, hvilke specifikke sociale aktiviteter tilbyder I beboerne på plejehjemmet? Dorthe: Vi har jo de aktiviteter, som foregår nede på aktivitetscenteret. Bl.a., når det er godt vejr, samles de fra forskellige afdelinger nede hos aktivitetsmedarbejderen og går ture ud af huset for at få lidt frisk luft. Så kan det være køreture ud af huset. Vi har en lille minibus der hører her til, hvor aktivitetsmedarbejderen tager alle mulige steder hen, eks. til (X) og sejlklubber. Alt muligt, så de kan komme ud og få en masse gode oplevelser. De kommer også ud at spise sammen. Så er der også noget sang, dansearrangementer, fest 4 gange årligt ( ) ja, så er der gudstjeneste. Banko, almindelig hygge, bagning, kaffe og sladder. Interviewer: Når du siger, der er en aktivitetsmedarbejder er det aktivitetsmedarbejderen alene, der står for køreturene? Eller kommer der personale med? Dorthe: Personalet kommer også med på køreturene. Det er som regel 4-5 beboere fra vores afdeling, der har lyst til at tage med ud. Dertil kommer der 1 personale med. Så kører vi ud og spiser noget mad eller tager på museum. Interviewer: Det lyder da godt. Dorthe: Ja. Side 80 af 86

82 Interviewer: For at beboerne skal komme med på disse køreture, synge og deltage i gudstjenester, hvad gør personalet for at de kommer afsted? Hvordan støtter I dem til at komme dertil? Dorthe: ( ) Vi fortæller om de her arrangementer, der er og kan tage udgangspunkt i den enkelte beboeres interesser, hvad de kan lide og hvad de har interesseret sig for før i tiden. Så kan man sige, det her er ligesom noget for hende eller ham. Kommunikér med dem og opfordrer dem til at tage ud og være sociale og hygge, se nogle mennesker. Interviewer: Så selvom de har nogle bestemte interesserer, tilbyder I dem så stadig alle aktiviteterne? Dorthe: Jaja! Man ved ligesom, hvad hun og han gider. Der er ikke så mange mænd, der har lyst til at komme ned og få lagt neglelak [griner]. Interviewer: [Griner] nej, det kan jeg selvfølgelig godt se. Har du selv en speciel måde, du motiverer beboerne på? Dorthe: ( ) Interviewer: Som du føler virker, hvis nu der er nogle, der ikke er helt villige til at deltage? Dorthe: Det ved jeg da egentlig ikke, [griner], jeg plejer bare at tale med beboerne og spørge, om de har lyst til at deltage. Hvis de siger nej, spørge dem om hvorfor de ikke har det. Motivere dem til at komme lidt ud fra afdelingen i stedet for bare at sidde her og ja ( ) nej, det ved jeg da ikke [griner]. Interviewer: [Griner] måske generelt som du siger, at motivere dem lidt. Dorthe: Motivere dem lidt, bare ja ( ) ja. Interviewer: Ja. Det lyder da også fint. Du siger, at mange af dem er gode til selv at komme ud og deltage i aktiviteterne? Dorthe: Ja, vi minder dem selvfølgelig lige om det og så ved de selv, om de har lyst til at deltage. Interviewer: Ja, helt fint. Når I formidler disse aktiviteter over for beboerne, hvordan modtager de dem? Er de glade eller bange for at deltage i aktiviteterne? Dorthe: Nej, jeg ville ikke sige bange for at skulle deltage i dem. Det er mere, årh, det gider jeg ikke eller det er da ikke så spændende, men ikke bange. Man oplever da i hvert fald, at de er interesseret og har lyst til at deltage i aktiviteterne. For det meste. Interviewer: Ja, okay. Jamen det er da fint, at de tager godt imod tilbuddene. Vi har fundet frem til nogle målsætninger og værdigrundlag I har på plejehjemmet. Er du bekendt med dem? Dorthe: ( ) Det er anonymt der her, ikke? [Griner]. Side 81 af 86

83 Interviewer: [Griner] Jo, det er helt anonymt. Dorthe: Men nej, det gør jeg ikke [griner]. Interviewer: I er ikke blevet introduceret til det? Dorthe: Nej [griner]. Interviewer: Nej, det er også helt fint. Vi har været inde på plejehjemmets hjemmeside, hvor de er tilgængelige vi var bare nysgerrige efter at vide, om du var bekendt med dem. Vi kiggede lidt på det overordnede og har markeret denne. Du kan jo lige læse den, hvis du har lyst. ( ) Vi har også markeret disse, som er noget af det samme som den anden. Det handler om det sociale engagement hos den enkelte beboer. Hvad synes du selv om de værdigrundlag? Dorthe: ( ) Interviewer: Hvad tænker du om det, er det nogle gode værdigrundlag? Dorthe: Altså ja, selvfølgelig. Interviewer: Føler du selv, at du lever op til dem? Dorthe: ( ) Ja, det synes jeg. Interviewer: Hvordan? Dorthe: ( ) Jamen, altså [griner]. Ved at opfordre dem til at være sociale med andre og deltage i aktiviteter. Og også selv ved at være ind over dem. Medinterviewer: Hvad ligger du i at de skal have mulighed for at deltage individuelt og i social aktivitet? Ser du det som, at det bare er et aktivitetscenter, der skal være eller ser du det, som at der skulle være nogle andre muligheder? Hvad skulle der være af muligheder på sådan et sted her for at være social? Dorthe: ( ) Jamen altså, bl.a. aktivitetscenteret, men også at man på afdelingen er sociale sammen. Medinterviewer: Foregår der nogle aktiviteter på afdelingen? Dorthe: Vi har nogle ( ) I morgen aften fx samles vi alle til noget adventshygge. Der deltager de pårørende også. Og forleden aften, der var også noget middag, hvor vi alle var samlet. Medinterviewer: Hvordan fornemmer du, beboerne har det med hinanden på afdelingen? Er det et godt forhold til hinanden? Dorthe: Umiddelbart vil jeg sige, at det er meget godt. Medinterviewer: De snakker sammen? Side 82 af 86

84 Dorthe: De taler sammen ( ) nogle af dem taler sammen [griner] men jo, jeg vil ikke sige, at man ikke kan kommunikere sammen. Nogle gange skal man dog lige hjælpe dem i gang for at der sker noget. Medinterviewer: Ja, går du ind og hjælper dem i gang? Dorthe Så er det personalet, der hjælper dem i gang. Medinterviewer: Hvordan gør du det? Dorthe: Jeg finder en fælles interesse eller noget som at alle kan være med på at tale om ( ) Når de er godt i gang, trækker man sig lidt væk for at de kan være på banen. Medinterviewer: Rigtig godt. ( ) Interviewer: Det var nu mere et spørgsmål, jeg skulle have spurgt om tidligere, men når beboerne har været til disse aktiviteter nede i aktivitetscenteret, hvad sker der så efter? Dorthe: Aktiviteterne ligger fra kl til og så når vi frokosttiden. Så er det bare at spise og bagefter frokosten er der som sagt nogle, der vil hvile sig eller sidde i dagligstuen. Interviewer: Okay, fint. Medinterviewer: Jeg ville bare lige vende tilbage til en af de andre spørgsmål, omhandlende kontakten til beboerne. Du nævnte, at du synes, at I har en god kontakt Har du nogle eksempler på, hvornår du oplever denne gode kontakt? Dorthe: ( ) Jeg ved ikke, om jeg kan komme med noget konkret, men ( ) når vi er sammen, at vi kan kommunikere godt sammen og at det går begge veje. Og at de har en god adfærd. Medinterviewer: Hvordan opfører de sig? Dorthe: Jamen, at de er åbne og er sådan kom her [griner]. Og at de ikke har et lukket kropssprog og at de har lyst til at snakke. Medinterviewer: Ift. de sociale aktiviteter, nævnte du, at du opfordrer dem og kommunikerer med dem hvordan opfordrer du dem? Dorthe: Spørge dem, om de har lyst og hvis de ikke har, lytter til hvorfor de ikke har lyst. Så kan man prøve alligevel at motivere dem ved at sige, at aktiviteten kunne være meget hyggelig. Medinterviewer: Oplever du, at det hjælper, hvis du er fast kontaktperson til en beboer? Dorthe: Ja. Medinterviewer: Ja. Så du har lettere ved det, når det er nogle, du kender bedre? Side 83 af 86

85 Dorthe: Ja. Medinterviewer: Hvorfor tror du, at de ændrer meningen, når du motiverer dem? Dorthe: Måske har det noget med tillid at gøre. Medinterviewer: Tror du, at de hele tiden har haft lyst til at deltage eller hvad tror du får dem til at gå derned? Hvad er det, der ændrer sig? Dorthe: ( )Det ved jeg ikke [griner]. Jeg tror i hvert fald ikke, at de føler sig tvunget til at tage af sted [griner]. Men det ved jeg ikke helt. Måske ved at de bliver oplyst ved, hvad der skal ske i aktivitetscenteret. Medinterviewer: Så det kan måske handle om, at de kan være usikre omkring, hvad det er for noget? Dorthe: Ja, det kan godt være. Medinterviewer: De får kun af vide, hvilke aktiviteter der er gennem personalet? Dorthe: Hver måned får de også et beboer blad ind på stuen, hvor aktiviteterne er oplyst. Medinterviewer: Benytter de sig af det, tror du? Dorthe: Dem som er friske gør. Medinterviewer: De beboere, der ikke er friske er det Dorthe: Der er det personalet, der formidler til dem, hvad der sker. Nede ved dagligstuen har vi også aktiviteterne for hele måneden printet ud og hængt op. Så kan der også stå de større aktiviteter såsom Sankt Hans eller Medinterviewer: Bruger beboerne dagligstuen, når det ikke er spisetid? Sidder de derude? Dorthe: Ja, vi har faktisk nogle beboer, som ( ) benytter sig ret meget af den. Medinterviewer: Hvor stor en andel af beboerne benytter sig af den? Dorthe: ( ) Næsten halvdelen. Interviewer: Prøver I at få den resterende halvdel med ud at sidde i dagligstuen? Dorthe: ( ) Altså, jeg vil sige, at det kommer an på, hvilken situation det er ( ) Vi skal vurdere, om beboeren har lyst til at komme ud. Dem, som benytter sig af dagligstuen, er de, som selv er gående ( ) Medinterviewer: Men det har ikke hele tiden været det antal, der har benyttet sig af dagligstuen? Dorthe: Nej, ( ) det er kommet af sig selv. Side 84 af 86

86 Medinterviewer: Det er den type beboer, som selv kan gå. Dorthe: Ja, og det har været efter noget udskiftning, det har ændret sig [griner]. ( ) Medinterviewer: Det er i virkeligheden meget interessant, at det har ændret sig, men at man måske ikke lige ved hvorfor. Dorthe: Ja, men jeg tænker, at de beboer, der kommer, har været meget aktive og ikke være syge ( ). Interviewer: Har du nogle selv nogle spørgsmål eller andet du vil supplere? Dorthe: Nej [griner]. Side 85 af 86

87 Bilag 9 Side 86 af 86