Tidens karakter og kvaliteter
|
|
- Christina Frederikke Hald
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tidens karakter og kvaliteter Henrik Lambrecht Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdslivsforskning Roskilde Universitet, Bygning 30 Postbox Roskilde Tlf. arb , mobil arb. Privat
2 3 kategorier af tidserfaringer 1. Den objektive tid som vi kender fra uret 2. Den subjektive tid som personlige erfaringer med tidens karakter (f.eks. kedsomhed) 3. Den inter-subjektive som fælles erfarende tid med tidens karakter (f.eks. travhed) Situationsbestemt hvordan de vævet sammen. Mismatch eller sammenfald
3 Oplægget handler om tre enkle forskningsspørgsmål Hvorfor individualiseres håndteringen af tidskonflikter i moderne arbejde? Hvorfor kan medarbejdere i moderne arbejde ikke fa styr på tiden i deres arbejde når arbejdet er grænseløst? Måske kan vi delvis forstå hvorfor når arbejdet er karakteriset ved standardiseret grænseløsthed. Kan tidslige grundrytmer i hverdagen bruges som indsats mod psykisk nedslidning? Hvad kan tidssociologien hjælpe med at forklare belastningerne når arbejdet forandres? 3
4 Eksempler på begreber der handler om tidens karakter og kvaliteter Komprimeret tid (Flere og usammenhængende begivenheder puttes ind i samme tidsrum) Tid/rum komprimering Tid som mål (tid som projekt) Flow (tid og rum forsvinder) Accelereret og decelereret tid Relationel tid (f.eks. at lytte og drage omsorg (Kan sjældent accelereres)) Skemalagt tid
5 Oplæggets optik Tid (Periode), sted (Rum) og aktivitet (begivenhed) er gensidigt forbundne og afhængige. Tilsammen former det en temporalitet (Et tidsligt mønster skabt af de mennesker der deltager). Temporale problemer på arbejdspladsen kommer oftest til udtryk som tidskonflikter Tid som kvalitet er et socialt fænomen tiden ligger ikke udenfor livet i sig selv På arbejdspladsen skaber vi tid som social praksis i kraft af den måde vi sammen og hvor for sig omgås tiden på bestemte måder Tid som medarbejdernes kvalitative fortolkning af begrænsninger, mulighedernes horisont og frihed
6 Tid, arbejde og det gode liv Arbejdet som moderne tempokrati hastighed Et arbejdsliv i acceleration tempo kan gøre selv det mest meningsfulde arbejde meningsløst De hurtige med de mange muligheder og og de langsomme med få muligheder Egenkontrol og fælles kontrol nødvendig for at kunne bruge vores indflydelse og frihedsgrader vi kæmper for at opnå kontrol og mening Vi vil være på forkant for at være i kontrol det er et grundlæggende menneskeligt behov som vi altid søger
7 Typiske udsagn fra mange interviews - Fortravlethed Altid travlhed i nuet - Kronisk underskud på objektiv tid Clocktime tidspres (ressourcer og intensitet) - Stress i hverdagen (som udefinerbart ubehag) - Savner koncentration og fordybelse - Vanskelige betingelser for at være nærværende - Et ængsteligt forhold til tiden - bekymringer for fremtiden i arbejdslivet
8 Livets hastighed er kulturbåret Arbejdslivets hastighed er også kulturbåret
9 Tid og psykisk nedslidning - Moderne arbejde med psyken på overarbejde Temporale årsager til: - Arbejdsrelateret stress, usikkerhed, kronisk arousal, depression, udbrændthed og angst - Kognitive vanskeligheder: opmærksomhed, hukommelse, planlægning, overblik, sortere information - Tidskonflikter og det hyper-opmærksomme arbejde. Usikkerhed og forvirring omkring orientering hvor skal jeg rette min opmærksomhed hen - Mentale og energimæssige balanceproblemer i arbejdet og mellem arbejde og øvrigt liv
10 Håndtering af tidskonflikter Tidskonflikter i hverdagen opleves ofte som et personligt problem og ikke et organisatorisk problem Coping- og personlig udvikling paradigmet dominerer frem for beskyttelsesparadigmet Øget brug af selvhjælpsteknikker individualiserer håndteringen af det psykiske arbejdsmiljø
11 Du kan og skal klare det selv
12 Fjern stress på 20 min
13 Problemet løst på 5 min
14 Carpe diam så er tiden ikke noget problem
15 Hvis vi har styr på vores værdier og mål, så er tiden ikke noget problem det personlige ansvar for eget liv
16 Hvis vi tænker positivt så er knaphed på tid ikke noget problem
17 Problemet med selvledelse Selvransagelse, selvudvikling, selvstyring, selvrealisering, udfordre sig selv, selvtilrettelæggende = Selvaccelerering
18 Det er min egen skyld! De indre strategiers paradigme lægger op til at det er særlige træk ved personligheden der er problemet (Manglende coping- og mestringsteknikker) Fordringen er at man skal kunne gøre sig selv mere robust overfor belastninger i arbejdet Skyld og skam fører til fokus på indre strategier og omvendt
19 Typiske indsatser Udviklingsparadigmet: - Stresskursus - Coach eller mentor - Supervision - Arbejde med relationer Terapi/Health Care - Den enkeltes problemer medarbejder i centrum - Forandring og fremtidsorientering Beskyttelsesparadigmet: - Medarbejderne som gruppe i centrum - Ændring af arbejdets organisering - Fjerne risikofaktorer/stressorer - Fælles indflydelse på arbejdet - Kvalitetsarbejde - Aktivt arbejdsmiljøarbejde - Faglige fællesskaber
20 Hovedpointe 1: Selvhjælpsteknikker, individuel ansvarliggørelse og selvledelse er quickfix på komplekse problemer på arbejdspladsen
21 Fokusskifte Grænseløshed, standardisering og tid
22 De to spor som megatrends i arbejdets udvikling 1.Det (Ny) standardiserende spor borgerne skal behandles ens 2. Det grænseløse spor borgerne skal have det bedre gennem medarbejderens kreativitet, innovation og faglighed
23 Grænseløst arbejde et paradoks ift. psykisk belastning Det grænseløse arbejde kan være sjovt og engagerende Tilsyneladende har mange medarbejdere aldrig haft det så godt og følt sig så dårligt tilpasse Grænseløsheden øger arbejdets mentale fylde pga. kompleksiteten og kan skabe mentalt belastende kaos
24 Karakteristika ved grænseløst arbejde Det kan være uklarheder omkring: - Hvordan arbejdet bør udføres - Hvornår arbejdet skal udføres - Hvor arbejdet udføres - Hvem der skal udføre de forskellige opgaver - Hvad der er ret og pligt - Hvilke værdier og normer der gælder - Hvilken holdning til arbejdet der forventes - Hvilken indflydelse der er mulighed for - Hvilke frihedsgrader der i forbundet med arbejdet
25 Potentielt negative konsekvenser af grænseløst arbejde Uendeligt arbejde med stærk her og nu orientering (Arbejde med længere tidshorisonter skubbes foran) Manglende stabilitet i institutionen og relationer Nye arbejdsmetoder og koncepter øger arbejdspresset gennem krav om omstilling af praksis Alt for mange projekter, forandringer og fragmentering Det nye som ideal der nedbryder faglighed Ny IT-teknologi som ikke virker eller øger tempoet Kravet om diffus fleksibilitet Livslang læring (Usikkerhed - Man kan altid blive bedre)
26 Standardisering Hvad kommer det af hvem tæller hvad og hvorfor? Tællelighedens regime IKT-teknologiens muligheder for at tælle Krav om at ensliggørelse af ydelser Omkostningsstyring Ydelsesstyring Effektivisering Rationalisering
27 Potentielt negative konsekvenser af ydrestyret standardisering - Uenigheder om hvad handler arbejdet om (Faglig identitet og virke) - Standardiseringen former arbejdet og ikke omvendt - Godt nok niveau styres af dokumentation og evaluering frem for faglighed - Problemer med mening i arbejdet og fremmedgørelse - Dokumentation og evaluering afspejler ikke det vigtigste faglig set - Arbejdet overforenkles f.eks. I forhold til tid (At bruge tiden på det vigtigste og bruge tid på det der ikke kan måles Kompleksiteten gøres til den enkeltes problem - Når dem der skaber ydrestyring ikke kan overholde deres side af sagen - Spildtid bliver lig med tid der ikke kan måles (Usynligt arbejde)
28 Praksis og standardisering Standardisering skal afviges for at lykkes med arbejdet Standardiseringen kan skabe pres på den emotionelle praksis - dårlig samvittighed Standardiseret kategorisering passer ikke med praksis Mismatch mellem praksis og opdrag
29 De to spor i et og samme arbejde - Modsatsrettede forventninger Faglig frihed og kreativitet kombineres med ekstern kontrol f.eks. overholdelse af regler Eget ansvar for arbejdets udførelse kombineres med standarter for arbejdets udførelse fx i forhold til dokumentation og evalueringer (Arbejdet ændres så det er målbart) Mulighed for personligt udviklende arbejdsforhold kombineres med forventninger om at lykkes med opgaverne gennem selvforvaltning og selvtilrettelæggelse Medarbejderen skal optimere sig selv gennem veksling mellem grænseløshed og standardisering
30 Hovedpointe 2: Grænseløst arbejde kan være udviklende, men bliver ofte forbundet med psykosociale belastninger i arbejdet. Det gælder især når arbejdet både gøres mere grænseløst og standardiseret/ydrestyret på samme tid
31 Lineær tid, cyklisk tid og rytmer
32 Undersøgelsesspørgsmål Hvordan kan tidslige grundrytmer i hverdagen bruges som indsats mod psykisk belastning?
33 Vores liv i lineær tid
34 Fra lineær tid til cyklisk tid - Tidens karakter og kvalitet Vores grundrytme er afgørende for vores psyke Vi bliver syge når vi over tid ikke kan opretholde hverdagens grundrytmer
35 Rytmer på forskellige niveauer For eksempel: De kropslige rytmer Naturens rytmer De psykologiske rytmer De sociale rytmer Arbejdslivets sociale, organisatoriske og opgavemæssige rytmer Alle disse rytmer er helt sammenvævede
36 Hvad er en rytme? Et gentaget mønster En takt eller frekvens Noget regelmæssigt På hinanden følgende begivenheder eller handlinger der gentages Rytmen udspiller sig i en periodelængde f.eks. Sekunder, minutter. dage, uger. år, årtier. 36
37 Ord for rytmiske relationer (poler) For eksempel: Støj stilhed Alene sammen Sove vågen Hvile bevægelse Aktiv inaktiv Ydelse og nydelse Bæredygtige rytmer er balancer mellem polerne 37
38 Psykologiske rytmer Mental reaktion på vores sansning af rytmen (Jeg har fundet rytmen) Sansning af rytmebrud Ingen begivenheder lig med ingen sansning af tiden Oplevelse af rytmer i skabende processer forsvinde i rytmen Synkrone relationer Rytmen mellem indre- og ydrerettet opmærksomhed Psykologiske rytmeforstyrrelser kan skabe kognitive vanskeligheder 38
39 De sociale rytmer Rytmerne i det levede liv som f.eks. lingvistik og omsorg Rytmer som understøtter sociale behov for samvær Vi har sociale institutioner som skaber rytmer Rytmer er en naturlig del af vores hverdag som vi ikke tænker så meget over det er rytmer der tages for givet Vi reproducerer rytmerne gennem vores vaner, rutiner, traditioner, ritualer og normer for adfærd (Roller) 39
40 Nogle af rytmernes vigtigste funktioner At skabe: forsvar mod mental overload forudsigelighed tidsstrukturer social sammenhængskraft adfærd og normer for vores ageren (Temporal referenceramme) energi og kognitivt overskud
41 Kilder til rytmebrud (1) Arbejdsmængde, tempo og intensitet øges Øget kompleksitet i arbejdet kaotiske interpersonelle kommunikationsrelationer Arbejdsmængde varierer uforudsigeligt Irrelevant information eller mangel på information Nye arbejdsgange og nye regler 41
42 Kilder til rytmebrud (2) Uforudsete hændelser Udskiftning af medarbejdere Større organisationer med øget kompleksitet i arbejdet Faseforskydninger i arbejdets udførelse Selvledende kollegers rytmer der kolliderer Manglende rolleklarhed og rollekonflikter Høj forandringstakt og organisationsforandringer 42
43 Forandringernes kompression af nuet Det der ikke gælder længere Det der ikke gælder endnu Det der gælder nu Forholdet før, nu og i fremtiden opløses 43
44 De brutale og fremmedgørende rytmer Krav om at arbejde i takt for at kunne udføre arbejdet Arbejdet forsimples, standardiseres og der etables en skarp arbejdsdeling og stærk tidsstyring hvor udførelse adskilles fra vurdering, planlægning, evaluering og initiativer Rytmen indeholder ingen kobling mellem menneske og produkt rytmen som skabende proces er ligegyldig Medarbejderne har hverken individuelt eller i fællesskab mulighed for kontrol i eller over arbejdet
45 Kilder til rytmebrud (1) Arbejdsmængde, tempo og intensitet øges Øget kompleksitet i arbejdet kaotiske interpersonelle kommunikationsrelationer Arbejdsmængde varierer uforudsigeligt Irrelevant information eller mangel på information Nye arbejdsgange og nye regler
46 Kilder til rytmebrud (2) Udskiftning af medarbejdere Større organisationer med øget kompleksitet i arbejdet Faseforskydninger i arbejdets udførelse Selvledende kollegers rytmer der kolliderer Høj forandringstakt og organisationsforandringer
47 Forandringernes kompression af nuet Det der ikke gælder længere Det der ikke gælder endnu Det der gælder nu Forholdet før, nu og i fremtiden opløses
48 Tidslige mellemrum som rytmiske ankerpunkter
49 Timing og mellemrum Mellemrum er en forudsætning for rytme Omstilling der skaber 1. refleksion/læring 2. restitution og 3. ny parathed Indlagt i faste tidsstrukturer (tilbagevendende) / tilfældig (variabel) Produktiv/reproduktiv/uproduktiv Arbejde / ikke arbejde (Kan ikke afklares ved at bruge begrebet pause)
50 Nogle centrale variable - og modsætninger for mellemrum - Opstår naturligt / skal aktiveres - Særligt formål / intet formål (væren) - Formel / uformel - Kollektiv (social) / individuel (personlig) - Særlige rum / vilkårlige steder - Kort / lang - Aktivitet / inaktivitet - Personlig adfærd / fælles kultur - Glæde / irritation - Stop i arbejdet /skift til en anden type arbejde - Energimanagement / timemanagement
51 Problematiske mellemrum Intensiveret arbejde i mellemrummet Intensiveret arbejde rundt om mellemrummet Meningsløse mellemrum Mellemrum hvor vi venter på næste mellemrum Brug af mellemrum der udtrykker tidslige subjektpositioner der kolliderer med kollegers tidsprioriteringer/faglighed
52 Gode mellemrum Mellemrum som: - bidrager til synkronisering - opbygger organisatorisk kapacitet - som buffer mod belastninger - Skaber orden i uorden - Skaber rytmisk relation mellem ydelse og hvile - Producerer mening og orientering, herunder faglighed og fælles perspektiv - God W/L balance - Har den optimale placering ift. tidsstrukturen, hyppighed, fysiske rammer, indhold, varighed samt det sociale set-up
53 Hovedpointe 3: - Vi planlægger vores tid i lineær tid, men de største belastninger opstår når der er problemer med de rytmer der skabes af den cykliske tid
54 Summemøde Diskuter hvordan jeres personlige rytmer spiller godt eller dårligt sammen med arbejdspladsens rytmer, i hverdagen? Diskuter om der er mulighed for at etablere, eller genetablere, fælles rytmer som understøtter mere forudsigelighed i arbejdet?
55 Fokusskifte - Tidsmiljø
56 Identificering af tidsmiljøets kvalitet Bæredygtigt arbejde (Arbejde med en stærk grundrytme) Sund tid Human standardisering Relationel indflydelse Psykisk belastende tid Human fleksibilitet Ekstrem standardisering (Tayloriseret og låst arbejde med brutale rytmer) Ekstrem grænseløshed (Kaotisk og rytmeløst arbejde)
57 Tidsmiljøet er oplevelser af tiden Tiden som form og oplevelse skabt af: 1. Opgaver 2. Rutiner, ritualer, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interaktioner osv. 3. Hvem gør hvad, hvorhenne, med hvem og i hvilket tempo?
58 Sund tid i praksis
59 Kilder til sund tid Reducere unødvendige afbrydelser og forstyrrelser der forhindrer rytmer i arbejdet Plads til rolige perioder når det er muligt (helst rytmisk) Tidslig balance mellem kerneopgave og biopgaver lette og svære opgaver Produktion af mening gennem fortid, nutid og fremtid
60 Eks. på tidsmiljøinterventioner Skab opmærksomhed omkring at arbejdspladsen former tiden i fællesskab Identificer handlerummet for at disponere tidsligt i fællesskab (Og udfordr rammerne) Større regelmæssighed i tid og rum Et godt grundlag for at være sociale i hverdagen
61 Hovedpointe 5: Konklusion Tidsmiljøbegrebet kan bidrage med et nyt sprog til at tale om psykiske belastninger i arbejdet Der er brug for rytmer som understøtter rutiniseringen af workflow i opgaveløsningen Opleves arbejdet ofte kaotisk, uforudsigeligt, kompliceret og intenst så er det givetvis brug for rytmeskabende vaner Rytmer skaber ankerpunkter og mental ro Den enkelte kan sjældent selv skabe bæredygtige rytmer
62 En mere enkel afklaring af tidsmiljøets karakter som dialogisk metode Langsom tid versus hurtig tid Flow versus fragmenteret tid Produktiv tid versus uproduktiv tid Synkronisering versus desynkronisering 62
63 Spørgsmål til begrebspar 1: Langsom og hurtig tid Hvilke opgaver egner sig til hurtig tid, f.eks. opgaver der ligeså godt kan overstås i en fart, og hvilke kræver langsom tid? Hvornår går hurtig tid mest ud over kvaliteten i arbejdet? Hvordan kan det lykkes bedre med at skabe langsom tid til opgaver der kræver fordybelse 63
64 Spørgsmål til begrebspar 2: Flow og fragmenteret tid Hvad er de største kilde til afbrydelser og forstyrrelser som forhindrer flow? Hvad kendetegner en arbejdsdag med hhv. flow og fragmentation? Hvornår oplever I flow som mentalt tilstand i fælles arbejdsproceser? 64
65 Spørgsmål til begrebspar 3: Uproduktiv og produktiv tid Hvornår sker det at energien går ud af arbejdet? Hvornår opstår der barrierer for at komme videre med arbejdet? Hvad er kilderne til de typiske frustrationer over at arbejdet ikke foregår på den mest hensigtsmæssige måde? Hvornår oplever I opgaver der ikke bidrager til produktivitet? (Illegitime opgaver) 65
66 Spørgsmål til begrebspar 4: Synkronisering og desynkronisering Hvornår oplever I at planlægningen og koordineringen hhv. lykkes og ikke lykkes? Hvornår er I afhængelige af hinanden for at lykkes med opgaverne? Hvordan kan synkroniseringen fremmes gennem bedre planlægning? Hvornår er det svært at finde ud af om kolleger har travlt og har brug for hjælp? Hvornår oplever I at stå alene med en umulig arbejdssituation? 66
Et arbejdsliv i acceleration - Tidens karakter og kvaliteter i grænseløst arbejde
Et arbejdsliv i acceleration - Tidens karakter og kvaliteter i grænseløst arbejde Henrik Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdsliv Roskilde Universitet Postboks 260 4000 Roskilde Tlf. arb. 46742605, mobil
Læs mereTidens karakter og kvaliteter. Arbejdspladsens Tidsmiljø
Tidens karakter og kvaliteter Arbejdspladsens Tidsmiljø Livets hastighed er kulturbåret Arbejdslivets hastighed er også kulturbåret Hovedperspektivet og optikken for tidens karakter og kvalitet Koblingen
Læs mereHvad er det for en /d vi lever i?
Et arbejdsliv i accelera/on - Tidens karakter og kvaliteter i videnarbejdet Henrik Lambrecht Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdsliv Roskilde Universitet, Hus 08.2 Postbox 260 4000 Roskilde Tlf. arb.
Læs mereSunde 'dsmiljøer. - Frem'dens kilde 'l bedre psykisk arbejdsmiljø og produk'vitet
Sunde 'dsmiljøer - Frem'dens kilde 'l bedre psykisk arbejdsmiljø og produk'vitet Et forskningsprojekt i samarbejde mellem Roskilde Universitet og HK Kommunal Henrik Lambrecht Lund, Ph.d. Lektor Center
Læs mereEt grænseløst arbejdsliv i accelera3on - Tidens kvaliteter i underviserarbejdet
Et grænseløst arbejdsliv i accelera3on - Tidens kvaliteter i underviserarbejdet Henrik Lambrecht Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdsliv Roskilde Universitet, Hus 08.2 Postbox 260 4000 Roskilde Tlf. arb.
Læs mereVelkommen )l oplæg og debat om: Tidens kvaliteter i det grænseløse arbejde. Et arbejdsliv i accelera5on
Velkommen )l oplæg og debat om: Tidens kvaliteter i det grænseløse arbejde Et arbejdsliv i accelera5on Afsæt for vores forskning: Tid i samfund og arbejde Megatrends: Højhas)ghedssamfundet Livet i hamsterhjulet
Læs mereSunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015
Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så
Læs mereSunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015
Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015. Lise Keller; BAR Social & Sundhed; lke@3bar.dk Inger-Marie Wiegman; TeamArbejdliv; IMW@teamarbejdsliv.dk.
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Inspirationsoplæg: få inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Som et nyt tiltag afholder Socialpædagogerne Østjylland
Læs mereSunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Hvad er sunde arbejdsrytmer? BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4.
Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Hvad er sunde arbejdsrytmer?. BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4. oktober 2016. Lise Keller; BAR Social & Sundhed; lke@3bar.dk Inger-Marie
Læs mereEn ny vej til bedre psykisk arbejdsmiljø og produktivitet? Henrik Lund, Aske Christensen & Vibeke Kristine Scheller
Tidsmiljø En ny vej til bedre psykisk arbejdsmiljø og produktivitet? Henrik Lund, Aske Christensen & Vibeke Kristine Scheller Center for Arbejdslivsforskning Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring,
Læs mereKort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen
Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration
Læs mereSLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:
SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse
Læs mereStress hos personer med hjerneskade -
Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress
Læs mereArbejdsglæde og produktivitet
TIDSMILJØ Arbejdsglæde og produktivitet Dialogværktøj til arbejdet med at styrke det psykiske arbejdsmiljø og øge produktiviteten KOMMUNAL Indhold 3 Forord 4 Kom godt i gang 6 Psykiskbelastende tid og
Læs mereOrganisatorisk sammenhængskraft. Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller
Organisatorisk sammenhængskraft Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller Sammenhængskraft Det sociale kit Får en arbejdsdeling til at fungere Synergi teamorganisering
Læs mereSæt rammer for det grænseløse arbejde
Sæt rammer for det grænseløse arbejde DSR Kreds Midtjylland 8. juni 2017 Hans C. Hansen, FTF Dagens program Hvem er jeg Baggrund Kæpheste Budskab i dag Der kommer mere af det Det kommer hurtigt Fagbevægelsens
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereMuligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven
Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
Læs mereNå mere og arbejd mindre
Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs mereStress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent
Stress og ledelse v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Hvad taler vi egentlig om Travlhed Kortvarig stress Langvarig stress Frustrationer og mistrivsel Trivsel Produktivitet
Læs mereDET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT
DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT TRÆK GRÆNSEN Stadig flere af os er påvirket af det grænseløse arbejde. Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at arbejde på alle tider af døgnet, og vi
Læs mereSkab flow og forebyg stress.
Skab flow og forebyg stress. I arbejdskulturen, og samfundet i det hele taget, har vi gennem længere tid accepteret, at stressniveauet er steget samtidig med, at vi har gjort det normalt at have for travlt.
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereAmbitionen for udredningen
Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.
Læs mereArbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø
Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen
Læs mereMindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Læs mereFOKUS PÅ KERNEOPGAVEN
FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN CSA GÅ-HJEM-MØDE 26. MAJ 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR ØKONOMI OG LEDELSE Forskningsmæssige udgangspunkter Forskning om kerneopgaven har blandt andet udgangspunkt
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion
Læs mereHvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?
Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Work life balance er et af de ord, som vi ofte bruger til at beskrive den rette fordeling mellem vores arbejde og privatliv. Vi
Læs mereRelationel Koordinering - CSSM
Relationel Koordinering - CSSM CSSM - organisering Frederikshavn kommune CSSM organisering siden 2010 Formål: styrke samarbejdet - bedre kommunikation bevare høj faglighed. Side 2 1 Indførelse af RK Baggrund
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereStress er en tilstand
1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereSelvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014.
Selvledelse og trivsel Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Formålet med workshoppen Vi bliver klogere på hvad selvledelse er: Vi ser på hvilke dimensioner, der er med til at gøre det moderne arbejdsliv
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereEfter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress
Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereIVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv
IVA Personaledag Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv Program for dagen Introduktion Oplæg om det moderne arbejdsliv og trivselsudfordringer/pb Undersøgelse Oplæg om funktioner og dysfunktioner/rk Første
Læs mere»Sikker Drift og Høj Social Kapital
»Sikker Drift og Høj Social Kapital Esben Nedergård Olsen Erhvervspsykolog ALECTIA Mail: enol@alectia.com Tlf.: +45 30 10 96 17 Gunhild Kirkmand Afdelingsleder for myndighed - CSS Ledelse Center for Social
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress
Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereFTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø
FTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø Syv gode grunde til at styrke lovgivningen om psykisk arbejdsmiljø Problemerne vokser Tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Læs mereNY ARBEJDSTID NYE UDFORDRINGER FOR ARBEJDSMILJØET
NY ARBEJDSTID NYE UDFORDRINGER FOR ARBEJDSMILJØET Program 09.00-09.45: Opsamling på 1. dagen 9.45-10.30: Oplæg om det grænseløse arbejde 10.30-10.45: Pause 10.45-13.00: Arbejde videre med begejstring/belastningsproblematikker
Læs mereVelkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole
Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi
Læs mereDet grænseløse arbejde i et gerontologisk perspektiv. Projekt under Arbejdsmiljøforskningsfonden
1 8 nov 2009 i et gerontologisk perspektiv Projekt under Arbejdsmiljøforskningsfonden 1.9.2008 1.1. 2011 Projektgruppen: Susie Kjær, projektleder, SUKJ@COWI.DK Jesper Wegens, PHD, Wegens@gmail.com Marie
Læs merePSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD
PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels
Læs mereLedelse uden stress i en foranderlig verden
Ledelse uden stress i en foranderlig verden FSO Årskursus 2007 Cheflæge Jørgen Lund Corporate Care Aps Hellerupvej 2A, 5. 2900 Hellerup E-mail: cc@corporatecare.dk www.corporatecare.dk Udfordringer lige
Læs mereFællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET
Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Psykologi og kommunikation ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål
Læs mereFAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?
FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og
Læs mereHvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?
Hvad blev der af trivsel og arbejdsglæde? Årsmøde 2017, Workshop 4 kl 14.15-15.30 Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid? Hvem er vi? Signe Pihl-Thingvad Lektor og leder af PA sektionen Institut
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.
Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den
Læs mereOplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.
Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?
Læs mereMestringsforløb. 6 moduler for borgere på sygedagpenge
Mestringsforløb 6 moduler for borgere på sygedagpenge Velkommen! nye som gamle. Om løbende opstart og en introduktion til mestring. Undervisningsforløbet Bæredygtig beskæftigelse psykolog Mestringsteknikker
Læs mereStress som et kollektivt fænomen
Stress som et kollektivt fænomen Tanja Kirkegaard, psykolog, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest Universitetsklinik Den nuværende stressforskning Arbejdsmiljøorienteret tilgang Individualistisk
Læs mereHvad får du ud af workshoppen
Selvledelse Aarhus Universitet AC TAP gruppen 15. maj 2014 Djøf karriere- og kompetencecenter Christina Toft Hvad får du ud af workshoppen 19. maj 2014 Interview hinanden om selvledelse Alle får et kort
Læs merePSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN
PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN K E R N E O P G AV E N O G DET P S YKISKE AR B E J D S M I L J Ø 2 4. M A RT S, 2 0 1 5 O L E H. S Ø R E N S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T, I N
Læs mereHvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych
Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle
Læs mere10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI
10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereHVORDAN ETABLERES NYE FÆLLESKABER, SOM KAN SKABE NYE KULTURER V/ TANJA KIRKEGAARD, PSYKOLOG, PH.D. ARBEJDSMEDICIN, HOSPITALSENHEDEN VEST
HVORDAN ETABLERES NYE FÆLLESKABER, SOM KAN SKABE NYE KULTURER V/ TANJA KIRKEGAARD, PSYKOLOG, PH.D. ARBEJDSMEDICIN, HOSPITALSENHEDEN VEST FÆLLESSKAB SAMMENHOLD FÆLLESSKAB MED KOLLEGER FÆLLESSKAB MED LEDEREN
Læs mereVÆRKTØJER TIL HÅNDTERING AF KRAV I ARBEJDET
VÆRKTØJER TIL HÅNDTERING AF KRAV I ARBEJDET 4/13/2016 Vejen til arbejdsglæde og trivsel Forord Dette sæt af værktøjer er et tilbud alle de af Ringsted Kommunes arbejdspladser, der ønsker at sætte krav
Læs mereGENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her
Læs mereMorgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu?
Morgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu? Bo Frederiksen Erhvervspsykolog Indhold Om fænomenet hvorfor er det svært at arbejde med? Hvad skal vi have på plads for at finde det rette fokus? Model
Læs mereWorkshop 8: Sunde arbejdsrytmer
Workshop 8: Sunde arbejdsrytmer tid til pauser og restitution BFA konference- Hvor går grænsen? Psykisk arbejdsmiljø 2019. Nyborg Strand den 26. marts 2019. Karen Albertsen; TeamArbejdsliv KAL@teamarbejdsliv.dk
Læs mereBarnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen
Skriv et citat her. Barnet i centrum - opfølgningsdag, d. 28.4.2015 Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Bog - udkommer i Danmark, Norge og Sverige til efteråret Den refleksive praktiker
Læs mereFormålet med Situationsbestemt Ledelse
Formålet med Situationsbestemt Ledelse 1. At åbne for kommunikationen og at øge hyppigheden og kvaliteten af dialogen mellem dig og dine medarbejdere angående præstationer og udvikling 2. At hjælpe medarbejderen
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereKOMPETENCE OG TRIVSEL -ET (U)MAGE PAR? PIA BRAMMING 3. OKTOBER 2017 LEKTOR, PH.D., AFDELINGSLEDER
KOMPETENCE OG TRIVSEL -ET (U)MAGE PAR? Hvem er jeg? Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til 2010 CBS 1996-2006 Forsker i:
Læs mereNÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE
Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse
Læs mereSTRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV
STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV 18. JANUAR 2011 CPJ INDLEDNING Strategien for arbejdsliv skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets indsatser på området i perioden 2010-2012.
Læs mere6. april 16. Resultatskabelse skab energi til handling
Resultatskabelse skab energi til handling Medarbejdernes engagement Det nødvendige engagement medarbejderne skal have for at arbejde motiveret og bidrage til at nå virksomhedens mål - både enkeltvis og
Læs mereKim Gørtz. Erhvervsforsker og filosof. Nordea Bank A/S & Learning Lab Denmark
Kim Gørtz Erhvervsforsker og filosof Nordea Bank A/S & Learning Lab Denmark Erhversv-Ph.D.-projekt på 3. år Funktionen af coaching i en organisatorisk/strategisk kontekst? Coaching som positivt udviklingsværktøj
Læs mereNå mere og arbejd mindre
Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre
Læs mereDen psykologiske Diamant Tanker. Adfærd
Den psykologiske Diamant Tanker Følelser Krop Adfærd Low Performance Zone Det Følelsesmæssige Landskab Stress, irritation Vrede, frustration Bekymret Angst Utilfredshed Fordømmelse Negativitet (ubehagelige
Læs mereKan en app virkelig knække stresskurven?
Kan en app virkelig knække stresskurven? Arbejdsmiljøkonferencen 2016 Regitze Siggaard Forebyggelseschef Regitze.siggaard@falck.dk 1 De store udfordringer Fra videnskab Fra psykologi 1.000 medarbejdere
Læs mereThomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk
Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet
Læs mereStress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Stress Når vilkår vælter trivsel Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog De næste to timer. Sådan ca. Stressreaktionen i det moderne arbejdsliv Processen fra trivsel
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet.
Uddybende vejledning til DPQ Forskningsskema om psykosocialt arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykosocialt arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har
Læs mereTVÆRFAGLIGT TEAMARBEJDE
TVÆRFAGLIGT TEAMARBEJDE Annette Kamp Center for Arbejdslivsforskning ENSPAC Betina Dybbroe Center for Sundhedsfremmeforskning PAES ROSKILDE UNIVERSITET PROJEKTET TRIVSEL I TEAMS Fokus på sociale relationer:
Læs mereFra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne
Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig
Læs mereStress. Hvorfor opstår stress? Hvad belaster især særlige sensitive? Mindfulness & natur som positive forebyggende strategier
Stress Hvorfor opstår stress? Hvad belaster især særlige sensitive? Mindfulness & natur som positive forebyggende strategier Gitte Bowman Bak, Tid til ro Psykolog, Ph.D., Specialist i Psykoterapi, Uddannet
Læs mereDet grænseløse arbejdsliv. Hvad er det og hvordan håndteres det?
Det grænseløse arbejdsliv. Hvad er det og hvordan håndteres det? Mindstep omfatter: Uddannelser Personlig udviklingskurser Coaching Konsulentydelser Organisation Stress forebyggelse, behandling og fastholdelse
Læs mereArbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende
Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og trivsel Balance mellem krav og ressourcer Klare forventninger og krav Indflydelse Der skal være mere af det
Læs mereLEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer
Læs mereBedøm dig selv. Oplæg 2 stresshåndtering. Kilde: Majken Matzau Stressfri på tolv uger eller mer
Bedøm dig selv Oplæg 2 stresshåndtering Kilde: Majken Matzau Stressfri på tolv uger eller mer Travl eller stresset? Forskellen på at være stresset og travl, er at du føler en lettelse i kroppen, når du
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereAntal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport
beelser: 83 3-I-1 MÅLING 217 Svarprocent: 75,5% LÆSEVEJLEDNING 1 INDHOLDSFORTEGNELSE RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER TOP OG BUND RESULTATER STØRSTE AFVIGELSER DIN ARBEJDSSITUATION
Læs mereMindfulness på arbejde
Mindfulness på arbejde Hvad kan støtte os i mindful væren når vi er på arbejde Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Inviter kroppen med på arbejde Det er fint
Læs mereMellem begejstring og belastning. Anders Buch, professor, PhD Aalborg Universitet København
Mellem begejstring og belastning Anders Buch, professor, PhD Aalborg Universitet København 1 Min baggrund Forsker i teknologiske ekspertkulturer, professioner, uddannelser og det moderne arbejdsliv specielt
Læs mereMIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil
MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Personligt LEAN LEAN EFFEKTIV SELVLEDELSE Eliminere spild og forbedre kvalitet i produktionsproces Kundens behov i centrum for
Læs mereHvorfor er ledelse vigtig for psykisk arbejdsmiljø?
Hvorfor er ledelse vigtig for psykisk arbejdsmiljø? Arbejdsmiljø konference 2008 Anita Mac & Peter Hagedorn-Rasmussen Program Hvorfor er ledelse vigtigt? Ledelsesstrategier, det personlige lederskabs praksis
Læs mereForslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune
Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse
Læs mereRELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE
RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER
Læs mereDansk Sygeplejeråd 26. februar 2015
Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor
Læs mere