Bilag 2 INTERNATIONAL STRATEGI FOR VÆKST I AARHUS

Transkript

1 Bilag 2 INTERNATIONAL STRATEGI FOR VÆKST I AARHUS 0

2 Indhold 1. Forord Vilkår og udfordringer Et godt udgangspunkt Proces Vision for det internationale Aarhus Retninger og handlingsplan... 5 Retning 1:... 6 Aarhus Kommune styrker sin parathed til at agere i en stadig mere international kontekst Retning 2:... 8 Internationale talenters og virksomheders behov skal være styrende for udviklingen af byens samlede tiltræknings-, modtagelses- og fastholdelsesindsats Retning 3: Byen skal opleves som imødekommende og lettilgængelig for internationale borgere og gæster Retning 4: Byens virksomheder skal motiveres og modnes til at udnytte internationaliseringens muligheder Bilag

3 1. Forord Øget globalisering med den medfølgende internationalisering og øgede mobilitet stiller store krav til byers evne til at agere i en international hverdag for at udnytte globaliseringens muligheder og afbøde de værste udfordringer ved den. Som sådan er internationalisering både et mål i sig selv, som kan øge åbenhed og mellemfolkelighed, og et middel, som bidrager til fremtidens vækst og velfærd. Byrådet nedsatte i 2015 et midlertidigt Internationaliseringsudvalg (Styrelseslovens 17, stk.4) hvor med eksterne deltagere. Udvalget har med tre byrådsmedlemmer og syv eksterne videnpersoner i løbet af 2015 og 2016 drøftet mulighederne for at styrke internationaliseringen i Aarhus med fokus på at tiltrække, modtage og fastholde internationale talenter, virksomheder og investeringer samt styrke eksporten. Udvalget har med sine anbefalinger fremlagt gode overvejelser om internationalisering, opstillet meget relevante retninger for den fremtidige internationalisering af Aarhus og formuleret konkrete initiativer, som vil kunne udfolde disse retninger. Byrådet har vedtaget at tilslutte sig udvalgets anbefalinger og vision samt fastholde de fire retninger og medfølgende initiativer for øget internationalisering. Byrådet har med enkelte sproglige justeringer af udvalgets anbefalinger indarbejdet dem i denne International Strategi for Vækst i Aarhus. I strategien er udvalgets anbefalinger til konkret handling desuden suppleret med en angivelse af, hvem der er ansvarlig for implementeringen, og hvilket behov for finansiering der må forventes. Derudover anerkender byrådet Aarhus Kommunes centrale rolle som facilitator, som også internt skal geares til denne rolle. Derfor er udvalgets anbefalinger suppleret med enkelte yderligere initiativer. Jeg vil gerne benytte lejligheden til på vegne af byrådet i Aarhus Kommune at takke Internationaliseringsudvalgets medlemmer for et engageret og godt stykke arbejde, som har resulteret i en række meget anvendelige og som tiden forhåbentligt vil vise effektive anbefalinger, som byrådet har valgt at omsætte direkte til praksis. Vi vil internationalisere Aarhus yderligere i de kommende år for at styrke byens åbenhed, mangfoldighed og forståelse for nødvendigheden af mellemfolkelighed, og for at styrke byens muligheder for også i de kommende år at skabe vækst, arbejdspladser og velfærd for sine indbyggere. Jacob Bundsgaard Borgmester 1

4 2. Vilkår og udfordringer Vi er økonomisk og politisk afgørende afhængig af udviklingen i verden omkring os. Den øgede globalisering stiller krav om, at borgere, medarbejdere, virksomheder, institutioner og offentlige myndigheder er åbne over for forandringer og parate til at udnytte globaliseringens muligheder. På nationalt plan har den tidligere regering med Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid. Vejen frem for Danmarks interesser og værdier mod 2030 indledt en politisk debat om Danmarks fremtidige udenrigs- og sikkerhedspolitik. Ifølge ambassadør Peter Taksøe-Jensen, der har stået i spidsen for udredningen, er konsekvensen af globaliseringen, at udenrigspolitik og udenrigsøkonomi ikke længere kun er et anliggende for stater og diplomater. Globaliseringen har medført opbygning af netværkssamfund, hvor globale virksomheder, civilsamfund, universiteter og byer har en langt større indflydelse på internationale forhold. I forvejen er Danmarks størrelse beskeden, og ud fra fx et asiatisk perspektiv er det åbenlyst vanskeligt at få øje på en by som Aarhus, samtidig med at den lille åbne danske økonomi er afgørende afhængig af interaktionen med andre lande. At Danmark for tiden er udfordret, når det gælder økonomiske præstationer, kan aflæses af den danske produktivitetsvækst, som ikke er højere end de OECD-lande, fx Schweiz, Holland, UK og Tyskland, som vi gerne vil sammenligne os med. Ifølge Produktivitetskommissionen er en del af forklaringen, at hjemmemarkedserhvervene ikke i sig selv generer nok vækst. Til gengæld er der et stort eksportpotentiale, når det kan konstateres, at de 10% største danske virksomheder står for 90% af den samlede danske eksport. Analyser viser også, at både højtuddannede udenlandske arbejdstagere, som i kortere eller længere perioder tager job i danske virksomheder (expats) og hjemvendte udlandsdanskere (repats) samt færdiguddannede internationale studerende bidrager til at øge produktiviteten og dermed den økonomiske vækst i danske virksomheder. Der er med andre ord overskud på investeringen i gode rammebetingelser for tiltrækning og fastholdelse af internationale talenter. DI-beregninger har eksempelvis peget på, at en udlænding med en lang videregående uddannelse bidrager til Danmarks BNP med op mod 1,3 mio. kroner om året, fordi virksomhederne med international arbejdskraft får adgang til ny viden, teknologi og organisationsformer. Det samme billede gør sig gældende for højtuddannede udenlandske medarbejderes bidrag til de offentlige finanser. Højtuddannede medarbejdere, der kommer hertil uden familie, bliver i gennemsnit i Danmark ca. 5½ år og giver et samlet overskud i statskassen på omkring kr. under deres ophold. Mens højtuddannede, der har familien med, bliver her i ti år i gennemsnit og giver et samlet overskud på næsten 2,2 mio. kr. til de offentlige finanser. Den globale konkurrence indebærer, at byer nødvendigvis må positionere og løbende udvikle sig for at blive mere attraktive for arbejdskraft, studerende, gæster, virksomheder og investeringer. Aarhus er i konkurrence med andre nordiske og europæiske byer. Hvis ikke vi også bevæger og udvikler os, vil vi 2

5 tabe kampen om væksten og dermed opleve tilbagegang. Kampen om talent og investeringer er derfor en kamp for vækst og velfærd. På lokalt plan er mange aarhusianere dybt afhængige af international kapital, idet ca. 25% svarende til mere end af de privatansatte medarbejdere i Aarhus er tilknyttet en virksomhed med udenlandske ejere. I en branche som IKT er andelen oppe over 50%. Nogle af disse medarbejdere er internationale, som er rekrutteret hertil. Det er ikke altid lige let for virksomheder at rekruttere international arbejdskraft, fordi Aarhus netop konkurrerer mod mere attraktive destinationer som hovedstæder, millionbyer og byer med et bedre klima end det danske. Aarhus er i en global kontekst ikke en storby. Men som Danmarks næststørste by i et nationalt perspektiv er vi med til at præge dagsordenen - også inden for internationalisering. Udbygning af byens internationale kompetencer og rammebetingelser er på alle niveauer tæt forbundet med Aarhus vækstdagsorden. Forventningen er at Aarhus vokser til indbyggere og arbejdspladser i 2050, men det gør vi kun, hvis vi formår i endnu højere grad at tiltrække, modtage og fastholde internationale talenter, virksomheder og investeringer og turister. Nøglen er det tætte samarbejde dels mellem byens aktører om fortsat at gøre det værdiskabende arbejdsmæssigt, studiemæssigt og investeringsmæssigt for målgruppen at flytte til området og dels mellem Aarhus og de øvrige 11 kommuner i Business Region Aarhus. 3. Et godt udgangspunkt Aarhus tilpasser sig den globale virkelighed. Dele af byens erhvervsliv har internationalisering højt på dagsordenen hver eneste dag. Når virksomhederne har brug for at rekruttere internationale medarbejdere, når nye eksportmarkeder skal erobres, og når byens mange viden- og uddannelsesinstitutioner modtager et stigende antal internationale medarbejdere og studerende. Derudover er Aarhus i 2017 Europæisk Kulturhovedstad, hvilket har været et perfekt afsæt for at udvide byens og byregionens europæiske bevidsthed gennem kulturelle partnerskaber og samarbejder, sådan at vi både lærer af - og deler med - andre. Aarhus 2017 vil på den måde bidrage til den langsigtede forandring af byens internationale mindset. Aarhus Kommune som organisation indgår i flere internationale forbindelser og samarbejdsrelationer med byer både i og uden for Europa med henblik på at styrke borgernes og virksomhedernes internationale muligheder og relationer. Aarhus Kommune indgår i stigende omfang i myndighedssamarbejder med nationale myndigheder, organisationer og erhvervslivet for at fremme dansk eksport. Der er i de senere år gennem en ihærdig indsats fra en lang række private og offentlige aktører også opnået store forbedringer, når det gælder et smidigt modtagesystem og gode livsbetingelserne for den internationale arbejdskraft i byen. Således viser en analyse af expats (Epinion 2016), at 95% af adspurgte expats enten er i høj grad eller meget høj grad er tilfredse med deres liv i Aarhus, ligesom der generelt er stor tilfredshed med myndighedernes modtagelse. Analysen viser også, at nogle expats stadig ople- 3

6 ver, at livet i Aarhus kan være bøvlet, tilbuddene uoverskuelige og at det er svært at komme tæt på danskerne. Med andre ord handler internationaliseringen i Aarhus og Østjylland på den ene side om at tiltrække og fastholde internationale talenter, virksomheder og investeringer samt styrke eksporten, og på den anden side også om at øge det internationale udsyn og aktivt byde ind med nye løsninger på globale udfordringer. 4. Proces Denne Internationale Strategi for Vækst i Aarhus er udarbejdet på baggrund af Internationaliseringsudvalgets anbefalinger. Internationaliseringsudvalget gennemførte i en række temadrøftelser, hvor der udover udvalgets medlemmer også deltog en række eksterne aktører. Der er i bilag 1 vedlagt en oversigt over Udvalgets medlemmer og de personer og organisationer, der har været involveret i processen. Udvalget afholdt i november 2016 en konference, hvor aktører med fokus på internationale talenter, virksomheder og investeringer fik mulighed for at bidrage med input til Udvalgets arbejde. Drøftelserne i Internationaliseringsudvalget har primært fokuseret på, hvordan vi styrker tiltrækningen, modtagelsen og fastholdelse af internationale talenter (medarbejdere og studerende), virksomheder og investeringer altså tilførsel af de internationale ressourcer, der kan bidrage til byens fremtidige vækst. Derudover er det også blevet drøftet, hvordan der kan ske en øget internationalisering af byens eksisterende ressourcer, herunder virksomhedernes internationale kompetencer og byens internationale mindset. Problemstillinger og løsningsforslag går på tværs af de forskellige temaer. Det giver eksempelvis ikke mening at tale om styrkelse af virksomhedernes internationale kompetencer uden at drøfte behovet for tiltrækning af internationale talenter. Samtidig er en styrkelse af internationalt mindset en kompleks størrelse, der indeholder mange elementer, som har stor betydning for, hvor godt byen formår på sigt at fastholde de internationale talenter, virksomheder og investeringer, som det lykkes at trække til byen. En styrkelse af vores internationale mindset er en langsigtet proces, men den sættes i gang og drives af konkrete handlinger og initiativer. 5. Vision for det internationale Aarhus Den Internationale Strategi for Vækst i Aarhus udstikker den overordnede ramme og retning for byens internationale arbejde med udgangspunkt i den eksisterende virkelighed og bygger videre på den viden, de aktører, tilbud og initiativer, der allerede findes. Det gælder både i forhold til tiltrækning af flere internationale ressourcer og internationalisering af allerede eksisterende ressourcer i byen. Den internationale vision og strategi vil fungere som pejlemærke for de mange private og offentlige partnere og aktører, 4

7 der bidrager til udviklingen af Aarhus til international storby i 20Den internationale strategi for vækst i Aarhus tager udgangspunkt i følgende vision: Det skal være naturligt og nemt for alle private og offentlige aktører i Aarhus at tænke og handle ud fra et internationalt tankesæt med henblik på at styrke kulturel diversitet, mellemfolkelige relationer, vækst og beskæftigelse 1 Et internationalt tankesæt og internationaliseringsaktiviteter er gensidigt afhængige størrelser. Øget internationalisering forudsætter en vilje til at tænke internationalt, samtidig med at konkrete internationale aktiviteter vil synliggøre internationaliseringen og dermed bidrage til et stærkere internationalt tankesæt. Ændringer i tankesæt sker langsomt og har et langt perspektiv, mens konkrete internationaliseringsaktiviteter kan igangsættes med et kortere aftræk. Evnen til at kommunikere - som minimum - på engelsk parallelt med dansk er afgørende for både internationaliseringen og det internationale tankesæt. (jf. retning 3). Aarhus Kommune skal gennem et stærkt partnerskab mellem borgere, virksomheder, uddannelses- og videninstitutioner, organisationer og myndigheder, herunder kommunerne i Business Region Aarhus, arbejde for at højne standarden for håndtering af internationaliseringen til gavn for byens og byregionens fremtidige internationale relationer, vækst og beskæftigelse. 6. Retninger og handlingsplan Den internationale strategis indsats fokuseres inden for følgende fire retninger: Aarhus Kommune styrker sin parathed til at agere i en stadig mere international kontekst. Dels ved at medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af byens mange aktører, der arbejder med drift og udvikling af opgaver i relation til internationalisering. Dels ved på alle niveauer internt i organisationen at tænke og handle ud fra et internationalt tankesæt Internationale talenters og virksomheders behov er styrende for udviklingen af byens samlede tiltræknings-, modtagelses- og fastholdelsesindsats Byen skal opleves som imødekommende og lettilgængelig for internationale borgere og gæster Byens virksomheder skal motiveres og modnes til at udnytte internationaliseringens muligheder, og udnytte de tilbud, der allerede findes i form af international kompetenceudvikling, hjælp til eksport og import mv., ligesom mulighederne og tilbuddene om hjælp skal være synlige og lettilgængelige For at kunne høste frugterne af en øget globalisering skal Aarhus som bysamfund stå sammen om at skabe unikke rammer, der i højere grad end i dag fremmer tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af in- 1 Der findes forskellige definitioner af internationalt tankesæt. Udvalgets arbejde tager afsæt i formuleringen fra Financial Times Lexicon: We would define global mindset as one that combines an openness to and awareness of diversity across cultures and markets with a propensity and ability to see common patterns across countries and markets. In a company with a global mindset, people view cultural and geographic diversity as opportunities to exploit and are prepared to adopt successful practices and good ideas wherever they come from. The twin forces of ideological change and technology revolution are making globalization one of the most important issues facing companies today. As such, cultivating a global mindset is a prerequisite to becoming a global company. 5

8 ternationale talenter, virksomheder investeringer mv. Adskillige aktører i offentlig og privat regi arbejder allerede i dag sammen og hver for sig med drift og udvikling i relation til internationalisering i Aarhus. Målet er, at der med denne strategi bakkes op om de eksisterede aktiviteter og etablerede aktører, og at der fremadrettet sikres et bredt samarbejde på tværs af de mange aktører til gavn for en fælles retning for håndtering af internationalisering i byen. Retning 1: Aarhus Kommune styrker sin parathed til at agere i en stadig mere international kontekst. Dels ved at medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af byens mange aktører, der arbejder med drift og udvikling af opgaver i relation til internationalisering. Dels ved på alle niveauer internt i organisationen at tænke og handle ud fra et internationalt tankesæt. 1. Den internationale strategi for vækst i Aarhus indarbejdes/operationaliseres i byrådets politikker og planer. Hvorfor: En øget internationalisering kræver, at både byrådet og magistratsafdelingerne har vedvarende fokus på området, og går foran i forhold til at fremme byens internationale tankesæt. Succeskriteriet er, at Aarhus Kommune på både ledelses- og medarbejderniveau tænker og agerer internationalt i alt, dvs. hele tiden og på alle områder løbende vurderer, hvorvidt et større internationalt element og kvalitet giver mening i den konkrete sag. Hvad/Hvordan: Med udgangspunkt i den internationale strategi udpeger Aarhus Kommunes magistratsafdelinger hvert år de vigtigste politikker, planer og projekter, der bidrager til at indfri den internationale vision og de internationale retninger, ligesom der i de politiske udvalg og relevante administrative udvalg hvert år følges op på, hvordan de gennemførte projekter og aktiviteter, har bidraget til at indfri den internationale vision og strategi. Et eksempel er børne- og ungepolitikken fra 2016, som er en vigtig forudsætning for en langsigtet styrkelse og udmøntning af det globale mindset blandt byens borgere. Aarhus Kommune etablerer et enkelt men konkret system for en årlig opfølgning, som både ser tilbage på opnåede resultater, men også udstikker fremtidige handlinger, og dermed sikrer en løbende fremdrift og kvalitet i implementeringen af strategien. Hvem: Borgmester, rådmænd samt direktørerne har sammen med ledelsessekretariaterne i magistratsafdelingerne ansvaret for at sikre, at den internationale vision og strategi indarbejdes i byrådets politikker og planer og efterfølgende implementeres administrativt i magistratsafdelingerne. Ressourcer: Medgået tid. 2. Der etableres et formaliseret praktikernetværk blandt de mange aktører, partnere og fora, der i såvel offentligt som privat regi arbejder med drift og udvikling af opgaver i relation til internationalisering i Aarhus. 6

9 Hvorfor: Der er i Aarhus mange generiske internationale erfaringer og kompetencer, der vil være nyttige for aktørerne at dele. Desuden er det netværkets opgave at følge og bidrage til eksekveringen af den internationale strategi. Succeskriteriet er, at praktikernetværket efter opstartsperioden har styrket og formaliseret samarbejdet og opnået flere resultater til gavn for målgruppen, end da aktørerne udelukkende opererede på egen hånd. Hvad/Hvordan: Internationalisering er allerede højt på dagsordenen blandt mange af byens aktører, og der samarbejdes allerede på tværs af myndigheder, organisationer og aktører. Det vurderes dog, at der kan være behov for et formaliseret mødeforum, hvor de praktikere, der arbejder konkret med de forskellige problemstillinger, kan dele erfaringer og viden og dermed bidrage til at styrke kvaliteten af indsatsen gennem udvikling af eksisterende og nye fælles tiltag. Særligt er det relevant at inddrage erhvervsmæssige synspunkter, herunder eksempelvis StartVækst Aarhus. Det mere konkrete fokus for netværket og afgrænsningen i forhold til eksisterende fora skal udvikles i samarbejde med udvalgte aktører. Hvem: Kultur- og Borgerservice der har erfaring fra nuværende netværk, er i samarbejde med Borgmesterens Afdeling ansvarlig for etablering og drift af netværket i 2017 og Ressourcer: Medgået tid. 3. Der etableres et EU praktiker-/ekspertnetværk internt i Aarhus Kommune med henblik på at forbedre adgangen til samarbejdsmuligheder med eksterne aktører samt sikre EU-medfinansiering. Hvorfor: Netværket etableres som et supplement til Internationaliseringsudvalgets anbefalinger, da et stigende engagement i internationale samarbejdsprojekter i de seneste år gør det nødvendigt at koordinere og orientere hinanden på tværs af afdelingerne i Aarhus Kommune for at udnytte erfaringen og viden. Succeskriteriet er i første række, at netværket skaber grundlag for et udbygget samarbejde med byens institutioner og erhvervsliv om EU-projekter eksempelvis med afsæt i EU s samhørighedspolitik, og på længere sigt internationale projekter generelt. Hvad/Hvordan: Formålet med et internationalt praktiker-/ekspertnetværk er at bidrage til, at Aarhus Kommune får et koordineret og professionelt beredskab til internationale samarbejder og projekter og derigennem skaber grundlaget for et udvidet samarbejde med eksterne aktører. Aarhus Kommune kan gennem samarbejde, projekter og videndeling hjælpe virksomheder bl.a. ved at synliggøre EUstøttemuligheder og tværnationale samarbejder. Netværkets primære fokus er EU. Netværket skal sammen med Central Denmark EU Office skabe og vedligeholde overblik over EU-projekter i Aarhus Kommune samt drøfte og koordinere større internationale satsninger og projekter i EU. Andre relevante aktører som eksempelvis Europe Network Enterprise inddrages i arbejdet efter behov. Hvem: Borgmesterens Afdeling koordinerer netværket med deltagelse af repræsentanter fra alle magistratsafdelinger. Repræsentanterne skal være engagerede i internationalt samarbejde og desuden gerne have erfaring med at ansøge om og deltage i EU-projekter og evt. Nordisk Råd-projekter. Deltagerne skal have en bred kontaktflade i afdelingen og adgang til ledelsen. 7

10 Ressourcer: Medgået tid. Retning 2: Internationale talenters og virksomheders behov skal være styrende for udviklingen af byens samlede tiltræknings-, modtagelses- og fastholdelsesindsats. 1. Der skal ske en styrkelse og udvikling af modtageapparatet for internationale borgere, en styrkelse og koordinering af netværksaktiviteter mellem danskere, expats og internationale studerende samt en stigning i og synliggørelse af job- og fritidstilbud til internationale studerende, expats og deres familier. Hvorfor: Der er, ifølge expatanalysen, stor tilfredshed med myndighedsmodtagelsen blandt expats og internationale studerende. Fortsat tilfredshed og brugervenlighed kræver dog en løbende udvikling og forenkling af servicen på baggrund af brugernes behov med henblik på at gøre modtagelsen endnu mere smidig og lette opstarten i Aarhus, så expats og studerende kan koncentrere sig om mere primære udfordringer. Tilknytningen til Aarhus-området og Danmark kan styrkes, hvis expats og internationale studerende oplever en socialt god og indholdsrig hverdag sammen med danskere og andre expats. Udviklingen af sociale tilbud skal bygge videre på de store succeser i både Borgerservice og hos centrale eksterne aktører som International Community, Studenterhus Aarhus og foreningslivet. Aarhus Kommune skal sikre en god koordinering mellem aktørerne i tæt dialog og samarbejde med disse. Succeskriterierne er bl.a. en fortsat tilfredshed med myndighedsmodtagelsen, DOKK1 som en velfungerende ramme om afholdelse og synliggørelse af et øget antal konkrete sociale tiltag fra aktørernes side samt mere engelsksproget information både i relation til myndighedsopgaverne og de internationale borgeres fritidsliv. Hvad/hvordan: Byrådet i Aarhus har allerede igangsat en etablering af DOKK1 International, som dels vil bidrage til en styrkelse af myndighedernes modtagelse af internationale medarbejdere og studerende samt deres medrejsende familier, dels skal fungere som en fælles fysisk ramme for eksisterende og nyudviklede aktiviteter af social karakter. Borgerservice agerer omdrejningspunktet for udviklingen af myndighedsbetjeningen i samarbejde med de øvrige parter i International Citizen Service, og vil i relation til sociale aktiviteter samarbejde og koordinere med relevante eksterne aktører som eksempelvis International Community, Studenterhus Aarhus, Job in Aarhus og lokale foreninger. Udvalget anbefaler, at DOKK1 International også bidrager til formidling af ægtefællejobs ved hjælp af opslag, som desuden kan agere mødested. Ifølge byrådsbeslutningen udvikles et nyt flersproget velkomstsite med information om livet i Aarhus og et flersproget myndighedssite med information af myndighedsmæssig karakter på baggrund af brugernes behov. Herudover styrkes konkrete tilbud om engelsk skiltning, digital visitering, sociale netværk og tilgængelighed til foreningslivet. Endelig skal informations- og modtageindsatsen for eksempelvis byggebranchen styrkes. Internationaliseringsudvalget anbefaler som supplement hertil, at flere myndigheder styrker deres flersprogede kommunikation, således at fx blanketter og hjemmesider som minimum kan tilgås både på dansk og engelsk. Af hensyn til internationale borgeres serviceoplevelse er det byrådets klare anbefaling, at International 8

11 Citizen Service og Borgerservice samlokaliseres, og at fordelingen af myndighedsopgaverne via en lovændring justeres med udgangspunkt i borgernes behov og med øje for forenkling og synergieffekter snarere end ressort- og systemtænkning. Hvem: Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice med inddragelse af Borgmesterens Afdeling samt centrale eksterne aktører som International Community, Studenterhuset, Job in Aarhus og deltagende parter (herunder Work in Denmark), foreningslivet osv, og i samarbejde med kommunerne i Business Region Aarhus. Ressourcer: Der er i budgetforliget 2015 bevilget kr. årligt til etablering og drift af DOKK1 International. Hertil en engangsbevilling på kr. fra Internationaliseringsudvalgets midler til opstart i Sprogbarrierer mellem danskere og internationale borgere skal mindskes. Hvorfor: Sprogbarrieren er én af de væsentligste udfordringer for, at expats og internationale studerende opnår tæt tilknytning til Danmark både socialt og jobmæssigt. I og med at dansk er et meget lille sprog, som kun tales af knap 6 mio. mennesker i verden, er engelskkundskaber meget udbredt blandt danskere, hvilket udgør et tveægget sværd i relation til expats og internationale studerende, da det umiddelbart ikke synes relevant for målgruppen at lære dansk. Omvendt vil basale danskkundskaber styrke tilknytningen til Danmark og have afgørende betydning i forhold til fodfæste på det danske arbejdsmarked, ikke mindst vil medrejsende partneres jobmuligheder blive forbedret. Det er således afgørende, at sprogbarrierer mellem danske og internationale borgere nedbrydes, og at internationale borgere bevidstgøres om nødvendigheden af først og fremmest fagrelevante danskkundskaber for at øge jobmulighederne. Hvad/hvordan: Expats og internationale studerende har i Danmark krav på danskundervisning finansieret af kommunerne, ligesom der eksisterer sprogcaféer og andre tiltag som fx International Communitys Danish and Fun. Som supplement hertil skal der tilbydes korte crash-kurser i hverdagsdansk og arbejdsmarkedsdansk målrettet den konkrete virksomhed og fagtermer. Udvalget anbefaler, at det undersøges, hvordan et sådant tilbud bedst skrues sammen i forhold til indhold, længde, timing ift. ankomst etc. Det skal være et gensidigt ansvar for expats og danskere at fremme dialogen mellem hinanden. Hvem: Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse i samarbejde med sprogudbydere og andre relevante aktører med kontakt til expats og studerende som fx International Community og Studenterhuset. Ressourcer: Eksisterende budgetter samt deltagerbetaling. 3. Muligheder for rekruttering af international arbejdskraft skal styrkes. 9

12 Hvorfor: Ifølge Aarhus Kommunes erhvervsklimamålingen fra 2016 har hver 6. virksomhed i Aarhus svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Succeskriteriet er dels et bedre omdømme i udlandet som arbejdsplads-by og dels en oplevet nemmere tiltrækning af international arbejdskraft hos byens virksomheder. Hvad/Hvordan: I samarbejde med relevante parter gennemføres et pilotprojekt for proaktiv profilering og tiltrækning af international arbejdskraft. Projektet kan laves som puljerekruttering med det formål at tiltrække international specialiseret arbejdskraft til udvalgte virksomheder. Fokus i pilotprojektet vil være på de kompetenceområder, hvor virksomheder i Aarhusområdet i særlig grad oplever mangel på medarbejdere. Pilotprojektet vil tage udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov. Det virksomhedsinitierede projekt Destination AARhus med fokus på it-specialister vil sammen med lignende initiativer kunne indgå som en del af dette initiativ. Endvidere er det oplagt at samarbejde med aktørerne bag det regionale initiativ KOMPETENCEFOSYNINGmidt 2.0. Hvem: Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling i samarbejde med relevante parter, herunder uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner i Business Region Aarhus. Ressourcer: Medgået tid og midler fra eksisterende puljer mv. 4. Indsatsen for jobs til medfølgende ægtefælle skal styrkes, gøres mere helhedsorienteret og behovsstyret. Hvorfor: Expatanalysen viser, at næsten hver tredje adspurgte expat med en ledig partner i høj eller meget høj grad overvejer at flytte fra Aarhus på grund af ledigheden. Der er med andre ord god grund til at forstærke den lokale indsats for at skabe ægtefællejobs med henblik på at fastholde expats og deres familier i byen. Succeskriteriet er flere relevante jobmuligheder til medfølgende ægtefæller, der ønsker beskæftigelse, samt færre expat-familier, der ønsker at flytte fra Aarhus. Hvad/hvordan: Connect Aarhus, som tidligere har hjulpet medfølgende ægtefælle til job, er blevet genetableret under navnet Job in Aarhus i et samarbejde mellem Jobcentret, Work in Denmark, Lær Dansk, Aarhus Universitet, Region Midtjylland og International Community. Herudover bidrager International Community selvstændigt med arrangementer, oplysning/information og matchningsaktiviteter. Der søges indgået en forpligtende samarbejdsaftale mellem parterne. Jobcenteret indtager i den forbindelse en forstærket og central rolle i forhold til en helhedsorienteret indsats, som skal bygge videre på den eksisterende indsats og tage udgangspunkt i ægtefællernes behov. Hvem: Parterne i Job in Aarhus : Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i samarbejde med Work in Denmark, relevante sprogudbydere, International Community, kommunerne i Business Region Aarhus, Region Midtjylland og relevante uddannelsesinstitutioner samt arbejdspladser med en vis andel af international arbejdskraft. Ressourcer: Medgået tid og eksisterende budget. 10

13 5. Byens internationale uddannelsestilbud skal forbedres og udbygges på alle niveauer, og der skal skabes bedre overgange mellem dem. Hvorfor: Et sammenhængende, varieret, attraktivt og økonomisk bæredygtigt internationalt uddannelsestilbud vil tiltrække flere expats og internationale studerende til Aarhus, hvilket kan bidrage til at tilføre virksomheder den efterspurgte arbejdskraft. Succeskriteriet er dels mere konsoliderede engelsksprogede uddannelsestilbud og dels flere efterspørgselsbestemte engelsksprogede uddannelsestilbud. Hvad/hvordan: Det sammenhængende internationale uddannelsesudbud fra børnehave over international skole- og gymnasietilbud til internationale videregående uddannelser og PhD-uddannelser skal yderligere udbygges. Aarhus Kommune skal involvere sig i udviklingen af internationale skoletilbud med henblik på at styrke attraktiviteten og den økonomiske bæredygtighed af eksisterende og kommende internationale børnehave- og grundskoletilbud. Internationale gymnasietilbud skal understøttes og udbygges efter behov. Med udgangspunkt i efterspørgslen kan de videregående uddannelsesinstitutioner udbyde flere engelsksprogede uddannelsestilbud, som retter sig mod brancher med en aktuel eller forventet mangel på arbejdskraft. Hvem: Skolerne og uddannelsesinstitutionerne i samarbejde med Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Borgmesterens Afdeling. Ressourcer: Skolerne og uddannelsesinstitutionerne bidrager selv til finansieringen af aktiviteterne ved hjælp af taxameter og evt. donationer, mens Aarhus Kommune bidrager med medgået tid. 6. Boligmulighederne for expats og internationale studerende skal øges både ved ankomsten til Aarhus og under hele opholdet. Hvorfor: Expatanalysen har vist store udfordringer for expats og internationale studerende, når det gælder om at finde en bolig. Således peger otte af ti deltagere i analysen på, at det er svært at finde en bolig. Manglende (tilfredsstillende) boligtilbud kan gøre starten af opholdet i Aarhus frustrerende og dermed bringe opholdet i fare. Succeskriteriet er et betydende udbud af midlertidige og mere permanente boliger til expats. Hvad/hvordan: Midlertidige, møblerede boliger til expats ved ankomst eller i forbindelse med kortere ophold synes at være en mangelvare i Aarhus. Ligeledes er internationale studerende, som tager en hel uddannelse i Aarhus, udfordret i forhold til at finde en bolig. Internationalisering bør således være en integreret del af bosætningspolitikken. Der skal gennemføres en afdækning af udbuddet og efterspørgslen efter disse typer boliger, ligesom placeringsmuligheder og koncepter skal belyses med henblik på at etablere beslutningsgrundlag for at gå i dialog med investorer og operatører og gøre dem interesserede. Derudover skal eksisterende udlejeres åbenhed over for internationale lejere styrkes, ligesom expats skal informeres om de forskellige byområder og afstandene imellem dem, for at bidrage til at øge deres søgeområde. Endelig skal den flersprogede kommunikation også på boligmarkedet styrkes. 11

14 Hvem: Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med inddragelse af Borgmesterens Afdeling gennemfører afdækningen og inddrager relevante investorer, ejendomsudviklere og operatører i den efterfølgende dialog, og gerne i samarbejde med kommunerne i Business Region Aarhus. Ressourcer: Privat finansiering samt medgået tid hos Aarhus Kommune. 7. Der skal etableres flere studiejobs og praktikpladser til internationale studerende. Hvorfor: Danmark investerer hvert år i uddannelse til internationale studerende. Denne investering viser et overskud allerede efter ét års ansættelse i Danmark efter dimission (jf. DEA-undersøgelse). Samtidig er det alt andet lige nemmere at fastholde internationale studerende, som allerede har valgt Danmark og Aarhus som uddannelsesdestination, end at tiltrække ny veluddannet arbejdskraft. Sandsynligheden for fastholdelse af internationale dimittender styrkes af viden om og netværk til erhvervslivet eksempelvis gennem relevante studiejobs og praktikpladser. Succeskriteriet er, at en større andel af internationale studerende får studiejobs mv. Hvad/hvordan: Tidligere projekter har opsøgt virksomheder med henblik på at oprette studiejobs til internationale studerende og formidle disse til studerende i Aarhus. En ny indsats for at fremme antallet af studiejobs og praktikpladser til internationale studerende skal bygge videre på viden og erfaringerne herfra og gerne inddrage private aktører. De internationale studerende skal gøres mere jobegnede, samtidig med at de aarhusianske arbejdspladser skal geares til at ansætte internationale dimittender. Den forstærkede indsats skal være vedvarende samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og Aarhus Kommune, og der skal derfor søges udviklet et koncept, som kan sikre finansielt bæredygtighed og give en vedvarende effekt. Målet er, at skabe sammenhæng mellem undervisning i dansk og arbejdspladskultur, så de studerende er mere jobparate efter endt uddannelse. Hvem: Borgmesterens Afdeling, Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse samt uddannelsesinstitutioner i samarbejde med internationale studerende, erhvervslivet, erhvervsorganisationer, Studenterhus Aarhus, Business Region Aarhus, Region Midtjylland mv. Ressourcer: Medgået tid. 8. Danske repræsentationers vidensniveau om Aarhus skal styrkes, ligesom Aarhus beredskab til håndtering af internationale lokaliseringssager skal udvikles. Hvorfor: Der er hård global konkurrence om at tiltrække et relativt lille antal green field projects inden for Foreign Direct Investments (FDI) både på nationalt niveau og på byniveau. Det kræver desuden mange ressourcer at opnå succes. Fremfor selv at jagte disse projekter skal Aarhus bakke op om Invest in Denmarks arbejde og bidrage med gode argumenter, som kan bruges i dialogen med investorerne, samt fremstå som en troværdig og professionel samarbejdspartner, når muligheden for internationale lo- 12

15 kaliseringer opstår. Succeskriteriet er flere investeringssager gennem samarbejdet med Invest in Denmark. Hvad/hvordan: Invest in Denmark er sammen med de øvrige danske repræsentationer det mest oplagte kontaktpunkt for udenlandske virksomheder, der ønsker at etablere sig eller udvide aktiviteterne i Danmark. Disse kontaktpunkter har medarbejdere i både ind- og udland. Det er vigtigt, at medarbejderne kender Aarhus og byens styrkepositioner og muligheder, så Aarhus præsenteres som en lokaliseringsmulighed. Der skal arbejdes på årlige informationsmøder i Aarhus med Invest in Denmark og øvrige relevante danske repræsentationer, ligesom det informationsmateriale om byens erhvervs- og investeringsklima, som udarbejdes af bl.a. Aarhus Kommune, skal distribueres til disse aktører. Samtidig skal Aarhus have et beredskab, som professionelt kan håndtere internationale lokaliseringssager, og som omfatter både Aarhus Kommune og andre relevante aktører. Hvem: Borgmeterens Afdeling har ansvaret for at sikre en tæt dialogen med de danske repræsentationer og for i et tæt samarbejde med relevante forvaltninger i Aarhus Kommune at kunne håndtere internationale lokaliseringssager, når de opstår. Ressourcer: Medgået tid. 9. Relationerne mellem Aarhus og internationale erhvervsfremmeaktører samt udenlandske ambassader og deres lokale konsuler skal styrkes. Hvorfor: Internationale netværk og relationer til erhvervsfremmeaktører mv. kan være indgangen til viden og inspiration ift. fremtidige internationale investeringsmuligheder i Aarhus, ligesom det kan synliggøre Danmarks åbenhed og udsyn med henblik på at bidrage til globale udfordringer. Succeskriteriet er et betydende antal cases, der kan henføres til det øgede samarbejde. Hvad/hvordan: Opbygning af netværk og relationer til internationale erhvervsfremmeaktører i bred forstand skal styrkes. Det er et område, som Aarhus Kommune først og fremmest har dyrket eksempelvis i forbindelse med deltagelse i internationale projekter og venskabsbysamarbejdet med Harbin i Kina. Fremover skal netværk og relationer til internationale erhvervsfremmeaktører systematiseres. Aarhus Kommune skal kortlægge, hvem det giver mening at styrke relationerne til og herefter indlede dialogen. Hvem: Borgmeterens Afdeling har i samarbejde med eksempelvis Invest in Denmark, Eksportrådet, Væksthus Midtjylland m.fl. og ansvaret for at fremme en tættere dialog mellem Aarhus, Business Region Aarhus og de vigtigste erhvervsfremmeaktører på de mest oplagte internationale markeder. Ressourcer: Medgået tid. 10. Der skal ske en styrkelse af informationen på fremmedsprog, herunder engelsk og andre sprog, fx tysk om fordelene ved at bo i Aarhus til brug for fastholdelse af de internationale virksomheder, der allerede er lokaliseret i Aarhus. 13

16 Hvorfor: Internationalt ejede virksomheder vil generelt set ofte være mere flytbare end danske virksomheder. Det er derfor vigtigt, at de internationale virksomheder har let adgang til flersproget information om de erhvervsmæssige rammebetingelser i byen, og at virksomhederne kan henvende sig og få udarbejdet specifikt fakta-materiale om Aarhus og Danmark. Succeskriteriet er, at erhvervslivet anvender og er tilfreds med informationerne om erhvervslivets rammer i byen. Hvad/hvordan: Business Aarhus engelske hjemmeside fungerer som Aarhus Kommunes officielle indgang for internationale virksomheder, der søger information og service i forbindelse med lokalisering i Aarhus. Aarhus Kommune skal sikre, at der altid findes relevant og opdateret materiale om Aarhus som lokaliseringssite på relevante sprog. Indsatsen kan med fordel koordineres med indsatsen vedrørende anbefaling 3 under retning 2 Rekruttering af international arbejdskraft, og med det arbejde, der er lavet i forbindelse med Talent Attraction Denmark. Hvem: Borgmeterens Afdeling har ansvaret for, at der findes relevant og opdateret materiale på engelsk og evt. tysk om Aarhus som erhvervsby. Ressourcer: Medgået tid. Retning 3: Byen skal opleves som imødekommende og lettilgængelig for internationale borgere og gæster. 1. Den internationale skiltning i det offentlige byrum, bygninger og transportsystemer skal styrkes. Hvorfor: Internationale borgere og gæster skal nemt kunne finde rundt i Aarhus ikke mindst i forbindelse med kulturhovedstadsåret 2017 og de efterfølgende år. I forbindelse med benyttelse af offentlig transport vil engelsk skiltning og kommunikation kunne bidrage til øget brugervenlighed og imødekommenhed. Succeskriteriet er en markant forøgelse af den internationale skiltning og kommunikation. Hvad/hvordan: Aktuelt er den engelske skiltning og kommunikation i det offentlige rum i Aarhus begrænset. Det gælder både i bybilledet generelt, men også i offentlig transport busser og letbane og offentlige bygninger. Med udgangspunkt i den allerede gennemførte brugerundersøgelse i DOKK1 opgraderes den internationale wayfinding i bygningen. Der nedsættes desuden en arbejdsgruppe, som skal undersøge behovet for og om nødvendigt finde løsninger på en styrkelse af den engelske skiltning og kommunikation i byen. Hvem: Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø inviterer relevante parter- herunder inddragelse af repræsentanter fra målgruppen i processen - til deltagelse i en arbejdsgruppe, som udarbejder og præsenterer et oplæg for byrådet. Ressourcer: I forbindelse med undersøgelsen af behovet og præsentation af oplæg skal der estimeres et ressourceforbrug for implementeringen evt. i etaper. 14

17 2. Private og offentlige serviceudbydere som fx banker, læger, og restauranter m.fl. skal opfordres til at kommunikere på flere sprog og til at være opmærksomme på internationale borgeres ønsker og behov. Hvorfor: Mange expats og internationale studerende oplever det især ved ankomsten til Aarhus - vanskeligt at kommunikere med offentlige og private serviceudbydere, hvilket kan føre til frustration i starten af opholdet. Det vil kunne imødegås, hvis flere serviceudbydere også kommunikerer på engelsk både direkte og digitalt. Dertil kommer, at internationale gæster også vil kunne drage nytte af mere engelsksproget kommunikation på fx restauranter. Succeskriteriet er således øget kommunikation på engelsk blandt offentlige og private serviceudbydere. Hvad/hvordan: Flere offentlige og private serviceudbydere inden for sundhedssektoren, den finansielle sektor og i forlystelseslivet etc. kan med fordel kommunikere på engelsk og eventuelt andre sprog samt tilpasse sig internationale borgeres ønsker og behov. Det gælder både i den direkte og den digitale dialog. Eksempelvis er udbredelsen af engelsksprogede netbanker temmelig begrænset. Aarhus Kommune vil gå foran med et godt eksempel og øge kommunikationen på engelsk. Herudover inviteres relevante offentlige og private aktører til dialog med deltagelse af internationale borgere med henblik på at fremme udbredelsen af den flersprogede kommunikation og gøre opmærksom på internationale borgeres ønsker og behov. Hvem: Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice i samarbejde med Borgmesterens Afdeling er sammen med International Community ansvarlig for at udvælge og invitere relevante serviceudbydere til dialog om perspektiverne i at udvide kommunikationen til engelsk og evt. andre sprog. Ressourcer: Medgået tid. 3. Digital borger- og erhvervsinformation udarbejdes på flere sprog. Hvorfor: Der skal skabes størst mulig tilgængelighed til offentlig information for byens internationale borgere med henblik på at inddrage dem mest muligt som aktive borgere på linje med danske borgere. Succeskriteriet er, at byens internationale borgere oplever Aarhus som en by med mere tilgængelig relevant information end sammenlignelige byer i udlandet. Hvad/hvordan: I forbindelse med arbejdet for at forny aarhus.dk og tilknyttede hjemmesider skal det løbende overvejes, om og hvilke tekster det er relevant at justere til en international kontekst og forståelse samt oversætte til engelsk og eventuelt andre sprog. I forvejen findes målrettede hjemmesider som newcitizen.dk og businessaarhus.dk/english, som vil kunne suppleres med oversættelser på andre sider. Der skal arbejdes for en koordinering af teksterne mellem platformene. Aarhus Kommune forpligter sig til på alle magistratsafdelingers områder at øge den flersprogede kommunikation. Herudover sætter Aarhus Kommune sig i spidsen for et pres for at øge den flersprogede kommunikation på nationale digitale løsninger som fx NemID, eboks, skat.dk og borger.dk. 15

18 Hvem: Aarhus Kommune alle magistratsafdelinger med Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice som overordnet ansvarlig. Ressourcer: Medgået tid i forbindelse med en i forvejen besluttet opdatering af digital information på relevante hjemmesider. 4. Fritids-, kultur- og foreningslivet skal kommunikere på flere sprog. Hvorfor: Mange expats og deres familier oplever omkring tre måneder efter ankomsten, at den første eufori omkring den nye by har lagt sig, og at hverdagen presser på. Hvis de allerede ved ankomsten har haft lejlighed til at dyrke deres og deres evt. børns fritidsinteresse i en forening, ungdomskole eller lign., vil de fra starten af deres ophold i Aarhus have mulighed for at opbygge et netværk med danskere, som gør tre-månederskrisen mindre kritisk. Samtidig vil et stærkere netværk mellem expats og danskere alt andet lige betyde en bedre fastholdelse af expats på længere sigt. Succeskriteriet er, at expats og deres familier får kendskab til og bruger flere fritidstilbud end i dag samt udtrykker øget tilfredshed herom. Hvad/hvordan: En række aktører, herunder International Community, Studenterhus Aarhus, venskabsforeninger og den katolske kirke, har omfattende erfaringer med koblingen af expats med foreninger og idrætsliv i Aarhus. Desuden har Aarhus Kommune etableret forskellige mentorordninger, herunder foreningsmentorer til flygtninge, som vil kunne udvides til expatområdet. Ordningen er pt. i proces til at blive udvidet til internationale børn i regi af Dokk1 International. Disse tilgange skal styrkes yderligere i både bredde og dybde. Aarhus Kommune og Idrætssamvirket supplerer ved at synliggøre fordelene for foreningerne og expats. Det undersøges desuden, hvordan Aarhus Kommune kan understøtte foreninger, til at kommunikere på andre sprog end dansk og blive mere tilgængelige for internationale borgere. Det handler først og fremmest om at styrke det gensidige kendskab og styrke relationerne mellem internationale borgere og foreningslivet. Herefter vil evt. sprogproblemer kunne løses i praksis. Hvem: International Community i samarbejde med Magistratsafdelingen for Kultur og Borgeservice, foreningslivet og Idrætssamvirket. Ressourcer: Der afsættes midler fra Internaliseringsudvalgets uforbrugte midler til projektledelse hos International Community. Retning 4: Byens virksomheder skal motiveres og modnes til at udnytte internationaliseringens muligheder og udnytte de tilbud, der allerede findes i form af international kompetenceudvikling, hjælp til eksport og import mv., ligesom mulighederne og tilbuddene om hjælp skal være synlige og lettilgængelige. 1. Der skal skabes et bedre overblik og synlighed over de muligheder, som virksomhederne har for at få hjælp til at mindske deres handelsomkostninger. 16

19 Hvorfor: Mange små og mellemstore danske virksomheder har eksportpotentiale, men det kan være svært at indfri potentialet og omsætte det til konkret forretning. En del virksomheder er ikke klar over, at der er hjælp at hente i forhold til at komme i gang med eksport. Eksempelvis tilbyder Væksthus Midtjylland i tæt samarbejde med en række internationale partnere, herunder Eksportrådet, et gratis internationaliseringstjek, hvor virksomheden får et overblik over og faglig sparring om eksportfinansiering. Ligeledes har erhvervsorganisationer som fx DI og Danske Erhverv en række tilbud, som deres medlemmer kan benytte sig af. Der er brug for i endnu højere grad at synliggøre og målrette mulighederne over for virksomhederne, herunder sikre, at tilbuddene når virksomhederne, både før og når de har brug for dem. Desuden er der brug for at øge virksomhedernes generelle viden om kompetencer, strukturer og metoder, der kan skabe succes på eksportmarkederne. Hvad/hvordan: Frem for nye initiativer er der først og fremmest brug for at udbrede viden om eksisterende tilbud og sikre at tilbuddene er rettet mod den rigtige målgruppe. Samtidig skal det være nemt for virksomhederne at få overblik over eksisterende viden og støttemuligheder. Succeskriteriet er, at markant flere virksomheder benytter sig af de eksisterende eksporttilbud og udtrykker tilfredshed med disse. Hvem: Væksthus Midtjylland i samarbejde med bl.a. Danmarks Eksportråd, Eksportforeningen, Eksport Kredit Fonden, Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU) samt erhvervsorganisationer og private rådgivere. Borgmesterens Afdeling er koordinerende kontakt til Væksthus Midtjylland. Ressourcer: Medgået tid hos involverede aktører. 2. Værdien ved at ansætte internationale medarbejdere og studerende danske såvel som internationale, der kan bidrage til at afdække markedsmuligheder, løfte etablering på eksportmarkedet og den efterfølgende drift skal synliggøres og mulighederne skal øges. Hvorfor: Ansættelse af danske og internationale medarbejdere med international viden og kompetencer kan være en løftestang for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at indfri deres eksportpotentiale. Initiativet vil bidrage til at løse både en udfordring hos de virksomheder, der har brug for viden om et specifikt eksportmarked og for de internationale studerende, kandidater og ægtefæller, der ønsker en stærkere tilknytning til det danske arbejdsmarked. Det forudsættes naturligvis, at de internationale medarbejdere har de kompetencer, der skal til for at løfte opgaven. Hvad/hvordan: Der findes i Aarhusområdet en uudnyttet ressource i form af internationale studerende og kandidater samt velkvalificerede medfølgende ægtefæller. De vil evt. med oplæring kunne bidrage til en øget internationalisering, hvis flere små og mellemstore virksomheder ansætter dem som medarbejdere, selvom de ikke taler perfekt dansk fra første dag. Virksomheder skal via informationsmøder og rådgivning i fx International Community og Væksthus Midtjylland samt Aarhus Kommunes virksomhedsbesøg motiveres til at afdække deres egne reelle behov og ønsker om ansættelse af internationale medarbejdere. Herefter skal det være nemt for virksomhederne at matche behovet med de medarbejderressourcer, 17