Budgettet for 2011 med overslagsårene vedtages af kommunalbestyrelsen den 14. oktober

Transkript

1 GENERELLE BEMÆRKNINGER 1. Indledning Budgettet for 2011 med overslagsårene vedtages af kommunalbestyrelsen den 14. oktober Bornholms Regionskommunes budget 2011 består af to bøger. Bind 1 indeholder de generelle bemærkninger, budgetteringsforudsætninger, kommunens bevillingsregler, bevillingsoversigt, investeringsoversigt og andre budgetoversigter samt taksterne for Bind 2 indeholder de specielle bemærkninger for hvert politikområde samt for hvert budgetområde. Budgetbemærkninger for den enkelte virksomhed fremgår af aftalen mellem virksomheden og fagudvalgene/kommunalbestyrelsen. Tabel 1: Budget 2011 sammenlignet med budget 2010 MIO. KR. (2011-PRISER) - = indtægt BUDGET 2011 BUDGET 2010 Drifts- og anlægsposter Driftsvirksomhed i alt Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse mv Fællesudgifter og administration mv Anlægsvirksomhed i alt Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur Undervisning og kultur 18 7 Sundhedsområdet 0 0 Sociale opgaver og beskæftigelse mv Fællesudgifter og administration mv. 4 4 Drifts- og anlægsudgifter i alt Finansielle poster Renter 2 2 Finansforskydninger Afdrag på lån Lånoptagelse Bloktilskud mv Skatter Forøgelse af kassebeholdning 4 2 Finansielle poster i alt Total

2 GENERELLE BEMÆRKNINGER 2. Budgetresultatet Budgetresultatet er i hovedtræk: o Skatten er fastsat til 25,9 pct. i Dette er uændret i forhold til o Grundskylden er fastsat til 33,41 promille. Dette er ligeledes uændret i forhold til forhold til o Kirkeskatten fastholdes uændret på 0,93 pct. o Den langfristede gæld øges med 61,2 mio. kr. Det dækker over afdrag på 30,5 mio. kr. og optagelse af nye lån på 91,7 mio. kr. o Kommunens kassebeholdning øges med 3,9 mio. kr. 2.1 Fordeling af kommunens driftsudgifter og indtægter Figur 1 viser fordelingen af kommunens nettoudgifter til driften i Udgifterne til de kommunale kerneopgaver som børnepasning, skoler, børn og unge samt ældre udgør 43,5 pct. af driftsudgifterne i 2011, svarende til mio. kr. Indkomstoverførsler og Beskæftigelse er også en stor post på det kommunale driftsbudget. I 2011 udgør udgifterne hertil 23 pct. af de samlede driftsudgifter, svarende til 604 mio. kr. Indkomstoverførslerne udgør 84 pct. heraf og dækker over bl.a. udbetalinger af førtidspensioner, kontanthjælp, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. Beskæftigelse udgør 98 mio. kr. og dækker overudgifter til ordninger, der skal få såvel forsikrede som ikke-forsikrede ledige i beskæftigelse. En anden større post på kommunens driftsbudget er udgifter til administration og erhverv m.m. Denne post udgør 12 pct. af udgifterne, svarende til 305 mio. kr. De mindre poster på kommunens driftsbudget er uddannelse, kultur og idræt, sundhedsområdet, handicapområdet samt trafik og miljø. Til sundhedsområdet er der i 2010 afsat 147 mio. kr., til handicapområdet 148 mio. kr., til trafik og miljø 121 mio. kr., mens der til uddannelse samt kultur og idræt er afsat hhv. 21 mio. kr. og 64 mio. kr. Figur 1: Fordeling af nettodriftsudgifterne i budget 2011 Administration og erhverv 12% Trafik og miljø 5% Børnepasning 6% Skoleområdet 15% Beskæftigelse 4% Børn og Unge 4% Overførsler 19% Ældre 19% Handicapområdet 6% Sundhedsområdet 6% Uddannelse 1% Kultur og idræt 3% - 4 -

3 GENERELLE BEMÆRKNINGER Figur 2 viser fordelingen af kommunens indtægter i Den vigtigste indtægtskilde er personskatterne, som tegner sig for 53 pct. af kommunens indtægter i Dette svarer til mio. kr. En anden betydningsfuld indtægtspost er udligning og bloktilskud, som udgør 42 pct. af indtægterne, svarende til mio. kr. Heraf udgør beskæftigelsestilskuddet 126 mio. kr. Ejendomsskatterne udgør 4 pct. af indtægterne, svarende til 113 mio. kr., mens selskabsskatter og øvrige skatter tilsammen udgør 1 pct., svarende til 15 mio. kr. Figur 2: Fordeling af indtægterne i budget 2011 Øvrige skatter 1% Ejendomsskatter 4% Tilskud og udligning 42% Personskatter mv. 53% 2.3 Udviklingen i kommunens udgiftsbudget I 2011 er det samlede nettodriftsbudget lavere end budgettet for Som det fremgår af tabel 2 er budgettet 1,6 pct. lavere i 2011 sammenlignet med Dette dækker over større eller mindre udsving i de enkelte udvalgs budgetter. Tabel 2: Nettodriftsbudgettet fordelt på udvalgsområder UDVALGSOMRÅDER KR. (2010-PRISER) BUDGET 2011 BUDGET 2010 ÆNDRING I PCT. Børne- og Skoleudvalget ,5% Socialudvalget ,1% Beskæftigelsesudvalget ,9% Teknik- og Miljøudvalget ,0% Økonomi- og Erhvervsudvalget ,9% Fritids- og Kulturudvalget ,3% Nettodriftsbudget i alt ,6% - 5 -

4 GENERELLE BEMÆRKNINGER Børne- og Skoleudvalget På Børne- og Skoleudvalgets område er budgettet faldet med 1,5 pct. fra 2010 til Det skyldes først og fremmest den demografiske udvikling, hvor børnetallet falder. Herudover gennemføres det omlægninger på børnepasningsområdet. Forældrebetalingen for daginstitutioner forhøjes med 0,5 pct. til 25 pct. mens forældrebetalingen i SFO sættes ned. Socialudvalget Socialudvalgets budget er øget med 2,1 pct. fra 2010 til Det skyldes stigninger i udgifterne til førtidspensioner og stigende udgifter på ældreområdet som følge af den demografiske udvikling. Hertil kommer en stigning i udgifterne vedr. medfinansiering på sundhedsområdet. Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalgets budget er faldet med 7,9 pct. fra 2010 til Faldet skyldes altovervejende budgetteringen af udgifterne til forsikrede ledige, som budgetteres svarende til beskæftigelsestilskuddet. I 2010 var det udmeldte beskæftigelsestilskud alt for højt, hvorfor udgifterne på området er nedjusteret med 32 mio. kr. Teknik- og Miljøudvalget På Teknik- og Miljøudvalgets område er budgettet faldet med 2,0 pct. fra 2010 til Dette skyldes dels budgettering af nettoindtægter på plejeboligerne samt at der gennemføres besparelser, primært på vejområdet og på den kollektive trafik. Økonomi- og Erhvervsudvalget Økonomi- og Erhvervsudvalgets budget er fra 2010 til 2011 faldet med 6,9 pct. Faldet skyldes bl.a., at der gennemføres besparelser i den centrale administration. Herudover gennemføres der effektiviseringer bredt i organisationen, hvor besparelsespotentialet endnu ikke er fordelt og derfor afsat under Økonomi- og Erhvervsudvalget. Fritids- og Kulturudvalget Faldet i budgettet på Fritids- og Kulturudvalgets område på 1,3 pct. fra 2010 til 2011 skyldes bl.a., at budgetterne til folkeoplysning og på idrætsområdet reduceres. Anlægsbudgettet i 2011 I 2011 er der netto afsat 154 mio. kr. til anlægsprojekter. Dette er noget højere end nettoanlægsbudgettet på 95 mio. kr. i 2010, idet stigningen hovedsagelig skyldes anlægsarbejder på det brugerfinansierede område på med 42 mio. kr. og et fald i indtægterne fra salg af jord og bygninger på 20 mio. kr. Anlægsbudgettet indeholder indtægter i form af salg af bygninger, grunde og arealer m.m. for i alt 26 mio. kr. Bruttoanlægsudgifterne udgør således 180 mio. kr. På Børne- og Skoleudvalgets område er der afsat 1,1 mio. kr. til renovering af skolebygninger og 1,5 mio. kr. til smartboards i skolerne. På Socialudvalgets område er der afsat 94,5 mio. kr. til til- og nybygning af plejeboliger, idet byggeriet først færdiggøres i 2012, hvor der er afsat yderligere 56,0 mio. kr. netto. Desuden er der afsat 2,4 mio. kr. til udskiftning af kaldeanlæg i Døgnplejen og på Plejehjem og centre. På Teknik- og Miljøudvalgets område er der i 2011 afsat 61,8 mio. kr. til anlægsarbejder. Heraf er 18,4 mio. kr. til vejområdet, 1,8 mio. kr. til havne og 41,7 mio. kr. til Bofa

5 GENERELLE BEMÆRKNINGER Der er forudsat indtægter fra salg af byggegrunde på 4,8 mio. kr. samt en nettoindtægt fra køb og salg af bygninger og grunde i øvrigt på 0,9 mio. kr. Derudover er der budgetteret med en indtægt på 5,0 mio. kr. vedrørende salg af landbrugsjord samt en indtægt på 5,0 mio. kr. vedr. salg af havneområder. Desuden er der budgetteret med en indtægt på 2 mio. kr. vedr. salg af arealer til plejeboligbyggeri samt en indtægt på 8,6 mio. kr. for salg af ældreboliger og plejehjem. Der er afsat 4,0 mio. kr. i en disponibel anlægspulje under Økonomi- og Erhvervsudvalget. Puljen har hidtil primært været anvendt til genopretning af kommunens bygninger, og det er i forbindelse med beslutningen om professionel ejendomsdrift forudsat, at puljen fortsat anvendes hertil helt eller delvis. Under Fritids- og Kulturudvalget er der på idrætsområdet afsat i alt 15,6 mio. kr. hvoraf 13,5 mio. kr. er afsat til Rønne Svømmehal, mens resten er afsat i puljer til andre haller. 2.4 Udviklingen i kassebeholdningen Udviklingen i kassebeholdningen, fordelt på det skattefinansierede og det brugerfinansierede område, fremgår af nedenstående tabel. Ændringen i kassebeholdningen er også et udtryk for balancevirkningen af budgettet. Mio. kr. årets priser ultimo Skattefinansieret beholdning 39,7 47,3 46,0 15,2-35,0 Brugerfinansieret beholdning 0,3-3,4-0,5 2,5 6,0 Samlet kassebeholdning 40,0 43,9 45,5 17,7-29,0 2.5 Udviklingen i kommunens gæld Kommunalbestyrelsen har gennem en årrække arbejdet på at nedbringe kommunens langfristede gæld. Ultimo 2010 udgør den langfristede gæld ca. 368,1 mio. kr. Bornholms Regionskommune afdrager ca. 30 mio. kr. på gælden i 2011, idet afdragsprofilen herefter er faldene. I budgettet for 2011 er det forudsat at der optages lån på 10 mio. kr. i 2011 og i hvert af overslagsårene. Herudover er der i 2011 og 2012 forudsat en låneoptagelse på 161,5 mio. kr. i forbindelse med den endelige finansiering af byggeriet af plejeboliger m.v. Endelig optages der lån for i alt 42,5 mio. kr. i 2011 vedr. det brugerfinansierede område. Netto forøges kommunens gæld med 150 mio. kr. i budgetperioden, idet gælden ekskl. optagelsen af lån til plejeboligbyggeriet og lån på det brugerfinansierede område nedbringes med ca. 50 mio. kr. Mio. kr Langfristet gæld primo 368,1 429,3 538,1 526,1 Afdrag på gæld -30,5-23,5-22,0-18,0 Optagelse af lån 91,7 132,3 10,0 10,0 Langfristet gæld ultimo 429,3 538,1 526,1 518,1-7 -

6 GENERELLE BEMÆRKNINGER 2.6 Resultatopgørelse I nedenstående tabel er kommunens økonomi for årene opstillet som en resultatopgørelse. Tabellen viser regnskabet for 2009, det oprindelige budget for 2010, budgetforslaget for 2011 og budgetoverslaget for Mio. kr. årets priser R2009 B2010 BF2011 BO2012 BO2013 BO2014 Indtægter Skatter Tilskud og udligning , ,3-813, , , , , , , , , , , , , , , ,6 Driftsvirksomhed 2.241, , , , , ,9 Renter m.v. -10,0 2,3 2,2 2,5 2,9 3,1 Resultat af ordinær driftsvirksomhed 9,7-7,9-43,0-38,2-11,0 5,7 Anlægsvirksomhed 23,8 95,0 113,3 74,4 21,7 28,4 Resultat af det skattefinansierede område -33,4 87,2 70,3 36,2 10,8 34,1 Det brugerfinansierede område -6,2-6,1 37,1-4,5-4,8-5,0 Samlet resultat -27,1 81,1 107,4 31,7 6,0 29,1 Øvrige poster Optagelse af lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger -69,4 0,0 24,8-94,2-82,8-11,0 26,6-98,5-111,3-91,7 30,5-50,1-33,2-132,3 23,5 75,6 21,7-10,0 22,0 9,8 Kasseforøgelse (-) /-forbrug (+) -53,4-1,7-3,9-1,5 27,7 46,7 17,7-10,0 18,0 9,6 Den skattefinansierede driftsvirksomhed i 2011 er fordelt på serviceudgifter med 1.896,9 mio. kr., heraf 96,4 mio. kr. vedrørende medfinansieringen af sundhedsområdet, og på overførselsudgifter med 599,4 mio. kr

7 GENERELLE BEMÆRKNINGER 3. Forudsætninger Kommunalbestyrelsen har i budgetlægningen for 2011, som beskrevet i afsnit 2.1, foretaget en række omprioriteringer mellem de enkelte politikområder. Der er flere faktorer der er medvirkende hertil, hvoraf nogle af rammebetingelserne er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. 3.1 Befolkningsudvikling I januar 2010 var det samlede indbyggertal på Bornholm personer. I forhold til året før er det et fald på 409 personer og fra 2010 til 2011 forventes yderligere et fald i befolkningstallet på 255 personer, svarende til 0,6 pct. Frem mod 2021 forventes et fald på ca personer. Dette svarer til en tilbagegang i indbyggertallet på 6,4 pct. Den demografiske udvikling på Bornholm adskiller sig på flere områder fra den demografiske udvikling på landsplan. For hele landet forventes en vækst i befolkningen fra 2010 til 2011 på 0,3 pct. og frem mod 2021 forventes en samlet stigning i indbyggertallet på 3,0 pct. Den samlede udvikling i antallet af indbyggere på Bornholm dækker over forskellige bevægelser i de enkelte aldersgrupper. I figur 3 er en sammenligning af den forventede befolkningsudvikling i forskellige aldersgrupper på Bornholm og i hele landet. Figur 3. Procentvis ændring i befolkningen fordelt på aldersgrupper Pct. 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% -1,0% -2,0% -3,0% -4,0% 0-5 årige 6-16 årige årige årige 75+ årige Bornholm Hele landet Kilde: Danmarks Statistik og Bornholms Regionskommunes egne tal I 2010 er der årige. Som det fremgår af figur 3, forventes der et fald i antallet af 0-5 årige på 0,9 pct., svarende til at der i 2011 er årige. I 2010 er der børn i den skolepligtige alder (6-16 årige). Det forventes, at antallet af børn i skolealderen falder til i 2011, svarende til et fald på 2,8 pct. Den nedadgående tendens i antallet af børn og unge er en fortsættelse af den udvikling, der har været på Bornholm i en årrække. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (17-64 årige) forventes at falde med 448 personer fra 2010 til 2011, svarende til et fald på 1,8 pct. For hele landet forventes kun et marginalt fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder fra 2010 til

8 GENERELLE BEMÆRKNINGER Derimod stiger antallet af ældre på Bornholm, hvilket også gælder for udviklingen på landsplan. Antallet af de årige forventes at stige fra personer i 2010 til personer i Dette svarer til en stigning på 6,4 pct., hvilket er noget højere end den forventede stigning for hele landet på 5,2 pct. Stigningen i antallet af de 75+ årige på 40 personer eller 1,0 pct. er nogenlunde på niveau med stigningen på landsplan. Befolkningssammensætningen på Bornholm ændres således med tiden der bliver færre børn og unge og flere ældre. Det medfører, at efterspørgslen efter forskellige kommunale serviceydelser tilsvarende ændres. Samtidig er der et fald i antallet af erhvervsaktive, hvilket alt andet lige betyder et faldende indtægtsgrundlag. 3.2 Demografikorrektioner For at tage højde for den ændrede befolkningssammensætning indarbejdes der demografikorrektioner på de berørte serviceområder. På den måde tilpasses budgetterne på de enkelte serviceområder, så udgiften pr. bruger på området fastholdes, uanset om der bliver færre eller flere brugere. I kommunens budget reguleres børnepasningsområdet og skoleområdet inkl. skolefritidsordninger, samt ældreområdet inkl. hjælpemidler, for den demografiske udvikling. I budget 2011 er børneområdet (børnepasning, skoler og skolefritidsordninger) samlet set reduceret med 6,8 mio. kr. i forhold til budget 2010 som følge af det faldende børnetal, mens ældreområdet er tilført 8,9 mio. kr. i forhold til budget Fødselsunderskud og nettotilflytning Befolkningstallet på Bornholm er faldende. En af forklaringerne er, at der i en lang årrække har været et fødselsunderskud på Bornholm. Det betyder, at der bliver født færre børn end det antal personer, som dør. I 2009 var der 543 personer, som døde, mens der samme år blev født 301 børn på Bornholm. Der var således et samlet fødselsunderskud i 2009 på 242 personer. Samtidig har der i en årrække bortset fra i været en negativ nettotilflytning til Bornholm. I 2009 flyttede 947 personer til Bornholm, mens personer fraflyttede øen. Det betyder, at der i 2009 var en negativ nettotilflytning på 249 personer. Figur 4. Fødselsunderskud og nettotilflytning, Antal personer Kilde: Danmarks Statistik Fødselsunderskud Nettotilflytning

9 GENERELLE BEMÆRKNINGER Figur 4 viser udviklingen i fødselsunderskud og nettotilflytning i perioden Den samlede negative nettotilflytning i 2009 på 249 personer dækker over forskellige flyttemønstre inden for de forskellige aldersgrupper. I figur 5 ses nettoflytningen til/fra Bornholm i 2009 fordelt på aldersgrupper. Figur 5. Nettoflytning til/fra Bornholm i 2009 fordelt på aldersgrupper Antal personer årige 6-16 årige årige årige årige årige årige 60+ årige Kilde: Danmarks Statistik I 2009 skete den største fraflytning i aldersgruppen af årige, men også unge mellem år har en stor fraflytning. Den store fraflytning af unge mennesker kan i overvejende grad forklares med, at mange unge fraflytter øen for at tage en uddannelse. Nettotilflytningen i 2009 er kendetegnet ved, at det er familier med små børn der flytter (tilbage) til øen, samt ved en tilflytning af 60+ årige. 3.4 Udvikling i beskatningsgrundlag, arbejdsmarkedstilknytning samt ledighed Som beskrevet under afsnit 3.1 bliver der færre i den erhvervsaktive alder på Bornholm, og samtidig bliver der færre børn og flere ældre. Som beskrevet i afsnit 3.2 betyder den ændrede befolkningssammensætning bl.a., at der skal flyttes ressourcer fra børne- og skoleområdet til ældreområdet. Bornholm har altid haft et lavere beskatningsgrundlag pr. indbygger end landsgennemsnittet, og spændet mellem beskatningsgrundlaget pr. indbygger på Bornholm og i hele landet er øget de sidste 10 år, bl.a. på grund af det faldende antal erhvervsaktive. Spændet er dog faldet siden 2008, idet tallene er baseret på budgetterne og dermed ikke endelig opgjort. I 1999 var beskatningsgrundlaget pr. indbygger kr. lavere på Bornholm end i hele landet, svarende til at beskatningsgrundlaget udgjorde 82,6 pct. af landsgennemsnittet. I 2010 er forskellen kr. svarende til et beskatningsgrundlag på 83,5 pct. af landsgennemsnittet. Figur 6 viser udviklingen i beskatningsgrundlaget pr. indbygger på Bornholm og i hele landet fra 1999 til

10 GENERELLE BEMÆRKNINGER Figur 6. Beskatningsgrundlag pr. indbygger, Kr Bornholm Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal Hele landet Figur 7 viser de åriges tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden Samlet set er antallet af årige på Bornholm reduceret med personer i perioden, mens antallet af beskæftigede i perioden er reduceret med personer. Antallet af personer i beskæftigelse har været faldende siden 1999 og frem til Her vendte udviklingen og fra 2005 til 2008 er 579 flere kommet i beskæftigelse. I 2009 er beskæftigelsen imidlertid faldet med 779 personer i kølvandet på finanskrisen i 2008 og de ugunstige konjunkturer. Figur 7. De åriges tilknytning til arbejdsmarkedet, Bornholm, Antal personer Beskæftigede Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Arbejdsløse Tilbagetrækning Pensionister og andre uden for arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik Note: Midlertidigt uden for arbejdsstyrken dækker primært over personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, Tilbagetrækning dækker over personer på overgangsydelse (kun i perioden ) og efterløn, andre uden for arbejdsstyrken dækker over bl.a. studerende og kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken. Fra 2009 anvendes eindkomst som datagrundlag, hvilket her bevirket forskydninger i kategorierne uden for de beskæftigede

11 GENERELLE BEMÆRKNINGER Ledigheden på Bornholm er generelt højere end på landsplan. Fra har ledigheden på Bornholm ligget på 8-12 pct. Herefter er ledigheden dog faldet betydeligt og var i midten af 2008 historisk lav, nemlig 3,7 pct. Siden er ledigheden steget som følge af konjunkturafmatningen og ligger i juli 2010 på 6,2 pct. På landsplan har ledigheden siden 2000 ligget på 4,5-6 pct. På landsplan var ledigheden medio 2008 helt nede på 1,7 pct., men er nu steget til 4,1 pct. Tendenserne i udviklingen af den bornholmske ledighed følger således udviklingen på landsplan, som det ses i figur 8. Det ser endda ud til, at den positive udvikling fra 2004 til 2008 har været mere gunstig på Bornholm end for hele landet, og at stigningen i ledigheden siden 2008 ikke er så høj på Bornholm som i resten af landet. Der er imidlertid nu en tendens til, at ledigheden fortsat stiger på Bornholm, mens ledighedskurven på landsplan er svagt nedadgående. Figur 8. Sæsonkorrigeret ledighed i procent af arbejdsstyrken, apr juli 2010 Pct. 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Hele landet Bornholm Kilde: Danmarks Statistik 3.5 Regeringsaftalen for 2011 Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen en aftale om kommunernes økonomi for Økonomiaftalen for 2011 er indgået i forlængelse af genopretningsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som skal rette op på den svækkede offentlige økonomi i Danmark i kølvandet på den globale krise. Rammerne for kommunernes økonomi for 2011 er fastsat ud fra budgetrammen for 2010 tillagt pris- og lønstigninger. Med andre ord en ramme, der kræver nulvækst i kommunerne til trods for et forventet demografisk udgiftspres. På den baggrund står kommunerne i de kommende år over for at skulle foretage nødvendige lokale prioriteringer og omstillinger for at leve op til de overordnede økonomiske rammer for den kommunale økonomi. Det er i den sammenhæng en forudsætning, at den kraftige udgiftsvækst på de specialiserede områder standses

12 GENERELLE BEMÆRKNINGER Der er i aftalen enighed om, at de fastlagte økonomiske rammer i de kommende år er en anledning til, at kommunerne fortsat nytænker opgaveløsningen, skærper økonomistyringen og styrker det eksisterende fokus på bedre ressourceudnyttelse blandt andet ved mere effektive arbejdsgange, mindre administration, afbureaukratisering og øget konkurrenceudsættelse. Som led i genopretningsaftalen har regeringen fremsat lovforslag, der indebærer justeringer af de rammer, som aftalesystemet fungerer indenfor. Det nuværende betingede bloktilskud forhøjes til 3 mia. kr. og justeres, så det betinges af aftaleoverholdelse i både budgetter og regnskaber. Samtidig styrkes den individuelle modregning i den nuværende skattemekanisme. Der skal endvidere ske en styrket budgetopfølgning i kommunerne blandt andet ved, at kommunerne udarbejder halvårsregnskaber. Regeringen har afsat 22 mia. kr. i en kvalitetsfond i perioden , der skal løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, på ældreområdet samt vedrørende idrætsfaciliteter. Der udloddes 2 mia. kr. til kommunerne i Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2008 opstillet 10 principper for god decentral styring. Disse principper ligger fortsat til grund for det arbejde med udviklingen af den kommunale service, der er sat i gang med kvalitetsreformen og det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Principper for decentral styring Klar ansvarsfordeling mellem stat og kommuner 1. Tydeligt opgaveansvar over for borgerne 2. Enkeltsager løses konkret Mål- og rammestyring er grundlag for samarbejdet mellem stat og kommuner 3. Klare mål og fokus på resultater 4. Dokumentation af indsats og effekt Klart politisk ledelsesansvar og rum for ledelse og medarbejdere i de udførende institutioner 5. Politiske målsætninger er styrende for indsatsen 6. Decentralt ledelsesrum og metodefrihed 7. Mål og resultater synliggøres for borgerne 8. Aktiv inddragelse af medarbejdere og brugere Fælles ansvar for forenkling af regulering og dokumentation af den kommunale opgaveløsning 9. Systematisk forenklingsindsats af regulering Målrettet tilsyn med de kommunale serviceopgaver 10. Nye former for kvalitetssikring 3.6 Årets lov- og cirkulæreprogram Staten beregner årligt effekten af ændringer i opgaver mellem staten og kommunerne og regulerer herfor i årets lov- og cirkulæreprogram, de såkaldte DUT-korrektioner. I praksis betyder det, at det samlede kommunale bloktilskud reguleres med den beregnede virkning. Ved udarbejdelsen af budgettet bliver DUT-korrektionerne videreført til de relevante bevillinger

13 GENERELLE BEMÆRKNINGER I nogle tilfælde er der allerede givet tillægsbevilling til den ændrede aktivitet, i andre tilfælde er aktiviteten irrelevant for kommunen. I disse tilfælde tilfalder nettoprovenuet kommunens kasse. Når den statslige DUT-kompensation sammenholdes med reguleringen af kommunens bevillinger er der i 2011 en samlet mindreudgift for kommunen på 0,5 mio. kr

14 BUDGETFORUDSÆTNINGER Budgetforudsætninger Dette afsnit omhandler de budgetforudsætninger, som ligger til grund for udarbejdelsen af budget Det gælder: 1. Pris- og lønforudsætninger 2. Korrektioner indarbejdet i budget 2011 Ændringer fra budgetoverslag 2011 til budget 2011 Tekniske korrektioner Demografikorrektioner Reguleringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet Politiske prioriteringer Budgetforliget 3. Forudsætninger for finansieringssiden Udskrivningsgrundlag og grundskyld Tilskud og udligning

15 BUDGETFORUDSÆTNINGER 1. Pris- og lønforudsætninger Budget 2011 bygger på en række forudsætninger vedrørende udviklingen i priser og lønninger. Forudsætningerne er beskrevet i dette afsnit. Lønforudsætninger I budget 2011 er den samlede lønudvikling fra 2010 til 2011, i overensstemmelse med overenskomsten 08, forudsat at være på 0,34 pct. Overenskomsten fra 2008 indebærer, at lønstigningerne på de forskellige faggrupper er forskellige i Forskellene kom tydeligst til udtryk i stigningerne fra og , mens der kun er små afvigelser i lønstigningerne fra KL har i deres vejledning anført særskilte fremskrivningsprocenter for to faggrupper jf. nedenstående tabel: Faggruppe Social- og sundhedspersonale 0,22 % Sundhedskartellet 0,41 % Alle øvrige grupper 0,36 % Med det formål at målrette lønfremskrivningen for de enkelte virksomheder i forhold til fremskrivningsprocenterne på personalegrupper, er der beregnet vægtede fremskrivningsprocenter for grupper eller typer af virksomheder. Vægtningen er sket med udgangspunkt i udtræk fra FLD af lønsummer fordelt på faggrupper, baseret på februar måned Der er beregnet vægtede fremskrivningsprocenter for følgende områder: Område Anvendt i følgende virksomheder Procent Visitation Ældre Visitation Ældre på konto 5 Visitation Ældre på konto 6 0,27 0,37 Devika Devika 0,39 Ældrepleje Døgnplejen Bornholm, Bornholms Plejehjem og Centre 0,26 Handicapinstitutioner Dag- og botilbud på politikområde 6 0,35 Hjælpemidler og Genoptræning Hjælpemidler og Genoptræning på konto 5 Hjælpemidler og Genoptræning på konto 6 0,37 0,38 Kommunikationscentret Kommunikationscentret 0,37 Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap administration på konto 6 0,37 I de tilfælde, hvor der entydigt er ansat en faggruppe på et område i virksomheden er fremskrivningen for denne faggruppe anvendt. Disse fremgår ikke af listen ovenfor. Prisforudsætninger KL har udmeldt en prisstigning på 1,85 pct. fra 2010 til 2011, hvilket samlet set indebærer en pris- og lønstigning på 0,8 pct. ekskl. overførsler. Inkl. overførsler udgør fremskrivningen 1,0 pct. idet overførslerne fremskrives med satsreguleringsprocenten på 1,9 pct

16 BUDGETFORUDSÆTNINGER Overslagsårene De samlede pris- og lønstigninger ekskl. overførsler i overslagsårene ligger på 2,0 pct. Tabellen nedenfor viser de fremskrivningsprocenter, der er anvendt for 2010 og overslagsårene. 2010/ / / /2014 Løn 0,34 2,00 2,00 2,00 Brændsel 3,19 1,43 1,43 1,43 Øvrige varer og anskaffelser 0,95 1,43 1,43 1,43 Entreprenør- og håndværkerydelser 1,99 1,99 1,99 1,99 Øvrige tjenesteydelser 1,98 1,98 1,98 1,98 I alt ekskl. overførsler 0,8 2,0 2,0 2,0-18 -

17 BUDGETFORUDSÆTNINGER 2. Korrektioner indarbejdet i budget 2011 I dette afsnit er der en gennemgang af de forskellige korrektioner og reguleringer som er indarbejdet i budget Ændringer fra budgetoverslag 2011 til budget 2011 Ændringerne fra budgetoverslag 2011 i sidste års budget til vedtaget budget 2011 fremgår nedenfor: Mio. kr. Drift og anlæg Finansiering, renter og afdrag Balance Budgetoverslag 2011 i budget , ,5 1,9 Demografi -8,9 Tekniske korrektioner 20,4 Plejecenterbyggeri 29,5-25,4 Brugerfinansieret anlæg 30,0-30,0 Forsikrede ledige -32,2 32,2 Lov- og cirkulæreprogrammet 5,4 Politiske prioriteringer 5,1 Ændring i renter og afdrag -5,5 Ændring i bloktilskud og skatter 45,8 Ændring i lånoptagelse -12,5 Ændring i finansforskydninger -11,6 Ændring i pris- og lønregulering -48,0 Budget , ,5-3,9 Note: Positive beløb i balancen er udgifter/træk på kassebeholdningen, negative tal er indtægter/tilgang til kassebeholdningen Demografikorrektioner De indarbejde demografikorrektioner i budgetoverslagsårene er tilrettet på baggrund af befolkningsprognosen for Den demografiske udvikling betyder, at budgetrammerne reguleres med nedenstående beløb i , målt i forhold til et demografireguleret budget I det demografiregulerede budget for 2010 er budget 2010 beregningsmæssigt reguleret i forhold til den faktiske befolkningsudvikling fra 2009 til kr., 2010-pl Børnepasning Folkeskoler Skolefritidsordninger Ældre Hjælpemidler Samlet virkning af demografikorrektionerne

18 BUDGETFORUDSÆTNINGER Tekniske korrektioner I 2011 er der indarbejdet tekniske korrektioner for i alt -13,3 mio. kr. jf. nedenstående tabel. Tekniske korrektioner kr., 2010-pl Indregning af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og Økonomi- og Erhvervsudvalget Tjenestemandspensionsforsikringspræmier og pensioner Ændringer fra hvor 2013 er videreført i det tekniske budget Korrektioner vedr. forsikrede ledige Korrektioner vedr. overførselsindkomster Korrektioner vedr. medfinansiering på sundhedsområdet Tekniske korrektioner vedr. drift i øvrigt Tekniske korrektioner vedr. anlæg Tekniske korrektioner vedr. finansiering af anlæg Tekniske korrektioner vedr. renter og afdrag Tilpasning af Bofas budget brugerfinansieret Tekniske korrektioner i alt Reguleringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet Nedenfor ses de samlede reguleringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet: kr., 2011-pl Regulering af budgetrammerne som følge af lov- og cirkulæreprogrammet Regulering vedr. lovgivning med betydning for budgetgarantien Regulering i alt De væsentligste reguleringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet er kommunernes overtagelse af finansieringen af de regionale væksthuse pr. 1. januar 2011, inden for børn og ungeområdet med Barnets reform samt vedr. vejledning for unge (Ungepakken)

19 BUDGETFORUDSÆTNINGER 3. Kommunalbestyrelsens prioritering Kommunalbestyrelsen har i budget 2011, ud over de økonomiske prioriteringer, vedtaget en række mål, hvoraf størstedelen ikke har en tilknyttet økonomi i form af udvidelse eller reduktion af budgettet. Politiske prioriteringer I 2011 er der indarbejdet en række ændringer i driftsbudgetterne som følge af den politiske prioritering. Ændringerne beløber sig til i alt -26,3 mio. kr., og fordeler sig således på politikområderne: kr., 2010-pl Dagpasning Undervisning Børn og familier Ældre Psykiatri og handicappede Forebyggelse og behandling Beskæftigelse og aktivering Forsørgelsesydelser Teknik og Miljø Forsyning og drift Erhverv og samfund Informationsteknologi Fællesadministration Fritid og Kultur Ufordelt I alt Budgetforliget Budgettet for 2011 er et resultat af et forlig indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, SF, Konservative, Dansk Folkeparti, Radikale og Kristendemokraterne samt løsgænger Trine Rasmussen. Forliget indeholder ændringer til budgettet i form af udvidelser eller reduktioner af service og aktiviteter og de tilhørende økonomiske rammer. Derudover indeholder budgetforliget en række mål, som ikke indebærer ændring af økonomi. Forligspunkterne fremgår i oversigtsform nedenfor. Oversigt over budgetforliget (beløb i kr. i 2010-prisniveau) Nr. D/A Udvalg / Ændring Børne- og Skoleudvalget 1 Drift 2 Drift Sammenlægning af Børnehaven Rønne Syd og Sølvfisken Antallet af pladser i specialbørnehaven Mælkebøtten reduceres i forhold til den demografiske udvikling

20 BUDGETFORUDSÆTNINGER Nr. D/A Udvalg / Ændring Drift Rammebesparelse på Mælkebøtten Drift Løft af forældrebetalingsprocenten på dagtilbudsområdet med 0,5 pct Drift Rammebesparelse på Kildebakken Drift Bortfald af pulje til SFO-klub på Nordbornholm Drift Skolefritidsordningerne reduceres til at omfatte klasseelever (forældrebetaling som SFO-klub) - fra Drift Fritidshjem omdannes til SFO og budgettildelingen til SFO nedjusteres ift. en takstnedsættelse af forældrebetalingen i SFO fra kr. til 950 kr. pr. mdr Drift Takstnedsættelse af forældrebetalingen i SFO fra kr. til kr. pr. mdr Drift Rammereduktion Børnecenter Bornholm (BCB/PPR) Drift 12 Drift 13 Drift 14 Drift 15 Drift Børnenes pladsformidling sammentænkes med Borgercenteret: Skal afdækkes Central koordineret planlægning af kørselsopgaverne vedrørende elevbefordring (syge, handicappede og øvrig særkørsel) og den integrerede brugerbefordring (IBB) Udgifter i forbindelse med arbejdet med det grønne flag Reduktion af beløb afsat til et sundt frokostmåltid i dagtilbud Udviklingspulje til forebyggende indsatser i daginstitutioner Drift Grundnormering i daginstitutioner Drift 18 Drift 19 Drift 20 Drift Fastholdelse af serviceniveauet på dagpasningsområdet Implementering af den nye struktur på børn og ungeområdet Øget grundtilskud til SFO, men ikke begrænset lukketid Grundtilskud til opnormering i folkeskolen, herunder skolesvømning Drift Opprioritering af SSP med opsøgende indsats Drift Effekt af centrale IT-løsninger på skoleområdet (IKT vejledere) Anlæg Anskaffelse af smartboards til folkeskolerne Socialudvalget 24 Drift Vikarbureau - Døgnplejen Bornholm Drift Team/mellemlederstillinger indenfor ældreområdet Drift Besparelse på baggrund af tværgående samarbejde/funktioner mellem Bornholms Plejehjem og - Centre, Døgnplejen Bornholm og Visitation Ældre Drift DeViKa - Levering af mad til døren på plejehjem Drift Visitation af sygepleje til borgere i eget hjem ophører

21 BUDGETFORUDSÆTNINGER Nr. D/A Udvalg / Ændring Drift Puljen til medarbejderdisponeret tid i ældreplejen Drift Nedlæggelse af Dampmøllegade Drift Lukning af unge aflastningsweekend på Røbo Drift Budgettilpasning i Rønne Botilbud, afd. Stenbanen Drift Merindtægt vedr. opgave udført for Region Hovedstaden Drift Diverse støtteordninger Drift Besparelse på driftsrammen indenfor Den Kommunale Tandpleje Drift Seksualvejleder Drift Ambulant genoptræning efter Sundhedslovens Drift 39 Drift Ny planlægning af faktureringsopgaven, afledt af Devikas leverancer til plejehjemsbeboere Organisationsudviklingen på ældre-, sundhed- og hjælpemiddelområdet: Effektivisering via en besparelse ved sammenlægning af 2 virksomheder Drift Udbud af hjælpemidler Drift Centralisering af bygningsdrift - facility management Drift Opføre boliger efter almennyttigboliglovens på Stenbanen til erstatning af Østergade 54 og satelitter Drift Sammenlægning af støttekorps Drift Koordinering af natdækning mellem døgnpleje og BPC Drift Udskudt besparelse vedr. boligstruktur ej nødvendig Drift 47 Drift Beskæftigelsesprojekter til borgere uden for arbejdsmarkedet Udviklingsprojekt: Forebyggende genoptræning i hverdagen Drift Velfærdsteknologi Drift Udvidelse af ledsageordningen for handicappede Anlæg Servicearealer i plejeboligbyggeri Anlæg Døgnplejen Bornholm, nødkaldeanlæg skal udskiftes Bornholms Plejehjem og -centre, udvidelse af eksisterende 52 Anlæg kaldeanlæg Beskæftigelsesudvalget 53 Drift Aktive tilbud til fleksjobberettigede Drift Aktive tilbud til sygemeldte Del Drift Hurtigere indstilling af sager til fleksjob og førtidspension: Fokus på 60 sager med langtidssygdom ud over 52 uger

22 BUDGETFORUDSÆTNINGER Nr. D/A Udvalg / Ændring Drift 57 Drift 58 Drift 59 Drift 60 Drift Uddannelse til alle /Nye veje: Etablering af aktivt tilbud til unge i samarbejde med Bornholms Erhvervsskole, UU, og Produktionshøjskole Effektiviseringstiltag som modvægt til stigende ledighed Flere borgere i løntilskud i BRK: Kommunerne har pligt til at fremskaffe det antal løntilskudsjob som en kvote via lov angiver Flere borger ansættes i BRK i praktik, løntilskud eller fleksjob (40-60) Budgetkonto/Administration via Bank: Ved førstkommende bankudbud indskrives det i udbud at banken skal oprette et antal budgetkonti til borgere Teknik- og Miljøudvalget 61 Drift Grønne områder, effektivisering Drift Beredskabet: Redningsposter, undervisning, vagtordning og brandhaner Drift Vejområdet efterfyldning af rabatter Drift Vejområdet - vejudstyr/skilte, rationalisering Drift Vejområdet belægninger Drift Vejområdet - BUM model Drift BAT rammebesparelse Drift Uddannelsesprojekt med kontanthjælpsmodtagere: RKR Service sender 12 medarbejdere på serviceassistentuddannelsen. I samme periode ansætter RKR Service 12 kontakthjælpsmodtagere Drift Energioptimering og renovering: Energioptimering af eksisterende bygninger...på det varmetekniske område Skøn 30. mio kr besparelse på 25 % over år Drift 71 Drift 72 Drift 73 Drift BAT administration: Flytning af medarbejdere fra Det røde Pakhus Sammenlægning af Planlægningsafdelingerne i BRK (Tejn, RU og ØA) Konsulentbistand vedr. udbygning af fjernvarmenettet og etablering af solenergianlæg Styrkelse af administration for anlægsopgaver, 3- årigt projekt Drift BAT - udvikling af materiel køb af busser Drift Naturpleje og genopretning Anlæg Bofa, udvidelse af deponikapacitet Økonomi- og Erhvervsudvalget - Tværgående 77 Drift 78 Drift Samordning af eftersyn af brandmateriel i hele BRK - udført af beredskabet: Beredskabet overtager eftersynet fra Falck Administration af arbejdsskader: Undersøgelse af Effektiviseringspotentiale i anvendelse af eksternt firmas system til håndtering af administrationen af arbejdsskader

23 BUDGETFORUDSÆTNINGER Nr. D/A Udvalg / Ændring Drift 80 Drift Effektiviseringstiltag til udmøntning for at nå måltal i overslagsår Facility management: Effektivisering af Facility Management modellen, Scenarie Drift Kilometertakst - lav takst ved kørsel i egen bil Drift Indkøbsaftaler - stringent anvendelse af indgåede indkøbsaftaler Drift Rejseudgifter Drift Effekt af nyt IT-udstyr - strømbesparelse Drift Forenkling af anmeldelse af fravær/sygdom - Sikring af arbejdsgivers (BRK) hjemtagelse af refusion: Nyt indberetningssystem vedrørende refusion af syge- og barselsdagpenge Drift 87 Drift 88 Drift 89 Drift Udbredelse af Lean på alle administrative enheder: Effektiviseringer i arbejdsgange og procedurer Ny struktur og koordinering på opkrævningsopgaverne Fokuseret indsats for at nedbringe sygefraværet i BRK Leaning af sygedagpengerefusion: Effektiviseringsgevinst ved besparelser på porto, arbejdstid og større sikkerhed for refusionshjemtagelsen Økonomi- og Erhvervsudvalget 90 Drift Nedprioritering af udlandssamarbejdet, herunder venskabsbyer Drift Nedsættelse af tilskud til Business Center Bornholm Drift Effekt af fælles telefoniløsning Drift Lønsedler via E-boks - portobesparelse Drift Annoncering i "De gule sider" stoppes Drift Rammebesparelse fællesadministration Drift Erindringsskrivelser på P-afgifter - pålæggelse af gebyr Drift En samtænkning af juristfunktionerne i BRK Drift Økonomifunktionerne i stabene samles Drift Ændret organisering af kommunikationsopgaven Drift Digitalisering/Kanalstrategi/ Borgerservice: Nyt kontaktcenter for hele BRK Drift Besparelse på IT-sekretariatet (uddannelse) Drift Etablering af E-handelsportal i BRK Drift Pulje vedr. stillingsvakance på administrative stillinger Fritids- og Kulturudvalget 104 Drift Folkeoplysningsområdet reduceres

24 BUDGETFORUDSÆTNINGER Nr. D/A Udvalg / Ændring Drift 106 Drift 107 Drift Puljen til idræt uden for Folkeoplysningsloven reduceres Breddeidrætspuljen reduceres (puljen dækker sundhedsfremme i fremtiden) Nedlæggelse af et antal boldbaner og delvis omlægning for at sikre bedre forhold på og omkring de øvrige Drift Forøgelse af tilskud til Bornholms Museum Anlæg Rønne Svømmehal Balanceforskydninger og finansiering 110 Finans Optagelse af lån til investering på Bofa Finans Lån til betaling af ejendomsskatter - bortfald af lån til KAN-bidrag I alt

25 BUDGETFORUDSÆTNINGER 4. Forudsætninger for finansieringssiden Finansindtægterne i 2011 og overslagsårene bygger på en række forudsætninger. Disse er beskrevet nedenfor. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er lagt til grund for budgetforslag Udskrivningsgrundlaget for budgetoverslagsårene er fremskrevet med udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, justeret for befolkningsudviklingen jf. befolkningsprognosen. KL s prognosemodel er anvendt til beregning af tilskud og udligning i overslagsårene. Udskrivningsgrundlag og grundværdier Følgende udskrivningsgrundlag indgår i budgettet for 2011: Mio. kr., årets priser Statsgaranteret udskrivningsgrundlag 5.302,9 Selvbudgetteret udskrivningsgrundlag 5.435, , ,7 Følgende afgiftspligtige grundværdier mv. indgår i budgettet for 2011: Mio. kr., årets priser Samlede grundværdier 3.876, , , ,6 Heraf produktionsjord 835,6 892,4 953, ,9 Statslige ejendommes grundværdi 22,6 22,6 22,6 22,6 Statslige ejendommes forskelsværdi 132,2 132,2 132,2 132,2 Udskrivningsprocenter Skatteprocenten er i ,9 pct., hvilket er uændret i forhold til 2010 Grundskylden er 33,41 promille, hvilket ligeledes er uændret i forhold til Dækningsafgift af statslige ejendoms grundværdi og forskelsværdi er fastsat til henholdsvis 15,0 og 8,75 promille, hvilket er de maksimale satser. Skatteindtægter Samlet giver de forskellige skattekilder et provenu i 2011 på 1.413,6 mio. kr. Indtægten fordeler sig således: Mio. kr., årets priser Indkomstskatter, forskudsbeløb , , , ,6 Regulering vedr. tidligere år 33,1-24,4 Grundskyld -103,5-109,2-115,1-121,3 Selskabsskat -15,3-11,0-11,0-11,0 Dødsboskat -0,5 Dækningsafgift af statens ejendomme -1,6-1,6-1,6-1,6 Skatter i alt , , , ,6 Note: + angiver udgifter, angiver indtægter

26 BUDGETFORUDSÆTNINGER Tilskud og udligning Samlet set giver tilskud og udligning en indtægt på 1.063,1 mio. kr., som fordeler sig således: Mio. kr. årets priser Udligning -700,4-690,7-689,5-694,2 Statstilskud -160,4-155,0-138,9-127,2 Regulering vedr. tidligere år -19,8 Udligning af selskabsskat -9,2-8,9-10,5-12,4 Momsudligning 1,2 1,2 1,2 1,2 Udligning vedr. udlændinge 19,8 20,0 20,1 20,2 Særlige tilskud -245,5-239,3-243,2-247,8 Kommunale bidrag til regionerne 51,2 52,1 52,8 53,5 Tilskud i alt , , , ,6 Note: + angiver udgifter, angiver indtægter Det fremgår af økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at 3 mia. kr. af bloktilskuddet er gjort betinget af, at kommunerne under ét overholder den aftalte serviceramme. Endvidere er tilskuddet betinget af, at kommunerne i regnskabet overholder budgettet. Det er forudsat, at Bornholms Regionskommunes andel af det betingede bloktilskud på 22,6 mio. kr. kommer fuldt ud til udbetaling. De særlige tilskud er fordelt på følgende tilskud: Mio. kr. årets priser Særlig vanskeligt stillede kommuner -20,0-20,0-20,0-20,0 21 tilskud Ø-kommuner -42,7-43,6 44,4-45,3 Tilskud vedr. udviklingsopgaver -16,0-16,4-16,7-17,0 Tilskud vedr. ældreområdet -15,6-15,9-16,2-16,5 Beskæftigelsestilskud -126,0-128,5-131,0-134,2 Tilskud fra Kvalitetsfonden -15,1-15,0-14,8-14,7 Tilskud fra puljen til medfinansiering af investeringer på de borgernære serviceområder -10,0 Særlige tilskud i alt -245,5-239,3-243,2-247,8 Note: + angiver udgifter, angiver indtægter Bornholms Regionskommune indgik for perioden en udviklingsaftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som fastlagde særtilskuddet til Bornholms Regionskommune for en fire-årig periode. Denne aftale er nu udløbet, og der er søgt om indgåelse af en ny aftale. Der er endnu ikke indgået en ny aftale, idet Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meldt ud, at tilskuddet til Bornholms Regionskommune for 2011 udgør 20 mio. kr. Tilskuddene for de kommende år fastlægges når der indgås en udviklingsaftale. Der er forudsat et tilskud til særlig vanskeligt stillede kommune på 20 mio. kr. i budgetoverslagsårene. Bornholms Regionskommune modtager efter ansøgning et tilskud på 10 mio. kr. i 2010 fra puljen til medfinansiering af investeringer på de borgernære serviceområder, dvs. kvalitetsfondsområderne. Tilskuddet medgår i 2011 sammen med kvalitetsfondsmidler til finansiering af anlægsopgaver på i alt 20 mio. kr. Tilskuddet indtægtsføres i 2011, således at der indtægts- og udgiftsføres i samme regnskabsår, hvilket også vil fremgå af regnskabet for