Relationel Koordinering - CSSM

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Relationel Koordinering - CSSM"

Signe Lorenzen
7 år siden
Visninger:

1 Relationel Koordinering - CSSM CSSM - organisering Frederikshavn kommune CSSM organisering siden 2010 Formål: styrke samarbejdet - bedre kommunikation bevare høj faglighed. Side 2 1

2 Indførelse af RK Baggrund for indførelse af styringsværktøjet Relationel Koordinering foråret 2014 Vi så konkret: Flere borgerhenvendelser og klager over manglende koordinering og helhedstænkning i sagsbehandlingen Øget kompleksitet i opgaveløsningen Øget fokus på at understøtte høj borgertilfredshed Effektivitetskrav i centeret Side 3 Teorien bag RK Teorien bag styringsværktøj Relationel Koordinering, siger at RK anvendes når der er: Gensidig afhængighed mellem de fagprofessionelles opgaveløsning i centeret (min opgaveløsning påvirker din) Høj grad af uforudsigelighed (kræver samtale om hvad skete der, hvordan giver det mening at gå videre? Hvem gør hvad ift. det fælles mål med indsatsen ) Tidspres (rettidighed som vigtig faktor for kvaliteten af ydelsen). Side 4 2

3 Kendetegn ved RK 1. Fælles mål 2. Fælles viden - forståelse for hvad andre laver og hvad din opgavevaretagelse betyder for andre 3. Gensidig respekt - der er respekt mellem alle de involverede personer/faggrupper 4. Problemløsende kommunikation - når der opstår problemer og uforudsigelighed løser vi det sammen 5. Hyppig kommunikation - tilpas lidt så det ikke forstyrre og tilpas meget så vi handler klogt 6. Rettidig kommunikation - timing, så den ikke kommer for tidligt eller for sent så den er irrelevant 7. Korrekt information vores informationer er faktuelt korrekte så vi kan koordinere og samarbejde bedst muligt. Side 5 Hvornår gør vi eksempelvis brug af RK? Borgerens behov, alder, sygdomme, aktivitetsniveau gør situationen uforudsigelig En sammensat situation i borgerens hjem behovene gør det kompliceret at hjælpe borgeren Når en part (borger udfører andre) vender tilbage flere gange Der er mange uafklarede forhold ( måsker ) det er vanskeligt for myndighedspersonen(erne) at få overblik Der er mange i spil flere enheder i spil og der er behov for at afklare mulighederne Side 6 3

4 Brug af RK - fortsat Hvornår gør man brug af RK fortsat Tidsperspektivet sagen har strakt sig over lang tid Alle muligheder er afsøgt der skal nye øjne (faglige strategier perspektiver) på Hvis en løsning ikke fungerer og (måske) er meget dyr Der er behov for smidighed i de løsninger der skal hjælpe borgeren Side 7 Hvad gør vi i praksis? RK påbegyndes i den enhed, der modtager en henvendelse i en sag. Den medarbejder, der modtager sagen vurderer og afgør behovet for RK Efterfølgende kontaktes de enheder, der er relevant at involvere. Enhederne skal handle flexibelt og helhedsorienteret og bliver herved medansvarlig i den relationelle koordinering Det bliver således den sagsbehandler, der først modtager henvendelsen fra borgeren, der skal sikre, at øvrige enheder bliver kontaktet og samtidig sikre, at der bliver indkaldt relevante sagsbehandlere til koordinerende møde, herved vil borgerens retssikkerhed kunne tilgodeses. Side 8 4

gang) Øget arbejdsglæde hos medarbejderne (medarbejderne oplever høj grad af samhørighed samt anerkendelse fra hinanden) Øget vidensdeling og læring på tværs i

5 Styrker og gevinster ved RK Evaluering bygger på interview af medarbejdere. Øget kvalitet i sagsbehandlingen og sammenhæng i indsatserne og dermed højere borgertilfredshed Øget produktivitet i centeret (den rigtige løsning findes 1.gang) Øget arbejdsglæde hos medarbejderne (medarbejderne oplever høj grad af samhørighed samt anerkendelse fra hinanden) Øget vidensdeling og læring på tværs i centeret Side 9 Styrker og gevinster - fortsat Gevinst for borger Sammenhængende indsats Kvalitet Samlet mål der giver mening for borger Gevinst for medarbejder Vidensdeling og læring Anerkendelse Arbejdsglæde Besparelse af tid på sagsbehandling Side 10 5

6 Fra teori til praksis Nødvendig med stor ledelsesmæssig opbakning og forståelse grundstruktur og proces i samarbejde med Vølund og Kloster i forhold til at gøre RK praksisorienteret Erkendelse af nødvendigheden af at stor medarbejderinddragelse og involvering er vigtige bl.a. i forhold til justering af ny praksis 3 uddannelses- og udviklingsdage alle medarbejdere Side 11 Fra teori til praksis - fortsat Forståelse af Relationel Koordinering også handler om kultur og vedvarende dialog Forandringer af organisatoriske processer og faglige metoder herunder: Aftaler om hvordan praksis skal være rammer og retningslinjer eksempelvis når en har brug for hjælp og indkalder så møder man op og bidrager den der har behov for hjælp får hjælp Side 12 6

Eksempel på RK En borger med et komplekst sygdomsbillede Har mange indsatser/ydelser Der er sat forskellige mål for de forskellige indsatser/ydelser Har hjælp og støtte, der leveres af flere

7 Eksempel på RK En borger med et komplekst sygdomsbillede Har mange indsatser/ydelser Der er sat forskellige mål for de forskellige indsatser/ydelser Har hjælp og støtte, der leveres af flere fagligheder og fra flere centre Medarbejdere i CSSM forpligtet Medarbejdere fra andre centre nødvendige samarbejdspartnere Side 13 Refleksion i grupper 1. Find sammen eksempler på hvor der i jeres hverdag kunne være behov for Relationel Koordinering 2. På baggrund af oplægget samt ovenstående eksempler hvad undrer jer og hvad kunne i være nysgerrige på at vide mere om i forhold til Relationel Koordinering? Side 14 7

8 Fremtiden Relationel Koordinering er et styringsværktøj hvor: Der sker samskabelse med borgere og andre aktører, hvor der er store muligheder for at innovative løsninger kan komme i spil. Side 15 8

Relaterede dokumenter

Relationel koordinering og samskabelse i en travl hverdag

Relationel koordinering og samskabelse i en travl hverdag Workshop ved leder af Udvikling og forebyggelsessektionen Rikke Gjellerod, Silkeborg Kommune Formål med workshoppen At fortælle om at skaffe sammenhæng